Natur- og Kulturformidling

Transkript

1 Studieordning 2012 for uddannelsen til professionsbachelor i Natur- og Kulturformidling Gældende for studerende, som begynder uddannelsen fra september 2012 samt for studerende som påbegyndte uddannelse 2011 og har gennemført uddannelsens to første semestre.

2 Indhold: 1. Grundlag Adgangskrav Uddannelsens formål Uddannelsens varighed og struktur Undervisnings- og arbejdsformer Uddannelsens mål for læringsudbytte, faglige kerneområder og de enkelte uddannelseselementer Naturformidling Kulturformidling Kommunikation og formidlingsformer Interkulturel kommunikation med udgangspunkt i Interkulturel kommunikation med udgangspunkt i engelsk Oplevelsesøkonomi og innovation Praktik Valgfag Bachelorprojektet Fælles eksamensbestemmelser Meritmuligheder Andre bestemmelser... 25

3 1. Grundlag Uddannelsens lovgrundlag Denne studieordning beskriver uddannelsen til professionsbachelor i natur- og kulturformidling i medfør af: Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, nr. 207 af 31/03/2008 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, BEK nr. 636 af 29/06/2009 (professionsbachelorbekendtgørelsen) Bekendtgørelse af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, LBK nr af 18/11/2008 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i natur- og kulturformidling, nr. 917 af 18/08/2011 (i studieordningen benævnt uddannelsesbekendtgørelsen ) Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, nr af 24/08/2010 (den til enhver tid gældende eksamensbekendtgørelse) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, nr. 262 af 20/03/2007 Ovenstående love og bekendtgørelser kan findes på Derudover indgår følgende bekendtgørelser i grundlaget for uddannelsen: Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (Undervisningsministeriets adgangsbekendtgørelse), BEK nr. 87 af 07/02/2011. Bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv., BEK nr. 684 af 27/06/2008. I det følgende er citater fra love og bekendtgørelser markeret med kursiv. Udbud af uddannelsen Uddannelsen udbydes af Professionshøjskolen University College Nordjylland (UCN) og er placeret på Skolevangen 45, 9800 Hjørring. Denne studieordning fastlægger, hvorledes uddannelsen udmøntes i UCN. 2. Adgangskrav Som professionsbacheloruddannelse er uddannelsen omfattet af adgangsbekendtgørelsen for videregående uddannelser. Det hedder heri: Adgang via gymnasial eksamen Anden indgang:

4 Ansøgere, der efter en realkompetencevurdering har kvalifikationer, der kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav Adgangskravet er således som udgangspunkt en gymnasial uddannelse og alternativt kvalifikationer, som ud fra en realkompetencevurdering kan sidestilles hermed. I denne individuelle realkompetencevurdering kan følgende indgå: Relevant erhvervsuddannelse og/eller erhvervserfaring samt 3 HF-fag: Dansk (Aniveau), engelsk og tysk (begge C-niveau) - eller Anden kombination af relevante uddannelser og erfaringer. Kombinationer af disse og andre relevante kvalifikationer indgår i en helhedsvurdering af ansøgernes realkompetencer, hvori også indgår en vurdering af ansøgerens muligheder for at gennemføre uddannelsen. Institutionen træffer afgørelse herom. 3. Uddannelsens formål Formål Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i Natur- og Kulturformidling (nr. 917) fastsætter følgende mål for uddannelsen: 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i natur- og kulturformidling er at kvalificere den uddannede til at varetage formidlingsopgaver i oplevelseserhverv inden for natur- og kulturformidling, tilrettelægge og markedsføre formidlingsprogrammer og - koncepter samt til at planlægge, udvikle og implementere nye tiltag inden for oplevelsesøkonomi. Uddannelsen har et lokalt, nationalt og internationalt sigte og retter sig mod offentlige og private virksomheder og andre organisationer, der beskæftiger sig med oplevelsesformidling, herunder turisme. Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1. Uddannelsen som professionsbacheloruddannelse I Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser hedder det generelt om professionsbacheloruddannelser: 3. Professionsbacheloruddannelser skal give de uddannede viden om og forståelse af fagområdernes praksis, anvendt teori og metode på et niveau, der kvalificerer til selvstændigt at kunne analysere og vurdere problemstillinger. Uddannelserne skal endvidere skabe grundlag for selvstændig refleksion over fagområdernes sammenhæng med udviklingsbaseret viden og erhvervsfunktioner. Stk. 2. Uddannelserne skal kvalificere de uddannede til at varetage praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner. Uddannelserne skal endvidere kvalificere til relevant videre uddannelse, udvikle til selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse samt udvikle interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

