Generalforsamling, København d. 12. april 2005

Transkript

1 Generalforsamling, København d. 12. april 2005 Formandens beretning Kære aktionærer og gæster. Vi nåede langt i Men vi skal videre.det er overskriften flere steder i DFDS årsrapport for Overskriften opsummerer på en enkel måde DFDS udvikling i 2004, og jeg vil i min beretning fokusere på både det vi nåede, og det vi skal nå i de kommende år ud fra en overordnet strategisk og økonomisk synsvinkel. Herefter vil foresiddende direktør Ole Frie og direktør Søren Jespersen, der tiltrådte som ansvarlig for DFDS Seaways sidste år, berette om den kommercielle udvikling i 2004, og økonomidirektør Christian Merrild vil forelægge årsregnskabet for Og traditionen tro vil der blive uddelt fribilletter til DFDS Canal Tours efter generalforsamlingen! DFDS resultat før skat blev som bekendt DKK 201 mio. for Det økonomiske mål, vi opstillede i begyndelsen af året, blev således nået, og lidt til eftersom den meddelte resultatforventning pr. 3. kvartal var et resultat før skat i størrelsesordenen DKK 190 mio. Resultatet indebærer, at DFDS indtjeningsniveau blev løftet fra en forrentning af den investerede kapital på 5,0% i 2003 til en forrentning på 6,0% i 2004 vi nåede dermed tættere på at realisere den første fase af DFDS økonomiske målsætning. Vi etablerede også nogle meget væsentlige platforme for den videre udvikling af DFDS i Inden for DFDS Tor Line blev leveringen af de første fem af seks ro/ro-nybygninger afsluttet i januar Den samlede investering i de seks skibe udgør lidt over to milliarder kroner. Med denne investering råder DFDS over meget velegnet tonnage og kapacitet til at fortsætte udbygningen af markedspositionen i Nordeuropa i de kommende år. Samtidig har DFDS demonstreret sit langsigtede engagement over for speditions- og industrikunder i markedet var det første fulde driftsår for det norske operatørselskab Lys-Line, og sammen med købet af det litauiske rederi LISCO i 2001, er fragtområdet nu mere bredt funderet end tidligere med en ledende markedsposition på Nordsøen og en god markedsposition i den sydlige del af Østersøen. Inden for begge selskabers markedsområder er der fortsat mange muligheder for at skabe yderligere vækst. I DFDS Seaways tiltrådte i forsommeren 2004 en ny ledelse med Søren Jespersen i spidsen. Hans vigtigste opgave i 2004 var at opdatere strategien og herunder skabe en ny markedsføringsplatform, der i højere grad end tidligere kommunikerer den høje kvalitet af oplevelserne om bord på vore cruise-ferry skibe. For at understøtte den nye platform blev tre skibe ombygget og opgraderet for mere end DKK 100 mio. i begyndelsen af udkast, 06/04/05 1

2 Det gode økonomiske resultat for 2004, og den succesfulde gennemførelse af en række betydelige operationelle projekter, skyldes en kvalificeret indsats fra DFDS ledelse og medarbejdere. DFDS er en servicevirksomhed og afhængig af dygtige og loyale medarbejdere, der er i stand til at levere den rigtige service på det rigtige tidspunkt. Dette er måske mest åbenlyst inden for passagerområdet, men også inden for fragtområdet har den personlige relation med kunderne afgørende betydning for at kunne fastholde og udbygge forholdet til eksisterende kunder samt tiltrække nye kunder. En meget stor tak til DFDS ledelse og medarbejdere for alt det I nåede i Men vi skal videre.videre med de strategier og platforme vi skabte i Vi vil i 2005, og de kommende år, arbejde videre med at udvikle både passager- og fragtaktiviteterne herunder styrke integrationen mellem disse områder i DFDS. Hvor det er muligt, skal vi udnytte vores fælles ekspertise inden for passager- og fragtområdet. En fortsat forbedring af DFDS indtjeningsniveau er ligeledes et højt prioriteret mål. Den første fase af DFDS økonomiske målsætning indebærer opnåelse af en forrentning af den investerede kapital svarende til DFDS kapitalomkostning, som beregnet pr. januar 2005 er 6,4%. Forrentningen i 2004 blev, som nævnt tidligere 6,0%, og vi er således tæt på at nå et indtjeningsniveau, der kan betegnes som tilfredsstillende. Opnåelse af et tilfredsstillende indtjeningsniveau er et afgørende omdrejningspunkt i DFDS strategi af blandt andet to grunde: For det første vil opnåelse af et tilfredsstillende indtjeningsniveau bekræfte DFDS forretningsmodel og strategi, altså bekræfte at vi er på rette spor. For det andet vil opnåelse af et tilfredsstillende indtjeningsniveau indebære, at DFDS kan løfte blikket en anelse fra dagligdagen og i højere grad se fremad. DFDS er en ledende virksomhed i europæisk liniefart, en branche eller et univers, som, især inden for passagerområdet, har gennemgået en strukturel forandring i de seneste år. Vi forudser flere løbende forandringer i markedsvilkårerne, hvilket vil generere både muligheder og udfordringer. DFDS førende position indebærer mange muligheder for at fortsætte den langsigtede, kontrollerede og profitable udbygning af markedspositionen i de kommende år. Hvis vi kigger 10 år frem i tiden, så tror vi, at der vil være sket en yderligere konsolidering af den europæiske short sea ro/ro- og lo/lo-verden afledt af ændringer dels hos kunderne, dels i de industrier, der tilbyder beslægtede serviceydelser. Inden for fragtområdet forudser vi på kundesiden en løbende konsolidering af transportvirksomheder, hvilket vil medføre stadigt større enheder med større forhandlingsstyrke. 4. udkast, 06/04/05 2

