Inklusionens konceptgørelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inklusionens konceptgørelse"

Transkript

1 Inklusionens konceptgørelse Koncepter er blevet svaret på inklusion Af Line Holst, konsulent Artiklen retter fokus på, hvordan tidens mange skolekoncepter kan få negative konsekvenser for udviklingen af den inkluderende skole. Budskabet i artiklen er dermed, at inklusion ikke er et koncept eller en metode, men en måde at tænke og være på, der er unik forstået således, at den altid vil være kontekstafhængig og derfor ikke kan standardiseres. 1 AKT står for adfærd, kontakt og trivsel 2 LP står for læringsmiljø og pædagogisk analyse Med visionen om den inkluderende folkeskole ses i stigende grad en tendens til at implementere skolekoncepter og programmer. Inklusion er med andre ord blevet konceptgjort, og bag denne konceptgørelse gemmer sig instrumentelle og standardiserede løsninger. Der er særligt to alarmerende konsekvenser ved denne konceptgørelsestendens. For det første risikerer koncepterne at fastlåse praktikeren i en standardiseret forståelse af og løsning på de oplevede udfordringer. Man stirrer sig derved blind på konceptet - om der handles korrekt i forhold til selve konceptet frem for at reflektere over, om der er skabt en inkluderende praksis. For det andet er der en fare for, at skolekoncepterne har en individorienteret tilgang til de udfordringer og dilemmaer, der kan opstå i undervisningspraksissen, hvilket divergerer med den relationsorienterede tilgang til inklusion, som bl.a. Salamanca Erklæringen er et udtryk for. Konceptpædagogikkens indtog I en tid hvor inklusion er på dagsordenen i kommuner og skoler landet over, ses der mange bud på koncepter og metoder til at øge muligheden for at udvikle skolen for alle. Her kan bl.a. nævnes AKT 1 -indsatser, God Skole, LP-modellen 2 og KASA-konceptet 3. Mange af tidens skolekoncepter og indsatser forsøger i høj grad at imødekomme regeringens ønske om på den ene side at øge fagligheden og på den anden side at skabe en inkluderende folkeskole. Men hvad betyder denne konceptgørelsestendens egentlig for udviklingen af den inkluderende skole i praksis? I et for nyligt afleveret speciale fra DPU forsøgte jeg at svare på dette spørgsmål ved at dykke 40 3 KASA: klasseledelse, anerkendelse, sammenhæng og arbejdsmiljø

