PTM-ANVISNING 7 TAGE MED TAGPAP

Transkript

1 PTM-ANVISNING 7 TAGE MED TAGPAP

2

3 1. Indledning Dette er en projekterings-, udførelses-, anvendelses- og produktanvisning fra Phønix Tag Materialer til professionelle brugere af vores produkter. Denne PTM-anvisning er baseret på den viden, der var gældende i maj Formålet med anvisningen er at vise mulighederne for at forbedre eksisterende tagpaptage med lille hældning, så der opnås samme sikkerhed og levetid som for nye tage. Derudover gives der en introduktion til hvorledes tagpaptage kan efterisoleres, således at de opfylder Bygningsreglementetskrav ved renovering af tagkonstruktioner. Vejledningen følger gældende fugttekniske anbefalinger, således at der opnås sunde tagkonstruktioner. Desuden gives en vejledning i at vurdere tilstand og restlevetid samt en beskrivelse af løbende vedligehold for et tagpaptag. I 1950 erne og 1960 erne blev der udført mange såkaldte built-up tage, hvoraf de fleste i dag er renoveret. I 1970 erne blev mange flade tage desværre udført helt uden hældning og med tagpaptyper, som havde for ringe egenskaber til de påvirkninger de blev udsat for. Dette er hovedårsagen til, at flade tage hos en del husejere har haft et dårligt omdømme. Hovedparten af disse er renoveret, men der er stadig en del, der trænger til opgradering til dagens isoleringsniveau. Med bedre materialer og ikke mindst krav om hældning på tagfladen er tilliden til tagpaptage genoprettet og de anses nu for at være en af de sikreste tagtyper. Denne anvisning henvender sig til ejere af mindre bygninger med tagpaptage, dvs. ejere af enfamiliehuse, rækkehuse og andre mindre bygninger, som skal have taget renoveret og isoleret op til dagens niveau. Anvisningen har også til formål at inspirere rådgivere til valg af sunde løsninger, hvad angår fugt, varmeisolering og afvandingsforhold. I øvrige PTM-anvisninger findes flere uddybende tagtekniske specifikationer og vejledninger for, hvorledes der opnås gode og velfungerende tagpaptage. 3

4 4

5 Indhold 1. Indledning... 3 Indhold Kolde og varme tage KOLDE TAGE VARME TAGE Renoveringsprincipper ISOLERINGSKRAV UDVENDIG ISOLERING Kolde tage Varme tage FORHØJNING AF INDDÆKNING- ER OG STERNKANTER Inddækningshøjder Sternkanter og arkitektur FALDOPBYGNING OG AFVANDING Regnvand fra tagpaptage NYT KOLDT VENTILERET TAG Dampspærre Ventilationsregler GRØNNE TAGE OG TAGTERRAS- SER Tagterrasser Grønne tage Solceller og solpaneler FUGTFORHOLD Svampeskader og skimmelvækst Varme tage med vand i isoleringen Materialer TAGDÆKNINGER Tagpap Udlægning af tagpap Gummiduge Flydende produkter Brand Brand under udførelse VARMEISOLERINGSMATERI- ALER Bløde varmeisoleringsmaterialer Hårde varmeisoleringsmaterialer TRÆUNDERLAG Træunderlag og underpap Energi og varmetab INDLEDNING ENERGIBESPARELSER RENTABILITET Eksempel på rentabilitetsberegning OVENLYS OG LINIETAB Faldløsninger og afvanding FALDLØSNINGER Fald mod udvendige afløb Fald mod indvendige afløb BRØNDE OG TAGRENDER Ansvar, garantier, vedligehold m.v BYGHERRES ANSVAR Under arbejdet - brand Vedligehold GARANTIER AB Forbruger Taggarantier VEDLIGEHOLD OG SMÅREPERA- TIONER Forebyggende vedligehold Reparation Litteratur

6 2. Kolde og varme tage Ved renovering af et tagpaptag skal en hus ejer først gøre sig klart, hvorledes taget er konstrueret og tagets fugttekniske virkemåde. Underlaget for tagpapdækningen er brædder, krydsfiner eller lignende, og opbygningen kan se ud som vist på figur Der skelnes mellem to hovedtyper af tagkonstruktioner med forskellig fugtteknisk virkemåde: Kolde tage Varme tage Evt. stenlag 2-lags tagdækning Tagunderlag Isolering Ventilation med udeluft 2.1 KOLDE TAGE I et koldt tag er tagkonstruktionen typisk opbygget af træ eller træbaserede plader og konstruktionen ventileres med udeluft, således at den øverste del af tagkonstruktionen stort set følger udetemperaturen og den bliver dermed kold i vinterperioden. Ventilationsprincippet vil afhænge af tagkonstruktionen. Dampspærre Spær pr. 0,6-1m Loftbeklædning Figur 2.1.2: Principtegning af konstruktionsopbygning for et ventileret tag (koldt tag). max 16 m Figur 2.1.1: Ventilationsprincipper for tage med lav hældning (mindre end 10 ) og maksimalt spænd på 16 m. 6

7 2.2 VARME TAGE I et varmt tag ligger hovedparten af isoleringen ovenpå den bærende tagkonstruktion, der dermed holdes varm hele året. Et varmt tag er uventilleret. Man taler dog indimellem også om et delvist varmt tag, som typisk opstår, når et koldt tag efterisoleres oven på den eksisterende tagdækning. Underlaget for tagpapdækningen er en hård trædefast tagisolering af mineraluld eller celleplast. Stenlag 2-lags tagdækning Trædefast isolering 2-lags tagdækning Ny tagisolering Eksisterende tagdækning Bærende konstruktion Dampspærre Spær pr. 0,6-1m Loftbeklædning Figur 2.2.1: Principtegning af konstruktionsopbygning for et uventileret tag (varmt tag). Figur 2.2.2: Principtegning af konstruktionsopbygning for et delvist varmt tag. 7

