Grobund 'Bag om krisen' 4. Roskilde-foredrag 27. maj 13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grobund 'Bag om krisen' 4. Roskilde-foredrag 27. maj 13"

Transkript

1 Grobund 'Bag om krisen' 4. Roskilde-foredrag 27. maj 13 Rolf Czeskleba-Dupont energi- og samfundsforsker, Ph.D., RUC: Bæredygtighed, Miljø og klima - om grøn vækst, fødevarekrisen; global ulighed og økologisk strategi

2 disposition 1. Bæredygtighed historien bag 2. Miljø og klima den økologiske krises tilspidsning 3. Grøn vækst hvad er meningen? 4. Fødevarekrisen, befolkning og fattigdom 5. Resultat: Global ulighed og kaos i verdenssystemet 6. Strategi i et øko-socialistisk perspektiv n = note

3 1. Bæredygtighed historien bag 4 faser: a) FN-projekt i 70'erne/80'erne b) Verdens-systemisk polarisering i 90'erne c) Bæredygtigheds-strategier i 00'erne d) Salgsargument efter den store krise

4 1a) FN-forprojekt i 70'erne Inden begrebet bæredygtighed kom på spil: August 1979: FN symposium i Stockholm om Relationerne mellem Ressourcer, Miljø, Befolkning og Udvikling. Ekspertviden skulle indhentes. 'carrying capacity' ses som ikke-statisk, men dynamisk, noget der kan udvides og udvikles socio-økonomisk. n

5 - blivende resultat fra 70'erne Nøgleordene MILJØ OG UDVIKLING går videre, alt imens BEFOLKNING OG RESSOURCER forbliver i mørket. Dermed holdes især spørgsmålet ude om FOLKENES SELVBESTEMMELSESRET f.eks. hvad angår naturressourcer på et lands territorium.

6 Endnu 1a: FN-projektet i 80'erne I medfør af FN-generalforsamlings-resolution fra 1983 nedsættes en Verdenskommision for Miljø og Udvikling med den norske statsminister Gro Harlem Brundtland som formand. Kommissionen afholdt tre års høringer rundt omkring i Verden. Barslede i 1987 med rapporten: VORES FÆLLES FREMTID.

7 Endnu 1a: Verdenskommission for miljø + udvikling Efter inputs fra den 3.Verden og under hensyn til store miljøkatastrofer som Tjernobyl (a-kraft) og Bophal (kemiindustri) kobles de to store diskurser: a) udviklingsdiskursen b) miljødiskursen. N.B. Begrebet 'bæredytig udvikling' søsættes i en politisk 3-Verdens-struktur. Titlen 'Our Common Future' indvarsler en mere homogen struktur der kræver konvergens i udviklingen.

8 - blivende resultat fra 80'erne: FNs klimapanel IPCC Intergovernmental Panel on Climate Change - bedre kendt som... 'FN s klimapanel' -...oprettet i 1988 som opfølgning på Brundtland-rapporten Vores fælles fremtid. Panelet fik til opgave...at sammenstille og vurdere den videnskabelige litteratur om klimaændringer, deres virkninger, samfundsøkonomiske aspekter samt muligheder for en tilpasning til eller afdæmpning af klimaændringer. Siden da er det blevet til fire...vurderingsrapporter; den første i 1990, den anden i 1995, den tredje i 2001 og senest den fjerde i Den femte er på trapperne... n

9 1b) Verdens-systemisk polarisering i 90'erne (1) USA-delegationen på diplomatmødet i Bergen 1990 forsøgte at få BÆREDYTIG VÆKST i diskursen, men uden held! (Selvom Wall Street og Washington havde fået vækst-% i i-lande i selve 87-rapporten) Topmødet i Rio 1992 fører til strid i USA's delegation for åben skærm: præsident Bush bliver modsagt af Al Gore. Økosocialisten Alain Lipietz vurderer: USA led et diplomatisk nederlag svarende til Vietnamkrigens. n

10 1b) Verdens-systemisk polarisering i 90'erne (2) Hvad skete der på RIO-topmødet? EU turde gå udenom USA og alliere sig med lande fra den tidligere 3.Verden. Således at der kunne vedtages væsentlige handlingsrammeprogrammer som KLIMAKONVENTIONEN (UNFCCC) BIODIVERSITETS-KONVENTIONEN. USA havde nedprioriteret energi- og miljøpolitikken under Reagan og Bush, sen. til fordel for geopolitikken (fjerne Det Ondes Rige).

