Miljø- og arbejdsmiljøvenlig bygningsisolering

Transkript

1 Miljø- og arbejdsmiljøvenlig bygningsisolering af fåreuld og hør Feasibilitystudier vedr. mulighederne for at opstarte produktion i Danmark på danske råvarer. Februar 1999 Esbensen A/S, Rådgivende Ingeniører F.R.I. Fa. Sonnerup Eco Adviser Fa. HBC A/S

2 ,QGKROGVIRUWHJQHOVHWLOUDSSRUWRPDQYHQGHOVHDIDOWHUQDWLYLVROHULQJ,QGOHGQLQJ 5HVVRXUFHU /DQGEUXJVSURGXNWLRQDIK URJXOG )RUDUEHMGQLQJWLOI UGLJWSURGXNW 0DUNHGVIRUKROG.RQNOXVLRQ $SSHQGLNV 5HIHUHQFHU 1/32

3 0. Indledning Udarbejdelsen af den foreliggende rapport er finansieret via tilskudsordningen knyttet til udviklingsprogrammet Miljø- og arbejdsmiljøvenlige isoleringsmetoder under Energistyrelsen (oktober 1997). Ifølge finanslovsaftalen for 1997 blev der for 1997 og de følgende 3 år afsat et tilskudsbeløb på 10 mill. kr. til udvikling og anvendelse af miljø- & arbejdsmiljøvenlige isoleringsmetoder, herunder papiruld. Baggrunden for udviklingsprogrammet er, at anvendelsen af det dominerende isoleringsprodukt på det danske marked mineraluld er forbundet med arbejdsmiljømæssige problemer (jf. optagelsen på WHO s liste over stoffer, der muligvis er kræftfremkaldende og med direkte irritation på hud og i øjne og slimhinder). Udviklingsprogrammet fokuserer derfor på, at tilvejebringe og understøtte udviklingen af nye metoder og materialer, der reducerer de arbejdsmiljømæssige problemer, og hvor produktions- og brugsmæssige forhold medfører en lav miljøbelastning. Nedenstående diagram viser en liste over hvilke typer af isoleringsmaterialer, der findes. Disse er opdelt i organiske og uorganiske produkter. Disse to grupper er igen opdelt i naturlige og kunstige råstoffer. Uld og hør er at finde som et organisk og naturligt råstof. Med udgangspunkt i fa. HBC s import af de alternative isoleringsmaterialer Herawool og Heraflax, bygningsisolering af hhv. fåreuld og hør, forsøger nærværende rapport at belyse om en evt. produktion i Danmark, baseret på danske råstoffer, er mulig og økonomisk attraktiv. Med nærværende rapport er det projektgruppens håb, at få besvaret de spørgsmål, som i projektansøgningen blev defineret således:.dqpdunhghwvehkryiruplom YHQOLJLVROHULQJDIInUHXOGRJK UG NNHVYLDHNVLVWHUHQGHSURGXNWLRQV DQO J" (UP QJGHQDIGDQVNHUnVWRIIHUWLOVWU NNHOLJRJLJLYHWIDOG NRQRPLVNLQWHUHVVDQW" 9LOHWDEOHULQJDIHWSURGXNWLRQVDQO JEHOLJJHQGHL'DQPDUNRJEDVHUHWSn+HUDNOLW VWHNQRORJLY UH O QVRPRJLJLYHWIDOGXQGHUKYLONHIRUXGV WQLQJHU" 2/32

4 1. Ressourcer,QGKROGVIRUWHJQHOVHIRUNDSLWOHW 1.1. Nuværende dansk produktion af hør og uld Hørproduktion Uldproduktion Geografiske og klimamæssige muligheder Status og forventet udvikling Hør Uld... 5 Ressourcerne til hør- og uldisoleringsmaterialer skabes i landbrugsproduktion af henholdsvis hørplanter og fåreavl. Begge disse produktioner har en tradition i dansk landbrug Nuværende dansk produktion af hør og uld Den nuværende produktion af hør og uld er på et meget beskedent niveau i Danmark, og skal der blive tale om anvendelse af disse ressourcer til isoleringsmateriale af nogen betydning, vil det kun kunne lade sig gøre ved en væsentlig udvidelse af produktionen. De efterfølgende to afsnit omhandler forholdene omkring produktion af hør og uld i Danmark Hørproduktion Hørproduktionen i Danmark er gået meget tilbage i forhold til tidligere, hvor der var gode afsætningsmuligheder for fibrene fra spindhør til hørtekstilfabrikker, og hvor landmændene havde maskineri specielt til høst af hørfibrene. Efter nedlæggelsen af tekstilproduktionen for ca. 30 år siden har afsætningsmulighederne i Danmark været begrænset, og for øjeblikket er der stort set kun afsætning til én forarbejdningsvirksomhed: Danflax i Klarup, som bl.a. fremstiller fyldmateriale til madrasser og møbler. Der findes 2 hovedarter af hør: spindhør og oliehør. Som navnene indikerer, er formålet med spindhør primært at producere fibrene, hvorimod oliehør primært produceres på grund af olieindholdet i frøene. En tredie anvendelsesmulighed er at anvende frøene direkte til konsum, til brødbagning etc. I 1997 blev der dyrket ca. 600 ha spindhør og 500 ha oliehør i Danmark. Stråene fra oliehør er ikke egnet til fiberproduktion, men der er udviklet hørplanter, hvor fibrene kan anvendes, og hvor olieudbyttet er rimeligt. Af den nuværende produktion kan således kun fibrene fra spindhørproduktionen anvendes til videre forarbejdning. Gennemsnitsudbyttet for halm fra spindhør ligger på 3,7 tons halm pr. ha. Høstudbyttet fra de 600 ha spindhør giver således en årsproduktion på i alt ca tons hørhalm. Hørstrå består af fibre (taver) og skæver, og for at anvende fibrene kræves der en oparbejdning af hørstråene, hvor skæverne sorteres fra. Skønsmæssigt frasorteres 2/3 af stråmængden, og fiberdelen udgør således ca. 1/3. Af den nuværende danske produktion på ca tons hørstrå kan der således produceres ca. 700 tons fibermateriale Uldproduktion I Danmark findes der ca fårebesætninger med i alt ca dyr (1997). En stor del af ulden fra disse dyr går tabt, idet den enten afbrændes eller nedpløjes på grund af manglende afsætningsmuligheder. Den væsentligste indtægtskilde for fåreavlere er salg af lam til lammekød. De dårlige afsætningsmuligheder for ulden skyldes først og fremmest konkurrence fra lande, der har stordrift i fåreavl, som f.eks. Australien og New Zealand. Der findes to typer fåreuld: hamuld og spilduld. +DPXOG Hamuld er den bedste uld på fåret med egenskaber såsom god fiberstyrke, lang fiberlængde og desuden er ulden fri for misfarvninger og urenheder. 3/32

