Carl Malmsten Centrum för Träteknik & Design

Transkript

1 Ej blot til pynt Bilagshæfte Bodil Stauning MÖBELKONSERVERING Carl Malmsten Centrum för Träteknik & Design REG NR: LiTH-IKP-Ing-Ex-05/010-SE Juni 2005

2 BILAG A 1 Dambræt Produktionsår 1924 Mahogni, ibenholt og buksbom 2 Lampe Produktionsår Palisander og buksbom Løs feder Snedkerlaugets udstilling 48 Ringbind Produktionsår Produktionsår 1938 Toiletbord for en dame lousi Snedkerlaugets udstilling samme år.

3 5 Produktionsår 1939 Seng med sideskabe og forsvindningsbord Snedkerlaugets udstilling samme år. 6 Bord i barnestørrelse Produktionsår 1939 Snedkerlaugets udstillinger samme år. 7 Produktionsår 1939 Stol i barnestørrelse Snedkerlaugets udstilling samme år. 8 Barneseng Produktionsår 1939 Snedkerlaugets udstilling samme år

4 9 Stol Produktionsår 1940 Nej, efter opgave Tapper, ikke synlige 10 Lænestol Produktionsår 1940 Tapper, ikke synlige 11 Tipseng Produktionsår 1940 lousi 12 Snedkerlaugets møbeludstillinger Kombinationsmøbel: Skrivebord, arbejdsbord, høvlebænk og strygebræt Produktionsår 1940 Eg Snedkerlaugets udstilling samme år

5 13 Klapbord Produktionsår 1940 Teak Snedkerlaugets udstilling samme år 14 Stol Produktionsår 1940 Ahorn Snedkerlaugets udstilling samme år 15 Sybord Produktionsår 1940 Valnød og ahorn Låsedyvler i ben-sarg og i bordpladen, gennemgående tremmekonstruktion i bunden, løs feder i bordpladens fuger.

6 16 Barneseng Produktionsår 1941 Bøg Skruer, synlige Snedkerlaugets udstillinger samme år 17 Bord i barnestørrelse Produktionsår 1941 Bøg Skruer, synlige Snedkerlaugets udstillinger samme år 18 Stol i barnestørrelse Produktionsår 1941 Bøg Skruer, synlige Snedkerlaugets udstillinger samme år 19 Skab Produktionsår 1941 Bøg Skydedøre Snedkerlaugets udstillinger samme år

7 20 Serveringsbord Produktionsår 1942 Bøg og teak Synlige låsedyvler Snedkerlaugets udstilling samme år 21 Skab Produktionsår 1942 Bøg og teak lousi Snedkerlaugets udstilling samme år 22 Vægskab Produktionsår 1942 Bøg Skydedøre Snedkerlaugets udstilling samme år 23 Stol Produktionsår 1942 Bøg og teak Tapper, ikke synlige Snedkerlaugets udstilling samme år

8 24 Bord Produktionsår 1942 Bøg og teak Parketlægning, tapper ikke synlige Snedkerlaugets udstilling samme år 25 Taburet i barnestørrelse Produktionsår 1942 Teak og bøg Tapper med synlige låsedyvler Snedkerlaugets udstilling samme år 26 Bord i barnestørrelse Produktionsår 1942 Teak og bøg Tapper med synlige låsedyvler Snedkerlaugets udstilling samme år

9 27 Produktionsår 1942 Sofabord, museumsbord Palisander og buksbom Tapper med synlige låsedyvler, også synlige dyvler i bordpladen Nuværende Kunstindustrimuseet ejer 28 Barneseng Produktionsår 1942 lousi 29 Seng Produktionsår 1943 Dansk ceder Opribbet Snedkerlaugets udstilling samme år 30 Reolskab Produktionsår 1943 Gennemtappet i korpus reoldel, jalousi i skabsdel, soklen lamineret.

10 31 Klædeskab Produktionsår 1943 Dansk ceder lousi, skufferne gennemsinket og med tremmebund. Snedkerlaugets udstilling samme år 32 Produktionsår 1943 Spejl med skab Mahogni Parketlægning i lågen og gennemsinkning i skabets korpus, skabet kan glide ned foran spejlet v.h.a. en cykelpumpekonstruktion. Snedkerlaugets udstilling samme år 33 Produktionsår 1943 Sengebord En synlig dyvel og gennemgående tapper i primær bordpladen

11 34 Chatol Produktionsår 1943 Mahogni og buksbom lousi, soklen opribbet, parketlægning i klappen, gennemgående tapper i korpus med låsedyvler, sommerfugle tapper i klappen. Snedkerlaugets udstilling Sofabord Produktionsår 1943 Gennemgående tapper v. sprosser, låsedyvler v. sarg. 36 Bord Produktionsår 1943 Sargen lamineret, låsedyvler ben-sarg og i bordpladen

12 37 Lampe Produktionsår 1944 Drejede, bevægelige elementer Snedkerlaugets udstillinger Sengeskabe Produktionsår 1944 lousi 39 Additionsbord Produktionsår 1944 Valnød og ahorn Sargen lamineret, gennemgående tapper m. kiler og sommerfugletapper Snedkerlaugets udstillinger 47 (?) og 56

13 40 Stol Produktionsår 1944 Valnød og ahorn Gennemgående tapper m. kiler og låsedyvler, puslespilssamling kopstykke-agterstav m. låsedyvler Snedkerlaugets udstillinger 47(?) og Trebensbord Produktionsår 1944 Valnød og ahorn Drejede ben, pladen krydslimet i tre lag og samlet af tre stykker i hvert horisontalt lag m. løs feder, sommerfugletapper (med låsedyvler), vertikalt m. gennemgående dyvler. Patenteret, snedkerlaugets udstillinger 47 og Trebensstol Produktionsår 1944 Drejede ben Patenteret system

14 43 Produktionsår 1944 Skrivebord Valnød, buksbom og ahorn Gennemgående tapper m. kiler og låsedyvler, skufferne gennemtappede m. låsedyvler, pladen fæstet m. låsedyvler. Centrallåsesystem af Peder Moos. Snedkerlaugets udstilling i Produktionsår 1944 Telefonbord Drejede dele Snedkerlaugets udstilling samme år 45 Produktionsår 1944 Indskudsborde Elm og mahogni Låsedyvler sarg-ben og i bordpladen Snedkerlaugets udstilling 53

15 46 Bord Produktionsår 1944 Låsedyvler i bordpladen og i krydset Snedkerlaugets udstilling samme år 47 Taburet Produktionsår 1944 Palisander og ahorn Gennemgående fletværk og låsedyvler sarg-ben. Snedkerlaugets udstillinger samme år 48 Klædebøjle med knage Produktionsår 1945 Palisander og buksbom Lamineret Snedkerlaugets udstillinger Produktionsår 1946 Rullebord m. glas, men fremstillet af Willy Beck Nød og Ahorn Snedkerlaugets udstillinger samme år og 47.

16 50 Kakkelbord Produktionsår 1946 Låsedyvler 51 Sofa Produktionsår 1947 Teak og buksbom Sommerfugletapper Snedkerlaugets udstillinger samme år 52 Reolskab Produktionsår 1947 Gennemgående tapper m. kiler, låsedyvler, skuffen gennemtappet m. låsedyvler, korpus gennemtappet m. låsedyvler. Snedkerlaugets udstillinger samme år.