3 Inden for passagerområdet forudser vi et fortsat højt konkurrenceniveau blandt andet på baggrund af den transparens, som den stigende udbredelse af internettet indebærer. Inden for begge områder vil kunderne efterspørge et højere serviceniveau, som vil forudsætte større tonnage og dyrere tonnage. Når investeringernes størrelse stiger, så stiger risikoen og finansieringsbehovet, og det vil kræve finansiel styrke, at kunne følge med udviklingen i kundernes forventninger. Og det gælder ikke bare med hensyn til hardware eller isenkræmmet, det gælder også evnen til at udvikle værdiskabende koncepter for kunderne. På længere sigt forudser vi altså lidt færre enheder, men større enheder, der kan matche udviklingen på kundesiden. Denne udvikling vil også løbende hæve adgangsbarrierne, hvilket vil styrke DFDS konkurrencemæssige position. DFDS har i de seneste år gennemført flere vellykkede mellemstore virksomhedskøb, og det vil fortsat være den foretrukne strategi i den videre udbygning af DFDS markedsposition. Hertil kommer samarbejder og alliancer i øvrigt. I bestyrelsen og direktionen ser vi således frem til et 2005, hvor de strategier og platforme, der blev skabt i 2004, vil vise deres værdi for DFDS. Afslutningsvis vil jeg gerne takke aktionærerne for jeres opbakning til DFDS. Og dem, der var aktionærer i hele 2004, blev belønnet med en kursstigning på 54%. Her på grafen kan vi se, at DFDS-aktiens afkast var en del højere end afkastet for såvel det samlede aktieindeks på Københavns Fondsbørs som for vores Peer Group indeks, altså en gruppe af virksomheder som er nogenlunde sammenlignelige med DFDS. Ser man på den samlede værditilvækst for aktionærerne, d.v.s. kursstigning samt udbytte, har der således været en ganske positiv udvikling hen over de sidste par år. Det var også glædeligt at notere, at DFDS-aktien steg i forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten for 2004, og jeg kan i øvrigt meddele, at der indtil videre er god overensstemmelse mellem DFDS udvikling i 2005 og forventningerne til året. Jeg giver herefter ordet til foresiddende direktør Ole Frie. 4. udkast, 06/04/05 3

4 DFDS Koncernen og DFDS Tor Lines beretning (Ole Frie) Jeg takker for ordet, og vil først berette om udviklingen for DFDS Koncernen og herefter om udviklingen i DFDS Tor Line. Årsrapporten for 2003 indeholdt en resultatforventning for 2004 om et resultat før skat i størrelsesordenen DKK 175 mio. Efter et fornuftigt første halvår opjusterede vi resultatforventningen til et resultat før skat i størrelsesordenen DKK mio., og efter 3. kvartal blev vi mere faste i mælet og stillede et resultat før skat i størrelsesordenen DKK 190 mio. i udsigt. Årets resultat før skat blev så DKK 201 mio., som nævnt af formanden, og det føler vi godt, at vi kan være bekendt. I forhold til forventningerne i begyndelsen af 2004 opnåede vi en større resultatfremgang i DFDS Seaways end forventet, og inden for fragtområdet var det primært vores litauiske rederi LISCO og det norske rederi Lys-Line, der bidrog til resultatfremgangen. Christian Merrild vil i sin beretning gennemgå tallene i årsregnskabet, så det vil jeg ikke bruge mere tid på. I stedet vil jeg knytte nogle kommentarer til DFDS strategiske udvikling. DFDS overordnede strategi er grundlæggende uændret i forhold til rederistrategien meddelt primo Vi fokuserer fortsat på passagerskibsfart med én overnatning og fragtskibsfart, primært ro/roliniefart suppleret af lo/lo-liniefart. Nordeuropa er fortsat det geografiske fokusområde, og med købet af Lys-Line har vi fået tilført aktiviteter i Irland, Portugal og Spanien samt Middelhavsområdet. Vi agter at fortsætte den langsigtede udbygning af markedspositionen som formanden orienterede om, og så må vi ikke glemme, at DFDS er en kundedrevet virksomhed. Det indebærer en løbende afstemning af sammenhængen mellem vores kundekoncepter og kundernes forventninger og det gælder såvel passager- som fragtkoncepter. [tabel med flådemål & udvikling] Et andet vigtigt element i strategien er tonnagen. Vi opstillede i 2001 mål for tonnagens gennemsnitsalder og ejerandel, og ved udgangen af 2004 nåede vi disse mål. Det skal dog tilføjes, at vi i 2004 reviderede målene for passagerflåden, således at målet for gennemsnitsalderen blev øget fra 15 år til 20 år og ejerandelen blev øget fra 75% til 80%. Ændringen af målene afspejler, at der fortsat er god mulighed for at opgradere passagertonnagen til et tilfredsstillende niveau. Dette indebærer også nogle økonomiske fordele, og herudover er målene på niveau med tilsvarende passagerrederiers tonnage. Omkring investeringer i tonnage i de kommende år, kan jeg oplyse, at bortset fra en option på en nybygning nr. 7 fra Flensborg Værft, som skal deklareres i løbet af 2005, forventes ikke nye kontraheringer af fragtskibe i perioden frem til udgangen af For passagerflåden forventes tonnagen, som ikke blev opgraderet her i begyndelsen af 2005, at blive opgraderet ligeledes i perioden 2005 til Derudover forventes i samme periode køb og salg af et passagerskib relateret til opnåelse af en bedre overensstemmelse mellem de to skibe, der sejler på Amsterdam-Newcastle-ruten. 4. udkast, 06/04/05 4

