Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene

Transkript

1 Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene Nedenfor sammenfattes forudsætningerne bag budgettet i følgende generelle afsnit vedr. budget 2015: 1. Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi Reformer med betydning for den kommunale økonomi fra Beregning af nettoprovenu ved hhv. garanti og selvbudgettering Finansiering: skatter, tilskud og udligning 5. Målsætninger for den økonomiske politik i Billund Kommune 6. Servicerammeopgørelse: vurdering af råderum i fht. Sanktionslovgivningen 7. Anlægsrammen 8. Pris- og lønskøn 9. Vurdering af det økonomiske råderum 1. Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi 2015 I det følgende opridses i punktform de væsentligste elementer i aftalen mellem regering og KL omkring kommunernes budget for Økonomi En række forhold har betydning for servicerammen i 2015: o Løft til styrkelse af det nære sundhedsvæsen med 350 mio. kr. o Effektivisering af befordringsområdet medfører en reduktion på 100 mio. kr. o Effektivisering af beredskabsområdet medfører en reduktion på 100 mio. kr. o Løft til folkeskoleområdet jf. aftalen for 2014 på 407 mio. kr. 1

2 Der er aftalt at kommunernes serviceudgifter under et må udgøre 234,6 mia. kr., og er stort set samme niveau som for aftalen i 2014 vurderet i faste priser. Der er aftalt et anlægsniveau på 17,5 mia. kr., hvilket er et anlægsniveau på 600 mio. kr. lavere end i mia. kr. af kommunernes bloktilskud er betinget af, at kommunerne overholder de aftalte økonomiske rammer i økonomiaftalen. Kommunerne koordinerer budgetterne som led i den faseopdelte budgetlægning og sikrer på den måde, at servicerammen og niveauet på anlægsrammen ikke overskrides. Det ekstraordinære tilskud på 3 mia. kr. videreføres i Heraf fordeles 2 mia. kr. til alle kommuner, og 1 mia. kr. fordeles efter kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Endvidere afsættes en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på en styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Uændret skat for kommunerne under ét i Der er mulighed for at hæve skatten med op til 150 mio. kr., hvis andre kommuner sænker skatten tilsvarende. Der udmøntes 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden i 2015 til et løft af de fysiske rammer i folkeskolen, daginstitutioner og på ældreområdet. Serviceområderne Der er givet et løft på i alt 350 mio. kr. til styrkelse af det nære sundhedsvæsen, hvor 100 mio. kr. kommer fra effektiviseringer på befordringsområdet, og 100 mio. kr. kommer fra effektiviseringer på beredskabsområdet. Det er i den forbindelse aftalt, at indsatsen i den patientrettede forebyggelse skal rettes mod målene: Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser, færre forebyggende indlæggelser, færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser samt færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene. Regeringen og KL er enige om, at der gennem en forenkling af organiseringen på beredskabsområdet kan opnås betydelige effektiviseringsgevinster. Det kan bl.a. ske ved at samle de nuværende 87 enheder til større enheder. Dette betyder at det kommunale bloktilskud reguleres med 50. mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. i 2016 og frem Med finansloven for 2014 blev der afsat 1. mia. kr. årligt til løft af ældreområdet. Regeringen og KL er enige om at midlerne anvendes til et permanent løft. I økonomiaftalen for 2014 blev regeringen og KL enige om, at kommunerne frigør ressourcer ved mere effektiv opgavevaretagelse på det kommunale befordringsområde. Den indsats skal fortsætte, og kommunerne vil have mulighed for at opnå årlige effektiviseringspotentialer på i alt 250 mio. kr. i Regeringen har fremlagt et udspil til en reform af beskæftigelsesindsatsen, der styrker det kommunalpolitiske ansvar for indsatsen og sikrer friere rammer på 2

