Semesterbeskrivelse for 4. semester overgangsordning

Transkript

1 UC Diakonissestiftelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 4. semester overgangsordning Klinisk lederskab af patient- og borger-forløb Juli 2017 Semesterbeskrivelsen er godkendt den 5. juli Ret til ændringer forbeholdes.

2 Kolofon Dato 5. juli 2017 Semesterbeskrivelse UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Den kliniske del er udarbejdet i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol 4.semester overgangsordning Semesterbeskrivelsen indgår i overgangsordning og er gældende for studerende, der i efteråret 2017 overgår fra Studieordning af 2008 til Studieordning af Semesterbeskrivelsen og Studieordning 2016 tager udgangspunkt i BEK nr. 804 af 17/06/2016 (gældende). Overgangsordningen er et særligt tilrettelagt forløb, der sikrer at studerende, der har gennemført modul 1 5 og 7 på Studieordningen af 2008, opnår læringsudbytte fra Studieordning af 2016 og indeholder derfor elementer fra hhv. tredje og fjerde semester i Studieordning Formålet med semesterbeskrivelsen er at beskrive, hvordan Studieordning 2016 læringsudbytte udmøntes i det nærværende semester. Semesteret har et omfang på 30 ECTS-point, fordelt over ca. 23 uger. 1 ECTS point svarer til en studieindsats på ca timer, dvs. 1 uge (1,5 ECTS-point) svarer til en studieindsats på 41,25 timer. 2

3 1. Semesterets overordnede tema Semesterets struktur Studieaktivitetsmodel Internationalisering at home/abroad 8 3. Læringsudbytte for fjerde semester Semesterets indhold og tilrettelæggelse Indhold Valgfri elementer Tilrettelæggelse Semesterets obligatoriske studieaktiviteter Klinisk undervisning Studiesamtaler og individuel studieplan Logbog i medicinhåndtering Klinisk undervisning i psykiatri Obligatorisk studieaktivitet Klinisk undervisning i det kommunale område Obligatorisk studieaktivitet Afsluttende intern prøve på fjerde semester Prøveform og formål Rammer for prøven Skriftligt oplæg: Individuel litteraturliste: Mundtlig eksamination Kriterier for bedømmelse Mål for læringsudbytte ved 4. semesters udprøvning: Om- og sygeprøve Klage og ankemulighed Evaluering af 4. semester...19 Bilag 1. Læringsudbytte for fjerde semester...20 Bilag 2. Oversigt over 4. semesters indhold 23 Bilag 3. Oversigt over valgfri elementer...24 Bilag 4. Feedup, feedback og feedforward. 25 3

4 1. Semesterets overordnede tema Semesterets overordnede tema er Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb. Temaet retter sig mod patient-/borgerforløb på tværs af sundhedsvæsenets professioner, sektorer og institutioner. Fokus er at opnå viden og færdigheder i klinisk lederskab af pleje og behandling i patient-/borgerforløb relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. I semesteret er der fokus på klinisk lederskab i rehabiliterende, palliative og terminale patient- /borgerforløb, herunder sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til livsvilkår samt den enkeltes og gruppers livssituation og kulturelle forhold. Der er endvidere fokus på sygepleje til patient/borger med cancersygdomme, herunder den professionelle relations betydning for at indgå i samspil med patient/borger og pårørende i forhold til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge og tab. 2. Semesterets struktur I efteråret 2017 vil semestret blive afviklet som en overgangsordning. Her er de studerendes forløb afpasset, at de kommer fra Studieordning af Fjerde semester overgangsordning vil derfor ekstraordinært indeholde et undervisningsforløb rettet mod psykiatrien. Semestret består af to klinikforløb, et i psykiatrien og et i det kommunale område. I alt svarende til 19 ECTS point. Desuden består semesteret af teoretiske undervisningsforløb svarende til 11 ECTS point, heraf 5 ECTS point som valgfri elementer. Semesteret indeholder to obligatoriske studieaktiviteter (OSA) samt en intern prøve. Tabel 1. Skematisk oversigt over semesterforløbet, overgangsordning 2017: Studieuge Ugeforløb efterår 2017 Teori/Klinik T K K K K T T SF T K K K K K K K K F T T P P Prøve T= Teoretisk undervisning på uddannelsesinstitution (rød) K= Klinisk undervisning i psykiatrien (lyseblå) og kommunale område (mellemblå) SF= Skemafri uge (gul) F= Ferie (gul) P= Prøveforløb (grøn) Et væsentligt princip for uddannelsens opbygning er, at der på tværs af hvert semester og gennem hele uddannelsen indgår en række professionsfaglige strukturerende elementer, som udgør en overordnet ramme for sygeplejevirksomhed i alle semestre. Derudover indgår forskellige undertemaer, som forløber parallelt i den teoretiske og kliniske undervisning. Tilsammen danner undertemaerne grundlag for, at den 4

5 studerende systematisk kan anvende klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab af egen sygeplejevirksomhed i samspil med patient/borger/pårørende, i relation til semestrets overordnede tema. Semesterets fagområder, overgangsordning 2017: Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag, heraf: ECTS fordelt mellem teori og klinik Sygepleje 12 Sygdomslære 3 Farmakologi 2 Teknologi/dokumentation 1 Folkesundhed 2 Videnskabsteori og forskningsmetodologi 2 Naturvidenskabelige fag, heraf: Anatomi, fysiologi, genetik og biokemi 2 Mikrobiologi 1 Humanvidenskabelige fag, heraf: Kommunikation, pædagogik og psykologi 1 Samfundsvidenskabelige fag, heraf: Organisation, ledelse og jura 2 Sociologi 2 Det overordnede fag er sygepleje, der indeholder følgende professionsfaglige elementer på fjerde semester og gennem hele uddannelsen: Curologi Patientologi Klinisk beslutningstagning Klinisk lederskab Curologi er læren om omsorg og sygepleje med fokus på sygepleje som fag og profession herunder genstands- og virksomhedsområde. Patientologi er forståelsen af, hvad det vil sige at være patient og patientens oplevelser og reaktioner herpå. Klinisk beslutningstagning udgør en ramme for sygeplejevirksomhed, hvor sygeplejersken i samspil med patienten skal vurdere patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge med henblik på at kunne iværksætte relevante sygeplejeinterventioner. Klinisk lederskab er rettet mod egen sygeplejepraksis samt at agere og kommunikere professionelt med patient/borger. 5

