Da der samtidig er kommet anlægsprojekter i Egedal kommune, og derved øget vandtilførelser til vandløb, er det den helt forkerte vej at gå.

Transkript

1 Rasmus Kierudsen Fra: Sendt: 5. marts :18 Til: CTM - Regulativ Emne: Indsigelse Værbro Å Kategorier: Journaliseret på 16/ Fællesregulativ for Værebro Å system Hermed indsigelse mod fælles regulativ for vandløb Værbro å og opland, da der er forringelse af vandløbsvedligeholdelse iforhold til de nuværende regulativer. Da der samtidig er kommet anlægsprojekter i Egedal kommune, og derved øget vandtilførelser til vandløb, er det den helt forkerte vej at gå. Fælles regulativet er hverken til gavn for naturen ej heller til gavn for vandafledningen, så vi lodsejerer kan passe vores arealer. Til information, synes jeg det er under alt kritik, at denne hørring blot bliver lagt ud på Egedals hjemmeside, da resultatent vil få stor betydning af de indvolverede lodsejer. Ikke alle har tid til at sidde bag computeren, for at holde øje med div. hørringsfrister.! Ved evt. spørgsmål til ovenstående, er I vlkomne til at ringe eller skrive en mail. Mvh Peder Grønlund Tlf mail: pif@rasmussen.mail.dk Overdrevsvej Smørum 1

2 Egedal kommune Dronning Damers vej Ølstykke Smørum den 5/3-17. Der gøres hermed indsigelse, mod de nye regulativ planer og indskrænkning af vandløbs vedligeholdelse. Med hensyn til Vejle å og dens tilløb ønsker vi at gøre indsigelser imod jeres reducering af vandløbs vedligeholdelsen. For med Tværvejen og Frederikssundsmotorvejens yderligere tilløb af vej af vanding, var det en betingelse, at regulativet blev bibeholdt for disse vandløb og ikke forringede afløbs forholdene, i det grødeskæring og oprensning skal bibeholdelse efter nuværende regulativer. Jævnlig oprensning af sandaflejring, ved udløbet fra Vejlemose skal bibeholdes og forbedres. Sand aflejringen foran udløbet fra Vejlemose, er desuden forstærket af at Egedal kommune ødelagde strøm renden, ved oprensning da de overtog vedligeholdelse af Vejle å fra Københavns amt. Strøm randen var etableret af Københavns amt. De specielle forhold for Vejle å, og vejlemose blev forevist to medarbejder fra Egedal kommune, inden Egedal kommune skulle påbegynde vedligeholdelse af Vejle å. Vores råd og vejledning blev der ikke lyttet til, og oprensning og grødeskæring af Egedal kommune, har været mangelfuld og under regulativ mæssige standard. Skalepæle med målangivelse som aftalt, skal genetableres, så de svare til nuværende regulativ angivelse. Det er desuden en betingelse, at bibeholde bestående regulativ planer for Værebro å. Med Venlig Hilsen Allan Grønlund Nonnemosen 14B 2765 Smørum

3 Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej Ølstykke Att: Rasmus Kierudsen Skrivelse sendt til: Sorø d. 2. oktober 2016 Indspil og indsigelse til Fællesregulativ for oplandet til Værebro Å På vegne af Vandløbslav for Roskilde kommune fremsendes hermed indspil og indsigelse til Fællesregulativ for oplandet til Værebro Å. Vandløbslavet for Roskilde kommune har stor respekt og forståelse for, at administrationen af vandløbene skal være så let som mulig, og at der kan være mange forhold, der med fordel kan ensrettes i forhold til de eksisterende regulativer. Det er imidlertid vandløbslavets opfattelse, at ønsket om ensretning af regulativerne i fællesregulativet skaber afgørende forringelser for lodsejerne i forhold til de nuværende regulativer. Det drejer sig om følgende forhold: Forringelse af vandføringsevnen. Forringelse af lodsejernes retssikkerhed Manglende målrettet fokus på vandløbsforhold I forhold til Roskilde Kommune er Vandløbslavet for Roskilde kommune stillet i udsigt, at der ved regulativrevision skal ske en reel inddragelse af vandløbslavet. Det er derfor ærgerligt og ikke efter aftale, at vandløbslavet først inddrages, når der for oplandet for Værebro Å er lavet et udkast til fællesregulativ. Vandløbslavet ville gerne være kommet med indspil til udformningen af et nyt udkast inden det var skrevet, så man havde haft en diskussion af regulativets udformning. Fællesregulativet er alt for omfattende: Overordnet set er fællesregulativet alt for omfattende og fremstår som et stort komplekst værk på 64 sider. Derudover kommer en redegørelse på 20 sider. Eksempelvis er detailregulativet for Værebro å på 39 sider. En landmand skal således læse 123 sider for at orientere sig om sine rettigheder og pligter. Fællesregulativet store størrelse strider imod Naturstyrelsens anbefalinger i Udarbejdelsen af vandløbsregulativer, Erfaringsopsamling og ny viden, Af det fremgår, at tillægsregulativ kan udarbejdes i forbindelse med ændring af bestemmelser om vedligeholdelse med henblik på at sikre opfyldelse af miljømålene eller ved ændring af datoen for regulativets revision. Man skal dog være opmærksom på, at tilstedeværelsen af et eller flere tillægsregulativer kan øge muligheden for fejltolkning af VI SKABER VIDEN, VÆKST OG VÆRDI Gefion I Fulbyvej 15 I 4180 Sorø I I info@gefion.dk I gefion.dk

4 regulativbestemmelserne for det enkelte vandløb, idet administrative bestemmelser ikke længere kan læses i ét dokument. Endvidere fremgår det, at Det er vigtigt at have fokus på, at samlingen af regulativbestemmelserne ikke går ud over læseligheden af regulativet. I Slagelse laver de nye detailregulativer som er på 9 sider let, præcis, overskueligt og forståligt. Inklusiv redegørelse og bilag skal man som bredejer kun læse 40 sider. Fællesregulativet for Værebro Å systemet ligner til forveksling et Fællesregulativ udarbejdet for Næstved Kommune. Fællesregulativet i Næstved blev i sin helhed kasseret på grund af mange fejl og mangler og det uhensigtsmæssige omfang. Ekstraordinær vedligeholdelse I en række detailregulativer har der efter en konkret vurdering været indsat bestemmelser om ekstraordinær grødeskæring. Niras anfører i Redegørelsen, at Ekstraordinær vedligeholdelse ikke kan omfattes af regulativets vedligeholdelsesbestemmelser, da disse kun kan omhandle sædvanlig vedligeholdelse. Denne konklusion bygger ifølge Niras på en dom fra højesteret. Danske Vandløb har fået udarbejdet et notat fra SEGES vedr. tolkningen af omtalte højestretsdom. Notatet fra SEGES tager udgangspunkt i en artikel i Tidsskrift for Miljø skrevet af Professor dr. jur. Peter Pagh. Ifølge Peter Pagh og SEGES så udelukker den omtalte dom ikke, at gældende bestemmelser om gennemførelse af ekstraordinær vedligeholdelse i ekstraordinære situationer ikke kan videreføres ved en revision af et regulativ. Endvidere er det SEGES opfattelse, at der også for vandløb, hvor der ikke i dag gælder en bestemmelse om mulighed for ekstraordinær vedligeholdelse, er mulighed for i et kommende regulativ at fastsætte bestemmelser om ekstraordinær vedligeholdelse under visse forudsætninger. Niras og Professor dr. jur. Peter Pagh tolker således dommen fra højesteret forskelligt. Niras konklusion om, at Ekstraordinær vedligeholdelse ikke kan omfattes af regulativets vedligeholdelsesbestemmelser mangler en faglig og juridisk begrundelse. Fællesregulativet indeholder påbud og forbud Visse af dele af fællesregulativets indledninger og enkeltbestemmeser er formuleret så det for lodsejere kan opfattes som egentlige påbud. Eksempelvis bestemmelsen om hegning og bevaring af skyggegivende beplantning. Bestemmelsen om at dræn ikke må placeres dybere end 20 cm over regulativmæssig bund, er udformet som et forbud. Påbud betragtes som afgørelser i forvaltningslovens forstand og skal således leve op til forvaltningslovens krav til proces og indhold, dvs. krav om forudgående partshøring, 2

5 begrundelse og klagevejledning mv. Et påbud eller et forbud er således konkrete afgørelser, som kræver en konkret og individuel vurdering af de faktiske forhold. Inden der træffes en afgørelse om påbud eller forbud, skal berørte lodsejere skriftligt underrettes om sagen og gøres bekendt med sine muligheder for adgang til aktindsigt og til at udtale sig efter forvaltningsloven (jf. 77 stk 1). Forbuddet mod dræning under en vis dybde kan også være i strid med vandløbslovens 3 stk 1, da det ikke er vurderet om de 20 cm over regulativmæssig bund er den nødvendige dybde. Problemet med formuleringerne vedr. forbud/påbud i Fællesregulativet er, at kommunen under hensyntagen til vandløbslovens hovedformål, skal foretage en konkret vurdering af det enkelte vandløb og de hertil knyttede interesser og det gør man ikke i fællesregulativet. Forbud mod at sætte skøn under regel I forvaltningsretten gælder en grundsætning om, at kommunen som udgangspunkt har pligt til at lave et individuelt skøn, og at forvaltningen derfor ikke må erstatte den individuelle afvejning af interesser med anvendelsen af en generel fremsat regel. Forvaltningen må derfor som udgangspunkt ikke på forhånd opstille regler for begrænsninger, hvis det individuelle skøn dermed sættes under en fast regel. Det er således ulovligt, hvis en regel fører til, at kommunen ikke laver et individuelt skøn. Flere af Fællesregulativets bestemmelser, vedrører ekstraordinær vedligeholdelse, dræning, grødeoptagning, kontrolmåling mv. Disse bestemmelser, har uanset deres generelle karakter, betydning for både vandløbenes vandføringsevne, målopfyldelse eller kontrol. Ved at ensrette de generelle bestemmelser for hele vandløbssystemet, kan det antages, at kommunen anvender reglerne så firkantet, at den individuelle vurdering af de enkelte vandløb i praksis er bortfaldet = ulovligt. Eksempelvis når forbuddet mod dræning under en vis dybde gøres til en generel regel, så foretages der ikke en individuel skøn om behovet for den nødvendige drændybde, som alt andet lige er forskellig fra vandløb til vandløb dermed sættes skøn under regel, hvilket er ulovligt. Manglende målrettet fokus Forslaget til fællesregulativet generaliserer forhold som i stede burde målrettes de enkelte vandløbsforhold. Vandløbene i fællesregulativet har vidt forskellige miljømål og afvandingsmæssige interesser, hvilket forslaget til fællesregulativet ikke forholder sig til. Eksempelvis ensretter fælles- 3

6 regulativet grødeskæringsterminer, skæring af urtevegation på brinkerne og beplantning på vandløb med vidt forskellige miljømål. Forslaget til fællesregulativet medfører derfor en unødig binding af vandløbsmyndighedens handlemuligheder via gennerelle formuleringer i forhold til tidens krav om målrettede løsninger i forhold til miljømålet. Ifølge Cirkulære om vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden i regulativet fastlægge vedligeholdelsen på baggrund af den målsætning, der er for det pågældende vandløb. Samtidig skal det sikres, at de bestående afvandingsmæssige interesser fortsat tilgodeses. Når forslaget til fællesregulativet fastsætter en fælles slutdato for grødeskæringstermin d. 15. nov. tilgodeses de afvandingsmæssige interesser ikke, da slutdatoen for grødeskæringsterminen ikke afspejler lodsejernes behov for færdsel på markerne. Derimod vil en sen grødeskæringstermin ikke være et problem på vandløb, hvor der ikke er afvandingsmæssige interesser. Grødeskæringsterminer (især slutterminen) skal derfor målrettes de enkelte vandløbsforhold, og ikke bestemmes i et generelt fællesregulativ. Lignende forhold gør sig gældende mht. skæring af urtevegation på brinkerne, hvor forslaget binder vandløbsmyndighedens handlemuligheder uden hensyntagen til de individuelle vandløbsforhold og fremtidige klimaudfordringer. Klimaudfordringer kan med forslaget ikke løses ved skæring af urtevegetationen på brinkerne. På mindre vandløb foreslår vandløbseksperter som f.eks. Bjarne Moeslund 1, Orbicon, mere slåning af brinker mod mere skånsom vedligeholdes i bunden af vandløbet. Ovenstående argumentationer underbygges endvidere med, at Natur & Landbrugskommissionen har fastslået behov for mere målrettede indsatser - også på vandløbsområdet, hvilket forslaget ikke ligger op til. Grødeskæring Terminer. Grødeskæring foreslås fortaget mellem 1. maj og 15. november. 15. november er alt for sent. Grødeskæringen skal afspejle lodsejernes behov for at kunne færdes på markerne, specielt når der skal høstes. I forhold til afgrødesammensætningen i Egedal er der ingen behov for grødeskæring i november måned. Grødeskæring efterår bør afsluttes 15. oktober eller langt tidligere. Hvis der er behov for en senere grødeskæring kan den foretages i forbindelse med ekstraordinær grødeskæring med begrundelse i høj vandstande, kraftig grødevækst eller for at sikre miljøet i vandløbet. Anvendelse af grødeskæringsterminer sikrer, at det bliver målbart for alle parter at kontrollere, hvorvidt grødeskæringspligten er opfyldt. Retskravet til grødeskæringen bindes op på terminen og derfor skal terminen afspejle lodsejernes afvandingsbehov. Ellers kan myndigheden ikke stilles til ansvar for en rettidig grødeskæring i forhold til afvandingsinteresserne. 1 Vejledning om grødeskæring i vandløb. By- og Landskabsstyrelsen. Juli