5 Jeg vil afslutte den del af beretningen, der vedrører DFDS Koncernen, med denne graf, der viser omsætningen i 2003 for nordeuropæiske ro/ro-baserede passager- og fragtrederier. Målt på omsætning er DFDS placeret som nummer tre efter det engelske rederi PO Ferries og det svenske rederi Stena Line. DFDS er således et af de førende ro/ro-baserede rederier i Nordeuropa og er godt positioneret til at arbejde videre med de mange muligheder, der fortsat eksisterer for at udvikle DFDS jævnfør også formandens bemærkninger herom. Herefter vil jeg gå videre med beretningen for DFDS Tor Line. Det flotte billede, vi ser her, viser en af ro/ro-nybygningerne, TOR PRIMULA som vi satte i drift i Min beretning for DFDS Tor Line vil fokusere på årets væsentligste begivenheder samt markeds- og resultatudviklingen i Men lad os først kaste et hurtigt blik på rutekortene. Her ser vi DFDS Tor Lines rutekort, hvor aktiviteterne er koncentreret om Nordsøen, men med et stigende aktivitetsniveau i Østersøen senest åbningen af en ny rute mellem Lübeck og Ventspils i Letland. Vi arbejder med åbning af en ny rute mellem Rusland og Tyskland, og det projekt forventer vi at kunne informere mere om senere på året. Her ser vi så LISCOs rutekort, hvis omdrejningspunkt er Klaipeda. LISCO havde et meget højt aktivitetsniveau frem til maj i 2004, hvor der blev foretaget en del lageropbygning i Litauen forud for EU-udvidelsen. EU-udvidelsen indebar en liberalisering af transitreglerne for landtransport og skabte nogen overkapacitet i markedet, hvilket har øget konkurrencen for de ruter, der sejler langs kysten. For LISCOs vedkommende er det altså Klaipeda-Kiel og Klaipeda-Sassnitz. Lys-Lines rutekort er noget mere forgrenet, hvilket afspejler, at det er lo/lo-tonnage, som sejler på ruterne. Lo/lo-tonnage er typisk en del mindre end ro/ro-tonnage, og på de fleste ruter sejles hver uge en til to rundture, hvor der er anløb af op til fem til seks havne. Til sidst ser vi her det samlede kort, hvor de ni havneterminaler, som DFDS Tor Line driver, også fremgår. En ikke uvæsentlig aktivitet, som er en forudsætning for at kunne levere et højt serviceniveau til vores kunder. For DFDS Tor Line var den store begivenhed i 2004 leveringen af fire ro/ro-nybygninger og så har jeg talt den femte nybygning med, der blev leveret primo januar Nybygningerne har betydet, at vi har kunnet forøge rutenetværkets kapacitet på Nordsøen. Ikke bare på de to ruter, hvor de er indsat, AngloBridge og EuroBridge, men også på de øvrige ruter i netværket gennem rokering af tonnage. Også i Østersøen blev kapaciteten øget i LISCOs rutenetværk gennem indsættelsen af LISCO PATRIA, som vi købte i maj Vi foretog et enkelt mindre virksomhedskøb i 2004 ved købet af det norske operatørselskab KST Logistics, men i forhold til resultatudviklingen var den væsentligste begivenhed helårseffekten af købet af operatørselskabet Lys-Line, der blev en del af DFDS medio udkast, 06/04/05 5

