Sorø den 20/ / AKT Konference 2013
|
|
- Knud Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sorø den 20/ / AKT Konference 2013 Kl. 9:00-10:15 Inklusion: Indholdet i en ny professionsdiskurs Ved Christian Quvang Inklusion; Indholdselementer i en ny professionsdiskurs. V/Christian Quvang Udfordringer og dilemmaer i arbejdet med inklusion der ikke er en metode, men en måde at tænke på gør det nødvendigt, at professionerne udvikler en ny bæredygtig inklusions didaktik. Med udgangspunkt i projekter i regi af Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion præsenteres flere bud på vigtige byggesten, således at arbejdet med inklusion tager udgangspunkt i professionskompetencer.
2 Kapitler i mit/mine oplæg Programmet plus evt. tid til spørgsmål og dialog: - Hvilke dagsordener er i spil, når der tales om inklusion? - Hvilke implikationer indebærer dette for professionerne? - Hvilke byggesten er fundamentet for arbejdet med inklusion? og senere efter middag i min workshop: - Hvordan kan professionerne konkret arbejde med inklusion?
3 Introduktion Mit perspektiv: Baggrund og aktuelt Min verden og jeres: En fortælling! I kender den måske allerede?
4 Det lille narrativ og det store narrativ Her spilles: En sang af Ib Grønbech; Jeg har lige smidt læreren i havnen.
5 Mine primære pointer er følgende to: Inklusion er en RET ikke et hvis og gælder ALLE børn og borgere & Inklusion er en måde at tænke på og ikke en metode
6 Mine sekundære pointer er følgende tre: Inklusion og eksklusion er processer i et DYNAMISK FELT og to sider af samme sag Inklusion og eksklusion er altid SITUERET i aktørernes tid og rum Inklusion og eksklusion er DEN CENTALE OPGAVE at forholde sig til for alle, der arbejder i velfærdsprofessionerne; fra dagpleje over dagtilbud til skole og klub samt konsulenter i børn & unge regi
7 Inklusion en flydende betegner Segregering Integration Rummelighed Inklusion Indledende; en præsentation af definitioner på inklusion; - vi må blive enige om, hvad vi taler om: NVIE; den generelle og autoriserede Den norske; den specifikke og udfordrende
8 Inklusion; den autoriserede NVIE definitionen Inklusion er en overordnet politisk vision om at skabe et samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer Inklusion er et fagligt målperspektiv for velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle mennesker har ret til at være aktive deltagere (
9 Inklusion; den udfordrende* Inklusion kan ses som en mulig kvalitet i relationen og samspillet mellem den enkelte og kollektivet, og dermed den enkeltes ret til udfoldelse på egne præmisser og samtidige pligt til at underordne sig kollektivet. Inklusive processer omfatter således forhandlinger, samspil og modspil og således vil livet i et inklusivt fællesskab omfatte såvel inkluderende som ekskluderende processer og dynamik herimellem. *Vores fordanskning og sammenskrivning af en definition præsenteret af S. Michelet. på NFPF konferencen, Oslo, 2005.
10 Inklusion og dilemmaer En kronisk ramme for beslutninger om inklusion! Det individuelle og/eller det kollektive Det sociale og/eller det faglige Det enkelte menneske og/eller gruppen Smerten her og nu og/eller den dokumenterede gevinst på sigt Men hvad er et dilemma? Og er det interessant i velfærdsprofessions sammenhæng?