11 1b) Verdens-systemisk polarisering i 90'erne (3) Efter afslutningen af den kolde krig havde Verden håbet på, at en FREDS-DIVIDENDE ville give råd til investeringer for at realisere en bæredygtig fælles fremtid, f.eks. økosocialisten Barry Commoner forår 1990: Making peace with the planet......indtil Saddam Hussein var lokket i fælden i Q8! Sidenhen prøvede den gamle blok ved magten i USA at genvinde sin geopolitisk centrale rolle gennem militære aggressioner til sikring af billig olie: GEOPOLITIK annullerer fredsdividenden! n

12 - blivende resultat af 90'ernes politiske polarisering (1) Magtpolitik: Ikke mindst gennem sit militære CENTRAL COMMAND over Østafrika, Mellemøsten og det Kaspiske område (oprettet under Reagan) bider USA sig fast i Mellemøsten. Slut med denne regions selvbestemmelsesret? Var 'folkenes selvbestemmelsesret' kun et løsen under den kolde krigs bejlen om områderne i den 3.Verden?

13 Magtpolitik: USCENTCOMM et imperialistisk ansvarsområde

14 - blivende resultat af 90'ernes politiske polarisering (2) KLIMAPOLITIKKEN undermineres: USA's regering bringer repræsentanter for de kulsorte kapitalfraktioner ind i redigeringen af Kyoto-aftalerne. Imod f.eks. tyske rådgiveres protest vedtages at usikker biologisk CO2-optag i planter kan give aflad mod entydige CO2-emissioner fra skorstene og udstødningsrør. Myten om billig CO2-neutralitet fra træfyring fødes gennem brutale forenklinger. n

15 1c) Bæredygtigheds-strategier i 00'erne Som svar på USA's fornyede geopolitiske dominans reaaliserer EU løftet fra Rio 1992: STRATEGIER FOR b.u. siden både på EU-plan og i medlemslandene. Nu skal der fejes op i eget hus. Men samtidigt og med større vægt konkurrer EU med USA om at blive Verdens mest KONKURRENCEDYGTIGE ØKONOMI (Lissabon-strategien). Ressource-imperialismen lurer om hjørnet.

16 - blivende resultater af den strategiske vending 1) EU's medlemslande er forpligtet til at ajourføre deres strategi for bæredygtig udvikling 2) Efter krisens gennemslag er drømmen om EU som Verdens mest konkurrencedygtige økonomi slut 3) Banen er dermed kridtet op til at formulere sammenhængende strategier for økologisk-økonomisk, social, politisk og institutionel bæredygtighed.

17 1d) Den store krises udfordring Husk: oliepriserne røg i vejret INDEN FINANSHUSENE KRAKKEDE. Verdens produktion af konventionel olie kan ikke følge med den stigende efterspørgsel: ikke kun regionale peak-oil fenomener, men GLOBAL PEAK-OIL. => det er i tiltagende grad slut med den billige olie!

18 Et skøn fra det gik nok hurtigere med konventionel olie

19 1d) Bæredygtighed reduceret til et salgsargument Efter krisens gennemslag: Politikkens strategiske ambitionere er opgivet. 'BÆREDYGTIGHED' er et plusord i varesalg: markedsdeltagerne kappes om at genoplive det til fuldt blus (med kreditkortene?). MEN: Hvem forbedrer indholdet i bæredygtighedsstrategierne? Krisesvarene på det parlamentariske plan har gjort sig 'frie' fra økologisk bevidsthed i det hele taget (f.eks. med Vækstplan DK).

20 2. Miljø og klima den økologiske krises tilspidsning burning a tree is the carbon equivalent of driving a gas-guzzling SUV 15,000 miles a year.

21 Amerikansk motorspecialist så tilspidsningen Motorskribent Larry Carley 2007 (blog): CO2 is latest environmental challenge. Bilproducenterne har forbedret motorerne på mange måder for at klare miljøproblemer. CO2 stiller nye, skrappe krav. Men i en sammenligning af benzinkørsel med træfyring konkluderer han beroligende: Afbrænding af eet (30-50 år gammelt) træ udleder lige så megen CO2 som det at køre km (halvvejs Jorden rundt, rcd) i en benzin-ødslende SUV.