6 Vi fortsatte udbygningen af vores aktiviteter rettet mod industriel logistik, og indgik flere væsentlige nye kontrakter. Foruden kontrakterne nævnt på planchen indgik vi i marts 2005 en ny kontrakt med den svenske papirproducent Korsnäs. En spændende kontrakt som åbner døren til flere kunder på den svenske østkyst, og vi håber ad åre at kunne udbygge DFDS Tor Lines markedsposition yderligere i dette område. Jeg har været inde på tilgangen af ny tonnage i 2004, men der var også nogen afgang af tonnage, idet vi solgte to mindre ro/ro-skibe i LISCO, og vi solgte og tilbagechartrede fire sideports- og containerskibe i Lys-Line. Begge salg fandt sted i begyndelsen af Udviklingen i 2004 på DFDS Tor Lines markeder i Nordsøen og Østersøen mindede på mange måder om Den underliggende vækst i Østersø-området var fortsat ganske høj, drevet af vækst i Rusland samt Øst- og Centraleuropa. I den sydlige del af Nordsøen var markedet også præget af forholdsvis høj vækst på baggrund af stigende mængder fra Øst- og Centraleuropa, mens der var begrænset vækst i den nordlige del af Nordsøen. På trods af dette blev konkurrencesituationen skærpet for trafikkerne mellem Sverige og England, hvilket påvirkede rateudviklingen negativt. Den organiske mængdevækst som DFDS Tor Line oplever i dette markedsområde skyldes således primært industrielle logistikkontrakter og en vis effekt fra indførelsen af vejskatter i Tyskland. Et marked som viser god vækst for DFDS Tor Line er auto-logistik. DFDS Tor Line håndterede i 2004 ca biler, og det er en fordobling på bare to år. Der er et samlet årligt marked på omkring 2,7 millioner biler i DFDS Tor Lines markedsområde, så der er plads til at øge markedsandelen. Vi forventer en vækst på omkring 10% i 2005 og stigende vækst i de kommende år. Et andet marked med en positiv udvikling i 2004 var trampmarkedet, hvor Lys-Line opererer 15 skibe og LISCO opererer syv skibe. Selv om man ikke skulle tro det var muligt, så har der faktisk i 2004 været en lille Kina-effekt på trampmarkederne i Nordeuropa og Middelhavet, som er de områder, hvor Lys-Lines og LISCOs trampskibe sejler ser også ud til at blive et fornuftigt år for vores trampaktiviteter. Afslutningsvis vil jeg kommentere DFDS Tor Lines resultatudvikling for Omsætningen steg med hele 19% til DKK mio., hvilket dog først og fremmest kan henføres til helårseffekten af købet af operatørselskabet Lys-Line medio Hertil kommer vækst i LISCO, især i 1. halvår på grund af førnævnte lageropbygning i forbindelse med EUudvidelsen, og dertil vækst i DFDS Tor Lines rutenetværk i øvrigt. Antallet af transporterede lanemeter steg med i alt 11% til 9,9 millioner lanemeter. Driftsresultatet, EBITA, for 2004 steg til DKK 316 mio. fra DKK 286 mio. i 2003, en fremgang på 10%. Driftsresultatet for DFDS Tor Lines rutenetværk på Nordsøen var omtrent på niveau med 2003, idet indsættelsen af ny tonnage øgede kapitalomkostningerne og opstartsomkostninger relateret til nye aktiviteter reducerede ligeledes resultatet. Dertil kommer den skærpede konkurrencesituation i nogle enkelte områder. Resultatfremgangen for 2004 var således primært relateret til LISCO og helårseffekten af tilgangen af Lys-Line. I begge selskaber har udviklingen for trampaktiviteterne været positiv. Nybygningsprogrammet er den primære årsag til stigningen på 27% i den gennemsnitlige investerede kapital til DKK mio. i 2004, og årets forrentning af den investerede kapital (ROIC) blev som en konsekvens heraf reduceret til 6,4% fra 7,2% i udkast, 06/04/05 6

7 Inden jeg giver ordet til Søren Jespersen og Christian Merrild, vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke ledere og medarbejdere i DFDS for endnu et år med en solid indsats. Vi nåede langt på mange fronter i 2004, og det kan vi glæde os over på en dag som i dag, hvor vi er kommet lidt på afstand af året. Men vi skal videre, og der er mange spændende ting at tage fat på her i 2005 og som formanden bemærkede, så er vi allerede godt i gang! Herefter giver jeg ordet til Søren Jespersen. 4. udkast, 06/04/05 7