17 53 Bord Produktionsår 1947 Sargen lamineret, pladen krydslimet i tre lag og samlet af fire stykker i hvert horisontalt lag m. løs feder, låsedyvler i bordpladen, gennemgående tapper m. kiler og sommerfugletapper bensarg. Snedkerlaugets udstillinger samme år. 54 Skrivebord Produktionsår 1947 Gennemgående tapper m. kiler og låsedyvler, skufferne gennemtappede m. låsedyvler, pladen fæstet m. låsedyvler. Snedkerlaugets udstillinger samme år. 55 Reol Produktionsår 1947 Løs feder i korpussamlingerne, låsedyvler i soklen.

18 56 Reol Produktionsår 1948 Snedkerlaugets udstillinger samme år. 57 Hjørneskab Produktionsår 1948 Nuværende ejer Kunstindustrimuseet. Soklen ribbet op m. låsedyvler, jalousi, lamineret transporthjul, løs feder i korpus, bøjlegreb i jalousi. Snedkerlaugets udstillinger samme år. 58 Barnestole med justerbart sæde Produktionsår 1948 Løse splitter sædetremmer, tapper vangertremmer Forsøgt produceret hos Fritz Hansen.

19 59 Bænk til børn med justerbart sæde Produktionsår 1948 Løse splitter sædetremmer, tapper vangertremmer Forsøgt produceret hos Fritz Hansen. 60 Skabreol Produktionsår 1948 Svensk fyr, valnød og ahorn Skydedøre, låsedyvler, løs feder i korpushjørner. 61 Bord Produktionsår 1949 Gennemgående tapper m. kiler og låsedyvler, låsedyvler i bordpladen

20 62 Bordlampe Produktionsår 1949 Lamineret fod, to led m. spændeskruer. 63 Tremmestol Produktionsår 1949 Låsedyvler, sædet stavlimet 64 Sofa Produktionsår 1950 Valnød og buksbom Gennemgående slidstapper m. kiler og låsedyvler, siderne stavlimet m. sommerfugletapper i samlingerne. 65 Armstol Produktionsår 1951 Nej, bestilt til at passe til stoffet Bubinga (rosenholz) Gennemgående tapper med kiler og låsedyvler, dupfødder

21 66 Stol Produktionsår 1951 Gennemgående tapper med kiler og låsedyvler, huller og låsedyvler langs kanten i kopstykket modsat stopningen, puslespilstap kopstykkeagterstav, dupfødder 67 Rullestol Produktionsår 1951 Nej 68 Produktionsår 1952 Gyngestol Kirsebær, Ahorn og ibenholt Udtræksvanger ligger i vangerne, som er hule Snedkerlaugets udstillinger 1953

22 69 Tobaksskab Produktionsår 1953 lousi 70 Skrivebord, halvcirkelformet Produktionsår 1953 Palisander, citrontræ og buksbom. Gennemgående tapper m. kiler og låsedyvler, skufferne gennemtappede m. låsedyvler, pladen fæstet m. låsedyvler, skurten fæstet m. låsedyvler. Centrallåsesystem af Peder Moos 71 Briks Produktionsår 1953 Låsedyvler sarg-ben og langs sargens underkant

23 72 Produktionsår 1953 Gulvlampe debut Palisander og buksbom Lamineret konstruktion Udstillet håndarbejdets fremme Radio/grammofonskab Produktionsår 1953 Kirsebær og mahogni Løs feder i siderne, hjul lamineret, låsedyvler i jalousi i siderne i soklen. Nuværende ejer Peter Augustinus 74 Gulvlampe Produktionsår 1954 (serie-model udført i ét eksemplar) Palisander

24 75 Produktionsår 1955 Nodeskab Valnød og buksbom Opribbet sokkel, låsedyvler, jalousi, lamineret hjul 76 Produktionsår 1955 Lysestander Palisander og buksbom Konstruktionen lamineret op. 77 Sofabord Produktionsår 1956 Palisander og buksbom Stellet lamineret op

25 78 Skabs-reol med udtræksbord Produktionsår 1956 Palisander og buksbom Korpus gennemtappet i top m. låsedyvler, låsedyvler i siderne, jalousi x2 Kaldet til mine kæreste ting 79 Globus Produktionsår 1957 Palisander og buksbom Lamineret 80 LP-reol Produktionsår 1964 Palisander Lamineret, gennemgående tapper (rundstokke)

26 81 Spejl med konsolsideborde Produktionsår 1967 Nej De sønderjyske foreningers bryllupsgave til tronfølgerparret. 82 Barnestol, vendbar Produktionsår 1968 Palisander og buksbom Lamineret, snoresæde Uden årstal 83 Produktionsår Sofabord Tapper m. låsedyvler

27 84 Produktionsår Køkkenbord, lavet til køkkenet i hjemmet i Bredgade Krydsfiner og fyr 85 Produktionsår Hylde Palisander og buksbom Låsedyvler 86 Skab Produktionsår 1941? Skydedøre og hjul 87 Produktionsår Minder i type om skab udstillet på snedkerlaugets udstillinger 41 Hjørnebænk Bestilling

28 88 Amagerhylde Produktionsår Årene i Kerteminde Løst samlet m. 89 Produktionsår Skammel Dyvler står op fra sædet (?) 90 Produktionsår Tremmebord 91 Produktionsår Sofa Sommerfugletapper

29 92 Hjørneklædeskab Produktionsår 1942? Fotograferet med møbler fra snedkerlaugets udstilling 42.

30 BILAG B INTERVIEW med Peder Moos søn Bjarne Moos udført af Teis D. Abrahamsen november 2004, redigeret af Bodil Stauning. TDA: Altså: Det, det hele jo startede med i virkeligheden, det var jo at der var én der hedder Peter Augustinus, som har hjulpet en god ven af med et af Peders møbler. Altså, han har købt det af en af sine gode venner der ligger for døden på hospitalet. Og det viste sig så at være det der musikskab med jalousi. BM: Nodeskabet. TDA: Det dér, nej, nej, nej. Det er jo ikke så højt. Musikskabet med grammofon og radio. BM: Nåh, ok, ja, ja, Det er nu mere sjældent end kønt vil jeg sige. TDA: Nå, ja, ja, det er det jo så i virkeligheden, ikke? Men, altså nu gravede jeg mig jo så ned og fandt ud af at det er fuldstændig eminent som det er udført og det ved jeg jo også godt. Men nu fik jeg jo faktisk et af hans møbler i hånden og fik kigget rigtig på det. Og det er jo i virkeligheden første gang jeg har fået det, så det satte ligesom nogle ting i gang. Og så gik jeg i gang med at lede efter ting inde hos kunstindustrimuseet, som egentlig ikke havde så meget. BM:, forbavsende lidt. TDA: Forbavsende lidt. Der er den lille fra teknologisk institut fra 1988 pedermoos med en detalje fra et ben fra et af hans møbler. BM: Nå, ja, den lille bog dér. TDA: netop... BM: Den er i øvrigt fin. TDA: den er meget fin den er rigtig fin men der står i øvrigt ikke så meget om Moos, Peder. BM: Nja, det ved jeg nu ikke rigtig. TDA: Der står noget i starten der... BM: Mja, og der står noget til sidst. TDA: Nå, ja du har den selvfølgelig. BM: jeg skal lige bladre den igennem for der står faktisk det dér. Og det er vel i og for sig noget af det væsentligste. TDA: Jo det er rigtig nok. BM: Der redegør han jo i og for sig meget godt synes jeg for filosofien bagved TDA: Du sagde du havde billeder fra hans værksted. BM: det har jeg. TDA: Men hvordan var det med ham? Der er dig og så... der er to børn ikke? BM: Jo jeg havde en søster som er død, for ikke så lang tid siden. TDA: Hvad hed hun? BM: Hun hed Gerd. TDA: Hans kone hed Marie ikke? Hun var væver? BM:, nej det er hans søster. TDA: Nå det er hans søster, nå ok. BM: Hun var faktisk også skidedygtig. Hun havde vævestue på Frederiksberg på Skt. Knudsvej TDA: Hun lavede en del til hans første udstilling gjorde hun ikke det? BM: Meget ja, nu var det ikke så vældig mange polstrede møbler han lavede, men han brugte i høj grad hendes stoffer, når han lavede noget. TDA: netop. Til hans senge og... 1