22 Amerikansk bilindustri har erfaret tilspidsningen SUV = Sports Utility Vehicle Dereguleret niche for USA's tre store bilkoncerner. Ud af en pris på $ pr. styk gav de i slut-90'erne $ i profit... MEN: Stigende benzinpriser, miljøbevægelsernes indsigelser og ændrede præferencer i Hollywood (for hybridbiler) satte en stopper for det: I 2006 gik Ford og GM ned med dem (Jonathan Neale 2008: Stop global warming change the world, s.148).

23 Jonathan Neale 2008: Stop global warming change the world Historien om SUVs fylder otte sider i Neales bog og afsluttes således: den står som en advarsel for enhver der tror at de gamle bil- og olieindustrier vil tilpasse sig en ny økonomi med alternativ energi. De ser tilpasningen til klimaforandringer som de store selskabers død. De skal nok lave al slags grøn støj som de tvinges til, men heller ikke mere. (s.149) Et af bogens afsnit hedder: Hvorfor de rige og magtfulde ikke vil handle!

24 Tænk globalt handl' lokalt: ja, men hvordan? Miljøbevægelserne har længe vidst og sagt det. Men med den globale opvarmning bliver det vanskeligere: Lokale adfærdsændringer giver ikke kortfristede og synlige resultater de er ikke nok. Strategiske knækpunkter må findes: f.eks. stop for afskovning. Thi i 2.halvdel af 1900-tallet drev den den globale opvarmning op.

25 De dyb-grønnes dybe fejltagelse Cirka 1/6 af de globale CO2-emissioner skyldes træafbrænding. Alligevel lykkedes det p.g.a. Kyoto-processens afsporing at bilde folk ind, at træfyring er CO2-neutral. Selvom det øger emissionerne endda over for kullene! Som løsning for klimaproblemet kaster industrien sig over skovene, fordi træfyring kan erstatte fossile brændsler og EU's politikere giver dem CO2-kvoter for dette! Og der spås rigelige træreserver. Men CO2-problemet er ikke et ressource- men et affaldsproblem. Emissionskurven skal knækkes nu!

26 Global opvarmning (1) CO2-opsving målt i Hawaii observatorium

27 Global opvarmning (2): Den stiger p.g.a. menneskeskabt påvirkning, især over land [IPCC 2007] (U.S. EPA 2009, note)

28 Global opvarmning (3): Oceanerne opvarmes også via menneskeskabte påvirkninger

29 Quiz: Hvad giver opvarming i kolben til højre? Lysstråler som her - eller spildvarme fra en OHprojektør nedefra?

30 Og nu en tiltrængt... PAUSE

31 3. Grøn vækst hvad er meningen? 'GRØN VÆKST' taler for muligheden af at skaffe 'GULD & GRØNNE SKOVE', blot uden den skeptiske holdning i det sidste udtryk. Dette opsummerer tidligere tiders dårlige erfaringer med kapitalistisk rovdrift. Næsten som i bibelens afsky mod 'dansen om guldkalven'. 'Grøn vækst' signalerer derimod mutationen til en kapitalistisk-økologisk modernisering der skulle skabe win-win situationer både monetært og stofligt.

32 3. Guldets eller grønne skoves vækst? 2010: VKR-regeringens klima- og energiminister Lykke Friis meldte ud at omstillingen af de store kraftværker i Danmark til træfyring resulterer i en CO 2 -reduktion på 2-3 millioner tons om året = 2-3 millioner CO 2 -kvoter 2011: R-S-SF + kommunerne kører videre med dette fup-nummer som hjørnesten i deres klimaplaner!

33 3. Grønne skove ofres for væksten (1) På valgdagen den udkom et overset dokument: Det videnskabelige komitée under Det Europæiske Miljøagentur offentliggør en 'OPINION'. Her advarer ansvarlige videnskabsfolk om, at en stærk stigning i træafbrænding vil give en betydelige ekstra-emission af CO2!

34 3. Grønne skove ofres for væksten (2) 4.november 2011: Greenpeace Canada offentliggør en veldokumenteret rapport Fuelling a BioMess. Why burning trees for energy will harm people, the climate and forests. 25.november 2011: Tænketanken CONCITO opsummerer kritisk forskning og spørger: Reducerer brug af biomasse atmosfærens indhold af CO2? Svaret: Nej, indtil år 2050 kan udledningen fordobles, idet (billigt) opkøbte CO2-kvoter kan bruges af andre som deres ret til at forurene.