8 3. Renoveringsprincipper 3.1 ISOLERINGSKRAV Både ved nye bygninger og ved renovering er der i bygningsreglementet isoleringskrav, dvs. der er krav til tagets U-værdi (isoleringsevne), som sikrer, at energitab ved opvarmning minimeres. Efterisolering i forbindelse med renovering (f.eks. udlægning af ny tagpapdækning) skal gennemføres, hvis det er rentabelt og kan ske fugtteknisk forsvarligt. En nærmere omtale findes i kapitel 5 og i PTM-anvisning 12 Tagisolering samt i Bygherrevejledning udgivet i 2012 i samarbejde med Dansk Byggeri. 3.2 UDVENDIG ISOLERING Ved kendskab til den eksisterende kon - struk tionsopbygning og gældende isoleringskrav kan planlægning af en forestående renovering med udvendig isolering påbegyndes og renoveringsprincip fast sættes Kolde tage Ved udvendig isolering af kolde tage kan man, udover at minimere varmetabet gennem tagkonstruktion, også forbedre de fugttekniske forhold i tagkonstruktionen samt forbedre vandafledningsforholdene (se kapitel 6). Hvis der ikke er en lufttæt dampspærre, kan der i den ventilerede kolde tagkonstruktion opstå kondens, der vil kunne give anledning til svampeskader eller skimmelvækst. eksisterende tagpapdækning holdes tagkonstruktionen varm således, at der ikke længere vil kunne komme kondens i den før kolde øvre del af tagkonstruktionen. Hermed ændres den kolde tagkonstruktion til et delvist varmt tag. For at opnå tilfredsstillende fugtforhold i taget, skal der for boliger med almindelig fugtbelastning mindst isoleres i forholdet 1,5:1. Det vil sige, at hvis der i forvejen er 100 mm isolering inde i taget, skal der lægges mindst 150 mm ovenpå på det tyndeste sted som ny udvendig isolering. Bemærk, at hvis der opbygges fald i merisoleringen, skal forholdet være opfyldt i den tyndeste del af isoleringen. For boliger med høj fugtbelastning (se afsnit 3.7) skal der isoleres i forholdet 3:1. Isoleringsforholdet er angivet som såkald te isolanser og tykkelsen afhænger derfor af valg af isoleringstype. Det vil sige jo bedre isoleringsevne jo større isolans og mindre materialetykkelse. Ventilationen i det eksisterende tag kan lukkes efter 1 år. Denne metode blev udviklet i slutningen af 1970 erne og har nu været anvendt med succes i mere end 30 år. Ved at vælge en tilstrækkelig tyk ny udvendig isoleringstykkelse oven på den 8

9 Ny 2-lags tagdækning Ny tagisolering, kileskåret Eksisterende tagpapdækning på underlag Ny 2-lags tagdækning Ny tagisolering, kileskåret Eksisterende tagpapdækning på underlag Ventilation som lukkes efter 1 år Spær Eksisterende dampspærre, ofte defekt Loftbeklædning Figur : Renovering med udvendig merisolering på koldt tag. Eksisterende isolering Bærende konstruktion Figur : Renovering med udvendig merisolering på varmt tag. Kolde tage skal undersøges for råd, svamp og skimmelsvamp inden der udføres udvendig merisolering. Hvis der skulle vise sig at være skimmelsvamp i taget, kan dette i kolde tage fjernes indefra efter den udvendige merisolering er udført. Ved angreb af trænedbrydende svampe kan udskiftning af trædele være nødvendig. Da udvendig merisolering medfører en ændring af tagets fugttekniske funktion skal forsikringsselskabet, som har svampeforsikringen, underrettes, på trods af, at metoden indebærer en væsentlig forbedring. De fugttekniske forhold i forbindelse med udvendig merisolering er nærmere omtalt i PTM-anvisning 11 Fugt og tagkonstruktioner Varme tage Man kan altid med fordel og uden fugttekniske betænkeligheder merisolere et varmt tag. I varme tage bør det dog undersøges om isoleringen er våd inden der merisoleres for at undgå fugtindtrængning fra den ek sisterende isolering, når den nye tagdækning fastgøres mekanisk gennem den gamle tagdækning. Med et fugtindhold på over 0,5 % (volumen) bør den eksisterende isolering udskiftes. 3.3 FORHØJNING AF INDDÆKNING- ER OG STERNKANTER Ved merisolering af både kolde og varme tage skal sternkanter, aftrækshætter, brønde og ovenlys m.v. inddækkes på ny. De skal forhøjes eller hæves, således at inddækningshøjderne ikke bliver for lave med risiko for fugtindtrængen i det nye tag Inddækningshøjder Inddækningshøjder skal som udgangspunkt minimum være 150 mm målt fra overside af det øverste tagpaplag på tagfladen. 9

10 Inddækninger skal udføres efter helt fastlagte retningslinjer som vist på figur Overpap Underpap Ny tagisolering Kondensisoleret taghætte Eksist. tagdækning Eksist. tagisolering Eksist. dampspærre Minimum 150 mm 100 mm Overpap Underpap Figur : Principinddækning af forhøjet ventilationskanal på varmt tag. Figur : Princip for inddækning af 2-lags tagdækning mod lodret kant. Tagpappen skal udover at være svejst mod inddækningen også fastgøres mekanisk og afsluttes vandtæt i toppen. Metoden afhænger af, hvad inddækningen dækker ind mod. Se PTM-anvisning 3. Ovenlyskarm Blændkarm Overpap Underpap Ny tagisolering Eksist. tagisolering Ovenlyskarm Overpap Underpap Ny tagisolering Eksist. tagdækning Eksist. tagisolering Eksist. dampspærre Dampspærre, evt. defekt Gl. tagdækning= ny dampspærre Figur : Principinddækning af forhøjet karm på ovenlys på koldt tag. Blændkarm Afhængig af faldretning mod sternkanter kan kravet til inddækningshøjde dog lempes. Figur : Principinddækning af forhøjet karm på ovenlys på varmt tag. Ved renovering af sternen skal den nye sternkapsel udføres med et 30 mm højt spejl. 10

11 På en bygning uden udhæng skal murkroneinddækninger udføres med et spejl på minimum 150 mm. Dette anbefales for at undgå, at slagregn bliver presset op bag inddækning og derfra løbe ned i facade eller tagkonstruktion. Se byg-erfa blad Fald ind mod inddækning Det kan anbefales, at kontakte en arkitekt for at få tegnet den rigtige løsning til det aktuelle hus. En lavere sternkant kan f.eks. opnås ved at etablere en kasserende langs facaden eller ved at ændre de indvendige afløb til udvendige tagrender. Der er også mulig hed for at udføre skrå afskæringer af iso - leringen. Med sort tagpap kan den skrå kant ofte skjules rent visuelt. 100 Fald 1:40 væk fra eller parallelt med inddækning 50 Fald 1:5 væk fra eller parallelt med inddækning Fald 1:5 væk fra eller parallelt med inddækning mod udhæng Figur : Vejledende inddækningshøjder mod sternkanter. Figur : Udvendig merisolering af koldt tag med kasserende langs stern for at undgå en høj sternkant Sternkanter og arkitektur Bygninger med flade tage fra erne har som følge af den ringe isolering en forholdsvis lav sternkant på ca mm. Hvis sternhøjden pludselig øges til mm, kan det let få byg ningen til at virke noget klodset. Det er der for vigtigt, at arbejde arkitektonisk med sternkanterne, så de bliver så lave som muligt. Figur : Udvendig merisolering af koldt tag med en ny udvendig tagrende, så høj sternkant undgås. 11