31 BM: jeg har en enkelt af hans lænestole det er nu så ikke med hendes betræk på. Og så var der gyngestolen også, der så i samme kaliber som den der du har til reparation TDA: Han kaldte den "Den ufuldendte" fordi den ikke var fuldendt? BM: Mja, Det ved jeg ikke, nej altså, det som jeg husker det i hvert fald det var et bogskab, TDA: Det der høje skab med jalousi man kunne sidde ved? BM: netop, fordi den nåede han nemlig aldrig at få gjort færdig TDA: Det var den han kaldte den ufuldendte, nå OK. BM: Det er jo så også en af de sidste ting han lavede. Jeg mener han lavede en til Snedkerlaugets sidste udstilling på KIM. Fordi de inviterede ham, så tror jeg nok han lavede det der. [Det ringer på døren en masse skramlen] BM: Hvor nåede vi til? TDA: det var jo lidt Bredebro og hans skab der, for han har været to år om at lave det skab der. Og der gik omkring to år til før han blev færdig. BM: og som sagt aldrig færdig. Det skab står hjemme hos min søsters mand, TDA: Nå, så han har det skab der? BM:, fordi det nåede aldrig videre så det kom til at stå derhjemme. Og min søster arvede det. TDA: Jeg kunne godt tænke mig at tage nogle detaljebilleder det ser ret forunderligt ud. Bor han i København? BM: Nej i Kerteminde. TDA: Det kunne være skægt at komme så tæt på nogle af dem og komme ind og røre og pille og kigge. BM: Men skal vi lige gå en runde så kan du jo se, hvad der er her. TDA: JA. Nå der er en der også. BM:, det er en lysestage. TDA: Som går op og ned alt eftersom. BM:, som man kan hæve og sænke. TDA: Palisander med en eller anden ting lagt ind i. BM:, jeg tror det der er ahorn. TDA: Det er sådan lamineret op nærmest ikke? Den er virkelig bevægelig, hvad? BM: han ruttede jo ikke med materialerne. TDA: Det gjorde han virkelig ikke. Det er ikke ham vi kan belaste for at der ikke er mere lækkert træ tilbage. BM: Du skal nok ikke der er nogle af dem.. den har været væltet engang forstår du. Derfor har jeg bare limet den jeg tror to af dem fast. Det er jo også typisk ham ikke? Altså det der logo han fik lavet på et tidspunkt. TDA:, det er de der m er der. BM:, m er, men der er også to gange ti altså det 20. århundrede. TDA: Nå, ja det er klart. [Nyt møbel] TDA: Nå der er også en der. Det er det samme igen, hvor han laminerer sig op. Det er to stykker træ der løber op der. BM: og hvis ledningen også skulle op så skulle det altså lægges på en eller anden måde. TDA: Nå der er de igen de to m er: det 20. århundrede siger du ja det er jo klart. BM: det skal man jo nok vide for at forstå det ikke? TDA: netop det har jeg ikke tænkt over. [Nyt møbel] 2

32 TDA: Er det også? Må jeg prøve at hive i den? Hvordan var det nu med hans overfladebehandlinger der? Hvor meget var det han gjorde og hvor meget var det han ikke gjorde? Pudsede han kun eller? BM: helt i starten har han også lakeret nogle ting. TDA: Nå det har han? BM: Men der gjorde han så det at alt det han kom i nærheden af der rev han lakken af. TDA: Nå! Altså når han kom tilbage til nogle af sine tidligere arbejder? BM: Og det har han så også gjort på nogle ting som i virkeligheden ikke kunne tåle det. Noget af det allerførste der har han fineret. TDA: Nå det har han. BM: Og det gik han helt væk fra. Og der tog han jo så også lakken af og det vil sige at det bord der står fineren jo TDA: Og bobler ja. BM: det var ikke nogen god idé. Men altså hans overfladebehandling det beskriver han jo i øvrigt meget godt der ikke? Han sleb og vandede ud og sleb og vandede ud og sleb og vandede ud og jeg kan huske at jeg arvede et stykke sandpapir fra ham og det var det der, jeg ved ikke om det eksisterer mere men det var det der hed amerikansk sandpapir. TDA: NÅ, lærredessandpapir? På lærred altså? BM: Nej, nej på papir. Og der havde han sådan noget og det fineste han havde, tror jeg var noget der hed 8/0. Og det var jo nærmest som toiletpapir. Og det [papiret, som BM havde arvet] var slidt ned altså til næsten ingenting. Og det var så det næstsidste han brugte det var sådan et stykke udslidt sandpapir. Og som han også beskriver i den der så dels giver det en fin overflade og dels afslører det alle fejl. TDA: det må man sige. BM: Så kunne man virkelig se, hvad TDA: men det kunne de jo bære hans møbler. BM: det kunne de. Og han blev jo ved indtil der ikke var noget. TDA: indtil der ikke var nogen fejl, pudsefejl eller høvlefejl eller ja netop. BM: Og så det allersidste det var jo så simpelthen tynde fyrrespåner for lige at få den der anelse harpiks i ikke? Så man kan sige at den overfladebehandling han brugte andet end at slibe det var så bare harpiks. TDA: netop, så han lagde i princippet et tyndt lag harpiks over det hele. Det er ret interessant. Det har stadig ikke nogen overflade det der? BM: Nej. Det der. TDA: Bordet har. BM: det har jeg lakeret for det var ikke behandlet og der var nogle ordentlige skjolder på. Så det sleb jeg altså ned og så med børnebørn i huset opgav jeg det der mad at det skulle stå. TDA: netop. Det er også svært. BM: Og man kan tydeligt se forskel på, hvad skal man sige, løden i det der og i det der. Altså der er jo fanden til forskel. TDA:, han har da helt fat i den rigtige ende. Men kan jo være sart ikke? BM: Man kan så sige at det som ikke har fået lak det bliver pænere og pænere forudsat at TDA: At det ikke har fået skjolder. BM:, hvorimod lakken kun bliver grimmere og grimmere TDA: det gør den og så ryger der vand ned under og så BM: og så kommer der en masse ridser og ting og sager. TDA: men, det er rigtig det er ikke nogen skønhedsåbenbaring i virkeligheden. Spejlet er det også hans? 3