35 3. Grønne skove ofres for væksten (3) : POLITIKEN slår CONCITO-rapporten stort op med artikel på forsiden: NÅR TRÆ ER MERE SORT END KUL : Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard starter forhandlinger om ENERGIFORLIGET : Fem professorer fra det tidligere KVL bandlyser CONCITO-rapporten og påstår at den er fejlagtig : det fremgår af en fælles pressemeddelelse af professorerne og CONCITO, at der ikke er påvist fejl, men de har forskellige vurderinger.

36 3. Grønne skove ofres for væksten (4) Under forhandlingerne lykkes det (for bl.a. EL) at få afsat nogle millioner i 2013/14 til undersøgelser af effekterne af kraftværkernes omstilling til træpiller med henblik på klimaet. CONCITO bemærker efter indgåelsen af forliget, at det virker noget omvendt, at man først undersøger effekterne bagefter. Og at der er fare for, at Danmarks anseelse lider et alvorligt knæk, når/hvis det bliver klart, at effekten i forbindelse med EU's kvotehandel er direkte skadelig for klimaet!

37 Konklusion: Hvem tør afsløre den klima-kreative bogføring? Om ikke andet må man konkludere, at Danmarks og især de store byers klimaplaner lider et alvorligt knæk, når/hvis rigsrevisionen eller andre instanser en skønne dag måtte påtale, at der ikke var grundlag for at indsætte tallene for hele den fortrængte fossile brændsels CO2-emission som klimagevinst i reduktions-forpligtelserne. Men: hvem vil være fædrelands-forræder? Når det nu lige er lykkedes at bilde folk ind, at træfyring er en del af det grønne vækst-mantra.

38 Og nu den tiltrængte... dybe vejrtrækning

39 4. Fødevarekrisen, befolkning og fattigdom

40 WWI om fødevareproduktion og befolkningstilvækst Realpriserne for fødevarer faldt mellem 1960 og 1999 (undtagen i 1974) årligt med 0.6 procent. Denne vedholdende prissænkning kunne tilskrives landmændenes succes med at holde deres afgrøde-udbytte på forkant af den stigende Verdens-efterspørgsel. [+] Fra 1961 til 2010 VOKSEDE PER CAPITA PRODUKTIONEN AF FØDEVARER med 49 procent, selvom VERDENS BEFOLKNINGSTAL i samme periode øgedes med 3.8 milliarder eller procent. => Fremskridt i planteavl og udvidede landbrugsarealer bidrog hertil... idet landbruget fra 1961 til 2010 kultiverede yderligere 434 millioner hektar (næsten 100 x Danmarks areal).

41 Prisstigningernes konsekvenser Om konsekvenserne af prisstigningerne siden år 2000 skriver World Watch Institute: Kornprisernes høje udsving kan have ødelæggende konsekvenser for Verdens fattige. Verdens fødevarepriser nåede toppunktet i 2011 p.g.a. en stigning mellem juni 2010 og april 2011 på 57.9 procent i de globale KORNPRISER - og dette tvang 44 millioner mennesker ud i ekstrem fattigdom (under US$ 1.25 pr. dag). Høje kornpriser kan reducere realindomsten og øge indkomst usikkerheden, og er forbundet med øget fejlernæring ('Vital Signs').

42 Kornpriser og lageroverskuddet

43 WWIs forklaring på udsalget i 00'erne Lavpunktet i de samlede lagre omkring 2007/8...kan føres tilbage på såvel omlægningen af majsanvendelse til biobrændsler som usædvanlige indkomstforøgelser i Kina og Indien, som afstedkom en væsentlig stigning i efterspørgselen efter kød og majsbaserede fødevarer (jf. figur 5). [+] Prisstigninger på energi og gødning pressede fødevarepriserne ligeledes op ved at forøge omkostingerne for produktion, forarbejdning, transport og opbevaring. Ifølge Verdensbanken... var gennemsnitsprisen på energi mellem år 2000 og 2012 i alt procent højere end prisen mellem 1990 og Gennemsnitsprisen på kunstgødning steg i samme periode med procent.

