Lærervejledning. Lærervejledningens indhold:

Transkript

1 Lærervejledning Kan elever på mellemtrinet læse aviser i undervisningen? Ja, naturligvis! Hvis arbejdet med teksterne bevidst styrker læseforståelsen, så er avisen et fantastisk medie, som vækker elevernes læselyst. Avis? Naturligvis! henvender sig til eleverne på klassetrin. Bogen præsenterer avisens genrer med enkle forklaringer, teksteksempler og opgaver. Eleverne skal læse artikler, lave små skriveøvelser, se på avisens billeder og tegninger og til sidst er de klar til den store finale, hvor de selv skal skrive og opsætte en nyhedsartikel. Hvert kapitel indledes med Gå på jagt i dagens aviser, som skal spore eleverne ind på emnet og aktivisere deres forhåndsviden. Lærervejledningens indhold: Side 2: Værd at vide om læsning og journalistik ZOOM IND PÅ KAPITLERNE Side 3: Billedstop, Hvad er en avis og Avisens genrer Side 4: Nyhedsartikler Side 6: Anmeldelser, Læserbreve, Alt det andet i avisen og Avisens layout Side 7: Den store finale Til arbejdet med de enkelte artikler støtter folden på omslagets forside det systematiske arbejde med læseforståelsen både før, under og efter læsningen. Foldens opgaver kan løses mundtligt fælles i klassen eller mundtligt/skriftligt i små grupper. Folden kan også bruges til andre artikler, som du ønsker at supplere materialet med. Opgaver til... I selve bogen er der til de enkelte artikler både mundtlige og skriftlige opgaver med tekstnære spørgsmål, som støtter indholdsforståelsen, udvider elevernes sprogforståelse og øger deres viden om avisartiklers særlige karakteristika.

2 Værd at vide om læsning og journalistik 1. at have en god sprogforståelse: en velfungerende ordgenkendelse, et godt ordforråd, en god syntaktisk forståelse, kendskab til relevante sproglige mekanismer der binder sproget sammen, de såkaldte kohærens- og kohæsionsmekanismer, også kaldet tekstbånd. 2. at have baggrundsviden altså viden om verden og viden om tekster. 3. at have evne til at danne inferenser (følgeslutninger) for at fortolke en tekst. 4. at have evne til at danne relevante indre forestillingsbilleder. 5. at have et godt genrekendskab. 6. at have en aktiv læseindstilling, at være metakognitiv. Læselyst og læseforståelse er i fokus på mellemtrinet. Og avisens tekster kan stimulere begge dele. I indskolingen lærer børnene at læse - på mellemtrinet skal de lære at blive ved! Artiklerne i Avis? Naturligvis! er udvalgt, så de indholdsmæssigt kan interessere eleverne på mellemtrinet. Avisens faste genrer og de forskellige indgange til den enkelte artikel støtter elevernes forståelse af teksterne. Men da avisartikler som regel ikke henvender sig til børn, er det vigtigt, at læsningen understøttes af en række forståelsesstrategier både før, under og efter læsningen. Merete Brudholms bog Læseforståelse hvorfor og hvordan giver en teoretisk gennemgang af vigtigheden af bevidst at arbejde med elevernes læseforståelse. Hun præsenterer bl.a. læsningens seks delkomponenter, der alle skal være repræsenteret, for at betingelsen for en god læseforståelse er til stede både når man læser tekster af fortællende og informerende art. Disse delkomponenter har været en stor inspiration for opbygningen af Avis? Naturligvis!. Bogen er bygget op omkring avisens genrer, da netop genrekendskab er en vigtig forståelsesstrategi. Hvis du vil vide mere om læsning og journalistik Merete Brudholm: Læseforståelse hvorfor og hvordan?, Alinea 2002, især kap. 2 og 8. Links - I Journalistens Håndbog er der en kort præsentation af de journalistiske genrer med tilhørende eksempler. Samme sted er der adgang til korte afsnit om avistyper, stofområder, nyhedskriterier, kilder, research, pressefoto og layout. Avisnet er produceret af Avisen i Undervisningen (AiU). AiUs formål er at give børn og unge inspiration til at læse avis og samtidig gøre dem til kritiske mediebrugere. Avisnet/Til læreren/folkeskolen/ - artikel: Eleverne skal læse avis af Aslak Gottlieb, AiU