33 BM: Det nemlig også hans, ja. Det er et forstudie til det der spejl, som øh TDA: Til Ingrids spejl. [Dronningen] TDA: Der var lys i det spejl. BM: det er der sådan set også planlagt for det der. Der er ikke lys i den du kan se den der ring rundt om. TDA: Ved du om der er nogle af hans daværende kolleger eller elever fra et af alle hans hold. Han var meget begejstret for at undervise an jeg forstå. Har du kendskab til nogen der har været tæt på ham? Hvad med hans svende? Han havde nogle svende på et tidspunkt. Det gik vist ikke rigtig så godt. BM: Nej altså det havde han ikke råd til. Men jeg mener, han har i hvert fald udlært to. Men om de lever mere det har jeg ingen idé om. Den ene hed Erik Sillberg og den anden hed Arne Råbye Magle. TDA: Og det var inde i Bredgade vi snakker om? BM: det var i Bredgade og det har så været i, ja jeg kan jo huske dem så det har været under krigen eller sådan noget. vi flyttede derind i 40 tror jeg. Og der havde han jo lejet en bænkplads hos Bertelsen. TDA: Var det ikke Axel Kjær? BM: kob Kjær. Nej altså der hvor han arbejde det var hos Gustav Bertelsen, fordi det var der i Bredgade. Det var sådan anden baggård i et toetagers hus, hvor der var Thomsen og Bertelsen og P. TDA: I samme hus? BM: I samme hus. Så var der en møbelpolstrer, som jeg ikke kan huske, hvad hed og i mellemhuset, der boede der en billedskærer og en drejer. TDA: Var det Monsen, tilfældigvis? BM: Det var det s gu! TDA: Men det var der han havde værksted helt til 45 eller hvad? BM: Nej til 54. [her menes hjemmet/værkstedet i Bredgade] TDA: Der boede I så helt oppe? BM: Der boede vi oppe. Det var femte sal. [rumstere] TDA: Nå der har du sengen der. Nej hvor sjovt! Den sover du i? BM: Det gør jeg. TDA: Der er den simpelthen. Han har været i gang hvad? BM: Kan du se hvad det er for noget træ? TDA: hvad var det ceder eller? BM:, dansk ceder. TDA: Det må jo have duftet fuldstændigt forrygende, som det har stået. BM: det har det. Han arbejdede jo eller underviste på teknologisk institut. Og de havde lavet et eksperiment i begyndelsen af århundredet, hvor de på Fyn havde plantet cedertræ. For at se om det var noget der kunne blive til noget. Og da de så fældede det der lige omkring 40 viste det sig at hele marven den var sort. Det kunne ikke bruges til noget som helst. Så fik P det. Og jeg tror at det er en af grundene til at den er lavet som den er, der var ikke noget træ i det vel? Så han skulle virkelig skære fra. Der var små bidder der kunne blive til noget. Man kan godt se det er jo ikke TDA: Hvordan havde han det med han må havde haft et ret stort trælager i virkeligheden. Sådan liggende så han kunne tage og har måttet være fremsynet hele tiden og købe nyt ind og sådan? BM: h, han købte fra en gammel snedker ganske meget træ som han så i øvrigt aldrig fik brugt, fordi til sidst var det stort set kun palisander, han arbejdede i. Det syntes han simpelthen var det ypperligste træ. 4

34 [et cut] BM: også leddelt, så der var led på så man kunne bøje det. TDA: Så kører den i en kuppel derinde, så kan man spænde til mere eller mindre. BM: så hvis den bliver for slap i det. TDA: Det er smart. men det kan da godt være på en af alle de der opstillinger på KIM. BM: Der var den i hvert fald med. TDA: der har den været med ikke? Og der har jeg ikke lige Nå der er den der! BM: den sidder for lavt ikke, men det er fordi det passer mig bedst. Men det er jo så til at kunne sidde i sengen og så drikke sin morgenkaffe. [klik-klak] TDA:, den var de jo meget begejstrede for på snedkernes efterårsudstilling. Den kunne de godt lide. Han havde også lavet en hvor de kom op og så ud ikke? Og den blev så rost til skyerne, fordi den. Det er utroligt det står så fint som det gør men kan overhovedet ikke mærke endetræet. Det er da noget nøddetræ det der. BM: Det er det TDA: Så passer den til. Hvordan var det? Er de lavet sammen? BM:, jeg tror den der er lavet lidt senere. Men den er lavet til sengen. TDA: Nå det er den, ja for den passer til rundingen her nærmest ikke? TDA: Er det billeder fra BM: Det er det nemlig. Og det her er jo også hans. Det er jo også typisk ikke? Det er jo ikke bare en firkantet ramme. TDA: Nej nemt skal det s gu ikke være. Må jeg prøve at tage den ned? BM:, ja. [mumle om årstal] TDA: Hvad er det? Er det en krydsfiner? BM:. TDA: Nå så det brugte han dog også, til bagklædning og sådan. Er de kommet i senere de der skruer? BM: Nej. TDA: Hvad med de der dyvler, hvad er de til? BM: det ved jeg s gu ikke egentlig. Det kan jo være at han har skiftet spejl på et tidspunkt og at den oprindeligt har været [rumstere] TDA: Nå, der har vi så hele værkstedet. Er det dig nogle af de her billeder? BM:, ja. TDA: Er det også dig for øvrigt der er på nogle af de der billeder fra en af snedkernes efterårsudstillinger, hvor han lavede sådan nogle børnemøbler. Der står en lille purk. BM: det tror jeg nok. Vi kan prøve at se jeg har nogle billeder. [tilbage til billedet af værkstedet] Og det var jo så hele den der etage. I den ene ende der havde han værksted og i den anden ende der boede vi. Og alle vægge det var krydsfinervægge, skide koldt var det, men det vil sige at hvis man syntes man gerne ville have et lidt større værelse, så flyttede man krydsfinervæggene. Hvis man ellers kunne blive enige med den der havde rummet bagved. TDA: Var det hans kone så? BM: det er min mor. TDA: Altså hvad havde han med frisk luft? 5

