Grobund 'Bag om krisen' 4. Roskilde-foredrag 27. maj 13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grobund 'Bag om krisen' 4. Roskilde-foredrag 27. maj 13"

Transkript

1 Grobund 'Bag om krisen' 4. Roskilde-foredrag 27. maj 13 Rolf Czeskleba-Dupont energi- og samfundsforsker, Ph.D., RUC: Bæredygtighed, Miljø og klima - om grøn vækst, fødevarekrisen; global ulighed og økologisk strategi

2 disposition 1. Bæredygtighed historien bag 2. Miljø og klima den økologiske krises tilspidsning 3. Grøn vækst hvad er meningen? 4. Fødevarekrisen, befolkning og fattigdom 5. Resultat: Global ulighed og kaos i verdenssystemet 6. Strategi i et øko-socialistisk perspektiv n = note

3 1. Bæredygtighed historien bag 4 faser: a) FN-projekt i 70'erne/80'erne b) Verdens-systemisk polarisering i 90'erne c) Bæredygtigheds-strategier i 00'erne d) Salgsargument efter den store krise

4 1a) FN-forprojekt i 70'erne Inden begrebet bæredygtighed kom på spil: August 1979: FN symposium i Stockholm om Relationerne mellem Ressourcer, Miljø, Befolkning og Udvikling. Ekspertviden skulle indhentes. 'carrying capacity' ses som ikke-statisk, men dynamisk, noget der kan udvides og udvikles socio-økonomisk. n

5 - blivende resultat fra 70'erne Nøgleordene MILJØ OG UDVIKLING går videre, alt imens BEFOLKNING OG RESSOURCER forbliver i mørket. Dermed holdes især spørgsmålet ude om FOLKENES SELVBESTEMMELSESRET f.eks. hvad angår naturressourcer på et lands territorium.

6 Endnu 1a: FN-projektet i 80'erne I medfør af FN-generalforsamlings-resolution fra 1983 nedsættes en Verdenskommision for Miljø og Udvikling med den norske statsminister Gro Harlem Brundtland som formand. Kommissionen afholdt tre års høringer rundt omkring i Verden. Barslede i 1987 med rapporten: VORES FÆLLES FREMTID.

7 Endnu 1a: Verdenskommission for miljø + udvikling Efter inputs fra den 3.Verden og under hensyn til store miljøkatastrofer som Tjernobyl (a-kraft) og Bophal (kemiindustri) kobles de to store diskurser: a) udviklingsdiskursen b) miljødiskursen. N.B. Begrebet 'bæredytig udvikling' søsættes i en politisk 3-Verdens-struktur. Titlen 'Our Common Future' indvarsler en mere homogen struktur der kræver konvergens i udviklingen.

8 - blivende resultat fra 80'erne: FNs klimapanel IPCC Intergovernmental Panel on Climate Change - bedre kendt som... 'FN s klimapanel' -...oprettet i 1988 som opfølgning på Brundtland-rapporten Vores fælles fremtid. Panelet fik til opgave...at sammenstille og vurdere den videnskabelige litteratur om klimaændringer, deres virkninger, samfundsøkonomiske aspekter samt muligheder for en tilpasning til eller afdæmpning af klimaændringer. Siden da er det blevet til fire...vurderingsrapporter; den første i 1990, den anden i 1995, den tredje i 2001 og senest den fjerde i Den femte er på trapperne... n

9 1b) Verdens-systemisk polarisering i 90'erne (1) USA-delegationen på diplomatmødet i Bergen 1990 forsøgte at få BÆREDYTIG VÆKST i diskursen, men uden held! (Selvom Wall Street og Washington havde fået vækst-% i i-lande i selve 87-rapporten) Topmødet i Rio 1992 fører til strid i USA's delegation for åben skærm: præsident Bush bliver modsagt af Al Gore. Økosocialisten Alain Lipietz vurderer: USA led et diplomatisk nederlag svarende til Vietnamkrigens. n

10 1b) Verdens-systemisk polarisering i 90'erne (2) Hvad skete der på RIO-topmødet? EU turde gå udenom USA og alliere sig med lande fra den tidligere 3.Verden. Således at der kunne vedtages væsentlige handlingsrammeprogrammer som KLIMAKONVENTIONEN (UNFCCC) BIODIVERSITETS-KONVENTIONEN. USA havde nedprioriteret energi- og miljøpolitikken under Reagan og Bush, sen. til fordel for geopolitikken (fjerne Det Ondes Rige).