7 Det anerkendes, at på visse vandløbsstrækninger hvor der ikke er afvandingsinteresser, kan grødeskæring frem til 15. november være uproblematisk. Slutterminen for grødeskæring skal ikke være en del af fællesregulativet, men bibeholdes som individuelle og forskellige datoer i de enkelte vandløbsregulativer. Slutterminen skal afspejle tidligere erfaring og lodsejers behov for grødeskæring, hvilket er variabelt i forhold til geografi, afgrødesammensætning m.m. Derudover afhænger slutterminen af, om der er meget grødevækst i vandløbet, hvilket over tid også er variabelt. Skæring af urtevegetation på brinkerne. Det anføres, at urtevegetation på brinkerne som udgangspunkt ikke skæres. Stort set alle nuværende regulativer giver mulighed for slåning af urtevegetationen på brinkerne, hvorfor fratage sig den mulighed? Forslagets tekst omkring skæring af urtevegetation på brinkerne er helt uacceptabelt af følgende årsager: 1. Forslaget strider mod vandløbslovens Forslaget strider mod vandløbslovens 1 og Manglende beskrivelse af konsekvenser i forhold til jordbrugsinteresser i redegørelsen, jævnfør bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb 2 4. Misforstået ensidig varetagelse af miljøinteresser 5. Manglende målrettethed i fællesregulativet 6. Manglende fremtidssikring i forhold til klimaforandringer Kontrolmålinger af skikkelse og/eller vandføringsevne. Vandløbslavet har forståelse for, at nogle vandløb er stabile og andre ustabile og behovet for opmåling derfor er forskelligt. Der er imidlertid en risiko for, at vandløb som gennem længere tid ikke bliver vedligeholdt ændrer deres fysiske tilstand i forhold til den tilstand, der er fastsat i regulativet, og ikke længere må renses op. Det skyldes, at en genopretning af den tidligere tilstand kan have karakter af en regulering, som kræver både tilladelse efter vandløbsloven og dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbsmyndigheden kan ikke dispensere for et lodsejerkrav om oprensning, da en væsentlig jordbrugsinteresse eller anden økonomisk interesse ikke i sig selv er nok til at give en dispensation i forhold til naturbeskyttelseslovens 3. Opmålinger af vandløbene er derfor lodsejernes sikkerhed for, at regulativet er overholdt. Derfor skal der foretages så hyppige kontrolmålinger af vandløbene, at det forhindrer en tilstandsændring, som afviger fra den tilstand der er fastsat i regulativet. Kontrolopmålinger skal derfor i udgangspunktet ske minimum hvert 5 år. Af redegørelsen skal det fremgå, om vandløbsmyndigheden kan stilles økonomisk ansvarlig, hvis en kontrolopmåling efter 10 år gennemføres for sent, og at det derfor ikke er muligt, i forhold til naturbeskyttelseslovens 3, at rense vandløbet op til regulativmæssig tilstand. Bestemmelsen om opmåling skal ikke medtages i fællesregulativet, da opmålingsbehovet er strækningsrelateret og derfor skal fremgå af det enkelte regulativ for vandløbet og ikke kan 5

8 ensrettes i et fællesregulativ. Alternativt skal kontrolopmålinger ifølge fællesregulativet i udgangspunktet ske minimum hvert 5 år. Kontrolmålinger af skikkelse og/eller vandføringsevne beskrivelse af kontrol fortage på tre trin Fællesregulativet beskrivelse af kontrol foretaget på tre trin er problematisk i forhold til vandløbslovens bestemmelser. I trin 2 forslåes en beregning af tværsnitsarealet, hvis det så overskrides skal der efterfølgende foretages en vandspejlsberegning. Umiddelbart virker det som dobbelt arbejde, at der først skal foretages en beregning af tværsntittet for herefter at foretage en vandspejlsberegning. Ved afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnet ved den såkaldte Åmose Å-sag blev det fastslået, at beregninger af tværsnitsarealer ikke opfylder vandløbslovens bestemmelser om beskrivelse af vandløbets vandføringsevne beskrevet ved en skikkelse eller vandføring målt i f.eks. m3/sek. Holbæk kommunes anvendelse af tværsnitsarealer blev dermed underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet. Det virker således underligt, at man for Fællesregulativet i Egedal Kommune vil anvende en beregningsmetode, som ikke opfylder vandløbslovens bestemmelser, og er underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet. Oplægning af grøde Det anføres at den afskårne grøde kastes så højt op som praktisk muligt. Den afskårne grøde skal kastes over øverste vandløbskant, ellers falder grøden tilbage i vandløbet, og bredejeren kan ikke forpligtes til at fjerne afskåret grøde fra brinkerne, da han ikke har brugsretten over brinkerne. En generel tekst om, afskåret grøde kastes så højt op som muligt er i strid med vandløbslovens 27 stk. 3, hvor det anføres, at afskåret grøde skal optages, medmindre grøden ikke er til skade for vandløbet eller det vandområde, vandløbet udmunder i. Det fremgår ligeledes af Cirkulæreskrivelse om optagning af afskåret grøde i forbindelse med vandløbsvedligeholdelse, at det følger af forarbejderne til vandløbsloven herunder til bestemmelsen i lovens 1, at vandløbsmyndigheden ved administrationen af bestemmelserne i 27, stk. 3 i vandløbsloven skal sikre, at den afskårne grøde altid opsamles i forbindelse med vedligeholdelsen af vandløb, hvortil der er knyttet de under pkt. 2 omtalte interesser m.v. Under pkt. 2 fremgår, at den afskårne grøde skal opsamles som et led i sikringen af en vandløbskvalitet som foruden at tilgodese de miljømæssige hensyn skal varetage bl.a. flg. interesser ved vandløbene og vådområderne: - afstrømning, - vandindvinding, - rekreativt og erhvervsmæssigt fiskeri, - sejlads, - anden rekreativ udnyttelse herunder badning. Teksten i fællesregulativet er derfor ikke i overensstemmelse med gældende lovgivning jævnfør vandløbslovens 27 stk. 3 og Cirkulæreskrivelse om optagning af afskåret grøde i forbindelse med vandløbsvedligeholdelse. 6

9 Bortskaffelse af grøde Det anføres, at bredejer skal bortskaffe materialet inden 15. november, hvilket kan være en meget kort frist, da grødeskæringen jævnfør grødeskæringsterminen i Fællesregulativet kan foretages helt frem til den 15. november. Der er dermed ikke sammenhæng i Fællesregulativet mellem bestemmelserne. Beplantning Hvis bredejere påbydes at bevare den skyggegivende beplantning, så overtager kommunen også den fulde vedligeholdelse af beplantningen jævnfør bemærkningerne til vandløbsloven. Opsamling: Ønsket om ensretning af regulativerne i fællesregulativet skaber afgørende forringelser for lodsejerne i forhold til de nuværende regulativer Der synes ikke at være fortaget en konkret vurdering af, hvorvidt bestemmelserne i Fællesregulativet rent faktisk kan ensrettes eller ophæves og konsekvensen heraf for det enkelte vandløb. Fællesregulativet er alt for omfattende Fællesregulativet for Værebro Å systemet ligner til forveksling et Fællesregulativ udarbejdet for Næstved Kommune. Fællesregulativet i Næstved blev i sin helhed kasseret på grund af mange fejl og mangler og det uhensigtsmæssige omfang. Niras konklusion om, at Ekstraordinær vedligeholdelse ikke kan omfattes af regulativets vedligeholdelsesbestemmelser mangler en faglig og juridisk begrundelse og er i strid med Professor dr. jur. Peter Pagh opfattelse og Notat udarbejdet af SEGES til Danske Vandløb. Fællesregulativet indeholder påbud og forbud, som kræver en konkret og individuel vurdering af de faktiske forhold. Forbud mod at sætte skøn under regel Manglende målrettet fokus Grødeskæringen skal afspejle lodsejernes behov for at kunne færdes på markerne, 15 nov. er i den forbindelse alt for sent i forhold til afvandingsinteresser. Forslagets tekst omkring skæring af urtevegetation på brinkerne er helt uacceptabelt Opmålinger af vandløbene er lodsejernes sikkerhed for, at regulativet er overholdt. Derfor skal der foretages så hyppige kontrolmålinger af vandløbene, at det forhindrer en tilstandsændring, som afviger fra den tilstand der er fastsat i regulativet. Kontrolopmålinger skal derfor i udgangspunktet ske minimum hvert 5 år. Fællesregulativet vil anvende en beregningsmetode til kontrol af vandføring, som er underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet. Teksten om oplægning af grøde er ikke i overensstemmelse med gældende lovgivning Teksten om beplantning er misvisende, ved påbud om bevarelse af skyggegivende beplantning, så overtager kommunen også den fulde vedligeholdelse af beplantningen 7

10 Det må konkluderes, at udkastet til Fællesregulativ for oplandet for Værebro Å indeholder alt for mange fejl og mangler. Derudover har udkastet et alt for stort og uhensigtsmæssigt omfang. Hvis udkastet bliver vedtaget vil det medføre en lang række unødvendige bindinger på vandløbsmyndighedens handlemuligheder, og det lever ikke op til tidens krav om målrettethed. Udkastet er heller ikke fremtidssikret i forhold til kommende behov for klimatilpasninger. Vandløbslavet for Roskilde kommune opfordrer til, at man henter erfaringer fra øvrige kommuner, hvor man er langt med revision af regulativerne eksempelvis Slagelse. I Slagelse er der sket en reel inddragelse af alle interessenter i et oprettet Vandråd, som fra start til slut er blevet brugt i forbindelsen med udarbejdelsen af nye regulativer. Resultatet er blevet regulativer som er lette, korte, præcise, overskuelige og forstålige som alle organisationer kan bakke op omkring. Vandløbslavet opfordrer Egedal til at følge eksemplet fra Slagelse. På vegne af Vandløbslavet for Roskilde kommune Med venlig hilsen Erik Hansen Blegmand Erhvervspolitisk konsulent ehb@gefion.dk 8

11 Vandløbslaug for Værebro Å Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej Ølstykke Att: Rasmus Kierudsen Fremsendt pr. til Hermed følger Vandløbslaug for Værebro Å s høringssvar med anbefalinger og bemærkninger til det fremlagte: Forslag til fællesregulativ for Værebro Å-system, Udkast 8. november Bemærkninger og anbefalinger er udarbejdet som vurderinger af hhv.: 1. Juridiske forhold, hvor regulativforslaget vurderes i strid med gældende lovgivning 2. Forhold vedrørende miljø og klimatilpasning 3. Andre specifikke forhold Bemærkningerne er endvidere anført med henvisninger til de enkelte afsnit i forslaget. Indledningsvist skal anføres, at det foreliggende forslag til Fællesregulativet for Værebro Å- system til forveksling ligner Fællesregulativ udarbejdet for Næstved Kommune. Fællesregulativet i Næstved blev i sin helhed kasseret på grund af mange fejl og mangler og det uhensigtsmæssige omfang. 1. Juridiske forhold Afsnit 4.1: Grødeskæring: 2. Afsnit anbefales helt slettet da formuleringen er i strid med vandløbslovens 16, der fastlægger, at regulering af et vandløb udelukkende vedrører ændring af vandløbets skikkelse, herunder vandløbets forløb, bredde, bundkote og skråningsanlæg. Anbefalingen skal endvidere ses i lyset af konklusionerne fra Naturstyrelsens undersøgelse: Afprøvning af forslag til metode til konsekvensvurdering af ændret vandløbsvedligeholdelse, Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 49, I rapporten konkluderes det: At man selv ikke med gode opmålings- og afstrømningsdata til rådighed vil kunne beregne effekterne af ændret vedligeholdelse på afvandingstilstanden med den ønskede nøjagtighed. Dette betyder, at der i virkeligheden er en betydelig usikkerhed forbundet med overhovedet at kunne forudse effekten af en ændret vandløbsvedligeholdelse. Grødeskæring i vandløb er en vedligeholdelsesmæssig foranstaltning og fastlagte strømrendebredder i regulativerne er således ikke grundsætninger. Disse kan ændres ved tillæg til de eksisterende vandløbsregulativer, når der foreligger en situation som objektivt påkræver ændringer. Afsnit Oprensning. Metoder: Formuleringen: Der må ikke graves i fast bund samt overhængende brinker er i strid med vandløbslovens 27, idet overhængende brinker kan medføre at de enkelte regulativers bestemmelser om, at vandføringsevnen ikke må reduceres, kan nødvendiggøre at overhængende brinker må reduceres eller fjernes.

