DFDS Fremgang inden for både passager- og fragtområdet. Omsætningen steg med 9% til DKK mio.

Transkript

1 DFDS 2004 Fremgang inden for både passager- og fragtområdet Omsætningen steg med 9% til DKK mio. Årets resultat før skat steg med 28% til DKK 201 mio. AFKAST AF INVESTERET KAPITAL (ROIC) DFDS-AKTIEN, SAMLET AFKAST % 7 % DFDS

2 DFDS Koncernens hovedtal DKK mio i EUR 1) Resultatopgørelse (korrigeret for forretningsområde solgt i 2000) Nettoomsætning Driftsresultat (EBITA) Resultat før finansiering m.v. (EBIT) Resultatopgørelse og og balance (uden korrektion for for forretningsområde solgt solgt i 2000) i 2000) Resultatopgørelse Nettoomsætning Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) Avance ved salg af skibe, ejd. ejendomme og terminaler og terminaler Driftsresultat (EBITA) Resultat før finansiering m.v. (EBIT) Finansiering, netto Ordinært resultat før skat Ordinært resultat efter skat Ekstraordinære poster Årets resultat før minoriteter Resultat til analyseformål Justeret driftsresultat (EBITA) 2) Balance Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Aktiver i alt Egenkapital Minoritetsinteresser Hensættelser Langfristet gæld Kortfristet gæld Passiver i alt Nettorentebærende gæld Antal ansatte Pengestrømme Pengestrøm fra driftsaktivitetet, driftsaktivitet, brutto Pengestrøm fra driftsaktivitetet, driftsaktivitet, netto Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Årets pengestrøm Udbytte Nøgletal, % Driftsmarginal 2,2 7,5 2,7 5,9 6,9 - Afkast af investeret kapital (ROIC) 10,8 3,5 1,6 5,0 6,0 - Egenkapitalforrentning -0,2 7,1-0,6 4,5 6,5 - Egenkapitalandel 54,1 39,2 39,4 38,5 34,2 - Hoved- og nøgletal er ændret i overensstemmelse med ændring i regnskabspraksis bortset fra ændringerne i regnskabspraksis i 2002 og 2003 vedrørende afledte finansielle instrumenter, hvor der i henhold til regnskabsvejledning 3 og med henvisning til IAS 39 alene er foretaget en tilretning af sammenligningstallene pr. 31. december ) Anvendt eurokurs pr. 31. december 2004: 743,81 2) Justeret for nedskrivninger og avancer ved salg af skibe, ejendomme og terminaler. 4 DFDS HOVEDTAL

3 Vi nåede langt i Men vi skal videre Det økonomiske mål, vi opstillede for 2004 i begyndelsen af året, blev nået, og lidt til. Resultatet er skabt på baggrund af en kvalificeret indsats fra DFDS ledelse og medarbejdere. Derudover havde DFDS i 2004, om ikke medvind, så i hvert fald ingen særlig modvind fra en mere rolig omverden. Dette har især været en fordel for DFDS passageraktiviteter. Vi vil i 2005, og de kommende år, arbejde videre med at udvikle både passager- og fragtaktiviteterne herunder styrke integrationen mellem disse områder i DFDS. En fortsat forbedring af DFDS indtjeningsniveau er ligeledes et højt prioriteret mål. I 2004 etablerede vi nogle meget væsentlige platforme for den videre udvikling af DFDS. Inden for DFDS Tor Line blev leveringen af de første fem af seks ro/ro-nybygninger afsluttet. Den samlede investering i de seks skibe udgør lidt over to milliarder kroner. Med denne investering råder DFDS over tilstrækkelig kapacitet til at fortsætte udbygningen af markedspositionen i Nordeuropa i de kommende år. Samtidig har DFDS demonstreret sit langsigtede engagement over for speditions- og industrikunder i markedet var det første fulde driftsår for det norske operatørselskab Lys-Line, og sammen med købet af det litauiske rederi LISCO i 2001 er fragtområdet nu mere bredt funderet end tidligere med en ledende markedsposition på Nordsøen og en god markedsposition i den sydlige del af Østersøen. Inden for begge selskabers markedsområder er der fortsat mange muligheder for at skabe yderligere vækst. Inden for DFDS Seaways tiltrådte i forsommeren 2004 en ny ledelse med Søren Jespersen i spidsen. Hans vigtigste opgave i 2004 var at opdatere strategien og herunder skabe en ny markedsføringsplatform, der i højere grad end tidligere kommunikerer den høje kvalitet af oplevelserne om bord på vore cruise-ferry skibe. For at understøtte den nye platform blev tre skibe ombygget og opgraderet for mere end DKK 100 mio. i begyndelsen af I bestyrelsen og direktionen ser vi frem til et 2005, hvor de strategier og platforme, der blev skabt i 2004, vil vise deres værdi for DFDS. Ivar Samrén Bestyrelsesformand Ole Frie Foresiddende direktør DFDS FORORD 5

4 Vision, strategi og mål DFDS vil udbygge positionen som et førende passager- og fragtrederi i Nordeuropa. Forrentningen af den investerede kapital skal øges til et niveau, der er tilfredsstillende for DFDS aktionærer. Visionen afspejler på den ene side de mange muligheder, der eksisterer for at fortsætte den langsigtede udbygning af DFDS markedsposition. På den anden side afspejler visionen, at DFDS indtjeningsniveau løbende skal forbedres, hvilket er væsentligt for den videre udvikling af DFDS. Den centrale opgave i de kommende år vil således fortsat være at balancere en langsigtet og kontrolleret udbygning af markedspositionen med en forbedring af indtjeningsniveauet. DFDS markedsområde og aktiviteter Det nordeuropæiske marked for passagerskibsfart med én overnatning og ro/ro-baseret fragtskibsfart er det primære udgangspunkt for DFDS aktiviteter, der inden for visse markeder suppleres af lo/lo-baseret fragtskibsfart. DFDS værdikæde omfatter fire hovedaktivitetsområder: De kombinerede ruter anvender forskellige typer af tonnage afhængig af forholdet mellem antal passagerer og fragtenheder i markedet. Cruise-ferry-skibe anvendes, når der er en klar overvægt af passagerer, og når ruten forbinder destinationer med et stort befolkningsunderlag, som genererer et marked for MiniCruise-passagerer. Ro/pax-skibe anvendes, når der er en overvægt af fragt i forhold til passagerer. De væsentligste kundemålgrupper i passagermarkedet er MiniCruise-passagerer, ferierejsende med egen bil, grupperejser samt transport- og konferencepassagerer. På DFDS fragtruter disponeres tonnage i henhold til markedets størrelse og kundernes behov for transport af forskellige lasttyper. Eksempelvis forudsætter transport af nye personbiler anvendelse af tonnage med bildæk, og på det norske marked anvendes en blanding af ro/ro- og lo/lo-tonnage på grund af infrastrukturen og norske industrivirksomheders særlige transportbehov. Skibsdrift Chartering Køb/salg Salgsagenturer Havneterminaler Ruter Ved udgangen af 2004 drev DFDS i alt 23 ruter, hvoraf 10 ruter kombinerer passager- og fragtskibsfart. Dette afspejler den naturlige sammenhæng mellem transport af såvel gods som passagerer i mange markedsområder. Der er to overordnede kundemålgrupper i fragtmarkedet: Internationale speditionsvirksomheder og industrivirksomheder, der producerer tunge industrivarer som stål, papir samt person- og lastbiler. Selvom passager- og fragtaktiviteterne har en række fælles aktiviteter, er passagerruter (cruise-ferry, pax/ro) og fragtruter (ro/pax, ro/ro, lo/lo) organiseret i to divisioner, henholdsvis DFDS Seaways og DFDS Tor Line. Opdelingen afspejler de forskellige kundemålgrupper, aktiviteterne betjener. 6 DFDS STRATEGI