11 1b) Verdens-systemisk polarisering i 90'erne (3) Efter afslutningen af den kolde krig havde Verden håbet på, at en FREDS-DIVIDENDE ville give råd til investeringer for at realisere en bæredygtig fælles fremtid, f.eks. økosocialisten Barry Commoner forår 1990: Making peace with the planet......indtil Saddam Hussein var lokket i fælden i Q8! Sidenhen prøvede den gamle blok ved magten i USA at genvinde sin geopolitisk centrale rolle gennem militære aggressioner til sikring af billig olie: GEOPOLITIK annullerer fredsdividenden! n

12 - blivende resultat af 90'ernes politiske polarisering (1) Magtpolitik: Ikke mindst gennem sit militære CENTRAL COMMAND over Østafrika, Mellemøsten og det Kaspiske område (oprettet under Reagan) bider USA sig fast i Mellemøsten. Slut med denne regions selvbestemmelsesret? Var 'folkenes selvbestemmelsesret' kun et løsen under den kolde krigs bejlen om områderne i den 3.Verden?

13 Magtpolitik: USCENTCOMM et imperialistisk ansvarsområde

14 - blivende resultat af 90'ernes politiske polarisering (2) KLIMAPOLITIKKEN undermineres: USA's regering bringer repræsentanter for de kulsorte kapitalfraktioner ind i redigeringen af Kyoto-aftalerne. Imod f.eks. tyske rådgiveres protest vedtages at usikker biologisk CO2-optag i planter kan give aflad mod entydige CO2-emissioner fra skorstene og udstødningsrør. Myten om billig CO2-neutralitet fra træfyring fødes gennem brutale forenklinger. n

15 1c) Bæredygtigheds-strategier i 00'erne Som svar på USA's fornyede geopolitiske dominans reaaliserer EU løftet fra Rio 1992: STRATEGIER FOR b.u. siden både på EU-plan og i medlemslandene. Nu skal der fejes op i eget hus. Men samtidigt og med større vægt konkurrer EU med USA om at blive Verdens mest KONKURRENCEDYGTIGE ØKONOMI (Lissabon-strategien). Ressource-imperialismen lurer om hjørnet.

16 - blivende resultater af den strategiske vending 1) EU's medlemslande er forpligtet til at ajourføre deres strategi for bæredygtig udvikling 2) Efter krisens gennemslag er drømmen om EU som Verdens mest konkurrencedygtige økonomi slut 3) Banen er dermed kridtet op til at formulere sammenhængende strategier for økologisk-økonomisk, social, politisk og institutionel bæredygtighed.

17 1d) Den store krises udfordring Husk: oliepriserne røg i vejret INDEN FINANSHUSENE KRAKKEDE. Verdens produktion af konventionel olie kan ikke følge med den stigende efterspørgsel: ikke kun regionale peak-oil fenomener, men GLOBAL PEAK-OIL. => det er i tiltagende grad slut med den billige olie!

18 Et skøn fra det gik nok hurtigere med konventionel olie

19 1d) Bæredygtighed reduceret til et salgsargument Efter krisens gennemslag: Politikkens strategiske ambitionere er opgivet. 'BÆREDYGTIGHED' er et plusord i varesalg: markedsdeltagerne kappes om at genoplive det til fuldt blus (med kreditkortene?). MEN: Hvem forbedrer indholdet i bæredygtighedsstrategierne? Krisesvarene på det parlamentariske plan har gjort sig 'frie' fra økologisk bevidsthed i det hele taget (f.eks. med Vækstplan DK).

20 2. Miljø og klima den økologiske krises tilspidsning burning a tree is the carbon equivalent of driving a gas-guzzling SUV 15,000 miles a year.

21 Amerikansk motorspecialist så tilspidsningen Motorskribent Larry Carley 2007 (blog): CO2 is latest environmental challenge. Bilproducenterne har forbedret motorerne på mange måder for at klare miljøproblemer. CO2 stiller nye, skrappe krav. Men i en sammenligning af benzinkørsel med træfyring konkluderer han beroligende: Afbrænding af eet (30-50 år gammelt) træ udleder lige så megen CO2 som det at køre km (halvvejs Jorden rundt, rcd) i en benzin-ødslende SUV.