3 Zoom ind på kapitlerne Billedstop Avis? Naturligvis! præsenterer løbende avisens billeder, både fotografier og tegninger. Det er op til den enkelte lærer, om klassen skal arbejde med billederne løbende eller om arbejdet skal foregå samlet i forbindelse med gennemgangen af avisens billeder side 52 og 53. I Avis? Naturligvis! skal eleverne lære de fagudtryk, som bruges i forbindelse med aviser og med den enkelte artikel. Det hæver det faglige niveau og giver et godt udgangspunkt for, at eleverne kan udvide deres viden om avismediet senere i skoleforløbet. Forslag: Kopier en artikel som svarer til den på side 9 på A3-ark. Eleverne kan markere fagudtryk for artiklens dele, som illustreret på side 8-9. Avisens genrer Side Gennemgå forskellen på fiktion og fakta. Medbring en roman og en avis til at afklare begreberne. Hvad er en avis? Side 5-9 Eleverne kan medbringe aviser hjemmefra eller blot avishoveder. Brainstorm på tavlen: Hvilke aviser kender I? Se de øvrige spørgsmål på side 5. Gennemgå forskellen på redaktionelt (artikler) og kommercielt (annoncer) stof i avisen. Vis eksempler på begge dele. Gennemgå forskellen på information og opinion. Læs derefter teksterne på side 11 sammen i klassen og afklar de to teksters forskelligheder. Artiklen til venstre er information (en omtale), og artiklen til højre er opinion (en anmeldelse). Forslag: Du kan bestille aviser fra AiU, se dk/avisbestilling. Bestil fx forskellige aviser fra samme dag. Giv eleverne en avis hver eller to og to. Når eleverne har bladret aviserne igennem, kan klassen i fællesskab tale om forskelligheder i indhold og layout. Måske kan eleverne sammenligne den samme nyheds behandling i de forskellige aviser. Læs side 6 og 7 sammen i klassen. Derefter kan eleverne undersøge deres avis ud fra de tre punkter: Koster avisen penge? Hvor udkommer avisen? Hvor ofte udkommer avisen?

4 Nyhedsartikler Side I dette kapitel præsenteres eleverne for en række nye fagudtryk. Først bliver fagudtrykkene forklaret og bagefter skal eleverne i opgaverne bruge deres nye viden i praksis. Teksten i det første punkt hentyder til nyhedstrekanten. Tegn eventuelt en nyhedstrekant på tavlen. VÆRD AT VIDE OM NYHEDSTREKANTEN Næsten alle nyhedshistorier, også i fjernsynet, er konstrueret efter den såkaldte nyhedstrekant. I trekanten fordeles stoffet efter faldende vigtighed: først kommer konklusionen på historien, gerne som en rubrik, derefter det meget vigtige, så det vigtige, så det mindre vigtige, så resten. Historier, der er opbygget efter nyhedstrekanten, har nogle fordele: Fordelen for læseren er, at han straks får at vide, hvad historien handler om og kan holde op med at læse når som helst, fordi det vigtigste allerede er fortalt. Fordelen for redaktionssekretæren er, at historien kan forkortes nedefra, uden at historiens kerne bliver ødelagt. Konklusion Forslag: Kopier en nyhedsartikel til eleverne, som arbejder sammen to og to om at forkorte artiklen til halv størrelse. Når eleverne har arbejdet med opgaven i passende tid, demonstrerer du med en saks, hvordan artiklen kan forkortes nedefra. Meget vigtigt vigtigt Mindre vigtigt Rest VÆRD AT VIDE OM NYHEDSKRITERIER Journalistiske historier bliver til ud fra nyhedskriterierne: Aktualitet. Noget der er oppe i tiden. Ofte stof som cirkulerer i andre medier. Væsentlighed. Noget der har grundlæggende betydning for mange menneskers vilkår. Identifikation. Noget som læseren kan finde sig selv i. Fx Det kunne være mig, Bare det var mig eller Godt, det ikke er mig. Sensation. Noget der fascinerer eller chokerer. Konflikt. Når sager eller personer er på kollisionskurs. De fem nyhedskriterier er et værktøj, som journalisten bruger til at vælge sin historie.

5 Nyhedskriterierne kan bruges til at karakterisere og bedømme de enkelte journalisters historier, men de kan også bruges til karakterisere de forskellige medier. De fleste aviser opererer med en eller anden blanding af nyhedskriterierne, men de prioriterer og vægter dem meget forskelligt. Eleverne bliver på side præsenteret for tre nyhedsartikler. Det er vigtigt, at eleverne bruger bogens fold før, under og efter læsningen. EKSTRA TIL MASSER AF HVALPE EKSTRA TIL TRE BØRN SLAP LEVENDE UD FRA BRÆNDENDE HUS For at få overblik over artiklen kan eleverne lave en tidslinje med forløbet. Tidslinjen kan eventuelt udformes som en tegneserie. I opgave 4 skal eleverne lave to faktabokse om brandsikkerhed. Som optakt kan klassen finde faktabokse i forskellige aviser og tale om deres funktion. Klassens matematiklærer kan måske inddrages i arbejdet og hjælpe med diagrammer, grafer og tabeller. I artiklen Masser af hvalpe er underrubrikken klippet væk. Artiklens underrubrik viser, at journalisten med få ord kan besvare spørgsmålene: HVOR? HVEM? HVAD? HVORNÅR?. Her er underrubrikkens tekst: Babyboom på Grønnehavegården, hvor Sankt Bernardshunden Emmi blev mor til 18 små hvalpe i lørdags. Dyrlægen har aldrig oplevet noget lignende. Links med Kaj og Andrea som formidlere. en portal om brand og forebyggelse af brand, rettet mod børn og unge på år. aspx fra siden kan hentes tips til bekæmpelse af brand i private boliger. Man kan også se eller gratis bestille filmen Det Brænder! på DVD. Filmen har ikke børn som primær målgruppe, så vurdér om din klasse kan tåle at se filmen. Den er lærerig, men kan også virke voldsom. - information om emnerne brandforebyggelse, brandsikring, brandbekæmpelse og førstehjælp. VÆRD AT VIDE OM DOBBELTNOTAT Dobbeltnotatet er en oplagt notatteknik til avisartikler. Dobbeltnotatets venstre kolonne bruges til mellemrubrikkerne og højre kolonne til stikord fra brødteksten. Metoden kan også bruges til andre af bogens artikler til at skabe overblik.

6 Anmeldelser Side Når eleverne skal arbejde med anmeldelser, er det en god idé at anmelde en fælles oplevelse: et museum, en bog, et teaterstykke eller et tv-program. Eller måske et nummer fra en ny CD. Eleverne kan give deres umiddelbare vurdering som udgangspunkt for en fælles samtale om anmelderens subjektivitet (opinion). Læserbreve Side Prøv at sende et eller flere af elevernes læserbreve til den lokale avis. Det er motiverende, hvis eleverne oplever, at de skriver noget, som andre kan bruge og at avisen kan fungere som debatforum. Alt det andet i avisen Side41-45 Opgaven side 44 om tv-programmer kan udvides med en skimmelæsningsøvelse i dagens aviser. Eleverne kan besvare spørgsmål som f.eks.: Hvornår kommer vejrudsigten på TV2? Programmet Attention mobning handler om to piger, der kæmper om magten i en klasse. Hvilken klasse går de i? Hvornår slutter dagens sidste tv-program? Download Artiklen Jeg ser det, jeg vil se ligger som fil på Brug bogens fold til at gennemgå artiklen i klassen. Link - Jyllands-Posten har en online side med Sudoku i fire sværhedsgrader. Avisens layout Side Eleverne har brug for mange forskellige aviser til at finde ligheder og forskelle i deres layout. Bestil aviser på Forslag: Klip en avisside ud i flere dele og lad eleverne lave puslespil. Du kan også klippe rubrikkerne væk fra artiklerne og lade eleverne komme med forslag til egnede rubrikker. Forslag: Lad eleverne to og to layoute en avisside på et A3-papir med udklip fra forskellige aviser. Siden kan f.eks. indeholde tegneserier, tv-program, vejrudsigt og/eller artikler, som de synes er spændende. De kan måske selv lave et flot avishoved. Forslag: Klip billeder og artikler fra hinanden. Giv halvdelen af eleverne et billede og den anden halvdel artiklerne. Lad eleverne finde sammen to og to, så billede og artikel passer sammen. Forslag: Klip en artikel ud af avisen og lad eleverne i små grupper tage et billede, som passer til artiklen. Alternativt kan de søge på Polfoto efter et egnet billede. Hvis skolen har SkoDa-abonnement, kan eleverne på med Uni-login få adgang til Polfotos arkiver. Forslag: Tegneren Jørn Villumsen, Politiken, har tegnet alle tegningerne til Avis? Naturligvis!. Gå på jagt efter tegninger i aviserne og tal om, hvorfor aviserne i nogle tilfælde vælger at bruge tegninger i avisen frem for fotografier. I nogle klasser kan samtalen måske udvides til også at handle om Muhammed-tegninger og ytringsfrihed. Til yderligere fordybelse i layout og redigering af en avis kan jeg anbefale Avislayout og redigering af Ole Munk og Maj Ribergård, se

7 Den store finale Side 54 Det er nødvendigt, at eleverne ved, hvad deres nyhedsartikel skal handle om, inden de begynder at skrive. En fælles brainstorm på tavlen kan hjælpe eleverne i gang at finde idéer til, hvad deres nyhedsartikel skal handle om. Når eleverne skal i gang med selve skriveprocessen, kan hurtigskrivning som metode være en god kickstarter. Eleverne skal skrive i 5-10 minutter, og de skal bare skrive løs. De skal ikke fokusere på korrekt sprog, tegnsætning eller stavning men blot nedfælde alle tanker og indskydelser. Eleverne kan skrive både hele sætninger og i stikord. Hvis eleverne skriver på PC, er det en god idé, at skærmen er slukket. Skrivningen må ikke gå i stå. Efterfølgende kan eleverne bruge det nedskrevne til at finde gode stikord eller ideer, som kan bruges i det videre forløb. Når eleverne midtvejs skal læse hinandens artikler, er coaching en rigtig god metode. Det er vigtigt, at eleverne ikke kritiserer hinanden, men hjælper hinanden på vej ved f.eks. at stille følgende spørgsmål: Hvad handler din historie om? Hvorfor skal jeg læse den? Hvad er du mest tilfreds med? Hvad er du utilfreds med? Hvad har du tænkt dig at gøre nu? Hvad har du brug for at tale om? Hvad kan jeg hjælpe dig med? Fra Søren Søgaard: Dagdriveren og detektiven. Avisen i Undervisningen, Som lærer skal du huske at holde eleverne fast på deres viden om genren: Er deres nyhedsartikel skrevet i information, har eleverne brugt nyhedstrekanten som skrivemodel og lever deres artikel op til et eller flere af nyhedskriterierne? Når artiklen er klar til layout, kan eleverne vælge at layoute efter klippe-klistre-metoden, eller de kan layoute den i Microsofts Publisher-program. AiU har udgivet en guide, der beskriver de grundlæggende funktioner i Publisher. Link AiU/Avisnet/Håndbog/Layout/Quick-Guide til Publisher 2003/ God fornøjelse med Avis? Naturligvis!