5 4. Uddannelsens varighed og struktur Varighed Uddannelsen er ifølge uddannelsesbekendtgørelsen normeret til 3 studenterårsværk svarende til 180 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). En uges fuldtidsstudium svarer normalt til 1½ ECTS-point. Tilsvarende er omfanget af uddannelsens fagområder beskrevet som brøkdele af årsværk på følgende måde: Formidling: Naturformidling Kulturformidling Kommunikation og formidlingsformer Dette fagområde kan i den konkrete tilrettelæggelse opdeles i flere moduler Interkulturel kommunikation Engelsk Tysk Oplevelsesøkonomi og innovation Dette fagområde kan i den konkrete tilrettelæggelse opdeles i flere moduler Praktik Valgfag Bachelorprojekt 1 årsværk (60 ECTS-point) 0,3 årsværk (18 ECTS-point) 0,3 årsværk (18 ECTS-point) 0,4 årsværk (24 ECTS-point) 0,5 årsværk (30 ECTS-point) 0,25 årsværk (15 ECTS-point) 0,25 årsværk (15 ECTS-point) 0,5 årsværk (30 ECTS-point) 0,5 årsværk (30 ECTS-point) 0,165 årsværk (10 ECTS-point) 0,335 årsværk (20 ECTS-point) Antallet af kurser/workshops og vejledning i de enkelte fagområder og temaer og omfanget af lærernes øvrige medvirken i de studerendes uddannelse er ikke foreskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen, men afhænger af den lokale tilrettelæggelse. Lærernes tjenstlige forpligtelser er som rammebestemmelse fastlagt af Undervisningsministeriet og udmøntes derefter i en lokal aftale mellem lærernes tillidsrepræsentant og ledelsen. På dette grundlag vil statens driftsbevilling fra år til år være bestemmende for, hvor mange lektioner og hvor megen anden lærervirksomhed der kan indgå i de studerendes arbejde med uddannelsens forskellige dele. Et semesters typiske struktur (1., 2., 3. og 5. semester) Semesterstart med intro (uge 1) Kurser (dvs. forelæsninger/oplæg efterfulgt af opgaver/diskussion) 4-6 uger med start i semestrets uge 2, fortrinsvis 2 dage om ugen Workshops (enten teoretisk eller praktisk funderede med stor studenteraktivitet, f.eks. virksomhedsbesøg, afprøvning af metode, gæstelæreroplæg etc.) 8-10 uger med start i semestrets uge 2, fortrinsvis 1 dag om ugen

6 Projektarbejde og vejledning (formuleret og udarbejdet som problembaseret projekt arbejde efter en modificeret PBL-model) ca uger med start i semestrets ca. 5. studieuge. Vejledning fastlægges i samarbejde mellem studerende og underviser men som udgangspunkt en gang om ugen på en fast ugedag. 1. studieår Her introduceres og arbejdes med samtlige uddannelsens fagområder, temaer og metoder (hægtet op på problembaseret læring) i form af kurser (forelæsninger/oplæg efterfulgt af opgaver/diskussion), workshops (enten teoretisk eller praktisk funderede med stor studenteraktivitet) samt vejledning og projektskrivning (formuleret og udarbejdet som problembaseret projekt arbejde efter en modificeret PBL-model). Første semesters projekt - 1. studieår Dette problembaserede projektarbejde og de tilhørende kurser, workshops og vejledning, som har et omfang på 30 ECTS-point, introduceres i starten af semestret, via kurser og workshops samt vejledning gøres de studerende i stand til selv at udarbejde et semesterprojekt. Vægtningen på de enkelte elementer vil blive tilrettelagt lokalt. Semestrets arbejde sker inden for en på forhånd fastlagt temaramme. Denne fastsættes fra år til år og meddeles de studerende. I projektet indgår primært elementer fra områderne kommunikation og formidlingsformer, kulturformidling og naturformidling samt oplevelsesøkonomi og innovation. Med udgangspunkt i et selvvalgt problembaseret emne, som inddrager centrale indholdselementer i de 4 fagområder, formulerer de studerende en problemformulering, som skal godkendes af en underviser/vejleder, som udmeldes til de studerende. Projektarbejdet foregår i grupper af minimum 3 studerende og maximum 5 studerende. Der kan ved særlige lejligheder og med særlige begrundelser søges om dispensation for denne gruppestørrelse. Denne dispensation skal godkendes af studieledelsen. Målet med projektarbejdet er ud fra et valgt fokus at opnå indsigt i, hvorledes elementer fra fagområderne kan spille sammen i praksis i relevante offentlige og/eller private virksomheder eller organisationer. Projektet inddrager teoretiske elementer såvel som en case baseret på et virkeligt samarbejde med en offentlig/privat virksomhed, forening eller lign. Projektarbejdet indebærer indsamling af empiri, bl.a. i form af feltarbejde, i praksisfeltet såvel som metodiske og teoretiske overvejelser/inddragelse samt analyse og diskussion og endelig perspektivering. Hvert projekt tilknyttes en underviser som projektvejleder. Vejlederens primære opgave er at vejlede omkring emnevalg, struktur, metode og anvendelse af teori. Antal vejledningstimer til rådighed pr. gruppe afhænger af gruppens størrelse. Et antal timer udmeldes pr. gruppe. Der er ikke nødvendigvis tale om vejledning fra en faglærer inden for det valgte emne. Projektets varighed er ca uger, inkl. fremlæggelse med intern prøve. Der udarbejdes en projektrapport med et omfang på v/3 studerende normalsider, v/4 studerende normalsider, v/5 studerende normalsider. I rapporten skal det klart fremgå hvem der har skrevet hvad. Hver studerende skal bidrage med min. 4½ side for at grundlaget for evaluering er opnået. Rapporten danner udgangspunkt for en fælles gruppefremlæggelse af max. 30 minutters varighed. Umiddelbart herefter afvikles en mundtlig intern prøve af ca minutters varighed afhængig af gruppens størrelse ekskl. votering. Denne evaluering indledes med en kort perspektivering af projektet og efterfølges af en faglig samtale herom. Taletiden skal fordeles ligeligt mellem gruppens