22 Amerikansk bilindustri har erfaret tilspidsningen SUV = Sports Utility Vehicle Dereguleret niche for USA's tre store bilkoncerner. Ud af en pris på $ pr. styk gav de i slut-90'erne $ i profit... MEN: Stigende benzinpriser, miljøbevægelsernes indsigelser og ændrede præferencer i Hollywood (for hybridbiler) satte en stopper for det: I 2006 gik Ford og GM ned med dem (Jonathan Neale 2008: Stop global warming change the world, s.148).

23 Jonathan Neale 2008: Stop global warming change the world Historien om SUVs fylder otte sider i Neales bog og afsluttes således: den står som en advarsel for enhver der tror at de gamle bil- og olieindustrier vil tilpasse sig en ny økonomi med alternativ energi. De ser tilpasningen til klimaforandringer som de store selskabers død. De skal nok lave al slags grøn støj som de tvinges til, men heller ikke mere. (s.149) Et af bogens afsnit hedder: Hvorfor de rige og magtfulde ikke vil handle!

24 Tænk globalt handl' lokalt: ja, men hvordan? Miljøbevægelserne har længe vidst og sagt det. Men med den globale opvarmning bliver det vanskeligere: Lokale adfærdsændringer giver ikke kortfristede og synlige resultater de er ikke nok. Strategiske knækpunkter må findes: f.eks. stop for afskovning. Thi i 2.halvdel af 1900-tallet drev den den globale opvarmning op.

25 De dyb-grønnes dybe fejltagelse Cirka 1/6 af de globale CO2-emissioner skyldes træafbrænding. Alligevel lykkedes det p.g.a. Kyoto-processens afsporing at bilde folk ind, at træfyring er CO2-neutral. Selvom det øger emissionerne endda over for kullene! Som løsning for klimaproblemet kaster industrien sig over skovene, fordi træfyring kan erstatte fossile brændsler og EU's politikere giver dem CO2-kvoter for dette! Og der spås rigelige træreserver. Men CO2-problemet er ikke et ressource- men et affaldsproblem. Emissionskurven skal knækkes nu!

26 Global opvarmning (1) CO2-opsving målt i Hawaii observatorium

27 Global opvarmning (2): Den stiger p.g.a. menneskeskabt påvirkning, især over land [IPCC 2007] (U.S. EPA 2009, note)

28 Global opvarmning (3): Oceanerne opvarmes også via menneskeskabte påvirkninger

29 Quiz: Hvad giver opvarming i kolben til højre? Lysstråler som her - eller spildvarme fra en OHprojektør nedefra?

30 Og nu en tiltrængt... PAUSE

31 3. Grøn vækst hvad er meningen? 'GRØN VÆKST' taler for muligheden af at skaffe 'GULD & GRØNNE SKOVE', blot uden den skeptiske holdning i det sidste udtryk. Dette opsummerer tidligere tiders dårlige erfaringer med kapitalistisk rovdrift. Næsten som i bibelens afsky mod 'dansen om guldkalven'. 'Grøn vækst' signalerer derimod mutationen til en kapitalistisk-økologisk modernisering der skulle skabe win-win situationer både monetært og stofligt.

32 3. Guldets eller grønne skoves vækst? 2010: VKR-regeringens klima- og energiminister Lykke Friis meldte ud at omstillingen af de store kraftværker i Danmark til træfyring resulterer i en CO 2 -reduktion på 2-3 millioner tons om året = 2-3 millioner CO 2 -kvoter 2011: R-S-SF + kommunerne kører videre med dette fup-nummer som hjørnesten i deres klimaplaner!

33 3. Grønne skove ofres for væksten (1) På valgdagen den udkom et overset dokument: Det videnskabelige komitée under Det Europæiske Miljøagentur offentliggør en 'OPINION'. Her advarer ansvarlige videnskabsfolk om, at en stærk stigning i træafbrænding vil give en betydelige ekstra-emission af CO2!