5 Produceret mængde Vaskesvind, 40% af kg Ren uld kg kg kg 6SLOGXOG Spilduld er den ringeste uld på fåret. Karakteristika for spilduld er fibre med ringe styrke, misfarvet uld, maveuld, kort og filtet uld samt uld iblandet halm, urin og gødningsrester. Produceret mængde Vaskesvind, 60% af kg Ren uld kg kg kg 6DPOHWXOGP QJGH Den mængde uld, der produceres pr. år af de får udgør følgende: Uvasket hamuld: 3 kg. pr. får, i alt kg Uvasket spilduld: 1 kg pr. får, i alt kg I alt uvasket uld kg Til oparbejdelse som anvendbart produkt kræves en vaskning, hvor mængden af ulden reduceres væsentligt. Man regner med et "vaskesvind" på henholdsvis 40% for hamuld og 60% for spilduld, hvilket medfører følgende mængder ren uld, der kunne være til rådighed fra den nuværende danske produktion: I alt ren uld kg For øjeblikket bliver al spilduld kasseret (afbrændt/nedpløjet), og det kan skønnes, at ca. halvdelen af hamulden også kasseres. Den anden halvdel af hamulden anvendes til videreforarbejdning i hjemmeindustri eller bliver solgt til uldindustrien i Danmark eller udlandet. På basis af den nuværende danske fårebestand produceres der således en uldmængde, som kunne oparbejdes til ca kg ren uld. Af denne mængde går for øjeblikket en mængde svarende til ca kg ren uld direkte tabt, hvilket betyder, at denne mængde kunne være umiddelbart til rådighed for produktion af isoleringsmateriale. Da der medgår ca. 30 kg ren uld til at fremstille 1 m³ isoleringsmateriale, kan der fremstilles m³ isoleringsmateriale af kg uld. Omregnet til 100 mm batts svarer dette til m Geografiske og klimamæssige muligheder Som fiberafgrøder er der i Danmark muligheder for at dyrke spindhør og hamp. Spindhør har været dyrket her i landet i mange år, hvorimod det i øjeblikket er forbudt at dyrke hamp, selv om hamp også er en gammel kulturplante. Det forventes dog, at det bliver tilladt at dyrke hamp inden for en overskuelig fremtid, idet der i dag findes hampsorter med lavt indhold af cannabinol. Det danske klima er velegnet til hørdyrkning. Hør er en étårig plante, og ved udsåning i april vil hør under normale danske klimabetingelser være moden til høst august/september (spindhør primo august, oliehør ultimo september). Geografisk vil hør kunne dyrkes på alle slags landbrugsjorder i Danmark, idet hørproduktion ikke kræver specielle jordbundsforhold. Hørproduktion er først og fremmest aktuel for planteavlere og svineavlere, hvorimod kvægavlere er mindre tilbøjelige til at dyrke hør, idet deres afgrøder primært bruges til kvægdriften (foder, strøelse). Fåreavl hører traditionelt hjemme på marginaljorder, hvor jorden er for dårlig til korndyrkning og kvægavl, typisk f.eks. marsk- og hedeområder. På grund af relativ ringe økonomi set i forhold til den øvrige landbrugsproduktion i Danmark indtager fåreavl kun en lille andel af den samlede landbrugsproduktion, selv om det danske klima er fortrinligt til fåreavl Status og forventet udvikling De følgende to afsnit omhandler den øjeblikkelige situation hør- og uldproduktion i Danmark. Desuden gives der et bud på den forventede udvikling Hør Kendskabet til hørproduktion er ikke særlig stort i landbrugssektoren. Tidligere, dvs. indtil for ca. 30 år siden, 4/32

6 var der meget stor produktion af hør i Europa, men i vor tid er det meste af kendskabet i landbrugskredse til hørdyrkning forsvundet. Dette kan give problemer i forbindelse med dyrkning og høst. Landmænd er vant til at få rådgivning fra landbrugets rådgivningscentre og konsulenter, men selv disse er ikke i stand til at fortælle præcis, hvorledes hør skal dyrkes og høstes. På Landbrugets Rådgivningscenter i Skejby er der dog ved at blive opbygget en viden om hørdyrkning og høst af hørfibre gennem cand. agro. Bodil Engberg Pallesen, der er forsker ved Landskontoret for Planteavl. Bodil Engberg Pallesen har gennemført forsøg med spindhørproduktion og udgivet en række skrifter om emnet. Nogle af disse forsøg går ud på at finde frem til høstmetoder, der kan foretages med den nuværende almindeligt forekommende maskinpark i landbruget, således at der ikke skal investeres i nyt maskinel for at dyrke spindhør. Det vil være af afgørende betydning for hørproduktionen, at der findes tidssvarende høstmetoder, dvs. metoder, der indebærer anvendelse af maskiner og helst eksisterende maskinudstyr. Samtidig er det altafgørende for en udvidelse af hørproduktionen, at der findes afsætningsmuligheder for fibrene. Under forudsætning af, at landmænd kan afsætte både hørfibre og hørfrø, er der særdeles gode muligheder for en betydelig udvidelse af hørproduktionen i Danmark. Af den nuværende danske produktion af hør på ca ha udgør den økologiske hørproduktion ca. 500 ha, hvor de ca. 300 ha er omlagt til økologisk drift og de ca. 200 ha under omlægning (Plantedirektoratets meddelelse: Økologiske Jordbrugsbedrifter 1998). Der er således ved at blive opbygget et godt kendskab til dyrkning af hør under økologiske betingelser, og der ses intet til hinder for, at den fremtidige udvikling af hørproduktionen, for en stor dels vedkommende, kan udgøres af økologisk dyrkning. I den forbindelse er det ikke uvæsentligt, at landmandens salgspris, for økologiske hørfrø, er ca. dobbelt så høj som for konventionelt dyrket hørfrø (mellem 3,50 kr og 4,00 kr. pr. kg mod mellem 1,50 kr. og 2,00 kr. pr. kg for konventionelt dyrket hørfrø). Merprisen for økologiske hørfrø må ses i sammenhæng med, at der er en stærkt stigende efterspørgsel i Danmark af økologisk brød, og at hørfrø indgår i en del af denne brødproduktion. For øjeblikket importeres en stor del af de økologiske hørfrø fra bl.a. USA på grund af for lille produktion i Danmark. Der er således særdeles gode muligheder for at fremavle økologiske hørfibre til isoleringsformål i store mængder i Danmark i fremtiden Uld Antallet af fåreavlere i Danmark har ikke undergået de store forandringer i en årrække, og med mindre der sker væsentlige ændringer i de økonomiske muligheder ved fåreavl, set i relation til den øvrige landbrugsproduktion, er der ikke udsigt til store ændringer. I Grønland er der bestræbelser på at finde egnede græs/kløversorter til det grønlandske klima, idet der i Grønland findes en del landområder, hvor fåreavl kunne foregå. Undersøgelser, som det islandske naturinstitut og fåreholderforeningen i Grønland har gennemført i dele af Sydgrønland viser, at bestanden af moderfår alene her kan øges fra de nuværende moderfår til Med gennemsnitligt halvandet lam pr. moderfår pr. år giver det en fårebestand på ca I Grønland er fåreavl den eneste reelle landbrugsproduktion, og klimaforholdene er gunstige for netop fåreavl. Der kan således forventes en udvidelse af fårebestanden i Grønland, og såfremt der bliver gode afsætningsmuligheder for ulden, vil dette kunne fremme denne udvikling. Af de nuværende danske fårebesætninger på er de ca. 400 økologiske, altså ca. 6%. Overgang til den økologiske metode for eksisterende konventionelle avlere vil imidlertid ikke være vanskelig for de fleste, idet en stor del af foderet hentes på marginaljorder, der i forvejen ikke tilsættes store mængder kunstgødning eller pesticider. Økologisk kraftfoder til vinterfodring kan skaffes på det danske marked mod en merpris på 20-30%. Selv om der således er visse muligheder for udvidelse af såvel fårebestanden (især i Grønland) samt også en udvidelse af den økologiske andel af fåreavlen, må det forventes, at der i fremtiden kun kan produceres beskedne mængder af uld til anvendelse til isoleringsmaterialer, set i relation til det danske totalbehov for isoleringsmateriale. 5/32