35 BM: Jo altså han fik struma på et tidspunkt. Og der var en af idéerne i behandlingen at han skulle have, så meget frisk luft som muligt. Og da han jo stod inde på værkstedet hele dagen, så lavede han en seng som kunne skydes ud [af vinduet!] så han sov faktisk i frisk luft. TDA: Er det så en af hans svende som sidder der eller hvad? Sidder på taget i vinduet og kigger ud over København. BM: og spiser frokost så vidt jeg ved. TDA: Hvad, han havde sandaler som sit favorit fodtøj? BM: i sine unge dage i hvert fald. Men det gik over senere. TDA: Men jeg kan huske at min Peder Moos [d.y.] han havde en lærling der hedder Tom Feilberg, som godt kunne huske P, fordi han har mødt han oppe på Frederiksborg et par gange, hvor han netop havde hvid kjortel og sandaler. BM: de sidste mange år gik han jo i hvidt tøj af en eller anden grund. TDA: Altså var det sådan asketisk eller..? BM: Jeg ved det faktisk ikke. TDA: Var han ude i en tros ting? BM: Nej, eller de havde i hvert fald ikke noget med det hvide tøj at gøre. Han meldte sig jo i øvrigt ud af folkekirken, som kanske ung, men han fik jo så da nogle religiøse overvejelser til sidst og meldte sig så faktisk ind igen nogle få år før han døde i 91. TDA: De er da også sjove de der billeder hvad? Det er et meget veldokumenteret hjem må jeg sige. BM: og det er jo skægt for han fik jo fotograferet alt, hvad han lavede. TDA: Nå det gjorde han, det ville jeg nemlig spørge dig om, om der findes sådan en komplet fotomappe. BM: jeg ved ikke om den er komplet men jeg har ganske mange. Og så har museet [KIM?] jo altså også for dem forærede jeg en ordentlig stak. TDA: Det så jeg nemlig godt inde hos ham Christian Olesen, som er ham der er interesseret i at gå ind i det her samarbejde. Han har været med på den der Mestermøbler der var oppe på Kronborg. Han brugte varm lim? BM: det gjorde han. Men til sidst da den hvide lim kom frem så gik han jo over til den. Men til at begynde med var det jo med limpotten og det hele. TDA: den bruger vi jo stadigvæk til konservering. BM: det kan jeg forestille mig. TDA: Den der vandskade det er den der er der endnu. Det er den jeg skal prøve og se om jeg kan rette op på. BM: Hvem er det der har den nu siger du? TDA: Det er Peter Augustinus, ham fra Augustinusfonden. Det er ham som har købt den af en af sine kammerater BM: Carl Dahl..? TDA: Måske. BM: Altså, den blev jo lavet til Poul Dahl, sønnen hed Carl. TDA: Det må være ham så. BM: Fordi den blev lavet til ham Dahls tapet TDA: Nå men så må det være ham for han har nemlig bestilt møblet hos Moos. Han har en masse møbler, det kunne være enormt spændende at se hvad det var for noget. BM: Man han var jo virkelig en af dem der fik TDA: Det er KIM der har den der BM: Den har han nu i øvrigt lavet i to. Der er den der ufuldendte. TDA: Hvor lå den der i øvrigt så henne, den der fodpejl. 6

36 BM: Den kan ligge derinde imellem. TDA: Når man ikke bruger den? BM: Men den blev i øvrigt stjålet. TDA: Hvilken en? Den der? Til udstillingen? Ej for fanden da, hvor tarveligt. Den er altså også fantastisk. Helt Tut-Ank-Amon sk. Der er en hynde til ikke? Den er aldrig vist med hynde på. BM: Altså, jeg har forstudiet til det og den er lavet til en hynde for det er bare snorreværk. Det der er jo i træ. TDA: nu siger du det der med de der forstudier. Det er jo ret sjovt synes jeg. Det kunne jo være skideskægt at vise også ikke? Altså forstudier og så det endelige, ikke? BM: Jo, men han tegnede jo aldrig. TDA: Nej det har jeg forstået. BM: Men han lavede altid modeller i 1-1. TDA: Der er ikke noget at sige til at det er blevet så gennemarbejdet hans ting. Alle de her møbler var med på udstillingen? BM: Der var en del af dem der var med, men ikke alle sammen. BM:, det samme det er ham Classic Møbler han lavede for nogle år siden en udstilling, hvor der var en del af P s møbler med og der var der netop det lille museumsbord der. Det var gud hjælpe mig lakeret. TDA: den er jo helt gal. BM: Så snakkede jeg med ham og så kom han godt nok med en søforklaring om at det var blevet lånt ud Rud. Rasmussen snedkeri, men jeg kan dårligt forestille mig at de har begyndt at hive lak på, hvis det er noget de har lånt. TDA: Er der kun lavet en af den. BM: Nej der er kun lavet en i palisander og så er den lavet i nøddetræ og der er i hvert fald lavet en 5-6 stykker. Det er også Dahl, der TDA: Den er sjovt, ja BM: Der skulle være en plade med TDA: En plade? Nå, ja. BM: Det blev den der, der kan pladen jo stå, de står kun på de to der og så er skillerummene TDA: De kan så justeres? BM: Og det er jo lidt det samme som grammofonen der ikke der lavede han jo også de der to ikke og der og han lavede også sådan nogle kobber- til pladen, som han så troede at folk ville bruge, det gør folk jo ikke, de skal have det der står på det ikke? Så på den måde er den måske lidt misforstået. Altså, det siger noget om hvor meget han netop gik i detaljen med tingene. Det skulle passe sammen. TDA: Da jeg nu sad og læste Grete lk de fire bind, hvor der i øvrigt kun er noget i tre af dem i første udgave er han ikke med. Men der er det lidt sjovt for der er også artikler med, der kan man jo læse, hvad der er skrevet i Berlingske og i Jyllands-Posten, men der var det ligesom om at pressen var delt op i to lejre. Der var dem der var fuldstændig fascinerede og faldt fuldstændig på knæ over Moos teknikker og snedkermester, men de havde jo deres forbehold omring hans formgivning som sådan. BM: der var virkelig stærke sym- eller antipatier TDA: Og så var der nogen der virkelig, jeg vil ikke sige uforskammede, men det var tæt på. BM: Det var det. TDA: Hvordan påvirkede det P? 7

37 BM:, han var selvfølgelig ikke begejstret for det og jeg tror det der gik ham mest på det var kollegerne, de var nemlig også delt op i to. Altså, der var nogen som grinede af ham syntes han og syntes han var en klovn. Og så var der andre der hæftede sig ved det der var værd at hæfte sig ved nemlig hans dygtighed. Der er ikke nogen af dem der kan have været i tvivl om at han, som håndværker, var dem langt overlegen. Personlig var han meget meget dygtigere, eller i hvert fald de allerfleste af dem. Og det tror jeg simpelthen der er nogen der ikke rigtig har brudt sig om. TDA: Altså sådan en misundelse der gik ud i sådan en drilleriting. BM: præcis, så kunne man i stedet for at forholde sig til det han lavede så kunne man sige, sådan noget gøgl. TDA: Det skinnede også lidt igennem i de der artikler der. BM: Jeg nævnede for dig at han havde lavet sådan en scrapbog der. Den er i en elendig forfatning, men der sad jeg og bladrede i forleden dag og det er det samme igen der er nogen som synes det er noget forfærdeligt krukkeri og der er andre der synes det er spændende. TDA: Det er mærkeligt jeg fandt en sådan lidt sarkastisk bemærkning med Kan han da ikke bare indrømme at det er pynt. Jeg syntes det var meget interessant, fordi når man nu kigger på, hvad han laver, så er der jo efter hvad jeg kan se ikke noget der er overladt til tilfældighederne. Plus at den der ornamentik, som ikke er ornamentik har en funktion bag sig. Og det har det alt sammen efter hvad jeg umiddelbart kan se, nu har jeg jo ikke kigget på alle møblerne. Samtidig, når man sådan kan fornemme hans filosofi bag træet og håndværket, så tror jeg ikke på han har lavet noget der er til pynt. BM: Altså, han har selvfølgelig ikke været blind for æstetikken i det og på den måde kan man jo godt sige at så er det lidt pynt, men det har en reel funktion, han har ikke sat noget ind for at pynte på det. Men han har pyntet på konstruktionen ved at bruge andre materialer og lade samlinger og den slags ting være synlige. TDA: Der er netop ned i bunden af musikskabet, der er sådan en sjov række af gennemborede mahognidyvler der gør sådan en sjov form sådan en dråbeform, med en større inde i midten ikke, hvor man tænker hvad fanden har han gang i der. Jeg har ikke været inde og grave endnu, men jeg bliver nødt til at finde ud af, hvorfor den ser sådan ud den form. Meget mærkelig form. En dråbeform der ligesom, den går rundt om hjørnet og så ligesom op igen på denne her måde, ikke? Og så sidder der en større BM: Nå er det ikke i siden? TDA: Det er i siden jo, den må forbinde et eller andet forbindelsesled som jalousiet går rundt omkring. Det løber jo nok op på en eller anden måde. BM: Men altså der er selvfølgelig et eller andet element af udsmykning i det. Det har en eller anden funktion at det så måske har fået et lille ekstra klap bagi nogen steder. TDA: sådan må det jo være. Du var på værkstedet når I nu boede der? Var du med inde på værkstedet og hjælpe til eller? BM: det var jo en del af lejligheden. TDA: Det må have været sjovt. BM: Det var skide skægt. TDA: Så du fulgte med i hans opbygning, hvordan han gik rund omkring møblerne og nussede og pudsede og høvlede. Hvor meget maskiner brugte han. BM: det er en af de ting der får mig til at undres over de ting han egentlig kunne lave. Med det maskineri han havde. Det forstår jeg simpelthen ikke. Han købte jo af teknologisk institut, ja den har været der hele min tid i hvert fald. Der lavede de en prototype på en kombineret maskine. Og der var en rundsav og en høvl, som man kunne trække af og så kunne man sætte et langhulsbor på og så var der en fræser. Og så lavede han den der høvl så den kunne fungere som tykkelseshøvl 8