7 medlemmer. Der gives en individuel vurdering af præstationen. Semesterarbejdet og projektet bedømmes med godkendt/ikke-godkendt. Fremlæggelserne indgår som undervisning for de øvrige studerende på holdet. Den studerendes/gruppens vejleder er evaluator. Anden semesters projekt 1. studieår Samme opbygning og procedure som ved første semester med undtagelse af prøve, som ved udgangen af 2. semester er ekstern. Fremlæggelse af projektet foregår pr. gruppe for eksaminator og censor. Fremlæggelsen er mundtlig og har max. en varighed af 30 min. pr. gruppe. Alle gruppemedlemmer har talepligt. Der kan være tale om variation af fremlæggelseslængden afhængig af gruppestørrelsen. Gruppens vejleder er eksaminator, og der foretages censur ved ekstern censor. Umiddelbart efter gruppefremlæggelsen afvikles en mundtlig eksamination af minutters varighed afhængig af gruppens størrelse ekskl. votering. Denne eksamination indledes med en kort perspektivering af projektet og efterfølges af en faglig samtale herom. Taletiden skal fordeles ligeligt mellem gruppens medlemmer. Der gives en individuel vurdering af præstationen. Semesterarbejdet og projektet bedømmes med en karakter på 7-skalaen. Eksamination følger de på tidspunktet gældende eksaminationsregler. Er det ikke tilladt at afholde gruppeeksaminer, da afholdes individuelle eksaminer baseret på gruppeprojektet og med udgangspunkt i den fælles gruppefremlæggelse som ovenfor beskrevet. Den individuelle eksamination vil have en varighed af 15 min. pr. person eksl. votering. Tredje semester andet studieår Samme opbygning og procedure som ved første og andet semester. I projektet på tredje semester indgår primært elementer fra områderne kommunikation og formidlingsformer, interkulturel kommunikation med hhv. udgangspunkt i engelsk og tysk samt oplevelsesøkonomi og innovation. Prøven ved udgangen af tredje semester er af samme karakter, som ved andet semester. 4. semester På fjerde semester afvikles et praktikforløb i en offentlig eller privat virksomhed eller organisation. Selve praktikperioden har en varighed på 20 uger og placeres som udgangspunkt i perioden mellem uge 3 og 24. Praktikken afsluttes derefter med en intern, mundtlig prøve med udgangspunkt i en projektrapport (praktikrapport). Ved den mundtlige prøve gives bedømmelsen Godkendt/Ikke godkendt. Nærmere om praktikken i afsnit 6.7. Femte. Semester tredje studieår Dette semesters undervisning følger opbygning og procedure som ved 3. semester. Semestrets indhold domineres dels af oplevelsesøkonomi og innovation og dels af kommunikation og formidlingsformer. Prøven ved udgangen af femte semester er af samme karakter, som ved tredje semester.

8 6. semester Dette semester domineres af et udviklingsarbejde i form af empiriindsamling/casearbejde for den enkelte studerende, som indgår i skrivningen af bachelorprojektet. Den studerende arbejder individuelt i dette semester. Vejledning af processen med bachelorprojektet løber i mindst 20 uger, inkl. den afsluttende prøve. Nærmere om casearbejde (også kaldet valgfag) og bachelorprojektet i afsnit 6.8. og 6.9. Årsplanlægning Undervisningsåret planlægges inden for rammen ca. 1. september til medio/ultimo juni med følgende undervisnings- og eksamensfrie uger: Sommerferie: 4 uger Efterårsferie: 1 uge Jul: ca. 2 uger Vinterferie: 1 uge Påske: 1 uge. I et fuldt studenterårsværk indgår 6 ugers ferie + helligdage som for arbejdsmarkedet i øvrigt. Den øvrige del af de undervisnings- og eksamensfrie uger forudsættes anvendt af de studerende til for- og efterbehandling af undervisningsårets arbejde samt til selvstændigt tilrettelagte studier. For hvert undervisningsår fastsættes en rammeplan, hvoraf det fremgår, hvornår de enkelte aktiviteter i studiet foregår. 5. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen I undervisningen indgår undervisnings- og arbejdsformer, der udvikler selvstændighed, samarbejds-, refleksions-, formidlings- og innovationsevne, centralt. Undervisningen foregår som henholdsvis kurser (oplæg/forelæsning efterfulgt af diskussion og/eller opgave), workshops (teoretisk eller praktisk baserede med stor aktiv deltagelse af studerende dette bliver ikke udbudt som en del af fjernundervisningen) problembaseret gruppe- og projektarbejde med tilhørende vejledning, øvrige ekskursioner/feltarbejde, gæstelærer, tværfaglige casestudier og selvstændigt arbejde. Anvendelsen af IT er integreret i alle fag og fagområder. Det forudsættes, at de studerende råder over en bærbar computer med internetadgang, relevant software og kapacitet til multimedieproduktion. I øvrigt henvises til beskrivelserne i de enkelte fagområder. Semestrenes temaer findes i et bilag. Disse kan ændres med passende varsel, dvs. før et semester starter. Denne ændring kan laves af studiets ledelse.