11 Dilemmaet og velfærdsprofessionerne Dilemmaet kan betegnes som et umuligt valg en knibe, man mere eller mindre er i stand til at mærke og gennemskue. En umulig situation, fordi kendte veje er blokerede. Man føler sig fanget, og der er ikke nogen vej ud. Men dilemmaet kan samtidig rumme energi til at bane nye veje. Det kan indebære muligheder for gennem søgen efter udveje at møde sider af sig selv og omgivelserne, der er ukendte og herigennem tvinge til stillingtagen til opfattelser og værdier, man ikke forstår eller er vant til at tage stilling til.* *Et citat fra Berthelsen, Jens (2006): Empowerment gennem dilemmapædagogik, der kan læses på:
12 Inklusion og diskurserne; Dyson (1999)* Diskurser og altså måder at tale om - og forstå et begreb på og i nærværende sammenhæng er det jo inklusion *Dyson, A. (1999) 'Inclusion and inclusions: theories and discourses in inclusive education'. In H. Daniels and P. Garner (eds), Inclusive Education. London. Kogan Page.
13 Det store narrativ; måder at forstå inklusion på Diskurser; 4+( 1) Den økonomiske diskurs - påpeger, at den inklusive skole medvirker til hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse. Den pragmatiske diskurs - som fastslår, at den inkluderende skole er den mest effektive fremgangsmåde, når målet er at give alle børn en ordentlig uddannelse. Den politiske diskurs - udpeger den inkluderende skole som den væsentligste indsats mod en række af de forhold, som truer vore samfund mod splittelse og utryghed. Den etiske diskurs - handler om, at alle børn skal have lige adgang til uddannelse og indflydelse på eget liv. Holmsgaard, Å; (2004). Hvordan blev inklusion til rummelighed? Tidsskriftet PPR; nr. 2;s.154ff
14 Diskurserne i en model
15 Inklusion; fra diskurser til praksis og flere? Vigtige pointer i denne transformation af begrebet er pt., at: Professioner er i vildrede omkring, hvilke(n) diskurs, der kan være platform for begrundelser for inklusion Professioner er i vildrede omkring inklusion som en værdi, der omfatter forskellighed og deltagelse og betydningen for løsningen af professionsopgaver; herunder grænsesætning Professioner er i vildrede omkring muligheden for, at inklusion bliver en såkaldt spareøvelse Referencer fra eks DLF Esbjerg mv., nyeste us. fra Folkeskolen og Politiken den 2/
16 derfor nødvendigheden af en 5.diskurs Den nødvendige 5.diskurs; en platform for velfærdsprofessioner: Så der etableres en inklusionsbaseret professionskompetence Så den nødvendige faglige stolthed i de enkelte professioner, eks. i lærerprofessionen, (gen)etableres som basis for arbejdet med inklusion Hvilke byggesten kan skabe en professionsdiskurs om inklusion?
17 Svarene herpå baggrund i forskning og viden De følgende eksempler, der inddrages som eksempler på byggesten til etablering af en professionsdiskurs om inklusion, er primært fra NVIE regi, men disse kan suppleres med: Andre eksempler for dokumentations og inspirationsmuligheder: De mange veje, 22 kommuners erfaringer med inklusion ; Undervisningsministeriet; 2011 Effekter af specialundervisningen ; Egelund & Tetler (red); 2009 Indsatser for inklusion ; EVA; 2011 Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. Dansk Clearinghouse; 2012 Index for Inclusion Booth & Ainscow; 2012
18 Byggesten i forhold til et meta niveau Generelt # meta 1 Feltet; fra politik til praksis; Synliggørelse af inklusionsarbejdet NVIE projektet; Børn & Unge Politikker; fra intention til realitet Byggesten: Synliggørelse og transparens i inklusionsprocesser Generelt # meta 2: Feltet; det der sker i overgange mellem settings som det almene og det specielle med det relationelle, det sociale, det psykologiske, det pædagogiske og det didaktiske, skal i spil i langt højere grad NVIE projektet; KRYDS el. Man skal handle, før mælken bliver sur Byggesten: Fokus på dilemmaer som udgangspunkter for arbejdet med inklusion
19 Byggesten i forhold til et beta niveau Byggesten i forhold til beta niveau vedrører følgende felter: Profession & ledelse Tværfaglig samarbejde Forældre Børn Lokalsamfundet
