Funktionsprogram for daginstitutioner. Københavns Kommunes funktionsprogram for nybygning, tilbygning og ombygning af daginstitutioner

Transkript

1 Funktionsprogram for daginstitutioner Københavns Kommunes funktionsprogram for nybygning, tilbygning og ombygning af daginstitutioner 2. udgave udgivet 2013

2 Funktionsprogram for daginstitutioner s funktionsprogram for nybygning, tilbygning og ombygning af daginstitutioner Udarbejdet af: Københavns Kommune,, Drift & Anlæg 2. udgave - udgivet 2013

3 1 INTRODUKTION VÆRDIGRUNDLAG s vision og mission Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud Vision for etablering af dagtilbud i Københavns Kommune Miljøindsats Arbejdsmiljø Sundhed og sikkerhed DEN FORMELLE BYGGEPROCES bygger (bygherreorganisation) Parternes roller og ansvar Byggeudvalg Rådgiverydelser i forbindelse med brugerinddragelse PROJEKT Institutionstyper Generelle retningslinjer Areal- og rumbeskrivelser Indgange /vindfang Børnenes garderobeområde Tørrerum Grupperum Puslerum/forrum/børnetoilet/børnebadeværelse Udetoilet Fællesrum Gangarealer Depoter Personalefaciliteter Servicearealer Køkken og køkkendepot Liggehaller Madrasskabe/rum Barnevognsrum Funktionskrav til konstruktioner og materialer Facader Vinduer Døre Skillevægge/vægge Gulve/gulvopbygning Lofter Absorbenter Københavns kommune Funktionsprogram for daginstitutioner Side 3

4 4.4.8 Trapper og værn Låsesystem Inventar Bestykningslister og indkøbsaftaler Inventar generelt Køkkenets inventar Køkkenets hårde hvidevarer Installationer Vandinstallationer Sanitet og sanitetsudstyr Varme Ventilation El-installationer Stærkstrømsinstallationer Svagstrømsinstallationer Brandtekniske installationer Elevatorer Styring og overvågning af tekniske installationer Udeareal Retningslinjer for indretning af legearealer i Børne og Ungdomsforvaltningen Idekatalog og kravspecifikationer for opfyldelse af retningslinjer Tagterrasser Ankomst- og serviceforhold Skure og halvtage i terræn Befæstede arealer Beplantning Afvanding af udearealet Hegn og låger Belysning og skiltning Myndighedskrav i forhold til daginstitutioner Byggesager i eksisterende institutioner Appendiks Arealparadigme for bygninger Eksempel på Generel bestykningsliste Eksempel på bestykning af et produktionskøkken til 10 grupper Eksempel på antal børn og ansatte Bilag nr. 1 Børnehøjder Bilag nr. 2 Vurderingsskema for legeområder Indeks Københavns kommune Funktionsprogram for daginstitutioner Side 4

5 1 INTRODUKTION Funktionsprogram for daginstitutioner er udarbejdet af i dialog med Københavns Ejendomme og Arbejdsmiljø København. Programmet har i 2011 været udsendt til kommentering hos Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS) og tages op til revision årligt. Funktionsprogram for daginstitutioner henvender sig primært til de arkitekter, ingeniører og andre byggetekniske rådgivere, der skal varetage Københavns Kommunes interesser. Derudover henvender funktionsprogrammet sig som orienterende materiale til fagforvaltningens øvrige aktører. Funktionsprogrammet skal hjælpe rådgivere og entreprenører med at sikre at kvalitet og funktionalitet lever op til de krav der i Københavns kommune stilles til daginstitutionsbyggeri. Funktionsprogrammet skal endvidere hjælpe rådgiver med at forstå hvorledes de pædagogiske og faglige principper, man har i Københavns kommune, kan udfoldes i disponeringen af en daginstitution. Funktionsprogrammet er et dynamisk værktøj der baserer sig på politiske beslutninger, pædagogiske strømninger og tidligere høstede erfaringer og ændringer i form af lovændringer. Det er i høj grad op til rådgiverne at sikre, at funktionsprogrammet tilpasses de konkrete sager med de afvigelser dette måtte medføre, samt at sikre at funktionsprogrammet virker som et styringsredskab ved udarbejdelse af løsninger. Funktionsprogrammet skal ikke betragtes som en restriktiv samling af krav og ønsker, der nemt kan ende i en standardisering af daginstitutioner. Ved planlægning og projektering af byggeri og anlæg skal der tages hensyn til: Pædagogisk målsætning Anvendelighed Fleksibilitet Økonomi (drift og anlæg) Holdbarhed Indeklima, herunder intern støj Arbejdsmiljø Sundhed Sikring (hærværk, indbrud og tyveri) Arkitektur og oplevelsesmuligheder Energiforbrug Vandforbrug Omgivelser og udearealer Materialevalg og ressourcebevidsthed - der henvises til Teknik og Milløforvaltningen s udgivelse Miljø i byggeri og anlæg. Miljøforståelse hos børn og personale Funktionsprogrammet er udarbejdet som et generelt program for daginstitutioner. For den enkelte byggesag vil funktionsprogrammet blive suppleret af et pædagogisk grundlag, et specifikt byggeprogram, der skal danne grundlag for den videre proces, samt en byggesagsbeskrivelse, særlige betingelser og bilag, varierende for den enkelte sag. Funktionsprogrammet tager udgangspunkt i opførelse af en ny daginstitution. I forbindelse med til- og ombygninger skal programmets krav og ønsker i høj grad relateres til daginstitutionens eksisterende forhold, rumligheder og muligheder og dermed være et udgangspunkt for udarbejdelse af det sagsspecifikke byggeprogram. Københavns kommune Funktionsprogram for daginstitutioner Side 5

6 I forbindelse med et nyt daginstitutionsbyggeri vil funktionsprogrammet sammen med lokale planforhold i langt højere grad danne grundlag og være rammesættende for de forskellige funktioners størrelse, placering og sammenhæng ved udarbejdelse af det sagsspecifikke byggeprogram. Funktionsprogrammet er inddelt i fire kapitler Introduktion, Værdigrundlag, Den formelle byggeproces og Projekt og er suppleret med skitser og billeder, der skal forstås som eksempler til inspiration, der kan understøtte de beskrevne funktioner, og ikke som færdige, valgte løsninger. Arealparadigmet skal ved byggeri af en ny daginstitution forstås som krav til de rumligheder og størrelser, der skal tilvejebringes. Ved udvidelse af eksisterende daginstitutioner skal det forstås som retningslinjer for hvilke rumligheder og størrelser, der i videst muligt omfang skal tilvejebringes under tilpasning til de eksisterende forhold. Københavns kommune Funktionsprogram for daginstitutioner Side 6