44 Hvor kom de nye landbrugsarealer fra: afskovning

45 Tropisk afskovning en tragedie Tabslisten er lang: *Jordens frugtbarhed kan ofte ikke genoprettes (laterit-jord) *bio-diversiteten reduceres drastisk, d.v.s. mange livsformer ødelægges *menneskers ophold og muligheder for livets opretholdelse fjernes *røgen bidrager til global opvarmning dels via drivhuseffekten, dels via formindsket refleksion af sollys ved polerne (albedo)

46 Ved genbeplantning: undgå monokulturer! I såvel skovbrug som i landbrug truer udvidelse af monokulturer, der ikke i længden er bæredygtige. Derfor kæmper mange befolkninger mod plantager f.eks. af eukalyptus ( Plantager er ikke skove ). Også i landbruget er det værd ikke at satse så meget på stordrift, men snarere på samdrift (economies of scope i stedet for economies of scale)

47 Behøver biobrændsler at gå ud over fødevareproduktionen? Ikke ifølge økologen Barry Commoner 1980: Ved etanolproduktionen hentes Kulstof [C] ud af planterne; Ved valget af afgrøderne kunne man satse på afgrøder der indeholder mere kulstof i forhold til kvælstof [N] (næringsværdi: proteiner). Så ville man kun fjerne overskuddet af C og bibeholde værdien af N. + Værdifuldt foder kan indvindes inden for et døgn (samdriftsfordel ved animalske besætninger) n

48 Men: hvilke kriterier følger produktionsplanerne? Commoner var i sit responsum til et uskongresudvalg i 1980 klar over, at der var en samfundsmæssig barriere: Valget af afgrøderne sker ikke ud fra almenvellet, men efter PRIVATE, d.v.s. fra almenvellet løsrevne kriterier. Omkring 30 år senere lider diskussionen stadigvæk under denne modsætning mellem almene og private interesser. Derved skabes 'madbenzin'-katastrofen.

49 Og nu til de lange linjer i historien global ulighed over tid

50 Afskovningens historik i troperne:

51 Moderne afskovning i troperne kommer EFTER kolonialismen Den politiske kolonialisme sluttede med 1.Verdenskrig. Mange naturlige råvarer ('kolonialvarer') som leveredes til centrene blev erstattet gennem syntetiske produkter. Neo-kolonialismen går efter land- og skovbrugsprodukter: => Land-grabbing (opkøb af arealer i troperne) + billige leverancer af landbrugsafgrøder og træprodukter (herunder træpiller til vores 'grønne ovne')

52 BLIVENDE MEN EFTER KOLONIALE OVERGREB CENTRENES kapitalistiske INDUSTRIALISERING HAR IKKE KUN FORVOLDT EN KLIMAGÆLD (CO2 holdes i atmosfæren i århundreder), MEN OGSÅ PROBLEMET MED BEFOLKNINGSTALLET I RESTEN AF VERDEN

53 BEFOLKNING OG 'ERHVERVSLIVET' DA DER I STOR STIL VAR BUD EFTER TROPERNES 'KOLONIALVARER', FORØGEDES BEFOLKNINGSTALLET på deres PRODUKTIONSSTEDER VOLDSOMT. Demografen Nathan Keyfitz har beregnet, at ca. 1 millard mennesker kom ekstra til i troperne under kolonialismen. Denne ekstra-befolkning blev efterfølgende (siden 1920'erne) ikke mere udbyttet, men 'irrelevant', som han skrev i 1967.

54 U-landene frataget deres overskud Som Barry Commoner skrev i 1990 i sit sidste hovedværk 'MAKING PEACE WITH THE PLANET' (kapitel 7 om befolkning og fattigdom): Der blev af kolonialmagterne ikke kun lagt grobund til en voldsom overbefolkning. Hvad der måtte være af økonomisk overskud blev som bekendt bortført. Overskuddet blev så i centrene brugt til at forbedre levestandarden og derved sænke deres fødselsrater. Commoner kalder dette for 'demografisk parasitisme'.

55 5. Resultat: Global ulighed og kaos i verdens-systemet

56 Ulighed mellem landene med befolkningstal

57 Kina slår igennem Forskellen mellem de to kurver over Gini- (omfordeligns-)koefficienten skyldes især Kinas udvikling: Her kom der indkomstforøgelser, men ikke på den polariserede måde, som neoliberalismen har affødt siden 1980 (1.billede med landene som enheder). Sådan set, har den knækket kurven over stigende indkomstulighed i Verden som helhed.

