Når evidens møder den pædagogiske hverdag

Transkript

1 Når evidens møder den pædagogiske hverdag

2 Projektdeltagere Ulla Nørtoft Thomsen, VIA UC Trine Holck Grunddal, VIA UC Anne Mette Buus, VIA UC Stine Del Pin Hamilton, VIA UC Merete Wiberg, Aarhus Universitet, Institut for uddannelse og pædagogik Palle Rasmussen, Aalborg Universitet, Institut for læring og filosofi

3 Baggrund og relevans Øget politisk styring af dagtilbudsområdet. Modernisering. Standardisering. Effektivisering. Kommunale beslutninger om bestemte systematikker, programmer eller metoder, dagtilbuddene skal arbejde med Herunder metoder som præsenteres som evidensbaserede. Evidensbaserede metoder: Konkrete navngivne metoder, som angiver bestemte fremgangsmåder pædagogen skal følge og i sin selvforståelse bygger på forskningsbaseret dokumentation for deres effekt.

4 Ny analyse fra Rambøll Analysen viser, at udbreder man blot fire af de metoder, som har dokumenteret effekt i hele landet, så kan der hentes en samfundsmæssig gevinst på hele 2,5, mia. kr. om året. Social- og integrationsminister Karen Hækkerup siger: Analysen viser klart, at det kan betale sig at investere i metoder, der virker. Det er langt fra alle udsatte børn og unge, der i dag tilbydes hjælp, som vi kender effekten af. Nu kan vi sætte tal på, hvad det koster de offentlige kasser. Jeg vil sammen med kommunerne i regi af partnerskabet med KL gøre op med den ineffektive indsats og sørge for, at vi får udbredt de bedste metoder til hele landet. Det skylder vi især børnene, men også skatteyderne. Der er god økonomi i gode liv. Og rigtig dårlig økonomi i dårlige liv. ( )

5 Projektets udgangspunkt: En nysgerrig underen i forhold til hvad evidensbaserede metoder gør ved pædagogiske handlinger og pædagogisk viden og en antagelse om, at de involverede pædagoger i høj grad er aktive aktører, hvis viden og erfaringer må medinddrages. Formålet med projektet er at beskrive og analysere mødet mellem pædagogisk praksis og viden og en politisk initieret pædagogisk metode gennem to empiriske undersøgelser.

6 To empiriske undersøgelser: En kortlægning af arbejdet med evidensbaserede metoder i dagtilbud i tre større Midt/Vestjyske kommuner? Hvilke metoder arbejdes der med? Hvor udbredte er metoderne? Hvordan forstås arbejdet med evidensbaserede metoder på forvaltnings- og ledelsesniveau? En analyse og diskussion af, hvordan arbejdet med evidensbaserede metoder påvirker pædagogiske praksisformer og forståelser i 6 dagtilbud?

7 Kortlægning: Empiri Halvstrukturerede interviews med ledere og pædagogiske konsulenter i 3 kommuners Børn og Unge afdelinger. Spørgeskemaer til alle daginstitutionsledere. (145 stk., en svarprocent på 88%) Diskursanalyse af kommunernes officielle kommunikation om evidensbaserede metoder på Børn og Unge området.

8 Kortlægningen: Evidens er i dag et centralt begreb på dagtilbudsområdet Tre fjerdedele af lederne angiver, at de arbejder med evidensbaserede metoder eller forventer at gå i gang med det. Forvaltningerne betragter evidens som et væsentligt og værdifuldt begreb i relation til dagtilbudsområdet og forventer at øge arbejdet med evidensbasering i fremtiden. Evidensbegrebet er blevet etableret som et centralt begreb indenfor daginstitutionsområdet for de kommunale forvaltninger og daginstitutionsledere.

9 Evidens et flertydigt begreb Global evidens - Lokal evidens. Bevis for effekt Forskningens bedste bud pt. Det centrale for mig, det er, at man arbejder med viden og metoder, man ved fungerer.( ) Og ikke nok med at man ved det fungerer, når man går ind i det, kan man se, at det fungerer Pædagogisk leder børn og unge Herning Kommune

10 Evidensoptimisme Forvaltningsniveauet italesætter udelukkende evidensoptimistiske positioner. Kobles til øget målopfyldelse, forstået som effektivitet og kvalitet. Alle ledere ser fordele ved arbejdet med evidensmetoder og peger blandt andet på, at brugen af metoderne skaber refleksion og diskussion i personalegruppen. (ni tiendedel af lederne) En fjerdedel af lederne giver dog samtidig udtryk for, en øget politisk styring, kan begrænse kreative løsninger og over halvdelen af lederne peger på øget papirarbejde som en ulempe.