5 DFDS Group Management omfatter koncernledelsen, de centrale stabsfunktioner herunder IT og den tekniske organisation. Sidstnævnte varetager drift og vedligehold samt miljø- og sikkerhedsarbejde for både passager- og fragtskibe. DFDS strategi Hovedpunkterne i DFDS strategi er: Fokus på søtransport af passagerer og gods: kombineret passager- og fragtskibsfart med én overnatning og fragtskibsfart primært baseret på ro/ro- og lo/lo-liniefart Geografisk fokus: Nordeuropa DFDS markedsposition: den langsigtede udbygning af markeds-positionen skal ske gennem egen vækst, herunder åbning af nye ruter, og virksomhedskøb/alliancer. Mellemstore og mindre virksomhedskøb foretrækkes Kundekoncepter: sammenhængen mellem kundernes behov og DFDS kundekoncepter vurderes løbende. Inden for fragtområdet er blandt andet pålidelighed, frekvens og kapacitet samt effektive IT-systemer vigtige succeskriterier. Inden for passagerområdet er sammenhængen mellem kundernes forventninger og oplevelserne om bord på skibene central. Disponering af tonnage på alle ruter vurderes løbende for at optimere kundeservice og omkostningseffektivitet DFDS flåde: gennemsnitsalderen og ejerandelen for både passager- og fragtflåden var ultimo 2004 på niveau med målsætningerne. For at fastholde flådens produktivitet og fleksibilitet fremover er målene for gennemsnitsalder og ejerandel uændret: Passagerflåden: gennemsnitsalder ca. 20 år, ejerandel ca. 80% Fragtflåden: gennemsnitsalder ca. 10 år, ejerandel ca. 50% Økonomisk målsætning Inden for en kortere årrække er det DFDS mål at opnå en gennemsnitlig forrentning af den bogførte investerede kapital, der som minimum svarer til DFDS nu beregnede kapitalomkostning på 6,4% efter skat. På længere sigt er det DFDS klare ambition at opnå et forrentningsniveau, der overstiger kapitalomkostningen. DFDS kapitalomkostning var i 2003 beregnet til 6,9%. Reduktionen af kapitalomkostningen i 2004 skyldes primært det faldende renteniveau, der reducerer både den risikofrie rente og DFDS lånerente i beregningen. Dertil kommer en justering af kapitalstrukturen. Aktiviteter Cruise ferry Pax/ro Ro/pax Ro/ro Lo/lo Trampfart Havneterminaler Antal skibe/ terminaler Antal ruter na. na. DFDS STRATEGI 7

6 Ledelsens beretning Markedspositionen på Nordsøen styrket gennem ro/ronybygningsprogrammet Resultatfremgang i DFDS Seaways på baggrund af omstrukturering af aktiviteter Fortsat fremgang i afkast af investeret kapital (ROIC) De strategiske mål for flådens sammensætning blev opnået i 2004 Resultatudvikling Årets resultat før skat for 2004 blev DKK 201 mio., en fremgang på 28% i forhold til Omsætningen for 2004 steg med 9% til DKK mio. I årsrapporten for 2003 forventedes et resultat før skat i størrelsesordenen DKK 175 mio. og en omsætningsvækst på 6-8% for I 3. kvartalsrapporten blev resultatforventningen øget til et resultat før skat i størrelsesordenen DKK 190 mio., og forventningen til omsætningsvæksten blev øget til 8-10%. Udviklingen i såvel resultatet som omsætningen indfriede således forventningerne i DFDS Seaways opnåede i 2004 god resultatfremgang, som kan henføres til den omstrukturering af aktiviteterne, der er gennemført i de sidste tre år. Omstruktureringen har omfattet salg af tre passagerskibe og lukning af Polens-ruten samt rokering af tonnage og organisatoriske ændringer. Rejsemarkedet blev stabiliseret i 2004, men konkurrenceniveauet er fortsat højt, og derfor blev kundefokus styrket i løbet af året gennem ændringer i markedsstrategien. DFDS Tor Line opnåede ligeledes resultatfremgang i 2004, der var præget af indfasning af tre ro/ro-nybygninger, opstart af nye aktiviteter og logistikkontrakter samt en skærpet konkurrencesituation inden for dele af rutenetværket. Både LISCO og Lys-Line opnåede god resultatfremgang i DFDS Tor Line har fra slutningen af 2003 frem til begyndelsen af 2005 gennemført et omfattende investeringsprogram med levering af fem ro/ro-nybygninger, hvoraf tre af nybygningerne blev leveret i Tilgangen af nybygningerne, og rokering af tonnage i øvrigt, har øget kapaciteten i rutenetværket væsentligt, hvilket har styrket markedspositionen, og i de kommende år vil den offensive satsning på at udbygge samarbejdet med transport- og speditionsvirksomheder og industrielle logistikkunder fortsætte. Også LISCOs markedposition blev forstærket i det voksende marked i Østersøen ved købet af ro/pax-skibet LISCO PATRIA. I begyndelsen af 2005 investeredes i DFDS Seaways mere end DKK 100 mio. i opgraderingen af tre cruise ferry-skibe. Økonomisk målsætning Den første fase af DFDS økonomiske målsætning indebærer opnåelse af en forrentning af den investerede kapital svarende til DFDS kapitalomkostning. I lyset af blandt andet det faldende renteniveau blev beregningen af DFDS kapitalomkostning revideret ved udgangen af Den investerede kapital i DFDS blev forrentet med 6,0% i 2004, hvilket kan sammenholdes med den reviderede kapitalomkostning på 6,4%. Kapitalomkostningen på 6,4% svarer til et driftsresultat (EBITA) på omkring DKK 430 mio., hvilket er DKK 37 mio. mere end DFDS realiserede driftsresultat (EBITA) på DKK 393 mio. i I 2003 udgjorde samme forskel omkring DKK 120 mio., og der er således sket en forbedring på omkring DKK 83 mio. i Investeringer i fremtiden DFDS styrkede markedspositionen væsentligt med investeringer på i alt DKK 1,4 mia. i DFDS LEDELSENS BERETNING