3 området. I forlængelse heraf, indgår i reformen en refusionsomlægning. Regeringen og KL er enige om, at der er brug for øget lokalpolitisk fokus og styrket prioritering af ressourcerne på beskæftigelsesområdet. Folkeskolereformen indebærer et markant og ambitiøst løft af folkeskolen. På den baggrund er der etableret en koordinations- og styregruppe, hvor regeringen og KL i tæt samarbejde følger reformen. Som led i moderniseringsaftalen, har regeringen fremlagt initiativer der forventes at frigøre 1 mia. kr. i 2015, disse vedrører: o Øget anvendelse af anmelderordninger på byggeområdet o Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet o Strukturtilpasninger indenfor redningsberedskab o Effektiviseringsgevinster i Udbetaling Danmark. Regeringen og KL er enige om at igangsætte en benchmarkinganalyse af kommunernes ejendomsadministration, som tager udgangspunkt i anbefalingerne i en foranalyse gennemført af KORA. 2. Budgetlov Loven betyder, at der fastsættes en øvre grænse for udgifterne i stat, regioner og kommuner. Udgiftsloftet vil gælde i fire år frem første gang i perioden fra og nu for Budgetloven indebærer også, at de sanktioner, der betyder, at regeringen kan reducere kommunernes bloktilskud og foretage modregning, hvis budgetter og regnskaber ikke ligger inden for de faste rammer, bliver gjort permanente. Med budgetlovens vedtagelse er der opstillet et nyt balancekrav til budgettet. Grundlæggende er kravet, at der i budgettet skal være overskud på den løbende drift således, at det ikke er muligt at finansiere et højere udgiftsniveau ved et likviditetsforbrug eller lignende. Loven er udmøntet i budget- og regnskabssystemets kapitel 5.2.1, og kravet gælder fra og med budget Med økonomiaftalen for 2015 er regeringen og KL enige om, at regnskabssanktionen i 2015 udmåles i forhold til det aftalte niveau i 2015 uafhængigt af størrelsen af de samlede kommunale budgetter for service. 2.a. Selskabsbeskatningen. Skattepligtig selskabsindkomst er siden indkomståret 2007 blevet beskattet med 25 pct. Men skatteprocenten reduceres de kommende år, jævnfør tabellen nedenfor. 3

4 Tabel 1: Selskabsskattesatsen , pct Selskabsskattesats 25,0 24,5 23,5 22,0 22,0 I 2015 afregnes provenuet fra selskabsskat for indkomståret 2012 til kommunerne efter viderefordeling og udligning. Nedsættelsen af selskabsskattesatsen får således først virkning på det kommunale provenu fra Ændringen er fuldt indfaset i den kommunale økonomi fra 2019, når selskabsskatten for 2016 afregnes. Godt 1/8 (helt præcist 13,41 pct.) tilfalder i dag den eller de kommuner, hvor selskabet har drevet virksomhed. Kommunerne under ét kompenseres provenutabet og modellen forventes tilpasset, således at de enkelte kommuner ikke oplever ændrede selskabsskatter som følge af nedsættelsen af selskabsbeskatningen. Tilpasningen forventes at ske gennem ændring af den andel af selskabsskatter der tilfalder kommunerne. Udligningen af selskabsskat med 50 pct. fastholdes uændret. 3. Beregning af nettoprovenu ved hhv. garanti og selvbudgettering 2015 Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal senest den 1. juli 2014 udmelde kommunerne deres statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Statsgarantien for 2015 beregnes med udgangspunkt i den endelige majafregning for indkomståret 2012 korrigeret for større lovændringer. Derefter opgøres garantiprocenten som væksten fra det korrigerede udskrivningsgrundlag i 2012 til det skønnede niveau i Garantiprocenten for 2015 er fastsat til 10,0%. Der er foretaget beregning af nettoprovenu ved hhv. garanti og selvbudgettering 2015 med afsæt i KLs budgetvejledning og vurderingen er udarbejdet på grundlag af følsomhedsanalyser i KL's tilskudsmodel. Den enkelte kommune kan frit vælge mellem selvbudgettering og statsgaranti. Indholdet af de to budgetteringsmetoder på indtægtssiden er grundlæggende følgende: Selvbudgettering - budgettet baseres på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal m.v. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger. Statsgaranti - budgettet baseres på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag, og dertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Det vil sige, at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag giver ikke alene sikkerhed vedrørende skatteindtægterne i budgetåret, men også vedrørende udligningen. 4