20 Profession og ledelse Lærere, pædagoger og ledere som inklusionsrollemodeller Lærere, pædagoger og ledere som de Reflekterende metodikere Fælles tilrettelæggelse af deltagelsesbaner i skolen på alle felter Professionernes inklusions udfordringer i indskoling, på mellemtrin og i udskoling er forskellige, men bygger på fælles repertoire Kollegavejledning og supervision som skal processer for alle Undervisningen som autentisk og tilpasset børnene og deres mange forskellige kompetencer NVIE projekter; Inklusionens didaktik, Magleblik og Inklusionskompas Byggesten: Udvikling af innovation i lærere, pædagogers og lederes værdi - og kompetencebaserede inklusions- og læringsledelse
21 Eks.; Inklusionskompas; hjælp til at navigere Et er et Søe-Kort at forstaae, Et andet, Skib at føre. Af en politisk Bog man kand Vel lære raisonnere, Men til at forestaae et Land Udfordres andet meere. Holberg(1722). Den Politiske kandestøber. i ord: Inklusionskompasset er et ledelsesredskab, der skal hjælpe skoleledelsen: Til at udstikke og formulere fælles retninger for inklusionens aktører ved at inddrage og koordinere deres ressourcer Til at udvikle og formulere fælles rammer for de enkelte aktører, så de bliver i stand til at handle på baggrund af fælles værdier, veje og vurderinger. som illustration, billede eller metafor
22
23 Inklusionskompas et ledelsesredskab Et eksempel på et inklusionskompas - for skoledelser men også Seks ledelsesområder at sætte retning for inklusionens aktører - Medarbejdere - Børn - Forældre - Andre professionelle fagpersoner - Politikere og forvaltning - Lokalområdet
24 fortsat; Inklusionskompas et ledelsesredskab Kompasset rundt 360 : Tre ledelsesdimensioner at sætte rammer for fælles handlinger: - Værdier (bl.a. etik), - Veje, (bl.a. didaktikker) - Vurderinger (bl.a. indikatorer) En fjerde dimension er at kunne begrunde handlinger på basis af: - Viden (bl.a. forskning) Web adresse
25 fortsat; Inklusionskompas et ledelsesredskab Eksempel. AKTØRER: Medarbejdere VÆRD I fx Det er en værdi, at skolens medarbejdere anerkender fællesskabets betydning for børnenes læring på alle områder VEJ fx Det understøtter vi ved i det daglige arbejde at fastholde et vedvarende fokus på inklusionsopgavens både praktiske og etiske fordringer VURDERING fx Vi ved, at vi er på rette vej, når inklusionsindsatsen ikke blot beskrives i forhold til faglige, men også sociale og fysiske deltagelsesmuligheder.
26 Tværfagligt samarbejde Inklusion/ eksklusion Implementering Inklusion/ eksklusion Profession & faglighed Særlige behov Almene behov Ledelse & organisation Inklusion/ eksklusion Inklusion/e ksklusion Medborgerskab Byggesten: Information, koordinering og udvikling af fleksible procedurer for samarbejdet mellem professioner & myndigheder
27 Forældre Det har vist sig, at følgende kvaliteter er vigtige i det inkluderende forældresamarbejde: inddragelse Kommunikation Differentiering Innovation NVIE projektet; KRYDS og NUBU projekt omfattende et review og testkørsel af en model for inkluderende forældresamarbejde Byggesten: Inddragelse af forældre, dels som aktører med viden om deres børn, dels som medvirkende til at etablere praksisfællesskaber, er væsentlige forudsætninger for inklusion
28 Børn Deltagelse i klassens fællesskab som en permanent mulighed, i og uden for skolen, vægtes meget højt af børnene selv Forskelligheden i klassen vurderes af børnene selv som en ekstra mulighed for læring, såvel i et fagligt kompetence perspektiv, som i et socialt praksisfællesskabs perspektiv NVIE projektet; Magleblikundersøgelsen -Innovative modeller for eksperter i nye faglige, inklusionsfremmende samarbejdsformer i skolen. Byggesten: At inddrage børns stemme er i sig selv udtryk for inklusion og indebærer muligheden for at kvalificere børns udvikling af faglige og sociale kompetencer