12 3.4 FALDOPBYGNING OG AF- VANDING Både ved nye tagpaptage og ved renovering af eksisterende tagpaptage bør der opbygges et fald på 1:40 svarende til 25 mm pr. m. Dette sikrer, at taget afvandes korrekt, hvilket medfører at tagpapdækningens levetid forlænges væsentligt. Figur : Typisk varmt tag med udvendig isolering og etablering af skotrende langs facade for at undgå forhøjelse af sternkant. Hvis der står vand på taget, som ikke afvandes inden for rimelig tid (lunker), fryser dette til is om vinteren. Isens bevægelser vil slide skiferen af tagpappen og dermed får solen adgang til asfalten, som efterhånden vil kunne nedbrydes af UV-strålerne. I skotrender og kasserender, som leder tagfladens vand til tagbrønde, accepteres et mindre fald end 1:40 f.eks. 1:100. I tabel ses omregningsskema for tagfald angivet som henholdsvis taghældning (1:L),%-mæssigt fald, mm pr. m og grader. Figur : Forhøjelse af det kolde tag med bevaret ventilation. Se afsnit 3.5. Hvis det oprindelige tag har indvendige afløb, vil løsninger med skotrende langs tagets kanter medføre behov for ny kloakering for tagvand. Hældninger 1:L % mm pr. m Grader 1: : ,6 1: ,3 1: ,7 1: ,9 1:40 2,5 25 1,4 1: ,2 1:80 1,25 12,5 0,7 1: ,6 Tabel 3.4.1: Taghældninger. 12

13 Der er både krav til maksimal lunkestørrelse på tagflade, skotrender og kasserender, men lunkestørrelsen skal begrænses mest muligt. Acceptabel lunkestørrelse ved renovering med taghældning mindre end 1:40 er: Max vanddybde i lunker: 20 mm Max areal af lunker: 6 m 2 Max lunkeareal: 15% af tagfladen Max udbredelse i kasserender: 20% af længden ved rendedybde over 5 mm Overskrides enten dybde, areal eller udbredelse, er lunken uacceptabel. Det skal bemærkes, at disse krav er noget mere lempelige end kravene til nye tage, hvilket vil kunne medføre reduceret levetid i forhold til levetiderne for nye tage. I renoveringssituationer anbefales det altid at forbedre afløbsforholdene med faldopbygning og lunkeopretning eller supplerende afløb. Nærmere regler for afløb fra tagpaptage findes i PTM-anvisning 11 Fugt og tagkonstruktioner. På et nyt udlagt tagpaptag anbefales det dog, at vente med genanvendelse af regnvandet indtil rester af løs skifer og svejserester fra udførselsperioden er skyllet væk fra tagfladen. Regnvand fra tagpaptage kan også ledes direkte til åer og grundvand uden at passere et rensningssystem. Resultater fra udvaskningstest af dansk tagpap er udført efter en kommende europæisk standard for emission af stoffer i bygningsmaterialer. 3.5 NYT KOLDT VENTILERET TAG Nyt tag over et almindeligt hus udføres typisk som et koldt tag. Et eksisterende koldt tag kan også for højes og merisoleres som et koldt tag således, at ventilationen bevares i det oprindelige kolde tag. Dette kræver, at tagpapunderlaget af brædder eller krydsfiner fjernes og at der opbygges ny isolering og ny tagpapdækning på forhøjede spær. Spærene forhøjes (påfores) med indbygget fald på 1:40 om nødvendigt - og der afsluttes med brædder eller vandfast krydsfiner og en ny 2-lags tagpapdækning Regnvand fra tagpaptage For tagpaptage med dansk produceret tagpap er det dokumenteret, at regnvand kan opsamles og genanvendes til f.eks. toiletskyl og tøjvask. For andre typer tagpap må der rekvireres dokumentation for den udvaskede mængde af organiske og uorganiske stoffer til regnvandet. 13

14 Ny 2-lags tagdækning Ny tagpapunderlag Ny tagisolering Ventileret hulrum dampspærre fjernes og en ny tæt dampspærre opsættes på undersiden af loftet. Der kan også i mange tilfælde blot opsættes en ny dampspærre uden at fjerne den gamle. Spær med påforing Eksisterende isolering Figur 3.5.1: Konstruktionsopbygning for koldt tag, der påføres og merisoleres. Ventilationen bevares. Ved omfattende renovering eller nybygning af et koldt tag skal størrelse og placering af ventilationsåbninger og spalter fastsættes og bestemmes ud fra tagets størrelse, form og hældning jf. afsnit Dampspærre Ved renovering af tage fra erne ses ofte, at der ikke er anvendt dampspærre eller at dampspærren er dårligt ud ført. Dette skyldes, at man før i tiden har antaget at loftbeklædningen i form af f.eks. malede panellofter, pudsede lofter eller pla delofter i sig selv var diffusionstætte nok og at dampspærrens lufttæthed var mindre væsentlig. I dag anbefales det, at der altid under iso leringen udlægges en tæt dampspærre i form af f.eks. en 0,20 mm PE-folie. Dampspærren tætnes mod vægge, ovenlys, skorstene, aftræk og diverse gennembrydninger. Hvis der allerede er en dampspærre, skal det sikres, at denne er tæt og evt. tætnes. Alternativt kan den eksisterende Ventilationsregler Ventilationsspalten, dvs. det frie mellemrum fra overside isolering til underside af det faste tagdækningsunderlag, skal være min. 45 mm ved tagspænd på op til 16 m. Spalten skal være gennemgående og sikre fri luftpassage i hele tagets spænd. Her skal man være opmærksom på, at ovenlys og andet kan afbryde ventilationen og efter lade uventilerede områder. Det kan i disse tilfælde være nødvendigt at udskære åbninger til nabofelter. I ventilationsåbningerne skal der etableres lukning med net, således at fugle, sne og større insekter ikke har adgang ind til tag konstruktionen. Hvis der anvendes net, øges størrelsen af åbninger med en faktor 2, således at det effektive ventilationsareal bibeholdes. Net Ventilationsåbning Min. 45 mm ventilationsspalte Dampspærre Figur : Tagkant med angivelse af ventilationsspalte, -åbning og -net. 14