58 Men: Verden er ingen helhed Talen om to poler i Verden (hhv. rige og fattige lande, i-lande og u-lande, eller Nord og Syd) er misvisende: I Kyotoprocessen førte den til lammelse, når USA henviste til at opadstræbende u-lande også skulle forpligte sig til CO2-reduktioner. Er Kina et u-land? Derimod har Verdens-system analysen (I.Wallerstein m.fl.) set den moderne Verden som inddelt i tre 'blokke': centre (for akkumulationen), periferien; og semi-periferien som mellemled.

59 Verden er heller ikke stillestående Det moderne verdenssytem startede ifølge Wallerstein m.fl. med europæernes ekspansion i 'den ny verden', d.v.s. omkring år [Kina havde dengang allerede i 80 år destrueret sin kæmpeflåde der var kommet langt omkring=>1421]. Sådanne verdenssystemer er HISTORISKE størrelser: Ligesom de er begyndt, går de også til grunde. Wallerstein påstår at denne proces er godt undervejs, vi er i en fase af 'systemisk kaos'. Her gælder de gamle procesregler ikke mere så striks. Historien har sine overraskelser...

60 6. Strategi i et øko-socialistisk perspektiv (1) Under verdenssystemisk kaos er handlefriheden øget. Små hændelser kan have store virkninger. Dermed er hver enkelt forpligtet til at tænke sig godt om. Hvordan har vi været optaget af de statssocialistiske eksperimenter? Har vi forstået, hvordan de blev drevet ind i deres GRÆNSER FOR VÆKST? Kan vi forestille os en socialisme, der har lært heraf og går efter en bæredygtig sammenhæng mellem befolkningernes behov og naturens ressourcer?

61 Under den reelt eksisterende kapitalisme: Globalt mismatch mellem behov og ressourcer Levnedsmidlerne når ikke antallet af munde, der skal mættes; =>> kortslutning:det er de fattiges egen skyld! Olie, naturgas, uran og kul strækker ikke til alles behov; =>> kortslutning: VI sikrer os DERES ressourcer med vold og magt - i stedet for planmæssigt at forbedre vores brug af naturressourcer i det hele taget Hvordan forklares disse ubekvemme kendsgerninger? Har vi overskredet de globale Grænser for Vækst, som Club of Rome påpegede i 1972(MIT-verdensmodel)? n 61

62 så kun forureningen bliver ved med at vokse (= den lyse kurve 5) n 62

63 6. Strategi i et øko-socialistisk perspektiv (2) Bogen 'Grænser for vækst' var en provokation i 1972, baseret på en computer-model af en opdelt Verden som fysisk helhed. I mellemtiden er hele Verden blevet generobret af kapitalisme pur i form af et verdensmarked med neoliberale friheder. Dermed er spørgsmålet: er vi globalt ved at løbe ind i øko-sociale grænser for KAPTIAL-AKKUMULATIONEN?

64 Akkumulations-stop! Det som Grænser for Vækst med rette påpegede, var at der kunne ske et globalt kollaps i Verdensøkonomien og -samfundet, hvis den rate-konstante vækst (renters rente eller eksponentiel vækst) fortsatte og de fysiske ressourcer var begrænsede. Ingen ved imidlertid, hvordan omstillignen til et nul-vækst-samfund skal foregå. Fra marxistisk hold kan målet med det begribes som det, at skulle stoppe akkumulationen i det mindste af visse kaptialfraktioner (de 'sorte').

65 SKRIDTFØLGE FRA ØKO- KAPTIALISME TIL ØKO- SOCIALISME I grove omrids kan vi skelne mellem tre skridt: 1. Uddybe energi-omstillingen i grøn og bæredygtig retning (uden a-kraft og fossile brændsler, dog med naturgas-biogas m.v.) 2. Forsvare arbejdskraftens værdi + borgernes rettigheder i omstillingen 3. gå i retning af den store omstilling til øko-socialismen n

66 Økosocialisme i Grobund Vi har prøvet at organisere en diskussion mellem tilhængerne af en mulig løsning INDEN FOR kapitalismen (ligevægtsøkonomi osv.); og dem der påpeger nødvendigheden af at transformere systemet, inden vi kan gøre os håb om reelle og ikke kun symbolske løsninger. Diskussionen går imidlertid meget trægt. Men vi fortsætter med det til efteråret med fokus på en ny international klimapolitik. (Tirsdage fra til offentligt møde den med Steen Gade + foredragsholderne)