7 2 VÆRDIGRUNDLAG Værdigrundlaget for daginstitutioner bygger på Københavns Kommunes værdigrundlag med de fire kerneværdier: respekt, ligeværd, dialog og tillid. Dagtilbud i København har på den baggrund fire opdragelsesværdier: selvværd, hensyntagen til andre, selvstændighed og tolerance. Disse værdier er vigtige faktorer når dagtilbud skal skabe rammer for børns leg, udvikling, læring, dannelse, sundhed, trivsel og tryghed, samt yde omsorg for alle børn. 2.1 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGENS VISION OG MISSION Vission Københavns Kommune vil som metropol understøtte mangfoldighed og er toneangivende med hensyn til høj kvalitet, faglig udvikling og effektiv drift. Det viser sig ved at: Børn, unge og forældre oplever høj faglighed og kvalitet i kommunens dagtilbud, skoler, fritids-, special- og sundhedstilbud. Kommunens dagtilbud, skoler, fritids-, special- og sundhedstilbud er præget af åbenhed, dialog og medindflydelse. Politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget får en god og professionel betjening, der giver mulighed for at træffe kvalificerede politiske beslutninger inden for hele børne- og ungdomsområdet. arbejder ud fra et politisk besluttet grundlag som anvendes aktivt i styringen af BUF's virksomhed. tænker hele 0-18 årsområdet i en sammenhæng inden for kerneområderne - dagtilbud, skole, fritid, sundhed, integration og støtte til udsatte børn. anvender sine ressourcer hensigtsmæssigt og effektivt. er et godt sted at arbejde og har fokus på udvikling af attraktive arbejdspladser for alle ansatte. præger og afspejler den nyeste viden inden for børne- og ungdomsområdet. Københavns Kommune skal være en attraktiv og udfordrende arbejdsplads, hvor arbejdet tilrettelægges, så arbejdsopgaverne bliver så varierede og forskelligartede som muligt. Medarbejderne skal i det daglige have mulighed for at udnytte de ressourcer, de besidder i form af viden, kompetence og kreativitet. Derfor skal arbejdet tilrettelægges således, at udførslen fremmer initiativ, selvstændighed og ansvarlighed hos medarbejderne. Det er s vision at skabe attraktive arbejdspladser med et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives fysisk og psykisk. De fysiske rammer har stor indflydelse på arbejdsmiljøet. Mission (BUF) vil drive og udvikle dagtilbud, skoler, fritids-, special- og sundhedstilbud af høj kvalitet. Sammen med forældrene skaber vi rammerne for, at alle københavnske børn og unge kan få en god udvikling og uddannelse samt en sund opvækst, der kan danne grundlaget for trivsel og livsglæde i fællesskab med andre. 2.2 PEJLEMÆRKER FOR PÆDAGOGISK KVALITET I DAGTILBUD 0-18 Sociale relationer positiv voksenkontakt hver dag Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse. Inklusion og fællesskab børne- og ungefællesskaber til alle Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central. Sprogindsatsen muligheder gennem sprog Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog. Københavns kommune Funktionsprogram for daginstitutioner Side 7

8 Forældresamarbejde - forældrepartnerskab Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab. Sammenhæng også i overgange Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal bar-net/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogi ske praksis Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og ungegruppe og øvrige lokale forhold. 2.3 VISION FOR ETABLERING AF DAGTILBUD I KØBENHAVNS KOMMUNE Arkitektoniske og rumlige visioner Brugerne skal være i fokus og de fysiske rammer skal aktivt støtte barnets alsidige udvikling. Arkitektur og pædagogik skal være i dialog, så de fysiske rammer medvirker til at den pædagogiske praksis kan udfolde sig optimalt. Rummet opfattes som den tredje pædagog, for barnet udvikler sig i et samspil med omgivelserne. Byggeriet skal afstemmes arkitektonisk i forhold til konteksten. Konteksten skal både forstås som den politiske kontekst sund madordning, arealfordeling, nærhedsprincippet - og den konkrete fysiske kontekst lokalområdet og de udfordringer som de faktiske forhold på stedet byder. Bygningsmæssig kvalitet er vigtig da bygningen skal have en lang levetid. Byggeriet skal være enkelt at vedligeholde og det skal kunne patineres med ynde så det fremstår smukt også efter mange års brug. Det skal være konstruktivt og funktionelt fleksibelt så det kan tilgodese eventuelle ændringer i samfundet og de pædagogiske tendenser, eller kunne anvendes til helt andre formål, hvis behovet for pasning i København skulle ændre sig. (Store institutioner skal opdeles i mindre enheder.) Ud over de arkitektoniske visioner vedrørende etablering af daginstitutioner, skal byggerier efterleve Københavns Kommunes overordnede arkitektoniske visioner, der er fastlagt i kommunens Arkitekturpolitik Arkitekturby København. Heri er beskrevet de fokusområder og indsatser der har Københavns Kommunes prioriteter, og i appendikset fremgår de politikker, strategier og retningslinjer, der har betydning for arkitekturpolitikken. 2.4 MILJØINDSATS Ved byggeri hvor Københavns Kommune er bygherre, er der vedtaget nogle faste retningslinjer for arbejdet med miljø i byggeri og anlæg, som også skal følges når der etableres daginstitutioner. Denne miljøindsats kræver som minimum inddragelse af bestilleren, bygherren, rådgivere, entreprenører og udførende håndværkere og er mest optimal, når også borgere og brugere inddrages. I forbindelse med gennemførelsen af en byggesag, ligger der en række faste krav til indsatsen og dokumentationen af disse (afsnit 4.2). Ud over Københavns Kommunes skærpede krav, i forhold til de generelle myndighedskrav, vil fremtidige byggesager i stigende grad skulle tage hensyn til det af EU kommissionen vedtagne byggedirektiv (CEN350) med ikrafttrædelse fra Med denne vedtagelse er det besluttet, at alle byggerier fremover skal udføres bæredygtigt, med inddragelse af miljørigtig projektering og udførelse. Dette baseres på en række minimumskrav til byggeriernes formåen i forhold til bl.a. et lavt ressourceforbrug, et godt indeklima, brug af sunde og sikre konstruktioner og materialer, en attraktiv totaløkonomi samt høj grad af genanvendelighed. I forbindelse med direktivets ikrafttrædelse vil det fremgå hvorledes den miljørigtige indsats skal håndteres og dokumenteres. Dette er ved byggeprogrammets udgivelse endnu ikke fastlagt, men efterhånden som disse udarbejdes Københavns kommune Funktionsprogram for daginstitutioner Side 8