2 Koncepterne medfører i praksis, at de professionelle fratages deres refleksions - og handlemuligheder Line Holst er underviser og NVIE konsulent i Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion, University College Syddanmark ned i ét af tidens mange skoleudviklingskoncepter PLUS. I introduktionen til PLUS-konceptet kan man læse, at konceptet bl.a. forsøger at inkludere de adfærdsvanskelige elever i normalundervisningen, og konceptet skal derfor forstås som en del af de indsatser, der kan befordre bevægelsen mod inklusion på skolen 4. I konceptbeskrivelsen nævnes begreber som inklusion, anerkendelse og klasseledelse. For at undersøge, hvorledes disse begreber blev forstået og anvendt i praksis, besøgte jeg i foråret 2009 en skole, der netop havde implementeret PLUS på hele skolen. I det følgende vil jeg med reference til min specialeundersøgelse af PLUSkonceptet anvende PLUS som et eksempel på en generel skoletendens til at implementere koncepter. Hermed forsøger jeg at kaste lys over artiklens tema om, hvordan tidens mange skolekoncepter kan få negative konsekvenser for udviklingen af den inkluderende skole. Med udgangspunkt i specialets analyseresultater, vil jeg pege på to væsentlige konsekvenser. Noget tyder nemlig på, at koncepterne i praksis medfører, at de professionelle fratages deres refleksions - og handlemuligheder, fordi de er styret af et særligt tankesæt, der er baseret på en bestemt handlingsorientering. Min undersøgelse viser således, at de professionelle har fokus på, om konceptets regler og konsekvenser anvendes korrekt frem for at reflektere over, om der i undervisningspraksissen er skabt udviklings- og læringsmiljøer, der kan fremme arbejdet med inklusion. Desuden afspejler analysen, at PLUS-konceptet i praksis har en individorienteret tilgang til problemerne, hvilket divergerer med den ideologiske inklusionstanke, der er karakteriseret ved perspektivskiftet fra en individorienteret til en relationsorienteret tilgang til problemer (Tetler, 2008). Inden jeg går nærmere ind i disse konsekvenser, rettes blikket kort mod PLUS - konceptet for at få en forståelse af, hvilket tankesæt PLUS bygger på. PLUS et eksempel på tidens skoleudviklingskoncepter I følge præsentationen af PLUS-konceptet er målet med PLUS at komme uproduktiv uro i undervisningen til livs herunder at øge mulighederne for inklusion af de elever, der ofte udviser en negativ undervisningsadfærd. Om baggrunden for PLUS-konceptet står der: Uproduktiv uro og negative forstyrrelser i undervisningen ser i øjeblikket ud til at være den primære barriere i bevægelsen mod en mere inkluderende folkeskole. Som aldrig før ekskluderes elever fra den almindelige undervisning med den begrundelse at deres adfærd er skadelig for det gode læringsmiljø i klasserne 5. PLUS-konceptet er bygget op omkring en række klasse- / årgangsregler, der udarbejdes i samarbejde mellem lærere og elever. Konceptet har fokus på forældreinddragelsen samt på at systematisere AKT-indsatsen. I praksis betyder dette, at der på skolen er oprettet et AKT-lokale og udnævnt fire AKT-lærere, der hver er udstyret 4 I denne artikel anvendes data indsamlet i forbindelse med min specialeafhandling. For yderligere information om PLUS-konceptet og undersøgelsens dataindsamling og resultater henvises til specialet på følgende hjemmeside: 5 PLUS konceptet er udviklet af organisationspsykolog Rasmus Alenkær og henvender sig som koncept til folkesko-lens almene praksis. Konceptet er siden specialets tilblivelse blevet videreudviklet. For en mere fyldestgørende præ-sentation af konceptet, som det så ud ved specialets dataindsamling henvises der til mit speciale på NVIE s hjemme-side: 41