38 også. Det var ved at lægge to pinde på og et bræt ovenpå spændt fast og så en fjeder, som holdt træet. Han har aldrig arbejdet med moderne maskiner. TDA: Der stod et eller andet sted at, han har lavet det der sybord, tror jeg det er med pinde i bunden, og der var netop sådan en bakke nede i. BM: men den har han ikke selv lavet. Den fik han fræset ud på en overfræser. TDA: for det stod der et eller andet sted at der måtte jeg ty til men der stod godt nok ikke at det var en anden der havde lavet det, men det er det så. BM: Jo men jeg kan ikke huske hvem det var, men han har aldrig haft en overfræser, så han kunne jo ikke af gode grunde. Og jeg ved at den blev fræset ud hos en eller anden. TDA: Så han har simpelthen været fuldstændig kompromisløs omkring det der med håndværk. Han havde den maskine der. BM: Altså, hvis han virkelig havde tjent penge, så er jeg sikker på han ville have investeret i Men det var der simpelthen ikke råd til. TDA: Det var ikke en religion som sådan, det var mere af mangel på BM: Nej han havde stor sans for det der med hvad maskiner kunne, men det var først i slutningen af hans karriere at han for eksempel fik en kaninpik. Og sådan nogen som en elektrisk boremaskine har han aldrig haft. TDA: Så det har været borsving og Så alle de huller der er boret i alle hans møbler til alle hans små dyvler de er boret i hånden. BM: De er boret i hånden og det der kunne bores i langhulsboremaskinen det er blevet det. Men han havde reelt ikke noget maskineri udover den der kombimaskine. Jo så fik han fra sin bror i Sønderjylland en gammel træbåndsav, der kunne han så sætte en rem på over til den kombinerede maskine. TDA: Hvad med han har jo lavet en del med drejede elementer. Din lille lampe derinde med kuglen f.eks. Er det så Monsen der har? BM: Nej det er en der hed Grim, som boede ude på Tagensvej. Det ved jeg 100 % sikkert, fordi var der noget jeg hadede som barn så var det når man kom hjem og han sagde du skal lige ud til Grim med det her og så skulle man med linie 10 lang fanden i vold ud og aflevere det der og så vidste man også at et par dage efter skulle man også ud og hente det igen. TDA: Du indgik simpelthen i produktionen. Hvad så med din søster var hun lige så meget på eller var det mere BM: Nej, det var primært mig, altså hun kom da også på værkstedet men hun har ikke kastet sig over det der. TDA: Hvad så med din mor? Der stod et eller andet sted at hun også havde været med og gå til hånde på værkstedet. BM:, men det var specielt op til de der udstillinger der. Det var jo et mareridt, fordi det var aldrig færdigt og de sidste 8 dage. Det var døgnet rundt. Og der blev hele familien sat til at pudse og hvad de nu kunne lave. TDA: Gik han det så efter i sømmene for at se om det var ordentligt lavet? BM:, ja det var ham der godkendte det. Jeg kan huske netop det skab der der ringede han, der boede jeg i København, og der ringede han så, jeg tror to dage før udstillingen skulle åbne, der ringede han til mig og sagde at nu var den altså gal, han nåede ikke at blive færdig om han ikke kunne komme over så jeg kunne give ham et nap og det gjorde han så. Han havde lånt en bil og der puttede han stumperne i og så kom han ved en titiden om aftenen og der brød vi så ind ude i Vodders værksted. Altså, Vodder var en af dem der virkelig var en kammerat, så det havde han ikke noget imod. Så stod vi der hele den nat plus hele næste dag og så sov vi et par timer og så stod vi hele næste nat igen og så afleverede vi, sådan nogenlunde færdigt. Det blev jo aldrig færdigt, men 9

39 altså det blev dog at sammen og nødtørftigt slebet. Hvorfor han aldrig fik det helt færdigt det ved jeg faktisk ikke, men det blev aldrig helt færdigt. TDA: Det er egentlig sjovt for det virker som om han har været ret konsekvent med at få tingene færdige. Altså, når man nu ser på dem rundt omkring. De er jo virkelig færdige når man ser på dem. BM: Men det har han jo selvfølgelig De ting der var bestillinger og sådan noget og såmænd også de fleste af de ting, som ikke var det de blev jo færdige og var i orden. Men der er altså nogle få ting Hvad det er, det ved jeg ikke. TDA: Det er sjovt, der har han virkelig været med på vognen der. BM: Det er det samme med spejlet der, jeg tror det skulle være med på en udstilling. TDA: Nå, æggespejlet. BM:, der ringede han også nogle dage før og bad mig om at komme hjem til ham og det blev heller ikke færdig til udstillingen for det kom tilbage og så knoklede han videre på det. Indtil det så blev endeligt afleveret. TDA: Der er kun et af den færdige og du har så.. BM: Det er forstudiet det der. TDA: Det er jo virkelig fornemt at lave et forstudie der er så perfekt som der er. Det er jo meget elegant. BM:, man kan godt forstå der ikke blev noget større overskud. TDA:, absolut. Hvordan, hvis der nu kom en kunde og bestilte et møbel hos ham, hvordan foregik det så? BM: Den korte variant er at selvfølgelig, hvis de ville have et bord så fik de et bord, men de kunne ikke få at vide hvordan det ville komme til at se ud og de kunne ikke få at vide, hvornår det var færdigt og de kunne heller ikke få at vide, hvad det ville komme til at koste. Det kan godt være der har været nogle andre finesser i det også, men han lod sig ikke dikterer. Hvis de ville have noget han havde lavet, så blev det på hans præmisser. TDA: Det må da også være fantastisk at kunne få lov til at arbejde på den måde. Kunne han så få pengene ind på det tror du? BM: Gu kunne han ej. Vi har altid været ludfattige. Det var faktisk først da min mor, hvad var hun, sent i 30 erne tog sig en uddannelse og begyndte at tjene penge. Det var dér der blev overskud. For ellers havde det været en jammerlig forestilling. Rent økonomisk har det været ren ruin. Altså, han har ikke tjent 25 øre i sit liv. TDA: Det er jo fuldstændig vanvittigt. Det der skab der står hos os er lige blevet købt for en kvart million! BM: og det er godt han er død og borte og ikke oplevet de der fantasipriser. Hvis du tænker på de ting han har lavet har han stået og okset som en lille hest i månedsvis og har ikke fået noget der ligner en almindelig timeløn for det. TDA: det er synd at han ikke lige fik oplevet en lille optur. BM:, det havde han s gu fortjent. TDA: Også fordi han har jo været voldsomt produktiv. BM:, når man tager i betragtning at det har været sådan en enmands så har han været utroligt produktiv. TDA: De svende der var der, hvor længe var de der så? Var det i korte perioder op til an udstilling eller? BM: Altså, jeg husker faktisk kun de to lærlinge der. Som så også arbejdede et stykke tid som svende. Og så kan jeg huske der har været et par stykker som har været ansat som svende. TDA: Men han har uddannet to lærlinge? Hvor længe stod man i lære der? 4 år? Lever de endnu? BM: Jeg ved det ikke. De er vel en år ældre end jeg, så de er omkring 80. Så de kunne sagtens være i live, men jeg ved det ikke. 10