11 Metoderne står ikke alene To Kommuner: Et redskab pædagogerne kan benytte sig af i samspil med andre, anden viden, erfaring ect. En kommune: Et fundament for praksis. Pædagogernes personlighed supplerer. Over 80 % af lederne erklærer sig helt eller delvis enige i, at evidensbaseret pædagogik kan være en god faglig støtte, men at pædagogens egen dømmekraft altid skal være styrende. Lidt over en tredjedel mener, at evidensbaserede programmer bør følges fuldt ud for at være effektive.

12 Hvordan påvirker arbejdet med evidensbaserede metoder de pædagogiske praksisformer og forståelser? Inspiration fra Sophos metoden. Second Order Phenomenological Observation Scheme. Jensen og Hansen 2004, Hansen Dokumentation af pædagogisk praksis -videoobservationer 2. Interview med aktører på baggrund af redigerede videoobservationer. 3. Analyse af forståelser af pædagogisk praksis Design: Tre kommuner,tre metoder, seks institutioner.

13

14 PALS: Positiv Adfærd i Læring og samspil En udviklingsmodel, hvis mål er at styrke børns sociale og skolefaglige kompetencer og dermed forebygge adfærdsproblemer. PALS fokuserer på: Gode og effektive beskeder Ros og opmuntring - Positive beskeder Grænsesætning - Negative konsekvenser Problemløsning Vejledning - Tilsyn - Opfølgning Positiv involvering Regulering af følelser Kortlægning og vurdering af adfærd Præsentation fra skolens hjemmeside

15 Institution A Institution B PALS anvendes direkte. En drejebog, en grundopskrift. Metoden udgør udgangspunktet for pædagogernes handlinger. Præger i høj grad institutionen. Pædagogerne er optagede af om de gør metoden korrekt. Pædagogerne ser indlæring af sociale spilleregler som deres hovedopgave. Metodens fokus matcher pædagogernes fokus. Eller omvendt? PALS anvendes selektivt. Metoden tillægges positiv værdi på samme niveau som viden fra uddannelse, og videreuddannelse, erfaring. Personalet er optaget af den selvoplevede effekt. Personalet ser deres opgave som at tilbyde fri-tid med fokus på leg, kreativitet og bevægelse. PALS benyttes når de sociale spilleregler kommer i fokus og især i forhold til en bestemt gruppe børn.

16 Citat fra institution A: Interviewer: Hvor meget mener du PALS betyder for din praksis? Pædagog: Altså hvis jeg sådan skal sige det i procenter, så tror jeg faktisk at jeg Jeg synes selv, at jeg arbejder hen mod %. Ja, og jeg er meget glad for det fordi det er aftalt spil. Alle ved, at det er sådan her vi skal gøre. Det er blevet meget nemmere i forhold til det. Altså som du også siger Y, altså førhen, så var det mere sådan hvem man var, nu er det mere sådan, at vi har aftalt noget.

17 Citat fra institution B Pædagog S: vi har fået reflekteret over vores praksis i forhold til PALS og der er nogen ting hvor vi tænker Ah, det her det er lidt for mærkeligt. F.eks. det her med at give de der opmuntringsting ikk, vi synes det er underligt og det er det der fylder, det er det vi snakker meget om. Fordi det på en eller anden måde virker skævt. Men jeg synes at mange af de ting der er i PALS de er sådan en forstærkning af ting som vi egentlig i forvejen synes var rigtige. Og så synes jeg også det handler om at det er jo ikke, det er jo ikke sådan at vi har lagt hele vores praksis om fordi vi nu er blevet PALS PALS er blevet sådan et værktøj som vi har lagt oveni den praksis vi har. Sådan ser jeg det lidt. Sådan ser jeg det meget.