12 Såfremt overhængende brinker overlever én sæson, har de ændret fra at udgøre vegetation til at blive en del af vandløbets skikkelse. Er dette tilfældet vil manglende bortgravning af overhængende brinker være en ulovlig regulering af vandløbet, der kun kan gennemføres i medfør af VL s 16 og 17. Ønsker vandløbsmyndigheder, at de overhængende brinker får størrelser og omfang, som reducere vandføringen må der vedtages ændringer efter lovens kapitel 8. Forslag til ændring af tekst: Der må ikke graves i fast bund samt overhængende brinker, med mindre dette medføre en reduktion af vandføringesevnen eller skikkelsen som fastlag i det enkelte regulativ. 2. Forhold vedrørende miljø og klimatilpasning Afsnit Grødeskæring. Terminer Bestemmelse: Grødeskæring udføres i perioden: 1. maj 15. november. Grødeskæringsperioden foreslås at være 1. maj 15. oktober. Der gives følgende begrundelse: September og oktober er såtid for vinterafgrøder og efterafgrøder. Der er i stigende grad lovkrav om flere efterafgrøder på de danske marker. Dette indebærer logisk også mere aktivitet på markerne i denne periode. Mange landmænd vil så hurtigt som muligt efter høst, der kan variere fra juli til september, så vinter- og efterafgrøder for at udnytte jordens frugtbarhed og næringsstoffer. Dette begrænser i øvrigt også udvaskning af næringsstoffer. Et andet forhold er, at tidlig forekomst af vinter samt våde efterår helt ville kunne forhindre grødeskæringen. Anvendelse af grødeskæringsterminer sikrer, at det bliver målbart for alle parter at kontrollere, hvorvidt grødeskæringspligten er opfyldt. Retskravet til grødeskæringen bindes op på terminen og derfor skal terminen afspejle lodsejernes afvandingsbehov. Ellers kan myndigheden ikke stilles til ansvar for en rettidig grødeskæring i forhold til afvandingsinteresserne. Når de kendte ændringer i nedbørssammensætningen med mere nedbør i sensommeren (30 % mere i august) og mindre nedbør i efterårsmånederne oktober og november kan det undre at fællesregulativforslaget ikke på ét eneste område søger at tage højde for disse forandringer for nedbøren, tvært imod. Ved at forlænge grødeskæringsterminen til 15. november vil dette tiltag faktisk direkte medvirke til at situationer med oversvømmelser på landbrugsarealerne forværres. 3. Andre specifikke forhold Afsnit Grødeskæring. Metoder Tekstafsnit vedrørende samlet tolerence for grødeskæring Tolerancens negative angivelse bør udgås, da strømrendebredden er et mindstekrav, der ikke bør underskrides. Negative angivelser for tolerancer vil også være i strid med de gældende regulativstrømrendebredder, der er angivet som intervaller, fordi der kan opstå usikkerhed om hvad strømrendebredden faktisk er fastlagt til.

13 Afsnit 4.3: Kontrolmålinger af skikkelse og/eller vandføringsevne De ændringer som foreslås mht. stikprøveopmåling med maksimalt 6 års og kontrolopmålinger med maksimalt 10 års intervaller er en betydelige reduktion i forhold til de nu gældende bestemmelser. Erfaringer fra konkrete strækninger i Værebro Å viser opmålinger, at der nemt på udvalgte skrækninger kan forekomme en bundhævning på 10 cm/år. Den reducerede opmålingsfrekvens vurderes i realiteten at fjerne den politiske og dermed den demokratiske kontrol med vandløbsvedligeholdelsen, da opmålingsfrekvensen vil kunne strække sig længere end 2 valgperioder til byråd. Stikprøveopmåling bør gennemføres med maksimalt 2 års intervaller og kontrolopmåling med maksimalt 4 års intervaller. Øvrig kontrol: Trin 1: Tilsyn: Den visuelle bedømmelse sikre ganske enkelt ikke tilstrækkeligt objektivitet og Trin 1 bør sammenskrives med Trin 2. Trin 1: Tilsyn &Trin 2: Pejling og beregning af tværsnitsareal Formuleringen: Over en længere sammenhængende strækning er alt for ukonkret og diffus, idet selv en kort strækning med forhøjet bundkote og/eller reduceret tværsnitsareal vil kunne medføre betydelig stuvning Oprensning. Metoder Formulering: For geometrisk skikkelse: Når vandløbsbunden ligger mere end 10 cm over den regulativmæssige bund Forslag til ændring ved tilføjelse af tekst: Vandløbsbundens beliggenhed regnes som gennemsnit af de nedstiksmålinger, som de lavest liggende målinger, der er udført indenfor bredden svarende til regulativmæssig bundbredde. For de enkelte regulativer, hvor der allerede ved tidligere revision er tilføjet +10 cm til bundkoten, som en bufferzone før oprensning (bl.a. Værebro Å og Damvad Å), skal 10 cm i alle afsnit ændres til 0 cm, idet der ellers vil være tale om defacto hævning af vandløbenes bundkoter med 10 cm. Af Værebro Å s gældende regulativ (afsnit 2.3.2) fremgår: Den teoretiske bundkote er generelt hævet 10 cm i forhold til tidligere bundkote, hvilket svarer til tidligere praksis, hvor oprensning ikke blev iværksat før der var aflejringer på op til 10 cm over den angivne bundkote. Ovennævnte formulering i regulativet sammenholdt med formuleringen i afsnit i fællesregulativforslaget medfører at der forsøges foretaget en regulering af bundkoten med +10 cm. Dette er endvidere tydeliggjort af afsnit (For teoretisk skikkelse): Der laves en vandspejls beregning på et profil, som svarer til regulativ-dimensionerne, hvor bunden er hævet med 10 cm. Søren Traberg Vestergaard Formand Vandløbslaug for Værebro Å.

14 Til kommunerne Roskilde, Frederikssund, Egedal, Furesø, Ballerup, Herlev og Gladsaxe pr. mail: 6. marts 2017 Høringssvar til Forslag til fællesregulativ for Værebro Å-systemet Vi sender her Danske Vandløbs bemærkninger til det fremlagte materiale. Et tidligere udkast til fællesregulativet har været i forhøring frem til 3. oktober I denne forbindelse indgav Danske Vandløb, sammen med Agrovi, i alt 15 bemærkninger, som vi, i given anledning, vedlægger her (se pdf fil Bilag_høringssvar forhøring_danske Vandløb og Agrovi ). Efterfølgende er der blevet udarbejdet en hvidbog, som indgår i høringsmaterialet på Egedal kommunes hjemmeside. Til vores beklagelse indeholder hvidbogen ikke størstedelen af vore bemærkninger; og der, hvor vi er nævnt, er gengivelsen af vore bemærkninger så misledende eller misvisende, at vi føler os fejlciteret. Med det som udgangspunkt, sammenfatter vi vore bemærkninger til det nu fremlagte forslag i de følgende punkter. Kritisabelt, at vandløbenes bundkote hæves med 10 cm i hele å-systemet De gældende vandløbsregulativer håndterer forskrifter omkring bundkote og oprensningsbehov forskelligt. I det materiale, der var i forhøring, blev der skelnet mellem regulativer, hvor der tolereres 10 cm aflejringer på bunden, før der udløses oprensning, og sådanne, hvor der ikke accepteres aflejringer på bundkoten. Denne forskel er ikke længere til at finde (afs ). I praksis betyder det, at vandføringsevnen i udvalgte vandløb er forringes, hvilket efter vandløbsloven kun er tilladt efter gennemførelse af reguleringsprojekter. Vi tvivler på, at den her valgte fremgangsmåde, nemlig at reducere vandføringsevnen via Fællesregulativet, ligger inden for Vandløbslovens rammer. Via Fællesregulativet skal der ikke ændres ved de enkelte vandløbs forskrifter omkring bundkote og oprensning. Grødeskæring ingen reduktion af strømrendernes bredde Grøden i vandløb vokser kraftigt i den varme årstid. Det er den gængse opfattelse, at den i regulativet angivne strømrendebredde kun skal være til stede direkte efter en grødeskæring. En given strømrende i et vandløb med svagt fald bliver i løbet af få dage forringet tydeligt. Den i afs fastskrevne tolerance på -10 % (eller -10 cm ved strømrender under 1 meter) på de angivne strømrender er efter vores mening lige med en tilsvarende forringet vandføring, hvilket vi vurderer, vil kræve gennemførelse af et reguleringsprojekt for at være i overensstemmelse med Vandløbsloven. Fællesregulativet skal ikke introducere en generel reduktion af de i de enkelte regulativer angivne strømrender. /

15 Høringssvar fra Danske Vandløb Forslag til Fællesregulativ for Værebro A-systemet side 2 Masterplan for grødeskæring og andre vedligeholdelsesaspekter Som også tidligere fremført, foreslår vi, at der hvert år udarbejdes et kort, der indeholder en masterplan, som synliggør, hvornår de enkelte vandløbsstrækninger skal vedligeholdes. På denne måde kan borgerne nemt følge med og tage deres forholdsregler (fx indhegning, flytning af dyr). Vi foreslår, at en sådan masterplan i første omgang indeholder terminer og status for grødeskæring, dvs. efter udført grødeskæring opdateres kortet. Det er oplagt at placere kortet på hjemmesiden. Siden kan denne masterplan/kortet udbygges, eksempelvis med borgernes indberetninger/iagttagelser omkring mistanke på aflejringer indberetning af driftsforstyrrelser (fx væltede træer i vandløbet) vandløbsstrækninger, som skal opmåles Tilsyn med og vedligeholdelse af rørlagte vandløbsstrækninger præciseres Forskrifterne i afs. 4.7 kan med fordel præciseres. Vi mener, at brønde skal kontrolleres hvert år. Desuden mener vi, at tømning af brøndenes sandfang bør iværksættes, når sandfanget er fyldt til 10 cm under bundkoten af brøndens afløbsrør. Ny afsnit 6.2 Efter afs. 6.1 foreslår vi følgende supplement: 6.2 Drænforhold ved åbnede strækninger I tilfældet af, at der åbnes en rørlagt strækning, skal vandløbsprofilen sikre, at de oprindelige dræntilslutninger har en afstand til ny bundkote på min. 20 cm, målt fra drænrørenes bundkote. Denne forskrift sikrer overholdelse af god hydraulisk skik og brug ved åbning af rørlagte strækninger. Uden denne minimumsafstand risikeres det, at drænsystemerne ikke virker, som de skal. Med venlig hilsen, Søren Hansen, soerhans@hotmail.com Sekretær, Danske Vandløb

16 FÆLLESREGULATIV - FORSLAG FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR VÆREBRO Å-SYSTEMET BALLERUP, EGEDAL, FREDERIKSSUND, FURESØ, GLADSAXE, HERLEV OG ROSKILDE KOMMUNE 2016 NIRAS A/S Herningvej 34A, Stuen 4800 Nykøbing F, CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: niras@niras.dk

17 Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Herlev og Roskilde Kommune 2016 September 2016 Ophavsret. Skabelonen er underlagt gældende dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder til skabelonen forbeholdes NIRAS A/S. 2

18 INDHOLD Indledning Oversigt over vandløb omfattet af fællesregulativet Grundlaget for regulativet Det retslige grundlag Formål Konsekvenser Gyldighed Miljømål Kort Vandløbenes skikkelse og/eller vandføringsevne Vandløbenes vedligeholdelse Grødeskæring Grødeskæring. Metoder Grødeskæring. Terminer Skæring af urtevegetation på brinkerne Kontrolmålinger af skikkelse og/eller vandføringsevne Oprensning Oprensning. Metoder Oprensning. Terminer Redskaber til udførelse af vedligeholdelsen Grøde og fyld Oplægning af grøde, fyld, grene og andet ved vedligeholdelse Bortskaffelse af grøde, fyld, grene og andet ved løbende oplægning Bortskaffelse af grøde på grødeoptagningspladser Bortskaffelse af sand fra sandfang Vedligeholdelse af rørlagte vandløb Skalapæle, måleinstrumenter og afmærkninger