6 2. 1 Studieaktivitetsmodel Ved UCD Sygeplejerskeuddannelsen forventer vi en høj grad af deltageraktivitet, et udviklende læringsmiljø med høj undervisningskvalitet. Derfor er den studerendes engagement, forberedelse og tilstedeværelse i undervisning og vejledning af afgørende betydning for kvaliteten og den studerendes læring. Nedenstående studieaktivitetsmodel er med til at tydeliggøre de forskellige typer af studie- og læringsaktiviteter, der er knyttet til uddannelsen og på den måde styrke, at de studerende udnytter uddannelsesforløbet fuldt ud. Modellen er således et vejledende redskab, der skal hjælpe med til at skabe overblik over de forskellige krav og forventninger, som uddannelsen stiller i forhold til den studerendes studeindsats. Modellen kan ligeledes give et indblik i, hvilke studieaktiviteter, der er initieret af henholdsvis de studerende selv og underviserne på det pågældende semester. Kategori 1: Teoretisk og klinisk undervisning (Introduktion, forelæsning, mesterlære, vejledning, øvelser, udprøvning, feedback og mundtlig evaluering. Kategori 2: Projekt og gruppearbejde, øvelser, litteratursøgning, e-learning og skriftlig evaluering. Kategori 3: Forberedelse til teoretiske og klinisk undervisning, projekt og gruppearbejde, litteratursøgning og forberedelse til udprøvning. Kategori 4: Temadage, studievejledning, sociale- og studiefaglige aktiviteter Studieaktivitetsmodel for fjerde semester teori og klinik samlet Studieaktivitetsmodel 4. semester 35% 22% 1% 42% Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende - initieret af undervisere Kategori 2 Deltagelse af studerende - initieret af undervisere Kategori 3 Deltagelse af studererende initieret af studerende Kategori 4 Deltagelse af studerende og undervisere - initieret af studerende 6

7 Studieaktivitetsmodel for fjerde semester teori Studieaktivitetsmodel 4. semester 35% 10% 1% 54% Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende - initieret af undervisere Kategori 2 Deltagelse af studerende - initieret af undervisere Kategori 3 Deltagelse af studererende initieret af studerende Kategori 4 Deltagelse af studerende og undervisere - initieret af studerende Studieaktivitetsmodel for fjerde semester klinik Studieaktivitetsmodel 4. semester 28% 2% Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende - initieret af undervisere 35% Kategori 2 Deltagelse af studerende - initieret af undervisere 35% Kategori 3 Deltagelse af studererende initieret af studerende Kategori 4 Deltagelse af studerende og undervisere - initieret af studerende 7

8 2. 2. Internationalisering at home/abroad I fjerde semester er det muligt at tage på udveksling i udlandet, hvorfor der er mulighed for at arbejde med et valgfrit element i en international kontekst på engelsk. Der skelnes mellem Internationalization Abroad og Internationalzation at Home. Det betyder, at studerende som ikke vælger udveksling også skal arbejde med et internationalt perspektiv i dele af semesteret. Studerende, som tager på udveksling i udlandet, indgår på lige fod med andre studerende i relevant studiegruppe og udprøves på lige fod med andre studerende. Der anvendes dialogværktøjer mellem den enkelte studerende og uddannelsesinstitutionen som fx mail, Skype, telefon o lign. 3. Læringsudbytte for fjerde semester Den studerende har efter gennemført semester opnået semesterets læringsudbytte udmøntet i viden, færdigheder og kompetencer. Se bilag Semesterets indhold og tilrettelæggelse 4.1 Indhold Der er følgende tre undertemaer relateret til den kliniske undervisning i psykiatrien: 1. Patientens/borgerens/pårørendes oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge 2. Professionelle relationer og sygeplejefaglige interventioner i samspil med patienter/borgere/ pårørende i udvalgte livssituationer 3. Patientforløb og tværprofessionalitet i udvalgt klinisk praksis Der er følgende fire undertemaer relateret til den kliniske undervisning i det kommunale område: 1. Møder i det kommunale sundhedsvæsen mellem borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle 2. Sammenhængende patient-/borgerforløb 3. Livet med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i forskellige livssituationer og livssammenhænge 4. Sundhedstilbud til udvalgte befolkningsgrupper: Børn og familier Forud for de to kliniske undervisningsforløb afvikles klinikforberedende teoriuger. Se oversigtsskema bilag 2 for detaljeret beskrivelse. Efter klinikforløbet i det kommunale område afvikles et teoriforløb med fokus på sygepleje til patienter med cancer. Se oversigtsskema bilag 2 for detaljeret beskrivelse. 8