9 og ophæves til de facto standarder, skal de indarbejdes i håndteringen af den bæredygtige indsats. (Mange af disse faktorer er i forvejen indeholdt i Københavns Kommunes egne krav, som formentlig vil blive justeret i takt med at byggedirektivets krav bliver defineret). Et væsentligt fokusområde i det nye direktiv vil være, at øge fokus på det sociale aspekt og at opnå en troværdig dokumentation af indsatsen. På nuværende tidspunkt eksisterer der ikke sådanne sammenlignelige retningslinjer for dette arbejde. I dette program er visionerne omkring det sociale aspekt beskrevet som en del af værdigrundlaget (kap. 2). Miljø i Byggeri og Anlæg 2010 Ressource- og miljøbevidst byggeri samt sunde og gode omgivelser er vigtige parametre i udviklingen af en bæredygtig by. Dette er baggrunden for, at Borgerrepræsentationen første gang i 1998 vedtog et sæt retningslinjer med en række krav til miljø i byggeri og anlæg. Retningslinjerne ajourføres løbende, og udgangspunktet for dem er, at Københavns Kommune skal gå forrest, når det gælder miljørigtigt byggeri og anlæg. Formål med retningslinjerne Miljø i byggeri og anlæg skal bidrage til at reducere miljøbelastningen fra bl.a. energi- og ressourceforbruget samt affald og støj i kommunens byggeri, det støttede byggeri/byfornyelse samt ved kommunens anlægsarbejder. Derudover skal pjecen fungere som inspiration for private bygherrer til øget fokus på miljø, sundt indeklima i byggeriet og et godt bymiljø. Retningslinjerne kan endvidere være grundlag for og inspiration til at gennemføre projekter, der miljø- og energimæssigt repræsenterer frontlinjeindsatser og kan tjene som demonstration og inspiration både nationalt og internationalt. Kravene er forpligtende for byggeri, ombygninger, renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune står som bygherre eller kontraktmæssig bruger, samt for byggeri, ombygninger og renoveringer, der støttes af kommunen via reglerne om byfornyelse og støttet byggeri eller via kommunale puljer. Retningslinjerne skal indgå som betingelse i forbindelse med udbud af kommunale bygge- og anlægsopgaver, og når der gives tilsagn om støtte til byfornyelse og alment byggeri. 2.5 ARBEJDSMILJØ Københavns Kommune prioriterer et godt arbejdsmiljø højt på alle kommunens arbejdspladser. Kommunen har derfor sat følgende overordnede mål for arbejdsmiljøpolitikken: Alle arbejdspladser sikres et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling Antallet af arbejdsulykker og arbejdsbetingede sygdomme nedbringes år for år via forbedringer af arbejdsmiljøet gennem forebyggelse. Sikkerhedsarbejdet indgår som et integreret led i den daglige ledelse på alle niveauer og i budgetlægningen Sikkerhedsorganisationen inddrages helt fra planlægningens start med henblik på at vurdere, om nye anlæg og arbejdsmetoder mv. er sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Der gives den fornødne tid til at udføre sikkerhedsarbejdet og til at sætte sig ind i sikkerhedsforskrifterne. Det er kommunens intention ikke alene at følge arbejdsmiljøloven, men også under hensyntagen til de økonomiske muligheder på en række områder at gå videre end den blotte efterlevelse af lovens minimumskrav. Arbejdsmiljølovens krav er skrevet ind i byggevejledninger og -regulativer. Dette gælder f.eks. krav om akustik, ventilation og lysforhold. Der vil ofte være særlige arbejdsmiljøhensyn, som skal ind tænkes, når der bygges nyt. Det er derfor et krav i arbejdsmiljølovgivningen, at arbejdsmiljøorganisationen inddrages i ny- og ombygninger. Ved om- og nybygning af eksisterende arbejdspladser vil arbejdspladsvurderingen rumme vigtige informationer om Københavns kommune Funktionsprogram for daginstitutioner Side 9

10 arbejdsmiljøforhold, som det har været vanskeligt at løse i de eksisterende fysiske rammer; men som en ombygning åbner muligheder for at tilgodese. Jo tidligere arbejdsmiljøet indtænkes, jo større er potentialet for forebyggelse. Det vil derfor være en fordel at arbejdsmiljø sættes på dagsordenen allerede i de tidlige faser i en byggeproces. Det er vigtigt at være opmærksom på, at selve byggeprocessen påvirker arbejdsmiljøet. Dette kræver planlægning og koordinering, og der bør være tæt dialog mellem entreprenør og arbejdspladsens arbejdsmiljøorganisation. 2.6 SUNDHED OG SIKKERHED Sundhedsarbejdet i Børne- og ungdomsforvaltningen retter sig ikke alene mod den enkelte eller grupper af individer, det retter sig også mod de rammer ude og inde, der i den daglige praksis påvirker sundheden i positiv retning. Det er det brede sundhedsbegreb der arbejdes efter Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svaghed. (WHO) Den væsentligste mission for området er: At skabe rammer for sund opvækst, trivsel og livsglæde samt et rent og bæredygtigt nærmiljø og herigennem også bidrage til at kompensere for ulighed i livsvilkår. At skabe forudsætninger for, at børn og unge kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. Dagtilbud i Københavns Kommune er aktivt medvirkende til at sikre børns sundhed. Det sker gennem indsatsområder for mad og måltider, bevægelse og hygiejne. Mad og måltider i dagtilbud Indførelse af madordninger i dagtilbud betyder at der skabes muligheder for at måltidet i højere grad kan bruges pædagogisk i form af at alle børn spiser sammen, får den samme mad samt får kendskab til mad fra andre lande. Det skal være muligt at inddrage børn i madlavning, hvilket kan resultere i nye kundskaber, fælles oplevelser og fokus på sundhed og madglæde. Bevægelse Bevægelseskulturen i det enkelte dagtilbud fremmer børnenes lyst til og glæde ved at røre sig ude og inde. Bevægelse og motoriske færdigheder er nogle af de vigtigste forudsætninger for megen anden udvikling og læring hos barnet. Gode motoriske færdigheder og bevægelse er med til at give barnet selvstændighed og selvværd og kan styrke barnets evne til at indgå i venskaber. Bevægelse har stor betydning for vores mentale trivsel; det giver glæde, velvære og energi at røre sig både ude og inde. Hygiejne Det enkelte dagtilbud har synlige normer og rutiner for hygiejne, som er indarbejdet i dagligdagen for at være med til at mindske smittespredning, forebygge sygdomme og sikre børnenes trivsel. I overvejelserne om hygiejnenormer og rutiner bør også indgå bevidstheden om samspillet mellem børn og voksne, og hvordan dagtilbuddet tilgodeser børnenes behov for tryghed, nærvær og omsorg i situationer, hvor hygiejnerutiner er fremtrædende. Det er vigtigt at sikre en sammenhæng mellem gode intentioner om hygiejne og daglige rutiner og se på alle de forhold, der påvirker hygiejnen. Københavns kommune Funktionsprogram for daginstitutioner Side 10