29 Lokalsamfundet Lokalområdet som ramme for inklusion er mere betydningsfuld end antaget, idet eksklusionsprocesser omfattende bl.a. mobning og andre mere eller mindre raffinerede handlinger, sommetider kan ramme hele familier og strække sig over flere generationer Inklusion i lokalområdet, med fokus på, hvordan inklusion kan implementeres som den bærende værdi i forbindelse med etableringen af et børnecenter i et lokalområde med inddragelse af ALLE aktører, er en nødvendig indsats for at øge inklusion NVIE projektet; KRYDS og et igangværende projekt ABC Andst Børne Center Byggesten: Alle i lokalområdet inddrages, og der etableres dialog og samarbejde om inklusion og indsatsen herfor
30 Oversigt; sammenfatning; byggesten # 1 Mødet; I skolen er børnenes møde med lærere og læring altafgørende for successer og fiaskoer. Derfor må professionelle erkende rollen og opgaven som værende betydningsfulde tilknytningspersoner. Dette indebærer udfordringer for professionelles relationskompetencer og nødvendigheden af at handle fornuftigt og anerkendende, for at fastholde børnenes motivation, nysgerrighed og glæde og ikke mindst lærerens egen arbejdsglæde.
31 Oversigt; sammenfatning; byggesten # 2 Materialisering; I skolen er læring både mål og indhold for aktiviteterne. Indlejret heri er det uomgængeligt, at identitet og selv, for såvel lærere som elever, bliver motor i læringsprocesserne. Den personlige udvikling gennem deltagelse har betydning for den enkeltes livshistorie, og det at forbinde dette lille narrativ med skolens store narrativ, personificeret af lærerens egen livshistorie, er vigtige fikspunkter for tilrettelæggelse af pædagogikken i klassen og skolen, fordi det er her mening med at holde skole bliver virkeliggjort og autentisk for de implicerede.
32 Oversigt; sammenfatning; byggesten # 3 Mestring; I skolen er et vigtigt mål for undervisning og læring, at udvikle kompetencer til som voksne at blive deltagende demokratiske medborgere i samfundet. Ligesom det er i skolen, at grundlaget for livslang læring og videre uddannelse etableres. Gennem livet at kunne mestre udfordringer af stadig mere kompleks karakter i mere komplekse kontekster bør være et resultat af skolens bestræbelser på at uddanne og danne kompetente kritiske medborgere.
33 Afslutning og præcisering; rammen for oplægget var: Inklusion er en måde at tænke på og ikke en metode Inklusion er en RET ikke et hvis og gælder ALLE børn og borgere & Livschancer; om det relationelle perspektiv - MØDER Identitet & læring; om det individuelle perspektiv - MATERIALISERING Inklusion og eksklusion; om relationen mellem individ og de andre set i et empowerment perspektiv - MESTRING
34 Afsluttende og sammenfattende om inklusionsopgaven*, OGSÅ for AKT feltet, indebærer: At lærere må vise respekt for elevernes forskelligheder, og netop det at være forskellige må anses som en ressource og udgøre værdifulde bidrag til fællesskabet og undervisningen At lærere må støtte alle elever ved at udtrykke positive forventninger og stille tilpas og opnåelige krav til alle elevers kompetencer og præstationer på alle felter At lærere skal løse deres professionsopgave sammen og sammen med andre og derfor er en afgørende og bærende professionskompetence at kunne arbejde sammen med andre At læreres personlige og faglige udvikling er tæt knyttet til undervisning og sociale processer og dermed er undervisning og pædagogisk praksis for professionerne selv en livslang læringsproces, lærere selv skal have et medansvar for. *European Agency for Development in Special Needs Education; TE4I (2012)
35 fortsat inklusionsopgaven*, der indebærer: At lærere må vise respekt for elevernes forskelligheder, og netop det at være forskellige må anses som en ressource og udgøre værdifulde bidrag til fællesskabet og undervisningen *European Agency for Development in Special Needs Education; TE4I (2012)
36 fortsat inklusionsopgaven*, der indebærer: At lærere må støtte alle elever ved at udtrykke positive forventninger og stille tilpas og opnåelige krav til alle elevers kompetencer og præstationer på alle felter *European Agency for Development in Special Needs Education; TE4I (2012)
37 fortsat inklusionsopgaven*, der indebærer: At lærere skal løse deres professionsopgave sammen og sammen med andre og derfor er en afgørende og bærende professionskompetence at kunne arbejde sammen med andre *European Agency for Development in Special Needs Education; TE4I (2012)