9 Undervisningen er baseret på patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden. Som en del af semesteret indgår der valgfrie elementer i de teoretiske uger Valgfri elementer Der udbydes to valgfri elementer, der relateres til semesterets fire undertemaer inden for det kommunale område. Hvert valgfrit element giver mulighed for at arbejde med komplekse sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, som skal beskrives, analyseres, forstås, forebygges, behandles og plejes i den kontekst, hvor de opstår: fx overgange i voksenlivet, familie, pårørende og netværk, urbanisering eller globalisering. Arbejdet med det valgfri element vil gennem teoretisk fordybelse udvikle den studerendes kompetence til kritisk refleksion over klinisk lederskab af patient-/borger forløb samt sundhedsvæsenets organisering, virkemåder og ansvarsfordeling mellem professioner i og på tværs af sektorer ud fra lovgrundlag, etisk ansvar og samfundsmæssige vilkår. De valgfri elementer er tilrettelagt fagintegreret. Der arbejdes mere dybdegående med klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i forhold til udvalgte sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Herunder følger en kort præsentation af de to udbudte valgfrie elementer: 1. Kosmopolitisme en etisk og refleksiv tilgang til kommunikation og omsorg i kulturelt mangfoldige samfund. (Cosmopolitanism - An Ethical and reflective Approach to Communicating and Caring in Culturally Diversified Societies) Dette valgfrie element udbydes på engelsk og fokuserer på kosmopolitisme som ide/ideal. Formålet er at fremme den studerendes kritiske refleksion og kulturelle kompetence og evne til at lede kliniske patient- /borgerforløb i kulturelt mangfoldigt samfund samt promovere sundhed og omsorg i en globaliseret verden. Den studerende inviteres til at blive verdensborger og ikke kun borger i en bestemt kultur, en gruppe eller et samfund og opfordres til at bruge det valgfrie element som platform for begyndende undersøgelser af etiske aspekter ved tværkulturel omsorg. Elementet er bygget op omkring følgende: Kosmopolitisme: Hvordan integreres etiske udfordringer i en kulturel mangfoldig verden i professionelt omsorgsarbejde? Etnicitet: hvori social identitet, loyalitet, stereotypificering og konflikt mødes. Globalisering: Hvordan tæt kulturel kontakt og migration indvirker på vores daglige liv. Bringer globalisering os tættere på eller længere fra hinanden? Undren: Hvorledes en sans for undren kan lede til åbenhed, horisontudvidelse og mental fleksibilitet. Kommunikation: Hvordan Sokratisk dialog og interkulturel kommunikationsfærdigheder kan afhjælpe konflikter og misforståelser Deltager-observation: At studere kulturelle indstillinger og samtidig udfordre ens personlige etnocentriske udblik. Menneskelig blomstring (Human Flourishing): Hvordan lever man et godt menneskeliv? 9

10 Der læses engelsksproget litteratur, som danner baggrund for diskussion og kritisk analyse af ideer. Der inddrages national og international forskning baseret på kvalitative og kvantitative data. Se oversigt bilag Sundhed og livskvalitet gennem hele livet Dette valgfri element fokuserer på livsforløb. Livsforløb er defineret som de aldre, mennesker gennemlever fra fødsel til død. Der undersøges og diskuteres de mange forskellige årsager til forskelle i disse livsforløb, hvad det betyder for menneskers sundhed og livskvalitet, og hvilken betydning dette har for klinisk lederskab af patient- og borgerforløb borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Formålet er at opnå en dybere forståelse for, at det ikke kun er enkelte livstilsfaktorer, der øger risikoen for sygdom, men at der over et helt livsforløb akkumuleres risikofaktorer, som sygeplejersken har mulighed for at påvirke. Derudover er formålet, at den studerende får forståelse for, at de forskelle, som mennesker oplever gennem livet, såsom opvækstvilkår, social baggrund, uddannelse, livsstil, multisygdom og sociale ressourcer, skaber ulighed i sundhed. Der er specielt fokus på overgange og såkaldte kritiske perioder i livsforløbet: intrauterin periode, fødsel, barndom, teenageår, overgangsalder og alderdom. Der arbejdes primært med at læse, forstå og vurdere internationale videnskabelige artikler. Fokus lægges på læsning og vurdering af systematiske reviews og randomiserede kliniske undersøgelser relateret til semesterets undertemaer i den kliniske undervisning i det kommunale område. Se oversigt bilag Tilrettelæggelse I første studieuge præsenteres de studerende for semesterets indhold og tilrettelæggelse, herunder hvordan de forskellige fagområder og valgfri elementer indgår i undervisningen. Tilmelding til valgfrit element foregår på IntraPol i dertil oprettede mapper. Studerende skal senest fredag kl i første studieuge melde sig til et valgfrit element. Studerende, der ikke har meldt sig, vil af uddannelsesinstitutionen få tildelt et valgfrit element. Denne tildeling kan i så fald ikke ændres. Igennem hele semesteret arbejdes i studiegrupper á ca. 5 studerende. Studiegrupperne giver den studerende mulighed for sammen med medstuderende at diskutere, begrunde og reflektere over forskellige problemstillinger relateret til i klinisk lederskab af pleje og behandling i patient-/borgerforløb relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Studiegrupperne tildeles af uddannelsesinstitutionen i den anden studieuge og tilpasses fordeling mellem valgfrie elementer. Det er op til de enkelte studiegrupper at mødes gennem semesterets teoretiske og kliniske forløb. Undervisnings-, lærings- og arbejdsform veksler mellem dialogbaseret holdundervisning, studenteroplæg, teorifordybelse inden for de enkelte valgfrie elementer, litteratursøgning, gruppearbejde samt vejledning, feedback og feedforward*. De valgte undervisningsformer understøtter perspektivskifte og refleksion. *For definition af begreberne feedup, feedback og feedforward se bilag 4. 10

11 5. Semesterets obligatoriske studieaktiviteter Semesteret indeholder to obligatoriske studieaktiviteter (OSA), som er placeret i de kliniske forløb. Se beskrivelsen af aktiviteterne under hhv. punkt og punkt Klinisk undervisning Den kliniske undervisning vil foregå i psykiatrien og i kommuner på godkendte kliniske undervisningssteder i Region Hovedstaden. Forudsætninger for at påbegynde den kliniske undervisning er beskrevet i dokumentet Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb. Læs mere om rammer og krav for kliniske undervisningsforløb på: Studiesamtaler og individuel studieplan Studiesamtalerne gennemføres i et samarbejde mellem den kliniske vejleder og den studerende. Der kan evt. deltage en underviser fra uddannelsesinstitutionen. Studiesamtalerne kan afvikles individuelt eller i grupper af studerende. I klinik i psykiatrien gennemføres minimum 2 studiesamtaler. I klinik i det kommunale område gennemføres minimum 4 studiesamtaler. Studiesamtalerne afvikles efter anvisninger i Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb. I dette dokument er der også beskrevet rammer og krav til den individuelle studieplan. 6.2 Logbog i medicinhåndtering Logbog i medicinhåndtering for sygeplejestuderende i Region Hovedstaden er et studie- og læringsredskab, der understøtter den studerendes læring inden for medicinhåndtering i den kliniske undervisning gennem hele uddannelsen. Læs mere om Logbog i medicinhåndtering i Praktikportalen: Klinisk undervisning i psykiatri Den kliniske undervisning har en varighed af 4 uger og foregår på godkendte kliniske undervisningssteder i Region Hovedstaden. Målgruppen kan omfatte børn, unge, voksne eller ældre. 11