11 3 DEN FORMELLE BYGGEPROCES 3.1 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN BYGGER (BYGHERREORGANISATION) BUM-model Når der udføres nybyggeri, om- eller tilbygninger i Københavns Kommune indenfor s (BUF) fagområde, sker dette i en såkaldt BUM-model. Modellen blev indført efter Borgerrepræsentationens (BR) beslutning fra den 11. december 2003 om at etablere en fælles kommunal ejendomsenhed, Københavns Ejendomme (KEjd) (BR 589/03). BUM står for B = bestiller, U = udfører og M = modtager. Bestillerne er staten eller det kommunale politiske niveau. Centraladministrationen i BUF er ansvarlig for håndteringen af bestillingen, for involvering af modtagerne i byggeprocessen og for udmøntningen af byggeomkostningerne, som overføres til udfører og modtager til brug for gennemførelse af byggeriet og den efterfølgende montering. Udfører i Kommunen (bygherren) er Københavns Ejendomme (KEjd), der er ansvarlig for gennemførelse af byggeriet og den senere drift. Modtagerne bliver i Kommunen kaldt brugerne og omfatter på BUF s fagområde både institutioner og skoler. Ejendomsenheden, KEjd, er således ansvarlig for gennemførelse af de byggesager, der afstedkommes af forvaltningernes behov for ændrede fysiske rammer, mens politiske prioriteringer og fagpolitiske beslutninger tages af henholdsvis BR og fagudvalg. Ansvarsfordelingen i bygherreorganisationen betyder: At BUF har ansvaret for den generelle udarbejdelse af prognoser og visioner på daginstitutionsområdet. At anlægsmidlerne placeres som selvstændige bevillinger i BUF s budget. At BUF bestiller anlægsprojektet hos KEjd. At BUF med Funktionsprogram for daginstitutioner 2013 har ansvaret for at specificere, hvilke krav der stilles til udformning, placering og indretning af anlægsprojektet mv. At anlægsbevillingen efter vedtagelse i BR flyttes fra BUF til KEjd, der dermed overtager ansvaret for udførelsen af projektet. At BUF har ansvaret for brugerinvolvering. At BUF har ansvaret for kontakten til institutioner, personale, organisationer, brugere/borgere samt forestår den politiske betjening af fagudvalget. At KEjd har procesansvaret fra modtagelse af bestilling fra BUF til ibrugtagning af daginstitutionen. At KEjd har ansvaret for at gennemføre det specificerede projekt til den forudsatte økonomi, tid og kvalitet. Københavns kommune Funktionsprogram for daginstitutioner Side 11

12 3.2 PARTERNES ROLLER OG ANSVAR De involverede parter i byggeriet har varierende indflydelse igennem hele forløbet. Nedenfor nævnes en række af de mest centrale aktører. Beslutning Staten Borgerrepræsentationen, BR Børne- og Ungdomsudvalget, BUU s direktion Bestilling : Prognose/behov Faglig/struktur Projektledelse Overordnet økonomiansvar Økonomiforvaltningen: Ejendoms- eller grundkøb Brugerafklaring : Områder, pædagogiske konsulenter Skole-/institutionsledere Lærere, pædagogiske medarbejdere og andet personale Tekniske ejendomsledere Arbejdsmiljørepræsentanter Tillidsrepræsentanter Projektering/udførelse Kultur og Fritidsforvaltningen, Københavns Ejendomme: Projektledelse Udbudsjura Leje Drift Teknik og Miljøforvaltningen: Center for Bydesign (plangrundlag) Center for Byggeri (byggetilladelse) Øvrige: Arkitekter/ Ingeniører/ øvrige rådgivere Entreprenører Leverandører Naboer/Borgere Developer/Investorer/Bolig- og Ejendomsselskaber Lokaludvalg Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Socialforvaltningen Faglige organisationer Fødevarestyrelsen Kulturarvsstyrelsen Danmarks Naturfredningsforening Forældreråd/ -bestyrelse: Forældre En mere detaljeret beskrivelse af parternes roller og ansvar findes i procesbeskrivelsen Brugere & byggeri Hvornår og hvordan brugere inddrages, når der bygges daginstitutioner og skoler i Københavns Kommune (2012). Publikationen findes på Københavns kommunes hjemmeside. Københavns kommune Funktionsprogram for daginstitutioner Side 12