19 4.9. Sne og is i vandløb Sejlads Vandløbsrestaureringer og reguleringer Overkørsler ved nye åbne vandløbs udløb i åbne offentlige vandløb Friholdelse af arealer langs vandløb meter bræmmer Arbejdsbælter Hegn og kreaturvanding Hegn Kreaturvanding Beplantning og bevarelse af skyggegivende vegetation Udløb for dræn- og spildevandsledninger Placering af dræn- og spildevandsudløb Vedligeholdelse af dræn- og spildevandsudløb Bygværker Dimensioner for broer og andre bygværker Vedligeholdelse af broer og andre bygværker Tilsyn Tilrettelæggelse af tilsyn Bredejere og andre interesseredes medvirken ved tilsynet Samarbejde med andre myndigheder Bredejerforhold Vandløbsmyndighedens færdsel langs vandløb Ændring af vandløbenes tilstand Nye tilløb/vandløb Forurening af vandløbene Skader på vandløbene Betydelig skade på vandløbene Straf

20 14. Særlige aftaler Særbidrag Aftaler om grænsevandløb Revision Dato for fællesregulativets vedtagelse og ikrafttræden De enkelte kommuners underskrifter Ballerup Kommune Egedal Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Roskilde Kommune Oversigt over offentlighedsperioder, godkendelser og vedtagelser Procedure for vedtagelse Oversigt over indsigelser Oversigt over klager Stadfæstelse

21 INDLEDNING Fællesregulativet er udarbejdet af vandløbsmyndighederne i Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Herlev og Roskilde Kommuner. Fællesregulativet indeholder de generelle overordnede bestemmelser for sædvanlig vedligeholdelse og for administration af de offentlige vandløb, der hører til Værebro Å-Systemet. Regulativer skal sikre, at vandløbs skikkelse og/eller vandføringsevne fastholdes. Regulativrevision kan ikke ændre et vandløbs skikkelse og/eller vandføringsevne. Sådanne ændringer kan kun ske gennem regulering- eller restaureringsprojekter. Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Herlev og Roskilde Kommune har valgt at udarbejde et fællesregulativ for de offentlige vandløb, der ligger i oplandet til Værebro Å. På denne måde sikres en sammenhæng i den måde vandløbene vedligeholdes og administreres på, sådan at der gælder ens generelle bestemmelser for vandløbene i Værebro Å-Systemet. I de specifikke regulativer findes specifikke bestemmelser og beskrivelser, der kun gælder i det enkelte vandløb dvs. de individuelle bestemmelser og beskrivelser for vandløbet. Dette fællesregulativ indeholder generelle beskrivelser og bestemmelser for 37 offentlige vandløb i Værebro Å-Systemet. Beskrivelserne og bestemmelserne i fællesregulativet erstatter de tilsvarende beskrivelser og bestemmelser i de gældende regulativer samt eventuelle tillægsregulativer og fællesregulativer. Dette fællesregulativ berører ikke de specifikke beskrivelser og bestemmelser for de enkelte vandløb. Herunder vandløbets skikkelse/vandføringsevne samt det konkrete vedligeholdelsesomfang (antal grødeskæringer m.m.). De enkelte regulativer er fortsat gældende for de specifikke forhold for de enkelte vandløb. Fællesregulativet skal harmonisere regulativernes generelle beskrivelser og bestemmelser for alle de 37 offentlige vandløb, som hører til Værebro Å-Systemet og som vedligeholdes af de respektive kommuner som de løber gennem. Gennem vedtagelse af dette fællesregulativ træffes afgørelse om, hvilke bestemmelser, der fremover skal gælde i forbindelse med vandløbsvedligeholdelsen. 6

22 Beskrivelser og bestemmelser kan ses i fællesregulativets enkelte afsnit, som starter med en af følgende: Gives følgende generelle beskrivelse af for de forhold, som enten er beskrevet i loven eller fastlagt gennem afgørelser og herefter er optaget i fællesregulativet. Eller: Gælder følgende generelle bestemmelse for for de forhold, som vandløbsmyndighederne i forbindelse med vedtagelse af fællesregulativet fastsætter bestemmelser for. Vandløbsmyndighedernes afgørelse om bestemmelser kan påklages i den lovpligtige klageperiode, som afholdes under vedtagelse af fællesregulativet. Beskrivelser fastsætter ikke en ny retstilstand og kan derfor ikke påklages. 7

23 1. OVERSIGT OVER VANDLØB OMFATTET AF FÆLLESREGULATIVET En komplet liste over de regulativer og vandløb, der får deres generelle bestemmelser erstattet af dette fællesregulativ fremgår af bilag 1, som er vedlagt. 2. GRUNDLAGET FOR REGULATIVET 2.1. DET RETSLIGE GRUNDLAG Det retslige grundlag for fællesregulativet er: Vandløbsloven, lovbekendtgørelse nr af Bekendtgørelse nr. 919 af Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb Cirkulære om vandløbsloven nr. 21 af Regulativer, fællesregulativer og tillægsregulativer for de offentlige vandløb, som er nævnt i bilag 1 og omfattes af dette fællesregulativ Eventuelle afgørelser, som har betydning for fællesregulativet. Afgørelser for de enkelte vandløb henhører normalt under de specifikke regulativer FORMÅL Formålet med revision af de offentlige vandløbs generelle beskrivelser og bestemmelser i de enkelte vandløbsregulativer til generelle beskrivelser og bestemmelser i dette fællesregulativ er: At sikre ensartede generelle beskrivelser og bestemmelser for alle offentlige vandløb i Værebro Å-Systemet At ligestille bredejere ved offentlige vandløb i Værebro Å- Systemet. 8

24 Det er tilstræbt, at bestemmelserne fremstår klare og forståelige samt at det er overskueligt, hvad der gælder for det enkelte vandløb KONSEKVENSER Beskrivelser og bestemmelser i dette fællesregulativ ophæver og erstatter de tilsvarende beskrivelser og bestemmelser i de gældende regulativer, tillægsregulativer og fællesregulativer. Hvor der er undtagelser fra ovennævnte, vil det fremgå under det relevante regulativafsnit. Redegørelse om konsekvenser er vedlagt som bilag 2 til fællesregulativet. Bilaget indeholder også Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Herlev og Roskilde Kommuners vurdering af disse konsekvenser. Det er Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Herlev og Roskilde Kommuners vurdering, at de generelle overordnede bestemmelser ikke ændrer afstrømning eller miljø negativt eller i en sådan grad at det vil kræve en reguleringssag GYLDIGHED Beskrivelserne og bestemmelserne i dette fællesregulativ træder i kraft, når det er vedtaget af vandløbsmyndighederne og den lovpligtige 4 ugers klageperiode er ovre. Såfremt regulativet påklages, vil ikrafttræden afvente klagemyndighedens afgørelse. Indtil fællesregulativet er vedtaget og eventuelt stadfæstet, vil de generelle beskrivelser og bestemmelser i de gældende regulativer, tillægsregulativer og fællesregulativer være gældende. Dette fællesregulativ vil være gyldigt fra ikrafttræden til det ophæves gennem vedtagelse af et nyt regulativ. Bestemmelserne og beskrivelserne i dette fællesregulativ ophæver de tilsvarende bestemmelser og beskrivelser i de gældende regulativer, tillægsregulativer og fællesregulativer. Undtagelser fra dette vil fremgå tydeligt under det relevante regulativafsnit MILJØMÅL Miljømål fremgår af de enkelte vandløbs specifikke regulativer. 9

25 2.6. KORT Oversigtskort og detailkort er vedlagt som bilag / kan ses i de enkelte vandløbs regulativer / anden tekst. 10

26 3. VANDLØBENES SKIKKELSE OG/ELLER VANDFØRINGSEVNE De enkelte regulativers beskrivelser af skikkelse og/eller vandføring behandles ikke i dette fællesregulativ. De specifikke bestemmelser vedrørende regulativtype samt beregninger af strømrendebredder og antal grødeskæringer indgår ved revision af de specifikke regulativer. De enkelte regulativers beskrivelser og bestemmelser herom er gældende, indtil de enkelte vandløbs specifikke bestemmelser revideres. Der henvises til de enkelte vandløbs specifikke regulativer. 11

27 4. VANDLØBENES VEDLIGEHOLDELSE I fællesregulativet gives følgende generelle beskrivelse af vedligeholdelsen af de offentlige vandløb. Beskrivelse: Vedligeholdelse af de offentlige vandløb i Værebro Å-Systemet foranstaltes udført af vandløbsmyndighederne i de respektive kommuner som vandløbene gennemløber, henholdsvis Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Herlev og Roskilde Kommune. De enkelte regulativers specifikke bestemmelser om bredde af strømrender og antal grødeskæringer er fortsat gældende, og vil først kunne revideres i forbindelse med revision af de enkelte vandløbs specifikke regulativer. I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse om udførelse af vedligeholdelsen. Bestemmelse: Vandløbsmyndigheden planlægger selv arbejdets gennemførelse inden for de fastlagte terminer Vandløbsmyndigheden afgør, om arbejdet med vedligeholdelse udføres af eksterne entreprenører eller egne åmænd. Bestemmelser om planlægning og udførelse af vedligeholdelsen i de specifikke vandløbsregulativer udgår og erstattes af bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser om planlægning og udførelse af vedligeholdelse. I forlængelse af dette Fællesregulativ udarbejder vandløbsmyndigheden en master plan for hele vandløbssystemet, der viser, i hvilken rækkefølge de enkelte vandløbsstrækninger normalt vedligeholdes om sommeren (grødeskæring). Kommentar [AH1]: Agrovi og Danske Vandløb mener, at en sådan bestemmelse skaber transparens for det, borgerne kan forvente. Kan desuden nemt anvendes til en formidling af status quo for vedligeholdelsen (kort kan offentliggøres på hjemmesiden). 12

28 4.1. GRØDESKÆRING Bestemmelserne om grødeskæring i afsnit 4.1 er generelle bestemmelser. Vandløbsspecifikke bestemmelser som f. eks. strømrendebredde og antal grødeskæringer findes i de specifikke regulativer. De vandløbsspecifikke bestemmelser ændres ikke i dette fællesregulativ. Antallet af grødeskæringer og bredden af strømrenden kan kun ændres gennem reguleringsprojekter, hvor konsekvenser af og økonomiske forhold omkring ændringen afklares og vedtages. Først herefter kan en ændring indarbejdes i regulativet GRØDESKÆRING. METODER Kommentar [AH2]: Vi foreslår, at afsnittet slettes. Bestemmelsen vedrører forhold, der reguleres i de specifikke regulativer. I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse for metoder til den grødeskæring, som er del af den sædvanlige vedligeholdelse. Bestemmelse: Vandløbet gennemgås i forbindelse med grødeskæringen og der skæres såfremt strømrenden ikke er til stede Grødeskæringen skal ske i strømrenden i den bredde, som er angivet i de specifikke regulativer Strømrenden slås i naturligt eller bugtet forløb, hvor det er muligt I specifikke regulativer, hvor der er angivet skæring i fuld bundbredde, vil strømrendebredde svare til den regulativmæssige bundbredde Mindre grødebanker kan efterlades i strømrenden såfremt den samlede strømrendebredde er til stede Strømrenden skæres med en samlet tolerance på -/+ 10 cm for strømrender under 1 meter. For vandløb med strømrender på 1 meter eller mere skæres med en samlet tolerance på -/+ 10 % af bredden af strømrenden De enkelte vandløbs strømrendebredder skal være til stede, den dag grødeskæringen er udført Uden for strømrenden slås vegetationen ikke. Urter med stive stængler eller opblomstring af problemarter kan i begrænset Kommentar [AH3]: Vi ønsker, at regulativmæssig strømrende ikke skal underskrides, dvs. strømrenden skæres med + 10 cm eller + 10 % (over 1 m) Kommentar [AH4]: Foreslås slettet. Derved kommer bedre fokus på indsatsen mod pindsvineknop og lign. problemarter, der skal begrænses. 13

29 omfang slås på kortere strækninger i forbindelse med sædvanlig vedligeholdelse. Bemærkning til fællesregulativet: Ved opblomstring forstås et enkelt års aggressiv tilvækst af problemarter. Problemarter er planter, der gror og breder sig aggressivt, og som truer biodiversiteten og afstrømningen i vandløbet. Bestemmelsen gælder for alle åbne vandløbsstrækninger. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelsen også gælde disse strækninger. Bestemmelser om metoder til grødeskæringer i de specifikke regulativer erstattes af bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for metoder til grødeskæring. 14