40 TDA: Hvad tror du han Når man nu kigger på de ting han laver, så ser man dem jo som en ting der opstår ud af et behov, en det en reol skal der være hylder, så skal der være jalousi og det skal tappes lidt sammen. Det kommer ligesom til at se ud som det gør. Det er ligesom træet der bestemmer, det er funktionen der bestemmer. Hvor tror du egentlig det var han hentede sin inspiration, hvad tror du det var han BM: Det har jeg s gu også spekuleret på mange gange. Jeg husker ikke at han har nævnt noget om nogen inspiration eller forbillede. TDA: Man tænker lidt på Gaudi med den der stol. BM: Jeg fik en bog om shakerne her for nogle år siden. Og der kan jeg godt de nogle paralleller, men om han overhovedet aner, hvem shakerne er det er jeg ikke sikker på. TDA: Altså, med hensyn til den funktionalitet der var, var det meget shaker, men der er også nogle af dem der i deres øjne, tror jeg er overarbejdede. BM: alt, alt for meget. TDA: For de gør jo meget ud af at fremstille så funktionelt og næsten seriefremstillet som muligt og der skiller han sig ret kraftigt ud men det er rigtigt der da nogle lighedspunkter måske også hans filosofi hans tilgang til træet, med det rene indgang til træet og dets funktion. Han kunne jo alt om træ, fornemmer jeg. Altså hvor langt kan man trække et træ, før der sker noget, hvad kan man få ud af det. BM: Jo, han havde en utroligt fin sans for materialet. TDA:, det er der ingen tvivl om. Hvor fanden han så har lært det. Selvfølgelig har han stået i lære og alt det der, men altså. BM:, han startede jo hos den lokale snedker i Sønderjylland snedkermester Kornbeck i Nybøl , Knud Nørlund i København TDA: Men så var han på valsen. BM:, han var nede og arbejde i Paris og i Schweiz i nogle år. TDA: Det må da have været fantastisk for ham sådan at komme ud od brillere. Men det var så kopimøbler, læste jeg et eller andet sted, i Paris der. BM: han arbejdede hos en dansk snedker dernede. TDA: Hvad syntes han om det tror du? At stå og lave produktion på den måde. BM: Det tror jeg i og for sig han har befundet sig fint med. Man må jo også sige, sådan noget som det her det lavede han til sin gamle mor i TDA: Det er jo intarsia og det hele. BM: Det ville man jo ikke lige umiddelbart gætte på var ham der havde lavet det. Men sådan noget har han også lavet. TDA: Hvornår lavede han sådan nogle ting som det her? BM: Det har han lavet sådan med mellemrum altid. [de går ind i et andet rum] TDA: Det er s gu da BM: Det er kokosnød. Det er en sukkerskål, der indeholder nøjagtig et stykke hugget sukker. Og det her det er jo heller ikke særlig typisk ham. TDA: Det er så sinket sammen der. Hvad har der været brikker i der eller? BM: der har været dambrikker. TDA: Dem har du ikke eller hvad? BM: Nej de var så skide grimme og så manglede halvdelen. Nej de var ganske ordinære. TDA:, det er sjovt, det gætter man ikke lige er ham. BM: Det der er en senere udgave den lavede han i øvrigt til mig. TDA: Har du så lært at spille skak? BM: Næ, jeg spillede skak på et tidspunkt. 11

41 TDA: Lavede han brikker til også eller lavede han kun brættet? BM: Han lavede kun brættet. TDA: Det er så forstudiet der står der? BM: Der er forstudiet og du kan se det er knap så elegant, kan man sige, fletværket. TDA: Det er et sjovt bryst han lader den lige fade ned der. Det er jo virkelig håndarbejde. BM: Jo og det er noget jeg kan forstå at man med nutidens maskiner kan sætte op og kan fræse hvad som helst TDA: Hvad er det? Det er et utroligt svung der er den palisander her. Han har virkelig været dristig må man sige. Nå der har han dog brugt skruer. BM: det er nu nogen jeg har sat i de der, fordi de oprindelige var jernskruer og så var der selvfølgelig en dyvel oveni. Men så skilte jeg den ad og sleb den op. TDA: Så den står også bare slebet, som far ville gøre det. Hvor meget er du blevet spurgt om din far gennem tiderne? BM: Det hænder jo, men ikke specielt meget. TDA: Det er egentlig sjovt, for når man nu tænker på din far som den fuldstændig eminente snedker som han jo var og når man tænker på hvordan tiden er i øjeblikket. Der er jo folk som er helt oppe og ringe over møbler, klassikere de vil jo give hvad som helst for dem, så er det i virkeligheden sjovt at der ikke har været mere fokus som sådan på sådan en mand som ham, for han var virkelig en ener. BM: det må man sige. TDA: Og der kommer nok aldrig nogensinde nogen som ham vel? I hvert fald sådan rent teknisk kan arbejde som han gjorde. Også fordi man måske heller ikke rigtig får lov. BM: Næ og man vil formodentlig heller ikke kunne leve af det. Så skal man have penge i forvejen og så kan det godt være man ad åre ville kunne tjene på det, men man kan ikke starte som han gjorde og så tro man kan leve af det. Det kunne han jo i øvrigt heller ikke. TDA: Det er også et lille bord der står her? Det er jo også fint. Er det nogle af de der barnemøbler han lavede? BM: Nej, der har været sprosser i det men dem skar han nu af. Han har nu aldrig været specielt sart, hvis der var noget han syntes var irriterende, som de sprosser der, så skar han lortet af. Det var det samme med det her. TDA: Skete de her hjemme hos dig så eller hvad. BM: Nej det var P. Det var ligesom her. Der ville han have nogle hylder til at lægge aviser i, så borer han rask væk en masse huller i. TDA: Det er jo sjovt at han har det sådan med sine ting. Han har jo ikke set dem som sådan nogle kunstobjekter, som det jo er i dag, nærmest. BM: Nej og der var jo mange der betragtede ham som kunstner og det kunne han ikke fordrage. Det kommenterede han hver gang. Han var ikke kunstner, han var snedker. Så han har ikke sådan nogle fisefornemme forestillinger om dels hvad han selv lavede, men i og for sig heller ikke om hvad andre lavede. Altså for eksempel de der stole han syntes de var for høje, så skar han en bid af dem og de er ikke blevet kønnere af det og jeg ved heller ikke om de blev bedre at sidde i af det, men han skar mere af bagbenene end af forbenene for han syntes den var for stejl i ryggen. Og det er jo en lidt usædvanlig måde at behandle andre folks frembringelser på. TDA: det er det godt nok. BM: Men det havde han ikke nogen TDA: Det havde han ingen skrupler omkring? BM: Nej, det skulle fungere. 12