15 Der har i de senere år været forskellige op fattelser af det nødvendige ventilationsareal. I denne anvisning anvendes en regel om et ventilationsareal på ca. 1/500 af det bebyggede areal. Det er ikke umiddelbart en fordel at anvende væsentligt større ven tilationsareal, da der kan være risiko for kondens på tagunderlag i kolde nætter med kraftig udstråling til himmelrummet eller indtrængning af fygesne. Ingen spalteåbninger må være mindre end 10 mm (20 mm med net mod insekter og fygesne). Der skelnes mellem tagets form, spænd større eller mindre end 12 og 16 m, og mellem 12 og 16 m samt om hældningen er større eller mindre end 10. I det følgende gives et eksempel. For øv rige tagformer, spænd og hældninger henvises til PTM-anvisning 11 Fugt og tagkonstruktioner. For såkaldte flade tage og sadeltage med en hældning mindre end 10 og et spænd på maksimalt 12 m, skal det effek tive ventilationsareal i hver tagfod være min. 150 cm 2 pr. m (15 mm s højde i hele bygningens længde). Ved anvendelse af snefangsnet skal ventilationsarealet fordobles. 3.6 GRØNNE TAGE OG TAGTERRAS- SER Ved tagrenoveringer er det ofte nærliggende at udnytte tagets store areal til at ændre taget til f.eks. et såkaldt grønt tag, hvor der udlægges beplantning. Ofte kan man med fordel opsætte solceller eller solpaneler for at udnytte den solenergi, som rammer tagfladen. Vent.åbning 20 mm Ventilationsspalte 45 mm max 16 m Hældning < 10 Figur : Princip for ventilation af fladt tag med taghældning mindre end 10 og spændvidde op til 16 m. Når spændvidden øges fra 12 m til 16 m øges ventilationshøjden fra 15 mm til 20 mm. Ved anvendelse af snefangsnet skal ventilationsarealet fordobles. Solfangere og solceller skal placeres på særlige fødder, der kan inddækkes med tagpap Tagterrasser På flade tage kan det store tagareal med fordel udnyttes til ophold ved at etablere tagterrasser. Store tagterrasser udføres sikrest på beton dæk. Der anvendes omvendte tage eller duo-tage så membranen ligger beskyttet. Se PTM-anvisning 11 Fugt og tagkonstruktioner. Små tagterrasser på f.eks. enfamiliehuse, kan også udføres på kolde ventillerede tage, hvis det sikres, at ventilationen i taget fungerer effektivt. Følgende forhold skal altid nøje overvejes ved etablering af tagterrasse: Er taget dimensioneret til at bære den ekstra last? Er der mulighed for at etablere tilstrækkelig inddækningshøjde mod facader, døre, murkroner? Skal der etableres trædæk eller udlægges fliser? 15

16 Hvis der udføres terrasse med trædæk med niveaufri adgang skal inddækningshøjde til det vandafledende lag alligevel være 150 mm, som vist på figur Der skal minimum ved alle døre etableres 200 mm brede gitterriste for at sikre effektiv vandafledning fra taget og hindre opsprøjt på facaden Grønne tage Grønne tage kan udover, at give tagfladen et andet arkitektonisk udtryk, sænke afstrømningshastigheden for vandafledningen fra taget betydeligt og dermed mindske belastningen på afløbssystemet. Ved grønne tage skal afstanden mellem afløbsbrønde halveres. 150 Vandafledende lag Gitterrist 200 Der findes to forskellige typer af grønne tage; henholdsvis intensive og ekstensive tage. Intensive grønne tage kræver specielle membraner og giver mulighed for indretning af tilgængelige taghaver og kan kun opbygges på underlag af betondæk og enten som duo-tag eller omvendt tag. Figur : Tagterrasse med niveaufri adgang og trædæk. Trædæk skal derudover understøttes så ledes, at det vandafledende lag ikke beskadiges pga. trykskader. For at tagbrøndene kan efterses og renses, skal der udføres oplukkelige inspektionslemme over alle tagbrønde. På store tagterrasser, hvor der er anvendt en varm tagkonstruktion, kan det anbefales at udføre en fugtskanning af tagfladen før trædækket monteres eller fliser udlægges. I duo-taget ligger den vandtættende membran mellem to lag isolering, mens den i et omvendt tag ligger helt under isoleringen dvs. direkte på et betondæk. Ekstensive grønne tage bør kun betrædes i forbindelse med reparation og vedligehold. De kan opbygges på både træ- og betondæk som omvendt tag, duo-tag eller varmt tag. Ekstensive grønne tage kræver ikke anvendelse af rodhæmmende tagpap, da vækstlaget er så lille (ca. 50 mm), at træer og kvikgræs går ud af sig selv. Et grønt tag har følgende opbygning som vist på figur : Se PTM-Anvisning 11 Fugt og tagkonstruktioner for yderligere oplysninger om tagterrasser. 16

17 1) Sedum vegetation 2) Vækstlag 3) Drænmåtte 4) 2-lags tagpapdækning 5) Hård isolering, kileskåret 6) Tagpap som dampspærre 7) Betondæk Solceller og solpaneler Ved placering af f.eks. solpaneler eller anden form for energiudnyttelse på taget skal man være opmærksom på, at det medfører store skyggefelter på taget samt eventuelt ekstra snebelastning og ekstra vindbelastning. Hvis store arealer henligger i skygge, nedsættes effekten af ventilation i et koldt tag, da trykforskellen mellem tagets indre og udeluften bliver mindre. Betydningen af skygge skal også tages i betragtning, hvis der anvendes fugtadaptiv dampspærre. Figur : Grønt (ekstensivt) tag med lav vækst. Inddækningshøjden fra oversiden af vækst - laget skal altid være mindst 150 mm og helst 200 mm, da vækstlaget kan vokse med tiden. Omkring afløb anbefales at etablere en per foreret og aftagelig afløbsrist for at sik re, at afløbet ikke gror til og at det kan renses. Hvis en tagkonstruktion ved renovering ændres til et grønt tag skal det sikres, at den bærende konstruktion kan optage den ekstra last. Afhængig af valg af væksttype og højde kan lasten variere fra 50 til 130 kg/m 2. Dette kan oplyses præcist af leverandøren. Projektering, udførelse og fagtilsyn ved etablering af tagmembranen i et grønt tag bør foregå med stor opmærksomhed, da det er svært at lokalisere eventuelle utætheder i tagpapmembranen, idet den er skjult under vækstlaget. Ved opsætning af paneler eller andet udstyr på taget skal fastgørelsen udføres, således at der opnås tætte og sikre gennembrydninger. Her skal de almindelige krav til inddækninger og de udførselstekniske krav selvfølgelig overholdes. Se PTM-anvisning 3 Anvendelsesteknisk udførelse. Der findes principielt to typer solceller: Fleksible solceller, der klæbes på tagoverfladen. Solpaneler, der fastgøres mekanisk eller klæbes til tagdækningen. 3.7 FUGTFORHOLD Ventilationen af kolde tage har til formål at fjerne den stort set uundgåelige transport af varm fugtig rumluft gennem tagkonstruktionen til det øvrige tag eller tagrummet. F.eks. indeholder stuetempereret luft ved 20 C og 50 % RF ca. 10 g vand pr. m 3 luft. 17