30 GRØDESKÆRING. TERMINER I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse for terminer for grødeskæring. Bestemmelse: Grødeskæring udføres i perioden: 1. maj 15. november Hvis vandløbets specifikke regulativ foreskriver mere end én grødeskæring, skal der være mindst 4 uger mellem grødeskæringerne i det enkelte vandløb. Vandløbsmyndigheden planlægger vandløbsvedligeholdelsen i de enkelte vandløb inden for den nævnte periode. Vandløbsmyndigheden meddeler hvert år ved henvendelse forventet start- og sluttidspunkt for grødeskæringen i de enkelte vandløb. Bestemmelsen gælder for alle åbne vandløbsstrækninger. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelsen også gælde disse strækninger. Bestemmelser om terminer for grødeskæringer i de specifikke regulativer udgår og erstattes af bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for terminer for grødeskæring. Kommentar [AH5]: Betydning uklar, afsnit er vist overflødig?! Bemærkning: De enkelte regulativers bestemmelser om antal grødeskæringer berøres ikke af denne bestemmelse. Antal grødeskæringer er fortsat som fastlagt i de specifikke vandløbsregulativer. Ændringer i antal grødeskæring kan kun ske gennem revision af de enkelte vandløbs specifikke regulativer. 15

31 4.2. SKÆRING AF URTEVEGETATION PÅ BRINKERNE I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse for skæring af urtevegetation på brinkerne. Bestemmelse: Urtevegetation på brinkerne skæres som udgangspunkt ikke Urter med stive stængler og problemarter kan i forbindelse med den sædvanlige vedligeholdelse (se afsnit 4.1.2) bekæmpes på brinkerne af hensyn til vedligeholdelsens gennemførelse Kæmpebjørneklo skal bekæmpes af bredejerne jævnfør gældende indsatsplan, medmindre kommunen har truffet en politisk beslutning om andet. Bemærkning til fællesregulativet: Problemarter er planter, der gror og breder sig aggressivt. Bestemmelsen gælder for alle åbne vandløbsstrækninger. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelsen også gælde disse strækninger. Bestemmelser om skæring af urtevegetation i de specifikke regulativer udgår og erstattes af bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for skæring af urtevegetation på brinkerne. 16

32 4.3. KONTROLMÅLINGER AF SKIKKELSE OG/ELLER VANDFØRINGSEVNE I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse for kontrolmålinger. Bestemmelse: For driftskontrol af åbne vandløb bestemmes: Vandløbsmyndigheden kontrollerer mindst hvert 6. år ved stikprøver (pejlinger eller lignende) på udvalgte strækninger, om vandløbets skikkelse og/eller vandføring er i overensstemmelse med det specifikke regulativ Vandløbsmyndigheden gennemfører med intervaller af maksimalt 10 år opmåling for at kontrollere, om vandløbets skikkelse og/eller vandføring er i overensstemmelse med det specifikke regulativ Regulativmæssige kontrolopmålinger udføres som udgangspunkt i perioden februar til maj med henblik på vandløbsmyndighedens vurdering af oprensningsbehov. For driftskontrol af rørlagte vandløb bestemmes: Vandløbsmyndigheden kontrollerer med intervaller af maksimalt 3 år, om rørlagte vandløbsstrækninger er funktionsdygtige. Dette foregår ved tilsyn med ind- og udløb og/eller i tilgængelige brønde Der kan efter vandløbsmyndighedens vurdering igangsættes yderligere kontrol. Øvrig kontrol: Vandløbsmyndigheden vurderer, hvornår der er behov for kontrol af, om vandløbenes skikkelse og/eller vandføring er i overensstemmelse med regulativernes bestemmelser. Behovet vil blive vurderet i forbindelse med henvendelse om afstrømningsproblemer eller ved andre indikationer på afstrømningsproblemer Metode og omfang af kontrol bestemmes af vandløbsmyndigheden 17

33 Kontrolopmålinger på baggrund af klager kan udføres hele året med henblik på vandløbsmyndighedens vurdering af oprensningsbehov. Øvrig kontrol udføres i følgende trin, hvis der konstateres overskridelse af et niveau iværksættes oprensning eller fortsættes med kontrol på næste trin: Trin 1: Tilsyn Tilsyn med visuel kontrol af aflejring, herunder bedømmelse af aflejringens omfang og udbredelse. Hvis der konstateres aflejring over en længere sammenhængende strækning fortsættes til kontrol på trin 2. Trin 2: Pejling og beregning af tværsnitsareal Der foretages pejling af berørt vandløbsstrækning samt aflejringens udbredelse. Hvis der konstateres aflejring på over 10 cm over en længere sammenhængende strækning udføres beregning af tværsnitsarealer på hhv. regulativmæssig profil og opmålt profil. De beregnede tværsnitsarealer sammenlignes. Hvis tværsnitsareal opmålt er større end tværsnitsareal teoretisk ved en vilkårlig vandspejlskote, så er dimensionskravene opfyldt. Hvis tværsnitsareal opmålt er mindre end eller lig med tværsnitsareal teoretisk ved en vilkårlig vandspejlskote, så foretages der kontrol på trin 3. Kommentar [AH6]: Bestemmelsen her fastskriver en generel tolerance på 10 cm aflejringer. Der skal formuleres undtagelser for de strækninger, hvor de specifikke regulativer ikke accepterer 10 cm aflejringer, før der igangsættes oprensning. Trin 3: Kontrolopmåling og vandspejlsberegning Der foretages kontrolopmåling af strækning/berørte dele af vandløb. På baggrund af opmåling foretages vandspejlsberegning med udgangspunkt i høj, middel og lav vandføring. Vandføringerne defineres som følgende: Høj afstrømning: Vinter 5 års. max Middel afstrømning: Vinter middel Lav afstrømning: Sommer middel. Ved trin 2 og trin 3 skal det sikres, at alle evt. berørte drænudløb har et minimumsafstand på 20 cm til bundkoten. Bestemmelsen gælder for alle vandløbsstrækninger. Undtagen er strækninger i vandløb, hvor de specifikke regulativer ikke accepterer 10 cm aflejringer, før der igangsættes oprensning. Bestemmelser om kontrol af skikkelse og/eller vandføringsevne i de specifikke regulativer udgår og erstattes af bestemmelsen i dette fællesregulativ. I specifikke regulativer, hvor der er en bestemmelse Kommentar [AH7]: Uden denne bestemmelse bliver eksisterende drænsystemer truet i deres funktion og levetid. Kommentar [AH8]: Følger af kommentar AH 6. 18

34 om, at oprensning iværksættes, hvis der er aflejringer på bundkoten, indføres der en generel sænkning af bundkoten på 10 cm. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for kontrolmåling af skikkelse og/eller vandføringsevne. Kommentar [AH9]: Denne sætning sikrer, at vandføringen af vandløb med 0-tolerance opretholdes OPRENSNING OPRENSNING. METODER. I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse for metoder til oprensning for de forskellige skikkelsesregulativer. Bestemmelse: Der må kun ske oprensning af aflejrede materialer. Dog må aflejringer som følge af nedskridninger eller anden form for erosion oprenses, selvom disse indeholder sten og grus Oprensning kan ske i hele vandløbets bredde, herunder også oprensning af brinkfødder Der må ikke graves i fast bund samt overhængende brinker Der må kun renses op til regulativmæssig bundkote med mulighed for uddybning på op til 10 cm Enkeltliggende sten, der ligger over den regulativmæssige bundkote må ikke fjernes, medmindre de er til væsentlig gene for vandløbets vedligeholdelse Vandløbsmyndigheden afgør, hvilken type oprensningsmetode der anvendes, og i hvilket omfang oprensningen udføres. Oprensningen udføres først, når kontrol viser, at regulativet ikke er overholdt: For geometrisk skikkelse: Når vandløbsbunden ligger mere end 10 cm over den regulativmæssige bund For teoretisk skikkelse: Der laves en vandspejlsberegning på et profil, som svarer til regulativ-dimensionerne, hvor bunden er hævet med 10 cm. Derefter laves en vandspejlsberegning på baggrund af kontrol-opmålingen. Der iværksættes oprensning, hvis beregninger viser, at vandspejl opmåling ligger over vandspejl teoretisk (indregnet 10 cm pålejring på bund). 19

35 For vandføringsregulativer (QH): Når den målte vandstand ligger over den vandstand som kravkurven er udtryk for. Undtagelser fra fællesregulativets bestemmelse: Følgende vandløb er undtaget fællesregulativets bestemmelser om tolerance for overuddybning ved oprensning: Avnsørenden Gl. kommunestrækning Falkærrenden Kommentar [AH10]: Vandløbsmyndi gheden skal sikre, at nedenstående undtagelser er dækkende (fsva. 0- tolerance-regulativer). For ovenstående vandløb henvises til deres specifikke regulativer for tolerance for overuddybning ved oprensning. Følgende vandløb er undtaget fællesregulativets bestemmelser om tolerance for pålejring før oprensning: Damvad Å Helledemosevandløbet Salsmosegrøften Stenløse Å Veksø Mosevandløbet Gl. amtsstrækning Værebro Å For ovenstående vandløb henvises til deres specifikke regulativer for tolerance for pålejring før oprensning. Kommentar [JABP11]: Dette er tilføjet Bestemmelsen gælder for alle åbne vandløbsstrækninger med skikkelsesregulativer og vandføringsregulativer. Dog ikke for de vandløb, der er listet under undtagelser og hvor der henvises til de specifikke regulativer. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelsen også gælde disse strækninger. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for metoder for oprensning. Bemærkning: Oprensninger i vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 kan kræve dispensation fra naturbeskyttelsesloven. 20

36 OPRENSNING. TERMINER. I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse for terminer for oprensning. Bestemmelse: Oprensning sker i perioden: 1. august til 1. november, medmindre vandløbsmyndigheden vurderer at oprensning kan ske uden skade for miljøet Punktoprensninger af aflejringer som følge af pludselig opståede hændelser kan ske hele året, hvis vandløbsmyndigheden vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til vandløbets vandføringsevne. Bestemmelsen gælder for alle åbne vandløbsstrækninger med sædvanlig vedligeholdelse. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelsen også gælde disse strækninger. Bestemmelser om termin for oprensning i de specifikke regulativer udgår og erstattes af bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for terminer for oprensning. 21

37 4.5. REDSKABER TIL UDFØRELSE AF VEDLIGEHOLDELSEN I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse for materiel til udførelse af vedligeholdelse på åbne vandløbsstrækninger. Bestemmelse: Grødeskæring og brinkskæring udføres manuelt eller maskinelt. Vandløbsmyndigheden vælger den mest hensigtsmæssige metode i det enkelte vandløb / vandløbsstrækning Grødeskærebåd kan anvendes, hvor det er muligt Oprensning udføres fortrinsvis maskinelt. Bestemmelsen gælder for alle åbne vandløbsstrækninger. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelsen også gælde disse strækninger. De specifikke regulativers bestemmelser om materiel til udførelse af vedligeholdelsen udgår og erstattes med bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bemærkning: Strømrender skæres i den bredde, som er angivet i de specifikke regulativer uanset metodevalg. 22

38 4.6. GRØDE OG FYLD OPLÆGNING AF GRØDE, FYLD, GRENE OG ANDET VED VEDLIGEHOLDELSE I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse for oplægning af materiale fra vedligeholdelsen omfattende grøde, fyld, grene og andet. Bestemmelse: Oplægning af materiale: A. Løbende langs vandløbet B. På grødeoptagningspladser. A. Løbende oplægning af materiale ved: Håndarbejde: Materiale skal optages og kastes så højt op som muligt, gerne over kronekant. Maskinarbejde: Materialet skal optages fra vandløbet og lægges inden for 5 meter fra kronekant. B. På grødeoptagningspladser: Materiale driver ned til grødeoptagningspladsen, hvor det opsamles og fjernes. Ved løbende oplægning tilstræbes det, at materialet fordeles ligeligt på begge sider af vandløbet. Hvor dette ikke er muligt pga. beplantning eller vedligeholdelsesmetode mm., oplægges materialet på den ene side af vandløbet. Bemærkning til bestemmelsen: Materiale omfatter grøde, fyld, grene og lignende, der forekommer ved sædvanlig vedligeholdelse. 23

39 Bestemmelsen gælder for alle åbne vandløbsstrækninger. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelsen også gælde disse strækninger. Bestemmelsen om oplægning af grøde, fyld, grene og andet i de specifikke regulativer udgår og erstattes af bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for oplægning af grøde, fyld, grene og andet. 24

