Uddannelsesprogram for. Almen medicinsk blok i Ortopædkirurgi. Nykøbing Falster

Transkript

1 Uddannelsesprogram for Almen medicinsk blok i Ortopædkirurgi Nykøbing Falster

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Afdelingsbeskrivelse 3. Præsentation af uddannelsesforløbet 4. Præsentation af kompetenceudvikling 5. Læringsstrategi 6. Evalueringsstrategi 7. Evaluering af den lægelige videreuddannelse 8. Vejledning i den lægelige videreuddannelse 9. Øvrige regler for den lægelige videreuddannelse

3 Tillykke med din uddannelseblok i almen medicin og velkommen til Ortopædkirurgisk afdeling på Nykøbing Falster Sygehus. Uddannelsesprogrammet, som du sidder med er tilrettelagt med henblik på at opfylde Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse. Under dit ophold på afdelingen vil der være mulighed for såvel klinisk som teoretisk uddannelse indenfor ortopædi. Der vil blive lagt vægt på, at du udvikler dig indenfor alle de 7 lægerolier. Det forventes, at du selv er en aktiv medspiller i opnåelse af de af Sundhedsstyrelsen beskrevne mål, og at du sammen med din vejleder får skræddersyet en uddannelsesplan, der passer netop til dig og dine ønsker. Det forventes, at du aktivt tager del i den fortløbende læringsproces og herunder bidrager til uddannelse af yngre kolleger. Læringsprocesser går begge veje og uddannelsen bliver kun bedre når alle bidrager. Formålet med opholdet på vores afdeling er at bibringe den uddannelsessøgende en generel indføring i faget ortopædisk kirurgi, samt at sikre, at der opnås tilstrækkelige kliniske, praktiske, teoretiske og videnskabelige kvalifikationer til at lægen kan kvalificere sig til hoveduddannelsen. Uddannelsens mål er beskrevet i "Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i almen medicin" som du kan hente på Sundhedsstyrelsens hjemmeside God fornøjelse! Venlig hilsen BIrger Taylor Ledende overlæge Ortopædkirurgisk afdeling Nykøbing Falster Sygehus Arne Sahlström Uddannelseansvarlig Overlæge Ortopædkirurgisk afdeling Nykøbing Falster Sygehus

4 1. Indledning Målbeskrivelsen beskriver de kompetencer man som speciallæge i almen medicin skal have erhvervet sig ved speciallægeuddannelsens afslutning. Målene er inddelt i 7 lægeroller: medicinsk ekspert kommunikator samarbejder leder/administrator sundhedsfremmer akademiker professionel Der er i alt ca. 40 overordnede mål inden for uddannelsen. De anførte mål er minimumskrav og må ikke opfattes som en begrænsning for, at den uddannelsessøgende tilegner sig yderligere viden og færdigheder. For hvert mål er angivet en eller flere læringsstrategier for hvordan målet kan opnås, og hvorledes det kan evalueres, men skal ikke nødvendigvis alle anvendes. Strategierne og evalueringsmetoderne er defineret i særskilt afsnit. Regionerne skal planlægge uddannelsesforløbet, hvilket nødvendiggør et tæt samarbejde sygehusene imellem. Ud fra målbeskrivelsen udformes et uddannelsesprogram for hvert enkelt forløb, hvori der kan indgå ansættelser og fokuserede ophold. Ud fra dette program udformes af ansættelsesafdelingen ved ansættelsens start en individuel uddannelsesplan for den uddannelsessøgende. Uddannelsesplanen vil udgøre en del af porteføljen, der er grundlaget for dokumentation og evaluering af kompetenceudviklingen uddannelsen igennem. Porteføljen indeholder (for yderligere uddybelse se porteføljen): 1. Uddannelsesplan (specifik for den enkelte uddannelsessøgende læge), 2. Beskrivelse af afdelingens overordnede rammer og uddannelsesstruktur 3. Notering af klinisk vejledning og supervision 4. Vurdering af det kliniske arbejde og udvalgte patientforløb 5. Beskrivelse af lærerprocesserne og deres betingelser 6. Læringsdagbog 7. Logbog 8. Skemaer til brug for struktureret bedømmelse (skema)

5 Beskrivelse af specialet Ortopædisk kirurgi varetager forebyggelse, diagnostik og behandling af lidelser i ekstremiteter og columna. Faget er centralt placeret i behandlingen af medfødte, traumatologiske, udviklingsbetingede, degenerative, infektiøse og neoplastiske lidelser i bevægeapparatet. Herudover spiller den ortopædkirurgiske speciallæge en central rolle ved behandling af den svært tilskadekomne patient. Faget har i de senere år gennemgået en betydelig subspecialisering med dannelse af 9 fagområder. Der er i dag ansat overlæger, der udelukkende beskæftiger sig inden for disse: Håndkirurgi, børneortopædi, skulder- og albuekirurgi, rygkirurgi, idrætstraumatologi, knæog hoftealloplastik, traumatologi, tumorkirurgi og herunder amputations- og infektionskirurgi og endelig fod- og ankelkirurgi. Ortopædisk kirurgi er det største kirurgiske speciale i Danmark med en årlig registrering af ca operative indgreb i landspatientregistret. De senest år har der været en betydelig udvikling i sygehusstrukturen med sammenlægning af sygehuse og oprettelse af større funktionsbærende enheder samtidigt med etablering af elektive klinikker. Danske ortopædkirurger har siden 1945 været organiseret i Dansk Ortopædisk Selskab, der afholder videnskabelige møder 2 gange årligt. Selskabet har ca. 715 aktive medlemmer, heraf 521 speciallæger. Den ortopædiske forskningsaktivitet dækker bredt fra ulykkesprofylakse over klinisk forskning til eksperimentel ortopædi. Faget besidder aktuelt 7 professorater. Dansk ortopædisk grundforskning er placeret på verdenskortet inden for flere områder og igennem de seneste år er der etableret tværfagligt forskningssamarbejde både nationalt og internationalt. Der er etableret landsregistre for kvalitetssikring af kunstige hofte- og knæled og discusprolapsoperationer. Faget står overfor en stor udvikling dels volumenmæssigt dels rent fagligt. De store befolkningsårgange fra 1940 erne og 50 erne vil samtidig med et større krav til behandling betyde at man må forvente at faget ekspanderer betydeligt. Indførelse af forcerede patient forløb med multinodale behandlings strategier har gjort at mange ortopædiske indgreb kan foretages enten som dagkirurgi eller under kort indlæggelse med hurtig rehabilitering. Den teknologiske og biologiske udvikling vil medfører at nye behandlingsmetoder vil vinde frem, herunder minimal invasiv kirurgi. Udviklingen kan betyde at der kan blive behov for etablering af nye fagområder i fremtiden. Der ligger således en stor opgave i at dokumentere nye behandlingsmuligheder før de tilbydes patienterne som standardbehandling.

6 2. Afdelingsbeskrivelse Regionen Region Sjælland har ca indbyggere. Der er 2 sygehusenheder, Sygehus Nord og Sygehus Syd. Sygehus Syd omfatter sygehusene i Nykøbing Falster, Næstved og Slagelse. Der er akut og elektiv ortopædkirurgisk funktion i Nykøbing Falster, Slagelse og elektiv funktion Næstved. Nykøbing Sygehus: Nykøbing Sygehus har ca.320 senge. Følgende specialer er repræsenteret: Akutafdeling Anæstesiologi Geriatri Gynækologi og obstetrik Intern medicin Klinisk kemi (centrallaboratorium og blodbank) Ortopædisk kirurgi Otologi Parenkymkirurgi Pædiatri Radiologi Afdelingen Visitation. Ortopædkirurgisk afdeling modtager alle akutte ortopædiske patienter fra den sydlige del af det tidligere Storstrøms Amt og Vordingborgs kommune. Afdelingen varetager traumatologi, alloplastikkirurgi, artroskopisk kirurgi, rheumakirurgi og i et vist omfang håndkirurgi. Karkirurgiske patienter henvises til karkirurgisk afdeling i Slagelse og akut til RH. Plastikkirurgi henvises til plastikkirurgisk afdeling i Roskilde. Tumorkirurgi og speciel kirurgi på ryg og hænder henvises til Rigshospitalet. Neurokirurgiske patienter henvises til den vagthavende afdeling på Sjælland, men i øvrigt henvises sædvanligvis til Rigshospitalet, når patienter skal behandles uden for regionen. I Danmark er der frit sygehusvalg, og derfor kan alle indbyggere modtage behandling på Nykøbing Sygehus. Funktioner og lokaler: Afdelingen i Nykøbing har fælles ledelse med afdelingen i Næstved Ortopædkirurgisk afdeling i Nykøbing har ca. 42 stationære senge på afdelingerne 300 og 330. Herudover har afdelingen senge efter behov på børneafdelingen og intensiv afdeling. Siden 1/4/09 er skadestue/modtagelse og AMA etableret under en selvstændig ledelse. Således vil de ortopædkirurgiske læger skulle forrette tjeneste i akutafdelingen, dog således, at man ind til videre kun ser patienter, der tilhører det ortopædkirurgiske speciale. Afdelingen i Nykøbing har ca indlæggelser årligt, ca ambulante undersøgelser og ca besøg i skadestuen.