9 Deltagelsespligt Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den er tilrettelagt af UCN og beskrevet i studieordningen. Deltagelsespligten opfyldes som mødepligt, eller der kan aftales andre og forskellige muligheder for opfyldelse af deltagelsespligten alt efter semestrenes eller uddannelsesforløbenes indhold og tilrettelæggelse. Samarbejde om uddannelsen På de enkelte hold drøfter lærer og studerende i fællesskab, hvordan de studerendes arbejde med semestertemaet skal tilrettelægges. Underviseren/vejlederen fastsætter efter drøftelse med de studerende, hvordan deltagelsespligten skal opfyldes, og hvorledes undervisningen gennemføres samt fremlægger en samlet plan herfor (semesterplan). Gennemførelse af uddannelsen som fleksibel, IKTbaseret uddannelse Som supplement til det ordinære uddannelsesforløb tilbydes uddannelsen - bortset fra praktikken - som fleksibel uddannelse med netbaseret fjernundervisning. Realiseringen af fjernundervisningen vil, så vidt muligt, foregå som lydtransmission af kurserne, dvs. de teoretiske oplæg i kurserne. Endvidere vil der i den udstrækning det er muligt, være skriftligt materiale tilgængeligt for de studerende så som opgaver, links til litteratur etc. Workshops vil ikke blive transmitteret eller tilgængelige som fjernundervisning, da disse ofte vil foregå i form af eksempelvis virksomhedsbesøg, gæstelærer etc. Tema og sted for workshops vil være tilgængelig for fjernstuderende, som selv kan arrangere ekskursioner, virksomhedsbesøg og lign. i nærområdet med tilsvarende tema. Fjernstuderende indgår i problembaseret projektarbejde i grupper på lige fod med studerende, som deltager fysisk i undervisningen på UCN. Den fjernstuderende aftaler selv med sine medstuderende, hvordan arbejdet med projektet skal foregå. Vejledning af grupper kan foregå på UCN eller efter aftale mellem den enkelte gruppe og vejleder på et passende sted. Endelig er der mulighed for at aftale netbaseret vejledning med vejleder. Vejleder får ikke transporttid stillet til rådighed, og derfor vil vejledning som medfører øget transporttid for vejleder en reduktion i vejledningstiden pr. gruppe.

10 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte, faglige kerneområder og de enkelte uddannelseselementer Mål for læringsudbytte I uddannelsesbekendtgørelsen er fastsat følgende mål for læringsudbyttet, som omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i Natur- og Kulturformidling skal opnå i uddannelsen: Viden Den uddannede professionsbachelor i natur- og kulturformidling har viden om 1) praksis og den her anvendte teori og metode med henblik på kritisk og konstruktivt at kunne analysere og reflektere over anvendelse af teori og metode i oplevelseserhverv 2) oplevelsesøkonomi, herunder forståelse af kreative erhverv, oplevelseserhverv og oplevelsesdimensioner i øvrige erhverv i både offentligt og privat regi samt internationale forhold af betydning for oplevelsesøkonomi 3) oplevelsers struktur i relation til begreber som erfaring, bevidsthedsdannelse, læring og udvikling 4) samspillet mellem kultur og erhverv, offentlig og privat virksomhed samt organisering af netværk i oplevelseserhverv med henblik på videndeling og udvikling samt erhvervsmæssigt samarbejde 5) naturforståelse og natursyn, økologi, naturforvaltning og naturformidling og kan reflektere over samspil mellem menneske og natur 6) betydningen af naturoplevelser og aktiviteter i naturen i forhold til sundhedsfremme 7) forskellige kulturelle udtryksformer, 8) kulturforståelse, herunder forståelse for kulturarv, kulturhistorie, fremmede kulturer og moderne kulturelle udviklingstendenser 9) kommunikationsteori med vægt på strategisk og markedsorienteret kommunikation 10) formidlingsformer af betydning for oplevelsesformidling i forhold til både interpersonel kommunikation og massekommunikation 11) interkulturel kommunikation samt betydningen og anvendelsen af engelsk og tysk i professionsfeltet 12) om projektstyring og projektudvikling samt fundraising i forhold til innovationsprojekter 13) iværksætteri. Færdigheder Den uddannede professionsbachelor i Natur- og Kulturformidling kan: 1) udvælge og anvende kreative udviklingsværktøjer inden for innovation og ny teknologi med henblik på koncept- og produktudvikling i oplevelseserhverv 2) anvende relevante teorier og metoder med henblik på at udvikle, tilrettelægge og gennemføre natur- og kulturformidlingsprojekter og events i både offentlige og private professioner og erhverv 3) udarbejde, gennemføre og vurdere en kommunikationsplan til formidling af tiltag i oplevelseserhverv 4) udarbejde og vurdere en forretningsplan med henblik på samarbejdspartnere og finansiering 5) begrunde og vurdere oplevelsers kvalitet og bæredygtighed