8 DFDS Seaways beretning (Søren Jespersen) Her på skærmen ser vi en smilende overtjener fra CROWN OF SCANDINAVIA og han har god grund til at smile. Han har lige været på kursus i kundeservice Kunden i centrum, som vi kalder det - og i baggrunden kan man se resultatet af vores nye design. Vores medarbejdere har altid været kendt for deres høje serviceniveau, men skal vi vinde slaget om kundernes gunst fremover må vi udvikle både vores koncepter samt gøre en god serviceoplevelse endnu bedre. Her har vi alle de rette forudsætninger for at adskille os fra vores konkurrenter. Min beretning for DFDS Seaways vil i lighed med Ole Fries beretning for DFDS Tor Line fokusere på årets væsentligste begivenheder samt markeds- og resultatudviklingen i Inden jeg går videre med de væsentlige begivenheder, vil jeg præsentere DFDS Seaways rutekort. De to væsentligste ruter er København/Helsingborg-Olso og Amsterdam-Newcastle, der begge følger et cruise-ferry koncept. Så har vi Gøteborg-Kristiansand-Newcastle, som er en blanding af cruise-ferry på det korte ben mellem Gøteborg og Kristiansand og et mere transportorienteret koncept på det lange ben til Newcastle. Konceptet på Cuxhaven-Harwich-ruten er ligeledes mere transportorienteret, hvilket også gælder for ruten Esbjerg-Harwich der betjenes af et kombineret fragt og passagerskib, grundet en overvægt af fragt i forhold til passagerer. I andet halvår 2004 brugte vi en del ressourcer på at udarbejde og igangsætte en ny strategi, hvis hovedformål kort sagt er at øge DFDS Seaways lønsomhed. Dette skal ske på baggrund af en dybtgående forståelse af dagens og fremtidens kundebehov samt en øget differentiering af DFDS Seaways produkter. I vores tilfælde så betyder øget differentiering, at der skal lægges større vægt på oplevelserne om bord på vores skibe det er her, DFDS Seaways har noget unikt at tilbyde kunderne. Inden for området Mennesker og kultur var nogle af de vigtigste begivenheder i 2004 en ny ledelse pr. 1. juni og herunder flere ændringer i ledelsesgruppens sammensætning og en videreudvikling af rutechef-organisationen, som blev indført ultimo Senest har vi ansat en ny rutechef for Oslo-ruten. Derudover præsenterede vi den nye strategi i alle lande og på alle skibe gennem road shows, således at alle medarbejdere fik mulighed for at høre om strategien på første hånd, og at komme med forslag og synspunkter til strategien. I det hele taget er det vigtigt, at medarbejderne involveres i strategien, og tager ejerskab af den nye strategi. Som formanden var inde på i sin beretning, så lever vi af tilfredse kunder, og en vigtig opgave for ledelsen i DFDS Seaways er således, at sørge for at alle medarbejdere er bevidste om DFDS Seaways mål og strategier. Inden for kommunikations- og salgsområdet gennemførte vi på alle markeder kundesegmentanalyser i På grundlag af disse analyser blev en ny markedsføringsplatform udviklet, og denne platform blev implementeret på alle markeder i Historisk var der ikke en ensartet markedsføring af DFDS Seaways men en lokaltilpasset stil som det fremgår af de eksempler som hastigt vises bag mig, Og nu en smagsprøve på vores nye stil. 4. udkast, 06/04/05 8

9 Som det måske fremgår er den nye stil lettere, mere nutidig og med en stærk betoning af kvaliteten af ombordoplevelsen. Mere fokus på det vi kan tilbyde af oplevelser og god service end tidligere. I DFDS Seaways er det positivt at være midt i mellem - eller in between som det hedder internationalt. Vi har nu introduceret denne nye stil i alle markeder, og det er glædeligt at jeg kan sige med positiv reaktion fra vores kunder. Et andet område, som er i hastig udvikling, er booking af billetter via internettet. Andelen af rejser solgt via internettet steg med 50%, fra 10% til 15% i 2004, og med udgangen af 2007 forventer vi, at denne andel vil stige til 50%. På det hollandske marked nåede andelen lidt over 40% i slutningen af 2004, og vi ser kraftig vækst i andelen på alle markeder. Der blev gennemført flere væsentlige aktivitetsændringer i 2004 og i begyndelsen af På Oslo-ruten og Gøteborg-ruten blev skibene opgraderet for mere end DKK 100 mio. i januar 2005 for netop at styrke ombordoplevelsen. Derudover blev Gøteborg-rutens sejlplan ændret i november 2004 for at forbedre vores MiniCruise-produkt på rutens korte ben Gøteborg- Kristiansand. I efteråret 2004 udarbejdede vi en handlingsplan for Cuxhaven-ruten, der lider under meget vanskelige markedsforhold i Tyskland, og vi forventer at opnå en gradvis forbedring af rutens resultat, blandt andet gennem en fokusering af salgsindsatsen på det tyske marked, både for passagerer og fragt var også året, hvor Oslo-bådene forlod området ved Sankt Annæ Plads efter næsten 140 år på stedet til fordel for DFDS Terminalen - som vi ser her på billedet - ved Kalkbrænderihavnen i Københavns Havn. Det er Københavns Havn som har stået for opførelsen af terminalen og udlejer den til DFDS Seaways. Terminalen, der betjener såvel DFDS Seaway s som DFDS Tor Line s kunder og fragt, har i alle kommercielle henseender levet op til vores forventninger. Rejsemarkedet var gennemgående stabilt i 2004, og forhåbentlig har vi lagt de store udefrakommende begivenheder, der har præget markedet i de seneste år, bag os. Udviklingen blev understøttet af pæn økonomisk vækst i Nordeuropa med undtagelse af Tyskland, hvor markedet som nævnt fortsat er stagnerende. Lavpris-flyrejser har generelt øget priskonkurrencen i rejsemarkedet, det kommer vi ikke udenom, men samtidig er rejsehyppigheden øget på baggrund af stigende opmærksomhed omkring de mange forskellige muligheder, der eksisterer for at tage kortere afbræk i en stresset hverdag til en rimelig pris. Med andre ord så er kortferie-markedet i fortsat vækst, hvilket understøtter DFDS Seaways MiniCruise-koncepter, der omfatter omkring halvdelen af DFDS Seaways kunder. Væksten i markedet for passagerskibsfart med én overnatning i Nordeuropa forventes i de kommende år generelt at blive moderat, men samtidig forudser vi, at ombordoplevelserne vil blive opgraderet, i særdeleshed på cruise-ferry-skibe, hvilket vil skabe højere værdi for passagererne og dermed give mulighed for at øge indtjeningen pr. passager. Her har vi så nøgletallene for DFDS Seaways. Omsætningen faldt med 8% i 2004 primært på grund af lukningen af Polens-ruten i november Derimod steg driftsresultatet, EBITA, med DKK 64 mio. til DKK 120 mio., og forrentningen af den investerede kapital blev øget til 7,2%, altså et niveau der er højere end DFDS kapitalomkostning. Antallet af passagerer i 2004 for de fortsættende aktiviteter, det vil sige eksklusive Polens-ruten, var , hvilket var 2% færre end i Nedgangen i antal passagerer afspejler først og fremmest en reduktion af kapaciteten på de fortsættende ruter, særligt på Amsterdam- 4. udkast, 06/04/05 9