13 3.3 BYGGEUDVALG I forbindelse med nybygning, om- eller tilbygning af en daginstitution nedsætter BUF et byggeudvalg bestående af repræsentanter for ledelse, personale og forældreråd/-bestyrelse samt repræsentanter fra forvaltningens administration (projektleder og pædagogisk konsulent). Det er via byggeudvalget, som primært arbejder i byggeprogram- og dispositionsforslagsfasen, at brugernes indflydelse organiseres. Dvs. at byggeudvalgets indflydelse ophører ved godkendelse af dispositionsforslaget og byggeudvalget inddrages herefter kun hvis der sker væsentlige ændringer i funktion og kvalitet i forhold til dispositionsforslaget. Inden opstart på byggeudvalgsarbejdet udarbejder BUF en overordnet tidsplan for projektet. Her angives antallet af byggeudvalgsmøder og hvilke beslutninger, der skal tages hvornår. Rammerne for brugerinddragelsen er præciseret i pjecen Brugere og Byggeri og byggeudvalget opstartes med en forventningsafstemning. Byggeudvalget nedsættes for at sikre: de bedst mulige rammer for pædagogik og læring brugernes ejerskab til projektet at der tages hensyn til de lokale fysiske forhold fokus på medarbejdernes arbejdsmiljø mulighed for effektiv tilrettelæggelse af arbejdsgange Antallet af medlemmer i byggeudvalget afhænger af byggesagens karakter. Som minimum inviteres repræsentanter fra følgende grupper til at deltage: Ledelsesrepræsentant(er) Arbejdsmiljørepræsentanter og evt. personale dag institutionen (ved nybyggeri kan der være tale om videnspersoner fra andre institutioner i BUF eller faglige organisationer) Pædagogiske konsulenter fra det berørte område Forældrerådet/ -bestyrelsen Øvrige direkte berørte interessenter (f.eks. sundheds- eller specialområdet, KFF og faglige organisationer) Projektleder fra BUF Projektleder fra KEjd Ekstern rådgiver Byggeudvalgets rolle I byggeudvalget søges beslutninger så vidt muligt truffet ved enighed. Det er gennem deltagelse i byggeudvalget, at brugerne får indflydelse på det kommende byggeri. Det er derfor vigtigt, at institutionens øvrige organisation hele tiden bliver holdt opdateret om arbejdet og de beslutninger, der træffes. Mellem byggeudvalgsmøderne kan der foregå forskellige idéudviklingsaktiviteter som f.eks. studieture, temagruppemøder og lign. Temagruppernes emner kan f.eks. være udearealer, fagområder eller særlige aldersgrupper, hvor medlemmerne i temagrupperne har en specifik indsigt i det pågældende emne. Gruppernes input overgives til byggeudvalget, som har ansvaret for at prioritere mellem eventuelt modstridende ønsker. Nedenstående er en beskrivelse af brugerinvolveringen i de forskellige faser. Byggeprogramfasen: Byggeudvalget beskriver visioner, pædagogisk grundlag, funktioner, relationer, adfærd. Har ansvaret for kontakten og informationen til de brugere, der ikke deltager i byggeudvalget. Byggeudvalget har medindflydelse og sikrer i samarbejde med projektlederen fra BUF godkendelsen af byggeprogrammet Rådgiver samler op fra byggeudvalget og fører beslutningsreferat, inspirerer byggeudvalget, og udarbejder byggeprogram Københavns kommune Funktionsprogram for daginstitutioner Side 13

14 Rådgiver foretager indledende forundersøgelser, har den indledende myndighedskontakt og udarbejder budget og tidsplan Dispositionsforslagsfasen: Rådgiver samler op fra byggeudvalget og fører beslutningsreferat, inspirerer byggeudvalget, udarbejder løsningsforslag, laver supplerende forundersøgelser, varetager myndighedskontakten Rådgiver udarbejder beslutningsmateriale i form af dispositionsforslag inkl. budget og tidsplan Byggeudvalget kommenterer og prioriterer løsninger Byggeudvalget har kontakt til de brugere, der ikke deltager i byggeudvalget. Byggeudvalget har medindflydelse og sikrer i samarbejde med projektlederen fra BUF godkendelse af dispositionsforslaget Projektforslagsfasen: Rådgiver samler op fra temagruppemøder Rådgiver udarbejder endeligt projektforslag inkl. budget, tidsplan og logistikplan for ombygning herunder evt. genhusning Byggeudvalget skal inddrages, hvis der sker væsentlige ændringer i funktion og kvalitet i forhold til dispositionsforslaget Byggeudvalg orienteres om projektforslaget Forældrerådet/ -bestyrelsen udarbejder skriftlig udtalelse om projektforslaget De efterfølgende faser: Byggeudvalget kan inddrages i forhold til farvevalg mv. Byggeudvalget skal inddrages, hvis der skal ske væsentlige ændringer med hensyn til funktioner og kvalitet i forhold til projektforslaget. Københavns kommune Funktionsprogram for daginstitutioner Side 14

15 3.4 RÅDGIVERYDELSER I FORBINDELSE MED BRUGERINDDRAGELSE For hvert projekt nedsættes der et byggeudvalg bestående af repræsentanter for ledelse, personale og forældreråd/- bestyrelse samt repræsentanter fra forvaltningens administration (projektleder og pædagogisk konsulent). Se foregående afsnit Byggeudvalg. Under byggeudvalget nedsættes i nødvendigt omfang temagrupper, hvor specifikke delemner behandles, og interne eller eksterne konsulenter og samarbejdspartnere kan inddrages. Rådgiver har ansvar for at afvikle byggeudvalgsmøderne samt andre aktiviteter for brugerne, herunder at: Indkalde møderækken Afvikle møderne inkl. udarbejdelse af dagsorden og referat Levere og præsentere illustrations- og tekstmateriale til behandling på møderne. Materialet udsendes til deltagerne 3 dage før det enkelte møde Arrangere og deltage i inspirationsture, workshops etc., som er nødvendige for resultatet Arrangere og afholde møder med temagrupper, og indarbejde temagruppernes input i projektet Som afslutning på hver fase udarbejdes overskueligt præsentationsmateriale, der kan kommunikeres til forældre og personale på institutionernes hjemmeside Sideløbende med byggeudvalgsmøder afvikles i nødvendigt omfang koordineringsmøder med forvaltning og bygherre. Indkalde øvrige interessenter og parter til koordinerings- og informationsmøder (ca. 3 møder) Programfasen og dispositionsforslagsfasen: Deltage i opstartsmøde med projektlederne fra hhv. BUF og KEjd, afklarende møde i forhold til samarbejdet med brugerne samt afvikle 2-4 byggeudvalgsmøder af ca. 2 timers varighed Arrangere og afvikle øvrige brugeraktiviteter (inspirationsture, workshops, temamøder etc.) mellem byggeudvalgsmøderne og indarbejde resultaterne i beslutningsgrundlag for byggeudvalget Som afslutning på faserne skal BUF s projektleder efter input fra byggeudvalget godkende materialet Projektforslagsfasen: Arrangere og afvikle øvrige brugeraktiviteter (temamøder etc.) og indarbejde resultaterne i projektforslag Afholde byggeudvalgsmøder i tilfælde af ændringer i kvalitet, tid eller økonomi. Disse emner skal godkendes af byggeudvalget Præsentation af projektforslaget for forældreråd/bestyrelse og byggeudvalg, da forældreråd/bestyrelse skal udarbejde en skriftlig udtalelse om projektforslaget Som afslutning på fasen skal BUF s projektleder godkende forslaget Projekteringsfasen (forprojekt/myndighedsprojekt og hovedprojekt): Afholde byggeudvalgsmøder i tilfælde af ændringer i kvalitet, tid eller økonomi. Disse emner skal godkendes af byggeudvalget Udførelsesfasen Afholde opstartsmøde med brugerrepræsentanter forud for byggestart Afholde koordinerende møder med brugerrepræsentanter i byggefasen i nødvendigt omfang Afholde byggeudvalgsmøder i tilfælde af ændringer i kvalitet, tid eller økonomi. Disse emner skal godkendes af byggeudvalget Københavns kommune Funktionsprogram for daginstitutioner Side 15