34 3. Grønne skove ofres for væksten (2) 4.november 2011: Greenpeace Canada offentliggør en veldokumenteret rapport Fuelling a BioMess. Why burning trees for energy will harm people, the climate and forests. 25.november 2011: Tænketanken CONCITO opsummerer kritisk forskning og spørger: Reducerer brug af biomasse atmosfærens indhold af CO2? Svaret: Nej, indtil år 2050 kan udledningen fordobles, idet (billigt) opkøbte CO2-kvoter kan bruges af andre som deres ret til at forurene.

35 3. Grønne skove ofres for væksten (3) : POLITIKEN slår CONCITO-rapporten stort op med artikel på forsiden: NÅR TRÆ ER MERE SORT END KUL : Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard starter forhandlinger om ENERGIFORLIGET : Fem professorer fra det tidligere KVL bandlyser CONCITO-rapporten og påstår at den er fejlagtig : det fremgår af en fælles pressemeddelelse af professorerne og CONCITO, at der ikke er påvist fejl, men de har forskellige vurderinger.

36 3. Grønne skove ofres for væksten (4) Under forhandlingerne lykkes det (for bl.a. EL) at få afsat nogle millioner i 2013/14 til undersøgelser af effekterne af kraftværkernes omstilling til træpiller med henblik på klimaet. CONCITO bemærker efter indgåelsen af forliget, at det virker noget omvendt, at man først undersøger effekterne bagefter. Og at der er fare for, at Danmarks anseelse lider et alvorligt knæk, når/hvis det bliver klart, at effekten i forbindelse med EU's kvotehandel er direkte skadelig for klimaet!

37 Konklusion: Hvem tør afsløre den klima-kreative bogføring? Om ikke andet må man konkludere, at Danmarks og især de store byers klimaplaner lider et alvorligt knæk, når/hvis rigsrevisionen eller andre instanser en skønne dag måtte påtale, at der ikke var grundlag for at indsætte tallene for hele den fortrængte fossile brændsels CO2-emission som klimagevinst i reduktions-forpligtelserne. Men: hvem vil være fædrelands-forræder? Når det nu lige er lykkedes at bilde folk ind, at træfyring er en del af det grønne vækst-mantra.

38 Og nu den tiltrængte... dybe vejrtrækning

39 4. Fødevarekrisen, befolkning og fattigdom

40 WWI om fødevareproduktion og befolkningstilvækst Realpriserne for fødevarer faldt mellem 1960 og 1999 (undtagen i 1974) årligt med 0.6 procent. Denne vedholdende prissænkning kunne tilskrives landmændenes succes med at holde deres afgrøde-udbytte på forkant af den stigende Verdens-efterspørgsel. [+] Fra 1961 til 2010 VOKSEDE PER CAPITA PRODUKTIONEN AF FØDEVARER med 49 procent, selvom VERDENS BEFOLKNINGSTAL i samme periode øgedes med 3.8 milliarder eller procent. => Fremskridt i planteavl og udvidede landbrugsarealer bidrog hertil... idet landbruget fra 1961 til 2010 kultiverede yderligere 434 millioner hektar (næsten 100 x Danmarks areal).

41 Prisstigningernes konsekvenser Om konsekvenserne af prisstigningerne siden år 2000 skriver World Watch Institute: Kornprisernes høje udsving kan have ødelæggende konsekvenser for Verdens fattige. Verdens fødevarepriser nåede toppunktet i 2011 p.g.a. en stigning mellem juni 2010 og april 2011 på 57.9 procent i de globale KORNPRISER - og dette tvang 44 millioner mennesker ud i ekstrem fattigdom (under US$ 1.25 pr. dag). Høje kornpriser kan reducere realindomsten og øge indkomst usikkerheden, og er forbundet med øget fejlernæring ('Vital Signs').

42 Kornpriser og lageroverskuddet

43 WWIs forklaring på udsalget i 00'erne Lavpunktet i de samlede lagre omkring 2007/8...kan føres tilbage på såvel omlægningen af majsanvendelse til biobrændsler som usædvanlige indkomstforøgelser i Kina og Indien, som afstedkom en væsentlig stigning i efterspørgselen efter kød og majsbaserede fødevarer (jf. figur 5). [+] Prisstigninger på energi og gødning pressede fødevarepriserne ligeledes op ved at forøge omkostingerne for produktion, forarbejdning, transport og opbevaring. Ifølge Verdensbanken... var gennemsnitsprisen på energi mellem år 2000 og 2012 i alt procent højere end prisen mellem 1990 og Gennemsnitsprisen på kunstgødning steg i samme periode med procent.