3 Den ideologiske inklusionstanke er karakteriseret ved perspektivskiftet fra en individorienteret til en relations orienteret tilgang til problemer med en mobiltelefon. AKT-lærerne har kun ganske få faste timer, således at de kan være til rådighed for skolens lærere og elever, når der opstår problemer i klasserne. Ved problemer ringer den pågældende lærer til AKT-læreren, der går direkte til klassen og problemet. I visse tilfælde tager AKT-læreren eleven med tilbage til AKTlokalet, som skolen benævner Tænkeboksen. PLUS er i praksis bygget op omkring et konsekvenssystem dvs. en procedure for, hvordan man handler i tilfælde af regelbrud (af de regler eleverne har været med til at lave). Igennem konsekvenssystemet noterer læreren, på baggrund af brud på de aftalte regler, eleven i en adfærdsprotokol. Selve konsekvenssystemet består af 4 sanktioner; henstilling, advarsel, time-out og tænkeboks. Disse sanktioner fungerer henholdsvis som en gratis /mundtlig sanktion og en skriftlig sanktion, der involverer AKT-læreren og evt. elevens forældre. Koncepternes standardiserede løsninger I undersøgelsen af PLUS-konceptet fremgik det tydeligt, at lærerne havde fokus på, om de særlige PLUS-regler blev fulgt korrekt, og om konceptet var med til at skabe ro og orden i klassen. Lærerne blev altså begrænset til at reflektere over, hvornår der skulle og burde gives henstillinger og advarsler frem for at koncentrere sig om elevernes deltagelsesmuligheder, om differentierede læringsfællesskaber, om inkluderende værdier som tolerance, hjælpsomhed, respekt og anerkendelse etc. Faren ved at følge et koncept er altså, at den professionelle kan fastlåses i standardiserede forståelser og løsninger af de problemer og udfordringer de oplever i hverdagen. Hermed stirrer man sig blind på konceptet og fokuserer i højere grad på selve konceptet om det følges korrekt frem for at fokusere på egen praksis, og på de forudsætninger man selv skaber for at udvikle deltagelsesmuligheder og inkluderende fællesskaber i klassen. I arbejdet med at skabe en inkluderende praksis må man konstant forholde sig til og tage udgangs-punkt i den kontekst, man befinder sig i dette fordrer en særlig refleksion over egen praksis, hvor der fokuseres på, hvorledes man som professionel håndterer de dilemmaer, man står over for på bedste vis. Arbejdet med inklusion må derfor betragtes som en dynamisk proces, der ikke kan standardiseres i form af forudbestemte og instrumentelle handleanvisninger. Et inkluderende værdigrundlag Den professionelles handlinger må forstås i forhold til den konkrete kontekst de udspiller sig i, og kan således variere meget afhængigt af hvilken situation og hvilke elever, man står over for. Ønsket om at udvikle en inkluderende praksis kan kun (og i samspil med mange andre faktorer) realiseres gennem kontinuerlig analyse og refleksion over egne handlinger. Som professionel må man derfor stille sig selv og hinanden spørgsmålet: afspejler mine handlinger et inkluderende værdigrundlag? I dette analyse- og refleksionsarbejde er det endvidere væsentligt, at der på skolen er skabt en praksis, hvor de professionelle i fællesskab kan reflektere over egne og andres handlinger, oplevelser, udfordringer, dilemmaer etc. Det er netop i arbejdet med at skabe fælles refleksioner, at de professionelle kan udvikle et fælles inkluderende værdigrundlag, et fælles sprog om inklusion og en fælles forståelse af arbejdet med inklusion. Når der arbejdes ud fra instrumentelle inklusionskoncepter og metoder, er der en risiko for at den professionelle fastlåses i at reflektere over, om man lever op til selve konceptet frem for i fællesskab at reflektere over egne og andres handlinger i et 42

4 Faren ved at følge et koncept er, at den professionelle kan fastlåses i standardiserede forståelser og løsninger af de problemer. inkluderende perspektiv. Undersøgelsen af PLUS-konceptet viste desuden, at der bag konceptet gemmer sig individorienterede perspektivforståelser, der kan få vidtfavnende konsekvenser for inklusionsforståelsen på skolen. Koncepternes individorientering Det problematiske i at anvende PLUS - eller et af tidens andre skolekoncepter -som et inklusionstiltag er, at koncepterne ofte ser problemet iboende eleven og dennes forstyrrende adfærd frem for at se problemet som kontekstafhængigt. I min undersøgelse fremgik det, hvorledes lærerne italesatte PLUS som et adfærdsregulerende system, der i praksis blev anvendt til at skabe ro og orden i skolen. Når koncepter som PLUS anvendes til at regulere, styre og tilpasse elevens adfærd, er det svært foreneligt med inklusionstanken. Med inklusionsbegrebet hører nemlig et perspektivskifte, der medfører at (adfærds)problemer ikke betragtes som individuelle iboende den enkelte elev, men derimod som situeret, dvs. problemet er opstået i den konkrete situation i relationen, mellem eleven og dennes omgivelser (Tetler, 2009). Ud fra dette relationsorienterede perspektiv løses problemerne i fællesskabet og i selve lærings- og undervisningskonteksten. I arbejdet med inklusion taler man derfor ikke om elever, der i sig selv er udsatte, men snarere om elever, der befinder sig i en udsat position, der enten fremmer eller hæmmer inklusion/eksklusion (Madsen, 2009, Kornerup, 2009). Som inkluderingshåndbogen antyder, har sproget en væsentlig betydning for udviklingen af inklusion, netop fordi det afspejler forståelsen af og perspektivet på et problem (Booth og Ainscow, 2002). I det individorienterede perspektiv består udfordringen i at rette op på problemet ved at tilpasse og ændre elevens adfærd, hvorimod udfordringen i det relationelle og mere organisatoriske perspektiv består i at ændre og tilpasse undervisningsmiljøet i forhold til det særlige fællesskab, der mistrives. Undersøgelsen viste, at skolen med udgangspunkt i PLUSkonceptet arbejder ud fra en altovervejende individorienteret perspektivforståelse. Lærerne brugte energi på, om eleverne havde den korrekte adfærd i forhold til konceptets anvisning frem for at bruge energien på undervisningens organisering og på at skabe et inkluderende og deltagelsesorienteret læringsmiljø. På denne vis kommer inklusion til at handle om, at det udelukkende er eleven, der skal ændre adfærd, hvis han/hun vil inkluderes. Det er en misforståelse, som de mange skoleudviklingskoncepter er med til at skabe, netop fordi de så eksplicit fokuserer på elevens ADFÆRD. Med dette fokus på elevens rigtige/forkerte adfærd er der derfor en fare for, at man glemmer, hvad inklusion i virkeligheden handler om, nemlig om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber. Forskellighed skaber læring Det er den professionelles ansvar at skabe deltagelsesmuligheder for alle klassens elever, således at alle elever oplever sig som en værdifuld deltager i fællesskabet (Alenkær, 2008). For den professionelle handler det ikke blot om at skabe ro i klassen, men snarere om at skabe en differentieret undervisningspraksis bestående af mange differentierede fællesskaber (Madsen, 2009). Dette er ikke nogen nem sag, og der er ikke nogen standardløsning på denne differentierede undervisningspraksis den må tilpasses i forhold til alle de specielle elevers forskellighed, således at elevernes forskelligheder ses som en styrke for fællesskabet med udgangspunkt i, at forskellighed skaber læring. Når en 43