40 BORTSKAFFELSE AF GRØDE, FYLD, GRENE OG ANDET VED LØBENDE OPLÆGNING I fællesregulativet gives følgende generelle beskrivelse af og bestemmelse for bortskaffelse af materiale omfattende grøde, fyld, grene og andet, som er lagt op løbende. Beskrivelse (jf. Vandløbsloven 28): Bredejere og brugere af tilstødende ejendomme skal tåle, at fornødent vedligeholdelsesarbejde udføres. Fyld, afskåret grøde og andet, der fremkommer ved sædvanlig vedligeholdelse, skal den, der bruger de tilstødende ejendomme, modtage og bortskaffe fra vandløbets bredder uden erstatning. Bestemmelse: Bredejerne er ansvarlige for hvert år at: Undersøge om der er lagt materiale op efter vedligehold Fjerne eller sprede materialet i et ikke over 10 cm tykt lag. Materialet skal spredes uden for 2 meter bræmmerne Bortskaffe materiale senest hvert års 15. november Hvis oplagt materiale ikke er fjernet senest 15. november efter at det er lagt op, kan vandløbsmyndigheden påbyde bredejer at fjerne materialet. Affald og fremmedlegemer: Affald/fremmedlegemer, som er endt i vandløbet, og som er til fare for vandløbets afstrømning eller miljø, optages af vandløbet i forbindelse med vedligeholdelsesarbejdets udførelse Affald/fremmedlegemer oplægges i henhold til afsnit 4.6.1, og skal bortskaffes af bredejer Bredejer er pligtig til at sikre at oplag nær vandløbet ikke umiddelbart kan falde ned i vandløbet. (Sker dette er) Bredejer pligtig til at optage nedfaldent materiale fra egen grund fra vandløbet. Se i øvrigt afsnit

41 Beskrivelsen og bestemmelsen gælder for alle vandløbsstrækninger. Beskrivelser og bestemmelser om bortskaffelse af grøde, fyld, grene og andet i de specifikke regulativer udgår og erstattes af beskrivelsen og bestemmelsen i dette fællesregulativ. Beskrivelsen og bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har beskrivelser og bestemmelser for bortskaffelse af grøde, fyld og andet. 26

42 BORTSKAFFELSE AF GRØDE PÅ GRØDEOPTAGNINGSPLADSER I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse for bortskaffelse af grøde og fyld, som er opsamlet ved grødeoptagningspladser. Bestemmelse: Grøde, grene og andet materiale, der fremkommer ved sædvanlig vedligeholdelse, og som er drevet med strømmen til udpegede grødeoptagningspladser, fjernes af vandløbsmyndigheden Grøden skal fjernes hurtigst muligt og inden tre dage. Bestemmelsen gælder for alle åbne vandløbsstrækninger. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelsen også gælde disse strækninger. Bestemmelser om bortskaffelse af grøde, fyld og grene fra grødeoptagningspladser i de specifikke regulativer udgår og erstattes af bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for bortskaffelse af grøde, fyld og grene fra grødeoptagningspladser. 27

43 BORTSKAFFELSE AF SAND FRA SANDFANG I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse for bortskaffelse af sand fra sandfang. Bestemmelse: Vandløbsmyndigheden kontrollerer sandfangene og sikrer tømning ved behov Tømning kan ske hele året Opgravet sand og andet materiale fra sandfang håndteres af vandløbsmyndigheden i henhold til gældende godkendelser eller aftaler Hvor der ikke foreligger godkendelse eller aftale, fjernes opgravet sand og andet materiale fra sandfang af vandløbsmyndigheden. Bestemmelsen gælder for alle åbne vandløbsstrækninger. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelsen også gælde disse strækninger. Bestemmelser om bortskaffelse af sand fra sandfang i de specifikke regulativer udgår og erstattes af bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for bortskaffelse af sand fra sandfang. 28

44 4.7. VEDLIGEHOLDELSE AF RØRLAGTE VANDLØB I fællesregulativet gælder følgende generelle beskrivelse af og bestemmelse for vedligeholdelse af rørlagte vandløb. Beskrivelse (jf. Vandløbsloven hhv. 6, stk. 3 og 32): Ingen må foretage beplantning så nær rørlagte strækninger af vandløb, at der kan være fare for, at rørledninger beskadiges eller tilstoppes. Vedligeholdelsen af rørlagte offentlige vandløb omfatter ikke hel eller delvis omlægning af rørledninger. Bestemmelse: Ved tilsyn besigtiges kun synlige og tilgængelige brønde. Tilsyn udføres en gang om året. Vandløbsmyndigheden vurderer behovet for vedligeholdelse. Sandfang i brønde skal tømmes, hvis der ved tilsyn konstateres aflejringer, der når højere end 10 cm under den laveste bundkote for tilløb/afløb i brønden. Vedligeholdelse af rørlagte strækninger igangsættes, hvis der ikke er gennemløb, eller rørene ikke er funktionsdygtige Vandløbsmyndighedens vedligeholdelse omfatter rensning af brønde og delstrækninger samt udskiftning af enkelte rør på rørlagte strækninger Kommentar [AH12]: Der mangler angivelse af frekvens for tilsynet. Uden rutinemæssig besøg risikerer myndigheden, at levetid af rørlagte strækninger forkortes. Kommentar [AH13]: Sætningen tilføjes, ellers risikerer myndigheden at tilskynde til aflejringer i de rørlagte strækninger, med følge af funktionsnedsættelse og forkortet levetid af disse. Kommentar [AH14]: Følger af kommentar AH 13. Vedligeholdelse kan udføres hele året Oprenset materiale fra brønde, skal bredejer eller bruger af de tilstødende jorder modtage og bortskaffe i henhold til afsnit Myndigheden laver særaftale med bredejer i de tilfælde, hvor mængden af materiale er usædvanlig stor. Kommentar [AH15]: Der skal tages forbehold for eksempelvis rørstrækninger, der har indeholdt væsentlige mængder aflejringer. Beskrivelser og bestemmelser om vedligeholdelse af rørlagte vandløb i de specifikke regulativer udgår og erstattes af beskrivelsen og bestemmelsen i dette fællesregulativ. Beskrivelsen og bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har beskrivelser og bestemmelser for vedligeholdelse af rørlagte vandløb. 29

45 Bemærkning: Almindelig vedligeholdelse omfatter ikke hel eller delvis omlægning af rørlagte vandløb ifølge vandløbslovens SKALAPÆLE, MÅLEINSTRUMENTER OG AFMÆRKNINGER I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse for skalapæle, måleinstrumenter og afmærkninger opsat af vandløbsmyndigheden. Bestemmelse: Skalapæle, måleinstrumenter og afmærkninger m.v., som er opsat af vandløbsmyndigheden, må kun fjernes med vandløbsmyndighedens tilladelse Ved beskadigelse eller fjernelse kan vandløbsmyndigheden påbyde bredejer/bruger at retablere de beskadigede dele efter vandløbsmyndighedens anvisning. Bestemmelsen gælder for alle åbne og rørlagte strækninger. Bestemmelser om skalapæle, måleinstrumenter og afmærkninger m.v. i de specifikke regulativer udgår og erstattes af bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de specifikke regulativer, som ikke har bestemmelser om skalapæle, måleinstrumenter og afmærkninger. 30

46 4.9. SNE OG IS I VANDLØB. I fællesregulativet gives følgende generelle bestemmelse for sne og is i vandløbene. Bestemmelse: Vandløbsmyndigheden fjerner ikke sne og is fra vandløbene. Fjernelse af sne og is er ikke omfattet af sædvanlig vedligeholdelse. Bestemmelsen gælder for alle åbne og rørlagte strækninger. Beskrivelser og bestemmelser i de specifikke regulativer udgår og erstattes af bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de specifikke regulativer, som ikke har beskrivelser af eller bestemmelser om sne og is. 31

47 5. SEJLADS I fællesregulativet gælder følgende generelle beskrivelse af og bestemmelser for almenhedens ret til sejlads i de offentlige vandløb. Beskrivelse (jf. Vandløbsloven 4): Vandløb, hvor der er flere bredejere, og som ikke er undergivet særskilt ejendomsret, er åbne for almenheden for sejlads med ikke-motordrevne småfartøjer. Retten må ikke udøves til skade eller ulempe for vandløbet eller for andres jagt, fiskeri eller rørskær. Bestemmelse: Almenheden har ret til sejlads med ikke-motordrevne småfartøjer, medmindre andet fremgår af de specifikke vandløbsregulativer Den, som spærrer for lovlig sejlads, skal anvise anden adgangsvej over sin ejendom Landgang på privatejede arealer er ikke tilladt uden ejerens tilladelse Overnatning må kun finde sted på registrerede campingpladser eller særligt indrettede overnatningssteder. Båltænding er kun tilladt på specielt anlagte bålpladser Udlejningssejlads og konkurrencesejlads må kun ske med vandløbsmyndighedens tilladelse. Beskrivelsen og bestemmelsen gælder for alle åbne vandløbsstrækninger. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil beskrivelsen og bestemmelsen også gælde disse strækninger. Beskrivelsen og bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har beskrivelser eller bestemmelser om sejlads. 32

48 6. VANDLØBSRESTAURERINGER OG REGULERINGER De specifikke regulativers beskrivelser af, hvor der bør ske restaureringer, er fortsat gældende. Vandløbsrestaureringer og reguleringer skal behandles efter vandløbslovens bestemmelser herom. Krav om etablering af overkørsler behandles i forbindelse med de enkelte vandløbsprojekter og deres godkendelse OVERKØRSLER VED NYE ÅBNE VANDLØBS UDLØB I ÅBNE OFFENTLIGE VANDLØB I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse for overkørsler ved nye åbne vandløbs udløb i offentlige vandløb. Bestemmelse: Vandløbsmyndigheden kan, af hensyn til færdsel i forbindelse med vandløbsvedligeholdelse kræve, at der anlægges en 5 m bred overkørsel ved udløb i offentlige vandløb i forbindelse med etablering af nye åbne dræn eller genåbning af rørlagte dræn og andre vandløb Krav om etablering af overkørsler vil indgå som vilkår i de enkelte projekters godkendelser. Bestemmelser om overkørsler over nye åbne vandløbs udløb i offentlige vandløb i regulativerne udgår og erstattes af bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser om overkørsler over nye åbne vandløbs udløb i offentlige vandløb. 6.2 DRÆNFORHOLD VED ÅBNEDE STRÆKNINGER I tilfældet af, at der åbnes en rørlagt strækning, skal vandløbsprofilen sikre, at de oprindelige dræntilslutninger har en afstand til ny bundkote i den åbne strækning på min. 20 cm, målt fra drænrørets bundkote. Kommentar [AH16]: Bliver afstanden mindre, kan drænsystemet normalt ikke virke, som det skal. 33

49 34

50 7. FRIHOLDELSE AF AREALER LANGS VANDLØB METER BRÆMMER I fællesregulativet gives følgende generelle beskrivelse af 2 m bræmmer. Beskrivelse (jf. vandløbsloven 69): Dyrkning, jordbehandling, plantning, jf. dog 34, terrænændring, anbringelse af hegn, jf. dog 29, og opførelse af bygværker i landzone må ikke foretages i en bræmme på 2 m langs åbne, naturlige vandløb og søer. Det samme gælder langs kunstige vandløb og søer, der i vandplanen efter miljømålsloven enten skal opfylde miljømålet godt økologisk potentiale eller maksimalt økologisk potentiale. Bestemmelsen gælder dog ikke for isolerede søer under 100 m 2. Beskrivelser i forbindelse med 2 meter bræmmer i de specifikke regulativer udgår og erstattes af beskrivelsen i dette fællesregulativ. Beskrivelsen er enslydende med vandløbslovens 69. Beskrivelsen er supplement til de regulativer, som ikke har beskrivelser for 2 m bræmmer. 35

51 7.2. ARBEJDSBÆLTER I fællesregulativet gælder følgende generelle beskrivelse af og bestemmelse for arbejdsbælter langs alle offentlige åbne og rørlagte vandløb. Beskrivelse (jf. vandløbsloven 69, stk. 4): Vandløbsmyndigheden kan i regulativer for offentlige vandløb fastsætte bredden af det areal, det i øvrigt er nødvendigt at råde over ved maskinel udførelse af vedligeholdelsesarbejder. Bestemmelse: Der udlægges 8 meter arbejdsbælte langs begge sider fra kronekant på alle offentlige åbne vandløbsstrækninger, medmindre der er meddelt dispensation i det specifikke regulativ Der udlægges 8 meter arbejdsbælte langs begge sider fra vandløbsmidte på alle offentlige rørlagte vandløbsstrækninger, medmindre der er meddelt dispensation i det specifikke regulativ Der må ikke bygges, plantes, udgraves eller opsættes faste hegn eller lignende, der kan forhindre eller besværliggøre vandløbsmyndighedens færdsel og arbejde i arbejdsbæltet uden vandløbsmyndighedens tilladelse Bredejeres beplantning reguleres i øvrigt i afsnit 9. Undtagelser fra fællesregulativets bestemmelse: Følgende vandløb er undtaget fællesregulativets bestemmelser om bredden af arbejdsbælter: Avnsørenden Gl. kommunestrækning Stenløse Å Stationering fremgår af specifikt regulativ Tibberup Å St m til st m. For ovenstående vandløb henvises til deres specifikke regulativer for bredden af arbejdsbælter. Arbejdsbælterne skal være til rådighed til transport i forbindelse med udførelse af vandløbsvedligeholdelsen. 36