44 Hvor kom de nye landbrugsarealer fra: afskovning

45 Tropisk afskovning en tragedie Tabslisten er lang: *Jordens frugtbarhed kan ofte ikke genoprettes (laterit-jord) *bio-diversiteten reduceres drastisk, d.v.s. mange livsformer ødelægges *menneskers ophold og muligheder for livets opretholdelse fjernes *røgen bidrager til global opvarmning dels via drivhuseffekten, dels via formindsket refleksion af sollys ved polerne (albedo)

46 Ved genbeplantning: undgå monokulturer! I såvel skovbrug som i landbrug truer udvidelse af monokulturer, der ikke i længden er bæredygtige. Derfor kæmper mange befolkninger mod plantager f.eks. af eukalyptus ( Plantager er ikke skove ). Også i landbruget er det værd ikke at satse så meget på stordrift, men snarere på samdrift (economies of scope i stedet for economies of scale)

47 Behøver biobrændsler at gå ud over fødevareproduktionen? Ikke ifølge økologen Barry Commoner 1980: Ved etanolproduktionen hentes Kulstof [C] ud af planterne; Ved valget af afgrøderne kunne man satse på afgrøder der indeholder mere kulstof i forhold til kvælstof [N] (næringsværdi: proteiner). Så ville man kun fjerne overskuddet af C og bibeholde værdien af N. + Værdifuldt foder kan indvindes inden for et døgn (samdriftsfordel ved animalske besætninger) n

48 Men: hvilke kriterier følger produktionsplanerne? Commoner var i sit responsum til et uskongresudvalg i 1980 klar over, at der var en samfundsmæssig barriere: Valget af afgrøderne sker ikke ud fra almenvellet, men efter PRIVATE, d.v.s. fra almenvellet løsrevne kriterier. Omkring 30 år senere lider diskussionen stadigvæk under denne modsætning mellem almene og private interesser. Derved skabes 'madbenzin'-katastrofen.

49 Og nu til de lange linjer i historien global ulighed over tid

50 Afskovningens historik i troperne:

51 Moderne afskovning i troperne kommer EFTER kolonialismen Den politiske kolonialisme sluttede med 1.Verdenskrig. Mange naturlige råvarer ('kolonialvarer') som leveredes til centrene blev erstattet gennem syntetiske produkter. Neo-kolonialismen går efter land- og skovbrugsprodukter: => Land-grabbing (opkøb af arealer i troperne) + billige leverancer af landbrugsafgrøder og træprodukter (herunder træpiller til vores 'grønne ovne')

52 BLIVENDE MEN EFTER KOLONIALE OVERGREB CENTRENES kapitalistiske INDUSTRIALISERING HAR IKKE KUN FORVOLDT EN KLIMAGÆLD (CO2 holdes i atmosfæren i århundreder), MEN OGSÅ PROBLEMET MED BEFOLKNINGSTALLET I RESTEN AF VERDEN

53 BEFOLKNING OG 'ERHVERVSLIVET' DA DER I STOR STIL VAR BUD EFTER TROPERNES 'KOLONIALVARER', FORØGEDES BEFOLKNINGSTALLET på deres PRODUKTIONSSTEDER VOLDSOMT. Demografen Nathan Keyfitz har beregnet, at ca. 1 millard mennesker kom ekstra til i troperne under kolonialismen. Denne ekstra-befolkning blev efterfølgende (siden 1920'erne) ikke mere udbyttet, men 'irrelevant', som han skrev i 1967.

54 U-landene frataget deres overskud Som Barry Commoner skrev i 1990 i sit sidste hovedværk 'MAKING PEACE WITH THE PLANET' (kapitel 7 om befolkning og fattigdom): Der blev af kolonialmagterne ikke kun lagt grobund til en voldsom overbefolkning. Hvad der måtte være af økonomisk overskud blev som bekendt bortført. Overskuddet blev så i centrene brugt til at forbedre levestandarden og derved sænke deres fødselsrater. Commoner kalder dette for 'demografisk parasitisme'.