7 2. Landbrugsproduktion af hør og uld,qgkrogviruwhjqhovhirundslwohw 2.1. Tekniske forhold Produktionsmetoder for hør Produktionsmetoder for uld Kvalitetskrav til hør og uld Økonomiske forhold Direkte produktionsomkostninger Produktionsøkonomi for landmanden EU-tilskudsregler Økostøtten Driftskalkule Salgspris for hørhalm Transportomkostninger Kostpris for danske råvarer Kostpris for hørfibre Kostpris for fåreuld Dette kapitel omhandler de tekniske og økonomiske forhold der influerer på landbrugsproduktionen af hør og uld i Danmark Tekniske forhold De tekniske forhold omhandler, hvorledes råvarerne, hørfibre og uld, produceres og oparbejdes til videreforarbejdning på fabrik Produktionsmetoder for hør Hør er en étårig plante, hvor udsåning sker i april/maj og høsten i august/september. Udsåning sker med normale såmaskiner i rækker. Hør vokser relativt langsomt og er en relativ åben afgrøde, hvilket giver ukrudt gode chancer i en hørmark, med mindre der foretages en ukrudtsbekæmpelse. I konventionel drift har der indtil nu været anvendt pesticider til ukrudtsbekæmpelse, men det sidste år er der indført forbud mod det mest anvendte ukrudtsmiddel i hør. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse kan anvendes med gode resultater. I den økologiske hørproduktion anvendes strigling (ukrudtsharvning) med specielle maskiner. Også radrensning kunne anvendes, såfremt rækkeafstanden er tilstrækkelig stor. En ny metode med anvendelse af specielle mikroorganismer i en blanding kaldet EM (Effektive Mikroorganismer) kan med gunstigt resultat anvendes på følgende måde: EM har en vækstfremmende virkning på alle planter, også ukrudtsplanter. I det tidlige forår (marts/april) sprøjtes EM på såbedet, hvilket fremmer ukrudtsvæksten. Efter 3-4 uger behandles "første hold" ukrudt maskinelt ved harvning, hvorefter udsåning af hør foretages. Samtidig med udsåning af hørfrøene sprøjtes EM atter ud, og på grund af EM's virkning på hør spirer denne hurtigere end ellers, og dermed får hør større forspring for det "næste hold" ukrudt. Metoden er gennemført med gode resultater gennem 2 år på Dragebjerggård, Frederiksværk. I den etablerede danske landbrugsforskning foreligger ingen forsøgsresultater med økologisk hørdyrkning. Derfor er der kun taget udgangspunkt i erfaringer med markforsøg på Dragebjerggård, hvor agronom Mehrnaz Davanlou har udført forsøg med EM's påvirkning af væksten i hør (Plant Production by using Effective Microorganisms (EM) in Denmark, Sonnerup Eco Adviser 1997). I disse forsøg konstateredes en ca. 20% forøgelse af stængeludbyttet i hør målt efter tørvægt. I de under afsnit 4.3. anførte beregninger over udbytter er der dog ikke regnet med større udbytte i den økologiske dyrkning med EM, men forudsat samme udbyttemængder i den konventionelle og økologiske dyrkning. Der vil i øvrigt ikke være noget til hinder for også at anvende EM i den konventionelle dyrkning. Der er således ingen tekniske hindringer for at dyrke hør økologisk, og da der er miljømæssige og økonomiske fordele ved at dyrke hør økologisk frem for konventionelt, vil den økologiske produktionsmetode med fordel kunne anvendes, og et eventuelt krav fra forbrugere om økologiske hørfibre til produktion af hørisole- 6/32

8 ringsmateriale er ikke urealistisk at efterkomme. Den traditionelle høstmetode for spindhør er "ruskemetoden", som består i, at hele planten ruskes op med rod. Derefter skal stråene rødne på marken i en periode for at muliggøre en adskillelse mellem taver og skæver, dvs. få fibrene fri fra det øvrige stråmateriale. Rødningen tager ca. 2-3 uger, hvorefter stråene presses i baller og transporteres til oparbejdning. Ruskemetoden har den store fordel, at det er hele strået, der kan oparbejdes, dvs. der fremkommer optimalt lange fibre. I det nuværende danske landbrug findes der imidlertid ikke høstmaskiner til rusketeknikken, og der er derfor udført forsøg (Bodil Engberg Pallesen og Dragebjerggård) med en ny høstmetode med anvendelse af almindeligt forekommende maskiner. De anvendte maskiner er: skårlægger, mejetærsker samt ballepresser og frontlæsser. Skårlæggeren skærer de modne hørplanter af i en højde på cm højde og lægger dem i skår, dvs. i rækker. Kort tid efter tærskes planterne med en mejetærsker, som frasorterer frøene og efterlader halmstråene på marken, også i rækker. Frøene skal normalt ikke eftermodne efter skårlægningen, så det vil kunne lade sig gøre at mejetærske direkte uden skårlægning, såfremt der kan findes en mejetærsker, der har tilstrækkeligt skarpe knive. Der kan opstå et problem med, at hørstråene filtrerer omkring sneglen på mejetærskeren, men det er et problem, der kan løses teknisk. Efter en rødningsperiode på ca. 14 dage presses hørstråene i baller, enten i store rundballer eller firkantede bigballer. Stråene skal være så tørre, at vandprocenten er max %. Rundballerne har den fordel, at de kan opbevares udenfor i alt vejrligt uden at tage skade, idet formen på rundballerne virker som et "stråtag", dvs. at regnvandet ikke trænger ind i ballerne. Sidste del af processen er hjemkørsel fra marken og læsning på transportvogn, hvilket foregår med frontlæsser Produktionsmetoder for uld Fåreavl kan foregå mere eller mindre intensivt. I de lande, hvor der er storproduktion som f.eks. Australien og New Zealand, holdes fårene i meget store flokke på store afgræsningsarealer. I Danmark er fåreholdene meget mindre, gennemsnitsstørrelsen ligger på ca. 20 får. En fåreflok består af et antal moderfår, en vædder og lam. Ved intensiv drift kan man opnå ca. 2 lam pr. moderfår pr. år. Ved ekstensiv drift regner man med ca. 1 1/2 lam pr. moderfår pr. år. Ved den ekstensive drift er der flere lam, der dør i forbindelse med eller umiddelbart efter fødslen. Dertil kommer, at naturlige fjender i naturen, som f.eks. ræve, har større spillerum, hvor fårene læmmer udenfor i mere ekstensiv driftsform. Den største del af ulden kommer fra moderfårene. Lammene kan klippes inden slagtning, men da de oftest slagtes før de er udvoksede, er uldmængden begrænset. Klipningen af fårene foregår maskinelt. En professionel fåreklipper kan klippe et får på få minutter. Ved klipningen sorteres ulden i hamuld og spilduld. Ofte gennemføres en afvaskning af fårene inden klipningen. I Australien har man opfundet en ny metode til klipning af får ved hjælp af kemiske midler, som indsprøjtes i fårene. Metoden går ud på, at det kemiske middel får hårvæksten til at stoppe. Fårene pakkes ind i plastik - ulden "falder af", og plastikposen fjernes med ulden, hvorefter uldvæksten fortsætter. Metoden skal ikke nærmere beskrives, da den forekommer uetisk Kvalitetskrav til hør og uld Hørfibre fra de gængse spindhørtyper opfylder de krav, som fremstilling af isoleringsmateriale kan stille til fibrene. Der er dog behov for et fortsat forædlingsarbejde, hvor optimering af såvel fiberkvalitet som frøkvalitet i samme plante er ønskelig. Hørfibre kan forekomme som enten lange eller korte fibre. For de lange hørfibre, som er egnede til tekstilproduktion, hvor fibrene skal spindes, er kravet til længden på fibrene mellem 45 og 100 cm. Disse lange fibre kan ikke opnås ved anvendelse af den foran beskrevne høstteknik med skårlægger/mejetærsker, idet strålængden og dermed fiberlængden ved denne teknik ikke kommer op over 45 cm. Til brug for fremstilling af isoleringsmateriale er de korte fibre imidlertid gode nok, så den kvalitet, der opnås ved mejetærskerteknikken overholder kravene til råproduktet. 7/32