7 Strategiske flådemål og udvikling Mål Passagerflåde: Gennemsnitsalder, år 20,6 19,8 19,4 20,4 20 Ejerandel, % Fragtflåde: Gennemsnitsalder, år 13,9 12,5 10,6 9,1 10 Ejerandel, % Tonnage De strategiske mål for flådens alder og ejerandel, formuleret primo 2001, blev opnået i Målene for passagerflåden blev revideret i 2004, idet gennemsnitsalderen blev øget fra 15 år til 20 år, og ejerandelen blev øget fra 75% til 80%. Ændringerne afspejler en revurdering af behovet for at forynge passagerflåden, idet der fortsat er mulighed for løbende at opgradere tonnagen til et tilfredsstillende kvalitetsniveau. Dette indebærer også økonomiske fordele. De reviderede målsætninger er endvidere på niveau med sammenlignelige rederier. Inden for fragtområdet var den væsentligste begivenhed i 2004 leveringen af tre ro/ro-nybygninger, ud af en serie på i alt seks skibe, fra Flensborg Værft i henholdsvis februar, maj og september. Den femte nybygning blev leveret i januar 2005, og således er alle skibe i den oprindelige serie på fem skibe leveret rettidigt. Levering af den sjette nybygning er planlagt til juni DFDS har en option på bygning af en syvende nybygning, som ved udnyttelse af optionen kan leveres omkring august Udover investering i den femte og sjette nybygning forventes ingen nye kontraheringer af fragtskibe i perioden Passagerflåden bestod ved udgangen af 2004 af seks skibe, hvoraf et skib er indchartret. Der er, på nær Amsterdam-Newcastle-ruten, god overensstemmelse mellem ruternes behov og flådens sammensætning. På Amsterdam- Newcastle-ruten er der, inden for nogle år, behov for at øge kapaciteten ved at udskifte et skib for dels at udnytte markedets potentiale bedre, dels at skabe bedre overensstemmelse mellem kapaciteten og ombordfaciliteterne på de to skibe, der besejler ruten. Investeringer i passagerflåden forventes således at omfatte opgradering af øvrig tonnage samt salg og køb af et passagerskib i perioden Medarbejder- og organisationsudvikling Det gennemsnitlige antal medarbejdere i 2004 var 4.026, hvilket var 2% færre end i Hovedårsagen til reduktionen af antallet af medarbejdere er salget af et passagerskib i november Derimod har købet af Lys-Line medio 2003 øget det gennemsnitlige antal medarbejdere i 2004, ligesom antallet af medabejdere i LISCO steg i 2004 som følge af et højere aktivitetsniveau. DFDS medarbejder- og organisationsudvikling bygger på et samspil mellem politikker og initiativer, der går på tværs af Koncernen, og aktiviteter målrettet mod lokale behov. I 2004 blev den interne kommunikation omkring DFDS mål og strategier øget igennem afholdelse af flere præsentationer for medabejdere på både hovedkontoret og i datterselskaberne. Der blev endvidere indført faste møder for DFDS LEDELSENS BERETNING 9

8 alle medarbejdere på hovedkontoret, hvor ledelsen gennemgår kvartalets resultatudvikling. For alle officerer til søs blev der afholdt seminarer ligeledes om strategier, mål og resultatudvikling samt fagligt relevante emner målrettet mod denne gruppe af medarbejdere. For at understøtte DFDS udvikling i Østeuropa blev der indledt en serie på fire seminarer i Litauen, hvoraf to blev afholdt i efteråret 2004 og to afholdes i foråret 2005, med deltagelse af alle medarbejdere involveret i DFDS aktiviteter i Østeuropa. I andet halvår af 2004 blev DFDS Seaways strategi revideret. Et centralt element i strategien er medarbejderudvikling og -involvering, idet levering af et højt serviceniveau, der indfrier kundernes forventninger, er en forudsætning for DFDS Seaways konkurrencedygtighed. Den interne kommunikation af strategien omfattede road shows i efteråret 2004, hvor samtlige medarbejdere i DFDS Seaways blev præsenteret for strategien og samtidig fik mulighed for at bidrage med ideer og forslag til forbedrínger. Hertil kommer gennemførelse af flere seminarer for DFDS Seaways ledelse, hvor der blev skabt koncensus om strategiens mål og værdier. I forbindelse med opgraderingen af tre passagerskibe deltog samtlige medarbejdere på skibene i kurser omkring kundeservice, og der er tilrettelagt en løbende uddannelse af alle kategorier af medarbejdere ombord for at sikre et fortsat højt serviceniveau. For at sikre at alle medarbejdere overholder den konkurrenceretlige lovgivning blev der udarbejdet en Compliance Manual i 2004 og efterfølgende afholdt seminarer for medarbejdere, hvis arbejde har berøring med konkurrenceretlige forhold. Også i forbindelse med indfasningen af ro/ro-nybygningerne har der været afholdt en række kurser for at opgradere besætningernes færdigheder til de særlige krav, som ro/ro-nybygningerne stiller. Implementeringen af et fælles økonomisystem blev indledt i 2003 og forventes færdiggjort primo Ny koncern- og passagerdirektør Søren Jespersen tiltrådte den 15. februar 2004 som koncernog passagerdirektør i DFDS, hvor han afløste direktør Thor Johannesen som ansvarlig for DFDS Seaways pr. 1. juni Søren Jespersen er 47 år og har i en længere årrække været ansat i SAS-gruppen, de seneste tre år som Senior Vice President for SAS World Sales. DFDS direktion består herefter af foresiddende direktør Ole Frie, økonomidirektør Christian Merrild og direktør Søren Jespersen. Sikkerhed I kølvandet på de tragiske begivenheder den 11. september 2001 blev ISPS-koden (International Ship & Port Facility Security Code) vedtaget i IMO (International Maritime Organization). DFDS KONCERNEN EBITA PR. KVARTAL DFDS KONCERNEN OMSÆTNINGSHASTIGHED, INVESTERET KAPITAL DKK mio DKK mio. Antal gange 1, ,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, ,0 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt Omsætning Gennemsnitlig investeret kapital Omsætningshastighed, investeret kapital 10 DFDS LEDELSENS BERETNING