12 Tre undertemaer forløber parallelt i den kliniske undervisning: Undertema 1: Patienten/ borgerens/pårørendes oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i udvalgte livssituationer. Den studerende arbejder med forskellige perspektiver på personcenteret sygepleje ved at indgå i udvalgte patient-/borgerforløb i samarbejde med klinisk vejleder, hvor der sættes fokus på: den enkelte patient/borgers oplevelser af og reaktioner på sundhedsudfordringer og psykiatriske sygdomssammenhænge set ud fra dennes aktuelle livssituation at udforske og inddrage forskellige perspektiver på mental sundhed eksempelvis udviklingspsykologiske, socialpsykologiske og psykopatologiske perspektiver at videreudvikle situationsbestemte kommunikative færdigheder i samspil med den enkelte patient/borger og de pårørende kritisk refleksion over de anvendte metoders og interventioners betydning for patient /pårørende/netværk Undertema 2: Professionelle relationer og sygeplejefaglige interventioner i samspil med patienter/borgere og pårørende i udvalgte livssituationer. Den studerende får mulighed for at: tilegne sig og forholde sig kritisk reflekterende til de sygeplejefaglige vurderingsredskaber og interventionsmuligheder, der kan indgå i klinisk beslutningstagen og klinisklederskab forberede, indlede, udvikle, afslutte og evaluere professionelle relationer informere/vejlede/undervise patient/borger/pårørende om udvalgte behandlende, sundhedsfremmende, rehabiliterende og/eller lindrende tiltag med udgangspunkt i patientens perspektiv deltage i/varetage medicinhåndtering til egne patienter/borgere dokumentere indsamlede data samt planlagt og udført sygepleje i gældende dokumentationssystemer med anvendelse af relevant fagsprog reflektere over etiske perspektiver på professionelle relationer og sygeplejefaglige interventioner Undertema 3: Patientforløb og tværprofessionalitet i udvalgt klinisk praksis. Med udgangspunkt i den enkelte patients situation kan den studerende arbejde med at: inddrage udvalgte metoder i klinisk lederskab og koordination af sygeplejen for at skabe kontinuitet i konkrete patientforløb indgå i sygeplejerskens/de sundhedsprofessionelles professionsrettede funktioner sætte fokus på de patientforløbsmæssige og organisatoriske rammer og strukturer, der er gældende på klinikstedet indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde med fokus på overgange i patientforløb identificere og reflektere over etiske dilemmaer og juridiske problemstillinger 12

13 6.3.1 Obligatorisk studieaktivitet Obligatorisk studieaktivitet i klinisk undervisning med fokus på situationsbestemt kommunikation - OSA komm. I den kliniske undervisning gennemføres en studieaktivitet, hvor den studerende udvælger, planlægger og gennemfører/indgår i en situationsbestemt kommunikation relateret til en sygeplejeintervention rettet mod patienten/borgerens sundhedsudfordringer. Den studerende skal kritisk reflektere over og analysere kommunikationsforløbet og sygeplejeinterventionen Fremgangsmåde: Udvælg i samarbejde med klinisk vejleder en situation, hvor der er mulighed for at gennemføre/deltage i en målrettet kommunikation med patient/borger/pårørende. Indsaml data om den udvalgte patients/borgers/pårørendes aktuelle situation og sundhedsudfordringer. Planlæg sammen med klinisk vejleder kommunikationens/sygeplejeinterventionens formål og indhold. Gennemfør/indgå i kommunikationen /sygeplejeinterventionen med patient/ borger/pårørende og evaluerer og dokumenterer i gældende dokumentationssystem. Udarbejd en kortfattet præsentation af patient og hovedpunkter af kommunikationsforløbet. Udvælg 1 2 perspektiver på den situationsbestemte kommunikation og sygeplejeinterventionen til videre analyse og kritisk refleksion. Inddrag relevant patient/borgerviden/ erfaringsbaseret viden/ forskningsbaseret viden (max. 2 sider). Udarbejd en disposition /mindmap/ poster eller anden illustration til fremlæggelsen. I et refleksionsforum fremlægger hver studerende sit valg af perspektiver (max 5 min.) Herefter faciliterer klinisk(e) vejleder(e) en fælles analyse og kritisk refleksion i gruppen. Der påregnes max 20 min. /stud. Klinisk vejleder godkender OSA-komm. i Praktikportalen. Hvis den studerende ikke gennemfører den obligatoriske studieaktivitet, skal den studerende kontakte det kliniske undervisningssted med henblik på at aftale et nyt tidspunkt for gennemførelse inden semesterets prøveforløb påbegyndes. 6.4 Klinisk undervisning i det kommunale område Den kliniske undervisning har en varighed af 8 uger og foregår på godkendte kliniske undervisningssteder i det kommunale område i Region Hovedstaden Den studerende skal have mulighed for at møde gravide kvinder, børn og/eller unge i klinikforløbet. Målgruppen kan desuden omfatte voksne eller ældre. Fire undertemaer forløber parallelt i den kliniske undervisning. Undertema 1: Møder i det kommunale sundhedsvæsen mellem borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle Den studerende har fokus på: At reflektere over mødet med borgeren, herunder betydningen af alder, levekår, kultur, sprog, køn og social ulighed, og borgerens perspektiv på sundhed og sygdom At deltage i samarbejde med pårørende, og reflektere over deres perspektiv på sundhed og sygdom. 13