38 og endelig inklusionsopgaven*, der indebærer: At læreres personlige og faglige udvikling er tæt knyttet til undervisning og sociale processer og dermed er undervisning og pædagogisk praksis for professionerne selv en livslang læringsproces, lærere selv skal have et medansvar for. *European Agency for Development in Special Needs Education; TE4I (2012)
39 Altså skal inklusion og inkluderende undervisning være baseret på velunderbyggede solide pædagogiske principper, som alle børn kan få glæde af. Den går ud fra, at det er helt normalt, at mennesker er forskellige, og at læring derfor også må tilpasses det enkelte barns behov, i stedet for at barnet skal tilpasses på forhånd fastlagte antagelser med hensyn til læreprocessens hastighed og natur. En børnecentreret pædagogik er til gavn for alle elever og derfor også for samfundet som helhed.* *Salamancaerklæringen fra 1994 pkt. 4 i indledningen
40 Afslutning* Tony Booth om værdier i børnecentreret inklusion, der kan være en udfordring i forhold til måder, AKT fungerer på - nogle steder: Well, I hesitate to spell them out, because each notion is itself complex, and we do not have the space to go into detail. But, OK, I think of such values as concerned with equality, rights, participation, community, learning, respect for diversity, compassion, honesty, courage, trust, joy and sustainability. I think that clarity about values is among the most practical things we can achieve for our work in education. *Holst, L. & Quvang, C. (2011). Fra forskning til fronten ; en samtaleartikel med fokus på inklusion og AKT. I: Kognition og Pædagogik. Nr. 81 side
41 Tak for i dag glæder mig til Workshoppen Quvang, C. (2008). Special og normalundervisning i inklusivt og eksklusivt perspektiv. I:Alenkær, R. (red.) (2008). Den Inkluderende Skole en grundbog. Frydenlund. Quvang, C. & Willumsen, J. (2009). Magleblikundersøgelsen Innovative modeller for eksperter i nye faglige, inklusionsfremmende samarbejdsformer i skolen. Se Quvang, C. (2010). Jeg ville hellere have været i den anden båd narrativer om specialundervisning på sporet af læring, identitet og livsduelighed. En fortælling om specialpædagogikkens betydning for, hvordan tilværelsen kan opleves. En ph.d. afhandling. Kan downloades på Syddansk Universitets hjemmeside: Information til/studerende ved SDU/Din uddannelse/phd hum/afhandlinger/2010/ Quvang, C. (2011). Inklusion; diskurser, dilemmaer og praksis. I: Christiansen, J., Degn Mårtensson B. og Pedersen, T. (red.). Specialpædagogik en grundbog. Hans Reitzels Forlag. Holst, L. & Quvang, C. (2011). Fra forskning til fronten ; En samtaleartikel med fokus på inklusion og AKT. I: Kognition og Pædagogik. Nr. 81 August årgang Nielsen, A. & Quvang, C. (2011). Man skal handle før mælken bliver sur. Servicestyrelsen og NVIE. Se: Nielsen, A., Larsen, D. & Quvang, C. (2013). Forskning og dilemmaer i det inkluderende forældresamarbejde Et NUBU projekt Se
Inklusionsarbejdet på voksen- og børne- og ungeområdet
Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden Den 28/5 201313.45-14.45 Inklusionsarbejdet på voksen- og børne- og ungeområdet v/ Christian Quvang, Cand.Pæd.Psych., Lektor,
Læs mereInklusion en introduktion til en måde at tænke på
Nr. 5/6 2012 Årgang 32 Christian Quvang, Videncenterkonsulent i NVIE, Lektor, Cand. Pæd. Psyk. & Ph.d. Inklusion en introduktion til en måde at tænke på SPECIALPÆDAGOGIK - tidsskrift for specialpædagogik
Læs mereInspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv
Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv Januar 2013 Et NUBU projekt 2011-2012 Anette Nielsen, Doris Overgaard Larsen & Christian Quvang Videncenterkonsulenter
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereInklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann
Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser
Læs mere1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