55 5. Resultat: Global ulighed og kaos i verdens-systemet

56 Ulighed mellem landene med befolkningstal

57 Kina slår igennem Forskellen mellem de to kurver over Gini- (omfordeligns-)koefficienten skyldes især Kinas udvikling: Her kom der indkomstforøgelser, men ikke på den polariserede måde, som neoliberalismen har affødt siden 1980 (1.billede med landene som enheder). Sådan set, har den knækket kurven over stigende indkomstulighed i Verden som helhed.

58 Men: Verden er ingen helhed Talen om to poler i Verden (hhv. rige og fattige lande, i-lande og u-lande, eller Nord og Syd) er misvisende: I Kyotoprocessen førte den til lammelse, når USA henviste til at opadstræbende u-lande også skulle forpligte sig til CO2-reduktioner. Er Kina et u-land? Derimod har Verdens-system analysen (I.Wallerstein m.fl.) set den moderne Verden som inddelt i tre 'blokke': centre (for akkumulationen), periferien; og semi-periferien som mellemled.

59 Verden er heller ikke stillestående Det moderne verdenssytem startede ifølge Wallerstein m.fl. med europæernes ekspansion i 'den ny verden', d.v.s. omkring år [Kina havde dengang allerede i 80 år destrueret sin kæmpeflåde der var kommet langt omkring=>1421]. Sådanne verdenssystemer er HISTORISKE størrelser: Ligesom de er begyndt, går de også til grunde. Wallerstein påstår at denne proces er godt undervejs, vi er i en fase af 'systemisk kaos'. Her gælder de gamle procesregler ikke mere så striks. Historien har sine overraskelser...

60 6. Strategi i et øko-socialistisk perspektiv (1) Under verdenssystemisk kaos er handlefriheden øget. Små hændelser kan have store virkninger. Dermed er hver enkelt forpligtet til at tænke sig godt om. Hvordan har vi været optaget af de statssocialistiske eksperimenter? Har vi forstået, hvordan de blev drevet ind i deres GRÆNSER FOR VÆKST? Kan vi forestille os en socialisme, der har lært heraf og går efter en bæredygtig sammenhæng mellem befolkningernes behov og naturens ressourcer?

61 Under den reelt eksisterende kapitalisme: Globalt mismatch mellem behov og ressourcer Levnedsmidlerne når ikke antallet af munde, der skal mættes; =>> kortslutning:det er de fattiges egen skyld! Olie, naturgas, uran og kul strækker ikke til alles behov; =>> kortslutning: VI sikrer os DERES ressourcer med vold og magt - i stedet for planmæssigt at forbedre vores brug af naturressourcer i det hele taget Hvordan forklares disse ubekvemme kendsgerninger? Har vi overskredet de globale Grænser for Vækst, som Club of Rome påpegede i 1972(MIT-verdensmodel)? n 61

62 så kun forureningen bliver ved med at vokse (= den lyse kurve 5) n 62

63 6. Strategi i et øko-socialistisk perspektiv (2) Bogen 'Grænser for vækst' var en provokation i 1972, baseret på en computer-model af en opdelt Verden som fysisk helhed. I mellemtiden er hele Verden blevet generobret af kapitalisme pur i form af et verdensmarked med neoliberale friheder. Dermed er spørgsmålet: er vi globalt ved at løbe ind i øko-sociale grænser for KAPTIAL-AKKUMULATIONEN?

64 Akkumulations-stop! Det som Grænser for Vækst med rette påpegede, var at der kunne ske et globalt kollaps i Verdensøkonomien og -samfundet, hvis den rate-konstante vækst (renters rente eller eksponentiel vækst) fortsatte og de fysiske ressourcer var begrænsede. Ingen ved imidlertid, hvordan omstillignen til et nul-vækst-samfund skal foregå. Fra marxistisk hold kan målet med det begribes som det, at skulle stoppe akkumulationen i det mindste af visse kaptialfraktioner (de 'sorte').