18 Transport af indeluft op i tagkonstruktionen kan ske ved diffusion og konvektion. Ved diffusion transporteres vanddamp gennem materialerne og ved konvektion transporteres fugt med luften gennem revner og utætheder i dampspærren. Hvis dampspærren ikke udføres tilstrækkelig lufttæt, kan der ske opfugtning af tagkonstruktionen og efterfølgende kan der opstå skimmelsvampevækst eller svampeskader i tagkonstruktionens trædele. Fugtbelastningen på taget nedefra afhænger af fugtindholdet i rumluften. Fugtbelastningen beskrives ved den såkaldte fugtbelastningsklasse. Boliger med lav beboelsestæthed, kontorer og forretninger henregnes til fugtbelastningsklasse 2 (fugttilskud på max 4 gram vand pr. m 3 rumluft), mens boliger med høj beboelsestæthed og idrætshaller med mange tilskuere henregnes til fugtbelastningsklasse 3 (fugttilskud på max 6 gram vand pr. m 3 rumluft). En nærmere omtale af fugtbelastningsklasser findes i PTM-anvisning 11 Fugt og tagkonstruktioner Svampeskader og skimmelvækst Risiko for skimmelangreb på træoverflader opstår allerede fra 16 % træfugt svarende til 75 % relativ luftfugtighed. Grænsen for rigtige trænedbrydende svampeangreb er noget højere - fra ca. 20 %. I vinterperioden er det ikke muligt at holde træfugten så langt nede, da den relative fugtighed i udeluften og dermed ventilationsluften ofte kommer op på % RF. Erfaringen viser dog, at disse forhold uden problemer kan accepteres i korte perioder. Dette skyldes, at det højere fugtindhold opnås ved en lav temperatur, hvor svampevækst er begrænset. En nærmere omtale af sammenhæng mellem luftfugtighed, træfugt og svamp findes i PTM-anvisning 11 Fugt og tagkonstruktioner Varme tage med vand i isoleringen Ved mistanke om vand i isoleringsmaterialet i et varmt tag, kan der ved skanning på tagoverfladen og udtagning af stikprøver af isoleringsmateriale med efterfølgende vejetørre måling gives en vurdering af omfang og opfugtningsniveau. Normalt kan der accepteres et vandindhold i isoleringen på 1-2 liter vand pr. m 2 tagflade, dog maksimalt 0,5 volumen-%, da selv små mængder vand i tagkonstruktioner med ringe isoleringstykkelse giver en høj relativ fugtighed i isoleringsmaterialet. Ved højere vandindhold bør isoleringen udskiftes med nyt, da det stort set ikke er muligt at udtørre våd isolering i et varmt tag. 18

19 4. Materialer Der findes mange forskellige betegnelser for et tagpaptag, men en af de mest anvendte er et built-up tag, som ofte bruges fejlagtigt om alle typer tagpaptage med lav hældning. Et built-up tag er karakteristisk ved at have en tagdækning, som består af 3-5 tynde tagpaplag med armering af uldfilt. Tagpaplagene er lagt i varm bitumen eller oprindelig i varm tjærebeg med en samlet tykkelse på mm. Built-up tagdækninger dækkes med bitumen og et stenlag og holder med det rette vedligehold op til år. I dag ses stadig velfungerende built-up tagdækninger typisk på er parcelhuse. Denne tagdækningstype anvendes stort set ikke mere. I dag udføres tagpapdækninger normalt af 2 lag tagpap, en overpap og en underpap, der svejses eller klæbes sammen til en 7-8 mm tyk tagdækning. 4.1 TAGDÆKNINGER Tagpap, tagfolier og tagduge skal være CE-mærkede efter den relevante produktstandard. For tagpap er produktstandarden EN CE-mærkningen sikrer, at de angivne produktdata er angivet på basis af de internationalt accepterede prøvningsmetoder og resultater er derfor sammenlignelige. Bemærk dog, at CE-mærkningen ikke stiller specifikke krav til tagpapmaterialerne, hvorfor det er nødvendigt at tagdækningen også opfylder PTM s krav til tagpapmaterialer som angivet i PTM-anvisning 10 Specifikationer og materialekrav til produkter fra Phønix Tag Materialer. I tabel angives de mest anvendte specifikationer for renoveringer. Specifikationerne gælder både for renovering, hvor der lægges ny tagpap på eksisterende tagpap og ny tagpap på ny mineraluldsisolering. Erfaringer med nyere tagpaptyper har vist, at materialer har en holdbarhed på op til 40 år ved anvendelse af to lag, mens etlags løsninger har en væsentlig kortere levetid. Overpap Underpap Taghældning Øverste lag Underste lag 1:5 1:20 1:40 <1:40 PF 5000 SBS PF/GF 3500 SBS x x x x PF 5000 SBS PF/GF 3500 x x x Tabel 4.1.1: Mest anvendte specifikationer ved 2-lags renoveringer i forhold til hældning iht. EN

20 4.1.1 Tagpap Tagpap består af en armering, der er imprægneret med bitumen og belagt med et bitumenlag på begge sider. Oversiden af overpappen er bestrøet med et skifergranulat for at beskytte pappen mod UVnedbrydning. Tagpap er i dag mange forskellige produkter, og det er vigtigt at være opmærksom på, hvilken kvalitet man får ved køb af en tagpapdækning. Armeringen i tagpappen skal bestå af po lyesterfilt, på grund af dennes store elasticitet, styrke og holdbarhed. Polyesterfilt bliver af brandtekniske årsager i nogle produkter suppleret med eksempelvis glasfilt. Bitumen er et oliedestillat, som mange populært kalder asfalt. Til skandinaviske forhold er en såkaldt SBS modificeret bitumen den mest velegnede, idet den har gode elastiske egenskaber ved lave temperaturer. SBS er betegnelsen for en kunstgummitype, hvoraf der tilsættes % til bitumenmassen. 90 % af alle tagdækningsmaterialer til tage med lille hældning er i Danmark baseret på SBSbitumen. På krydsfiner fastgøres underpap ved svejsning eller mekanisk fastgørelse. På brædder anvendes normalt sømning. På underlag af isolering anvendes altid mekanisk fastgørelse med specialskruer, som har teleskopvirkning. Fastgørelse af underpap kan undlades, hvis der anvendes ballast i form af f.eks. sten eller fliser. Normalt kan man anvende 50 mm 16/32 mm sten eller 50 mm betonfliser. Se nærmere i PTM-anvisning 5 Mekanisk fastgørelse af tagpap. Valg af fastgørelsesmetode afhænger af konstruktionsopbygning og tagpaptype og kan i specialtilfælde afvige fra ovenstående. Oplysninger om fastgørelse findes også i PTM-anvisning 5 Mekanisk fastgørelse af tagpap Udlægning af tagpap Tagpap udlægges normalt i to lag. Det første lag, underpappen, fastgøres til underlaget på en af følgende måder: Svejsning; fuldsvejsning eller stribesvejsning. Mekanisk fastgørelse med beslag, ved sømning eller med specialskruer. 20