52 Beskrivelser og bestemmelser om arbejdsbælter i de specifikke regulativer udgår og erstattes af beskrivelsen og bestemmelsen i dette fællesregulativ. Dog ikke for de vandløb, der er listet under undtagelser, for disse vandløb fremgår bredden af deres arbejdsbælter af de specifikke regulativer. Beskrivelsen og bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har beskrivelser af og bestemmelser for arbejdsbælter. 37

53 8. HEGN OG KREATURVANDING 8.1. HEGN I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse for hegning ved alle offentlige åbne vandløb. Bestemmelser: Der skal opsættes forsvarligt hegn, hvis arealer, der grænser op til vandløb, skal benyttes til løsgående husdyr, medmindre der er givet dispensation Hegnet skal være flytbart og forsynet med 5 meter brede led, så det er muligt at færdes langs vandløbet i forbindelse med vedligeholdelse eller tilsyn, medmindre der er givet dispensation Hegn, der hindrer eller besværliggør vedligeholdelsen skal fjernes af ejerne/brugerne forud for gennemførelse af maskinelt vedligeholdelsesarbejde. Hvis sådanne hegn ikke er fjernet inden vedligeholdelsen, vil de blive lagt ned i forbindelse med gennemførelsen af vedligeholdelsesarbejdet. Eventuelle skader og gener heraf er vandløbsmyndigheden uvedkommende Vandløbsmyndigheden offentliggør forventet vedligeholdelsesplan for maskinel udførelse af vedligeholdelsesarbejdet på kommunens hjemmeside Undtaget fra bestemmelserne om hegning er rørlagte vandløbsstrækninger. For vandløbsstrækninger beliggende i landzone bestemmes: Nye hegn skal placeres uden for 2 meter bræmmerne, medmindre der er givet dispensation. For vandløbsstrækninger beliggende i byzone bestemmes: Ovennævnte hegn skal placeres mindst 1 m fra kronekant. For øvrige bestemmelser om hegn, se afsnit 7.1 og

54 Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelsen også gælde disse strækninger. Bestemmelser om hegning i de specifikke regulativer udgår og erstattes af bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for hegning. 39

55 8.2. KREATURVANDING I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse for kreaturvanding i alle offentlige vandløb. Bestemmelse: Bredejere må uden tilladelse oppumpe vand fra åbne vandløb til vanding af husdyr. Oppumpningen må kun ske med simple pumper, såsom mulepumper, vindpumper eller mindre solcelledrevne pumper Installationen skal indrettes så vandspild og erosion minimeres Alle andre former for vandingssteder kræver tilladelse fra vandløbsmyndigheden Vandindtaget til ovennævnte installationer skal tydeligt afmærkes med en til enhver tid synlig markering af hensyn til vandløbsvedligeholdelsens udførelse. Beskadigelse af umarkerede installationer er vandløbsmyndigheden uvedkommende. Bestemmelsen gælder for alle åbne vandløbsstrækninger. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelsen også gælde disse strækninger. Bestemmelser om kreaturvanding i de specifikke regulativer udgår og erstattes af bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for kreaturvanding. 40

56 9. BEPLANTNING OG BEVARELSE AF SKYGGEGIVENDE VEGETATION I fællesregulativet gives følgende generelle beskrivelse af beplantning langs offentlige vandløb. Beskrivelser (jf. Vandløbsloven 34 og 6, stk. 3): Vandløbsmyndigheden kan for at begrænse grødevæksten i forbindelse med tilrettelæggelsen af vedligeholdelsen af offentlige vandløb foretage beplantning langs vandløb, ligesom det kan påbydes bredejerne at bevare skyggegivende vegetation. Ingen må foretage beplantning så nær rørlagte strækninger af vandløb, at der kan være fare for, at rørledninger beskadiges eller tilstoppes. Fredningsbestemmelser om beplantning går forud for regulativernes bestemmelser og skal altid efterkommes ifølge vandløbslovens 7a. I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse for beplantningen og dens vedligeholdelse langs alle offentlige åbne vandløb på brinker og 2 meter bræmmer. Bestemmelse: Træer og buske inden for 2 m bræmmen i landzone og inden for kronekant i byzone, må ikke fjernes uden vandløbsmyndighedens tilladelse Vandløbsmyndigheden kan beskære træer og buske inden for 2 m bræmmen i landzone og inden for kronekant i byzone, af hensyn til vandløbets miljø og afstrømning, samt vandløbsvedligeholdelsens gennemførelse Ovennævnte beskæring udføres overvejende i vinterhalvåret og betragtes som sædvanlig vedligeholdelse. Afskåret materiale oplægges og bortskaffes som bestemt i afsnit 4.6 Bredejerne må beskære og fælde træer og buske uden for 2 meter bræmmerne i landzone og uden for kronekant i byzone 41

57 Vandløbsmyndigheden kan i arbejdsbæltet fjerne opvækst, hvis det forhindrer/besværliggør vandløbsmyndighedens færdsel og arbejde i forbindelse med vandløbsvedligeholdelsen eller udgør en risiko for rørlagte vandløb Vandløbsmyndigheden kan i arbejdsbæltet påbyde beskæring/fjernelse af beplantning, hvis det forhindrer/besværliggør vandløbsmyndighedens færdsel og arbejde i forbindelse med vandløbsvedligeholdelsen Bredejeres beplantning reguleres i øvrigt i afsnit 7. Bestemmelser om væltede træer og buske samt nedfaldne grene: Fjernelse af væltede træer og buske samt afbrækkede grene indgår ikke som en del af den sædvanlige vedligeholdelse. Bredejerne er pligtige til at udføre oprydningen Vandløbsmyndigheden kan skære de dele af væltede træer og buske af, som har indflydelse på vandløbets afstrømning og vedligeholdelsesarbejdets gennemførelse. Denne beskæring er at betragte som sædvanlig vedligeholdelse Nedfaldne grene, som kan hindre afstrømningen væsentligt, oplægges af vandløbsmyndigheden i forbindelse med sædvanlig vedligeholdelse Afskåret og opsamlet materiale oplægges og bortskaffes som bestemt i afsnit 4.6 Vandløbsmyndigheden kan i arbejdsbæltet påbyde bredejerne at fjerne væltede træer/buske, hvis de forhindrer/besværliggør vandløbsmyndighedens færdsel og arbejde i forbindelse med vandløbsvedligeholdelsen. Bestemmelsen gælder for alle åbne vandløbsstrækninger. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelser for åbne vandløb gælde. Beskrivelser af og bestemmelser for beplantning og bevarelse af skyggegivende vegetation i regulativerne udgår og erstattes af beskrivelser og bestemmelser i dette fællesregulativ. Beskrivelser og bestemmelser er supplement til de regulativer, som ikke har beskrivelser af og bestemmelser for beplantning og bevarelse af skyggegivende vegetation. 42

58 10. UDLØB FOR DRÆN- OG SPILDEVANDSLEDNINGER PLACERING AF DRÆN- OG SPILDEVANDSUDLØB I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse for placering af dræn- og spildevandsudløb. Bestemmelse: Dræn- og spildevandsudløb skal minimum placeres 20 cm over den regulativmæssige bund Udløb må ikke give anledning til erosion af brink eller besværliggøre vedligeholdelsesarbejdet Udløbet skal tydeligt afmærkes med en til enhver tid synlig markering af hensyn til vandløbsvedligeholdelsens udførelse. Beskadigelse af umarkerede udløb er vandløbsmyndigheden uvedkommende. Bestemmelsen gælder for alle åbne vandløbsstrækninger. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelser for åbne vandløb gælde. Bestemmelser om placering af drænudløb i de specifikke regulativer udgår og erstattes af bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for udløb for dræn- og spildevandsledninger. Bemærkning: Alle tilslutninger til rørlagte vandløb og vandløbsstrækninger kræver godkendelse før medbenyttelse ifølge vandløbslovens 5 stk. 1 og

59 10.2. VEDLIGEHOLDELSE AF DRÆN- OG SPILDEVANDSUDLØB I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse for vedligeholdelse af dræn- og spildevandsudløb. Bestemmelse: Vedligeholdelse af dræn- og spildevandsudløb påhviler ejer/bruger Det er tilladt ejer/bruger med håndredskaber at friholde foran udløbene ud til strømrenden uden at skade vandløbet Det kræver vandløbsmyndighedens tilladelse at oprense foran dræn- og spildevandsudløb med maskine eller oprense under den regulativmæssige bund Vedligeholdelsen må udføres på alle tider af året Opgravet materiale skal håndteres i henhold til afsnit 4.6 Vedligeholdelsen må ikke have karakter af regulering af vandløbet. Bestemmelser om vedligeholdelse af drænudløb i de specifikke regulativer udgår og erstattes af bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for vedligeholdelse af dræn- og spildevandsudløb. Bemærkning: Når dræn spules skal der ske opsamling af fritspulet materiale, så der ikke sker forurening af vandløbet, jf. Miljøbeskyttelseslovens 27, stk

60 11. BYGVÆRKER 11.1 DIMENSIONER FOR BROER OG ANDRE BYGVÆRKER De enkelte regulativers oversigt over broer og andre bygværker, herunder beskrivelser af og bestemmelser om dimensioner og/eller vandføring, er fortsat gældende. Beskrivelse (jf. Vandløbsloven 47 og 48): Broer, overkørsler eller lignende må ikke anlægges eller ændres uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Opstemningsanlæg eller andre anlæg, der kan hindre vandets frie løb eller i øvrigt kan være til skade for vandløbet, må ikke anlægges eller ændres, herunder driftsmæssigt, uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Bemærkning: Naturpotentiale og klimatilpasning kan inddrages ved alle ændringer og nyanlæg af broer og andre bygværker. 45

61 11.2 VEDLIGEHOLDELSE AF BROER OG ANDRE BYGVÆRKER I fællesregulativet gælder følgende generelle beskrivelse af og bestemmelse for vedligeholdelse af broer og andre bygværker: Beskrivelse (jf. Vandløbsloven 27, stk. 4): Slam, grøde og andet, der ophobes ved stemmeværker eller andre anlæg, må ikke videreføres til skade for vandløbet eller for det vandområde, vandløbet udmunder i. Bestemmelse: Vedligeholdelse af broer, overkørsler, opstemningsanlæg og andre bygværker, herunder brinksikringer, påhviler de til enhver tid værende ejere eller brugere af broerne, overkørslerne og bygværkerne For at sikre vandets frie løb har ejer/bruger pligt til at føre tilsyn i nødvendigt omfang samt at optage og fjerne materiale, der har samlet sig ved broer, overkørsler og andre bygværker. Materialet skal bortskaffes jf. afsnit Ejer/bruger kan udføre vedligeholdelsen på alle tider af året Vedligeholdelsen må ikke skade vandløbet eller miljøet i vandløbet. Beskrivelser og bestemmelser om vedligeholdelse af broer og andre bygværker i de specifikke regulativer udgår og erstattes af beskrivelsen og bestemmelsen i dette fællesregulativ. Beskrivelsen og bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har beskrivelser og bestemmelser for vedligeholdelse af broer og andre bygværker. 46

62 12. TILSYN TILRETTELÆGGELSE AF TILSYN I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelser for tilsyn i alle offentlige vandløb. Bestemmelse: Tilsyn ved såvel åbne som rørlagte offentlige vandløb tilrettelægges og udføres af vandløbsmyndigheden Tilsyn med rørlagte vandløb vil normalt begrænses til besigtigelse af tilgængelige brønde Vandløbsmyndigheden fører årligt kontrol/tilsyn med de offentlige vandløb, herunder kontrol af det udførte vedligeholdelsesarbejde Den rutinemæssige egenkontrol af grødeskæringen udføres i grødeskæringsperioden Tilsyn i forbindelse med oprensning sker i forbindelse med udførelsen Øvrige tilsyn kan omfatte vurdering af effekt efter større afstrømningshændelser, besigtigelse efter lodsejerhenvendelse eller som led i almindelig sagsbehandling Vandløbsmyndigheden meddeler hvert år ved henvendelse forventet start- og sluttidspunkt for grødeskæringen i de enkelte vandløb. Bestemmelser om tilsyn i de specifikke regulativer udgår og erstattes af bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for tilsyn. 47