18 ECERS Early Childhood Environment Rating Scale ECERS retter opmærksomheden mod kvaliteten af den pædagogiske praksis og dækker over en evalueringsmetode, hvor det er læringsmiljøet, der vurderes og evalueres.

19 ECERS I ECERS er der indbygget en forståelse af, hvad kvalitet i et læringsmiljø er. Denne kvalitetsforståelse kan aflæses i kriterierne for vurdering. I den danske udgave af ECERS bygger kvalitetskriterierne på 3 grundlæggende elementer: Læring, demokrati, relation og inklusion. Fire dimensioner i et læringsmiljø er udledt herfra: En strukturel dimension, pædagogens holdning, processer, interaktioner. (Sheridan 2001)

20 Eksempel på evalueringsskema, ECERS

21 Anvendelse af ECERS Vi gider ikke være religiøse Vi tager det der fungerer (fra ECERS), og hvis det nu ikke fungerer, så laver vi det om. Jeg tænker, vi tager det da ikke bare for gode varer for at komme op på et syvtal, hvis vi ikke synes det fungerer her

22 Anvendelse af ECERS Vi gør det, som vi har skabt sammen her Det er vel erfaring som vi har fået sammen, os der er sammen her. Det er noget der er kommet i løbet af de sidste to-tre år Det er noget som vi har skabt sammen her rundkredsen her i huset, er en kultur som vi har fået sammen. Som vi har fundet ud af lykkes. Altså sådan en vidensdeling her i huset.

23 Anvendelse af ECERS Vi gider ikke opfinde den dybe tallerken hver gang (ECERS) Gør opmærksom på nogle ting som man ikke lige selv ville komme i tanke om så man ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang - Giver en systematik som en genvej i arbejdet.

24 Diskussion: Viden og refleksion Det vidensgrundlag der refereres til i den pædagogiske praksis, er i høj grad baseret på en kultur i institutionen. Måden evidensmetoder kommer i spil ser således i høj grad ud til at være institutionsbestemt.

25 Diskussion: Viden og refleksion Vi ser overordnet to forskellige tendenser i anvendelsen Anvendes direkte og så rigtigt som muligt. Betragtes som den primære vidensform i forhold til praksis. Anvendes som viden, der udgør en sekundær reference til en praksis og refleksion, der er bundet til kulturen i institutionen. Anvendes selektivt, og der er en tendens til, at metoden legitimerer bestemte praksisformer der allerede forekommer. Vi tager det, der giver mening Kan den ene form siges at være mere reflekteret end den anden eller er der bare forskellige referencerammer på spil?

26 Diskussion: Autonomi Alle pædagoger peger på at de arbejder selvstændigt, autonomt og autentisk. Stor forskel på metoder ift fokus, detaljeringsgrad og ideal om applicering. Stor forskel på institutionernes applicering: En pædagog udtrykker, at % af hendes adfærd er dikteret af metoden, en anden pædagog finder det hensigtsmæssigt, at hun selv forholder sig selektivt til metodens parameter for kvalitet. Hvorfor finder ingen autonomien truet? Fordi metoden ikke ændre praksis? Fordi metoden er et dedikeret valg? Fordi metoden tilbyder sikkerhed internt og ekstern? Fordi pædagogerne ikke kan/vil se, at deres autonomi er væk?

27 Diskussion: Mål og metoder Kommer de målsætninger, som findes i de evidensbaserede metoder til at overskygge andre målsætninger i de pædagogiske arbejde? Kan metoden modarbejde pædagogiske dannelsesmål?

28 Kritikkens betingelser og muligheder? Hvor er muligheden for en faglig diskussion af evidensbegrebet og evidensbaserede metoder? (flertydigheden, nuancerne) Betydningen af en stærk forankret kultur i institutionen som modpol til politiske intentioner? Betydningen af stram - løs forvaltning? Hvor kan pædagogerne finde sikkerhed udadtil og indadtil? Videnshieraki? Metodehieraki?

29 Kilder Sheridan, Sonja (2001) Pedagogical Quality in Preeschool Gøteborg Skytte, Karsten ( 2008) Early Childhood enviroment rating scale en præsentation af ECERS i en dansk kontekst. Artikel i Ceprastriben nr 2. Cepra. Ålborg Baggrundslitteratur til projektet findes i arbejdsrapporterne fra projektet på: pdf