5 Når kommunen skal vælge mellem at selvbudgettere udskrivningsrundlaget eller anvende det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, er der en lang række faktorer, som spiller ind. De væsentligste er: 1. Tilskuds- og udligningsbeløbene, som er afhængig af udviklingen i skattegrundlaget i Billund kommune og i hele landet. 2. Indbyggertallet i Billund kommune og i hele landet. 3. Nettodrifts- og anlægsudgifterne i hele landet KL's tilskudsmodel beregner automatisk konsekvensen ved valg af garanti/selvbudgettering ud fra de data, Billund Kommune indberetter. Det er derfor muligt at opstille forskellige scenarier og beregne konsekvenserne ved disse. Det er fx muligt at beregne konsekvenserne af et større folketal, end det der var forudsat i statsgarantien mv. Ved at opstille forskellige beregningseksempler opnås en viden omkring usikkerheden i beregningerne. Indkomstprovenu og udligningsbeløb vedr ved valg af statsgaranti er udmeldt for den enkelte kommune af Indenrigs- og Økonomiministeriet. I overvejelserne om valg mellem selvbudgettering eller statsgaranti for 2015 skal kommunen endelig være opmærksom på, at selvbudgettering kan udløse en positiv eller negativ efterregulering af skat og tilskud/udligning i år En sådan efterregulering vil ikke finde sted for statsgarantikommuner. Hvis statsgarantiberegningen væsentligt overstiger kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget - det vil eksempelvis være tilfældet for lavvækstkommuner og kommuner med faldende antal skatteydere - bør kommunen overveje at vælge garantien og få løftet udskrivningsgrundlaget til det garanterede niveau. For en lang række kommuner vil der imidlertid ikke være sikre indikatorer på, om kommunen skal vælge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag eller det selvbudgetterede for Det gælder for kommuner hvor: Væksten ligger tæt ved landsgennemsnittet Væksten svinger meget i forhold til landsgennemsnittet fra år til år Væksten som udgangspunkt er høj, men på vej ned mod gennemsnittet Væksten som udgangspunkt er lav, men på vej op mod gennemsnittet. 5

6 Billund kommune må her vurdere, om kommunens vækst i skattepligtige indkomster vil svare til den landsgennemsnitlige vækst fra 2013 til 2015, eller om der i kommunen forventes en anderledes udvikling. På baggrund af de foreløbige beregninger i KL s budgetmodel er den administrative vurdering, at nettoprovenuet er stort set det samme i begge scenarier. 6

7 4. Finansiering: skatter, tilskud og udligning Budget 2015 er udarbejdet på baggrund af den udmeldte statsgaranti for 2015 vedrørende såvel skatter som generelle tilskud. Det bemærkes desuden, at skønnet over udviklingen i finansieringen i overslagsårene er behæftet med en del usikkerhed. Budgetteringen af indtægter og udgifter i overslagsårene er forbundne kar, idet svingninger i overførselsudgifter mv. tilsvarende skal vise sig ved ændringer i finansieringen. Finansiering Betalingskommunefolketal Fremskrivningsprocent, udskrivningsgrundlag - 2,2 1,9 1,6 Udskrivningsgrundlag, kr Udskrivningsprocent 25,2 25,2 25,2 25,2 Fremskrivningsprocent, grundværdier Grundværdier inkl. produktionsjord kr Grundskyldspromille 20,48 20,48 20,48 20,48 Grundskyldspromille produktionsjord 5,68 5,68 5,68 5,68 Dækningsafgift andre offentlige ejendomme, promille 10,24 10,24 10,24 10,24 Skatter, herunder selskabsskat Skatter kr Kommunal indkomstskat Selskabsskat Grundskyld Anden skat på fast ejendom I alt

8 Kommunal indkomstskat: I budget 2015 er anvendt en uændret skatteprocent på 25,2. Udskrivningsgrundlaget er i budgetforslaget baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Statsgarantien for 2015 er beregnet med udgangspunkt i den endelige majafregning for indkomståret 2012 korrigeret for større lovændringer siden Derefter opgøres garantiprocenten som væksten fra det korrigerede udskrivningsgrundlag i 2012 til det skønnede niveau i Garantiprocenten for 2015 er som nævnt fastsat til 10,0% Provenuet af indkomstskatter i Billund Kommune, udgør den største del af finansieringen af budget 2015 med en indtægt på 1.025,2 mio. kr. Budgetforslaget er som nævnt lavet med udgangspunkt i statsgarantien, som et udtryk for den sikre indtægt. Frem til budgettets 2. behandling vil det blive vurderet, om der er fordel ved i stedet at vælge selvbudgettering. Selskabsskat: Det er provenuet fra selskabsskat der vedrører indkomståret 2012, der efter viderefordeling og udligning afregnes til kommunerne i Skattepligtig selskabsindkomst er siden indkomståret 2007 blevet beskattet med 25 pct. Godt 1/8 - helt præcist 13,41 pct. - tilfalder den eller de kommuner, hvor selskabet driver virksomhed. Økonomi- og Indenrigsministeriet har opgjort den kommunale andel af selskabsskatten, som afregnes til kommunerne i 2014 til i alt mio. kr. efter afregning af reguleringer vedr. tidligere indkomstår. Det kommunale provenu af selskabsskat udlignes i en særskilt udligningsordning for selskabsskat, hvor 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Det vil sige, at de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er lavere end landsgennemsnittet, modtager et tilskud pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Omvendt skal de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er højere end landsgennemsnittet, betale et bidrag pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. 8

9 Provenuvurderingen for overslagsårene er baseret på egne og statslige skøn over selskabsindkomsterne i En væsentlig usikkerhedsfaktor er desuden størrelsen af afregninger vedr. tidligere indkomstår. Skønnet for overslagsårene er derfor samlet behæftet med betydelig usikkerhed. Indtægterne fra selskabsskat i Billund Kommune for 2015 er budgetteret til brutto 288,9 mio. kr., hvilket er historisk højt. Også målt i forhold til andre kommuner er beløbet særdeles højt. Der er endvidere udsigt til, at det særdeles høje niveau vil fortætte også i 2016 og For Billund er derfor valgt et niveau svarende til indtægten i 2015 Som følge af det store provenu fra selskabsskatter skal Billund kommune bidrage til udligningsordningen for selskabsskatter med 130,7 mio. kr. i 2015, jf. tabellen nedenfor. Udligningsbeløbet er som nævnt fastsat som halvdelen af selskabsskatteindtægten over landsgennemsnittet - opgjort pr. indbygger. Nedenfor er vist udviklingen i indtægter fra selskabsskatter fra regnskab og budget i Billund Kommune. Et niveau ud over 30 mio. kr. i nettoindtægter fra selskabsskatteindtægter betragtes i budgetlægningen som ekstraordinære indtægter. De ekstraordinære indtægter reserveres i overensstemmelse med kommunens økonomiske politik til investeringer i udviklingsformål frem for at finansiere løbende driftsudgifter. Tabel. Udviklingen i selskabsskatter kr. Udligning af Ekstraordinær År Selskabsskat selskabsskat Netto indtægt selskabsskat Indtægter R R R R R B B B B BO BO BO

10 Ejendomsskat: Grundskyldspromillen er ligeledes fastsat af byrådet. I budget 2015 er grundskyldspromillen uændret i forhold til på 20,48 promille. Provenuet fra grundskyld er i 2015 budgetteret til 55,9 mio. kr. Udligning og tilskud Samlet modtager Billund Kommune 281,3 mio. kr. i udligning og generelle tilskud i Heraf er 14,0 mio. kr. et betinget tilskud, som kan blive tilbageholdt, hvis kommunerne under ét ikke overholdet aftalen om kommunernes økonomi. Budget og regnskab 2015 forudsætter således, at aftalen overholdes af kommunerne. I modsat fald har staten sanktionsmuligheder vedr. aftalebrud i Disse betyder for Billund: 14 mio. kr. af balancetilskuddet gøres betinget af aftaleoverholdelse. Betinget tilskud kan således trækkes tilbage i 2015 i fht. regnskabsoverskridelse i Fortsat skattestop for kommunerne under ét. Individuel skattemodregning: 75 pct. af kommunens merindtægt modregnes i år et i bloktilskuddet, i år 2 og 3 udgør den 50 pct., i år 4 25 pct. Herefter fuld kollektiv finansiering. Sammensætningen af tilskud og udligning ses af nedenstående tabel. Tilskud og udligning kr Kommunal udligning Statstilskud til kommuner Udligning af selskabsskat Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Kommunale udviklingsbidrag til regionerne Beskæftigelsestilskud Løft til ældreplejen Tilskud til: "Kvalitet i ældreplejen" Generelt løft i ældreplejen Tilskud til bedre kvalitet i dagpasning I alt

11 5. Målsætninger for den økonomiske politik i Billund Kommune Økonomiudvalget fastlagde i maj 2014 mål for den økonomiske politik og for udviklingen i forbruget af servicerammen. Mål for økonomisk politik: Ordinært overskud på den skattefinansierede drift på netto mindst 50 mio. Kr. til finansiering af o Anlæg, herunder indskud i almene byggeri o Afdrag på lån Den langfristede gæld reduceres i perioden 2015 til 2018 med gennemsnitligt mindst 10 mio. kr. årligt. En gennemsnitlig kassebeholdning for Billund kommune på 100 mio. kr. mere end den landsgennemsnitlige kassebeholdning reserveret til udviklingsformål. Mål for servicerammen: Niveauet for serviceudgifterne skal ikke overstige Billund kommunes forholdsmæssige andel af servicerammen. Der skal årligt med udgangspunkt i et vedtaget budget 2015 udarbejdes forslag til effektiviseringer og serviceomlægninger svarende til 2% af serviceudgifterne med henblik på at skabe råderum til nye initiativer. Budgetforslaget har taget udgangspunkt i, at der skulle findes forslag til reduktioner på 25 mio. kr. med henblik på at opfylde målsætningen om ordinært overskud på driftsvirksomhed i alt på 50 mio. kr. Efter indarbejdelse af reduktionsforslagene og efter indarbejdelse af udviklingsinitiativer på 9,3 mio. kr. indeholder det fremlagte budgetmateriale et ordinært driftsoverskud på 44,4 mio. kr. Afdrag på lån er budgetteret til årligt 16,5 mio. kr., hvoraf omkring 5 mio. kr. knytter sig til lån optaget til ældreboliger. Gennemsnitslikviditeten er i 2013 vokset betydeligt til op over 200 mio. kr. i Gennemsnitslikviditeten er dog nu begyndt at falde som følge af et betydeligt likviditetstræk fra de igangsatte anlægsinvesteringer. 11

12 6. Servicerammeopgørelse: vurdering af råderum i fht. sanktionslovgivningen De senere år har kommunernes budgetterede serviceudgifter været underlagt en sanktion i forhold til det aftalte niveau, således at 3 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at kommunerne overholder det aftalte niveau ved budgetvedtagelsen jf. budgetloven. Serviceudgifterne defineres som de samlede nettodriftsudgifter (dranst 1 og 2) på hovedkonto 0-6 fratrukket: Nettodriftsudgifterne på de brugerfinansierede områder Nettodriftsudgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering Nettodriftsudgifter til ældreboliger Indtægterne fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager Nettodriftsudgifterne til overførsler Nettodriftsudgifterne til forsikrede ledige KL har udviklet et værktøj til at bistå til fastsættelsen af kommunernes andel af servicerammen. Det skal pointeres, at opgørelsen af servicerammen i 2015 for den enkelte kommune har vejledende karakter. I budget 2014 viste opgørelsen for Billund Kommune en overskridelse af den beregnede andel af servicerammen på 2,1 mio. kr., incl. indarbejdede virkninger af lov- og cirkulæreprogrammet og inkl. implementering af folkeskolereform. Det udarbejdede budgetforslag for budget 2015 indebærer et forbrug af servicerammen på mio. kr. ud af en samlet beregnet teknisk serviceramme på mio. kr. efter korrektion for lov- og cirkulæreprogrammet, jf. tabellen nedenfor. Tabel. Teknisk servicerammeberegning vedr. B2015. I mio. kr. Serviceramme beregnet andel. Serviceramme udnyttet andel i budgetforslag. Difference. Budget , ,6-2,1 Budget 2015 * 1.062, ,8 0,5 * korrigeret for DUT-sager. Bem.: Bloktilskudsnøglen/DUT-nøglen for 2014 for Billund Kommune er opgjort til 0,

13 Ændringen i den beregnede tekniske serviceramme fra 2014 til 2015 er i hovedsagen begrundet i pris- og lønudviklingen, jævnfør endvidere afsnit 1 om aftalen mellem regeringen og KL. 7. Anlægsrammen Med økonomiaftalen for 2015 er regeringen og KL enige om, at kommunernes investeringer udgør 17,5 mia. kr. i Regeringen og KL er enige om, at kommunerne foretager en gensidig koordinering af budgetterne med henblik på at sikre, at kommunernes budgetter er i overensstemmelse hermed. Der er således aftalt et anlægsniveau i kommunerne under ét på 17,5 mia., kr. svarende til en forholdsmæssigandel for Billund kommune på ca. 82 mio. kr. Der er ikke udarbejdet et egentligt revideret forslag til anlægsbudget for I stedet er anlægsoversigten med allerede afsatte anlægsbeløb fra budget 2014 opdateret. Med de allerede afsatte rådighedsbeløb indeholder budgetforslaget anlægsudgifter for netto 112 mio. 8. Pris- og lønskøn Budgettet for 2015 og for overslagsårene er baseret på KL's skøn over priser og lønninger pr. juli Den samlede stigning i priser og lønninger fra 2014 til 2015 er vurderet til 1,7%. 9. Vurdering af det økonomiske råderum De sidste år har været kendetegnet af høje anlægsniveauer. Finansieringen af disse anlægsniveauer er først og fremmest muliggjort gennem ekstraordinære høje selskabsskatteindtægter. Et historisk højt niveau af selskabsskatteindtægter bidrager ekstraordinært med indtægter på 128 mio. kr. alene i I de efterfølgende år fra forventes tilsvarende høje niveauer for ekstraordinære selskabsskatter De ekstraordinære indtægter frigør økonomisk råderum til investeringer i udviklingen af Billund Kommune i de kommende år og realiseringen af kommunens udviklingsstrategi 5 veje til vækst. Skøn over skattebetalinger specielt vedr. perioden er som nævnt forbundet med betydelig usikkerhed også i fht. selskabsskatteindtægterne. 13

14 Kommunerne modtager selskabsskatteindtægter med tre års forsinkelse. Skøn over virksomhedernes skattebetalinger er mere usikker end andre skattekilder, idet resultatet er påvirket af flere forhold. Der vil ske ændringer som følge af nye virksomhedsaktiviteter, frasalg af aktiviteter, ændringer i lovgivningen mv., ligesom kommunens indtægter også er afhængig af udviklingen i selskabsskatteindtægter på landsplan.. Det skal desuden fremhæves, at kommunerne fortsat modtager det ekstraordinære finansieringstilskud på 3 mia. kr. fra i 2013 og 2014 også i Herefter må tilskuddet forventes at falde bort. Budgetoplægget er udarbejdet under den forudsætning, at der gennemføres reduktioner, jævnfør budgetforliget fra 2014 og økonomiudvalgets beslutning fra maj 2014 omkring reduktionsmål for fagudvalgene. Endvidere indeholder forslaget udviklingsinitiativer til kvalitet i dagtilbud og skoler, en effektiviseringspulje, og Sammen finder vi ud af det. Resultatet er en ordinær driftsvirksomhed i alt på 44,4 mio. i Servicerammen er stort set udfyldt. Forslaget indeholder netto ekstraordinære selskabsskatter på ca. 128 mio. kr. Og efter afdrag på lån er der således et overskud på driftsvirksomhed i alt ca. 155 mio. kr. Der er foreløbig ikke gennemført en egentlig revision af anlægsoversigten for Den eksisterende anlægsoversigt indeholder udgifter til anlæg på 112 mio. netto eller brutto 122 mio. kr. Hertil må forventes at komme udgifter overført fra 2014, som også skal finansieres af driftsoverskuddet i De forventede anlægsudgifter skal ses i forhold til en andel af anlægsrammen på knap 82 mio. kr. 14