5 Koncepterne ser ofte problemet iboende eleven og dennes forstyrrende adfærd frem for at se problemet som kontekstafhængigt skole i praksis kan anvende PLUS - konceptet bl.a. som en måde at øge mulighederne for inklusion af de elever, der ofte udviser en uafstemt og negativ undervisningsadfærd, som der står i introduktionsbeskrivelsen til PLUS-konceptet, så kan det overraske. Særligt fordi PLUS-konceptet i min undersøgelse viste sig at handle om adfærdsregulering, og adfærdsregulering har intet med inklusion at gøre. Adfærdsregulering kan muligvis skabe ro, men ro skaber ikke nødvendigvis inklusion. Det kan derfor skabe bekymring når tidens inkluderende skole rammesættes af diverse koncepter, for koncepterne risikerer at tone inklusionsbegrebet i en anden retning end begrebet oprindelig er tiltænkt. Konceptpædagogik haves - inklusionspædagogik ønskes At udvikle en inkluderende praksis handler først og fremmest om at udvikle et fælles sprog samt fælles værdier om og forståelse af inklusion. Før det kan man ikke arbejde med inklusion, netop fordi inklusion er en måde at være og tænke på, der karakteriserer et særligt menneskesyn. Camilla Dyssegård (2010) peger på vigtigheden af at udvikle inkluderende værdier på skolen det handler i høj grad om, at skolens medarbejdere skal være fælles om disse værdier, således at deres handlinger afspejler en inkluderende tankegang. Jævnlig samtale og refleksion over skolens og medarbejdernes inkluderende værdigrundlag må betragtes som en meget vigtig del af ledelsens og medarbejdernes (team)samarbejde, således at værdierne er det, man er fælles om de kan forstås som en slags rettesnor for god pædagogisk praksis. En rettesnor man hele tiden kan holde fast i og vende tilbage til. Betragter man inklusion som en dynamisk proces, der må forstås i forhold til den konkrete kontekst, ja så giver det ikke nogen mening, hvis inklusionsarbejdet standardiseres og ensliggøres i form af generelle forudbestemte konceptløsninger. Litteraturliste Alenkær, R. (2008). Prolog: Eksklusion, inklusion, rummelighed og integration i: Den inkluderende skole - en grundbog. Alenkær, R. (red.). Frydenlund Booth, T. & Ainscow, M. (2002). Index for Inclusion: developing learning and participation in schools. Dansk udgave: Baltzer, K. og Tetler, S. (2004). Inkluderingshåndbogen. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Kornerup, I. (2009). Inklusion som begreb og styringsredskab, i: Inklusionens pædagogik. Petersen, C. (red.) Hans Reitzels Forlag Madsen, B.(2009). Inklusionens pædagogik om at vide hvad der ekskluderer for at udvikle en pædagogik der inkluderer, i: Inklusionens pædagogik. Petersen, C. (red.) Hans Reitzels Forlag. Tetler, S. (2009). Integration, inklusion og delagtighed tendenser i specialpædagogikken, i: Tetler, S. & Langager, S. (red.). Specialpædagogik i skolen en grundbog. Gyldendal. Tetler, S. (2008). Historien bag begrebet den inkluderende skole, i: Alenkær, R. (red.). Den inkluderende skole en grundbog. Frydenlund. Dyssegård, C. (2010). Inkluderende pædagogik fra ideal til praksis. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, årgang 47, nr. 04. Forlaget skolepsykologi. 44