10 Newcastle-ruten. Salget af PRINCE OF SCANDINAVIA i 2003 medførte således en rokering af tonnage, idet DUKE OF SCANDINAVIA blev indsat i samsejling med QUEEN OF SCANDINAVIA, og hertil kom en udvidet dokning. Dette reducerede såvel passagerkapaciteten som antallet af afgange på denne rute, hvor vi især i sommermånederne måtte afvise passagerer. Som Ole Frie var inde på i sin beretning, står en løsning af den nuværende ubalance i tonnagen på Amsterdam-Newcastle-ruten højt på agendaen, idet denne rute har haft en flot udvikling siden dens opstart for 10 år siden. Vi er nået langt i 2004 og i første kvartal af 2005, og jeg vil afslutte med at sige tak til medarbejderne for deres store indsats men videre, det skal vi selvfølgelig også, og det er jeg overbevist om, at vi kommer på afgørende vis i 2005! Jeg giver herefter ordet til økonomidirektør Christian Merrild. 4. udkast, 06/04/05 10

11 Regnskabsberetning (Christian Merrild) Vi går herefter over til at behandle regnskabet for 2004 og resultatforventningen til På generalforsamlingen er det i princippet regnskabet for DFDS A/S, der skal behandles, men eftersom en betydelig del af aktiviteterne ligger i datterselskaberne vil jeg koncentrere gennemgangen om koncernregnskabet. Før gennemgangen af regnskabet vil jeg gøre opmærksom på, at regnskabet for 2004 er aflagt efter samme regnskabspraksis som i Der er gennemført en enkelt ændring i regnskabsopstillingen i balancen, idet udskudte skatteaktiver er indregnet som finansielle anlægsaktiver, hvor de før var indregnet som omsætningsaktiver. Jeg vil senere i min beretning vende tilbage til DFDS overgang til IFRS-reglerne, der træder i kraft fra og med Disse regler vil nemlig medføre ændringer i regnskabspraksis på en række områder. Men nu til udviklingen i tallene i 2004: DFDS Koncernens omsætning for 2004 steg med 9% i forhold til 2003 til DKK mio. Som grafen viser, er Koncernens omsætningsstigning sammensat af et omsætningsfald i DFDS Seaways, primært på grund af lukningen af Polens-ruten ultimo november 2003, og fremgang i DFDS Tor Line, hvor hovedparten af fremgangen er relateret til virksomhedskøb herunder helårseffekten af købet af det norske operatørselskab, Lys-Line, medio Driftsresultatet før afskrivninger eller EBITDA steg med 6% til DKK 839 mio. i Som det fremgår nederst på planchen skete der en mindre reduktion af EBITDA-margin i 2004 af hovedsageligt to grunde: For det første medførte salg og tilbagechartring af fragtskibe en højere andel af charteromkostninger i driftsomkostningerne. På planchen fremgår det, at målt i forhold til omsætningen steg omkostningsprocenten for charterhyre fra 2% i 2002 til 8% i 2003 og med yderligere et procentpoint i 2004 til 9%. Denne udvikling skyldes tonnagestrategien, som har medført en lavere ejerandel for især fragtflåden i de seneste år. Som nævnt i de foregående beretninger har DFDS nu nået et passende niveau for ejerandelen af tonnage, og i de kommende år forventer jeg således, at omkostningsprocenten for charterhyre vil være forholdsvis stabil. Det andet forhold, der havde betydning for EBITDA-margin i 2004, er de gennemførte virksomhedskøb i 2004, idet begge selskaber er operatørselskaber med en høj andel af driftsomkostninger og en lav andel af kapitalomkostninger. Disse omkostninger aflejres i linien skibenes driftsomkostninger, og er baggrunden for stigningen i omkostningsprocenten fra 47% i 2003 til 49% i På næste planche ser vi en samlet avance på DKK 20 mio. fra salg af skibe, ejendomme og terminaler i Dette beløb består af opløsning af hensættelser vedrørende tidligere salg af skibe og flytningen fra Sankt Annæ Plads samt nogle mindre avancer fra salg af skibe og ejendomme. 4. udkast, 06/04/05 11