11 6) kommunikere, formidle og præsentere oplevelsesøkonomiske projekter og produkter i forskellige kontekster og i forhold til både brugere og samarbejdspartnere - også på fremmedsprog. Kompetencer Den uddannede professionsbachelor i Natur- og Kulturformidling kan 1) omsætte sine kommunikative kompetencer i forhold til at håndtere og udvikle såvel professionsfaglig som brugerorienteret kommunikation og formidling 2) håndtere kommunikation og formidle til modtagere med forskellig kulturel og sproglig baggrund med udgangspunkt i interkulturel kompetence 3) omsætte sine analytiske og kritiske kompetencer med henblik på planlægning og udvikling af nye tiltag inden for oplevelsesformidling 4) håndtere komplekse, dannelses- og markedsorienterede problemstillinger inden for oplevelsesøkonomien i et udviklingsperspektiv 5) udvise personlig og faglig ansvarlighed i forhold til at agere ud fra krav om bæredygtighed og med udgangspunkt i en professionel etik 6) selvstændigt indgå i og udvikle fagligt, tværfagligt og professionelt samarbejde og herunder inddrage nye og andres faglige perspektiver i forhold til formidling af natur og kultur 7) omsætte innovationskompetence til konkrete innovationsprojekter og intra- og entreprenørskab inden for oplevelsesøkonomien 8) identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer inden for professionsområdet og i forhold til videreuddannelse. De følgende målbeskrivelser af uddannelsens enkelte uddannelseselementer (fag/fagområder) tager udgangspunkt i den viden og de færdigheder og kompetencer, som særligt er i fokus i det pågældende uddannelseselement. Faglige kerneområder I uddannelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2 er angivet uddannelsens faglige kerneområder. Disse danner udgangspunkt for og udfoldes i indholdsbeskrivelserne for de enkelte uddannelseselementer. Disse kerneområder er: 1) Naturforståelse, herunder især økologi, naturforvaltning og naturgeografi 2) Naturoplevelse, friluftsliv samt krop og sundhed 3) Kulturforståelse og -analyse, kulturhistorie og kulturmøder 4) Kulturoplevelse og kulturinstitutioner 5) Kommunikation, formidlingsformer og koncepter samt oplevelsesdesign 6) Interkulturel kommunikation, med udgangspunkt i engelsk og tysk sprog 7) Oplevelsesøkonomi i samfundsperspektiv, herunder sociologi, kultur- og turismepolitik og offentlig forvaltning samt iværksætteri med markedsforhold og økonomi 8) Projektledelse og projektstyring 9) Innovation og intra- og entreprenørskab. I beskrivelsen af de enkelte uddannelseselementer indgår endvidere afsnit om organisering, tilrettelæggelse som fleksibel (delvist IKT-baseret) undervisning samt afsluttende evaluering / eksamen. Sammenfattende kan uddannelsens slutkompetencer beskrives i følgende kategorier:

12 Faglige kompetencer, hvorved forstås kompetencer som baserer sig på det enkelte fagområdes kernefaglighed i forhold til uddannelsens sigte. Centralt er her viden og analytisk og kritisk kompetence. Formidlingskompetence både teoretisk og praktisk. Forandringskompetence, hvorved forstås udviklings- og innovationskompetence, herunder også forudsætninger for at implementere og evaluere. Centralt er her arbejdet med problembaseret læring og problembaseret projektarbejde. Disse slutkompetencer er udtryk for uddannelsens professionsrettethed og kan derfor ses som de overordnede professionskompetencer. De udgør således det grundlæggende og gennemgående sigte for progressionen i uddannelsen. De udfolder sig i alle fag og fagområder, således at det konkrete indhold relaterer sig - ofte i tematisk og eksemplarisk form - til disse kompetencer. De følgende beskrivelser af uddannelsens enkelte fagområder er kortfattede. Som supplement hertil udarbejdes semesterplaner, som nærmere udfolder indholdet i og tilrettelæggelsen af de enkelte uddannelseselementer. Dette gælder også prøvevejledninger, som udarbejdes forud for de enkelte prøver. De udfoldede fagbeskrivelser og prøvevejledninger revideres løbende og kan ses på Naturformidling Mål Følgende mål for læringsudbyttet er særligt i fokus i faget naturformidling: Viden - den studerende 1. kan reflektere over samspil mellem menneske og natur, i forhold til naturforståelse og natursyn, økologi, naturforvaltning og naturformidling 2. har indsigt i betydningen af naturoplevelser og aktiviteter i naturen i forhold til mental og fysisk sundhed. Færdigheder - den studerende 1. kan formidle fagligt indhold i forskellige kontekster og i forhold til både brugere og samarbejdspartnere 2. kan anvende relevante teorier og metoder med henblik på at udvikle, tilrettelægge og gennemføre natur- og kulturformidlingsprojekter og events i både offentlige og private professioner og erhverv 3. kan begrunde og vurdere oplevelsers kvalitet og bæredygtighed 4. kan søge information om konkrete geografiske områder og kan analysere potentialet for oplevelser i naturen og for at udvikle naturturisme 5. kan vurdere og være opmærksom på, hvordan vores natursyn og vores syn på sundhed og livsstil udvikles og forandres, for hermed at kunne kvalificere udviklingen af naturformidlingsaktiviteter. Kompetencer - den studerende 1. kan udvise personlig og faglig ansvarlighed i forhold til at agere ud fra krav om bæredygtighed og med udgangspunkt i en professionel etik 2. kan selvstændigt indgå i og udvikle fagligt, tværfagligt og professionelt samarbejde og herunder inddrage nye og andres faglige perspektiver 3. kan videreudvikle egen viden, færdigheder og kompetencer, også med mulighed for videreuddannelse på kandidat- og masterniveau.

13 Indhold 1. Menneskets natursyn set i forhold til alder, kultur og historisk perspektiv og indsigt i sammenhængen mellem natursyn, interesser og behov for naturoplevelser. 2. Samspillet mellem mennesker og natur på lokalt, nationalt og globalt plan 3. Udvalgte elementer af dansk natur med udgangspunkt i et antal temaer, aktiviteter og oplevelsesmuligheder, der er aktuelle for relevante målgrupper og for udviklingen af naturturisme 4. Eksisterende naturformidling på lokalt og nationalt plan 5. Forudsætningerne for naturformidling i et givet geografisk område - herunder kendskab til relevant lovgivning 6. Sundhedsfremmende aktiviteter i forbindelse med natur- og friluftsaktiviteter 7. Kildesøgning, generelt og specifikt - herunder analyse og udvælgelse af mulighederne i et givet geografisk område 8. Udvikling af formidlingskompetencer gennem anvendelse af egne potentialer i forhold til kommunikation 9. Organisation, ledelse og netværksdannelse i forhold til naturformidling. Emner i temaundervisningen med fokus på naturformidling vil primært ligge i uddannelsens 1. og 2. semester Kulturformidling Mål Følgende mål for læringsudbyttet er særligt i fokus i faget kulturformidling: Viden - den studerende 1. har viden om forskellige kulturelle udtryksformer, æstetik, kunst og design 2. har kulturforståelse, herunder forståelse af kulturarv, kulturhistorie, fremmede kulturer og moderne kulturelle udviklingstendenser. Færdigheder den studerende 1. kan formidle fagligt indhold inden for kulturforståelse og forskellige kulturelle udtryksformer i forskellige kontekster og i forhold til både brugere og samarbejdspartnere 2. kan anvende relevante teorier og metoder med henblik på at udvikle, tilrettelægge og gennemføre kulturformidlingsprojekter og events i både offentlige og private professioner og erhverv 3. kan begrunde og vurdere kulturelle oplevelsers kvalitet og bæredygtighed. Kompetencer den studerende 1. kan udvise personlig og faglig ansvarlighed i forhold til at agere ud fra krav om bæredygtighed og med udgangspunkt i en professionel etik 2. kan selvstændigt indgå i og udvikle fagligt, tværfagligt og professionelt samarbejde og kan herunder inddrage nye og andres faglige perspektiver 3. kan identificere egne læringsbehov og udvikle viden, færdigheder og kompetencer inden for professionsområdet. Indhold 1. Kulturbegrebet i et historisk perspektiv 2. Historie som videnskab og brugen af historie