9 Kvaliteten af hørstråene skal endvidere imødegå kravet om, at fibrene skal kunne frasorteres ved oparbejdningen, det vil bl.a. sige, at stråene skal rødne tilstrækkeligt på marken før presning i baller. Dette opnås ved at lade stråene ligge på marken i en periode, typisk ikke mindre end 14 dage. Der er mange forskellige kvaliteter af fåreuld, først og fremmest afhængigt af racerne. Nogle fåreracer er fremavlet specielt med henblik på god kødkvalitet, andre med henblik på god uldkvalitet, og der er racer, hvor der er taget hensyn til både kød- og uldkvaliteten. Til tekstilproduktion er der forskellige kvalitetskrav til ulden, men til produktion af isoleringsmateriale kan alle kvaliteter anvendes, blot skal der være tale om en renvasket uld. Et væsentligt krav producenter af isoleringsmateriale må have over for leverandørerne af råvarerne er en forsyningssikkerhed, som kan opnås ved at indgå bindende aftaler om produktion. Da produktionstiden er relativ lang, er det væsentligt, at aftaler indgås i god tid. Udvidelse af eksisterende produktion kan sagtens tage flere år, idet det tager tid at omstille produktioner fra andre afgrøder og dyrehold Økonomiske forhold De økonomiske forhold afhænger af såvel afsætningspriser som driftsformer og støtteordninger (EUlandbrugsstøtte og dansk økostøtte). I de økonomiske betragtninger vil konsekvenserne ved bortfald af EUstøtten blive belyst, da det anses for tvivlsomt, om EU-landbrugsstøtten fortsat vil eksistere i ret mange år, i hvert fald må der regnes med væsentlige ændringer, når udvidelse af EU mod øst indtræder. Derfor vil det være betænkeligt at basere en ny produktion på EU-støtten, som udgør en væsentlig parameter i den nuværende situation Direkte produktionsomkostninger De direkte produktionsomkostninger for spindhørproduktion omhandler såsæd, gødning, tørring, analyser samt markarbejde i form af maskin- og arbejdsomkostninger. Omkostningerne differerer lidt afhængigt af, om der er tale om konventionel eller økologisk dyrkning. Forudsætningerne for nedenstående omkostningskalkulation er følgende:.rqyhqwlrqhoguliw Såsæd: Standard mængde, 110 kg pr. ha kr. 9,50 pr. kg. (1.045 kr/ha) Gødninger: Standard mængder: N (40 kg pr. ha) kr. 5,00 pr. kg (200 kr./ha) P (17 kg pr. ha) kr. 8,25 pr. kg (140 kr./ha) K (70 kg pr. ha) kr. 3,00 pr. kg (210 kr./ha) Tørring: Gennemsnitligt 4%. Analyser: Markarbejde: Standardpris. Omfatter et helt års arbejde startende med gødningsspredning og såbedsharvning og sluttende med pløjning. Der regnes med mekanisk ukrudtsbekæmpelse i form af strigling og ingen anvendelse af pesticider, da det tidligere anvendte pesticid (Glean type DC) ikke må forhandles i Danmark længere. Der eksisterer ikke et godkendt erstatningsmiddel, men det skal dog nævnes, at der kan søges dispensation til at bruge et pesticid med navnet ALI. Der regnes med et udbytte på kg hørhalm pr. ha, hvilket har betydning i forbindelse med beregning af omkostningerne til presning og transport. Markarbejderne beregnes efter standardiserede gennemsnitsomkostninger for de forskellige typer af arbejde. NRORJLVNGULIW I forhold til den konventionelle drift er der følgende afvigelser i omkostningsstrukturen i den økologiske drift: Såsæd: Der sås samme mængde, men prisen på såsæden er højere: kr. 12,00 pr. kg. (1.320 kr/ha) Gødning: Der bruges ingen kunstgødninger (N, P og K), men til gengæld regnes der med "naturgødning" i form af komposteret organisk materiale. Prisen på naturgødning er meget forskellig efter art og situation. På en ejendom med dyrebesætning er gødningen til rådighed uden ekstra omkostninger. For at kunne sammenligne resultaterne for de to driftsformer så korrekt som muligt, indregnes en pris på naturgødning på kr. 300 pr. ha. Dertil kommer en pris på EM (Effektive Mikroorganismer) på kr. 250 pr. ha, svarende til udspredning af 70 liter opformeret, aktiveret EM pr. ha. Disse 70 liter fremstilles ved en opformeringsproces, hvor der anvendes 2 liter EM1 til en pris på kr. 110 pr. liter samt 2 liter sukkerrørsmelasse til en pris på kr. 15 pr. liter. Tørring: Gennemsnitligt 4%. Analyser: Standardpris. 8/32

10 Markarbejde: Markarbejdet er det samme for de to driftsformer med undtagelse af ukrudtsbekæmpelsen, som foregår mekanisk i den konventionelle form og med EM i den økologiske form. En anden forskel er gødningsspredningen, som for naturgødning er mere arbejdskrævende end ved kunstgødning. Der regnes med en omkostning på kr. 300 pr. ha til spredning af naturgødning. Under de nævnte forudsætninger kan følgende omkostningskalkulation opstilles for en hektar jord for de to driftsformer: 6W\NRPNRVWQLQJHU.RQYHQWLRQHOGULIW NRORJLVNGULIW Produkt Mængde Pris Total Mængde Pris Total kg kr/kg kr kg kr/kg kr Såsæd 110 9, Kunstgødning (N) 40 5, Kunstgødning (P) 17 8, Kunstgødning (K) 70 3, Naturgødning EM (Effektive Mikroorganismer) Tørring, 4% Analyser W\NRPNRVWQLQJHULDOW 0DUNDUEHMGH.RQYHQWLRQHOGULIW NRORJLVNGULIW Produkt Mængde Pris Total Mængde Pris Total kg kr/kg kr kg kr/kg kr Gødningsspredning Udsprøjtning EM Såbedsharvning Såning Tromling Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Skårlægning Mejetærskning Hjemkørsel frø Presning, hjemkørsel halm , , Stubharvning Pløjning DUNDUEHMGHLDOW 3URGXNWLRQVRPNRVWQLQJHULDOW De beregnede produktionsomkostninger er under de opstillede forudsætninger således kr. 425 højere pr. ha (7% højere) ved den økologiske driftsform med anvendelse af EM sammenlignet med den konventionelle Produktionsøkonomi for landmanden Produktionsøkonomien er afhængig af udbyttestørrelser og afsætningspriser. I nærværende økonomiberegninger forudsættes følgende udbyttestørrelser: Hørfrø: kg pr. ha og hørhalm: kg pr. ha, svarende til, hvad der gennemsnitligt er opnået og kan forventes opnået ved gennemsnits jordbonitet og gødskning. Ofte regnes der med mindre udbytte ved økologisk drift sammenlignet med konventionel drift, men i de forudsætninger, der er opstillet under produktionsomkostninger, nemlig anvendelse af naturgødning kombineret med anvendelse af EM i den økologiske driftsform, er det realistisk at forvente samme størrelse udbytte ved de to driftsformer. Det kan endda forventes, at den økologiske driftsform vil give større udbytter på længere sigt, idet mangel på tilførsel af organisk materiale på længere sigt ikke kan erstattes af kunstgødning. Uden tilførsel af organisk materiale bliver jordstrukturen ringere, humuslaget formindskes og dyrelivet i jorden i form af bl.a. regnorme og mikroorganismer forarmes, jorderosion og mangel på evne til at opsuge og "holde på" vandet er blandt resultaterne. 9/32