9 Koden har til formål at styrke sikkerheden for skibe og havne. Koden opstiller modeller for sikkerhedsvurdering og forberedelse af handlingsplaner for forskellige trusselsniveauer. DFDS implementerede ISPS-koden pr. 1. juli 2004, som foreskrevet, og opnåede fuld certificering. Dette arbejde krævede ekstra ressourcer i forhold til det løbende arbejde med ISM-koden (International Safety Management System) for at opretholde et konstant højt sikkerhedsniveau. I forbindelse med implementeringen af ISPS-koden blev der anvendt ensartede skabeloner til risikovurdering, der er grundlaget for ISPS-handlingsplaner, på tværs af DFDS Koncernen, således at ekspertise oparbejdet centralt blev udnyttet på tværs af hele flåden. Hele DFDS flåde var således certificeret i god tid før tidsfristen i juli. DFDS har altid prioriteret sikkerhed højt, og derfor har der i mange år foreligget planer for skibenes sikkerhed ( Ship Security Plans ), som i vid udstrækning følger ISPS-koden. Dette var en fordel i arbejdet med implementeringen af koden og reducerede også de nødvendige investeringer i opfyldelse af koden. Et uddannelsesprogram, med deltagelse af mere end 200 officerer og ansatte til søs, blev gennemført som en del af implementeringen. Den samlede omkostning forbundet med implementeringen af ISPS var omkring DKK 10 mio. i De samlede investeringer forventes at ville udgøre omkring DKK 500 mio. i Heraf vedrører omkring DKK 300 mio. den femte og sjette ro/ro-nybygning, og omkring DKK 100 mio. vedrører opgradering af tre passagerskibe. DFDS havde ved udgangen af 2004 afdækket lige over 40% af olieforbruget for 2005 gennem finansielle instrumenter og lidt over en trediedel af forbruget gennem bunkersklausuler. Hovedparten af Koncernens forventede pengestrømme for 2005 i USD, der er en netto-udgiftsvaluta for DFDS, er afdækket. De finansielle risici, der kan påvirke resultatforventningen for 2005, er således primært udsving i betydende indtægtsvalutaer (SEK, GBP, NOK og EUR) og udsving i olieprisen relateret til den udækkede del af olieforbruget. DFDS Seaways driftsresultat (EBITA) forventes at stige med omkring 10-15%, mens DFDS Tor Lines driftsresultat forventes at stige med omkring 5-10%. Der forventes en mindre stigning i de ikke-fordelte poster. For hele Koncernen forventes et resultat før skat i størrelsesordenen DKK 225 mio. for Resultatforventningen er opgjort i henhold til IFRSreglerne, der vil være gældende fra og med Resultatforventningen kan sammenholdes med et resultat før skat på DKK 201 mio. for 2004 ligeledes opgjort i henhold til IFRSreglerne jævnfør afsnittet om Overgang til IFRS på side 32. Resultatforventning 2005 DFDS forventer at opnå en samlet omsætningsvækst på 6-8% i 2005 på baggrund af vækst inden for både passagerog fragtområdet. DFDS KONCERNEN FRIT CASH FLOW FRA DRIFTEN DFDS KONCERNEN UDVIKLING I KAPITALSTRUKTUR DKK mio %-andel af kapital Egenkapital, minoritetsinteresser og udskudt skat Nettorentebærende gæld DFDS LEDELSENS BERETNING 11

10 DFDS omverden DFDS aktiviteter påvirkes af en række eksterne faktorer, hvoraf de væsentligste vedrører politiske beslutninger herunder ny lovgivning, ændringer i konkurrence- og kundeforhold samt den økonomiske konjunkturudvikling. Politiske beslutninger og lovgivning DFDS aktiviteter påvirkes fortrinsvis af politiske beslutninger vedrørende infrastrukturelle forhold i Nordeuropa samt beslutninger rettet mod rederi- og transportsektoren. Foruden politiske institutioner er DFDS underlagt søfartskonventioner udstedt af IMO (International Maritime Organisation), der inden for FN varetager søfartsspørgsmål primært relateret til sikkerhed og miljøforhold. De vigtigste aktuelle områder, der har, eller kan få betydning for DFDS, er: Lovgivning om svovlindhold i bunkers: i 1997 fremlagde IMO et forslag til begrænsning af svovlindholdet i bunkers, og i 2002 fremlagde EU ændringer til et direktiv herom. Direktivet omfatter Nordsøen og Østersøen og er således relevant for DFDS og alle øvrige rederier i området. Direktivet træder i kraft pr. 19. maj 2006 for Østersøen og Kattegat, mens ikrafttrædelsesdatoen er et år senere for Nordsøen. Implementeringen af direktivet vil kunne indebære en vis stigning i DFDS omkostning til bunkers afhængig af prissætningen på de lavsvovlholdige produkter. Vejskat: en vejskat for lastbiltrafik på de tyske motorveje blev efter nogen forsinkelse indført primo 2005, og en lignende vejskat blev indført primo 2004 i Østrig, mens Schweiz allerede i 2001 indførte en vejskat. Flere europæiske lande planlægger at indføre vejskat for lastbiltrafik i perioden Vejskatter vil, alt andet lige, fordyre vejtransport i forhold til sø- og banetransport, og for DFDS forventes vejskatter derfor at få en positiv indvirkning på aktivitetsniveauet. Havnedirektiv: EU Kommissionens direktiv vedrørende markedsadgang for havnetjenester blev beklageligvis ikke vedtaget i november 2003, men blev fremsat på ny i Det er fortsat uafklaret, om direktivet vil blive vedtaget. Direktivets formål er at forbedre kvaliteten af havnetjenester ved at øge konkurrencen, og dermed fleksibilitet og effektivitet, samt reducere omkostningsniveauet. Direktivet understøtter således EUs mål om at fremme søtransport. EU-udvidelsen mod øst: det kan allerede nu konstateres, at udvidelsen medvirker til at øge samhandelen mellem Østog Centraleuropa og de nordeuropæiske lande, hvilket er DFDS primære markedsområde. Den øgede samhandel forventes at bidrage til mere balancerede trafikstrømme i regionen. Regional markedsstruktur Regioner i Nordeuopa for ro/ro-baseret passager- og fragtskibsfart og DFDS placering Østersøen Nord Nordsøen Nord Skagerrak/ Kattegat Østersøen Syd (Øst/vest-gående trafikker) Irske Hav DFDS DFDS Østersøen Syd (Nord/syd-gående trafikker) DFDS (LISCO) DFDS (Lys-Line) Nordsøen Syd DFDS Spanien/ Portugal/ Middelhavet DFDS (Lys-Line) Den Engelske Kanal Vest Den Engelske Kanal 12 DFDS OMVERDEN