16 Aflevering: Deltage i overdragelse til brugerne Krav til materiale, der udarbejdes til byggeudvalget Materialet skal fungere som et dialogredskab i forhold til brugerne og skal have en form, så det kan videreformidles til brugernes bagland. Materialet skal indeholde relevante rumlige afbildninger Materialet skal indeholde tekst målrettet lægmand I de tidlige faser, skal materialet fremstå med en åbenhed, der appellerer til videre bearbejdning. Muligheder og konsekvenser belyses Københavns kommune Funktionsprogram for daginstitutioner Side 16

17 4 PROJEKT 4.1 INSTITUTIONSTYPER Institutioner etableres hovedsagelig som fleksible, integrerede daginstitutioner. Dette medfører, at alle grupperum etableres ud fra samme arealkrav, således at der senere kan skiftes frit imellem grupperummenes funktion. Derfor etableres alle grupperum efter det største arealkrav (44 m² frit gulvareal). Dette betyder også, at de øvrige funktioner i bygningen arealmæssigt, skal kunne danne gode rammer for det øgede eller reducerede antal børn, der følger med ændringerne fra et grupperums funktion. I praksis vil dette sige, at en reduktion eller forøgelse af antallet af garderobeenheder i garderobeområderne, ændringer i antallet af pusleborde, sanitet mm i puslerummene o. lign., skal kunne foretages uden at arealerne bliver pressede eller forekommer urimeligt øde. Det udendørs opholdsareal disponeres ikke som en fleksibel institution, men som en integreret institution ud fra en normal, bæredygtig normering. Byggeriets arealfordeling: Krav til byggeriet VUGGESTUE BØRNEHAVE UDFLYTTER BØRNEHAVE (opsamling) Antal børn pr. gruppe: 12 børn 22 børn børn 1) Frit gulvareal pr. barn: 2) 3 m² 2 m² 2 m² Opsamlingssted: 3) 2 m² Vejledende minimumstal for udeareal Udendørs opholdsareal pr. barn: 4) 10 m² 10 m² Friareal: 5) 100 % 100 % 1) I udflytterbørnehaver kan gruppestørrelsen hæves til 25, når arealet tillader det, af hensyn til muligheden for at fylde bussen. 2) Arealet m² pr. barn i grupperummene er inklusive (grupperums) hvilerum. 3) Ved opsamlingsstedet skal der kun etableres m², svarende til 50 % af de indskrevne børn, resten skønnes at blive afleveret og hentet ved bussen. 4) Krav til udendørs opholdsareal er myndighedskrav. Det udendørs opholdsareal kan etableres på hhv. terræn, tag og lign. 5) Myndighedskrav til friarealer iht. Københavns Kommuneplan 2011: Friarealet til børneinstitutioner skal normalt være af samme størrelsesorden som institutionernes etageareal. Friareal er pr. definition altid placeret på terræn. Der kan dispenseres for friareal, så længe der etableres udendørs opholdsareal jf. myndighedskrav (f. eks. ved institutioner der kun har legeplads på tag). Skal afklares med myndighederne tidligt i processen. Københavns kommune Funktionsprogram for daginstitutioner Side 17

18 4.2 GENERELLE RETNINGSLINJER Livet i en daginstitution udspiller sig i tre ligeværdige miljøer, et socialt miljø, et pædagogisk- organisatorisk miljø og et fysisk miljø. De tre miljøer interagerer og påvirker hinanden i et vigtigt samspil, hvor hvert enkelt miljø spiller en afgørende rolle for institutionernes overordnede kvaliteter og for børnenes og pædagogernes trivsel. Arbejdsmiljøets kvaliteter har stor indflydelse på trivslen og skal derfor indtænkes i projektet fra starten. Forebyggelse af akustiske problemer, skal tænkes ind i helhedsorienterede løsninger, hvor både pædagogik, arbejdets organisering samt praktiske og tekniske løsninger indgår. Det er vigtigt, at institutionens indretning fremkalder tryghed hos børnene samtidigt med, at den nærer og inspirerer deres fantasi. Det skal være muligt for børnene selv at præge institutionen og sætte personlige spor i rummene, så de derved etablerer et følelsesmæssigt forhold til de fysiske rammer. Institutionen skal indrettes overskueligt og æstetisk, så børn og voksne kan forholde sig til helheden og aktiviteterne i de enkelte rum og så børnene får lyst til at udforske og afprøve bygningens forskellige muligheder. Daginstitutionen skal være mulighedernes mikrokosmos; et oplevelsesrigt sted, hvor indretningen taler til og med barnet, fordi børn indgår naturligt i dialog med de omgivelser, de befinder sig i og bruger bygningers rum på en helt anden måde end de voksne. Ambitionen er at frembringe og indrette bygningen, så den appellerer til børnenes forskellige bevægelsesmønstre. Det er derfor vigtigt, at institutionens fysiske form udvikles og indrettes tredimensionelt med indbyggede skalaspring i bygningens rum og detaljering. Bygningen skal støtte børnenes udvikling, mentalt såvel som fysisk, f.eks. ved at indføre trapper og nicher i byggeriet, variere rummenes størrelser og karakter samt differentiere i niveau på gulve og lofter, så børnene udfordres både kropsligt og sanseligt. Trin kan f.eks. fungere som siddepladser ved diverse fællesamlinger, men kan også være en god arena for mange forskellige lege og aktiviteter. Eksempel: niche der understøtter tanken om det små i det store, fra Daginstitutionen Grøndalen. I en stor institution er det vigtigt at indarbejde og fastholde tanken om det små i det store, hvor det små er mit sted, det større er vores sted, f.eks. 2-3 grupper og det store er den helhed, som vi og vores alle er en del af. Det kræver særlig opmærksomhed og opfindsomhed at få de tre størrelser til at være sammenhængende. Det små i det Københavns kommune Funktionsprogram for daginstitutioner Side 18

19 store er et tema både i forhold til ønsket om at lave mindre enheder i den store institution for at bevare nærhedsprincippet, og i forhold til børnenes muligheder for at finde mindre steder, afsides og private rum, hvor børn og voksne kan trække sig tilbage i særlige situationer. Grundlæggende skal alle børn have en fast base, et sted hvor de hører til, hvor de samles med faste voksne og venner. Generelt bør rummene tænkes i lyse nuancer, som danner en rolig og neutral baggrund, der understøtter børnenes egne produktioner og dekorationer. Nogle steder kan der arbejdes med at definere og fremhæve bestemte rumlige sekvenser, steder eller zoner ved hjælp af kraftigere farver; danne rum i rum, f.eks. en hyggekrog, døren indtil grupperummet, et særligt sanserum eller sammenhængende forløb gennem huset. I stedet for faste vægge kan der på steder, hvor der er behov for stor fleksibilitet, bruges mobile rumopdelere til at adskille funktioner og aktiviteter. F.eks. fleksible vægge i form af reoler eller bokse, der udfoldet fungerer som lette vægge. Dette giver god mulighed for variation og fleksibilitet i institutionen, afhængigt af dagens program. Hvert rum skal bestykkes jf. sagsspecifikke bestykningslister, se eksempel på bestykningslister i afsnit 7, Appendiks. 4.3 AREAL- OG RUMBESKRIVELSER Indgange /vindfang Ankomstforholdene skal først og fremmest signalere imødekommenhed og overskuelighed for både børn og voksne samt understøtte overgangen fra det hjemlige til institutionen. Da indgangen og børnenes garderober er områder, der er voldsomt belastet på bestemte tidspunkter af dagen, er det vigtigt, at der etableres mere end en indgang i større institutioner. Der skal skabes plads til at der udenfor institutionens indgangspartier kan placeres en skraberist. Der skal placeres 2 slags måtter en skrabemåtte og en tørremåtte indenfor. Skrabemåtten placeres nærmest på døren. Forsænket lamelmåtte (gummi) kan anbefales som skrabemåtte. Tørremåtten, skal være rengøringsvenlig og skal kunne holde fugt. Kokosmåtter og tynde tekstilmåtter kan ikke anbefales Børnenes garderobeområde Garderobens primære funktion er at give plads til af- og påklædning af børnene, men ud over dette generelle funktionsbehov, bør området også anskues som den følelsesmæssige grænseflade imellem hjemmet og institutionen og er som følge deraf også et formidlende og kommunikerende område. Garderobernes placering i institutionen skal være medvirkende til at skabe en naturlig overgang mellem ude og inde, både i forhold til ankomsten og til udearealerne. Garderoberne skal være indrettet med hylder, knager, informationstavler, m.m. og sidde mulighed for både børn og voksne. Garderoben skal være indrettet funktionelt til børnenes overtøj, sko og støvler, således at gulvarealet kan holdes frit. Garderobeområdet skal have en sådan størrelse, at der kan tænkes fleksibelt i forhold til en vuggestuegruppe eller børnehavegruppe og således, at rummene har kvalitet i begge tilfælde Tørrerum Tørrerummets primære funktion er at tørre børnenes tøj/sko efter en tur på legepladsen, eller en udflugt. Rummets tørrefunktion skal så vidt muligt fungere via alternative energiformer og skal være suppleret med en passende affugter og ventilation. Københavns kommune Funktionsprogram for daginstitutioner Side 19

20 Tørrerummene skal være placeret tæt på, eller i umiddelbar forlængelse af institutionens garderobeområder, således at det er muligt at hente tøj fra tørrerummet og direkte ud til garderoben uden at skulle igennem eksempelvis fælleseller grupperum. Ved til- og ombygninger kan tørrerummet erstattes, eller suppleres af tørreskabe, der kræver afkast til det fri. Vær opmærksom på, at der ikke må placeres tørreskabe i flugtvejsområder. Tørrerummet kan ses som en slags bryggers og kan evt. forsynes med udslagsvask og gulvafløb Grupperum Grupperummet er børnegruppens faste base, udgangspunktet for barnets sociale integration, og derved grundstenen i bygningen og i institutionens liv. Grupperummets centrale rolle bevirker, at rummet naturligt danner ramme om mange forskellige aktiviteter i løbet af en dag. Rummet bør derfor arkitektonisk underbygge de mange pædagogiske aktiviteter ved at tilgodese fleksibilitet og rumlig variation, og ved at være oplevelsesrigt og inspirerende. Grupperummene må derfor gerne have forskellige rumlige karakterer for derigennem at forstærke det personlige og gruppemæssige tilhørsforhold. Grupperum må ikke placeres enkeltliggende på en etage. Grupperummene bør placeres parvis og evt. med dør imellem, således at de kan arbejde sammen i teams. Grupperummene skal som udgangspunkt opdeles i mindre, men sammenhængende rum med faste vægge, hvor det er nemt for personalet, at holde opsyn med børnene. En del af grupperummet skal dermed kunne fungere som hvilerum. Hvilerummet må ikke fungere som gennemgangsrum, eksempelvis for puslerummet. Hvilerummet skal være forsynet med dagslys. Nogle af vinduesåbningerne skal placeres i børnenes øjenhøjde, og den generelle lys oplevelse i rummet skal være afvekslende Puslerum/forrum/børnetoilet/børnebadeværelse BUF anbefaler at der ikke er en direkte adgang imellem grupperum og puslerum, da der i grupperummet indtages mad og der deraf afledes en del krav fra fødevarestyrelsen, som gør det vanskeligt at disponere de tilgængelige m² på en hensigtsmæssig måde. Adgang mellem grupperum og puslerum kan foregå gennem gangareal eller garderobe. Københavns kommune Funktionsprogram for daginstitutioner Side 20