11 Markedsprisen på hørfrø er for øjeblikket ca. kr. 1,75 for konventionelt hørfrø og 3,50 for økologisk hørfrø. Der produceres for øjeblikket ikke nok hørfrø her i landet til at efterkomme efterspørgslen. Især for den økologiske hørfrø er der en stærkt stigende efterspørgsel, både til salg som hørfrø, salg til brødbagning samt til fremstilling af hørfrøolie (direkte konsum) og til linolie til malerindustrien. For øjeblikket importeres en stor del af det danske forbrug af økologiske hørfrø, og importprisen ligger på mellem 3,50 og 4,00 kr. pr. kg. Vedrørende hørhalmen er der for øjeblikket ikke nogen egentlig markedspris, da der kun afsættes mindre mængder. Ved igangsætning af en dansk produktion af isoleringsmateriale af hør skal der således ske en prisdannelse. Denne prisdannelse påvirkes af såvel aftagerens økonomi som sælgerens økonomi. Sælgerens, dvs. landmandens økonomi er for øjeblikket stærkt afhængig af EU-støtteordningerne. Disse ordninger har en midlertidig karakter, og det er meget usikkert, hvorledes de vil udvikle sig de næste 10 år EU-tilskudsregler EU-støtten for spindhørproduktion er en speciel ordning, som adskiller sig fra den normale hektarstøtteordning. Den normale hektarstøtte, som også gælder for f.eks. oliehør, går ud på, at landmanden får udbetalt et beløb pr. ha dyrket areal. For oliehør udgør hektarstøtten således kr for For 1999 udgør denne støtte kr pr. ha. Forudsætningen for udbetaling af oliehørstøtten er, at visse regler overholdes, bl.a. skal der lægges et stykke jord brak. Spindhørordningen betinger en aftale mellem landmanden og virksomheden, der skal oparbejde hørfibrene. Støtten udgør i alt kr (1997) pr. ha og udbetales med 25% (kr ) til landmanden og 75% (kr ) til oparbejdningsvirksomheden. I aftalen mellem de to parter indgår så, at oparbejdningsvirksomheden betaler landmanden et beløb for hørhalmen Økostøtten Støtten til økologisk dyrkning er en dansk støtteordning. Betingelserne for at opnå økostøten er, at hele jordbruget, dvs. alle marker og husdyr er omlagt til økologisk drift i overensstemmelse med gældende regler om økologisk jordbrug. Overholdelsen af reglerne kontrolleres af Plantedirektoratet. Reglerne indeholder bl.a. bestemmelser om, at der ingen pesticider eller kunstgødning må anvendes, samt at såsæden skal være økologisk. Det er godkendt at bruge mikroorganismer (EM) til kompostering. Der er en omlægningsperiode på 2 år, dvs. landbruget skal være dyrket økologisk i 2 år, før salgsprodukterne kan få betegnelsen økologisk. I omlægningsperioden gives der en omlægningsstøtte. Efter omlægningen gives der en permanent støtte til de arealer, der er med i omdriften, dvs. de arealer, der mindst hvert 4. år er under plov. Støtten udgør (1998) kr. 850 pr. ha. Økostøtten gives uafhængigt af EU-støtteordningen Driftskalkule Under de opstillede forudsætninger kan der opstilles nedenstående driftskalkule for spindhørproduktion, som omhandler en beregning for konventionel drift og for økologisk drift. Til analyseformål beregnes dækningsbidragene (DB) før økostøtte, EU-støtte og salgsindtægt fra hørhalmen..rqyhqwlrqhoguliw NRORJLVNGULIW Produkt Mængde Pris Total Mængde Pris Total kg kr/kg kr kg kr/kg kr Produktionsomkostninger Salgsindtægt frøsalg , , '%I UVW WWHRJVDOJDIK UKDOP Økostøtte '%I U(8VW WWH VDOJDIK U KDOP EU-støtte: 25%, direkte landmand '%I UVDOJDIK UKDOP EU-støtte til producent, 75%= pris for hørhalm før ekstra pris '%I UHNVWUDSULVIRUK UKDOP 10/32

12 Den egentlige intension i EU-støtteordningen er, at producenten omkostningsfrit kan erhverve hørhalmen hos landmanden. Landmanden får først de sidste 75% (og dermed i alt 100%) gennem aftale med producent for at sikre, at hørfibrene rent faktisk høstes og videreforarbejdes. Af ovenstående beregning fremgår, at dækningsbidraget (DB) pr. hektar ved den økologiske produktion ligger ca kr. højere end ved den konventionelle produktion. Det fremgår endvidere, at det ikke lader sig gøre at levere hørfibre fra konventionel produktion alene på grundlag af EU-støtten, såfremt man opererer med et minimums DB pr. hektar på kr , hvilket er et realistisk udgangspunkt under den nuværende landbrugsproduktion i Danmark. Skal landmandens DB pr. hektar udgøre minimum kr , er det således kun muligt at opfylde dette ved økologisk drift eller ved at betale en merpris (ekstra pris) for hørhalmen Salgspris for hørhalm Ekstraprisen for hørhalmen kan kalkuleres på grundlag af en forudsætning om et givent DB pr. hektar. Under den nuværende landbrugssituation er et DB på kr et realistisk udgangspunkt, og med dette udgangspunkt kan salgsprisen beregnes under 5 forskellige situationer: 1. Konventionel drift med EU-støtte. 2. Konventionel drift uden EU-støtte. 3. Økologisk drift med EU-støtte. 4. Økologisk drift uden EU-støtte. 5. Økologisk drift uden EU-støtte og uden Økostøtte. Beregningerne uden EU-støtte foretages for at belyse, hvad der sker, når/hvis EU-støtten bortfalder, og det samme gælder beregningen uden økostøtte. I nedenstående skema fremkommer ekstraprisen for hørhalm pr. ha ved at fratrække beløbet: DB før ekstra pris for hørhalm (og DB før EU-støtte og ekstra pris for hørhalm) fra det ønskede DB på kr pr. hektar. Ekstra prisen pr. kg hørhalm fremkommer ved at dividere den fremkomne difference, svarende til ekstraprisen for hørhalm pr. hektar med 3.700, svarende til det forventede udbytte i kg hørhalm pr. hektar. Driftsform og støttesituation DB pr. ha DB før ekstra pris for hørhalm (og EU-støtte) Difference Ekstra pris pr. ha Ekstra pris pr. kg 1. Konv.drift med EU-støtte ,75 2. Konv.drift uden EU-støtte ,18 3. Økol.drift med EU-støtte ,08 4. Økol.drift uden EU-støtte ,36 5. Økol.drift uden EU-og økostøtte ,59 De beregnede ekstrapriser i de 5 forskellige situationer svinger således mellem -0,08 og 2,18 kr. pr. kg, afhængigt af driftsform og støtte. Da DB pr. ha sættes som en fast parameter, har den økologiske hørhalm den laveste pris, hvilket primært skyldes den højere økologiske salgspris på hørfrø. Uden EU-støtte skal ekstraprisen udgøre 2,18 kr. for den konventionelle drift og 1,36 kr. for den økologiske drift. Det vil være vores anbefaling at lægge prisen på de kr. 1,36 som minimum for at sikre, at produktionen af hørisoleringsmateriale ikke vil være afhængig af EU-støtten. Skulle også økostøtten bortfalde (samtidig med EU-støtten) vil prisen skulle ligge på kr. 1,59 for at opnå et DB på kr pr. ha Transportomkostninger Prisen er ab gården, dvs. der tilkommer en transportomkostning frem til produktionsstedet. Denne omkostning vil meget afhænge af afstanden. Som gennemsnitsafstand regnes en afstand, der kan køres inden for en time, dvs. en transporttid incl. på- og aflæsning på 3 timer til en pris på kr. 400 pr. time, i alt kr for kg, hvilket giver en transportomkostning på kr. 0,15 pr. kg Kostpris for danske råvarer De to efterfølgende underafsnit beskriver kostprisen for hør og uld. 11/32

13 Kostpris for hørfibre På grundlag af de foranstående beregninger og opstillinger kan der fastsættes en kostpris for hørhalm og transport til fabrik. Imidlertid skal der endnu en behandling til for at få fraskilt hørfibrene. Denne behandling foretages maskinelt og betragtes som en del af oparbejdningsprocessen. Kostprisen for råvaren til hørfiberproduktionen kan fastsættes til følgende: Pris på hørhalm ab gård pr. kg Transport til fabrik pr. kg I alt kostpris pr. kg 1,36 kr 0,15 kr 1,51 kr I en begyndelsesfase kan der givetvis aftales en noget lavere pris på grund af EU-støtten. Ud fra foranstående beregninger skønnes det, at en pris på kr. 0,75 plus transport kr. 0,15, i alt kr. 0,90 pr. kg vil kunne opnås Kostpris for fåreuld På fåreuld er der en eksisterende markedspris, idet der som tidligere omtalt anvendes ca. halvdelen af den danske uldproduktion til tekstil. Markedsprisen er kr. 5 pr. kg for hamuld og kr. 2 pr. kg for spilduld i uvasket form incl. transport til fabrikken. 12/32