11 3 VIGTIGE TRENDS INDEN FOR PASSAGERSKIBSFART MED ÉN OVERNATNING: Internettets betydning som informationskanal og platform for billetbestilling vokser fortsat Markedet for korte ferier er stigende drevet af flere muligheder og øget velstand Ro/pax-koncepter og mere rendyrkede cruise-koncepter vinder frem 3 VIGTIGE TRENDS INDEN FOR RO/RO-FRAGTSKIBSFART: Tonnagen bliver større og hurtigere for at understøtte markedets behov for kapacitet og frekvens Fortsat vækst i fragtmarkedet Initiativer fra EU og vejskatter understøtter vækst inden for short sea shipping Det forventes endvidere, at udflytningen af løntunge industriers produktionsanlæg til Øst- og Centraleuropa vil fortsætte, hvilket også vil påvirke de fremtidige trafikstrømme positivt. Statsstøtte: EUs Marco Polo-program kan yde støtte i opstartsfasen til kommercielt levedygtige shipping-projekter. Short sea shipping blev desuden i 2004 en del af EU s infrastrukturprogram TEN (Trans Europæiske Netværk), som råder over meget betydelige midler. Begge programmer har til formål at afhjælpe flaskehalse i EUs vejnet og flytte gods fra vej- til søtransport. Disse formål støtter DFDS, men der er en reel risiko for at forvride konkurrencen i markedet gennem disse støtteordninger. Markeds- og konkurrenceforhold Det nordeuropæiske marked for ro/ro-baseret passager- og fragtskibsfart er karakteriseret ved en regional markedsstruktur. Således er de fleste rederiers aktiviteter koncentreret om én region. En håndfuld større rederier, heriblandt DFDS, opererer inden for flere regioner i Nordeuropa. Væksten i passagermarkedet er generelt beskeden i de fleste regioner som følge af øget konkurrence fra luftfarten og ændringer i afgiftssatserne i land for visse varegrupper. For at imødegå denne udvikling fokuseres i stigende grad på to forskellige koncepter: På den ene side mere rendyrkede cruise-koncepter gennem opgradering af oplevelserne om bord på eksisterende tonnage eller gennem introduktion af ny tonnage, og på den anden side ro/pax-koncepter, der i større udstrækning kombinerer transport af passagerer og fragt. Væksten i fragtmarkedet er tæt knyttet til væksten i aktivitetsniveauet i de nordeuropæiske økonomier, hvor udviklingen i de seneste år har været positiv. Denne udvikling forventes at fortsætte i de kommende år. Øst-vestgående trafikstrømme relateret til Rusland har øget væksten i dele af Østersø-området, mens væksten i Nordsø-området er noget lavere. Dette mønster forventes at fortsætte i de kommende år. NORDEUROPÆISKE RO/RO-BASEREDE PASSAGER- OG FRAGTREDERIER OMSÆTNING 2003 EUR mio Fjord Line Birka Eckerö Polferries Tallink Transfennica SeaFrance ICG Brittany Ferries Viking Line Scandlines Color Line Silja Line Norfolkline Finnlines DFDS Stena Line PO Ferries Note: Der er kun medtaget rederier, hvor ro/ro-baseret omsætning er oplyst. DFDS OMVERDEN 13

12 DFDS Seaways beretning VÆSENTLIGE BEGIVENHEDER I 2004/05 Nytænkning af strategien i forhold til ændringer i markedsforhold Mennesker og kultur: Søren Jespersen ny passagerdirektør pr. 1. juni 2004 Rutecheforganisation videreudviklet Road shows i hele organisationen om ny strategi Kommunikation & salg: Kundesegmentanalyser gennemført på alle markeder Ny markedsføringsplatform udviklet og implementeret primo 2005 Internet-bookinger stigende ny hjemmeside lanceret maj 2004 Aktivitetsændringer: Opgradering af ombordkoncepter på Oslo-rutens to skibe, januar 2005 Tilpasning af sejlplanen på Gøteborg-ruten, november Opgradering af ombordkoncepter, januar 2005 Handlingsplan udarbejdet for Cuxhaven-ruten Sammenlægning af det danske og svenske salgsagentur under én ledelse 14 DFDS SEAWAYS BERETNING

13 Markedsforhold DFDS Seaways primære geografiske markedsområder er Nordsøen og Skagerrak. De vigtigste kundegrupper er Mini Cruise-passagerer, ferierejsende med egen bil, grupperejser samt transport- og konferencepassagerer. Rejsemarkedet var gennemgående stabilt i 2004 i fraværet af større udefrakommende begivenheder, der har præget markedet i de seneste år. Markedsudviklingen blev understøttet af pæn økonomisk vækst i Nordeuropa med undtagelse af Tyskland, hvor markedet fortsat er stagnerende. Tendensen til senere booking af rejser fortsatte i 2004, og blandt andet for at imødegå denne udvikling introducerede DFDS Seaways i begyndelsen af 2004 en ny prisstrategi på alle ruter med Storbritannien som destination. Prisstrategien baserer sig på en efterspørgselsstyret dynamisk prismodel for hver enkelt afgang, som tillige kan skelne mellem afgange, som erfaringsmæssigt er enten svage eller hurtigt udsolgte. Lavpris-flyrejser har ændret prisstrukturen i rejsemarkedet, men samtidig øget rejsehyppigheden, og internettet er blevet den vigtigste informationskanal over for forbrugermarkedet. Antallet af billetbestillinger via internettet er således i kraftig vækst, også for DFDS Seaways. Den øgede opmærksomhed omkring de forskellige muligheder for at tage kortere afbræk i en stresset hverdag og den generelt stigende interesse for cruise-ferier og oplevelser understøtter DFDS Seaways MiniCruise-koncepter. Væksten i markedet for passagerskibsfart med én overnatning i Nordeuropa forventes i de kommende år at blive moderat, men det forudses samtidig, at ombordoplevelsen generelt vil blive opgraderet, i særdeleshed på cruise-ferryskibe, hvilket vil skabe højere værdi for passagererne og motivere en højere indtjening pr. passager. Strategien fokuseres I andet halvår af 2004 udarbejdede DFDS Seaways en ny strategi på baggrund af de væsentlige ændringer, der er sket i markedsbetingelserne i de seneste år. Hovedformålet med den nye strategi er at øge lønsomheden på baggrund af en dybtgående forståelse af dagens og fremtidens kundebehov samt en øget differentiering af DFDS Seaways produkt. Det indebærer blandt andet: større vægt på oplevelserne om bord på skibene, mindre vægt på destination og pris målrettet og detaljeret segmentering af nuværende og potentielle kunder udvikling af ombord-koncepter målrettet mod udvalgte segmenter ny markedsføringsplatform, som skal dels forstærke kommunikationen omkring kvaliteten af oplevelserne og servicen ombord, dels appellere til udvalgte segmenter målretning af salgsarbejdet over for specifikke segmenter i markedet aktiv involvering af medarbejderne i virksomhedens udvikling en stærkere mål- og resultatstyring i alle dele af organisationen med mere vægt på lønsomhed og mindre vægt på volumen Kundesegmentanalyser blev gennemført på alle markeder i andet halvår af Formålet med analyserne var at opnå større viden, om såvel hvem der rejser med DFDS Seaways, som hvem der ikke rejser med DFDS Seaways, og hvorfor. De forskellige segmenters forventninger til oplevelser om bord på skibene blev også kortlagt og prioriteret efter deres betydning for købsbeslutningen DKK mio. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Hele året 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Hele året Nettoomsætning Driftsresultat (EBITA) Driftsmarginal, % -32,0 9,0 23,4-9,0 2,7-31,5 13,2 28,5-6,7 6,2 Gennemsnitlig investeret kapital Afkast af investeret kapital (ROIC) p.a., % -23,3 9,4 36,3-9,4 2,9-26,5 16,7 45,5-6,7 7,2 Passagerer, DFDS SEAWAYS BERETNING 15