Inklusion - for elevernes skyld

Inklusion - for elevernes skyld Inklusion - for elevernes skyld Af Micki Sonne Kaa Sunesen og Karina Mathiasen Bragt i Specialpædagogik tidsskrift for specialpædagogik og inklusion. Nr. 3 2014. Årgang 34 Der er taget en politisk beslutning

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 Inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 ET INKLUDERENDE SAMFUND Hvilket samfund vil vi have? Ønsker vi et samfund, der giver plads til alle?

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Inklusion begreb, organisation, praksis i skolen Effekten af specialundervisning hvad vi ved om hvad der virker Problemadfærd og børns invitationer

Inklusion begreb, organisation, praksis i skolen Effekten af specialundervisning hvad vi ved om hvad der virker Problemadfærd og børns invitationer SPECIALUNDERVISNINGSTRÆF 2009: Ny veje i skolen og specialundervisningen 11. - 13. november i Holbæk 19. maj 2009 Inklusion begreber, teori og praksis Effekten af specialundervisning Nyt fra SU-Styrelsen

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Social inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Hvor skal vi hen, du? Hovedpersonen i et mentorforløb er den, som har brug for hjælp til at komme videre

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det?

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? 04/11/14 Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? Oplæg Round table Sorø Karen Sørensen & Bo Clausen PræsentaJon kan frit hentes på www.inkluderet.dk 04.11.14 1 Fortællingen om Jonas 04.11.14

Læs mere

Principper for inklusion

Principper for inklusion Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 1 Morgenens program 09.00-09.45 Inklusion (oplæg & diskussion) 09.45-10.30 En profession i forandring (oplæg & diskussion) 2 Vi

Læs mere

Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune

Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune En introduktion til inklusionsindsatsen på 0-18 års området 2015 Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune 1. december 2015 Denne tekst er en introduktion

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1 Inklusion og Praksisfortællinger Morten S. Knudsen 1 Inklusion et begreb med mange betydninger Inklusion er et fagligt målperspektivfor velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende

Læs mere

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011 INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger

Læs mere

Den fælles forståelse af begrebet inklusion

Den fælles forståelse af begrebet inklusion Inklusion Alle børn og unge skal mærke at være del af et fællesskab. Ingen børn eller unge med behov for støtte må blive overset, glemt eller opgivet. Sagsgange og faggrænser skal være tilpasset barnet

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

In INKLUSIONSPOLITIK

In INKLUSIONSPOLITIK In INKLUSIONSPOLITIK Vision I Vesthimmerlands Kommune vil vi samarbejde om, at alle børn kan inkluderes i de almindelige børnemiljøer. Nogle børn vil dog stadig have brug for et specialtilbud. Mission

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring. Susan Tetler. Tirsdag 11/10-2011

Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring. Susan Tetler. Tirsdag 11/10-2011 Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring Tirsdag 11/10-2011 Susan Tetler Ins:tut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Tetler@dpu.dk De generelle tendenser i Norden... og globalt

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Inkluderende byggesten

Inkluderende byggesten Velkommen 1 Inkluderende byggesten 2 1 Opgaven 1. At give en praksisrelateret definition på fænomenet inklusion 2. At introducere IC3-modellen 3. At give redskaber til det videre arbejde 3 Basal inklusion/eksklusion