14 At reflektere over teknologiers betydning for mødet f.eks. dokumentationsredskaber, telemedicin, velfærdsteknologi, Fælles Medicin Kort (FMK). Undertema 2: Sammenhængende patient-/borgerforløb Den studerende har fokus på: At få viden om det kommunale sundhedsvæsens opbygning og tilbud til borgerne lokalt, regionalt, nationalt. At få viden om og anvende klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab af egen sygeplejepraksis i samarbejde med borgere og pårørende i forskellige kontekster f.eks. sygeplejeklinik, rehabiliteringscentre, plejecentre, eget hjem eller på gaden. At reflektere over muligheder og begrænsninger for sammenhængende patient-/borgerforløb, herunder også patientens/borgerens oplevelse af dette. At indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. At arbejde med medicinhåndtering, herunder viden om rammedelegation Undertema 3: Livet med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i forskellige livssituationer og livssammenhænge Den studerende har fokus på: At arbejde med Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab af sygepleje til udvalgte borgere med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge f.eks. demens, cancer, polyfarmaci, underernæring, kronisk sygdom og multisygdom. At anvende viden om sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og palliation i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab At anvende og begrunde kliniske metoder f.eks. motiverende samtale, screening, tidlig opsporing, funktionsvurdering, og basale værdimålinger. Undertema 4: Sundhedstilbud til udvalgte befolkningsgrupper: Børn og familier Den studerende har fokus på: Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge herunder svangreomsorg, helbredsundersøgelser og vaccinationsprogrammer (fra nationale retningslinjer til kommunale indsatser og til lokal praksis) Ulighed i sundhed herunder refleksion over børns og familiers vilkår og muligheder for sundhed i lokalområdet. Mødet med familien, herunder betydningen af levekår, kultur, sprog og køn Obligatorisk studieaktivitet Formål: At den studerende kan analysere og anvende patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden, og forskningsbaseret viden til at varetage klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i et udvalgt borgerforløb. Studieaktiviteten planlægges de sidste 4 uger af klinikken. 14

15 Studieaktiviteten, som har en skriftlig og en mundtlig del, skal tage afsæt i ét af følgende tre fokusområder: Møder i det kommunale sundhedsvæsen mellem borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle Sammenhængende patient/borgerforløb Livet med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i forskellige livssituationer og livssammenhænge. Den studerende skal i samarbejde med den kliniske vejleder udvælge og gennemføre en klinisk sygeplejeintervention på baggrund af klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab. Med udgangspunkt i sygeplejeinterventionen skal den studerende udarbejde et skriftligt oplæg ud fra følgende kriterier: På baggrund af en kort præsentation af borgerens aktuelle sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, udvælges og beskrives én sygeplejeintervention (valget begrundes). Redegør for sygeplejeinterventionen med anvendelse af relevant viden fra semesteret. (hvorfor handlede du, som du gjorde?) Lav en kritisk vurdering af interventionen (kunne du have handlet anderledes, herunder hvilken betydning har vilkår, rammer og kontekst, og hvordan er borgerens perspektiv på interventionen?) I den anvendte litteratur til det skriftlige oplæg skal der indgå en kvantitativ forskningsartikel. Oplæggets omfang er max 4800 tegn med mellemrum. Det skriftlige oplæg skal udarbejdes ud fra gældende tekniske og juridiske retningslinjer. Det skriftlige oplæg afleveres i Praktikportalen senest tre hverdage dage inden det planlagte faglige forum. Sammen med den kliniske vejleder, skal den studerende tilrettelægge et refleksionsforum (max. 30 minutter) med deltagelse af den kliniske vejleder, en underviser fra uddannelsesinstitutionen og en mindre gruppe af studerende (eller personale). I refleksionsforum skal den studerende: Kort præsentere sin intervention herunder redegøre for, hvordan den kvantitative forskningsartikel er anvendt. Fremlægge områder fra sin kritiske vurdering af interventionen til refleksion og diskussion i gruppen. Medtænke pædagogiske overvejelser (f.eks. deltagerforudsætninger og formidling). Have feedback og feedforward* fra deltagerne. *For definition af begreberne feedback og feedforward se bilag 4. Dokumentation for OSA: Udarbejdelse af skriftligt oplæg godkendes af den kliniske vejleder samt underviser fra uddannelsesinstitutionen i Praktikportalen. Gennemførelse af refleksionsforum godkendes af den kliniske vejleder samt underviser fra uddannelsesinstitutionen i Praktikportalen. Hvis den studerende ikke gennemfører den obligatoriske studieaktivitet, skal den studerende kontakte det kliniske undervisningssted med henblik på at aftale et nyt tidspunkt for gennemførelse inden semesterets prøveforløb påbegyndes. 15

16 7. Afsluttende intern prøve på fjerde semester Den studerende skal afslutningsvis til prøve i semesterets mål for læringsudbytte. Prøven er fagintegreret og udprøver dele af klinisk lederskab. Semesterets valgfrie element samt kliniske undervisningsforløb i det kommunale område indgår i prøven. Prøven afholdes i semesterets to sidste uger. 7.1 Prøveform og formål Intern teoretisk individuel mundtlig prøve baseret på skriftlig gruppeopgave. Prøven består af tre dele: et skriftligt oplæg rettet mod en klinisk sygeplejefaglig problemstilling, en individuel litteraturliste samt en mundtlig individuel eksamen baseret på det skriftlige oplæg samt eksamensspørgsmål udarbejdet af studiegruppen. Den skriftlige opgave og den mundtlige eksamen giver den enkelte studerende mulighed for at vise viden, færdigheder og kompetencer i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab af pleje og behandling i patientog borgerforløb relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. 7.2 Rammer for prøven Den studerende er automatisk tilmeldt semestrets prøve ved semesterstart. jf. 5 i BEK. nr af 30. juni 2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Den studerende kan kun framelde sig prøven ved dokumenteret sygdom eller barsel, hvis der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende, Jf. BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Prøveforløb Første uge, uge : Skriftligt oplæg Prøveforløbet indledes med, at hver studiegruppe udarbejder et skriftligt oplæg på max tegn inkl. mellemrum. Det skriftlige oplæg skal knytte an til klinisk lederskab med inddragelse af et eller flere af semesterets undertemaer og relevante erfaringer fra klinisk undervisning i det kommunale område. Det skriftlige oplæg udarbejdes efter tekniske retningslinjer. Det skriftlige oplæg skal indeholde: Præsentation af en klinisk sygeplejefaglig problemstilling og argumentation for problemstillingens relevans i forhold til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. Diskussionsoplæg rettet mod sygeplejefaglige interventioner i arbejdet med klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab af pleje og behandling i patient/borgerforløb, hvor hele patient/borgerens livssituation medtænkes. Perspektivering med refleksion over sundhedsvæsenets organisering, virkemåder og ansvarsfordeling i og mellem professioner på tværs af sektorer. 16