14 På baggrund af segmentanalyserne blev den nye markedsføringsplatform og de nye ombord-koncepter udviklet. Den nye markedsføringsplatform fokuserer på kommunikation af ombordoplevelsen, herunder den høje kvalitet af udbudet af aktiviteter, og skal i højere grad appellere til både eksisterende og nye kunder, der efterspørger høj kvalitet og god service. For at indfri kundernes forventninger og understøtte den nye markedsføringsplatform investeredes i begyndelsen af 2005 mere end DKK 100 mio. i opgradering af ombordkoncepterne på ruterne København/Helsingborg-Oslo og Gøteborg-Kristiansand-Newcastle. Den nye markedsføringsplatform blev introduceret på alle markeder primo 2005 med særlig fokus på det danske, svenske og norske marked. På baggrund af erfaringerne fra implementeringen af nye ombord-koncepter på Oslo- og Gøteborg-ruten vil tonnagen på de øvrige ruter blive revurderet. Ruter og aktiviteter Resultatet for København/Helsingborg-Oslo-ruten blev forbedret i 2004 på baggrund af en stabilisering af markedsforholdene og et lavere omkostningsniveau. Rutens vigtigste marked er Norge, hvor aktivitetsniveauet var højt, især i årets tre første kvartaler. Den nye passagerterminal i København, DFDS Terminalen, blev taget i brug i september 2004 og har i alle kommercielle henseender indfriet forventningerne. Der blev i 4. kvartal 2004 indgået en længerevarende aftale med Polferries om anløb af terminalen med virkning fra medio januar Herudover servicerer terminalen også DFDS Tor Lines rute BalticBridge. Resultatet for Amsterdam-Newcastle-ruten blev forbedret væsentligt i Rutens vigtigste marked er England, hvor der igennem hele året var solid efterspørgsel understøttet af fortsat fremgang for fragtmængderne. Også udviklingen på det hollandske marked var tilfredsstillende, især i 3. kvartal. Såvel aktivitets- som indtjeningsniveauet var på niveau med 2003 for Gøteborg-Kristiansand-Newcastle-ruten. Foruden en opgradering af rutens ombordkoncepter primo 2005 blev sejlplanen ændret i november 2004, hvilket blandt andet vil give mulighed for at videreudvikle rutens MiniCruise-koncept mellem Gøteborg og Kristiansand. Disse ændringer forventes at føre til en forbedring af resultatniveauet i Resultatudviklingen på Cuxhaven-Harwich-ruten var ikke tilfredsstillende i 2004 som følge af et fortsat svagt tysk rejsemarked. Antallet af transportpassagerer var således en del lavere end forventet, ligesom fragtmængderne skuffede. I 4. kvartal 2004 blev der udarbejdet en handlingsplan for at forbedre rutens indtjening fra Resultatudviklingen for passagerdelen af ro/pax-ruten Esbjerg-Harwich var tilfredsstillende på grundlag af god overensstemmelse mellem rutekonceptet og efterspørgslen fra både det danske og engelske marked. Udviklingen for DFDS Canal Tours var tilfredstillende i 2004, idet det gode vejr i hovedparten af 3. kvartal kompenserede for et ringe 2. kvartal, hvor vejret var dårligt. Derudover blev sæsonen forlænget ved brug af lukkede både, hvilket bidrog positivt til udviklingen. Internetbooking i kraftig vækst Væksten i antallet af bookinger via internettet fortsatte i Internetbookinger udgjorde i gennemsnit ca. 15% af det totale antal bookinger i forhold til ca. 10% i Det er DFDS Seaways målsætning, at andelen af bookinger via internettet skal udgøre omkring 50% af det samlede antal bookinger i Flere markeder er godt på vej til at nå målsætningen, eksempelvis det hollandske marked, hvor andelen af internetbookinger nåede op på 30% i Resultatudvikling Omsætningen for de fortsættende aktiviteter i DFDS Seaways var i % lavere end i Inklusive ikke-fortsættende aktiviteter reduceredes omsætningen med 8% til DKK mio. i forhold til 2003 på grund af lukningen af Polens-ruten i november DFDS SEAWAYS BERETNING

15 PASSAGERFORDELING PR. RUTE Amsterdam-Newcastle 28% Antallet af passagerer for de fortsættende aktiviteter var i 2004, hvilket var 2% færre end i Nedgangen i antal passagerer afspejler en reduktion af kapaciteten på de fortsættende ruter, særligt på Amsterdam-Newcastle-ruten. Salget af PRINCE OF SCANDINAVIA i 2003 medførte rokering af tonnage herunder en udvidet dokning, der reducerede såvel passagerkapaciteten som antallet af afgange på denne rute. Driftsresultatet (EBITA) for 2004 blev DKK 120 mio., en stigning på DKK 64 mio. sammenlignet med Resultatfremgangen afspejler den omstrukturering af aktiviteterne, der er gennemført i de sidste tre år. Som følge af omstruktureringer er driftsresultaterne (EBITA) for 2003 og 2004 ikke umiddelbart sammenlignelige. Driftsresultatet (EBI- TA) for 2003 indeholdt således en negativ resultatpåvirkning fra særlige poster på DKK 50 mio., mens driftsresultatet for 2004 indeholder særlige poster med en samlet negativ resultatpåvirkning på DKK 5 mio. Eksklusive særlige poster er driftsresultatet (EBITA) for 2004 forbedret med DKK 19 mio. eller 18% i forhold til Resultatfremgangen skyldes resultatforbedringer på flere ruter og generel tilbageholdenhed på omkostningssiden. I forlængelse af den nye strategi er der i 2004 gennemført flere fremadrettede kommercielle tiltag, der forventes at ville påvirke resultatudviklingen positivt i Forrentningen af den investerede kapital (ROIC) blev forbedret i 2004 til 7,2% fra 2,9% i VISION Det er DFDS Seaways vision at være en førende udbyder af passagerskibsfart med én overnatning i Nordeuropa. MISSION Esbjerg-Harwich 6% Gøteborg-Kristiansand-Newcastle 14% Cuxhaven-Harwich 7% København/Helsingborg-Oslo 45% Vi er her for at give vores gæster en fantastisk oplevelse i maritime omgivelser. PRODUKTKONCEPTER & KUNDEMÅLGRUPPER Transport Transportprodukter giver mulighed for at medbringe egen bil på rejser, hvis formål typisk er besøg hos familie og venner, forretningsrejser og individuelle feriearrangementer. Ferie Ferieprodukter består af pakkerejser arrangeret af DFDS Seaways, og er målrettet mod familier og par, der rejser i egen bil. Mini Cruise Mini Cruise produkterne er kendetegnet ved, at de rejsende sejler ud og hjem med samme skib. Rejsen inkluderer således typisk to overnatninger om bord, hvor attraktionen er sejloplevelsen, skibenes mange faciliteter og landarrangementer på en attraktiv destination. Kundemålgruppen er bredt sammensat af par og vennegrupper i alle aldre samt børnefamilier i ferieperioderne. Produktet giver også mulighed for at afholde festarrangementer for større grupper ombord. Konferencer Konferenceproduktet omfatter møde- og konferencefaciliteter ombord. Mødeaktiviteterne kan foregå både under sejlads og under havneophold. Kundemålgrupperne er virksomheder, organisationer og kursusarrangører. DFDS SEAWAYS BERETNING 17