12 Den næste store post i regnskabet er skibenes afskrivninger, som i 2004 forblev på niveau med Dette dækker over en fortsat reduktion af afskrivningerne som følge af salg af skibe og en modsat rettet effekt fra tilgangen af fire ro/ro-nybygninger i perioden september 2003 frem til september Avancen fra salg af aktiver og et relativt set lavere afskrivningsniveau førte dermed til en stigning i driftsresultatet, EBITA, på 27% til DKK 393 mio. i EBITA-margin steg med et procentpoint til 6,9%. Finansiering, netto, udgjorde en omkostning på DKK 188 mio. i 2004, hvilket var DKK 39 mio. mere end i Stigningen skyldes primært øget låntagning i forbindelse med tilgangen af ro/ro-nybygningerne. I modsætning til afskrivningerne modsvarer effekten fra salg af skibe ikke tilgangen af de nye skibe, idet provenuet fra salg af ældre skibe er beskedent i forhold til investeringen i de nye skibe. Resultatet før skat for 2004 blev således DKK 201 mio. Der er afsat en skatteomkostning i 2004 på DKK 9 mio., som indeholder en indtægt fra en regulering af skat vedrørende tidligere år på DKK 9 mio. Justeret for denne regulering svarer årets skatteomkostning til en skatteprocent på 9%. Tilgangen af ro/ro-nybygningerne har sat spor i resultatopgørelsen, men de er endnu tydeligere i balancen. Balancesummen steg således med lige over DKK 900 mio. i 2004, hvilket i al væsentlighed kan henføres til ro/ro-nybygningerne. På den næste planche ser vi forholdet mellem omsætningen og den investerede kapital. Dette forhold også benævnt som omsætningshastigheden for den investerede kapital fortæller, hvor effektive vi er til at udnytte DFDS investerede kapital som for 90% s vedkommende består af skibe. På grafen kan vi se at i perioden 2001 til 2003 var omsætningshastigheden stigende, mens den falder lidt i 2004 på grund af tilgangen af ro/ro-nybygningerne og den ekstra kapacitet, der hermed er tilført DFDS Tor Line. Vi forventer en omsætningshastighed i 2005 på niveau med 2004, og derefter skulle vi gerne begynde at se en stigning i omsætningshastigheden i takt med, at vi får udnyttet den ekstra kapacitet. På passivsiden af balancen steg den rentebærende gæld med DKK 769 mio. ligeledes som en konsekvens af finansieringen af tilgangen af ro/ro-nybygningerne. På trods af den positive resultatudvikling i 2004 blev egenkapitalen kun forøget med DKK 24 mio. til DKK mio. Egenkapitalen er påvirket af tre hovedposter i 2004: DFDS andel af årets resultat udgjorde DKK 174 mio., mens værdiregulering af rentesikringsinstrumenter og valutakursreguleringer reducerede egenkapitalen med DKK 120 mio. Hertil kommer udloddet udbytte for 2003 på DKK 38 mio. Den samlede effekt af disse tre poster var således DKK 16 mio. På den næste planche ser vi udviklingen i forholdet mellem på den ene side egenkapitalen samt minoritetsinteresser og udskudt skat, og på den anden side den netto-rentebærende gæld. Siden 2001 er andelen af netto-rentebærende gæld øget i takt med, at der er foretaget investeringer i rederistrategien herunder investeringer på i alt DKK 1,4 mia. i I 2005 forventes investeringsniveauet at blive væsentligt lavere, og andelen af nettorentebærende forventes således reduceret i Generelt er det DFDS målsætning at opretholde en soliditet på omkring 35-40%, og i perioder med særligt store investeringer kan soliditeten reduceres midlertidigt til omkring 30%. 4. udkast, 06/04/05 12