21 4.1.6 Brand Tagdækninger skal være brandklassificeret mindst som B roof (t2) i henhold til prøvningsstandard EN 1187 og klassifikationsstandarden EN Der er tale om en systemprøvning, hvor både underlag, underpap og overpap indgår. En tagpapspecifikation af over- og underpap skal således være godkendt på det aktuelle underlag af brædder, krydsfiner, mineraluld eller polystyren. Brandklassifikationen skal sikre, at en nytårsraket eller en brændende genstand fra et nabohus ikke kan antænde tagdækningen, så ilden spredes til den øvrige tagkonstruktion, bygning eller nabobygninger. Brandklassifikationen skal fremgå af tagdækningens CE-mærke eller via en henvisning til en tabel på producentens hjemmeside Brand under udførelse Da der ved svejsning af tagpap anvendes åben ild og gas under højt tryk er der brand- og eksplosionsfare under udførsel. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut har derfor udgivet en vejledning i de brandsikringsforanstaltninger, der skal foretages for at minimere brand- og eksplosionsrisikoen; DBI-vejledning 10, del 2 Varmt arbejde. I vejledningen beskrives de brandtekniske forhold, der skal tages hensyn til under projektering og udførelse. 21

22 4.2 VARMEISOLERINGSMATERIA- LER Afhængig af konstruktionstype kan der anvendes forskellige typer isoleringsmateriale Bløde varmeisoleringsmaterialer Bløde varmeisoleringsmaterialer anvendes i kolde tagkonstruktioner, hvor der ikke er behov for trædefasthed. Bløde varmeisoleringsmaterialer findes i form af mineraluld, som enten kan være sten- eller glasuld. Da mineraluld er klassificeret som u - brænd bart kan det ofte anvendes som brandbeskyttelse ved ovenlys, gennemføringer eller ved andre brandtekniske foranstaltninger. Isoleringsmaterialer i form af sten- og glasuld fås med en isoleringsværdi (ʎ-værdi) fra 0,033 W/mK til 0,041 W/mK. Som blød isolering henregnes også isoleringsmaterialer baseret på f.eks. papir, træspåner etc. Disse materialer kræver dog en særlig brandteknisk beskyttelse Hårde varmeisoleringsmaterialer Hårde varmeisoleringsmaterialer anvendes i varme tage og til opbygning af fald. Trædefast mineraluld og EPS isolering har samme anvendelsesmuligheder, dog skal EPS isolering brandbeskyttes med f.eks. en 25 mm mineraluldsplade for at opnå tilfredsstillende brandtekniske forhold og alle gennemføringer skal brandbeskyttes med 2 x 25 mm mineraluld, se PTM-vejledning 1B Anvendelse af polystyren i varme tage. XPS isolering har en betydelig trykstyrke og anvendes derfor ofte på f.eks. tagterrasser, hvor der er store krav til trykstyrken. XPS isolering har desuden lukkede porer, som giver et minimalt vandoptag og kan derfor anvendes i såkaldte omvendte tage og duo-tage, hvor varmeisoleringsmateriale udlægges som beskyttelse oven på tagpapdækningen. Celleglas er også et hårdt og meget trykfast og ubrændbart varmeisoleringsmateriale, som består af lukkede glasceller. Derudover er materialet vand- og diffusionstæt, hvorfor det er specielt velegnet til tagterrasser. 4.3 TRÆUNDERLAG I kolde tage er underlaget for tagpapdækninger et fast underlag i form af brædder eller træbaserede plader, som kan være krydsfinerplader eller OSB-plader. Tykkelsen af underlaget afhænger af spændvidden, dvs. afstanden mellem spærene. Hårde varmeisoleringsmaterialer kan f.eks. være trædefast mineraluld, EPS isolering (ekspanderet polystyren) eller XPS isolering (ekstruderet polystyren). 22

23 Orienterende tykkelser i forhold til spændvidder fremgår af tabel Spændvidde [m] 0,6 0,8 Krydsfiner, tykkelse [mm] Brædder, tykkelse [mm] Træunderlag og underpap På krydsfiner fastgøres 1. lag tagpap (underpap) enten ved svejsning eller mekanisk. Hvis tagpappen fjernes ved en renovering sømmes 1. lag tagpap til underlaget og på grund af brandfare anvendes ofte underpap med selvklæbende overlæg. 1,0 1, Tabel 4.3.1: Orienterende tykkelser af underlaget. Både brædder og krydsfiner skal være CE-mærkede efter den gældende produktstandard. Krydsfinerplader skal derudover være afprøvet efter et dansk annex til den europæiske standard, for at sikre, at fer og not samlingerne er stærke nok til at modstå belastninger fra færdsel på taget under udførelse. Nærmere regler for anvendelse af træplader findes i TRÆ 66 Træplader Træinformation, 2012 (under udarbejdelse). Som underlag for inddækninger kan der med fordel anvendes cementbundne spånplader, da inddækninger ofte er uventilerede. Brædder skal være med fer og not og endestød må kun forekomme i hvert 3. bræt. 23

24 5. Energi og varmetab 5.1 INDLEDNING Igennem de senere år er der kommet sta dig større fokus på energiforbrug og dermed også på at reducere varmetab fra bygninger ved bedre varmeisolering. Ved en renovering af en tagkonstruktion er der i dag et krav om, at varmeisoleringen skal opgraderes til mindst U 0,15 W/m 2 K såfremt en beregning kan vise, at dette er rentabelt som omtalt ovenfor. Mens isoleringskrav tidligere kun vedrørte nye bygninger, så er der i dag i bygningsreglement BR10 krav om, at der ved ombygning, vedligeholdelse og udskiftning af et tag skal isoleres op til dagens isoleringsstandard, det vil for tage sige til en U-værdi på U=0,15 W/m 2 K. Det er dog vigtigt at bemærke, at kravet kun gælder, hvis en opgradering af isoleringen er økonomisk rentabel og hvis opgraderingen kan foretages fugtteknisk forsvarligt. Typisk BR10 En detaljeret beskrivelse af samfundsmæssigt økonomisk rentabilitetsberegninger findes i PTM-anvisning 12 Tagisolering. En opgradering af isoleringen i en tagkonstruktion vil i mange tilfælde være både samfundsmæssig og privatøkonomisk rentabel, hvis den eksisterende isolering er mindre end 175 mm. Hvis en vedligeholdelse (renovering) af en tagbelægning omfatter mindre end 50 % af tagfladen betragtes arbejdet som en reparation (lapning) og er dermed ikke omfattet af kravet om en opgradering af tagets isoleringsevne. 5.2 ENERGIBESPARELSER U-værdien for tage fra erne med mm isolering er på ca. 0,50-0,35 W/ m 2 K. Figur 5.2.1: Typisk fladt tag med almindelig isoleringstykkelse; til venstre fra og til højre iht. BR10. En bygningsdels U-værdi angives i W/m 2 K og er et mål for, hvor meget energi (W) der tabes pr. m 2 klimaskærm pr. grads temperaturforskel (K). Isoleringskravene i dag er altså strammet med en faktor 3 i forhold til erne. Overslagsmæssigt kan energibesparelsen pr. m 2 tagflade med de nuværende energipriser beregnes som forskellen mellem gammel og ny U-værdi gange 100: ( U før Uefter) 100 = besparelse i kr/ m pr. år Forudsætninger for faktoren 100 er nuværende energipriser baseret på danske olieog gaspriser og en kedel med almindelig god virkningsgrad. 2 24