16 Vi nåede langt i Men vi skal videre David Steensen, Overtjener CROWN OF SCANDINAVIA 18 DFDS SEAWAYS TEMA

17 Service, service, service På København/Helsingborg-Oslo-ruten - DFDS Seaways mest frekventerede rute er der primo februar 2005 afsluttet et gennemgribende ombygningsprojekt på PEARL OF SCAN- DINAVIA og CROWN OF SCANDINAVIA. Også PRINCESS OF SCANDINAVIA på Gøteborg-Kristiansand-Newcastle-ruten er blevet moderniseret. Samtidig er der investeret ekstraordinært i uddannelse af skibenes besætninger. Alt i alt en investering på mere end DKK 100 mio. Nøgleordene har været Oplevelser og Service med vægt på at skabe en markant maritim atmosfære. På baggrund af den moderne forbrugers høje kvalitetskrav og tidens trend i retning af et oplevelsessamfund betragter vi vores investering som en fremtidssikring af DFDS Seaways forretningsområde for mini-cruises og mini-ferier, siger koncerndirektør Søren Jespersen. Og tilføjer: Det gælder både vores investering i skibene og medarbejderne ombord. Vi lever af tilfredse kunder, og derfor skal både hardware og software være tip-top. Medarbejderne gør forskellen Er de ydre rammer helt i top, lader kundebetjeningen intet efter. DFDS Seaways har altid været velkendt for sin gode kundeservice og er otte år i træk blevet kåret til Danmarks bedste passagerrederi. Men vi hviler ikke på laurbærrene i DFDS Seaways. Tæt på 700 medarbejdere, lige fra terminalarbejder til kaptajn, har siden starten af januar 2005 deltaget i intensive kurser med temaet kunden i centrum. Uddannelsen, som har krævet et højt deltagerengagement, har taget udgangspunkt i deltagernes egne ideer til forbedringer, og målet har været at skabe topmotiverede medarbejdere, som er villige til at yde det lille ekstra, som får kunderne til at føle sig betydningsfulde og får dem til at vende tilbage. Medarbejderne tager større medansvar og får til gengæld bekræftet, at de gør en forskel. Kurserne i kundepsykologi, kommunikation og meget andet er en god del af deres ballast. Conference manager på CROWN OF SCANDINAVIA, Poul-Christian Jensen, synes, han har fået meget ud at kurset. Vi har blandt andet lært, at det er gæsterne, der gør os en tjeneste ved at give os lov til at betjene dem ikke omvendt. Når man angriber opgaverne fra den vinkel, giver det en meget større arbejdsglæde. Det, at alle skibets besætnings-medlemmer har gennemgået samme træning, giver dem større følelse af fællesskab og medansvar, således at alle bakker hinanden op på tværs af afdelinger og faggrænser. Vi har simpelthen lært også at servicere hinanden. Det giver et mere gnidningsløst samarbejde og resulterer i en mere ensartet service over for kunderne, siger Karsten Sittrup Jeppesen, kaptajn på PEARL OF SCANDINAVIA DFDS SEAWAYS TEMA 19

18 DFDS Tor Lines beretning VÆSENTLIGE BEGIVENHEDER I 2004/05 Aktivitetsændringer: kapacitetsforøgelse på AngloBridge ved indsættelse af tre ro/ro-nybygninger (heraf én primo 2005) kapacitetsforøgelse på EuroBridge ved indsættelse af to ro/ro-nybygninger kapacitetsforøgelse på LISCOs rutenetværk ved indsættelse af LISCO PATRIA og rokering af tonnage ny rute åbnet mellem Lübeck, Tyskland og Ventspils, Letland Virksomhedskøb: første fulde driftsår for det norske operatørselskab Lys-Line AS, hvoraf 66% blev købt medio 2003 Industrielle logistikkontrakter: ny transportaftale indgået med AssiDomän Cartonboard ny treårig transportaftale med Saab Automobile ny treårig transportaftale med Hydro Aluminium opstart af transportaftale med BMW opstart af transportaftale med StoraEnso Tonnage: tre ro/ro-nybygninger leveret i 2004 fra Flensborg Værft samt én primo 2005 ro/pax-skib LISCO PATRIA købt i maj 2004 to mindre ro/ro-skibe solgt primo 2004 fire sideports- og containerskibe solgt og tilbagechartret primo DFDS TOR LINES BERETNING