17 Det skriftlige oplæg skal være teoretisk forankret i patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden. Studiegruppen kan vælge at arbejde med det skriftlige oplæg gennem semesteret. Der gives fem hverdage til udarbejdelse/færdiggørelse. Det skriftlige oplæg afleveres på IntraPol senest fredag uge 3, 2018 kl Der gives en lektion vejledning til hver studiegruppe. Vejleder tildeles senest to uger før den mundtlige prøve. Vejledning aftales individuelt med vejleder. Individuel litteraturliste Den enkelte studerende skal udarbejde en individuel litteraturliste med relevant litteratur, der understøtter og perspektiverer den enkelte studerendes læring i forhold til semesterets temaer og undertemaer. Litteraturlisten skal omfatte tekster svarende til minimum 500 normalsider. Der må ikke indgå hele bøger i litteraturlisten. De individuelle litteraturlister vedlægges som bilag til det skriftlige oplæg. Anden uge, uge : Hver studiegruppe skal udforme et antal relevante sygeplejefaglige spørgsmål som det skriftlige oplæg giver anledning til, svarende til det antal studerende, der er i studiegruppen. Spørgsmålene danner sammen med det skriftlige oplæg udgangspunkt for den efterfølgende mundtlige eksamination. Spørgsmålene afleveres på IntraPol senest kl , tirsdag i uge 4, Mundtlig eksamination Den studerende trækker ved eksaminationens begyndelse et af de udarbejdede eksamensspørgsmål. Der eksamineres herefter i henhold til læringsudbytte for fjerde semester. Alle studerende i gruppen har mulighed for at trække alle spørgsmål. Der er afsat 20 minutter til eksamination, hvor den studerende med udgangspunkt i det skriftlige diskussionsoplæg reflekterer over et af studiegruppens udarbejdede spørgsmål med reference til den individuelle litteraturliste. Derudover afsættes 10 minutter til votering og tilbagemelding (feedback og feedforward) til den studerende. 7.3 Kriterier for bedømmelse Bedømmelsen foretages af to eksaminatorer udpeget af Uddannelsesinstitutionen. I bedømmelsesgrundlaget indgår både det skriftlige oplæg og den mundtlige eksamen, som vægtes ligeligt. På baggrund af skriftligt oplæg og den mundtlige eksamination vurderes det, i hvilket omfang semestrets mål for læringsudbytte er nået. Prøven bliver bedømt efter 7-trins skalaen jf. BEK nr. 114 af 03/02/2015. Den interne prøve er bestået, når den studerende har opnået karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om. 17

18 7.3.1 Mål for læringsudbytte ved 4. semesters udprøvning: For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, have nået følgende mål for læringsudbytte: Har viden om, kan beskrive og reflektere over klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab relateret til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, herunder sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til livsvilkår samt den enkeltes og gruppers livssituation og kulturelle forhold. Har viden om, kan analysere samt vurdere og evaluere sygplejeinterventioner relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i udvalgte patient-/borgerforløb i samspil med patient/borger, pårørende og andre professioner. Har sygdomsfaglig viden om og kan beskrive og reflektere over udvalgte emner inden for kronisk sygdom, multisygdom, rehabilitering og/eller palliation og tab. Har viden om sygeplejeinterventioner og medicinhåndtering i forhold til behandlingsforløb inden for rammerne af gældende lovgivning i det kommunale område. Har viden om, kan beskrive og reflektere over teknologier, innovation, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i tværprofessionel og tværsektoriel kontekst. Kan kritisk reflektere over sundhedsvæsenets organisering, virkemåder og ansvarsfordeling i og mellem professioner, i og på tværs af sektorer ud fra lovgrundlag, etisk ansvar og samfundsmæssige vilkår relateret til lokale, nationale og/eller internationale kontekster. Kan søge, sammenfatte og vurdere udvalgt national/international forsknings- og udviklingsbaseret viden i relation til semestrets tema og undertemaer i den kliniske undervisning i det kommunale område. Har viden om kvantitative metoder og kan vurdere udvalgt kvantitativ forskning og kvantitative data i klinisk beslutningstagen. Den tilstrækkelige præstation, for hvilken der opnås karakteren 02, er karakteriseret ved, at den studerende demonstrerer minimalt acceptabel grad af opfyldelse af ovenstående mål for læringsudbytte. 7.4 Om- og sygeprøve Tid for om- og sygeprøve fremgår på IntraPol. Den studerende bliver automatisk tilmeldt prøven. Evt. afvigelse fra denne tid, begrundet i særlige omstændigheder, aftales mellem den studerende og Uddannelsesinstitutionen. Om- og sygeprøve afholdes efter samme mål, kriterier og bestemmelser som den ordinære prøve på fjerde semester. Hvis den studerende ikke har deltaget i udarbejdelse af gruppeopgave, udarbejdes individuelt skriftligt oplæg efter samme kriterier som beskrevet i afsnit 7.2 Rammer for prøven. 18

19 7.5 Klage og ankemulighed Eventuel klage over forhold ved den interne prøve på fjerde semester indgives individuelt af den studerende til Uddannelsesinstitutionens leder senest to uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort for den studerende, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende. Klagen skal være skriftlig og begrundet jf. BEK nr af 02/12/2016om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Den studerende har mulighed for at anke Uddannelsesinstitutionens klageafgørelse. Anken skal være skriftlig og begrundet og skal indgives til Uddannelsesinstitutionens leder senest to uger efter, at den studerende er gjort bekendt med klageafgørelsen, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende jf. BEK nr 1500 af 02/12/2016om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Såfremt den studerende får medhold i klagen eller evt. anken, tilbydes snarest muligt ombedømmelse med nye bedømmere. Ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter jf. BEK nr af 02/12/2016om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. 8. Evaluering af 4. semester På UCD vægter vi studenterevaluering højt og har udarbejdet procedure for dette. Semesteret evalueres elektronisk. Det er vigtigt for anvendelse af besvarelserne, at så mange som muligt deltager i semesterets evaluering, da studenterevalueringerne er den vigtigste datakilde til uddannelsesinstitutionens kvalitetsarbejde. 19