67 Afsluttende Frit efter Gramsci : pessimisme i teori og optimisme i praksis!

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Bæredygtighed og fondes rolle. Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013

Bæredygtighed og fondes rolle. Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013 Bæredygtighed og fondes rolle Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013 DEL 1 OVERORDNET FORSTÅELSE AF BÆREDYGTIGHED OG UDFORDRINGER - FRA DET GLOBALE TIL DET LOKALE Alle taler mere og mere om bæredygtighed

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Det usikre kulstofkredsløb

Det usikre kulstofkredsløb Nr. 148 november 2000 Det usikre kulstofkredsløb Når skov- og landbrug regnes med, er det umuligt at afgøre om Kyoto-aftalen holdes Kulstofkredsløbet i de russiske skove modvirker drivhuseffekt viser nye

Læs mere

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord. 1. Én jord I miljødiskussionens første år talte man meget om de synlige miljøproblemer. Aviserne fortalte om virksomheder, der udledte gift til søer og åer eller sendte sort røg ud over deres naboer. En

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvad vil jeg snakke om Oversigt hvad er family farming og hvor meget fylder det Energiomsætningen i industrielt landbrug

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt MEMORANDUM. 1. Baggrund. Om biomasse i energiforsyningen. Biomassens mulige rolle og potentielt negative effekter som del af

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning European Technology Platform for Zero Emission Fossil Fuel Power Plants (ZEP) fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning CCS = Capture and Storage Med

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Fremtiden bliver stadig vanskeligere at navigere i for Europa. Vi har i mere end 2000 år følt os som verdens centrum, men risikerer at blive skubbet ud i periferien. Imens vi forsøger at finde ud af, hvad

Læs mere

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Go Green Grøn kørsel kurser Operationel leasing af El-biler Køb af klimakvoter for klimaneutralitet CO ² Rapporter Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Spar penge på dieselbiler Bilpolitik baseret på

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag Den korte vækst En parantes i menneskets historie? Forestillingen om vækst er noget nyt i menneskehedens historie. Det er en myte, at vækst historisk set skulle være forudsætningen for et stærkt og levedygtigt

Læs mere

Handel med klimaet. NOAHs Forlag

Handel med klimaet. NOAHs Forlag Handel med klimaet I 1997 blev den såkaldte Kyoto-protokol vedtaget ved et FN-møde i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen er et sæt regler, som skal sikre, at FN s medlemslande reducerer udledningen af CO2

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

En ideel klimaaftale?

En ideel klimaaftale? En ideel klimaaftale? Ross Jackson, phd. Introduktion Hvordan ville den ideelle klimaaftale se ud, hvis vi kunne forudsætte en international aftale om det nødvendige mål for samtlige globale CO2 udslip

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 28. marts 2012.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 28. marts 2012. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 28. marts 2012. Bestyrelsens beretning Indledning 2011 har været et underligt og udfordrende år for Hadsten Varmeværk. Et år, der har mindet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Spar energi og CO 2 i dag Løsningerne er klar! 40% energi spares der typisk, 517 mil ioner tons CO2 kunne spares hvert år, 250.000

Spar energi og CO 2 i dag Løsningerne er klar! 40% energi spares der typisk, 517 mil ioner tons CO2 kunne spares hvert år, 250.000 MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 40% energi spares der typisk, når frekvensomformere fra Danfoss styrer ventilatorer og pumper i erhvervsbygninger. 517 millioner

Læs mere

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Befolkningsudvikling + økonomisk vækst + urbanisering + miljøudfordringer = Grøn vækst Vi er på vej ind i den antropogene

Læs mere

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året.

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Klimaleksikon Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Meget af det kan vi selv være med til at påvirke ved at nedsætte vores eget forbrug. Men det kræver internationale samarbejdsaftaler

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Ifølge Indenrigsministeriets hjemmeside er udgifterne Lejre steget med 19,9 % siden 2007

Ifølge Indenrigsministeriets hjemmeside er udgifterne Lejre steget med 19,9 % siden 2007 Der er langt fra Lejre til Grækenland Men både politikere i Grækenland og Lejre kan godt lide at bruge penge og så lade de andre betale. I bund og grund er det jo det vi politikere gør. Vi kræver ind,

Læs mere