65 SKRIDTFØLGE FRA ØKO- KAPTIALISME TIL ØKO- SOCIALISME I grove omrids kan vi skelne mellem tre skridt: 1. Uddybe energi-omstillingen i grøn og bæredygtig retning (uden a-kraft og fossile brændsler, dog med naturgas-biogas m.v.) 2. Forsvare arbejdskraftens værdi + borgernes rettigheder i omstillingen 3. gå i retning af den store omstilling til øko-socialismen n

66 Økosocialisme i Grobund Vi har prøvet at organisere en diskussion mellem tilhængerne af en mulig løsning INDEN FOR kapitalismen (ligevægtsøkonomi osv.); og dem der påpeger nødvendigheden af at transformere systemet, inden vi kan gøre os håb om reelle og ikke kun symbolske løsninger. Diskussionen går imidlertid meget trægt. Men vi fortsætter med det til efteråret med fokus på en ny international klimapolitik. (Tirsdage fra til offentligt møde den med Steen Gade + foredragsholderne)

67 Afsluttende Frit efter Gramsci : pessimisme i teori og optimisme i praksis!

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid.

En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid. En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid. GROW FOR IT er en non-profit forening der tilbyder mennesker en mulighed for at balancere deres CO 2 udledning gennem skovrejsning. Den 1. marts

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Rolf Czeskleba-Dupont, Ph.D., RUC Sam.Bas. (nest@ruc.dk)

Rolf Czeskleba-Dupont, Ph.D., RUC Sam.Bas. (nest@ruc.dk) Rolf Czeskleba-Dupont, Ph.D., RUC Sam.Bas. (nest@ruc.dk) 'NÅR TRÆ ER MERE SORT END KUL' (POLITIKEN 25.11.11) eller: Klimaplanernes træfælde Præsentation ved offentligt møde arr. af oplysningsforbundet

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020 Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 22 12 (Procent) U-lande Verden I-lande 1 8 6 4 2 Korn Kød Kilde: IFPRI IMPACT simulations (July 1999) Regionalfordeling af den samlede stigning

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Af Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Disposition Indledning Malthus

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Anne Lise Lykke Andersen m.fl : Naturgeografi jorden og mennesket s. 293 318

Anne Lise Lykke Andersen m.fl : Naturgeografi jorden og mennesket s. 293 318 Opgaver til teksten: Geografi Befolkningsgeografi / Demografi Anne Lise Lykke Andersen m.fl : Naturgeografi jorden og mennesket s. 293 318 teksten mv kan ses på http://frberg hf.dk/intranet/geo/demografi/opgaver/demografi

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16 1. Modul Uge 34 37 Intro til faget Danmarks kulturlandskab 1. Bebyggelsestyper. 2. Landsbyen. 3. Udskiftning. 4. Købstæder. 5. Stationsbyer. 6. landvinding. 7. Fakta om geografien. 8. Ud i geografien.

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

De igangværende initiativer

De igangværende initiativer De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind

Læs mere

Det store globale ressource-billede

Det store globale ressource-billede Det store globale ressource-billede Titel. 10. September 2015 Jarl Krausing CONCITO Fjernvarmeindustriens årsmøde 2015 Jarl Krausing CONCITO Danmarks grønne tænketank jk@concito.dk www.concito.dk CONCITO

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Mellemøsten og klimaforandringerne

Mellemøsten og klimaforandringerne dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012 OLUF DANIELSEN KLIMAET PÅ DAGSORDENEN Dansk klimadebat 1988-2012 UNIVERSITÅTSBIBLtOTHEK KIEL - ZENTPAL3IBLIOTHEK - Mul ti ver s INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 9 INDLEDNING II FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Landbrugets globale *47 udvikling

Landbrugets globale *47 udvikling Landbrugets globale *47 udvikling Den globale udvikling for et bæredygtigt landbrug, der skal producere nok mad, energi og industriråvarer til en stadig markant stigende verdensbefolkning Henning Otte

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset

Læs mere

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Matematiks og samfundsfaglig analyse Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Matematisk databehandling S. 3 4 baggrund Samfundsfaglig analyse S. 5-9 El værkstedet S. 10-14 Konklusion

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Priserne på energimarkederne har

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Fremtidens landbrug bliver Big Business

Fremtidens landbrug bliver Big Business Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fremtidens landbrug bliver Big Business På sporet af fremtidens landbrug Plantekongres 2016 21. januar Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Institut for Fødevare-

Læs mere