14 3. Forarbejdning til færdigt produkt,qgkrogviruwhjqhovhirundslwohw 3.1. Erfaring fra udlandet Spørgsmål fremsendt forud for besøg Råvarer til det tyske marked Uld i den tyske produktion Hør i den tyske produktion Historisk udvikling i den tyske produktion Forhold omkring etablering af den tyske fabrik Tekniske værdier for isoleringsmaterialer i udlandet Gennemgang af produktionsanlægget på Heraklith Tilladelser og prøvninger Konkurrerende produkter Etablering af dansk fabrikation Investeringer, afskrivninger og forrentning Kapacitetsomkostninger og vedligeholdelsesomkostninger Stykomkostninger - omkostningskalkule Dækningsbidrag (DB) pr. m³ ved alternative salgspriser Nulpunktsomsætning ved alternative salgspriser Rentabilitet og konklusion Der findes i dag ingen produktion af isoleringsmaterialer af hør og uld i Danmark. Denne type isoleringsmaterialer importeres primært fra Tyskland og især fra fabrikken Heraklith nær Simbach, tæt ved München. Det følgende afsnit 3.1 Erfaring fra udlandet, med underafsnit, omhandlende erfaringerne fra udlandet, er en sammenfatning af de oplysninger projektgruppen fik, dels som direkte besvarelse af spørgsmålene, der er gengivet i afsnit Spørgsmål fremsendt forud for besøg, dels ved fremvisning af selve produktionsanlægget, laboratorier m.m Erfaring fra udlandet For at indhente nærmere viden om produktionsforholdene hos den tyske producent (Heraklith GmbH), deltog projektgruppen i en studietur til fabrikken i Simbach. Besøget blev foretaget i perioden Juli 'HOWDJHUHLEHV J HBC, Niels Bachs Sonnerup ECO Adviser, Erik Nielsen Esbensen Rådgivende Ingeniører, Henrik Sørensen Konsulent, Hans Dollerup 6DPWDOHSDUWQHUHKRV+HUDNOLWK Dipl. Ing. Geisler Dipl. Ing. Lerchbaumer Dipl. Ing. Quaiser 13/32

15 Spørgsmål fremsendt forud for besøg Forud for besøget i Tyskland fremsendte projektgruppen nedenstående spørgsmål, som i hovedtræk følger dispositionen for nærværende projektrapport. Heraklith havde forberedt besvarelsen af disse spørgsmål gennem fremstilling af en mappe med baggrundsmateriale, hvor modtagekontrol, testresultater, presseomtale, beskrivelse af produktionsanlæg etc. var samlet. 0DWHULDOHNYDOLWHWYHGUInUHXOGRJK UILEUH 1. Hvilke materialekvaliteter skal de ovennævnte råstoffer følge for, at de kan anvendes til isolering. Er det pt. svært at opnå disse materialekvaliteter? Renhedskrav (ukrudt, snavs osv.). Kræves der specielle dyrknings- og opdrættelsesmetoder? Krav vedr. fugtindhold. Krav vedr. transport og opbevaringsforhold. 2. Er evt. materialekvalitetskrav eller øvrige krav fastsat efter DIN-normer eller ISO-normer, eller er de blevet specificeret af Heraklith med reference til de erfaringer, som producenten har opnået. 3. Findes der i Tyskland specielle prøveanstalter, som har været involveret i definition og specifikation af materialekvalitetskrav? 4. Er kun bestemte sorter af hør og fåreuld egnet? 5. Findes der erfaring for at kun hør, som kommer fra specielle egne, eller hør som er dyrket under specielle forhold, er egnet til fremstilling af isolering? 3URGXNWLRQVRJPDUNHGVIRUKROG 6. Findes der forskellige typer produktionsanlæg til bearbejdning af hør og fåreuld? 7. Hvor lang tid har det taget at udvikle og bygge det nuværende produktionsanlæg, og hvor stort var markedet på produktionsstarttidspunktet? 8. Findes der specielle tekniske krav til den anvendte fremstillingsteknik, som skal være opfyldt (spildevand, energiforbrug, støj, transport, opmagasinering, lugt, øvrige ting)? 9. Hvori består de primære produktionsomkostninger, f.eks. forholdsmæssig fordelt over Forrentning af anlægsudgifterne? Energi- og ressourceomkostninger? Arbejdskraft? Driftsomkostninger? Indkøb af råstoffer? 10. Hvor stor er den nuværende eksportkapacitet? 11. Hvor stor en andel af den nuværende produktion bliver eksporteret? 12. Hvad vil være den mest kritiske parameter i forbindelse med etablering af et produktionsanlæg i Danmark ifølge Heraklith? 13. Hvilke forhold skulle først undersøges, hvis Heraklith selv skulle starte en produktion i Danmark? $QYHQGHOVHDIDOWHUQDWLYHLVROHULQJVPDWHULDOHU 14. Findes der i Tyskland organisationer eller faglige sammenslutninger, som deltager i og udtaler sig omkring (positivt eller negativt) alternative isoleringsmaterialer på det tyske marked? Og i givet fald på hvilken måde? 15. Hvilke krav og anvisninger findes der for opbevaring, håndtering og bortskaffelse på byggepladsen? 16. Findes der konstruktioner (gulve, vægge, lofter, eller generelt), som er specielt godt egnet til anvendelse af alternativ isolering fremfor traditionel isolering? 17. Findes der konstruktioner eller anvendelsesområder, hvor der kun kan anvendes traditionel isolering og ikke alternativ isolering? 18. Hvilke konstruktive forhold er specielt kritiske og krævende i konstruktioner, som er udført med alternativ isolering? Er det dampspærre/dampmembran, brandforhold eller? 19. Hvilke tilladelser er opnået i Tyskland og hvilke er endnu ikke opnået? Er nogle måske undervejs? 20. Samlet oversigt over rapporter: Brandbeskyttelse, lydisolering, deklarationsraster*, økodeklarationer, fugttekniske undersøgelser, ældningsbestandighed, skrumpning osv. *Specielt indhold af kemiske og/eller giftige stoffer. 14/32

16 Råvarer til det tyske marked Hør og uld udgør hovedmaterialerne, som anvendes i produktionen. Hør er typisk 20% billigere end uld, hvilket til dels skyldes, at udbredelsen af uld til dette isoleringsformål er meget begrænset. Andre fibre bliver pt. undersøgt, herunder hamp som kan behandles med det nuværende anlæg i forholdet 1:5 med hør. Ændres anlægget kan hamp anvendes sammen med hør i forholdet 1:1, hvilket dog vil være under forudsætning af en indkøbspris for hampen på maksimalt 1 DM/m³. 200 kg. råstofmateriale i form af uld eller hør giver 7-8 m³ færdig isoleringsmateriale. Uld vejer typisk 25 kg/m³ i isoleringsprodukter. Hørprodukter vejer typisk 30 kg/m³ ved isoleringsprodukter og 35 kg/m³ ved akustikprodukter Uld i den tyske produktion Heraklith får udelukkende hør og uld fra underleverandører. Ulden opkøbes hos professionelle underleverandører, som også forsyner tekstilindustrien med råvarer. Fagområdet er stærkt specialiseret og på markedet findes der pt forskellige kombinationer af farver, type, kvalitet og udseende af uld. Ulden, som anvendes til isoleringsfremstilling, er typisk uldkvaliteter uden interesse for tekstilindustrien. Hos Heraklith checkes tre forhold i modtagekontrollen i fabrikkens eget laboratorium: restfugtighed, fedtindhold og trykfasthed. Sidstnævnte undersøges ved en metode udviklet af Heraklith. De fleste uldtyper kan anvendes, men helt fine uldtyper uden nogen krusning kan ikke anvendes i det nuværende produktionsanlæg. Heraklith har udgivet en meget kort beskrivelse "Güteforschrift" for kvalitetskrav til uld, der skal behandles på anlægget. For oplysninger om velegnede fåreracer samt uldtyper henviser Heraklith til uldhandlere, som evt. kan bidrage med viden herom Hør i den tyske produktion For information om dyrkning af hør og information om hvilke sorter der kan anvendes, samt andre landbrugsmæssige aspekter, henviser Heraklith til leverandører af hør og til rådgivningsinstitutet for tekstilindustrien Denkendorf Textilinstitut i Ingolstadt, idet fabrikken ikke selv beskæftiger sig med disse forhold. 15/32