13 Det sidste element i gennemgangen af årsregnskabet, jeg vil omtale, er pengestrømsopgørelsen. Pengestrømmen fra driften eksklusive betalinger vedrørende finansiering blev DKK 725 mio. i Herefter kommer pengestrømmen fra investeringer som udgjorde DKK mio., således at det frie cash flow fra driften blev negativt med DKK 673 mio. svarende til vores finansieringsbehov i Finansieringen af den negative pengestrøm fra driften bestod, som det også fremgår af planchen, af låneoptagelse m.v. på DKK 521 mio. og et træk på likvide midler på DKK 152 mio. Som det fremgår af balancen har vi i 2004 valgt at opretholde en lavere beholdning af likvide midler, hvilket dog ikke er ensbetydende med at DFDS finansielle beredskab er mindre end det plejer at være. Vi har fortsat et samlet finansielt beredskab i størrelsesordenen DKK 550 mio., hvilket er en forudsætning for at kunne reagere hurtigt i forbindelse med eksempelvis skibskøb. Der har været skrevet og snakket meget om olieprisen i 2004, og dette er fortsat ind i 2005, hvor olieprisen er steget til nye højder. Udsving i olieprisen er en væsentlig risikofaktor for DFDS eftersom den samlede omkostning til bunkers udgør omkring DKK 500 mio. Grafen vi ser her, viser prisudviklingen for olie i 2004 og 2005 målt i USD pr. tønde og DKK pr. tøndeselvom der har været nogen udssving i USD-kursen i denne periode, kan man se at prisudviklingen i USD og DKK er nogenlunde ens. Olieprisen begyndte for alvor at stige hen over sommeren 2004 blandt andet som følge af fortsat usikkerhed om situationen i Irak, men også som følge af den kraftige udvikling i det kinesiske samfund.vi har tidligere givet udtryk for, at vi ikke betragter stigningen i olieprisen som et midlertidigt fænomen, men som et nyt niveau, der er kommet for at blive. Som en konsekvens heraf har vi også løbende sikret vores fremtidige forbrug, når vi syntes, at der har været mulighed for at afdække forbruget på fornuftige prisniveauer. Derudover er der indført et oliepristillæg i DFDS Seaways. Alt i alt har vi således foretaget en fornuftig afdækning af forbruget i Så vil jeg kort kommentere overgangen til IFRS-reglerne, det vil sige de internationale regnskabsstandarder, der træder i kraft for årsrapporten for De nye regler vil medføre et mere detaljeret regnskab, som fagfolk sikkert vil glædes over, men der skal fortsat produceres et materiale, som giver et overskueligt og retvisende billede af den økonomiske udvikling i selskabet. Det er efterhånden ikke nogen let opgave, og derudover er vi nødsaget til at bruge endnu flere ressourcer end i dag på udarbejdelse af regnskabet. Og hvad får DFDS og DFDS interessenter så ud af det? Efter vores opfattelse ikke særlig meget. Lidt mere sund fornuft og en lidt mere pragmatisk tilgang til tingene fra ophavsgivernes side efterlyses. På planchen har vi listet de områder, som først og fremmest vil blive berørt af de nye regler. Vi har opgjort resultatet før skat for 2004 i henhold til de nye regler, og effekten er på baggrund af flere plusser og minusser omtrent DKK 0, så resultatet er fortsat DKK 201 mio. På egenkapitalen er effekten noget større, og det kan primært henføres til minoritetsinteresserne, der fremover skal indregnes i egenkapitalen. Jeg vil ikke her gå mere i detaljer med ændringerne, men henvise til side 32 i årsrapporten, hvor der er redegjort for overgangen til IFRS-reglerne. Det sidste punkt i min beretning er resultatforventningen til udkast, 06/04/05 13

14 På baggrund af forventninger om et højere aktivitetsniveau inden for både passager- og fragtområdet forventes en omsætningsstigning for Koncernen på omkring 6-8% i De samlede netto-investeringer forventes at udgøre DKK 500 mio. i 2005, hvoraf omkring DKK 300 mio. vedrører den femte og sjette ro/ro-nybygning og omkring DKK 100 mio. vedrører opgradering af tre passagerskibe. DFDS havde ved udgangen af 2004 afdækket lige over 40% af olieforbruget for 2005 gennem finansielle instrumenter og lidt over en trediedel af forbruget gennem bunkersklausuler i kundeaftaler. Hovedparten af Koncernens forventede pengestrømme for 2005 i USD, der er en nettoudgiftsvaluta for DFDS, er afdækket. De finansielle risici, der kan påvirke resultatforventningen for 2005, er således primært udsving i betydende indtægtsvalutaer (SEK, GBP, NOK og EUR) og udsving i olieprisen relateret til den udækkede del af olieforbruget. Valutarisici er således meget begrænsede i DFDS Seaways driftsresultat (EBITA) forventes at stige med omkring 10-15%, mens DFDS Tor Lines driftsresultat forventes at stige med omkring 5-10%. Der forventes en mindre stigning i de ikke-fordelte poster. For hele Koncernen forventes et resultat før skat i størrelsesordenen DKK 225 mio. for Resultatforventningen er opgjort i henhold til IFRS-reglerne, og kan sammenholdes med et resultat før skat på DKK 201 mio. for 2004 ligeledes opgjort i henhold til IFRS-reglerne. Det var regnskabsberetningen, og herefter giver jeg ordet til dirigenten. 4. udkast, 06/04/05 14

15 Pkt 3.: Udbytte (ISA) Som det fremgår af side 28 i årsrapporten, så indstiller bestyrelsen til generalforsamlingen, at der udbetales et udbytte på 7 kroner pr. aktie. Det svarer til et samlet udbytte på DKK 56 mio. Udbyttebetalingen bliver dog DKK 3 mio. mindre, idet der ikke udbetales udbytte på DFDS beholdning af egne aktier. Det foreslåede udbytte opfylder DFDS udbyttepolitik, idet udbyttet udgør 34% af DFDS andel af årets resultat jævnfør DFDS politik om en uddeling på ca. 30%. Under forudsætning af at det foreslåede udbytte vedtages, vil det senest være til disposition ved udgangen af måneden, altså april Den resterende del af årets resultat foreslås overført til næste år. 4. udkast, 06/04/05 15

16 Afsluttende bemærkninger (ISA) Jeg vil gerne takke dirigent Oluf Engel for hans meget kompetente ledelse af generalforsamlingen. Også tak til alle aktionærer og gæster for jeres fremmøde her i dag, og den interesse og støtte I hermed har vist for DFDS. Fribilletter til DFDS Canal Tours uddeles ved udgangen. Tak for i dag! 4. udkast, 06/04/05 16

17 4. udkast, 06/04/05 17