Læs mereLedelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole
Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet
Læs mereAalborg den 4/10 2012 WORK SHOP
Aalborg den 4/10 2012 WORK SHOP Indikatorer for inklusion. Kursus nr. 2389 Ved Christian Quvang Workshoppen vil vise, hvordan vi i NVIE (Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion) arbejder med
Læs mereRefleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd
Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10
Læs mereVi er ikke systematiske nok til at tage imod nye medarbejdere. Vi kaster dem lidt for løverne!
Vi er ikke systematiske nok til at tage imod nye medarbejdere. Vi kaster dem lidt for løverne! Christian Quvang, Eva Dam Christensen og Per Holst Hansen Indledning Titlen er et citat fra en af de skoleledere,
Læs mereInklusionens konceptgørelse
Inklusionens konceptgørelse Koncepter er blevet svaret på inklusion Af Line Holst, konsulent Artiklen retter fokus på, hvordan tidens mange skolekoncepter kan få negative konsekvenser for udviklingen af
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereInklusion - begreb og opgave
Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereInklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune
2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereVejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere
Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs mereINKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Læs mereAnette Nielsen Videncenterkonsulent Socialrådgiver MSI Lektor NVIE Forskning, Innovation og Videreuddannelse
Anette Nielsen Videncenterkonsulent Socialrådgiver MSI Lektor NVIE Forskning, Innovation og Videreuddannelse anni@ucsyd.dk 72662518 Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion // National Research
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereStrategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle
Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia
Læs mereStrategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune
Strategi for inklusion - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Gribskov Kommune sætter inklusion på dagsordenen, fordi forskellighed betragtes som en styrke, der har værdi for alle. Børne- og Ungeområdet
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereKl : Workshop session 1; Tema 4
Kl. 13.30: Workshop session 1; Tema 4 Hovedtema: Erfaringer og udfordringer med tværprofessionelt samarbejde som emne i undervisningen Subtema: Inkluderende forældresamarbejde v/doris O Larsen, Anette
Læs merePROJEKTETS TITEL: Inkluderende forældresamarbejde i tre professionsperspektiver
PROJEKTANSØGNING PROJEKTETS TITEL: Inkluderende forældresamarbejde i tre professionsperspektiver Baggrund: Vi har i nedenstående ansøgning gjort projektet mindre vidtspændende og udviklingsorienteret,
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereSOCIAL INKLUSION KONKYLIEN
SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereINKLUSIONENS PÆDAGOGIK -status og udfordringer 2018
INKLUSIONENS PÆDAGOGIK -status og udfordringer 2018 BUPL STORKØBENHAVN 24. April 2018 Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk HVAD ER INKLUSION ANNO 2018? 1. En samfunds-vision Inklusion er en samfundsvision:
Læs mereInklusion - Et fælles ansvar
Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:
Læs mereNationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion. www.nvie.dk ANBRINGELSE I ET INKLUSIONSPERSPEKTIV
Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion www.nvie.dk ANBRINGELSE I ET INKLUSIONSPERSPEKTIV Foreningen af for Børn og Unge Årsmøde 5. November 2009 Videncenterleder Bent Madsen Nationalt Videncenter
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereAktuelle udfordringer for en innovativ inkluderende praksis
& Aktuelle udfordringer for en innovativ inkluderende praksis JOHN WILLUMSEN, NVIE JOW@ucc.dk FLUID konference den 7.6.2012 & Program 1. Aktuelle tendenser 2. Innovation i forhold til deltagelse i fællesskaber
Læs mereDer mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.
Høringssvar på inklusionsstrategien fra områdeledergruppen. Områdeledergruppen er undrende overfor strategiens form, processen og deltagelsen omkring udarbejdelsen. Formen ser vi som en blanding af vision,
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereInkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn
Egebjerg Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn Definition: Inklusion er at undgå eksklusion Børn skal opleve sig som en del af et fællesskab Skift fra individfokus til fællesskabsfokus
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereUDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE
UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereInklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1
Inklusion og Praksisfortællinger Morten S. Knudsen 1 Inklusion et begreb med mange betydninger Inklusion er et fagligt målperspektivfor velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende
Læs mereInklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området
Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs merei skolen ALLE TIL IDRÆT Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring
Institut for Idræt og Ernæring ALLE TIL IDRÆT i skolen Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet 31. januar 2018 Dias 1 WINGS and ROOTS As the common folk saying
Læs mereVejledning til skoleledelsen. i folkeskolen. Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion, NVIE
Vejledning til skoleledelsen Inklusion i folkeskolen 2013 Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion, NVIE Indhold Indledning.... 3 Hvad taler vi om, når vi taler om inklusion?.... 4 Inklusionskompasset....
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereForældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi
Forældrepjece Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi 2016-2020 November 2015 1 Indledning Denne forældrepjece er i korte træk en hjælp til at forstå hvad inklusion
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereSkolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereBAKKESKOLEN. Mission Vision Værdier. Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden
BAKKESKOLEN Mission Vision Værdier Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden Bakkeskolen, Skolevej 2, 8362 Hørning, Skanderborg Kommune www.bakkesko.dk Forord Bakkeskolen
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE 0. - 5. ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE 1 KRAGELUNDSKOLEN www.kragelundskolen KRAGELUNDSKOLEN
Læs mereOm dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE
Om dagens tema: Billedligt talt Om dette oplæg: Sprogligt talt Citat: Undervisningsdifferentiering, når fokus er på elever i komplicerede læringssituationer Eller undervisningsdifferentiering i et inkluderende
Læs mereBørne-, Unge- og Familiepolitik Fælles ansvar - fælles indsats
Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles ansvar - fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereFælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune
Fælles fagligt grundlag Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune Et fælles fagligt grundlag en trædesten Det fælles faglige grundlag er en beskrivelse af de rammer,
Læs mereDet er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik
UDKAST Det er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik For perioden 2019-2022 Godkendt af Byrådet den xx Forord I Fredensborg Kommune mener vi, at alle børn skal have mulighed for at
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereFÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området
FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er
Læs mereSkoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Læs mereFælles fagligt fundament på voksenhandicapområdet i Aarhus kommune
Familie Læring & Livsmestring Venner Etik & Værdier Dialektisk Handicapforståelse Samfund Fælles fagligt fundament på voksenhandicapområdet i Aarhus kommune veje til Livsmestring PIXI-Version 1. Udgave
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereBørne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats
Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles Ansvar - Fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En
Læs mereVirupskolen søger 2 pædagogiske ledere
Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk
Læs mereInklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs mereInklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune
Principper og handleplan for inklusionsarbejdet i Landsbyordningen i Voerladegård Med udgangspunkt i Skanderborg Kommunes Strategi for inklusion og Skolebestyrelsens principper for inklusion, har landsbyordningens
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs mereInklusion og forældresamarbejde
Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde
Læs mere