42 TDA: En ting jeg også har lagt mærke til er at han har været utroligt åben omkring det netop også med undervisning og sådan, ikke? Har åbenbart være meget villig til at give fra sig af sin viden. BM: Jo meget gerne. TDA: det kunne jeg forstå af hans curriculum. Det er jo afsindige mængder af steder han har undervist. Men det var så træteknik primært, vi snakker om eller? BM: han lavede jo nogle kurser bl.a. han har været i Norge og undervise på en husflidsskole deroppe. Hvor han lavede sådan et kursus som han kaldte formøkonomi. Og det var det der med at alt overflødigt materiale, det skal væk. Det er sådan hans hovedfilosofi. Så kan man jo diskutere, om han helt fulgte det selv. Men han var meget optaget af, at det skulle fremstå som så enkelt og ukunstlet som muligt. Det mente han virkelig. Og der er jo så også nogen som synes, at det lever han da i hvert fald ikke op til. Og jeg tror da også, det var en af de ting som generede ham. Netop det der med at blive kald sådan en fantast eller sådan noget, kunstlet person ikke? Fordi det var han ikke. Han vidste jo udmærket Han havde jo ikke noget lavt selvværd, det ville være synd at sige, men han havde jo ikke de der kunstnernykker. TDA: Nej, og det er jo meget rart i virkeligheden, ikke? Nej, men altså han var jo en skide dygtig håndværker der elskede træet, så kan han jo ikke gøre for, at han laver noget der fuldstændig fantastisk. TDA: Fik han så træ ind udefra, der blev hejset op? BM: Det gik han simpelthen ud og købte. Det var snedkermestrene der lå ude på Nørrebrogade lige ved Nørrebros Runddel. [skramle] TDA: Nå det er sådan nogle prøver, nej, hvor skægt. BM: I sandhedens interesse skal det siges at det var da vi ryddede op efter Ingrid. Der var der faktisk tre af de her stole, som simpelthen var fuldstændig mølædt, eller ormædt. TDA: Nå, af borebiller? BM:, det havde hængt ude i garagen nede i Bredebro, fugtige og vindskæve som satan, og altså fuldstændigt ødelagt. Så tænkte jeg ej, det gider du altså ikke at TDA: Det er meget sjovt. BM: det er nu meget skægt at TDA:, det der er jo noget fra den der hans sjove, mærkelige stol. BM: hans mystiske stol. TDA: Hvorfor var der egentlig de der huller i der? BM: Det er ventilation. TDA: Nå det er ventilation til ryggen, så man ikke sidder og sveder. Selvfølgelig er det! Den havde jeg ikke lige grejet. Ej, hvor skægt. Så det her er i virkeligheden fra hans rigtige stole? BM: det er det. TDA: Hvor er resten af det? Har I smidt det ud? BM:, det er simpelthen TDA: Bjarne, for helvede! BM:, ja, men der var ikke noget tilbage af dem. Grunden til at jeg ikke gemte mere var, at resten af det simpelthen var gået i opløsning. TDA: Er der andre? Nå der er de andre. [skramle] TDA: Nå, det er simpelthen hans leropbygninger. det er jo også sådan må det være. De har haft sin tid dem her. Hvordan kan det være han havde dem på værkstedet de stole her? BM: Han nåede aldrig at blive færdig med dem heller. Og så hang de i garagen oppe på en sø og der har de hængt i 15 år eller sådan noget og gik mere og mere i opløsning. 13

43 TDA: Nå, det var synd. Sådan er det, det er der jo ikke noget at gøre ved. Hvad er det? Nå, det er hans scrapbog. BM: den er i en sørgelig forfatning. TDA: Det er jo sjovt. Er det ham selv der har samlet alt det sammen eller hvad? BM:, ja TDA: Museum of Modern Art. BM: der har han også været. TDA: Det er jo nogle skægge ting, dem skulle man næsten prøve på en eller anden måde at få i kopiform. Det kunne være meget skægt at få en historisk forløb der. Hvad er det for en folder den der? BM: Det er fra Tønder. TDA: Ej, hvor sjovt! Er det det katalog der blev lavet? BM:. TDA: Så det var simpelthen det, der blev lavet i den forbindelse? Der blev også lavet en plakat. Det var vel den? BM: Det var den. TDA: Har du den? BM: Et eller andet sted. Jeg har haft den oppe og hænge men så syntes jeg at nu havde jeg set nok på den. Der kan du se der er den. TDA: Der er den ja. Det er den med knæk, du snakkede om? Med samme princip heroppe. BM: Men altså med sine udklip har han været vældig, vældig selektiv. Han har kun taget, altså det er klippet ud af sammenhængen og sådan. TDA: Han har ikke nødvendigvis skrevet, hvor det kom fra og sådan? BM: Jo, det synes jeg der plejer at stå. TDA: Det er da lidt sjovt at han gjorde det. Så han var sådan bevidst om BM:, meget. [indspilningen bliver afbrudt] BM:, men jeg synes på en eller anden måde at de ting han har lavet, de giver s gu næsten de bedste svar. Altså hvis han selv havde været i live kunne det selvfølgelig vare interessant at høre, hvad han havde at sige om det selv. Men sådan en mere eller mindre subjektiv fortolkning af ham det, hvem fanden er interesseret i det? TDA: Nej, men jeg tænker helt specifikt omkring teknikkerne, hans arbejdsteknikker og sådan noget. Det kunne være meget sjovt at belyse, hvordan han gik til opgaven for eksempel, ikke? BM: Jo, men det ville jeg ikke kunne give noget fyldestgørende billede af. TDA: Nej men det kan også godt være at det er forkert at gå den vej, at det er møblet og træet der skal tale for sig selv [afbrudt] TDA: Der var KIM jo inde over der. Jeg er sikker på at hvis der kommer en udstilling på KIM, hvilket jeg håber der gør, så vil der jo komme en anden fokus på det ikke? Så må de jo tage sig sammen. Det er jo en møbelskat, som BM: sådan betragter jeg det egentlig også, med den objektivitet man nu kan komme med som part i sagen, så synes jeg faktisk at han er et usædvanligt eksemplar. TDA: men jeg har s gu aldrig set noget lignende, nu har jeg jo heller ikke set, jeg er da kun 41 år, men jeg har interesseret mig for snedkeri i rigtig rigtig mange år. BM: Du har stået i lære hos Peder [Moos d.y.]? 14