25 Det vil sige der i ovenstående tilfælde kan opnås en energibesparelse på 20,- til 35,- kr./m 2 om året. En nærmere omtale af økonomien i forbindelse med efterisolering af en tagkonstruktion findes i PTM-anvisning 12 samt i Bygherrevejledning udgivet i 2012 i samarbejde mellem Dansk Byggeri. Ved denne beregning omfatter investeringen kun udgifterne til isolering og de afledte omkostninger til følgearbejder, men ikke selve tagdækningen. Det er således beregninger af investeringen, der er det mest usikre i rentabilitetsberegningen, idet følgeomkostningerne kan vurderes forskelligt. 5.3 RENTABILITET Tagrenoveringer er også omfattet af det der betegnes som enkeltforanstaltninger i det nuværende bygningsreglementet BR10, og der skal som hovedregel isole res op til dagens standard, hvis det er økonomisk rentabelt. Som noget nyt i BR10 gælder dette også, hvis der udlægges ny tagpap direkte på eksisterende tagdækning. I PTM-anvisning 12 Tagisolering er stramningen af reglerne for opgradering af isolering gennemgået og kan med fordel benyttes ved detaljeret beregning. Jf. bygningsreglementet anses det for rentabelt, hvis følgende forhold er opfyldt: Energibesparelse Levetid 1,33 Investering For tagrenoveringer skal levetiden normalt sættes til 40 år, dog bør dette altid kontrolleres med det gældende bygningsreglementets oplysninger Eksempel på rentabilitetsberegning Følgende gives et eksempel på beregning af rentabiliteten: U-værdi før U-værdi efter Levetid Omkostninger til tagdækning, isolering samt følgeomkostninger Omkostninger til tagdækning alene Merudgiften ved isolering 0,40 W/m 2 K 0,15 W/m 2 K 40 år 800 kr./m kr./m kr./m 2 Rentabiliteten kan på baggrund af ovenstående oplysninger beregnes: (0,40 0,15) = = 2,00 1, Merisoleringen er altså rentabel og skal derfor gennemføres i henhold til bygningsreglementet. 25

26 5.4 OVENLYS OG LINIETAB Ved beregning af varmetab fra ovenlysvinduer skal man medtage det ekstra varmetab fra kuldebroerne langs vinduets samling med tagfladen, det såkaldte linietab, som angives i W/m. Beregningstabel og tabel over det ekstra varmetab ved forskellige karmudformninger er omtalt i PTM-anvisning 12 Tagisolering. Ofte kan ovenlysproducenten oplyse det givne linietab afhængig af indbygningsmetode og hvis ikke, kan det beregnes iht. DS 418 Beregning af bygningers varmetab. 26

27 6. Faldløsninger og afvanding 6.1 FALDLØSNINGER Tagdækningens faldopbygning skal ud føres således, at regn- og smeltevand effek tivt ledes væk fra taget via tagbrønde eller tagrender. Dette kan udføres på flere forskellige måder, og det anbefales, at der ved planlægning af tagrenoveringer (og nye tage) ud - ar bejdes en faldplan, således at der ikke efterlades ikke-afvandede områder på tagfladen. Faldplanen skal tilrettelægges således, at gennemføringer, ovenlys og ventilationssystemer m.v. ikke blokerer for afvandingen. Disse må derfor ikke placeres tættere end 0,5 m fra sammenskæringslinier og skotrender. I det følgende gives eksempler på fire forskellige faldløsninger Fald mod udvendige afløb TB TB 1:100 1:100 1:40 1:100 1:100 1:40 1:40 1:100 1:100 1:40 1:100 1:100 TB TB Figur : Eksempel på fald mod skotrende langs tagets kanter. (TB = tagbrønd). Faldet på tagfladen kan udføres enten som en faldopbygning i selve konstruktionen eller med kileskåret isolering i form af såkaldte modfaldskiler eller skotrendekiler. TB 1:100 1:100 TB Flade tage fra 60 erne og 70 erne har ofte fald mod indvendige afløb placeret lidt tilfældigt på taget. Der er normalt et svagt fald mod afløbene og dette fald kan forbedres ved at bevare afløbenes placering og udlægge kileskåret isolering med samme faldretning som det oprindelige tag. Eksempler på dette er vist i figur og :100 1:100 1:40 1:40 1:40 1:100 1:40 1:40 1:100 TB 1:100 TB I andre tilfælde opnås måske en bedre løsning ved at vende faldet ud mod tagets kanter, hvor der evt. kan placeres en almindelig tagrende eller der kan etableres en skotrende langs tagkanter som det er vist i figur og TB 1:100 1:100 TB Figur : Eksempel på vinkelhus med fald mod skotrende langs tagets kanter. (TB = tagbrønd). 27

28 6.1.2 Fald mod indvendige afløb 6.2 BRØNDE OG TAGRENDER På alle tagflader, herunder også tagterrasser, gangarealer, sekundære tagflader m.v. skal der være mulighed for afvanding via tagbrønde med diameter på minimum 100 mm. I tagbrønde skal der altid anvendes 1:40 bladfang. TB 1:40 TB Figur : Eksempel på fald mod indvendige afløb med modfaldskiler mellem afløbene. (TB = tagbrønd). 1:40 Der skal som minimum være en brønd pr. afgrænset flade inkl. en overløbssik ring som f.eks. et nødafløb. Overløbssikringen skal træde i funktion, hvis det egentlige tagnedløb stopper. Nødafløbet skal placeres ca. 50 mm over det almindelig tagafløb, således at det kun virker ved tilstopning, men før vandet går over inddækninger mod facader, ovenlysvinduer og lignende. Hvis der er mere end én tagbrønd på tagfladen, kan overløbsmuligheden undlades, hvis vand kan strømme imellem brøndene uden at skulle passere hindringer, der er mere end 50 mm høje. 1:40 TB 1:40 TB I visse tilfælde kan suppleres med nye afløb af UV-typen, som kræver mindre rør, der kan føres vandret. I UV-afløb blandes regnvandet med luft og kapaciteten af afløbet øges. TB 1:40 Både almindelige tagbrønde og UV-tagbrønde skal leveres med 1. lag tagpap på svejst fra fabrik. Figur : Eksempel på fald mod indvendige afløb på et vinkelhus. (TB = tagbrønd). Hvor der er risiko for at tagnedløb og/eller brønde kan blokeres af is, skal de sikres med el-tracing. (varmekabler) Dette gælder f.eks. tagbrønde, der går ud gennem facaden eller ned gennem et udhæng, hvor afløbsrøret står udendørs. 28

29 7. Ansvar, garantier, vedligehold m.v. 7.1 BYGHERRES ANSVAR Under arbejdet - brand Da tagdækningsarbejder defineres som varmt arbejde skal der tages ekstra brandforanstaltninger under udførsel. Samtlige foranstaltninger både for den udførende og bygherre beskrives af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, DBI-vejledning 10, del 2 Varmt arbejde, Brandsikringsforanstaltninger Udendørs. Denne skal følges jf. Bygningsreglementet. Inden byggestart bør der indgås en skriftlig aftale om udførsel af varmt arbejde og evt. anmeldelse til husforsikringen. Således er entreprenøren dækket under bygherrens brandforsikring under udførelse. Afhængig af ombygningens størrelse, materialevalg eller andet kan bygningsejere og/eller dennes forsikringsselskab kræve en fast brandvagt. Brandvagten skal holde opsyn under og mindst 60 minutter efter varmt arbejde og kunne bruge det fornødne brandslukningsmateriel Vedligehold Bygherre har som udgangspunkt altid ansvar for det almindelige vedligehold af tagflade og tagtilbehør. Se kapitel GARANTIER Skader, som skyldes utilstrækkeligt vedlige hold, kan ikke dækkes af hverken udførende, husforsikring eller garanti AB Forbruger På alle byggearbejder har man som privat bygherre siden januar 2010 frivilligt kunnet indgå en standardkontrakt med entreprenøren i form af AB Forbruger, Almindelige Betingelser for aftaler om byggearbejder med forbrugere. Denne er i store træk baseret på AB 92, med enkelte ændringer som f.eks. at husejeren har 10 års garanti for skjulte fejl og 3 år for synlige fejl i henhold til regler om forældelse Taggarantier Hvis man ønsker at udvide garantien på sit tag, kan bygherren tegne en udvidet garanti hos en tagentreprenør. Taggarantierne gælder typisk i 15 år og omfatter hele tagentreprisen; herunder produkter, udførsel og følgeskader. Ovenlys, fuge- og blikkenslagerarbejde er ofte ikke omfattet af garantien. Tagentreprenører, der er medlem af garantiordningen, er som minimum forpligtet til at opfylde PTM s anbefalinger. Man skal være opmærksom på, at garantien kan ophøre, hvis der efterfølgende udføres arbejder af tagentreprenører, der ikke er omfattet af ordningen. Derudover skal man undersøge dækningsgrad og størrelse af selvrisiko inden en garanti tegnes. 7.3 VEDLIGEHOLD OG SMÅREPE- RATIONER Det almindelige vedligehold af tagpaptage indebærer, at man som bygningsejer 29

30 1-2 gange om året går op på taget for at besigtige tagfladen og: Renser tagnedløb, tagrender og skotrender. Fjerner fremmedlegemer og om nødvendigt fejer tagfladen. Kigger taget igennem efter kritiske forhold. Hvis der er store træer, både løvfældende og nåletræer, lige op ad huset, kan det være nødvendigt, at rense taget oftere. Hvis der til inddækninger er anvendt fugemasse, skal man være opmærksom på levetiden for fugemasse normalt er højst 5 år og bygherren skal derfor sørge for, at få fornyet fugerne mindst hvert 5. år. Vedligeholdelsesniveauet skal opfylde de krav, som den pågældende taggaranti og produktgaranti foreskriver og skal overfor garantiselskabet og materialeleverandøren kunne dokumenteres at være foretaget. Dette kan enten ske ved at tegne en drift- og vedligeholdelsesaftale med den udførende tagentreprenør eller gennem egen dokumentation af det udførte drift- og vedligeholdelsesarbejde. Omfugning eller udskiftning af fuger ved gennemføringer og fugeskinner mindst hvert 5. år. Nye inddækningsstrimler langs tagkanter, murinddækninger og ovenlys m.v. Tage, der blot er nedslidte i overfladen kan overstryges med en speciel tagasfalt. Dette vil i nogle tilfælde kunne forlænge tagets levetid Reparation Hvis der konstateres skader på taget, skal disse repareres og reparation kan f.eks. bestå i: Opskæring og nedklæbning af dampbuler med efterfølgende påklæbning/svejsning af tagpapbaner. Udskiftning af tagbrønde og inddækninger omkring disse. Nye inddækninger omkring ovenlys og gennemføringer. Nye kantinddækninger og nye sternkapsler. Strimling af mindre revner i tagfladen. Hvis taget er i rimelig stand, kan eventuelle problemer klares med forebyggende vedligehold eller reparationer Forebyggende vedligehold Hvis en tilstandsundersøgelse afslører forhold, der indebærer risiko for mindre utætheder, kan problemerne i nogle tilfælde af hjælpes med forebyggende vedligehold, som f.eks. kan bestå af: 30

31 31

32 Litteratur PTM-anvisning 2, Projektering med tagpap PTM-anvisning 3, Anvendelsesteknisk udførelse PTM-anvisning 10, Specifikationer og materialekrav til produkter fra Phønix Tag Materialer PTM-anvisning 9, Undertage på krydsfiner og brædder PTM-anvisning 4, Renovering af hældningtage med tagpap PTM-anvisning 6, Løsninger med listedækning PTM-anvisning 5, Mekanisk fastgørelse af tagpap PTM-anvisning 11, Fugt og tagkonstruktioner PTM-anvisning 12, Tagisolering PTM-Vejledning 1B, Anvendelse af polystyren i varme tage Bygherrevejledning, Renovering af tage med tagpap og folie energibesparelse og efterisolering, Dansk Byggeri SBi-anvisning 224, Fugt bygninger, Statens Byggeforskningsinstitut 2009 DBI vejledning, BtV 10, del 1 og del 2, Varmt arbejde, 2. udgave, November 2008 Bygningsreglement, BR 10 32

33

34 Phønix Tag Materialer A/S Vester Allé 1 DK-6600 Vejen Tlf Kundeservice Vest Tlf For yderligere information herom henvises til vores hjemmeside Juni 2017, ver. 0 info@phonixtagmaterialer.dk Phønix Tag Materialer A/S fraskriver sig ansvaret for anvendelse af oplysningerne på dette produktblad. Kundeservice Øst Tlf Fax