20 Bilag 1. Læringsudbytte for fjerde semester Den studerende har efter gennemført semester opnået følgende læringsudbytte udmøntet i viden, færdigheder og kompetence: Viden Har viden om og kan beskrive klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab og kan reflektere over sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge, rehabilitering og palliation, herunder sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til livsvilkår samt den enkeltes og gruppers livssituation og kulturelle forhold Har viden om, kan beskrive og reflektere over klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab af pleje og behandling i patient/borgerforløb i og på tværs af professioner og sektorer med udgangspunkt i patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden Har viden om, kan beskrive og reflektere over udvalgte emner inden for sygdomsfaglig viden, anatomi, fysiologi, mikrobiologi, patofysiologi farmakologi, medicinhåndtering, ernæring samt sundhedsfremme og forebyggelse relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Har viden om og kan beskrive ordinering af medicin inden for en rammedelegation Har viden om, kan beskrive og reflektere over patient og borgers mentale sundhed, oplevelser og reaktioner samt over den professionelle relations betydning for at indgå i samspil med patient/borger og pårørende i forhold til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge og tab Har viden om, kan beskrive og reflektere over planlægning af målrettet situationsbestemt kommunikation Har viden om, kan beskrive og reflektere over udvalgte teknologier, herunder telemedicin, innovation, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i og på tværs af sektorer Har viden om, kan beskrive og reflektere over etik og aktuel lovgivning særligt rettet mod sygeplejerskers virksomhedsområde i det kommunale område eller andre udvalgte lokale eller internationale kontekster Har viden om, kan beskrive og reflektere over sundhedsvæsenets organisering, virkemåder og ansvarsfordeling i og på tværs af sektorer ud fra lovgrundlag, etisk ansvar og samfundsmæssige vilkår Har viden om og kan beskrive beskrivende og forklarende forskningsdesign og metoder, herunder metoder til beskrivelse af befolkningens helbredstilstand Har viden om og kan beskrive vurdering af udvalgt kvantitativ forskning og krav til kvantitativ forskning 20

21 Færdigheder Kan planlægge, anvende, vurdere, evaluere og justere klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab og kan reflektere over sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge, rehabilitering og palliation herunder pædagogiske interventioner i forhold til livsvilkår samt den enkeltes og gruppers livssituation med udgangspunkt i vidensformer, patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden Kan analysere og anvende vidensformer, patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden i arbejdet med klinisk lederskab af pleje og behandling i patient/borgerforløb i og på tværs af professioner, institutioner og sektorer Kan varetage klinisk lederskab rettet mod patient-/borgerforløb i og på tværs af professioner og sektorer i samspil med patient/borger samt pårørende Kan anvende, vurdere og formidle sygdomsfaglig viden inden for udvalgte emner af anatomi, fysiologi, patofysiologi, farmakologi, medicinhåndtering, sundhedsfremme, forebyggelse, palliation og rehabilitering relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Kan planlægge, indgå i og vurdere professionel relation og kommunikation med patient/borger og pårørende med indsigt i den enkelte og grupper af patienter/borgeres mentale sundhed, oplevelser og reaktioner og livsvilkår under hensyntagen til den enkeltes livssituation samt sociale og kulturelle forhold Kan anvende, vurdere og formidle udvalgte teknologier, herunder telemedicin, innovation, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i og på tværs af sektorer Kan anvende viden om etiske og juridiske problemstillinger i relation til patient/borger i og på tværs af sektorer Kan anvende viden om sundhedsvæsenets organisering, virkemåder og ansvarsfordeling i og på tværs af sektorer ud fra lovgrundlag, etisk ansvar og samfundsmæssige vilkår i klinisk lederskab af patient-/ borgerforløb Kan søge, sammenfatte og vurdere udvalgt national/international forskningsviden og anvende udvalgte kvantitative metoder Kan anvende og vurderer akademiske arbejdsmetoder og argumentere stringent og transparent samt tage ansvar for egen læreproces Kan anvende og vurdere udvalgt kvantitativ forskning og kvantitative data i klinisk beslutningstagen 21

22 Kompetencer Kan selvstændigt anvende, vurdere, evaluere og justere sygplejeinterventioner relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i udvalgte patient-/borgerforløb i samspil med patient/borger, pårørende og andre professioner Kan selvstændigt anvende viden om udvalgte emner inden for sygdomsfaglig viden, anatomi, fysiologi, patofysiologi, farmakologi, medicinhåndtering, ernæring, sundhedsfremme og forebyggelse relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i udvalgte patient/borgersituationer Kan påtage sig ansvar for at etablere, vedligeholde, afslutte og vurdere professionelle relationer i vanskelige og konfliktfyldte situationer samt i tabssituationer Kan påtage sig ansvar for at planlægge, varetage og argumentere for udvalgte sygeplejeinterventioner, herunder selvstændigt varetage situationsbestemte kommunikative og pædagogiske interventioner i det nære sundhedsvæsen Kan kritisk reflektere over sundhedsvæsenets organisering, virkemåder og ansvarsfordeling i og mellem professioner, i og på tværs af sektorer ud fra lovgrundlag, etisk ansvar og samfundsmæssige vilkår 22

23 KFU ift. psykiatri Introduktion til teori: 4. semester overgangsordning Sygepleje: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab- sygepleje og tvangsbehandling, ansvar og kompetence i relation til behandling og sygepleje jf. aktuel lovgivning og etiske retningslinjer Sygeplejersken i psykiatrien Metoder og begreber i psykiatrisk sygepleje Behandlingsallianc Psykiatriens grundbegreber Lovgivning Medicinhåndtering Sygdomslære: Angst og psykotiske lidelser Afhængighed Depression, mani og personlighedsforstyrrelser Børnepsykiatri Farmakologi: Hypnotika Benzodiazepiner Antipsykotika Antidepressiva Lithium Bivirkningsmedicin Særlige juridiske problemstillinger relateret til farmakologisk behandling Psykiatri klinik 4 uger: Psykiatrisk afdeling OSA: Situationsbestemt kommunikation Undertemaer: 1. Patientens/borgerens/pårørendes oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge 2. Professionelle relationer og sygeplejefaglige interventioner i samspil med patienter/borgere, pårørende i udvalgte livssituationer 3. Patientforløb og tværprofessionalitet i udvalgt klinisk praksis KFU ift. det kommunale område inkl. valgfrie elementer Sygepleje: Klinisk beslutningstagen og Klinisk lederskab - At være en professionsautoritet i det private hjem Normal aldringsproces hverdag og levevilkår Sygeplejerskens virksomhed i relation til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Sygepleje til patienter med demens Ældres perspektiver på sundhed og sygdom Delegering og rammedelegation Medicinhåndtering Organisation, ledelse og jura: Organisering af det nære sundhedsvæsen Tværsektorielt og tværprofessionelt samarbejde Videnskabsteori og forskningsmetodologi: Kvantitative metoder i et sundhedsvidenskabeligt perspektiv Systematisk review Folkesundhed og kommunikation: Ældres perspektiver på sundhed og sygdom Graviditet og fødsel Sundhedspleje Børnemotorik ICDP den følelsesmæssige dialog, den meningsskabende dialog samt den lærende og guidende dialog Anatomi og fysiologi: Aldring i forskellige organsystemer Seksualitet, graviditet og embryologi Sygdomslære: Geriatri Demens Pædiatri, børnevaccinationsprogram Farmakologi: Gerontofarmakologi Polyfarmaci Lægemidler ift. nervesygdomme Mikrobiologi: Seksuelt overførte infektionssygdomme Infektioner under svangerskab og fødsel Teknologi og dokumentation: Pleje og omsorgsteknologi Selvteknologi Primærsektor klinik 8 uger: Primærsektor inkl. sundhedspleje OSA: Klinisk sygeplejeintervention Cancer Prøve Sygdomslære: Cancerformer Tumorpatologi Behandlingsformer Undertemaer: 1. Møder i det kommunale sundhedsvæsen mellem borgere, pårørende og sundheds-professionelle 2. Sammenhængende patient/borgerforløb 3. Livet med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i forskellige livssituationer og livssammenhænge 4. Sundhedstilbud til udvalgte befolkningsgrupper: Børn og familier Sygepleje: Klinisk lederskab i palliative og terminale forløb Sygepleje ift. cancer og peni Sygepleje ift. palliation Farmakologi: Lægemidler ift. cancerbehandling Lægemidler ift. kvalme Teknologi og dokumentation: Visualiserings- og bioteknologi Videnskabsteori og forskningsmetodologi: Evidensbaseret sygepleje i det nære sundhedsvæsen Organisation og ledelse Pakkeforløb Klinisk lederskab i palliative og terminale forløb Introduktion til prøve Prøve: Intern teoretisk/klinisk, individuel mundtlig prøve baseret på skriftlig gruppeopgave Evaluering: Mundtligt og elektronisk Valgfrie elementer: 1. Kosmopolitisme: Et sociologisk og sundhedsvidenskabeligt perspektiv med fokus på borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge 2. Sundhed og livskvalitet gennem hele livet: Et sociologisk og sundhedsvidenskabeligt perspektiv med fokus på borgeres sundhedsudfordringer og Sygdomssammenhænge Bilag 2. oversigt over semesterets undervisning 23

24 Bilag 3 Valgfri elementer efterår 2017 Kosmopolitisme Uge 40 Intro til kosmopolitisme - Philosophy of Cosmopolitanism Kosmopolitisme: Contamination of the self Menneskelig blomstring (Human flourishing) Undren (Wonder) Etnicitet Stigma Uge 41 Globalisering - betydning for borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Urbanisering - betydning for borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge At være professionel sygeplejerske i kosmopolitinistisk perspektiv Uge 1 Kultur, familie og aldring - betydning for borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Transition og migration - betydning for borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Opsamling Sundhed og livskvalitet gennem hele livet Uge 40 Intro til livsforløbsepidemiologi og ulighed sundhed Intro til forskelle I livsvilkår og mødet med sundhedsvæsenet Intro til at læse forskningsartikler Forskelle i sundhedsforståelse Forskning læsning, vurdering og diskussion Uge 41 Den sociale arvs betydning for borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Social ulighed i sundhed - betydning for borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Kan vi være med til at skabe mere lighed i sundhed? Kommunikation, sundhedskampagner og anbefalinger - betydning for borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge? Uge 1 Forskning om det gode liv i alderdommen Meget gammel hvordan bliver man det? Forskning læsning, vurdering, diskussion Opsamling 24

25 Bilag 4. Feedup, feedback og feedforward Feedup, feedback og feedforward en model for undervisningskvalitet Begreberne Feedup, feedback og feedforward er studie-og læringsredskaber til brug for studerende og undervisere. Inspireret af John Hattie og Helen Timperleys feedbackmodel skal studerende kontinuerligt gennem studiet have opstillet synlige læringsmål for at nå målene. Den studerende skal støttes i at nå sit mål gennem tre forskellige spørgsmål: Feedup-spørgsmål, der forholder sig til målet, feedback-spørgsmål, der handler om udviklingen på vej mod målet, og endelig feedforward-spørgsmål, der knytter sig til, hvilke skridt det derefter er hensigtsmæssige at tage. Feedup Hvor skal jeg hen? Feedback Hvor er jeg i læreprocessen? Feedforward hvad er det næste skridt? Feedup knytter sig til målet for læreprocessen og hjælper til, at den studerende ved, hvor vedkommende er på vej hen gennem synlige læringsmål. Feedback skal give information om, hvor den studerende er i læreprocessen og dermed den studerendes nuværende forståelse af egen læring og placering ift. læringsmål. Er der en forskel mellem nuværende placering og forventet studieaktiviteter, og/eller kan dette relateres til den forudgående feedup. Feedforward er der, hvor korregering finder sted. I feedforward er det vigtigt, at korrektioner eller en præcisering af det forventede fremskridt er forstået af den studerende. Litteratur: Hattie, J. A., Timperly, H. (2007). "The Power of Feedback". Review of Educational Research, 1. Hattie, J. A. (2013). Synlig læring - for lærere. Frederikshavn. Dafolo. Laursen, P. F. & Kristensen, H.J. (red.) (2017). Didaktikhåndbogen. Latvia. Hans Reitzels Forlag. 25