19 Markedsforhold DFDS Tor Lines primære geografiske markedsområde er landene omkring Nordsøen og den sydlige del af Østersøen. Hertil kommer aktiviteter i Irland, Spanien, Portugal og Middelhavet. Den underliggende vækst i Østersø-området var også i 2004 ganske høj, drevet af fortsat vækst i Rusland samt Øst- og Centraleuropa. I den sydlige del af Nordsøen var markedet også præget af forholdsvis høj vækst på baggrund af stigende mængder fra Øst- og Centraleuropa, mens der var begrænset vækst i den nordlige del af Nordsøen. De to vigtigste kundegrupper for DFDS Tor Line er internationale speditionsselskaber og producenter af tunge industrivarer med særlige logistikbehov, der omfatter søtransport. Omkring 70% af de transporterede mængder består af trailere, og DFDS Tor Line har indgået en række længerevarende samarbejdsaftaler med speditionsselskaber. Enkelte større selskaber har trafikker på en stor del af DFDS Tor Lines rutenetværk. Markedsvæksten fra trailersystemet er afhængig af den generelle konjunkturudvikling, idet en høj andel af forbrugsvarer transporteres i dette system. Inden for industriområdet er de vigtigste kundemålgrupper papir-, stål- og bilproducenter. Til disse kunder udvikles målrettede logistiksystemer, der som regel kræver investering i specialiseret transportudstyr, IT-løsninger, dedikerede pakhuse samt i nogle tilfælde ruteændringer og kapacitetsforøgelser. Længerevarende kontrakter er således en forudsætning for indgåelse af sådanne industrielle samarbejdsaftaler, hvor DFDS Tor Line fungerer som en del af kundens logistikkæde. DFDS Tor Line udvidede i 2004 markedsandelen inden for industrisegmentet, hvor der fortsat er mange muligheder for at indgå som samarbejdspartner med industrien. Efterspørgslen efter ro/ro-tonnage var stigende igennem 2004, men dette påvirkede ikke DFDS Tor Line i nævneværdig grad, idet tilgangen af fire ro/ro-nybygninger sikrede tilstrækkelig kapacitet i rutenetværket. DFDS Tor Line Resultatudviklingen i 2004 for broerne på Nordsøen og Østersøen var omtrent på niveau med Året var præget af indfasningen af tre ro/ro-nybygninger på AngloBridge, opstart af nye aktiviteter og en skærpelse af konkurrencesituationen på Nordsøen. DFDS Tor Line Antal afgange pr. uge i begge retninger AngloBridge Gøteborg-Immingham/Harwich 20 EuroBridge Gøteborg-Brevik-Gent 14 BritanniaBridge Esbjerg-Immingham/Harwich ElbeBridge Cuxhaven-Immingham/Harwich ShortBridge Rotterdam-Immingham 12 BelgoBridge* Zeebrugge-Immingham 12 PolBridge Gdansk-Klaipeda 2 BalticBridge Fredericia-København-Klaipeda 8 HansaBridge Riga/Ventspils-Lübeck 6 NorBridge Brevik-Kristiansand-Immingham 4 * BelgoBridge åbnede 4. januar 2005 Indsættelsen af tre ro/ro-nybygninger på AngloBridge har øget kapaciteten og servicefarten, hvilket har forbedret sejlplanen og serviceniveauet over for kunderne. Ruten er nu kapacitetsmæssigt rustet til at håndtere tons papir DKK mio. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Hele året 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Hele året Nettoomsætning Driftsresultat (EBITA) Driftsmarginal, % 9,7 11,6 10,3 4,8 8,9 7,7 11,1 8,5 5,9 8,3 Gennemsnitlig investeret kapital Afkast af investeret kapital (ROIC) p.a., % 7,4 8,1 9,6 4,5 7,2 6,7 8,5 6,6 4,4 6,4 Lanemeter, DFDS TOR LINES BERETNING 21

20 årligt fra StoraEnso-aftalen, med opstart medio I forbindelse med aftalen etableres anløb i Tilbury i stedet for Harwich. Kapaciteten på EuroBridge er ligeledes øget ved indsættelse af to ro/ro-nybygninger for at håndtere stigende mængder. I 2004 har både øgede mængder fra bilproducenter og omlægninger relateret til den tyske vejskat bidraget til væksten. Rokering af større tonnage fra AngloBridge har øget fart og kapacitet på BritanniaBridge, hvor der særligt i andet halvår var stigende mængder, hvilket i et vist omfang tilskrives omlægninger på grund af den tyske vejskat. I begyndelsen af året indledtes logistikaftalen med BMW, hvilket har medført en betydelig forøgelse af mængderne på ElbeBridge, hvor også mængder fra Central- og Sydeuropa er stigende. I Østersø-området var væksten høj også i 2004 som følge af dels lageropbygning forud for EU-udvidelsen den 1. maj 2004, dels fortsat underliggende høj vækst i den russiske økonomi samt flere centraleuropæiske lande. Konkurrencen fra landtransport via Polen tiltog, efter liberaliseringen af transitreglerne i kølvandet på EU-udvidelsen, for BalticBridge og HansaBridge, der begge sejler langs kysten mellem Baltikum og Kontinentet. LISCO Resultatudviklingen for det litauiske rederi LISCO var tilfredsstillende i Aktivitetsniveauet var højt i 1. halvår som følge af lageropbygning forud for EU-udvidelsen jævnfør ovenfor. I andet halvår var aktivitetsniveauet noget lavere, men dog fortsat højere end i Konkurrencen fra landtransport via LISCO Baltic Service Antal afgange pr. uge i begge retninger Klaipeda-Kiel 12 Klaipeda-Karlshamn 12 Klaipeda-Sassnitz 6 Polen tiltog for de to ruter, der sejler langs kysten mellem Baltikum og Kontinentet. Kapaciteten i LISCOs rutenetværk blev øget i 2004 gennem købet af ro/pax-skibet LISCO PATRIA og rokering af tonnage i øvrigt. To mindre ro/ro-skibe blev solgt i begyndelsen af året. Foruden tre ro/pax-ruter opererede LISCO otte multipurpose-skibe på trampmarkedet. Lys-Line Kontinentet/Storbritannien: Oslofjorden-Skogn- Antal rundrejser pr. uge Immingham-Tilbury-Rotterdam-Gent-Hamborg 4 Irland: Oslo-Lysekil/(Dundee)-Belfast-Drogheda/Cork/Esbjerg 1 Spanien: Oslofjorden-Lysekil-Bilbao 1 Portugal: Vestnorge-Lissabon 1 Middelhavet: Trampfart Lys-Line Resultatudviklingen for Lys-Line var tilfredsstillende i Aktivitetsniveauet på Nordsøen var lidt lavere end forventet på grund af lidt lavere papirmængder, men dette blev kompenseret af fremgang inden for de øvrige områder herunder især trampaktiviteterne, der beskæftigede 14 skibe i fart mellem Nordeuropa og Spanien/Portugal/Middelhavet. Markedspositionen inden for Shipping Logistics blev styrket ved en forlængelse af StoraEnso-kontrakten på Irland og Spanien samt en udvidet langtidsaftale med Hydro Aluminium. Hertil kom en ny kontrakt med AssiDomän Cartonboard vedrørende transport af tons papir mellem Sverige og Storbritannien Containeraktiviteterne på Nordsøen blev primo januar 2005 udvidet ved indsættelse af nybygningen LYSBOX og sejlplanen justeret. Der er lejet og indsat 400 nye 45-fods containere, hvilket forventes at øge konkurrenceevnen. For at kunne håndtere øgede mængder fra Norske Skog-aftalen, indgået i 2003, blev tre skibe forlænget i 2004, hvilket forøgede hvert skibs kapacitet med 50%. Endvidere blev fire sideports- og containerskibe solgt og tilbagechartret i begyndelsen af året. Havneterminaler DFDS Tor Line driver egne havneterminaler i blandt andet Esbjerg, Immingham og Rotterdam. Hertil kommer driften af fragtaktiviteterne i DFDS Seaways havneterminal, DFDS Terminalen, i København, der åbnede i september DFDS og ABP (Associated British Ports) indgik i februar 2004 en aftale om etablering af en ny havneterminal na. 22 DFDS TOR LINES BERETNING