Læs mere

Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion. www.nvie.dk ANBRINGELSE I ET INKLUSIONSPERSPEKTIV

Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion. www.nvie.dk ANBRINGELSE I ET INKLUSIONSPERSPEKTIV Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion www.nvie.dk ANBRINGELSE I ET INKLUSIONSPERSPEKTIV Foreningen af for Børn og Unge Årsmøde 5. November 2009 Videncenterleder Bent Madsen Nationalt Videncenter

Læs mere

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering

Læs mere

Sammenskrivning af halvdelen af udviklingsplanerne

Sammenskrivning af halvdelen af udviklingsplanerne Sammenskrivning af halvdelen af udviklingsplanerne 0 Indholdsfortegnelse: Generelt Formål med udviklingsplanen 2 Tilbagemelding udviklingsplanerne 2 Hvem har afleveret og hvem har været inddraget 2 Indsatsområder

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Strategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune

Strategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Strategi for inklusion - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Gribskov Kommune sætter inklusion på dagsordenen, fordi forskellighed betragtes som en styrke, der har værdi for alle. Børne- og Ungeområdet

Læs mere

Inkluderende pædagogik

Inkluderende pædagogik CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi Forældrepjece Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi 2016-2020 November 2015 1 Indledning Denne forældrepjece er i korte træk en hjælp til at forstå hvad inklusion

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN Center for uddannelse og pædagogik Netværket BVI Børnehuset Langs Banen. Danmarks bedste læringsmiljø

VIRKSOMHEDSPLAN Center for uddannelse og pædagogik Netværket BVI Børnehuset Langs Banen. Danmarks bedste læringsmiljø VIRKSOMHEDSPLAN 2014 Center for uddannelse og pædagogik Netværket BVI Børnehuset Langs Banen Virksomhedsplanen er udarbejdet i henhold til: Politisk og forvaltningsmæssige udvalgte indsatsområder BVI-netværkets

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

INKLUSION i Assens Kommune

INKLUSION i Assens Kommune INKLUSION i Assens Kommune Sådan definerer vi INKLUSION i Assens Kommune: Et barn med særlige behov er inkluderet, når barnet har udbytte af den pædagogiske praksis og deltager aktivt i det sociale fællesskab

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) < Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Gult kort til elevplanen

Gult kort til elevplanen Gult kort til elevplanen Af Anja Madsen Kvols, projektkoordinator, og Conny Hvidberg, pædagogisk konsulent I min elevplan har jeg evalueret alle mål fra Fælles Mål i dansk, som jeg underviser i, fordi

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Inklusion og forældresamarbejde

Inklusion og forældresamarbejde Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde

Læs mere

Inkluderende fællesskaber

Inkluderende fællesskaber Dorthe Andersen og Katrine Tranum Thomsen Inkluderende fællesskaber Pædagogiske kompetencer i vuggestue og børnehave Dorthe Andersen og Katrine Tranum Thomsen Inkluderende fællesskaber. Pædagogiske kompetencer

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Inklusion - inkluderende specialpædagogik

Inklusion - inkluderende specialpædagogik Inklusion - inkluderende specialpædagogik Parkskolens inklusionsstrategier It s important that there is at least one person, who is crazy about the child. (Bronfenbrenner) Inklusion - inkluderende specialpædagogik

Læs mere

Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion.

Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion. Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion. Danmark har gennem tilslutningen til Salamanca Erklæringen i 1994 forpligtet sig på at sikre rettigheder og muligheder for samfundsdeltagelse

Læs mere

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater! 1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud

Læs mere

Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger:

Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: 1 Forord Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: - at alle børn og unge oplever sig som en del af, og som værdifulde for,

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Udvikling af Læringsmiljøer - et fokus på grundsyn, samarbejde, hverdagsorganisering og fysisk indretning. Århus, April 2014

Udvikling af Læringsmiljøer - et fokus på grundsyn, samarbejde, hverdagsorganisering og fysisk indretning. Århus, April 2014 22-04-2014 side 1 Udvikling af Læringsmiljøer - et fokus på grundsyn, samarbejde, hverdagsorganisering og fysisk indretning Århus, April 2014 Lene Iversholt University College Lillebælt 22-04-2014 side

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre'

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre' Rapport for Svendborg kommune Legestuen 'Dagplejen Østre' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Legestuen Dagplejen Østre 1 = I meget lille grad 2 = I lille grad 3 = I nogen grad =

Læs mere

Forebyggelse og inklusion - hvad hæmmer og fremmer?