21 Principskitse: puslerum og grupperum adskilt ved hjælp af gangareal. Facadeliggende vindue giver mulighed for naturlig ventilation. Puslerum tilpasses ved monteringen om det er til brug for en vuggestuegruppe eller børnehavegruppe. Med udgangspunkt i de arbejdsmiljø- og fødevaremæssige krav til puslerum og tilstødende lokaler har fagforvaltningen opstillet følgende krav og retningslinjer til disponeringen af rummene: Der skal etableres en løsning for visuel kontakt, puslerum og grupperum imellem, så personalet kan følge med i grupperummet, samtidig med at der pusles. Af arbejdsmiljømæssige hensyn tilstræbes det at der i puslerummet er mulighed for naturlig ventilation i form af ovenlys eller facadeliggende vindue. Facadeliggende vinduer i puslerum skal være børnesikrede. Hver pusleplads skal disponeres så der opnås et godt ergonomisk arbejdsmiljø. Der skal etableres børnetoiletter, hvor hvert toilet skal indrettes med afskærmninger inkl. klemfri døre. Afskærmningerne skal være skillevægge af god og robust. Højden på afskærmningen og evt. døre skal være 1,4 m fra gulv til overkant. Der må være max. 89 mm frihøjde under skillevægge eller døre. Omkring børnetoilettet skal der være plads til voksenhjælp. Låse skal nemt kunne åbnes udefra. Et af institutionens puslerum skal etableres med brusemulighed til at bruse et barn. Der skal der i den opvarmede del af bygningen etableres et ude toilet, med direkte adgang til det fri. I tilfælde af at det ikke er muligt at adskille grupperum fra puslerum gennem gangareal eller garderobe skal der tages hensyn til at puslerummets arbejdsfunktioner afføder en del lugtgener og det derfor er vigtigt at puslerummet disponeres på en måde at adgangen til frisk luft, enten via ovenlys vinduer eller facadeliggende vinduer prioriteres højt. Ligeledes stilles der krav om et forrum til puslerummet, i tilfælde af at en adskillelse af grupperum og puslerum ikke er muligt. Et forrum defineres som et gangareal/område man går igennem, inden man kommer ind i selve puslerummet. Det er ikke nødvendigvis en sluse med en dør i hver ende, men nærmere et område som klart adskiller grupperummet fra puslerummet. Der skal dog stadig være en dør ind til selve puslerummet. Ved mindre ombygninger af en eksisterende daginstitution, kan man møblere sig til en adskillelse. Adskillelsen behøver ikke at være fra gulv til loft, men være en adskillelse i afstand, og samtidig en mindre fysisk adskillelse i form af eksempelvis nogle reoler, eller lette skillevægge der tydeligt adskiller områderne. Der skal dog stadig være dør ind til selve puslerummet. Løsningen skal aftales nærmere med BUF. Puslerum i børnehavegrupper indrettes ud fra nedenstående: 1 stk puslebord pr. gruppe 1 stk børnetoilet og 1 stk alm. toilet pr. gruppe, med fleksibel afskærmning toiletterne imellem. 2 stk vaskerender med tre vandhaner i hver pr. gruppe Puslerum til vuggestuegrupper indrettes ud fra nedenstående: 2 stk pusleborde pr. gruppe 2 stk børnetoiletter 1 stk vaskerende med tre vandhaner pr. gruppe Da puslerum skal indrettes fleksibelt kan pladsen til det ekstra puslebord, som skal være forberedt for anvendelse til vuggestue, med fordel anvendes til montering af den ekstra vaskerende, som skal placeres for anvendelse til børnehave. I tilfælde af, at man lægger to grupperum således at de kan dele et puslerum, kan man med fordel indrette med installationer for tre pusleborde i stedet for fire, men stadig med to toiletter pr. gruppe. Københavns kommune Funktionsprogram for daginstitutioner Side 21

22 Principskitse: adgang til puslerum gennem forrum. 2 grupper kan dele puslerum og forrum Udetoilet Der skal være direkte adgang fra legeplads og der skal være vindue for dagslys Fællesrum Fællesrummet skal kunne anvendes til større samlinger af børn og voksne f.eks. til teaterforestillinger, julesamlinger og lign. I større institutioner skal der etableres funktionsopdelte områder til enkelte grupper, i form af fysisk aktivitet, værkstedsbrug, eller et område mellem ude og inde. I bestræbelserne på at opretholde nærhedsprincippet det små i det store (se 4.2 Generelle retningslinjer), skal der arbejdes med at optimere de kvadratmeter, der er afsat til fællesrum /værksteder jf. arealparadigmet, se Appendiks. Der etableres et pædagogisk køkken pr. 5 grupper i forbindelse med fællesarealerne. Arealet hertil er indeholdt i fællesrummets kvadratmeter. Antallet og bestykningen af pædagogiske køkkener bør i øvrigt overvejes afhængig af det konkrete projekt. Eksempelvis hvis pædagogisk køkken er placeret umiddelbart i nærheden af produktionskøkken, kan opvaskemaskine undlades, og opvask kan i stedet køres til produktionskøkkenet. Et evt. udekøkken kan med fordel tænkes i forlængelse af det pædagogiske køkken, så de kan fungere i et samspil. De mindre fællesområder bør ligge i nær tilknytning til de enkelte grupper i institutionen, således at fællesskabet i de mindre gruppeenheder bevares. Det er vigtigt at fællesarealet ikke bliver et gennemgangsrum, hvor usynlige gang linjer gennemløber arealet på kryds og tværs, da det begrænser rummets anvendelsesmuligheder. Hvor fællesrum har direkte adgang til udendørs lege-/opholdsarealer skal der beregnes plads til tørremåtte, med samme krav som gør sig gældende under indgang/vindfang. Københavns kommune Funktionsprogram for daginstitutioner Side 22

23 Det skal indtænkes i planløsningen, at fællesrummet skal kunne anvendes til opsamlingsrum for en udflytterinstitution. Fællesrummet skal derfor være hensigtsmæssigt placeret i forhold til adgangsforhold, køkken og toiletfaciliteter og der skal kunne etableres garderobeforhold på hensigtsmæssig vis. Ved opsamlingsstedet etableres m², svarende til 50 % af de indskrevne børn, resten skønnes at blive afleveret og hentet ved bussen. Gangarealer/zoner må ikke medregnes. Ved etablering af opsamlingsfaciliteter, skal der være mulighed for, at en bus kan køre til og fra institutionen på forsvarlig vis, samt tages højde for børnenes sikkerhed ved transport til og fra bussen Gangarealer Lange gange er i reglen triste, hvis de ikke har anden funktion end at være forbindelseslinje. Gangarealet kan ved en bevidst planlægning og indretning blive en del af et mindre fællesareal med sin helt egen legeværdi og rumlige karakter, som er med til at skabe de små nærområder. Der skal tages hensyn til bygningens brandstrategi ved indretning af gangarealer. Vær opmærksom på, at flugtveje generelt ikke må brandbelastes, der må dog gerne placeres børnegarderober, dog ikke i trappeopgange. Eksempel på gangareal med rumlig karakter, Daginstitutionen Grøndalen Depoter Der skelnes imellem to slags depoter: fællesdepot og nærdepot. Fællesdepot Af økonomiske årsager indkøber institutionerne ofte store partier af diverse varer, som opmagasineres i fællesdepoterne. Fællesdepotet skal placeres så der er nem adgang for varelevering. Københavns kommune Funktionsprogram for daginstitutioner Side 23