7 Afdelingen har "nøglefunktion" ved modtagelse af multitraumatiserede patienter og ved etablering af katastrofeberedskab. Afdelingen råder over dækkende faglitteratur, fordelt på overlægernes kontorer. Afdelingen råder over 3 operationsstuer (1, 2 og 4). Mandag til fredag kan opereres i alt 11 lejedage. Operationsstue 1 og 2 er indrettet til alloplastikkirurgi med såkaldt laminar airflow. Herudover benyttes operationsstuerne i fællesambulatoriet mandag til fredag. Overlæger, afdelingslæger, 1. reservelæger og reservelæger afholder ortopædisk ambulatorium alle hverdage i fællesambulatoriet, hvor nyhenviste og kontrolpatienter vurderes. Lægelig normering og vagt Afdelingen har 8 overlæger, hvoraf 5 indgår i bagvagtslaget, 2 afdelingslæger, 11 reservelæger, (1 almenbloklæge, 7 turnus/kb-læger, 2 læger i hoveduddannelse (fase-2) og en læge til Fase III uddannelse. Hertil kommer, at vi ofte har studenter ansat til at varetage diverse funktioner Bagvagtsfunktionen i døgnvagt (dagtjeneste efterfulgt af rådighedsvagt uden for tjenestestedet) varetages af 1. reservelæger, afdelingslæger og overlæger med vagtforpligtelse. Reservelægerne varetager forvagten i 2-holdsdrift. Afdelingen varetager, foruden uddannelse af KB-læger, bloklæger i alment blok, introduktionsuddannelse og hoveduddannelse i den ortopædiske speciallægeuddannelse. Reservelæger i almen medicinsk blokstilling vil. indgå i arbejdet på lige fod med de øvrige reservelæger i forvagtslaget. Andet personale Afdelingen har et sekretariat med 5 lægesekretærer, og der er ansat plejepersonale på sengeafsnittene efter de gældende normeringsregler. Hvert afsnit har en afdelingssygeplejerske. 1/4/2009 etableredes akutafdelingen som selvstændig afdeling, hvilket indebærer at ansvaret for driften af skadestuen overgik fra ortopædkirurgisk afdeling til akutafdelingen. Det vil dog stadig være sådan, at læger fra ortopædkirurgisk afdeling skal gøre tjeneste i akutafdelingen. Ledelse Ledelsen af ortopædkirurgisk afdeling, Nykøbing/Næstved: Ledende overlæge Birger Taylor Ledende oversygeplejerske Lone Hartmann

8 3. Præsentation af uddannelsesforløb Speciallægeuddannelsen i almen medicin påbegyndes efter introduktionsuddannelsen og består af et ophold indenfor valgt kirurgisk speciale. Uddannelsesforløbet indenfor ortopædisk kirurgi varer i alt 6 måneder og forgår i Ortopædkirurgisk afdeling på Nykøbing Falster Sygehus. Under samme periode gennemføres også et fokuseret ophold på parenkymkirurgisk afdeling under 14 dage. Det forventes, at den uddannelsessøgende ved udgangen af uddannelsen, at få godkendt at kompetencerne er erhvervet. Tilegnelsen af den teoretiske viden i uddannelsen foregår ved møder, konferencer, formaliseret undervisning, deltagelse i kurser og kongresser og ved selvstudier af relevante tidsskrifter, faglitteratur og IT baseret materiale, sidstnævnte kan vi i Region Sjælland tilbyde fuld adgang til mdconsult.com med adgang til bla. nyeste version af Campbell s. Generellt Ortopædkirurgi udgør 6 måneder af den samlede uddannelse til speciallæge i almen medicin. Ved ansættelsens afslutning skal lægen have erhvervet sig en teoretisk viden og praktiske færdigheder, der gør lægen i stand til at undersøge, diagnosticere og visitere (observere, behandle eller henvise) patienter med almindeligt forekommende lidelser indenfor specialet. Den uddannelsesøgende skal ved afslutning af uddannelsesstillingen beherske følgende: - Tage stilling til indikation for indlæggelse på sygehus. - Planlægge og opfølge undersøgelses- og behandlingsprogram for den enkelte patient. - Tage stilling til udskrivelse og nødvændig efterbehandling i almen praksis eller på ambulatoriet samt deltage i ambulatoriefunktionen. - Udføre tilbagemelding til den praktiserende læge og den primære kommunale social- og sundhedstjeneste.

9 4. Præsentation af kompetenceudvikling Under uddannelsesforløbet skal alle de kompetencer, der er nævnt i "Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i almen medicin" opnås. Det er såvel den uddannelsessøgende, dennes vejleder samt involverede afdelingers ansvar, at kompetencerne opnås. Dette skal sikres ved de obligatoriske vejledersamtaler, herunder introduktion og midtvejssamtaler. Herudover aftales møder/samtaler i det omfang, der er behov for det, og der skrives evt. læringskontakter jvf. logbogen. Opstår der problemer undervejs, inddrages uddannelsesansvarlig overlæge, evt. afdelingsledelse. Det kan være en fordel for den uddannelsessøgende at vælge sig en mentor som gennemgående figur i uddannelsesforløbet. Det er helt op til den enkelte uddannelsessøgende at vurdere behovet for dette. Brugen af kompetencekort er beskrevet i logbogen. 4.2 Medicinsk ekspert Generelt Mål Læringsstrategi Evaluering Skal kunne aseptisk procedure ved ledpunktion, bandagerings- og enkel sutur-teknik Skal kunne behandle akutte sår Skal kunne redegøre for indikationer for billeddiagnostik : alm. røntgen, CT-, UL- og MR-scanning og scintigrafi ved traumer og andre lidelser Skal kunne diagnosticere/behandle rygsmerter, musk.skeletale overbelastn, Osgood-Schlatter, mb Haglund, muskelruptur Klinisk arbejde, færdighedslaboratorium, kursus, selvstudier Klinisk arbejde (skadestue, ambulatorium) Klinisk arbejde, konference, kursus, selvstudier Klinisk arbejde, kursus, selvstudier bedømmelse, Dialog over bedømmelse, Dialog over bedømmelse bedømmelse, Dialog over Skal kunne diagnosticere lidelser i skulder, albueled, knæ: arthrosis, rotatorcuff læsioner Bursitis, epicondylitis, menisk læsioner Klinisk arbejde, bedømmelse, Dialog over Traumatologi Mål Læringsstrategi Evaluering Skal kunne modtage og iværksætte primær behandling og udredning af patient med kranietraume Skal kunne modtage og indlede primær behandling af den tilskadekomne patient (herunder multitraumatiseret eller svært tilskadekommet patient) Skal kunne diagnosticere, primært behandle og visitere distorsioner, ligamentskader og Klinisk arbejde, kursus, selvstudier Klinisk arbejde, konference, kursus, færdighedslaboratorium, selvstudier Klinisk arbejde, konference, kursus, selvstudier bedømmelse, kompetencekort: Kranietraume bedømmelse, Dialog over bedømmelse,

10 luksationer Skal kunne diagnosticere og behandle patienter med hoftenære femurfrakturer Skal kunne diagnosticere og klassificere de hyppigst forekommende frakturer Skal kunne foretage konservativ behandling og lukket reponering af collesfraktur Skal kunne diagnosticere muskel-, sene-, karog nervelæsioner Klinisk arbejde, selvstudier Klinisk arbejde, selvstudier Klinisk arbejde, selvstudier Klinisk arbejde, selvstudier kompetencekort: Knæledsdistorsion bedømmelse, kompetencekort: Hoftenær femurfraktur bedømmelse, Dialog iver bedømmelse, kompetencekort: Collesfraktur bedømmelse Infektionslidelser og karrelaterede lidelser Mål Læringsstrategi Evaluering Skal kunne diagnosticere de hyppigste ledinfektioner herunder kunne foretage ledpunktur Med god aseptik. Skal kunne diagnosticere infektioner i bløddele og behandle subkutan absces. Skal kunne diagnosticere, behandle og visitere pat. Med varicer, perifere embolier, perif. Arterielle lidelser, ulcus cruris. Klinisk arbejde, selvstudier Klinisk arbejde, selvstudier Struktureret bedømmelse, Dialog over porteføljeoptegne lser Struktureret bedømmelse, Dialog over porteføljeoptegne lser Skal kunne diagnosticere de hyppigste, ikketraumatisk betingede lidelser i bevægeapparatet: Bursit, traktionstendinit, akut nervekompression og ekstremitets iskæmi Klinisk arbejde, kursus, selvstudier Struktureret bedømmelse

11 4.3 Kommunikator God patient-kommunikation medfører tilfredse patienter med god kompliance og kan have afgørende indflydelse på udfaldet af patientbehandlingen. Mål Læringsstrategi Evaluering Skal kunne etablere kontakt og kommunikere med patient og pårørende på et niveau og i en detaljeringsgrad som er tilpasset den enkelte patient Skal kunne informere patienter og pårørende om behandlings-procedurer vedrørende forventelig effekt, forløb, mulige bivirkninger/komplikationer/ risici og sikre forståelse Skal kunne informere pårørende om dødsfald, herunder regler for obduktion og om mulighed for organdonation Skal kunne etablere kontakt med kolleger, andet sundhedspersonale og øvrige samarbejdspartnere herunder kommunikation i teams Skal kunne undervise og vejlede kolleger, andre personalegrupper og medicin-studerende Klinisk arbejde, tværfagligt kommunikationskursus Klinisk arbejde, tværfagligt kommunikationskursus Klinisk arbejde, tværfagligt kommunikationskursus Klinisk arbejde, afdelings- og tværfaglig konference, tværfagligt kommunikationskursus Mundtlig præsentation, konference, tutorfunktion, vejleder og pædagogig kursus Struktureret bedømmelse, Godkendt kursus Struktureret bedømmelse, Godkendt kursus Struktureret bedømmelse, Godkendt kursus Struktureret bedømmelse, Godkendt kursus Struktureret bedømmelse, Godkendt kursus, vurdetimg af gennemført opgave 4.4 Samarbejder Mål Læringsstrategi Evaluering Skal kunne samarbejde med patient med henblik på udfærdigelse og effektuering af behandlings- og optræningsplaner Skal kunne samarbejde med kolleger og andet sundhedspersonale/praktiserende læger med henblik på udfærdigelse og effektuering af behandlingsplaner Skal kunne samarbejde med kolleger og andet sundhedspersonale/praktiserende læger med henblik på uddannelsesmæssige og administrative opgaver Deltagelse i tværfaglig team/konference. Skadestue, stuegang, ambulatorium. Klinisk arbejde, Deltagelse i tværfaglig team/konference Klinisk arbejde, deltagelse i tværfaglig team/konference bedømmelse, Dialog over bedømmelse, Dialog over bedømmelse, Dialog over

12 4.5 Leder og administrator Mål Læringsstrategi Evaluering Skal kunne prioritere egen tid og egne ressourcer Skal kunne varetage lederrollen i mindre behandlingsteams i skadestuen og på operationsgangen Skal kunne prioritere og administrere egen uddannelse Klinisk arbejde Klinisk arbejde Klinisk arbejde, selvstudier Struktureret bedømmelse, Godkendt kursus Struktureret bedømmelse, Godkendt kursus Struktureret bedømmelse, Godkendt kursus Skal kunne udfærdige attester Klinisk arbejde, selvstudier Struktureret bedømmelse, Dialog over porteføljeoptegnel ser Skal kunne redegøre for sundhedsvæsenets opbygning, det amtslige politiske system, økonomiske styringsforhold og forvaltningsmæssige og organisatorisk forhold Struktureret bedømmelse 4.6 Sundhedsfremmer Mål Læringsstrategi Evaluering Skal kunne oplyse om profylakse i forhold til arbejds- og fritidsulykker Skal kunne oplyse om risikofaktorer for komplikation ved operation Skal kunne indrage forebyggelse ved information af patienter i skadestuen Klinisk arbejde, selvstudier Klinisk arbejde, selvstudier, kursus Klinisk arbejde, selvstudier, tværfagligt kursus bedømmelse, Dialog over bedømmelse, Dialog over bedømmelse

13 4.7 Akademiker Mål Læringsstrategi Evaluering Ved selvstudier kunne erhverve seneste faglig viden Skal kunne erkende kliniske problemstillinger og foreslå løsning herpå Skal kunne varetage uddannelsesfunktion overfor kolleger, andre faggrupper og patienter Skal kunne vejlede medicin-studerende og turnuslæger Selvstudier Klinisk arbejde, selvstudier, Selvstudier, tutorfunktion Selvstudier, tutorfunktion bedømmelse bedømmelse, Dialog over bedømmelse, Dialog over bedømmelse, Dialog over 4.8 Professionel Mål Læringsstrategi Evaluering Skal kunne etablere, fastholde og afslutte en professionel relation til patienter og pårørende Skal kunne praktisere lægelig adfærd i overensstemmelse med lægelovens faglige og etiske regelsæt Skal kunne udvise medicinsk ekspertise og omhu i medikolegale sager Skal kunne erkende egne personlige, faglige og etiske grænser Klinisk arbejde, selvstudier Klinisk arbejde, selvstudier Klinisk arbejde, selvstudier Klinisk arbejde bedømmelse, Godkendt kursus bedømmelse, Godkendt kursus bedømmelse, Godkendt kursus bedømmelse

14 5. Læringsstrategi De læringsstrategier som vil blive anvendt relaterer sig til klinisk arbejde, selvstudier, deltagelse i konferencer og kurser som anbefalet i målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i almen medicin. 6. Evalueringsstrategi Evalueringen skal sikre, at der er progression i uddannelsen og at de definerede mål nås efter de gennemførte uddannelsesdele, og at samtlige minimumskompetencer er erhvervet senest ved uddannelsesdelens afslutning. Den uddannelsesansvarlige overlæge skal på baggrund af evalueringen være i stand til at godkende eller eventuelt afvise at godkende et uddannelsesforløb. Under uddannelsesforløbet skal der ske en stadig evaluering med henblik på at sikre progression i kompetenceudviklingen, herunder med mulighed for justering af læringsmetoderne inden for beskrevne alternative metoder. De anvendte evalueringsmetoder skal kunne afgøre alene eller i kombination med andre, om en given kompetence er opnået. Såfremt kompetencen ikke er erhvervet på forventet tidspunkt i uddannelsen, skal dette medføre tiltag med henblik på dette eller senest ved afslutningen af forløbet medføre vurdering af den uddannelsessøgendes egnethed i specialet på baggrund af den manglende målopfyldelse. Valget af metoder til brug for evaluering af den uddannelsessøgende er anbefalede og mere udførligt beskrevet i målbeskrivelsen for uddannelsen i almen medicin. Struktureret observation og tilbagemelding er den evalueringsmetode, som mesterlæren naturligt benytter, og denne metode kaldes i målbeskrivelsen for struktureret bedømmelse. Den tætte supervision under hoveduddannelsen gør struktureret bedømmelse til en velegnet metode, idet man umiddelbart får vurdering af en arbejdsprocedure og samtidig anvisning til, hvordan evt. fejl og mangler kan rettes. De øvrige evalueringsmetoder, som vil blive anvendt, relaterer sig til dialog med klinisk vejleder over logbogsoptegnelser og gennemgang af kompetencekort med vejledere. De kompetencekort, som skal godkendes under hoveduddannelsen findes som en del af logbogen. Desuden bør der i løbet at forløbet gennemføres 360 graders evaluering. Vurderingsskala som findes i logbogen kan anvendes til sidstnævnte. bedømmelse Ved struktureret bedømmelse sker vurderingen af den uddannelsessøgende ved en direkte observation af en klinisk situation (Stuegang, skadestue, ambulatorium, operation, færdighedskursus etc.) evt. understøttet af et standardiseret skema. Bedømmelsen kan også ske ud fra journalnotater, og konferencer. Herudover kan der indgå feedback fra kolleger. Kompetencer inden for alle roller kan vurderes ved struktureret bedømmelse. Vejleder og i sidste instans den uddannelsesansvarlige overlæge har ansvaret for struktureret bedømmelse. Alle med charge over den uddannelsessøgendes kan udføre struktureret bedømmelse og sætte dato og signatur herfor i logbogen. Dialog over med vejleder (DOL) Punkt 3-5 i porteføljen er genstand for dialog mellem den uddannelsessøgende og vejleder: Notering af klinisk vejledning og supervision Vurdering af det kliniske arbejde og udvalgte patientforløb Beskrivelse af lærerprocesserne og deres betingelser Læringsdagbog

15 Logbog Der foretages en løbende vurdering af logbogen og procedurelisten med henblik på progression i kompetenceudviklingen. Specielt færdighedsprægede kompetencer vurderes herved, men de øvrige roller kan også være genstand for dialog. Øvrige læringsstrategier som kan anvendes og fremgår af målfortegnelsen. 7. Evaluering af den lægelige videreuddannelse Evaluering af uddannelsesstedet bør foregå løbende i forbindelse med vejledersamtaler, hvor det bør være et fast punkt. Ved afslutning af hver fase i uddannelsen skal der foretages evaluering på den regionale hjemmeside Alle læger i uddannelsesstilling får tilsendt brugernavn samt adgangskode fra regionen i starten af forløbet. Har du ikke modtaget adgangskode skal du kontakte Region Sjælland, se evt. på evaluer.dk Der har været Inspektorbesøg på Nykøbing Falster Ortopædkirurgiske afdeling. Inspektorordningen som kører under Sundhedsstyrelsen er en obligatorisk ordning til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af den lægelige videreuddannelse på uddannelsesafdelingerne på landets sygehuse. Der er i udvalgt ortopædkirurgiske inspektorer i de 3 uddannelsesregioner. Inspektorbesøget foregår mindst hvert 4. år, ved at mindst 2 inspektorer aflægger besøg på en uddannelsesafdeling. Forud for besøget udfærdiger afdelingen en selvevalueringsrapport. Med udgangspunkt i selvevalueringsrapporten og semistrukturerede interview med relevante personalegrupper udfærdiges en inspektorrapport med forslag til indsatsområder. Indsatsområderne er inspektorernes løsningsforslag til udvikling og forbedring af uddannelsesforhold m.v. Se evt. Vejledning for inspektorordingen 2007 på sst.dk 8. Vejledning i den lægelige videreuddannelse I den ny speciallægeuddannelse i almen medicin ligger fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse kompetencer i klinisk/paraklinisk virksomhed, og ikke på undervisning. Den pædagogiske opgave bliver således at tilrettelægge et optimalt læringsmiljø i afdelingen for de uddannelsessøgende, hvilket ikke kun kræver pædagogisk tænkning men også ledelse, organisation og administration. Formålet med dette er at optimere den enkeltes læring af alle målbeskrivelsens kompetencer. Den uddannelsesansvarlige overlæge, hovedvejleder og daglige kliniske vejledere har ansvaret for dette og ansvaret for, at uddannelsen bliver gennemført med den krævede kvalitet. Det understreges, at enhver ansat læge har pligt til at medvirke i afdelingens uddannelsesmiljø. I professionsuddannelser kan der også findes en mentor. Denne er oftest en ældre kollega som deltager frivilligt og af ideelle grunde uden ansvar som ansat og deltager således ikke i planlægning og gennemføring af uddannelsen, men fungerer kun som rådgiver og støtte for den udannelsessøgende læge. Erfaringen viser at en godt fungerende mentor kan være til stor nytte i en professionsuddannelse. At opsøge en mentor og fungere som mentor er frivilligt fra begge sider. Det overlades derfor til den uddannelsessøgende læges eget skøn at søge en mentor. Karrierevejledning kan ske gennem de 3 nøglepersoner (se nedenfor). Herunder skema over facilitator for vejledning til videreuddannelse bestående af den uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder og daglige kliniske vejledere (se målfortegnelse fpr yderligere):

16 Funktionsområder Uddannelsesprogram Uddannelsesplan Uddannelsesansvarlig overlæge Hovedvejleder (en udpeget) Daglig klinisk vejleder (flere personer) - Sikrer at der forefindes - Sætter sig grundigt ind i uddannelsesprogram-mer for uddannelsesprogram-met afdelingens typer af for det gældende uddannelsesstillinger uddannelsesforløb - Sikrer at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan til den uddannelsessøgende - Planlægger fokuserede ophold og sikrer gennemførelsen af dem - Sikrer videreførelse af den uddannelses-mæssige status ved skift af hovedvejledere i uddannelsesforløbet Introduktionsprogram - Sikrer program for introduktion i afdelingen Klinisk vejledning Evaluering af den uddannelsessøgende Evaluering af uddannelsen - Sikrer at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder - Engagere og instruerer daglige kliniske vejledere - Sikrer hovedvejleders og daglige kliniske vejleders arbejds-opgaver ved den ledende overlæge - Deltager i håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb - Engagerer og instruerer daglige kliniske vejledere - Sikrer at opnåede kompetencer bliver attesteret - Sikrer at evaluering af uddannelsen udføres - Giver afdelingen feed back, iværksætter og gennemfører kvalitets-udviklingsarbejde - Udarbejder sammen med den uddannelses-søgende en uddannelsesplan for forløbet i afdelingen - Sikrer at uddannelsesplanen bliver gennemført - Sikrer løbende justering af uddannelsesplanen - Informerer daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen - Er ansvarlig for at programmet for introduktion i afdelingen bliver gennemført - Anvender sammen med den uddannelses-søgende i fornødent omfang pædagogiske redskaber, fx ugentlig/månedlig læringskontrakter. - Evt. uddelegeres opgaven. - Yder daglig klinisk vejledning og giver feed back - Gennemfører fortløbende vejledersamtaler - Inddrager den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb - Evaluerer enkelte kompetencer - Attesterer at de til uddannelsesforløbet svarende kompetencer er opnået - Er forpligtiget til at holde sig orienteret om uddannelsesplaner for afdelingens uddannelsessøgende læger - Deltager i gennemførelse af program for introduktion i afdelingen - Anvender, efter delegering, sammen med den uddannelses-søgende i fornødent omfang pædagogiske redskaber, fx ugentlig/månedlig læringskontrakter - Yder daglig klinisk vejledning og giver feed back - Evaluerer efter delegering enkelte kompetencer eller delkompetencer og rapporterer til hovedvejleder

17 9. Øvrige regler for den lægelige videreuddannelse Evaluer.dk og Medportal.dk Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse Uddannelsesregion Øst Sundhedsstyrelsen Dansk Ortopædisk Selskab The Journal of Bone and Joint Surgery Wheeless' Textbook of Orthopaedics The American Academy of Orthopaedic Surgeons. Edinburgh Orthopaedic Trauma Unit BRITISH ORTHOPAEDIC ASSOCIATION Orthopaedic Web Links (OWL). Internet Portal for Orthopaedic Specialists Orthogate - The Orthopaedic Internet Gateway National Library of Medicine Ortopædkirurgisk afd., Vejle Sygehus Håndinstruks, Region Syddanmark Diagnose og operationskoder i Danmark

18 Bilag 1. Kompetencekort til uddannelsen til speciallæge i almen medicin indenfor ortopædisk kirurgi Uddannelsessøgendes navn CPR.- 1. Kompetencekort: Colles fraktur JA NEJ Kan give fyldestgørende information om det forestående indgreb Kan foretage klinisk vurdering af underarm og hånd Kan vurdere røntgen-optagelser af håndled m.h.p. fraktur Kan vurdere behov for evt. supplerende røntgenoptagelser/ct-scanning Kan demonstrere steril teknik i forbindelse med anlæggelse af lokal analgesi Kan foretage lukket reposition og bandagering Kan informere patient og pårørende om behandling og forløb (herunder forventninger til resultat) Kan planlægge ambulant forløb og efterbehandling Kompetence vedr. behandling af Colles fraktur er tilfredsstillende Dato Supervisor, navn: Underskrift... Denne kompetence opnås ved direkte observation

19 Uddannelsessøgendes navn CPR. 2. Kompetencekort : Traumepatienten JA NEJ Skal kunne redegøre for den primære gennemgang af den tilskadekomne (ABC). Skal kunne identificere ABC problemer og redegøre for terapeutiske muligheder. Skal kunne vurdere bevidsthedsniveau (GCS). Skal kunne redegøre for konsekvenser af GCS score. Skal kunne diskutere behov for supplerende undersøgelser inkl. relevans af CT. Beskrive principper for sekundær gennemgang. Skal kunne redegøre for organisation af teamet i forbindelse med modtagelse af den svært tilskadekomne patient. Kompetence vedr. traumepatienten er tilfredsstillende Dato Supervisor, navn: Underskrift... Denne kompetence opnås ved direkte observation

20 Uddannelsessøgendes navn CPR. 3. Kompetencekort: Distorsio genus JA NEJ Kan give fyldestgørende information om den forestående undersøgelse. Kan foretage klinisk vurdering af knæ: Kan udføre test af bevægelighed Kan udføre test for sideløshed Kan udføre test for forreste og bageste korsbåndslæsion Kan undersøge for ansamling Kan vurdere behov for røntgenundersøgelse. Kan beslutte om der skal foretages knæpunktur. Kan planlægge behandling og videre forløb Kan informere patient og pårørende. Kompetence vedr. behandling af distorsio genus er tilfredsstillende Dato Supervisor, navn: Underskrift... Denne kompetence opnås ved direkte observation