Forebyggelse og inklusion - hvad hæmmer og fremmer? Forebyggelse og inklusion - hvad hæmmer og fremmer? Maj 2013 Indhold 1. Rammen for oplægget 2. Forebyggelse og inklusion 3. Hvad er tendenserne? 4. Hvorfor er det svært? 5. Hvad kan der gøres? Indhold

Læs mere

Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed

Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed 1 Københavnerfortællingen: 1. Inklusion i Købehavn Hvor vil vi gerne hen?

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Inklusion i Solrød. Emne: Handleplan inklusion. Til: Børn og ungeområdet. Dato: 27.03.

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Inklusion i Solrød. Emne: Handleplan inklusion. Til: Børn og ungeområdet. Dato: 27.03. SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Handleplan inklusion Til: Børn og ungeområdet Dato: 27.03.14 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Inklusion i Solrød... 1 Målet... 2 Organisatoriske

Læs mere

Inklusion en introduktion til en måde at tænke på

Inklusion en introduktion til en måde at tænke på Nr. 5/6 2012 Årgang 32 Christian Quvang, Videncenterkonsulent i NVIE, Lektor, Cand. Pæd. Psyk. & Ph.d. Inklusion en introduktion til en måde at tænke på SPECIALPÆDAGOGIK - tidsskrift for specialpædagogik

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Rebild d. 28 oktober

Rebild d. 28 oktober Rebild d. 28 oktober - 2014 Inklusion et fælles ansvar - et opgør med dem og os kulturen. Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 72690408 Inklusion hvorfor? Hvorfor alt det bøvl! Lovgivning folkeskolelov,

Læs mere

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. 18. marts 2015 AKT-konferencen

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. 18. marts 2015 AKT-konferencen Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk 18. marts 2015 AKT-konferencen 1 Hvad er inklusion? Børnesyn og værdier Pædagogik Neurovidenskab Økonomi Forvaltningspolitik Specialpædagogik? Menneskerettigheder 2 Vi er gået

Læs mere

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Inklusion og stærke børnefællesskaber

Inklusion og stærke børnefællesskaber Konference 6. april 2016 Inklusion og stærke børnefællesskaber Invitation Læringskonsulenterne inviterer til konferencen Inklusion og stærke børnefællesskaber den 6. april 2016. Konferencen sætter fokus

Læs mere

Torsdag d. 26. april 2012, kl. 10-12.30. Kirsten Schiøtt Hansen University College Sjælland. Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 1

Torsdag d. 26. april 2012, kl. 10-12.30. Kirsten Schiøtt Hansen University College Sjælland. Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 1 OPLÆG med efterfølgende DEBAT OM INKLUSION i Folkeskolen - mål, midler og fremtidige opgaver for ergoterapeuter og fysioterapeuter Møde i det selvorganiserende netværk af børneergoterapeuter og børnefysioterapeuter

Læs mere

KOMMUNAL STRATEGI FOR RO I LÆRINGSMILJØET MED FOKUS PÅ FORÆLDREANSVAR

KOMMUNAL STRATEGI FOR RO I LÆRINGSMILJØET MED FOKUS PÅ FORÆLDREANSVAR KOMMUNAL STRATEGI FOR RO I LÆRINGSMILJØET MED FOKUS PÅ FORÆLDREANSVAR GODKENDT AF BØRNE- OG UDDANNELSESUDVALGET DEN 13. APRIL 2015 Indledning... 3 Succeskriterier... 4 Vision... 5 Missionen... 7 Handleplan...

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere