IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Transkript

1 PI

2 2 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut. Ilanngutassianik assitalinnilluunniit ilanngussiniaraanni ajornanngilaq aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik. PI er et informations- og debatblad for undervisere i Grønland. Bidrag i form af artikler og illustrati o ner modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Aaqqisuisut / Redaktion : Kirsten Olsen (akisuss.) kir@inerisaavik.gl Ilusilersuisoq / Grafisk tilrettelæggelse : ReneDesign.gl Nutserisut / Oversættere : Angunnguaq Karlsen Ivalu I. Mathiassen Per Kunuk Lynge Oplag : 1800 ISSN Assit Fotos : Peter Langendorff Hansen Forside & bagside Ivalu I. Mathiassen s SIULEQUT OQALUTTUAT ASSITALLIT ATORLUGIT ATUARTITSIGIT MATEMATIKKIMIK NALILIINEQ INUUSUTTUT SIUNNERFIGISAT INUUSUTTUT ILINNIARFIIT AVATAANIITTUT ATUAGAQ SINNATTUGAQ -100-NNGORTORSIORPOQ WEBINARER UNGASIANIIT ATUARTITSERIAASIUVOQ ATORNIARTARFIMMI ATUARTITSINERMUT ATORTUSSIAT NUTAAT ILINNIUSIORFIK NUTAAT FORORD LAV UNDERVISNING I OG MED BILLEDFORTÆLLINGER I ANDETSPROG FAGEVALUERING AF MATEMATIK BOGEN SINNATTUGAQ EN GRØNLÆNDERS DRØM FYLDER 100 ÅR. UNGEMÅLGRUPPEN DE UNGE UDENFOR UDDANNELSE WEBINARER EN GENIAL FORM FOR FJERNUNDERVISNING NYE UNDERVISNINGSMATERIALER FRA UDLÅNSAFDELINGEN ILINNIUSIORFIK NYT IMAI INDHOLD

3 SIULEQUT Ukiut 100-t matuma siornatigut Sinnattugaq Mathias Storchimit saqqummersinneqarpoq atuagaq oqaluttualiaq siulleq kalaallimit allataq. Tamannalu PI normumi matumani malunnartinniarparput. Assit atorlugit oqaluttuariaaseq genreuvoq oqaatsinik atuartitsinermut piukkunnarluartoq allaaserisaq atuaruk illillu nammineq atuartitsininnut isumassarsilluarlutit. Suliniut Matematikkimi atuartitsinermik misissuineq naammassivoq, tamannalu pillugu paasissutissat pingaarutillit atuagassiami atuarsinnaavatit. Inuusuttut siunnerfigisat pillugit allaaserisaq paasissutissanik nutaanerpaanik imalik ilanngunneqarpoq, inuusuttunut taakkununnga tunngatillugu sumut killiffeqarnersugut. Webinarer ungasianiit atuartitseriaaseq torrallataalluinnartoq allaaserineqarpoq, nittartakkanullu linksit pitsaasut innersuussutigineqartuni webinarerfissat soqutiginartut nutaat sumiinnersut nanisinnaavatit. Kiisalu quppernerni arlalinni atortussiat nutaat Ilinniusiorfimmeersut Atorniartarfimmeersullu ilanngunneqarput. PI-p matumani atuartartugut tamaasa aasarsiorluarnissaannik kissaappagut. FORORD For 100 år siden udkom Sinnattugaq af Mathias Storch den første roman skrevet på grønlandsk. Det har vi også valgt at markere i dette nummer af PI. Billedfortællinger er en genre, der er meget velegnet til sprogundervisning læs artiklen og få gode ideer til din egen undervisning. Projekt Fagevaluering i matematik er afsluttet, og du kan få information om de væsentligste konklusioner i bladet. Artiklen om Ungemålgruppen bringer de nyeste data for, hvor vi befinder i forhold til denne gruppe af unge. Webinarer er en genial form for fjernundervisning, som beskrives, og der gives gode links til hjemmesider, hvor nye spændende webinarer opslås. Endelig bringer vi et antal sider med nye materialer fra Ilinniusiorfik og Atorniartarfik. Med dette nummer af PI ønsker vi alle vore læsere en rigtig god sommerferie. 3

4 Oqaluttuat assitallit atorlugit atuartitsigit All. Trine Pauck Hansen (qallunaat oqaasiinut siunnersorti) SOORMI TAAVA? tassa oqaatsinik atuartitsinermi assinik atuinissaq patsisissarpassuaqarmat. Atuartut assit allatanut iserniarnerminni aqqutissatut misigisinnaavaat. Oqaluttuaq assit soqutiginalersissinnaavaat, Symmetriske atuartullu ord og billeder suliaqarnerminni atuartitsissutini allani piginnaasatik atorsinnaallugit. Dublikative eller redundante Ingen spænding Taamaaliornikkut assigiinngiiaarilluni piginnaasanillu assigiinngitsunik ataatsikkut atuartitsinermi atuisoqarsinnaalersarpoq. Oqaluttuat Harmonisk, assitallit suugamik, sunalu understøttende immikkoorutigivaat? spænding Øgning Oqaluttuat assitallit tassaapput oqaluttuat suulluunniit tamarmik assitalersukkat, soorlu tegneseriat, atuakkat assitallit, Komplementær oqaluttualiat assitalersukkat, grafhic novels il.il.. Taakkua oqaluttuaq periarfissat arlaqartut atorlugit Harmonisk oqaluttuarisarpaat kontrapunkt soorlu Billedsiden Flertydigt kontrapunkt Oqaatigisat taakkua assitalerlugit imaapput: Tekstsiden Indbyrdes modstridende interaktion Oqaatsit assillu illua-tungeriit Assigiiaat imaluunniit amerlavallaat Pissanganartoqanngitsoq Assigiiaartumik tunngavilersugaasumik pissanganeq Assitaa Alliartorneq Imminut tapertariinneq Assigiittumik akerleriiffik Allannertaa matumani assit allatallu atorlugit. Assit allatallu suleqatigiissillugit allataq tassa allataq ilisarnaatilik Ikonotekst pilersinneqartarpoq, tassalu oqaluttuaq tamaat aatsaat paasisarparput allatat assitaalu ataatsikkoortillugit paasingaangatsingit. Oqaluttuat assitallit atorlugit atuartitsiniarutta, taava atuartitsinerup ilaani oqaluttuat assitaasalu imminnut qanoq ataqatigiinnerannik paasinninneq aammalu oqaluttuaq taakkua ataqatigiissinnerisigut qanoq pilersarnersoq sammineqartariaqarpoq. Oqaluttuami assit allatallu imminnut Spænding forøger qanoq ataqatigiinnerat læseren imaattunik til oqaatigine- udfordringen for punktet, hvor der opstår uro eller qarsinnaavoq: disharmoni a) Illua-tungeriit: oqaatsit assillu oqaluttuaq ataaseq oqaluttuaraat (soorlu pege-bøger - minnernut atuagaq tikkuartugassartalik). b) Imminnut tapertariit arlalinnik paasineqarsinnaasut: asseq allatamit oqaluttuarneruvoq, allataq nangippaa, imaluunniit assip takutitaata allataq imartunerulersippaa. Tamarmik immikkut amigaatitik immerpaat (soorlu Nuka Godtfredsenip suliaa Tutineq siulleq). c) Akerleriittumik imallit imalt. imaat akerleriilluinnarlutik: Asseq allatarlu tamarmik immikkut assigiinngilluinnartunik imaluunniit akerleriilluinnartunik oqaluttuarput ataatsikkut / atuakkami ataatsimi (soorlu Dorthe Karrebæk il.il. suliaat Idiot ). Paasiuminaatsumik akerleriiffik Akerleriiffiusumik aporaanneq Eqqissiviillinissap tungaanut pissanganeq alliartorpoq Maria Nicolajeva-mit aamma Carole Scotte-mit ineriartortitaq 2 4

5 Oqaluttuanik assitalinnik atuartitsinermi atuinissamut siunnersuut Oqaluttuanik assitalinnik amerlanernik sammisaqarnermi suliaasinnaasut makkuusinnaapput. Sammisat assersuutillu amerlanerit qallunaat oqaasiinut ATTAT mi konference-mi nassaarineqarsinnaapput. Uuma takussutissiap soorlu takutikkaa, oqaluttuani assitalinni assit allatallu oqaluttuaat assigiinngikkaluttuinnartillugit, oqaluttuap atuarnerani atuartumut paasiuminaalligaluttuinnartarpoq: Suna upperissavara assitaa imaluunniit allannertaa?, Oqaluttuami naapertuutinnginneq qanoq paasissavara? Oqaluttuani assitalinni nutaanerni amerlasuuni aamma meeqqanut minnernut allatap assillu akunneranni paasiuminaatsitsineq atorneqartarpoq, taamaattumilu oqaluttuap paasiniarnisaa taassuminngalu misiginninnerput paasiniassallugu soqutiginartarpoq. Allatap assitaliussallu imminnut ataqatigiinnerisa ersarissarnissaa angujumallugu takussutissiaq paasiuminarsagaq iluaqutaasumik atuartitsinermi atorneqarsinnaavoq. Allaatiginnittaatsimik paasinnerusulluni suliassat Atuakkanik atorniartarfimmukartoqarsinnaavoq, tassani atuartut oqaluttuanut assitalinnut assersuutinik assigiinngitsunik namminneerlutik nassaartorsinnaapput. Oqaluttuanut assitalinnut nassuiaat ataaseq ataatsimoorullugu suliarisiuk. Assersuutit atorlugit assit/allataq pillugu takussitissiaq sammisiuk. Oqaluttuap ilaani annikitsumi atuartut marlukkaarlutik takussutissiaq atorlugu oqaluttuami assitalimmi allatap assitallu imminnut ataqatigiinnerat nalilersorlissuk. Klassip oqaluttuanik assitalinnik sammisatik kisitsisinngortissavaat: atuartut klassimi apeqqusiorlutik misissuilik. Apeqqusiat oqaluttuat assitallit ataasiakkaat pillugit apeqqutaasinnaapput: soorlu tegneseriat nuannaraagit?, aamma soorlu qasseriarsimanersut: tegneseriat qassit atuarnikuuigit 0 stk., 1 10 stk., stk., 31 80, 80 stk.? Paasisatik grafiliaralugit suliarilisigit, immaqalu sanilliussinnaavaat paasisatillu klassimi atuaqatiminnut saqqummiussinnaallugit. Oqaluttuamik assitalimmik atualinnginnermi suliarineqarsinnaasut Takorluuilluni suliat: Atuartut atuagaq tigulissuk, taamaallaat atuakkap taaguutaa atuakkiortualu atuassavaat. Saqqaa (layout, assit, ilusilersornera/typografi il.il.) atuakkallu qanoq suliaanera aallaavigalugit atuartut marlukkuutaarlutik isumaqatigiinniassapput, atuagaq kikkunnut allagaanersoq,kina pingaarnertut inuttaanersoq, suna oqaluttuarineqarnersoq sammineqarnersorlu. Immikkoortut allattarfimmi ammukaartunngorlugit allanneqassapput taakkunanilu atuartut marlukkuutaat siunnersuutitik allattussavaat. Klassimi allattukkat assigiinngissutaat, assigiissutaat tunngavilersuutigineqartullu oqallisigineqassapput. Allannertaa: Allatami oqaatsit pingaartut oqaatsit immikkoortut assigiinngitsut ilisimaneqartut ilisimaneqanngitsullu ataasiakkaarlugit pappialanut mikisunut ataasiakkaanut allattorneqassapput. Oqaatsinik nallukattat taakkua nerrivimmut pusillugit iliorarneqassapput. Atuartut marlukkaarlutik oqaatsinik inukkanik nassuiarniagassaminnik ataasiakkaarillutik makitsisassapput. Sapinngisaq apeqqutaatillugu kalaallisuumut nutser neqarsinnaapput imalt. oqaasit allatut oqaatigeqqinneqarsinnaapput, soorlu oqaatsip isumaqataa aammalu oqaaseq akerlianik isumalik oqaatigineqarsinaalluni. Oqaaseq suli ilikkarsimanngisaq ilineqaqqissaaq. Oqaatsit tamarmik makinneqareerpata, oqaatsinut immikkoortukkuutaarlugit katersorneqarsinnaapput. Taamaalioreeraanni atuartut piffissalerlugit oqaatsit atorlugit oqaluttuaaraliortinneqarsinnaapput, oqaatsit atorneqartussat sapinngisamik amerlasuut atorniarsaralugit. Assitaa: Assit tamaasa ilaannaalluunniit oqaluttuami assitalimmiittut assileriarlugit atuartunut tulleriissaanngikkaluarlugit tunniussuunneqassapput. Atuartut piffissalerlugit assit atorlugit namminneq oqaluttualiussapput. Atuaqatigiit oqaluttualiartik (atuartut ataasiakkaarlutik assiutiminnik /oqaluttuap ilaanik nammineq suliaminik) saqqummiutissavaat. Klassimi taasisoqassaaq: oqaluttuaq sorleq pitsaanerpaava? Oqallisigisiuk soorlu, sooq oqaluttuaq taanna pitsaanerpaanersoq? Suut pitsaaqutigai? Oqaluttuaq oqaluttuarineqartoq assillu qanoq imminnut ataqatigiippat (takussutissiaq atorlugu)? Tamanna uagut tusarnaartut misigisatsinnut qanoq isumaqarpa? Naggataarutigalugu klassimi oqallisigineqarsinnaavoq, assit qanoq misigititsinersut, atuartullu oqaluttuap eqqortup sumik imaqarneranik qanoq isumaqarnersut. 5

6 Atuarnertaa Klassimi oqaluttuaq ataaseq ataatsimoorullugu sammineqarpat, oqaluttuaq ilinniartitsisutut pissarsiaqaatitut nipituumik atuarneqarsinnaavoq oqaluttuarlu ataatsimoornermik misigisaqaatigalugu. Atuartut tassani assit sammisinnaavaat oqaluttuamillu tiguartillutik. Qanoq takitiginera atuartullu pisariaqartitsinerat apeqqutaatillugit oqaluttuaq atuartut marlukkaarlutik atuarsinnaavaat imaluunniit nipikitsumik atuakkatut atorneqarsinnaalluni. Atuarnerup nalaani kingornatigulluunniit suliassat Oqaluttuap imaata paasinissaanut suliassat: Atuagaq takunagu atuartut suleqatigiiaallutik oqaluttuami assit tulleriillugit iliorassavaat. Atuartut oqaluttuaq ilaminnut oqaluttuareqqissavaat. Atuartut taamaalioreerunik atuaqatigiiaat atuaqatitik allat oqaluttuamik oqaluttuuteqqissavaat isumaqatigiinnerlutik paasiniarlugu. Atuartut atuaqatigiiaat oqaluttuap ilaani pisoq ataaseq oqaluttuarissavaat. Atuaqataasa oqaluttuap ilaa taanna suunersoq eqqoriarniassavaat. Suliat imarisaata eqqartorneranut oqaluttuallu paasineranut tunngasut: Akissummik ujarlerneq: atuartut tamarmik oqaluttuamut apeqqummik ammasumik tunineqassapput, klassimi atuaqataannit akineqartussanik. Atuartut 3 4-it assigiissunik apeqqutinik peqassapput. Maanna atuartut oqaluinnarlutik aperissapput atuaqatiminnillu akineqassallutik. Akissutip pingaarnersai eqqaamajumallugit oqaatsit ataasiakkaat eqqaamassutissatik allattassavaat. Atuartut apeqqutinik assigiissunik tigusaqarsimasut katersuutissapput akissutillu atuaqatiminnit pissarsiatik sanilliussuutissallugit. Atuartut akissutit tigusatik katersoriarlugit akissummik ataatsimik akissutiliussapput. Atuaqatigiit akissutiliartik naatsumik klassimut saqqummiutissavaat. Apeqqutit inuttanut pingaarnernut, allatami assinilu oqaluttuamik oqaluttuartumut, oqaluttuami pingaarnerutillugu sammisamut, oqaluttuap imaata allanngorneranut /atuartup oqaluttuami pingaarnerutitaanut tunngasinnaapput? Il.il. Allataq versus asseq: oqaluttuap ilamernga tigulaariffigiuk,- atuartut marlukkaarlutik pingasunik assiliorlik, allannertaanut sanilliullugu asseq ataaseq illua-tungiliuttuussaq(a), ataaseq tapiliuttuussaaq(b) ataaserlu akerliliuttuulluni(c). Imaluunniit akerliusumik suliaqartoqarsinnaavoq atuartut assimut ataatsimut assigiinngitsunik pingasunik allataqarsinnaapput. Imaluunniit suliatik nangillugit cafe-mitut ataatsimiissinnaapput, atuartut atuaqatiminnut suliaminnik saqqummiussuisillugit. Oqaluttuami assitalimmi klassimi sammineqartumi assit allatallu imminnut qanoq ataqatigiinnerat klassimi aamma inaarutaasumik oqallisigineqarsinnaavoq. 6

7 Naggasiussat Isumaqarnassagunaraluarpoq atuartunut suliassat taakkua ajornakusuussasut, puigussanngilarpulli atuartuutigut assigiinngitsunik imalinnik ulluinnarni annertuumik sammisaqartarmata, piginnaasaallu tamakkua atuartitsinermi atorniartariaqarpagut. Oqaluttuat assinik allatanillu akuugaalluartut atornissaat ersissutigissanngilat, oqaluttuat taamaattut misissugassaalluartarmata soqutiginnilersitsisarlutillu. Tassami assitalersuisup atuakkiortullu isumaqarluni assinik allatanillu toqqartuisimaneranut assersuutaalluarput, toqqaanerillu tamarmik tunngavissaqarput Atortussanik pisariaqartitsiguit, Inerisaavimmi atorniartarfiani saqqummiivimmi atuakkat nammineerluni atuagassanik ilaqarput, taakkualu ilarpassui atuakkiaapput assitallit. Atuartitsissutinik atorniartarfimmi qulequttanik makkuninnga klassikkuutaartunik ilaqarput: Værelse uden nøgle, Kevins hus og Virus dansklærerforeningimeersut, aammalu Hamlet oqalut tuareqqinneqartoq pigineqarluni. ATTAT mi qallunaat oqaasiinut konference takuuk oqaluttuanik assitalinnik atuartitsinissamut isumassarsiat arlaqartut tassaniipput. Neriuppunga allaatiginnittaatsimik taassuminnga sammisaqarnissamut soqutiginnilersitsillunga immaqa ukiumi nutaami? Atuakkat isumassarsisitsisut: Billedbøger en grundbog; Martin Blok Johansen (red. Mfl.), Dansklærerforeningens forlag, Sammen om at læse litteratur 6 7. klasse, Ayoe Quist Henkel, Gyldendal Henkel, Ayoe Quist mfl.(red); Billedbøger en grundbog, dansklærerforeningens forlag 2012, s I Fra Symmetri til Kontrapunkt. Billedbogen som kunstnerisk form i: Billedbøger og Børns billeder, Ane Mørch-Hansen (red.), Høst og Søn,

8 Lav undervisning i og med billedfortællinger i andetsprog Af Trine Pauck Hansen (fagkonsulent i dansk) OG HVORFOR SÅ DET? Jo, fordi der er rigtig meget, som taler for brugen af billedfortællinger i sprogundervisning. Elever kan opleve billederne som en vej ind i teksten. Billedsiden kan pirre nysgerrigheden for selve historien, og under arbejdet kan eleverne trække på kompetencer fra flere fagområder. På den måde åbner man undervisningen op for en mulig differentiering og anvendelse af flere kompetencer på samme tid. Men hvad er en billedfortælling, og hvad er særligt for genren? Billedfortællinger er alle former for historier, hvor billeder indgår som en del af et narrativ, fx tegneserier, billedbøger, billedromaner, grafhic novels m.v.. De er kendetegnet ved at formidle Illustreret i en model kan det se sådan ud: Symmetriske ord og billeder Dublikative eller redundante Ingen spænding Harmonisk, understøttende spænding Øgning en fortælling gennem flere modaliteter her en billedside og en tekstside. Det er i samspillet mellem billederne og teksten, at den egentlige tekst Ikonoteksten 1 dannes, og dvs. at den fulde forståelse af fortællingen får vi først, når vi oplever og tolker tekst og billede sammen. Hvis vi vil undervise med og i billedfortællinger, må en del af undervisningen derfor handle om, hvordan vi oplever forholdet mellem billeder og tekst, og hvordan fortællingen bliver skabt i dette samspil. Forholdet mellem billede og tekst i en fortælling kan beskrives på denne måde: a) Symmetrisk: ord og billeder fortæller den samme historie (fx pege-bøger). b) Komplementært og flertydigt: billedet viser mere, end det teksten siger, agerer som en form for forlængelse af teksten, eller teksten udfolder noget, som billedet viser. De udfylder hinandens huller (fx De første skridt af Nuka Godtfredsen). c) Kontrapunktisk evt. direkte modstridende: Billede og tekst fortæller to helt forskellige eller direkte modstridende fortællinger på samme tid/opslag (fx Idiot af Dorthe Karrebæk m.fl.). Komplementær Tekstsiden Harmonisk kontrapunkt Flertydigt kontrapunkt Indbyrdes modstridende interaktion Billedsiden Spænding forøger udfordringen for læseren til punktet, hvor der opstår uro eller disharmoni Model udviklet af: Maria Nicolajeva og Carole Scotte 2 8 Oqaatsit assillu illua-tungeriit

9 Aktiviteter til forforståelse af genren Gå på biblioteket, lad eleverne selv finde forskellige eksempler på billedfortællinger. Lav en fælles definition på, hvad en billedfortælling er. Gennemgå billede/tekst model ud fra eksempler. Lad elever i par vha. modellen vurdere en billedfortællings forhold mellem tekst og billede ud fra et enkelt opslag i fortællingen. Klassens billedfortællingsstatistik: Lad eleverne lave en spørgeundersøgelse i klassen. Spørgsmål kan handle om under-genrerne: fx kan du lide tegneserier?, og fx omfang: hvor mange tegneserier har du læst 0 stk., 1 10 stk., stk., 31 80, 80 stk.? Lad dem i grupper lave grafer af deres resultater, evt. små sammenligninger og fremlægge deres resultater for klassen. Som denne model antyder, så gælder det, at jo mere forskel der er på historierne, som fortælles gennem billederne og med teksten i en billedfortælling, jo større er kompleksiteten også for læseren under læsningen af fortællingen for Hvad skal jeg tro på billedsiden eller tekstsiden?, Hvordan skal jeg forstå det misforhold der er? Mange nyere billedfortællinger også til mindre børn benytter et flertydigt forhold mellem tekst og billede, og derfor bliver det udtryk også interessant at kigge på, når vi skal prøve at forstå historien og vores oplevelse af den. Modellen i forenklet udgave kan med fordel inddrages i undervisningen for at konkretisere forholdet mellem tekst og billedsiden samt vores læseoplevelse. Forslag til undervisning med billedfortællinger Her er enkelte aktiviteter, som kan bruges med de fleste former for billedfortællinger flere aktiviteter og eksempler kan findes i danskkonferencen på ATTAT. Selve læsningen Arbejdes der med en fælles fortælling i klassen, kan man som lærer med fordel læse historien højt og skabe en fælles læseoplevelse, hvor eleverne kan få lov til at fokusere på billederne og lade sig rive med af historien. Alt efter længde og elevernes behov kan det selvfølgelig også foregå som makkerlæsning og stillelæsning. Aktiviteter før læsning af en billedfortælling Associationsaktivitet: Eleverne modtager bogen, men forbydes at læse andet end titel og forfatter til bogen. Ud fra forside (layout, billeder, typografi m.v.) og bogens format skal eleverne i par blive enige om, hvad de tror, er bogens målgruppe, hovedperson, handling og tema. Hvert punkt får en kolonne på tavlen, hvor parrene skriver deres forslag. I klassen diskuteres forskelle og ligheder samt argumenter. Tekstsiden: Betydningsfulde ord fra teksten både kendte og ukendte ord i forskellige ordklasser skrives på en papirlap, et stykke papir pr ord. Ordkortene lægges ud på bordet med bagsiden opad. I pararbejde trækker eleverne skiftevis et ordkort, som vedkommende forsøger at forklare, alt efter niveau kan det være oversættelse til grønlandsk el. omskrivning af ordet, fx benævnelse af synonymer og antonymer. Kan man ikke ordet, lægges det ned igen. Når alle ord er vendt, kan de fx lægges i ordklasser. Efterfølgende kan man få dem til på tid at skrive en lille historie med ordene, hvor det gælder om at anvende så mange af ordene som muligt. Billedsiden: Alle eller udvalgte billeder fra billedfortællingen kopieres til elevgrupper i vilkårlig rækkefølge. Eleverne laver deres egen historie ud fra billederne på tid. Hver gruppe (hver elev med sit billede/sin del af historien) fortæller historien. Klasseafstemning: hvilken historie var bedst? Diskutér fx, hvorfor var det den bedste historie? Hvad kunne den? Hvordan var forholdet mellem den fortalte historie og billederne (brug model)? Hvad betyder det for vores oplevelse som publikum? Som afslutning kan man i klassen tale om, hvilken stemning(er) billederne udtrykker, og hvad eleverne tror, den rigtige fortælling handler om. 9

10 Aktiviteter undervejs eller efter endt læsning Aktiviteter til forståelse af historiens forløb: I grupper lægger eleverne billeder fra fortællingen i den rigtige rækkefølge uden at kigge i bogen. Eleverne genfortæller historien for hinanden. I anden omgang genfortæller gruppen i fællesskab for en anden gruppe, og ser om de er enige. Elever får i grupper til opgave at gengive en bestemt scene som et stil-billede scenen fryses. De andre grupper forsøger at gætte, hvor i historien det er fra. Aktiviteter til diskussion af indhold og forståelse af fortællingen Svarjagt: alle elever modtager et nedskrevet åbent spørgsmål til fortællingen, som de skal have besvaret af andre i klassen. 3 4 elever har samme spørgsmål. Mundtligt skal eleverne nu spørge og få svar fra de andre elever og skrive enkelte ord ned, så de husker det væsentligste i svarene. Spørgeaktiviteten fortsættes med, at alle eleverne, som har gået med samme spørgsmål, samles og sammenholder de svar, de har fået fra klassekammeraterne. Hver gruppe sammensætter nu et fælles svar på baggrund af tilbagemeldingerne. Hver gruppe fremlægger det kort for klassen. Spørgsmålene kan handle om hovedpersonerne, fortællingens fortæller i tekst og billede, fortællingens tema, dens vendepunkt/hvad eleven mener, er det vigtigste sted i historien? mv. Tekst versus billede: Tag et lille tekstuddrag fra fortællingen, lad eleverne i par lave 3 billeder, ét som er symmetrisk(a), ét som er komplementært(b) og ét som er modstridende(c) i forhold til tekstuddraget. Eller den modsatte aktivitet hav et billede, som eleverne skal lave 3 forskellige tekster til. Evt. opfølgende cafemøder, hvor elever kort præsenterer arbejdet for andre elever. Opsamlende diskussion i klassen om, hvordan eleverne oplever forholdet mellem billeder og tekst i den billedfortælling, klassen læser. 10

11 Afsluttende bemærkninger Det lyder måske som svært stof for eleverne, men vi må ikke glemme, at vores elever er meget vant til at omgås indhold med flere modaliteter i deres hverdag, og det er kompetencer, vi bør trække på i undervisningen. Vær ikke bange for at inddrage fortællinger med et komplekst forhold mellem billede og tekst, da disse fortællinger ofte vil skrige på at blive undersøgt og kan pirre til nysgerrigheden. Samtidig udtrykker de på eksemplarisk vis, hvordan tekst og billede er bevidste valg fra illustrator og forfatters side, og hvert valg har en årsag Har du brug for materialer, så har Inerisaaviks informationssamling frilæsningsbøger, hvoraf mange er billedromaner. I fællessamlingen findes i klassesæt disse titler; Værelse uden nøgle, Kevins hus og Virus fra dansklærerforeningen, og en gendigtning af Hamlet. Kig på danskkonferencen på ATTAT her er flere idéer til undervisning med billedfortællinger. Håber dette har givet lyst til at arbejde med genren måske i det nye år? Litteratur, som har inspireret: Billedbøger en grundbog; Martin Blok Johansen (red. Mfl.), Dansklærerforeningens forlag, Sammen om at læse litteratur 6 7. klasse, Ayoe Quist Henkel, Gyldendal Henkel, Ayoe Quist mfl.(red); Billedbøger en grundbog, Dansklærerforeningens forlag 2012, s I Fra Symmetri til Kontrapunkt. Billedbogen som kunstnerisk form i: Billedbøger og Børns billeder, Ane Mørch-Hansen (red.), Høst og Søn,

12 Matematikkimik naliliineq Allattoq: Ivalu I. Mathiassen, Naliliisarfimmi ilinniartutut sulisoq Matematikkimik naliliinermik allaaserisat marluk siusinnerusukkut saqqummiunneqareerput, tassa PI nr. 2/2011-imi aamma nr. 4/2011- mi. Maanna suliaq misissuinerillu naammassipput allaaserisamilu matumani suliami inerniliussat pingaarnerit saqqummiunneqassapput. Atuartitsissummik naliliinerup matematikkimi atuartitsinermi pædagogikkimi unamminartut pingaarutillit ilaasa aammalu atuartitsissummi atugassarititaasut pædagogikkimi periutsinut atugaasunut qanoq sunniuteqartarnerisa erseqqissaaffiginissaat siunertarineqarpoq. Taamaattumik atuartitsissummik naliliinermi atuartitsinermi piginnaasaqarfiit piginnaanikiffiillu ilaasa aammalu taakkunani atugassarititaasut saqqummersinnissaat siunertaavoq, siunissami atuarfiit ulluinnarni atuartitsinerisa pilersaarusiortarnerisalu ineriartorfigisinnaasaat tikkuarumallugit. Atuartitsissummik naliliinermi, kisitsisit atorlugit aammalu oqaatsit sakkugalugit ingerlanneqartumi, illoqarfinni atuarfiit pingasut nunaqarfinnilu atuarfiit marluk peqataapput. Atuartitsissummi naliliinermi siullertut nammineq imminut nalilerneq ingerlanneqarpoq, tassani ilinniartitsisut atuartut matematikkimi piginnaasaasa annertusarneranni namminneq qanoq iliuuseqartarnitik assigiinngitsut isumaliutigisussaavaat. Matematikkimi naliliinermik ingerlatsisut nammineq imminut nalilernerit aallaavigalugit atuarfiit tikeraarpaat, ilinniartitsisunik atuarfiillu pisortaannik apersuillutik matematikkimilu atuartitsinernik malinnaallutik. Taakkua saniatigut nuna tamakkerlugu pissutsit paasisaqarfigerusullugit apeqqusiatigut paasiniaanermik ingerlatsisoqarpoq. Apeqqusiatigut paasiniaanermi paasisat aammalu oqaatsit atorlugit paasiniaanermi paasisat imminnut sanilliunneqarsinnaapput sukkullu assigiissuteqarnersut misissorlugit. Paasissutisat katersorneqartut aallaavigalugit naliliinermik ingerlatsisut aalajangerpaat, atuartitsissummik naliliinermi misissuiffissat marluk immikkut samminiarlugit. Taamaalilluni naliliinermi matumani pissutsit marluk misissuiffiupput: 1) Oqaatsit: atuartitsissummi ilinniutini atorneqartut atuartitsinermi atorneqartut 2) Matematikkimi atuartitsinermi pædagogikkimi periuserineqartut, tassani immikkut sammineqarlutik: matematikkimi ilinniartitsisut suleqatigiinnerat akimuisumik atuartitsineq atuartitsinermi periutsit atuartut naammassisaannik naliliisarneq IT sakkugalugu 12

13 Inerniliussat Matematikkimik atuartitsissummik naliliinerup takutippaa, akulliit alloriarfianni matematikkimi atuartitsinerup ineriartortinnissaa pisariaqartinneqartoq tassungalu peqatigitillugu matematikkimi atuartitsinermi unamminartut arlaqartut tikkuarneqarlutik. Atuartitsissummik naliliinermi matematikkimi oqaatsinik taaguutinillu atuinerup annertuutigut ajornartorsiorfiunera saqqummerpoq, atuartitsissummi oqaatsit taaguutillu qanoq pingaaruteqartiginerat ilinniartitsisunit naammattumik eqqumaffigineqannginnerat paasinarsimmat. Tamanna atuartut pitsaanngitsumik angusaqartarnerannut patsisaasinnaasut ilagaat. Alloriarfinni misilitsinnerni angusat misissoraanni ersarippoq, atuartut suliassat ingerlatassatik suliarileraangamikkit ajornartorsiulersartut, soorlu annertussuseq sammileraangamikku. Atuartitsissummik naliliinermi patsisaasinnaasut ataasiakkaarlugit tikkuarneqanngillat, ajornartorsiulli saqqummersoq taanna atuarfinni siunissami suliniutaasuni ilaasariaqarsorinarpoq, atuartut atuartitsissummi taaguutinik piginnaasaqarlualernissaat eqqarsaatigalugu, oqaatsinik taaguutinillu paasinninnermik pitsaanerusumik angusaqassagunik. Ajornartorsiut alla saqqummersoq tassaavoq naliliinermik kultureqarneq, matematikkimi atuartitsinermi ilaannakortumik taamaallaat atorneqartoq. Ilinniartitsisut sakkussaminnik naliliinerlu pillugu nalinginnaasumik kiisalu tamatuma atuar titsinermut qanoq pingaaruteqartigineranik ilisimasassanik amigaateqarnertik oqaatigaat, ingerlaavartumik naliliisarnerni imaluunniit test atorlugit naliliisarnerni amigaataasumik. Atuartitsissummik naliliinermi tikkuarneqarpoq, atuarfinni matematikkimi atuartitsisoqartillugu aammalu pædagogikki atugaasoq eqqarsaatigalugu naliliisarnermik ilisimasaqarneq annertusartariaqartoq, atuartut ilikkariartornerminni pigiliussisarnerat siumukarnerallu annertusarumallugu. Alloriarfinni misilitsinnerni angusat aamma naammaginartumik atorneqanngillat, soorlu atuartut alloriarfimmit alloriarfimmut tullermut ikaarsaarneranni iliuusissatut pilersaarusiortoqarnerani atuartitsinissalluunniit pilersaarusiortarnerini. Naliliinermi saqqummerpoq, matematikkimi ilinniartitsisut akimuisumik atuartitsineq taamaallaat atuarfiup ataatsimoortumik ingerlataanut tunngatinniartaraat, atuartitsissutinik allanik, soorlu oqaatsinik atuartitsissutinik, suleqatigiiffissatut isiginiarnagu. Taamaattumik ilinniartitsisut ulluinnarni atuartitsinerminni akimuisumik atuartitsisarneq ilaatinnerusariaqarpaat. Suliniummi tassani akimuisumik suleqateqartannginnerup annikillisarnissaanik ilinniartitsisullu atuartitsissutit akimuisumik ingerlattarnissaannik paasinninnerunissaat siunertaasariaqarpoq. Atuartitsissumik naliliinerup aamma takutippaa, ilinniartitsisut atuartitsinermi IT-mik atuinissamut periarfissat, atuartut ilikkariartornerannut tapersersuutaasinnaasut, atorluarunanngikkaat, naak IT-mik atuinissamut sakkussaqarluaraluartoq. Taamaattumik IT matematikkimi ulluinnarni atuartitsinermi ullumikkornit annertunerujussuarmik atugaasariaqarsorinarpoq. Ataatsimut isigalugu suliniutigisinnaasatut tikkuakkat eqqumaffigisariaqarsorinarput, siunissami matematikkimi ulluinnarni atuartitsinermut ilaatinneqarsinnaasunngorlugit, taamaaliornikkut peqqussummi atuartitsinerup imarisaanut aaqqissuunneqarnissaanullu piumasaqaatit naammassineqarsinnaammata meeqqallu atuarfianni atuartut ilinniakkamikkut piginnaasaqarnerulernissaat tunngavissinneqarluni. Nalunaarusiaq naqitanngorlugu maajip qiteqqunnerani tamakkerluni saqqummiuneqassasoq ilimagineqarpoq. 13

14 Fagevaluering af matematik Af: Ivalu I. Mathiassen, Studentermedarbejder, Evalueringsafdelingen Der har tidligere været bragt to artikler om fagevaluering af matematik, dels i PI nr. 2/2011, dels i nr. 4/2011. Nu er projektet og analyserne afsluttet, og i denne artikel bringes informationer om de væsentlige konklusioner af projektet. Formålet med fagevalueringen har været at belyse nogle væsentlige aspekter af den pædagogiske praksis i matematikundervisningen og de rammer og vilkår, som har betydning for, hvordan den pædagogiske praksis udmønter sig. Hensigten med fagevalueringens rapport var således at afdække nogle styrker og svagheder ved undervisningen og rammerne for denne med henblik på at påpege mulige indsatsområder, der kan styrke skolernes daglige undervisning og planlægning. 3 byskoler og 2 bygdeskoler deltog i fagevalueringen, som bestod af både kvalitative og kvantitative dataoplysninger. Først og fremmest bestod fagevalueringen af en selvevaluering, hvor lærerne selv reflekterede over forskellige aspekter af deres indsatser i arbejdet med at fremme elevernes matematikkompetencer. Selvevalueringen dannede grundlag for projektgruppens skolebesøg med henblik på interviews af lærere og skoleledere og observation af matematikundervisning. Derudover gennemførtes en landsdækkende kvantitativ spørgeskemaundersøgelse for at få et dækkende billede fra hele landet. Resultater fra denne del af undersøgelsen og resultater fra den kvalitative undersøgelse kunne sammenholdes og vise, om der var overensstemmelse mellem disse to undersøgelsestilgange. På baggrund af de indsamlede data besluttede projektgruppen, at fagevalueringen skulle fokusere på to fokuspunkter. Fagevalueringen kom således til at beskæftige sig med følgende fokuspunkter: 1) Sprog i forhold til: Undervisningsmaterialer Fagsprog i undervisning 2) Den pædagogiske praksis i matematikundervisningen, herunder Samarbejdet mellem matematiklærerne Tværfaglig undervisning Undervisningsmetoder Evaluering af elevernes præstationer IT som redskab 14

15 Konklusioner Fagevalueringen af matematik viser, at der er behov for at udvikle matematikundervisning på mellemtrinnet og peger på en række udfordringer for undervisningen i faget. En væsentlig problemstilling, der kommer frem i fagevalueringen, er anvendelsen af fagsproget i matematik. Noget kunne tyde på, at lærerne ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på fagsprogets rolle i undervisningen. Dette kan være en mulig årsag til elevernes dårlige præstationer. En gennemgang af trintestresultaterne viser meget tydeligt, at opgaver, hvor elever skal forholde sig til et konkret emne, som f.eks. areal, giver eleverne problemer. Fagevalueringen peger ikke på en konkret årsag, men denne problemstilling bør være et indsatsområde på skolerne med henblik på at udbygge elevernes faglige ordforråd, således at de opnår en bedre begrebsforståelse. En anden problemstilling, der kommer frem, er evalueringskulturen, som kun delvist synes at være integreret i matematikundervisningen. Lærerne giver udtryk for, at de mangler redskaber og viden generelt omkring evaluering og dens betydning i undervisningen, hvad enten det er løbende evaluering eller evaluering baseret på test. Fagevalueringen peger således på, at der bør skabes en større grad af evalueringsfaglighed på skolerne i forhold til den faglige og pædagogiske gennemførelse af undervisningen med henblik på at udvikle elevens faglighed og progression i læringen. Trintestresultater anvendes ligeledes ikke optimalt bl.a. med hensyn til overdragelse fra et trin til det næste for at planlægge handleplan og/ eller undervisningsforløb. Det fremkommer i analysen, at matematiklærerne har en tendens til at knytte tværfaglig undervisning udelukkende til skolens fælles aktiviteter og ikke ser tværfaglighed i forhold til andre fag som f.eks. sprogfagene. Lærerne bør således inddrage tværfaglig undervisning i højere grad i den daglige undervisning. Dette indsatsområde har til formål at mindske denne tendens og styrke lærernes forståelse for tværfaglighed. Fagevalueringen tyder ligeledes på, at lærerne går glip af de muligheder for at anvende IT i undervisningen, som kan understøtte elevernes læring trods det, at der er mange muligheder for at bruge IT som redskab. IT bør således integreres langt mere i den daglige undervisning i matematik, end tilfældet er i dag. Alt i alt bør der være fokus på de nævnte mulige indsatsområder, så de på sigt kan integreres i den daglige undervisning i matematik for at opfylde forordningens krav om undervisningens indhold og organisering og dermed styrke det faglige niveau hos eleverne i folkeskolen. Rapporten i sin helhed forventes udgivet i trykt stand i medio maj. 15

16 Inuusuttut siunnerfigisat - inuusuttut ilinniarfiit avataaniittut All: Randi Mortensen (Ilinniartitaanermut, Ilageeqarnermut, Kultureqarnermut Naligiissitaanermullu Naalakkersuisoqarfimmi fuldmægtig) aamma Carsten Petersen (Naliliisarfimmi sulisoq, Inerisaavik) Politikkikkut ukiuni tulliuttuni ilinniarsimassutsip qaffassarneqarnissaa annertuumik kissaatiteqarluinnartuuvoq. Meeqqat atuarfiat inuusuttut sutaalluni ilinniagaqarneq nunatsinnut pingaarugineqarpoq. Taamatuttaaq pisortaqarfiit ilinniartitaanermut annertuumik suliniuteqartarput. Kisianni ajoraluartumik inuusuttut amerlasuut ilinniagaqalernissaannut tunngaviulluinnartuuvoq. Maannakkorpiaq Inuusuttut Siunnerfigisat meeqqat atuarfiat naammassigaangamikku ilinniarfinnut ingerlaqqinneq ajortut amerlapput. pingaarutilittut immikkut isiginiarneqarput. Inuusuttut ilinniagaqalernissamut kaammattorneqarnissaannut suliniutit arlallit aallarti- atuagarsornikkut piginnaasakinneq, oqaatsitigut Tamanna assigiinngitsunik patsiseqarpoq, soorlu sarneqassapput. Allaaserisami uani inuusuttut piginnaasakinneq, ilinniagaqalernissamut piumassuseqannginneq imaluunniit siunissamut pi- taakku pillugit paasissutissat nutaat saqqummiunneqassapput. PI-mi saqqummersinneqartussani tulliuttuni inuusuttut ilinnialersiman- atuarfianni inaarutaasumik misilitsitinermi angusat lersaaruteqannginneq. Ukioq 2012-imi meeqqat ngitsut ikiliartortinniarlugit suliniutit suut aallartisarneqarnersut aallartisarneqassanersullu kalaallisut, qallutaatut, matematikkimi tuluttullu misissornerini, atuartut misilitsissutaasuni tamani allaaserineqartassapput. taamaallaat 32,4 %-ii minnerpaamik E-mik angusaqarsimasut. Ilinniarfinnut qaffasinnerusumik ilinniarfinnut Figur 1 Status for folkeskolens afgangselever sommeren 2013 ingerlaqqinnissamut (16-årige) piareersarfiusunut (GUX il.il.) aamma tunngaviusumik ilinni- Ilinniagaqarneq tunngaviliisuusarpoq 50 Suliffissaaleqilernissaq pinaveersaarniaraanni arfinnut iserniaraanni karakter piumasaqaataasoq, 40 ilinniagaqalernissaq pingaaruteqartuuvoq. Taamatuttaarlu ilinniarsimassuseq 30 atugartuussuserlu poq atuartut amerlasuut meeqqat atuarfiat qimat- amerlanertigut karakter Efterskoler E-usarpoq. Tassa imaap- Uddannelse imminnut ataqatigiilluinnarput, 20 inuit ataasiakkaat tarpaat toqqaannartumik inuusuttut ilinniarfiannut eqqarsaatigalugit kiisalu inuiaqatigiit eqqarsaatigalugit, soorlu isertitaqarneq kiisalu BNP (Brutto karakteritik qaffassaqqaartariaqartarpaat, soorlu ingerlaqqissinnaanatik, Restgruppen tamannalu patsisigalugu 10 National Produkt/ naalagaaffimmi 0 tunisat ataatsimut nalingat) eqqarsaatigalugit Tamannalu 2011pis aqqusaaqqaartariaqarlugu. efterskoleqqaarlutik imaluunniit Piareersarfik 2013 Procent Takussutissiaq 1 Aasaanerani 2013-imi atuartut (16-inik ukiullit) inaarutaasumik misilitsissimasut killiffiat Procent Efterskoler Uddannelse Restgruppen 16 Figur 2 Ungemålgruppen frem mod 2024 Kilde: Uddannelsesstrategien 2014 Lige uddannelsesmuligheder for alle 70

17 Takussutissaq 2 70 Inuusuttut siunnerfigisat 2024-p tungaangut Tigusiffik: Ilinniartitaanermik siunertaq 2014 Lige uddannelsesmuligheder for alle 60 Procent % 57% 40% 25% Killiffik? Takussutissiap 1-ip takutippaa, taamaallaat inuusuttut 8%-it meeqqat atuarfianit toqqaannartumik ilinniakkamik aallartitsisimasut, illuatungaatigullu tunngaviusumik ilinniartitaanermut ikitsuinnaat tiguneqarsimallutik. Taassuma saniatigut takuneqarsinnaavoq, atuartut meeqqat atuarfianit naammassisut 45%-it nunatsinni imaluunniit Danmarkimi efterskolersimasut. Atuartut imi ingerlaqqissimanngitsut 47%-iupput (takuuk takussutissiaq nassuiaatitalik). Imaassinnaaavoq inuusuttut suliffeqartut, kisianni inuusuttorpassuit suliffeqanngitsuupput imaluunniit ilinnialersimanngillat. Siunissami Atuartut ingerlaqqissimanngitsut -nik taagorunnaarlugit Inuusuttut Siunnerfigisat -nik taagorneqalissapput. Taaguutip inuusuttut pineqartut annerulaalersippai, tassa inuusuttut inik ukiullit ilinnialersimanngitsut pineqarmata, (takuuk takussutissiaq nassuiaatitalik). Ukioq 2012-imi inuusuttut siunnerfigisat 61,9%-iupput, inuusuttut taakku pineqartut ilaat efterskolersimapput, ilinnialersimanngitsulli, imaluunniit ilinnialeraluarlutik taamaatiinnarsimapput. Atuartut ingerlaqqissimanngitsut Atuartut meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsissimasut (16-inik ukiullit) toqqaannartumik efterskolilersimanngitsut imaluunniit ilinniarfinnut ingerlaqqissimanngitsut. Ilinniartitaanermut periusissiaq Ilinniartitaanermut periusissiaq 2014 Tamanut naligiimmik ilinniagaqarnissamut periarfissat maanna (apriilip aallartinnerani) Inatsisartut upernaakkut katersuunneranni Inatsisartunut agguaanneqarnissaanut Naalakkersuisunit akuerineqarnissaa utaqqineqarpoq. Tassani pingaarnertut isiginiarneqarput inuusuttut siunnerfigisat. Naalakkersuisut anguniagaraat, ukioq 2024-p tungaanut inuusuttut akornganni ukiullit ilinnialersimanngitsut 25%-imut amerlassusaat appartinneqarsimassasoq, takuuk takussutissiaq 2. PI-mi saqqummersinneqartussani inuusuttut ilinnialersimanngitsut ikiliartortinniarlugit suliniutit suut aallartisarneqarnersut aallartisarneqassanersullu allaaserineqartassapput. PI-mi saqqummersinneqartussani tulliuttuni inuusuttut siunnerfigisat pillugit suliniutit kiisalu Ilinniartitaanermut pilersaarut II-mi suliniutaasut pillugit allaaserineqartassapput. Allaaserisat siunertarissavaat, inuusuttut siunnerfigineqartut ilinnialersimanngitsut ikiliartortinnissaannut suliniutip piviusunngoriartuaartinneqarnerani unamminartortai allaaserisassallugit. Inuusuttut siunnerfigisat Inuusuttut inik ukiullit, efterskolinngitsut imaluunniit ilinnialersimanngitsut. Killiffik 2012: 61,9% Killiffik 2013: 46,6% 17

18 Atuagaq / Bogen Sinnattugaq All.: Nitta Lyberth, Fagkonsulent for grønlandsk, Inerisaavik Atuakkiaq Sinnattugaq Mathias Storchip allagaa kalaallisut atuakkiaavoq siullerpaaq. Sinnattugaq siullermeerluni 1914-imi saqqummertoq ukioq manna saqqummeqqaarneranit ukiut 100-ut qaangiussimalerput. Atuagaq qallunaatuunngortinneqarsivoq Knud Rasmussenimit siullerpaamik 1916-imi. Atuakkiortoq Sinnattukkami atuakkiortoq Mathias Storch 21. april 1883-imi Manermiuni inunngorsimavoq. Nunaqarfimmi atuartuunermi kingorna pikkorinnersiukkanut ilaalluni Nuummi ilinniarfissuarmi ajoqissatut ilinnialersimavoq. Naammassigami Qallunaat nunaanni palasissatut ilinniartunngortitaasimavoq. Ukiut sisamat qallunaat nunaanni najugaqareerluni nunatsinnut uterami ajoqiunertut suleriarluni palasinngortitaagami palaseqarfiit marlussuit najoreerlugit Ilulissanut nuussimavoq viceprovstinngorluni, ukiorpassuarnilu viceprovstitut atorfeqarsimalluni. Mathias Storch 21. november 1957-mi Ilulissani toqusimavoq. Imarisaa Atuagaq Sinnattugaq atuakkiortuata Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinni pissutsinik iluarsisariaqar tunik uparuaanermik oqariartuuteqarnermillu imaqartippaa. Inuiaqatigiinni pissutsit ersersitai inuiaqatigiinni nunasiaanerup kinguneranik inooriaatsit assigiinngilluinnartut marluk naapinneranni ajornartorsiutit pilerneri saqqummiuppai. Saqqummiutai ilaatigut makkuupput: Asimioqarfimmiunik nikaginninnerit nassuiaatissartaqanngitsut, innuttaasut qaammaasakitsutut isigineqarlutik oqariartuutiminnik tusaaneqannginneri, asimioqarfimmi illoqarfinnilu annerusuni inooriaatsit assigiinngitsut naapinneri, kalaallit qallunaatut oqalussinnaasut ilinniarluarsimasut qallunaanut iluareqqusaartutut isigineqarlutik pasillerneqartarneri, qallunaat kalaallillu iluminni paatsooqatigiittarneri kiisalu angajoqqaat qitornatik inersimasuusut aappartaarnissaannik aaliangiisarnerinut tunngasut. Atuakkami siunissamut takorluuilluni sinnattorineqarpoq Kalaallit Nunaanni pissutsit nutaalianngorsimaneri aammalu nunasiaanermi pissutsit atuukkunnaarsimaneri. Illoqarfik Nuuk 2105-imi takorluukkatut pisuusaartinneqarpoq. Nuuk takorluukkiarineqarpoq; illoqarfik angisooq, illut kusanartut, umiarsualivik talittarfilik, umiarsuit umiarsuaaqqallu paarlakaajaatiinnarlutik tikerarlutillu aallarartut, naqiterivik angisooq aviisip kalaallisut qallunaatullu allagaasup naqiterneqarfia, inuit tamarmik ulapputtut ilassiornissaminnulluunniit piffissaqanngitsut il.il. Atuartitsissutitut atorluarsinnaanera Atuagaq kalaallinit siullerpaalluni atuakkiarineqartoq 100-liivoq. Atuagaq pisoqaavoq ukiorpassuarnilu atuarfinni ilinniarfinnilu atuagarineqartuartarsimassasoq qularnanngilaq. Aammalu qularnanngitsumik ukiorpassuarni suli atuarneqartuartussaasoq takorloorneqarsinaavoq. Atuagarmi imarisamigut ilaatigut qanganisaavallaartutut isiginiarneqarsinnaagaluartoq oqariartuutimigut isummamigullu suli ullutsinni pissutsinut assingusinnaasorpassuarnik imaqarpoq. Naak ullutsinni inooriaaseq taamanikkumut sanilliullugu nutaaliaanerulersimagaluartoq suli sinerissami inooriaatsit assigiinngitsorpassuarninngaaneerpugut. Taamaasilluni atuakkamisut nunaqarfinniit illoqarfissuarnut inooriaatsit assigiinngitsorujussuullutik. Aamma atuakkamisulli kulturikkut inooriaatsit assigiinngilluinnartut marluk atorlutigit suli inuuvugut, tamannalumi suli ilaatigut inuiaqatigiittut isumaqatigiinngiffiullunilu oqallisaasaqaaq. Taamaattumik atuagaq kalaallisut inuiaqatigiilerinermilu atuartitsinermi atuagassatut piukkunnartutut innersuukkusunnarpoq, imarisamigut kalaallit nunatsinni kulturikkut inooriaasitsinnut inuiaqatigiinnilu pissutsinut sammisaqarnermi sakkuulluarsinnaammat atuartunut oqallisissarpassuarnik soqutiginarsinnaasunik imalik. Oqallisissarpassuarnik atuartunut soqutinarsinnaasunik imaqarluni. 18

19 100-nngortorsiorpoq / fylder 100 år Af: Nitta Lyberth, fagkonsulent for grønlandsk Bogen Sinnattugaq som er skrevet af Mathias Storch, er den første roman, der blev udgivet på grønlandsk. Sinnattugaq udkom første gang i 1914, og det er derfor nu 100 år siden bogen første gang udkom. Bogen udkom i 1915 første gang på dansk, efter at Knud Rasmussen oversatte romanen, der kom til at hedde En Grønlænders drøm. Forfatteren Bogens forfatter Mathias Storch blev født den 21. april 1883 i Manermiut. Efter således at have været elev på bygdeskolen, blev han udtaget blandt de dygtigste elever til at skulle gå på Seminariet i Nuuk på kateketuddannelsen. Efter endt kateketuddannelse blev han sendt til Danmark for at gå på Præsteseminariet. Efter at have boet 4 år i Danmark, vendte han hjem til Grønland, hvor han startede med at være ansat som overkateket, indtil han blev præsteviet og fungerede som præst i et par præstegæld. Til sidst flyttede han til Ilulissat for at blive viceprovst i en længere årrække. Mathias Storch døde i Ilulissat den 21. november Indholdet Bogen Sinnattugaq handler om forfatterens stærkt samfundskritiske holdning til en række samfundsemner, der efter hans mening burde gøres noget alvorligt ved. De samfundskritiske emner, som forfatteren berører, handler om kolonitidens konfrontation mellem to forskellige livsformers møde og de deraf afledte problemer, som opstod i kølvandet heraf. Nogle af de berørte emner handler blandt andet om: Den måde man så ned på udstedsbeboere, som var helt uforklarlig, det nedværdigende syn på befolkningen som uoplyste mennesker, mødet mellem de forskellige kulturer og livsformer i udsteder og de større byer, de veluddannede dansksprogede grønlændere, som af mange blev mistænkt for at indynde sig hos danskerne, misforståelserne imellem danskere og grønlændere og endelig de begrundelser som forældrene måtte have for deres giftefærdige voksne børn. I bogens drøm er visionen, at forholdene i Grønland er ændret og moderniseret ved koloniens ophør. Byen Nuuk er således fremskrevet til år 2105 i bogen. Byen Nuuk forestilles som en større by i år 2105; byen er vokset betydeligt, der er kommet flotte huse, der er en stor havn og havneanlæg, der er livlig aktivitet i havnen, hvor større og mindre skibe hele tiden afløser hinanden og ankommer og afsejler. Der er kommet et stort trykkeri, hvor avisen, som er trykt både på grønlandsk og dansk, udkommer, og der ses folk der har så travlt, at ingen længere har tid til at hilse på hinanden. Velegnet som undervisningsmiddel Bogen, som er den første skrevne roman udgivet af en grønlænder, fylder 100 år. Bogen er gammel, og der er ingen tvivl om, at den har været benyttet på skolerne i mange år. Det er nok også meget sandsynligt, at bogen vil blive læst i mange år endnu. Selvom bogen på det indholdsmæssige plan måske kan vurderes som forældet, så er budskabet og bogens grundholdning stadig aktuel, idet rigtig mange datidige forhold kan sammenlignes med vore nutidige samfundsforhold, hvor der i dag som eksempel ude på kysten kan opleves store forskelle i vores kultur. Forskellen mellem de mindre bosteder og større byer er lige så markante i dag, som de er nævnt i bogen. Desuden lever vi stadigvæk, som det nævnes i bogen, i to vidt forskellige kulturer og livsformer, hvilket dermed også i nogen grad giver sig til kende ved samfundsmæssige uoverensstemmelser og diskussioner. På denne baggrund kan bogen derfor anbefales i grønlandskundervisningen og i samfundsfag, idet den indholdsmæssigt beskæftiger sig med dele af den grønlandske kultur og samfundsforhold, der kan være gode værktøjer for eleverne i undervisningen og skabe grobund for gode diskussionsemner, der har stor relevans for elevernes motivation i undervisningen. 19

20 Ungemålgruppen - de unge udenfor uddannelse Af: Randi Mortensen (fuldmægtig i Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling) og Carsten Petersen (Evalueringsmedarbejder ved Inerisaavik) Der er et bredt funderet ønske fra det politiske system om at få løftet vores uddannelsesniveau markant i de kommende år. Samtidig bruges der mange offentlige ressourcer på uddannelsesområdet. Et meget væsentligt indsatsområde er Ungemålgruppen, der er i fokus lige nu. Mange initiativer skal igangsættes for at løfte de unge over i et uddannelsesforløb. Denne artikel bringer de nyeste data for denne gruppe af unge. I de kommende numre af PI sættes der mere konkret fokus på, hvilke initiativer der er igangsat og vil blive igangsat, for at nedbringe ungemålgruppen. Uddannelse er fundamentet Uddannelse er den vigtigste faktor i forhold til at undgå arbejdsløshed. Samtidig er der en stærk sammenhæng mellem uddannelsesniveau og velstand, både for den enkelte og for samfundet, fx personindkomst og BNP. Uddannelse er derfor af afgørende betydning for vort land. Folkeskolen er fundamentet for de unges videre uddannelsesforløb. Vi ser imidlertid mange, som går ud af folkeskolen og ikke fortsætter i uddannelse. Det kan skyldes mange forhold, fx manglende faglige kompetencer, sproglige kompetencer, motivation eller planer for fremtiden. En stikprøve af afgangselevernes prøvekarakterer fra 2012 viste, at kun 32,4 % havde mindst E i alle afgangsprøver i fagene grønlandsk, dansk, matematik og engelsk. Både på den studieforberedende uddannelse og på erhvervsuddannelserne er et vist karakterniveau et adgangskrav, typisk er det karakteren E. Der er altså mange elever, som forlader folkeskolen uden kompetencer til at fortsætte direkte på en ungdomsuddannelse, og som derfor skal bruge tid på opkvalificering, fx via et forløb på efterskoler eller Piareersarfik. Hvad er status? Figur 1 viser, at kun 8% gik direkte videre i et uddannelsesforløb. Af denne gruppe blev størstedelen optaget på den gymnasiale uddannelse, hvorimod der var en meget lille del der blev optaget på de erhvervsfaglige uddannelser. Samtidig ses det, at 45% tog et ophold på efterskoler her i landet eller i Danmark lige efter folkeskolen. Restgruppen (se faktaboks for definition) udgjorde hermed 47% i Det er unge, som kan være i beskæftigelse, men der er en stor gruppe af unge, der ikke er aktive på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Figur 1 Status for folkeskolens afgangselever sommeren 2013 (16-årige) 50 Procent Efterskoler Uddannelse Restgruppen Takussutissiaq 1 Aasaanerani 2013-imi atuartut (16-inik ukiullit) inaarutaasumik misilitsissimasut killiffiat 20 50

21 Procent Efterskoler Uddannelse Restgruppen Figur 2 Ungemålgruppen frem mod 2024 Kilde: Uddannelsesstrategien 2014 Lige uddannelsesmuligheder for alle Procent % 57% 40% 25% Vi skal i fremtiden flytte fokus fra kun at tale om Restgruppen Takussutissaq 2 til også Inuusuttut at tale om siunnerfigisat Ungemålgruppen. Det nye begreb 2024-p tungaangut dækker over en lidt bredere gruppe, gruppen 70 af årige, som er udenfor uddannelse, (se faktaboks for definition). I 2012 var ungemålgruppen 60 61,9%, og der var således en del af de unge, 50som har været på efterskole, som ikke fortsatte i uddannelse, eller unge som faldt fra en ungdomsuddannelse. 40 Procent 62% Uddannelsesstrategien 30 Tigusiffik: Ilinniartitaanermik siunertaq 2014 Lige uddannelsesmuligheder for alle 57% Uddannelsesstrategi Lige uddannelsesmuligheder for alle afventer pt. (primo april) 10 den endelige godkendelse af Naalakkersuisut, før den bliver omdelt 0 på Inatsisartuts forårssamling Status 2012: 61,9% Heri er et af hovedområderne 2012 netop 2017 ungemålgruppen. Naalakkersuisuts målsætning er, at frem mod 2024 skal andelen af unge mellem år, som er udenfor uddannelse, nedbringes til 25%, jf. figur I de kommende numre af PI følges der op på udfordringen omkring ungemålgruppen med beskrivelser af aktiviteter og en gennemgang af initiativerne i Uddannelsesplan II, som skal lede frem mod opnåelse af målsætning om at mindske ungemålgruppen. Ungemålgruppen 40% Andelen af de årige, som ikke er i gang med et efterskoleophold eller en ungdomsuddannelse. 25% Restgruppen Andelen af folkeskolens afgangselever (16 årige) som ikke går direkte i gang med et efterskoleophold eller en ungdomsuddannelse. Status 2013: 46,6% 21

22 Webinarer - ungasianiit atuartitseriaasiuvoq torrallataalluinnartoq All.: Debbie Damm aamma Kirsten Olsen, Inerisaavik Webinar oqallisissiamik saqqummeeriaasiuvoq, internetikkut toqqaannartumik aallakaatinneqartartoq, aallakaatinneqarneratalu ingerlanerani illit saqqummiisumut apeqquteqarsinnaallutit. Webinari, Adobe Connectikkut ingerlatinneqartarpoq imatullu ingerlanneqartarluni: Saqqummiinermut peqataajumallutit nalunaaqqaartariaqarlutit. Taamaalioreeruit Adobe Connectikkut linkimik attavissannik nassitsissaatit, tassani illit attaveqaatit il.il., misilinneqaqqaassallutik. Teknikkikkut atortorissaarutit assigiinngitsut atorlugit webinarimut attavinissinnaavutit, soorlu illit angerlarsimaffinni- sullivinniluunniit qarasaasiakkut imaluunniit qarasaasiat allat tabletsit, allaat smartphone atortorisinnaavat. Pingaartuuvoq internetsikkut attaveqaatit aalajaallutillu pitsaasuunissaat, nipitaa assitaalu aanngaqattaannginniassammat. Aallartinnissaq sioqqutilaarlugu attaveqaammut chatroomimut isissutissannik kodemik nassinneqassaatit. Webinarimut attavilerneqareeruit, atuartitsisoq takusinnaanngussavat, taassumalu allassimasani oqallisigalugit saqqummiussugai takusinnaassallugit, højtalerikkullu imaluunniit siutequtikkut/høretelefonikkut oqaluttup nipaa tusaasinnaassavat. Atuarsinnaaneq pillugu Nationalt Videncenteri akuttunngitsumik taamatut Center for Undervisningsmidler, UCC suleqatigalugu webinarernermik neqerooruteqartarpoq. Webinarernermut peqataaneq akeqartinneqanngilaq, taa maattorli peqataanissamut inissat killeqartarlutik. Peqataaniarlutik siulliuniullutik nalunaaqqaarsimasut tiguneqaqqaartarput. Taamatut ataatsimeeqatigiinnerit immiunneqartarput, nittartagaannilu webinarernerit siusinnerusukkut ingerlanneqarsimasut takuneqasinnaapput (taakkunanili atuartit sisoq soorunami toqqaannartumik aperineqarsinnaasanngilaq): Matematikkimi suliassiissutinik atuaaneq v. Kirsten Spahn, faglig konsulent for matematik, CFU UCC Atuagassartaqarpallaaqaat! oqaaseqaataasartut ilagaat, matematikkimut tunngatillugu atuartitsinermi atortussiat suliarineqarsimasut pillugit ilinniartitsisunit atuartuniillu oqaatigineqartuartarpoq. Atuartitsinermi atortussiat taakkua siumut mattuteriinngikkaluarlugit, atuartut peqatigalugit imarisaannik atuarnermut piffissamik atuineq kinguneqarluarsinnaavoq. Atuarniakkattami paasiuminartuaannarneq ajornerat pissutigalugu, sianissutsitta ilaannut arlalinnut unammillernartoqarajuttarpoq. Qanoq iliorluta una isiginiarneqarnerulersissinnaavarput, qupperneq imaluunniit nittartakkami qupperneq sunik imaqarnersoq suliassiissutitaqarnersorlu pillugu, suliassiissutit imarisaannik atuaasinnaanermik misissueqqissaarsinnaanermillu, qanoq iliorluta atuartunik ilikkartitsisinnaavugut? LINKS Webinarerneq ataavartumik nittartakkakkut ugguuna nittarsaanneqartarpoq: Saqqummiunneqarsimasut tamaasa ugguuna takukkit, ujaarlerfissami allallugu: webinar kom til webinar om teknologier i skolen 22

23 Teknologiip atuarfinni atugaanera v. Lene Storgaard Brok, ph.d. og projektleder, Nationalt Videncenter for Læsning og UCC Allattarfissuit Internetimut attavillit Smartboardtit, ipadtit qarasaasiallu inini atuartitsiviusuni inissaqartitaalersimaqaat. Angajoqqaanut forældreintranet aqqutigalugu ilinniartitsisut angajoqqaanut attaveqaateqartarput. Atuartut nittartakkami allaffissiamut allattarput atuartitsinermilu digitali atorlugu suliaqartarlutik. Ilinniartitsisut ilisimasassanik avitseqatigiiffigisarpaat atortussianillu imminnut nassitsivigeqatigiiffigisarlugu. Ilinniartitsisut atuarfimmi sulinerannut atuartitsinerannullu teknologi qanoq sunniuteqarpa? Tamanna ilisimatusarnikkut suliniut Technucation -imik taasaq aqqutigalugu misissuiffigisimavarput, uangalu saqqummiussassama imarissavaa, teknologiit ineriartortinneqarnerisa atuarfiit kulturiinut qanoq sunniuteqalernersut allanngoriartorfiusullu taakkua pillugit ilinniartitsisut qanoq paasinninnersut. Genrenik ilitsersueriaaseq v. Mette Vedsgaard Christensen, lektor, ph.d., VIA UC Saqqummiussinermi genrenik ilinniartitseriaatsip teoriianik ilisarititsineq pingaarnerpaatillugu saqqummiunneqarpoq. Allatat oqaatsillu imaannik paasinnittaatsit, kisianni aamma ilinniartitseriaatsinik paasinnittaatsit ilisaritinneqarput nassuiaasersorneqarlutillu, pingaartumillu allariaatsinut najoqqutassiaasimasunut allanut sanilliunneqarlutik. Webinarernermi pingaartumik erseqqinnerusumik nassuiaatigineqassapput, Vygotsky p ilinniartitseriaatsit pillugit paasinnittaasia atuartitseriaatsit teoriivini periutsinilu qanoq sunniuteqartigisoq, aamma Bruner-ip stilladseringsbegreb inerikkiartornermi /ilikkariartornermi killiffiit qaffakkiartortarnerat pillugu Ikonotekst asseq allatarlu naapikkaangata, nassuiaasinnaanermut asanninneq pinngortarpoq v. Inger-Lise Lund, danskkonsulent, CFU UCC Pingaartumik atuakkiani immikkuullarittuni assigiinngissitaarneq annertooq aallaavigigaanni, tamakkunani assitaasa allagartaasalu ataatsimut ersersinniagaannik naligiissitsisarnermi imminnut sunneqatigiittarnerat, matumani saqqummiussami ersersinniarneqarpoq immaqaluunniit imminnut illuatungilersortarnerat nassuiaasersorneqartarnerallu eqqarsaatersorfigineqartarnerallu pingaarnertut pineqarput. Assinik allagartalersukkanik Ikonotekstinik kanalini arlalinni atuartut siunnerfiusarput, taakkunannga assigiinngitsutigut sunnerneqartarput unammillertinneqartarlutillu, assigiinngitsunillu nassuiaasersuinissamut kajumilersinniarneqartarlutik. Saqqummiussami atuartitseriaaseq ersersinniarneqartoq tassaavoq, atuartut misigisimasaannik inissaqartitsisoq, taakkunanngalu nassuiasersuinissamut piginnaasaqalernissaannik ersersitseriaatsinillu taakkuninnga marlunnik paasinninnikkut nassuiaasersuisinnaalissasut namminnerlu sanaartulersinnaassasut aamma digitalinik. paasinnittaasia sammineqassaaq, aammattaaq taanna iserfigineqassaaq suussutsinik genre nik ilitsersuisarnermut tunngatillugu. Genre nik ilitsersueriaatsip tunngaviini teoriivinilu killissat sinaakkutai arlalitsigut allatanik- ilinniartitseriaatsinillu paasinnittaatsit pillugit allariaatsinut najoqqutassiaasimasunut allanut toqqaannartumik aporaaffeqarput, aamma eqqarsaatersuutit teoriit taakkua assigiinngissutaannik itinerusumik illuatungeriiffiinillu itinerusumik paasinnissimaneq, genre nik ilitsersueriaatsinik piviusumik suliaqarnermut pitsanngorsaataasinnaavoq, taamaalilluni allariaatsinut najoqqutassiaasimasut taakkua nukittuffii sanngiiffiilu piviusumik sulisunut ersarinnerulerlutik. 23

24 Webinarer - en genial form for fjernundervisning Af: Debbie Damm og Kirsten Olsen, Inerisaavik Et webinar er et oplæg, som transmitteres live via internettet, og hvor du kan stille oplægsholderen spørgsmål undervejs. Webinaret kører via Adope Connect og foregår således, at du først tilmelder dig et oplæg. Derefter får du tilsendt et link til Adope Connect, hvor forbindelsen m.m. tjekkes. Du kan logge dig på webinaret via forskellige teknologiske enheder, fx din hjemme- eller arbejdscomputer eller andre tablets eller sågar din smartphone. Det er vigtigt, at der er en god og stabil internetforbindelse, så lyd eller billede ikke hakker. Kort tid før start tilsendes du et link til et chatroom med en kode til login. Når du er koblet på et webinar, kan du se underviseren, hans/hendes slide præsentation, og via højttalere eller headset høre, hvad han/hun siger. Faglig læsning i matematik v. Kirsten Spahn, faglig konsulent for matematik, CFU UCC Der er alt for meget tekst! er en af udtalelserne, der kommer fra såvel elever som lærere i forhold til de undervisningsmidler, der er udarbejdet til matematik. I stedet for at udelukke undervisningsmidlerne kan det give god mening at bruge tid på at læse dem sammen med eleverne. Det er ofte multimodale sider, der kan udfordre, da læsestien ikke er lige til at afkode. Hvordan sætter vi fokus på dette og lærer eleverne at indholdslæse og analysere, hvad siden eller sitet indeholder og stiller opgave om? Nationalt Videncenter for Læsning udbyder jævnligt i samarbejde med Center for Undervisningsmidler, UCC webinarer. Det er gratis at deltage i webinarerne, dog er der begrænset plads. Tilmelding foregår efter først til mølle princippet. Sessionerne optages, og på deres hjemmeside kan man se de tidligere afholdte webinarer (men dog ikke længere stille spørgsmål direkte til underviseren) LINKS Webinarene annonceres løbende på hjemmesiden: Se alle de transmitterede oplæg ved at søge på: webinar kom til webinar om teknologier i skolen 24