17 Dyrkning af hør er gået meget tilbage, som følge af stor import af andre fibre fra bl.a. østen til tøjproduktion. I Tyskland koster det pt. 300 DM/ha (ca Dkr/ha) at dyrke hør på landbrugsjord udlagt til brakmarker, hvor hør er en godkendt afgrøde. Omtrent ¼ af selve hørplanten kan anvendes til produktion af fibre, egnet til isoleringsmaterialer. Af denne fjerdedel opnås en udnyttelsesgrad på ca. 80%. Heraklith køber hør fra eget søsterselskab i Steyrmark i Østrig men også fra andre leverandører. Den såkaldte "röstgrad" kan være for høj, hvorved hyppigheden af korte fibre er for stor til at lave tykkere isoleringsmaterialer. Der må maksimalt være 5% ukrudt i hørmaterialet ved modtagekontrollen. Denne måling foregår optisk, men mere detaljerede undersøgelser kan gennemføres hos særlige laboratorier, men de er temmelig kostbare og anvendes typisk ikke. På fabrikken laves kun kontrol af fugtighed ved modtagelse af en ny sending hør. Indkøbspris for hørfibre : Korte fibre: ca. 1,0-1,5 DM/m³ (ca. 4-6 kr/m³) Lange fibre: ca. 3,0-4,0 DM/m³ (ca ,5 kr/m³) Produktionsanlægget har vanskeligt ved at håndtere helt korte fibre. Heraklith har udgivet en meget kort beskrivelse "Güteforschrift" for kvalitetskrav til hør, der skal behandles på anlægget Historisk udvikling i den tyske produktion Det første anlæg til håndtering af organiske fibre til isoleringsmaterialer blev sat i drift Opbygningen af anlægget blev udført i samarbejde med tekstilindustrien, men hvor tekstilindustrien typisk anvender fibre med en længde på 15 cm, udnyttes til isoleringsmaterialer fibre med længder op til 4-8 cm. I det nuværende anlæg anvendes en proces til maskinel kartning af fibrene, efter samme princip som anvendes til produktion af bomuld til tekstilindustrien. Andre anlægstyper er baseret på hammermølleprincippet, men dette er hovedsageligt udviklet til produktion af papirisolering (cellulose), og er kun i mindre grad egnet til hør og uld produktion. En væsentlig faktor i udviklingen af det nuværende produktionsanlæg har været, at Heraklith selv råder over en ingeniørdivision, som har forestået en stor del af udviklingen af de procestekniske sider af anlægget. Konkurrerende produkter er f.eks. Isoflax, hvis anlæg minder om Herakliths, men de er mindre specialiseret og ligner mere produktionsanlæggene kendt fra tekstilindustrien. Anvendelse af støttefibre er en patenteret teknik, som giver det færdige produkt styrke og fleksibilitet. Opnåelse af formstabilitet har været et afgørende krav, for at kunne opnå et attraktivt slutmateriale. At der skulle anvendes en patenterbar teknik var desuden en forudsætning, for opnåelse af statstilskud til udvikling af produktionsanlægget. Der anvendes støttefibre af polyester, som er særdeles hudvenlige og som bl.a. anvendes til tekstiler til personer med allergi. I hørprodukterne udgør støttefibrene ca % af det færdige produkt. Eksempel på leverandør af egnet polyester er fa. Wellmann International fra Irland. Anvendelsen af støttefibre er et udtryk for økologisk kompromis, idet isoleringsprodukter fremstillet 100% af naturfibre ikke har de nødvendige egenskaber, som gør dem velegnet til efterfølgende bearbejdning og anvendelse på byggepladser. Mange økologiske mærkningsordninger vurderer udelukkende indholdet af råstoffer i produkterne, men de tager ikke følgeaspekter ved anvendelse/forarbejdning eller energianvendelse med i vurderingen. En produktion uden anvendelse af brandhæmmere og uden additiver, der beskytter ulden mod utøj, vil økologisk set være mere korrekt og er derfor også principielt interessant for Heraklith, men der er ikke tegn på, at dette umiddelbart vil kunne lade sig gøre. "Zurück zur Natur - nicht zur Steinzeit"-princippet er det grundlæggende princip for Herakliths produktion. 16/32

18 Forhold omkring etablering af den tyske fabrik Ved opførelse af produktionsanlægget har det været væsentligt, at fabrikken ikke har opført eget anlæg til vaskning af uld, da det er en kostbar proces, og det ikke vil være rentabelt i forhold til markedspriserne på uld, som situationen er nu. Anlæg til vaskning af uld har typisk også anlæg til udvinding af lanolin fra ulden, som udvaskes, hvilket er et led i billiggørelse af disse anlæg, men det ville medføre yderligere investeringer og bindinger til uldmarkedet, hvis Heraklith etablerede et sådant anlæg, hvilket var et yderligere argument for at afstå fra etablering af uldvaskeanlæg. I forbindelse med opnåelse af byggetilladelse har Heraklith skulle dokumentere det samlede stofflow af hensyn til almindelig miljøgodkendelse af produktionsanlægget. Brandkrav til fabriksanlægget har udgjort de væsentligste restriktioner. Derfor er der på området etableret en stor vandtank med slukningsvand. Størrelsen af lagerhallerne er til dels bestemt af forskellige brandsikringsklasser ved ansøgning om brandforsikring, og der er lavet stor sikkerhed omkring branddøre og brandskel. Prisen for lageret alene er ca. 6,5 mill. DM (25,3 mill. Dkr.). Støjkrav til naboer har været genstand for nærmere vurdering, men anlægget har ikke haft problemer med at overholde disse. Øvrige regler er bestemt af fællesregler for det pågældende industriområde og generelle regler vedrørende arbejdstilsyn Tekniske værdier for isoleringsmaterialer i udlandet Metoden, som anvendes til fastlæggelse af de regningsmæssige værdier for varmeisolering, varierer i de enkelte lande. Pt. anvendes i Tyskland et tillæg til den laboratoriemålte λ-værdi på 20%, hvilket muligvis vil blive reduceret efterhånden som materialerne har været anvendt i længere tid. I Tyskland laves der generelt undersøgelser med godkendelsesinterval på hhv. 3 og 5 år. Blandt parametre der undersøges er varmeledningsevne, brandmodstand, sætning, fugt etc. Nuværende status for Heraklith produkterne er, at materialegodkendelse er forlænget ved 3-års undersøgelsen. Allerede i tysk norm fra 1928 er der blevet angivet visse retningslinier for alternative isoleringsmaterialer, bl.a. med naturmaterialer af uld, men disse normer har ikke været vedligeholdt efter fremkomsten af mineraluld og skumprodukter, og på mange måder virker det som om, at normgrundlaget skal gennem en omfattende revision, på trods af mange praktiske erfaringer fra tidligere tider Gennemgang af produktionsanlægget på Heraklith Produktionsanlægget hos Heraklith blev besøgt, og i det følgende beskrives råstoffets vej gennem anlægget til det færdige isoleringsprodukt. Råmaterialet opbevares på et lager, der er brandmæssigt adskilt fra selve produktionsanlægget. Hør og uld leveres i baller - ulden skal dog gennem et særligt imprægneringsbad for utøj, inden det føres ind i første del af produktionsanlægget, hvor ballerne løsnes. Baller med støttefibre tilføres også her. Råstofkapacitet er ca kg i timen. Gennem justering af to båndhastigheder, for henholdsvis organiske fibre og støttefibre, blandes de to typer i korrekt forhold. Mindre stykker af færdigt isoleringsmateriale, fraskåret materiale, prøver eller fejlskæringer kan tilføjes her og genbruges, dog kan max. 5% af den løbende produktion bestå af dette. Umiddelbart efter blandingen kører materialet gennem en række modsatkørende grove tandhjulspar, som giver den første grove blanding af fibrene. Dette giver en homogen blanding af fibre, som efterfølgende kan transporteres med trykluft gennem rør. Blandingen ledes til et anlæg, hvor brede bånd med tynde modsatrettede nåle karter fibrene første gang til en bred bane af fibre. Herfra ledes den kartede masse til en gruppe af modsat rettede valser, som karter fibrene finere og finere. Den endelige tykkelse efter denne gruppe af valser svarer til tykkelse af de lag, der kan ses i det færdige produkt. På dette tidspunkt, i fremstillingsprocessen, er fibrene kartet sammen, men materialet er endnu meget løst og yder næsten ingen modstand mod at blive skilt. 17/32

19 Valserne er unikke for hver blanding af fibre, der skal behandles, og udgør en ret kostbar del af anlægget. Et komplet sæt valser koster DM og skal skiftes 2-3 gange om året. Skift til anden finhed af fibrene kræver også skift af valser. Vedligehold varetages af egen vedligeholdsesafdeling. Det brede bånd af det tynde lag fibre køres igennem anlæg, hvor varm luft på 160 smelter polyesterfibrene sammen, hvorved laget bliver elastisk og betydelig mere modstandsdygtigt over for mekanisk påvirkning. Afkastluften fra denne proces anvendes til tørring af uld, som er gået igennem imprægneringsbadet. I det efterfølgende kammer bliver det tynde lag sprøjtet med Ammoniumsalt, som fungerer som brandimprægnering. Det tynde lag køres derefter over i maskine, der folder materialet til den endelige tykkelse. Lagene lægges skiftevis på tværs og på langs. Derefter gives materialet endnu en varmebehandling, hvor polyesterfibrene i de foldede lag smelter, så lagene forbindes mekanisk. For produkter af uldfibre, med op til 100 mm s tykkelse, anvendes der i stedet en mekanisk "hækling", idet der presses nåle gennem de foldede lag, hvorved uldfibre fra de øverste lag presses ned i de underliggende lag. For materialer af uld gives en sidste overfladebehandling med brandhæmmende salt før udskæring. Dette er ikke nødvendigt ved hørmaterialer. Udskæring foregår ved, at materialet køres igennem en valse, hvor overdelen består af store runde knivhjul med indbyrdes afstand svarende til den færdige bredde af formstykker eller ruller, og underdelen er en stor gummivalse, som fungerer som underlag for knivene. Produktionen er baseret på en række standardmål, men andre specialmål kan produceres, hvis ordren er på 300 m 2 eller derover. Produktionen kræver ved normal produktion en bemanding på i alt 19 personer, ved drift med 1 skift. For hvert yderligere skift kræves personer. Anlægget kan drives op til 3-holds skift. For tiden efterspørger det tyske marked en produktion, som ligger på ca % af den maksimale kapacitet % eksporteres, primært til Østrig og Danmark. Den typiske variation i produktionen bestemmes af ferier og årstid, idet det tyske marked er kendetegnet ved en stigende efterspørgsel ved starten af fyringssæsonen, hvor flere end normalt iværksætter efterisoleringsarbejder. Der er således ikke tale om sæsonvariationer pga. landbrugsproduktionen af hør eller uld. Variationen i det forgangne år er gengivet i nedenstående figur: Relativ fordeling af årsproduktion 12% 11% 10% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Måned Pakning sker derefter automatisk i plast (ikke vakuum), for at gøre lagring, transport og opbevaring på byggeplads enkel, idet materialerne umiddelbart efter produktion er stærkt fugtsugende. Typisk lagerbeholdning udgør m³, men op mod ferier haves op til 9000 m³ på lager. Disse lagerstørrelser er erfaringsmæssigt nødvendige, for at kunne reagere hurtigt på øget efterspørgsel fra byggesektoren. Forsendelsesomkostninger er ca DM pr. hele læs fra fabrikken til Danmark. 18/32

20 De færdige produkter testes, flere gange dagligt, vedrørende brandmæssige egenskaber. Desuden undersøges hørprodukter løbende for skimmelsvampe på eksternt laboratorie. Disse undersøgelser laves dels, som 6-ugers korttidsforsøg og som 12 måneders forsøg, hvilket er krævet for at opnå tilladelse til at sælge produktet som byggemateriale. Som brandhæmmere anvendes ammoniumsalt til hør og borsalte til uld. Andre typer af brandhæmmende tilsætningsstoffer er forsøgt anvendt, f.eks. vandglas, men det resulterer i produkter, som er mere sprøde og dermed vanskeligere at forarbejde og mere skrøbelige. Andet alternativ til Borsalt er Fax, men dette materiale er dyrere og giver ikke umiddelbart bedre brandmæssige egenskaber Tilladelser og prøvninger "Allgemeine Bauaufsichtliche Zulassung" - udstedt af Deutsches Institut für Bautechnik., som er en statslig institution der skal meddele godkendelser til byggematerialer, som endnu ikke er defineret i egen norm. Denne godkendelse indeholder desuden specifikation af tilladte anvendelsesområder. Alle godkendte produkter stemples med stort "Ü" (Überwachung). Hvis en byggeplads anvender materialer, der ikke har dette stempel, kan det få ganske omfattende konsekvenser vedrørende forsikring af bygning og byggeplads og medføre erstatningskrav samt bødeforlæg. Der foreligger en prøvningsattest på baggrund af en omfattende svampeundersøgelse i uld- og hørprodukter. Dette giver sikkerhed for at materialerne ikke selv indeholder svampe, som ville kunne nedbryde isoleringen Konkurrerende produkter Nærmeste konkurrerende produkt er Isoflax, som importeres til Tyskland. Et andet firma med lignende produkt er FlaxHaus, men dette firma er langt mindre og har baseret sin produktion næsten direkte på produktionsudstyr fra tekstilindustrien Etablering af dansk fabrikation I nærværende afsnit redegøres for mulighederne for etablering af dansk fabrikation af hørisoleringsmateriale, på basis af dansk produceret hør og Herakliths teknologi. Projektgruppen er bekendt med, at en gruppe i Danmark (Bodil Engberg Pallesen m.fl.) arbejder på udvikling af en ny teknologi til fremstilling af hørisoleringsmateriale, og at det forventes, at der kan ske en offentliggørelse af dette udviklingsarbejde i løbet af Da der endnu ikke findes tilstrækkelig viden om denne nye teknologi, baseres efterfølgende analyse alene på den kendte teknologi, der anvendes hos Heraklith. Heraklith opførte i 1994/95 en ny fabrik til produktion af isoleringsmateriale, baseret på hør og fåreuld. Den planlagte produktionskapacitet udgør ca m³ pr. år, og den planlagte omsætning ca. 60 mill. DM (ca. 228 mill. kr.) pr. år. Efterfølgende budgetter, beregninger og analyser baseres på oplysninger om investeringer og produktion hos Heraklith, idet udgangspunktet er etablering af en fabrik i Danmark med samme kapacitet som Herakliths fabrik i Tyskland. Budgetopstillingerne og analyserne omfatter følgende: 1. Investeringer, afskrivninger og forrentning. 2. Kapacitetsomkostninger og vedligeholdelsesomkostninger. 3. Stykomkostninger - omkostningskalkule. 4. Dækningsbidrag (DB) pr. m³ ved alternative salgspriser. 5. Nulpunktsomsætning ved alternative salgspriser. 6. Rentabilitet. De listede emner behandles i de følgende underafsnit Investeringer, afskrivninger og forrentning Investeringerne omfatter bygninger, produktionsanlæg og driftsmidler som forudsættes at udgøre nedenstående beløb. Afskrivningerne fastsættes i forhold til forventede levetider for de enkelte investeringsgrupper. 19/32