63 12.2. BREDEJERE OG ANDRE INTERESSEREDES MEDVIRKEN VED TILSYNET I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelser i alle offentlige vandløb for bredejere og andre interesseredes medvirken ved tilsyn. Bestemmelse: Vandløbsmyndigheden kan beslutte at afholde offentligt vandsyn, hvis der rettes henvendelse herom fra lodsejere eller andre med interesse i vandløbet Bredejere og andre interesserede parter kan deltage i tilsyn efter forudgående aftale med vandløbsmyndigheden. Bestemmelser om bredejeres og andre interesseredes medvirken ved tilsyn i de specifikke regulativer udgår og erstattes af bestemmelserne i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for bredejeres og andre interesseredes medvirken ved tilsyn. 48

64 12.3. SAMARBEJDE MED ANDRE MYNDIGHEDER I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelser i alle offentlige vandløb for samarbejde med andre myndigheder. Bestemmelse: Der samarbejdes om offentlige vandløb, der løber gennem flere kommuner. Omfang fremgår af de specifikke vandløbsregulativer eller særaftaler. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for samarbejde med andre myndigheder. 49

65 13. BREDEJERFORHOLD Vandløbsloven fastlægger en række bestemmelser om bredejerforhold, så som: Vandløbsmyndighedens færdsel langs vandløbene Ændringer af vandløbenes tilstand Nye tilløb Forurening af vandløbene Skader på vandløbene Betydelig skade på vandløbene Straf Da der er tale om forhold beskrevet i vandløbsloven kan bestemmelserne ikke påklages i forbindelse med nærværende regulativrevision. Beskrivelser af bredejerforhold udgår af regulativerne og erstattes af beskrivelsen i dette fællesregulativ. Beskrivelserne er supplement til de regulativer, som ikke har beskrivelser af bredejerforhold VANDLØBSMYNDIGHEDENS FÆRDSEL LANGS VANDLØB Vandløbsmyndigheden, andre myndigheder og de af vandløbsmyndigheden bemyndigede personer har ret til at færdes langs vandløbene i forbindelse med vedligeholdelse, tilsyn og kontrolopmåling. Jævnfør vandløbslovens 57 og ÆNDRING AF VANDLØBENES TILSTAND Ingen må uden vandløbsmyndighedens godkendelse: Ændre vandets naturlige afløb til anden ejendom Hindre det naturlige afløb af vand fra højere liggende ejendomme Bortlede vand fra vandløbet 50

66 Forandre vandstanden i vandløbene Hindre vandets frie løb Foretage reguleringer (alle former for ændringer eller rørlægninger) i vandløbene Anlægge nye vandløb Vedligeholde offentlige vandløb Etablere eller ændre udpumpningsanlæg Etablere eller ændre broer, overkørsler og lignende Etablere eller ændre opstemningsanlæg eller andre anlæg, der kan hindre vandets frie løb Ingen må foretage beplantning så nær rørlagte strækninger af vandløb, at det kan være fare for, at rørledninger beskadiges eller tilstoppes. Jævnfør vandløbslovens 6, 17, 21, 31, 38, 47 og NYE TILLØB/VANDLØB Den fri dræningsret giver mulighed for afledning af dræn- og overfladevand til åbne naturlige vandløb på egen ejendom. Den fri dræningsret gælder ikke i okkerpotentielt område, ligesom der kan være begrænsninger i og ved 3 beskyttede områder. Den fri dræningsret gælder ikke til rørlagte vandløb, pumpekanaler, grøfter eller vandløb på anden ejendom. Disse nye tilløb/vandløb skal behandles som reguleringer og evt. medbenyttelse og skal godkendes af vandløbsmyndigheden før udførelse. Der kan i forbindelse med godkendelsen blive stillet vilkår om, at der skal etableres en 5 m bred overkørsel af hensyn til maskinel vedligeholdelse af det offentlige vandløb. Jævnfør vandløbsloven, 3, 16, 21 og

67 13.4. FORURENING AF VANDLØBENE Vandløb må ikke tilføres faste stoffer, haveaffald, spildevand eller andre væsker, der kan forurene vandløbene og/eller foranledige aflejringer i vandløbet. Jævnfør miljøbeskyttelsesloven, 27. Ved spuling af rørlagte strækninger og rørledninger skal spulevandet opsamles og fjernes fra vandløbet, således at nedstrøms strækninger ikke forurenes med det materiale, som er spulet løs i rørledningen. Udgrøftninger, uanset om de er permanente eller midlertidige, må ikke tilføre vandløbet forurenende stoffer, herunder planterester, eller sediment i form af sand, jord m.v SKADER PÅ VANDLØBENE Beskadiges: eller Vandløbene (bund, brinker og 2 meter bræmmerne og beplantning på brinker og bræmmerne) Alle former for bygværker i og ved vandløbene (broer, overkørsler, stemmeværker, brinksikringer m.v.) Alle former for afmærkninger og stationer tilhørende vandløbsmyndigheden Foretages der foranstaltninger i strid med vandløbsloven eller bestemmelserne i de enkelte vandløbs regulativer eller dette fællesregulativ, som udgør retsgrundlaget for vandløbene kan vandløbsmyndigheden meddele påbud om at genoprette den oprindelige tilstand (fysisk lovliggørelse) på den til enhver tid værende ejers regning. Er et påbud ikke efterkommet inden for påbuddets frist, kan vandløbsmyndigheden foretage det nødvendige på den forpligtigedes regning. Jævnfør vandløbsloven, BETYDELIG SKADE PÅ VANDLØBENE Er der fare for, at betydelig skade kan ske på grund af usædvanlige nedbørsforhold eller andre udefrakommende usædvanlige 52

68 begivenheder, kan vandløbsmyndigheden udføre det fornødne uden påbud og på den forpligtigedes regning. Jævnfør vandløbsloven, STRAF Overtrædelser af vandløbsloven og bestemmelserne i de enkelte vandløbs regulativer og dette fællesregulativ straffes med bøde. Jævnfør vandløbsloven,

69 14. SÆRLIGE AFTALER SÆRBIDRAG Særaftaler fremgår af de specifikke regulativer. Beskrivelser (jf. Vandløbsloven hhv. 63, 67 og 68, stk. 1, 2 og 3): Vandløbsmyndigheden kan godkende, at en person, der ikke har deltaget i en foranstaltning, benytter foranstaltningen mod at betale en del af anlægsudgifterne og deltage i den fremtidige vedligeholdelsesudgift samt erstatte det tab, som benyttelsen medfører. Vandløbsmyndighedens afgørelse om det økonomiske spørgsmål kan inden 4 uger efter, at den er meddelt parterne, forlanges indbragt for taksationsmyndighederne efter 57 og 58 i lov om offentlige veje. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne finder bestemmelserne i 53-55, 58 a-62, 66 og 67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse. Hvis en ejendom, hvorpå der efter denne lov hviler bidrag, udstykkes eller formindskes ved arealoverførsel, fordeler vandløbsmyndigheden efter anmodning det bidrag, der påhviler ejendommen, mellem de pågældende arealer, og det fastsættes, hvorledes udgifterne ved fordelingen skal udredes. Forøges afløbsmængden ved bebyggelse, ved vejanlæg, ved udpumpning, der ikke er omfattet af kapitel 9, eller ved boringer, kan vandløbsmyndigheden pålægge ejeren af de ejendomme eller anlæg, hvorfra den forøgede afstrømning hidrører, at yde et forholdsmæssigt bidrag til vandløbets regulering og vedligeholdelse. Stk. 2. Tilføres der et vandløb spildevand, der i nævneværdig grad forøger arbejdet ved vandløbets oprensning, kan vandløbsmyndigheden pålægge ejerne af de ejendomme, hvorfra ulemperne hidrører, at yde bidrag til vandløbets regulering og vedligeholdelse. Stk. 3. Medfører indvinding af vand fra et vandløb, at arbejdet ved vandløbets vedligeholdelse i nævneværdig grad forøges, kan vandløbsmyndigheden pålægge vandindvindingsanlæggets ejer at yde bidrag til vandløbets regulering og vedligeholdelse. Bemærkning: Der henvises til de specifikke regulativer med tilhørende projekter og afgørelser. 54

70 14.2. AFTALER OM GRÆNSEVANDLØB Vedligeholdelse af grænsevandløb aftales med nabokommuner og indskrives i de specifikke regulativer. Se i øvrigt punkt

71 15. REVISION I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelser for revision af såvel fællesregulativet som de specifikke regulativer: Bestemmelse: Såvel fællesregulativet som de specifikke vandløbsregulativer revideres, når vandløbsmyndigheden finder, at der er sket væsentlige ændringer i grundlaget for regulativerne Med intervaller af maksimalt 10 år vurderer vandløbsmyndigheden behovet for revision af regulativet. Bestemmelser om revisionstidspunkter i de specifikke regulativer udgår og erstattes af bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for revision. 56

72 16. DATO FOR FÆLLESREGULATIVETS VEDTAGELSE OG IKRAFTTRÆDEN Fællesregulativet er vedtaget af vandløbsmyndighederne i Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Herlev og Roskilde Kommune. Oversigt over godkendelsesdatoer Myndighed Vandløb Dato for godkendelse / vedtagelse Dato for ikrafttræden Ballerup Kommune Egedal Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Roskilde Kommune 57

73 17. DE ENKELTE KOMMUNERS UNDERSKRIFTER BALLERUP KOMMUNE Fællesregulativet: Har været fremlagt i de lovpligtige 8 ugers offentlighedsperiode fra d. x til d. x Er vedtaget af Ballerup Byråd d. x. Fællesregulativet erstatter de tilsvarende bestemmelser i regulativerne listet i bilag 1 til fællesregulativet. Dato x Borgmester i Ballerup Kommune Kommunaldirektør i Ballerup Kommune 58

74 17.2. EGEDAL KOMMUNE Fællesregulativet: Har været fremlagt i de lovpligtige 8 ugers offentlighedsperiode fra d. x til d. x Er vedtaget af Egedal Byråd d. x. Fællesregulativet erstatter de tilsvarende bestemmelser i regulativerne listet i bilag 1 til fællesregulativet. Dato x Borgmester i Egedal Kommune Kommunaldirektør i Egedal Kommune 59

75 17.3. FREDERIKSSUND KOMMUNE Fællesregulativet: Har været fremlagt i de lovpligtige 8 ugers offentlighedsperiode fra d. x til d. x Er vedtaget af Frederikssund Byråd d. x. Fællesregulativet erstatter de tilsvarende bestemmelser i regulativerne listet i bilag 1 til fællesregulativet. Dato x Borgmester i Frederikssund Kommune Kommunaldirektør i Frederikssund Kommune 60

76 17.4. FURESØ KOMMUNE Fællesregulativet: Har været fremlagt i de lovpligtige 8 ugers offentlighedsperiode fra d. x til d. x Er vedtaget af Furesø Byråd d. x. Fællesregulativet erstatter de tilsvarende bestemmelser i regulativerne listet i bilag 1 til fællesregulativet. Dato x Borgmester i Furesø Kommune Kommunaldirektør i Furesø Kommune 61

77 17.5. GLADSAXE KOMMUNE Fællesregulativet: Har været fremlagt i de lovpligtige 8 ugers offentlighedsperiode fra d. x til d. x Er vedtaget af Gladsaxe Byråd d. x. Fællesregulativet erstatter de tilsvarende bestemmelser i regulativerne listet i bilag 1 til fællesregulativet. Dato x Borgmester i Gladsaxe Kommune Kommunaldirektør i Gladsaxe Kommune 62

78 17.6. HERLEV KOMMUNE Fællesregulativet: Har været fremlagt i de lovpligtige 8 ugers offentlighedsperiode fra d. x til d. x Er vedtaget af Herlev Byråd d. x. Fællesregulativet erstatter de tilsvarende bestemmelser i regulativerne listet i bilag 1 til fællesregulativet. Dato x Borgmester i Herlev Kommune Kommunaldirektør i Herlev Kommune 63

79 17.7. ROSKILDE KOMMUNE Fællesregulativet: Har været fremlagt i de lovpligtige 8 ugers offentlighedsperiode fra d. x til d. x Er vedtaget af Roskilde Byråd d. x. Fællesregulativet erstatter de tilsvarende bestemmelser i regulativerne listet i bilag 1 til fællesregulativet. Dato x Borgmester i Roskilde Kommune Kommunaldirektør i Roskilde Kommune 64