14 3. Turismens historie fra slutningen af 1800-tallet frem til i dag 4. Lokalhistorie i et teoretisk perspektiv herunder forholdet mellem mikrohistorie, lokalhistorie, national historie og global historie 5. Lokalhistorie i praksis herunder den tværfaglige arbejdsmetode, kildesøgning og feltundersøgelser 6. Museumsformidling og formidling i felten 7. Forskellige former for billedudtryk - herunder billedanalyse og -formidling 8. Strømninger i dansk og international billedkunst og andre visuelle kulturformer (arkitektur, design, mode) 9. Musik, teater og forskellige former for scenekunst som æstetiske og kulturelle udtryksformer 10. Medier og mediekultur 11. Fortælling som en del af den kulturelle og dannelsesmæssige sammenhæng og som et personligt udtryksmiddel 12. Kunsthåndværk og design 13. Fritidsaktiviteter, herunder idræt, foreningsliv, netværksorganisationer m.m. 14. Nyskabende kulturelle formidlingsformer og events. Emner i temaundervisningen med fokus på naturformidling vil primært ligge i uddannelsens 1. og 2. semester Kommunikation og formidlingsformer Mål Følgende mål for læringsudbyttet er særligt i fokus i faget kommunikation og formidlingsformer: Viden den studerende 1. har viden om praksis og metode i forhold til kommunikation og formidling i oplevelseserhverv 2. har viden om kommunikationsteori med vægt på strategisk og markedsorienteret kommunikation 3. har viden om anvendt kommunikationsteori og kommunikationsplanlægning i forhold til både interpersonel kommunikation og massekommunikation 4. har viden om beskrivelse af målgruppen gennem brug af både kvantitative og kvalitative undersøgelser 5. har viden om forskellige æstetiske og mediale udtryksformer i forhold til kommunikation og formidling i oplevelseserhverv, herunder mediedesign, foto- og videokommunikation, kommunikation i sociale netværk, mobile applikationer, storytelling, journalistisk formidling, retorik. Færdigheder den studerende 1. kan analysere og vurdere kommunikationstiltag inden for natur- og kulturformidling ved at anvende relevant kommunikationsteori og bruge relevante formidlingsformer 2. kan udarbejde og vurdere en kommunikationsplan 3. kan udvælge og anvende kreative kommunikationsværktøjer 4. kan formidle og præsentere fagligt indhold i forskellige kontekster og i forhold til både brugere og samarbejdspartnere

15 5. kan anvende relevante teorier og metoder med henblik på at formidle og markedsføre natur- og kulturformidlingsprojekter og events i både offentlige og private professioner og erhverv. Kompetencer den studerende 1. kan omsætte sine kommunikative kompetencer i forhold til at håndtere og udvikle såvel professionsfaglig som brugerorienteret kommunikation og formidling 2. kan omsætte sine analytiske og kritiske kompetencer med henblik på design og formidling af nye tiltag inden for oplevelsesformidling 3. kan udvise selvrefleksion og personlig ansvarlighed med udgangspunkt i en kommunikationsfaglig etik. Indhold 1. Grundlæggende kommunikationsteori 2. Kommunikationsplanlægning 3. Interpersonel kommunikation vs. massekommunikation 4. Etik og ansvar i kommunikationserhverv og selvrefleksion med henblik på rollen som afsender 5. Æstetik som oplevelse, erfaring og erkendelse 6. Overblik over formidlingsprodukter med relevans for oplevelsesøkonomien 7. Digitale formidlingsformer i oplevelsesøkonomien 8. Storytelling, rejsejournalistik 9. Retorik og præsentationsteknik 10. Grafisk design og webdesign 11. Foto- og videoredigering 12. Social networking i oplevelsesøkonomien 13. Samarbejde med pressen og andre samarbejdspartnere. Det forudsættes, at de studerende råder over en internetopkoblet PC med en kontorpakke, som er fuldt kompatibel med Word normalt Microsofts Office-pakke - suppleret med relevante billedbehandlingsprogrammer. Emner i temaundervisningen med fokus på kommunikation og formidling vil være en gennemgående del i alle uddannelsens semestre men med særlig vægt på 5. semester Interkulturel kommunikation med udgangspunkt i tysk Mål Følgende mål for læringsudbyttet er særligt i fokus i faget: Viden - den studerende 1. har viden om kommunikationsstrategier og relevant formidling til tysksprogede målgrupper 2. har viden om tysksprogede målgruppeundersøgelser med relevans for dansk oplevelsesøkonomi 3. har viden om kulturmøder og forståelse for andre kulturer samt viden om kulturforskelle mellem tysk- og dansksprogede lande. 4. har eksemplarisk indsigt i det tyske sprogområdes kulturelle og samfundsmæssige forhold 5. har viden om tysksprogede turisters holdninger og forventninger mht. natur- og kulturoplevelser i Danmark

16 6. har viden om Danmark i de tysksprogede medier. Færdigheder - den studerende 1. kan udvikle, tilrettelægge og gennemføre natur- og kulturformidlingsprojekter som henvender sig til en tysksproget målgruppe 2. kan analysere og vurdere udvalgte tysksprogede målgruppeanalyser med relevans for oplevelseserhverv 3. kan analysere og vurdere forskellige professionsrelevante tekstgenrer 4. kan kommunikere mundtligt og skriftligt i forskellige arbejdssituationer med relevans for oplevelseserhverv 5. kan kritisk vurdere egne sprogfærdigheder som grundlag for videre sproglig udvikling. Kompetencer - den studerende 1. har kommunikativ kompetence på tysk/med relevans for tysksprogede i teori og praksis i forhold til professionen 2. kan omsætte sin viden om det tysksprogede kulturområde til interkulturel kompetence 3. kan håndtere kommunikation med modtagere med forskellig kulturel og sproglig baggrund med udgangspunkt i interkulturel kompetence 4. kan reflektere over interkulturel erfaring og kommunikation. Indhold Den dansksprogede uddannelses undervisning foregår primært på tysk mens den internationale (engelsksprogede) uddannelses undervisning foregår primært på engelsk. Der arbejdes med følgende emner: 1. Kommunikation på tysk i professionsrelevante situationer 2. Det tyske blik på Danmark, dansk natur og kultur i de tysksprogede medier 3. Målgruppeanalyse: tysksprogede turister i Danmark og deres forventninger og ønsker mht. oplevelser inden for natur- og kulturområdet 4. Relevant formidling til tysksprogede turister 5. Det tyske sprogområdes kultur- og samfundshistorie. Interkulturel kommunikation med udgangspunkt i tysk tilrettelagt som fleksibel undervisning Interkulturel kompetence kan læses som fjernundervisning, hvor studiedeltagelse består af regelmæssige skriftlige afleveringer, deltagelse i digitale møder samt evt. indkaldte seminarer Interkulturel kommunikation med udgangspunkt i engelsk Mål Følgende mål for læringsudbyttet er særligt i fokus i faget: Viden den studerende 1. har teoretisk viden om kommunikativ kompetence og engelsk som globalt kommunikationssprog 2. har teoretisk viden om kulturmøder og forståelse for andre kulturer samt viden om sproget som kulturbærer 3. har eksemplarisk viden om engelsksprogede målgruppeundersøgelser med relevans for dansk oplevelsesøkonomi

17 4. har eksemplarisk indsigt i det engelske sprogområdes kulturelle og samfundsmæssige forhold 5. har viden om Danmark set fra engelsksprogede medier. Færdigheder den studerende 1. kan planlægge og analysere formidlingsopgaver til forskellige engelsktalende målgrupper 2. kan analysere og vurdere udvalgte engelsksprogede målgruppeanalyser med relevans for oplevelseserhverv 3. kan analysere og vurdere forskellige professionsrelevante tekstgenrer 4. kan kommunikere mundtligt og skriftligt i forskellige arbejdssituationer med relevans for oplevelseserhverv 5. kan agere i forskellige kulturmøder 6. kan kritisk vurdere egne sprogfærdigheder som grundlag for videre sproglig udvikling. Kompetencer - den studerende 1. har kommunikativ kompetence på engelsk i teori og praksis i forhold til professionen 2. kan omsætte sin viden om det engelsksprogede kulturområde til interkulturel kompetence 3. kan håndtere kommunikation med modtagere med forskellig kulturel og sproglig baggrund med udgangspunkt i interkulturel kompetence 4. kan reflektere over interkulturel erfaring og kommunikation. Indhold Undervisningen foregår på engelsk, og der arbejdes med følgende emner: 1. Kommunikativ kompetence i teori og praksis i forhold til professionen 2. Kommunikation på engelsk i professionsrelevante situationer 3. Det internationale blik på Danmark, dansk natur og kultur i engelsksprogede medier 4. Målgruppeanalyse: engelsksprogede turister i Danmark og deres forventninger og ønsker mht. oplevelser inden for natur- og kulturområdet 5. Relevant formidling til engelsksprogede turister 6. Det engelske sprogområdes kultur- og samfundshistorie. 7. Engelsk som kommunikationssprog i internationale sammenhænge lingua franca 8. Kulturteori, Interkulturel bevidsthed og kulturopfattelser, herunder samspillet mellem sprog og kultur. Interkulturel kommunikation med udgangspunkt i engelsk tilrettelagt som fleksibel undervisning Interkulturel kompetence kan læses som fjernundervisning, hvor studiedeltagelse består af regelmæssige skriftlige afleveringer, deltagelse i digitale møder samt evt. indkaldte seminarer.

18 6.6. Oplevelsesøkonomi og innovation Mål Følgende mål for læringsudbyttet er særligt i fokus i faget oplevelsesøkonomi og innovation: Viden den studerende 1. har viden om praksis og metode i oplevelseserhverv 2. kan kritisk og konstruktivt analysere og reflektere over anvendelse af teori og metode i oplevelseserhverv 3. har viden om oplevelsesøkonomi 4. har indblik i kreative erhverv, oplevelseserhverv og oplevelsesdimensioner i øvrige erhverv i både offentligt og privat regi samt internationale forhold af betydning for oplevelsesøkonomi 5. har viden om oplevelsers struktur i relation til begreber som erfaring, bevidsthedsdannelse, læring og udvikling 6. har viden om samspillet mellem kultur og erhverv, offentlig og privat virksomhed, samt organisering af netværk i oplevelseserhverv 7. har viden om projektstyring og projektudvikling 8. har viden om fundraising i forhold til projekter 9. har viden om iværksætteri og entreprenørskab 10. har viden om markedsforhold i relation til oplevelseserhverv 11. har viden om økonomi i relation til iværksætteri 12. har viden om innovation og innovationsprocesser, herunder kendskab til kreative udviklingsværktøjer. Færdigheder den studerende 1. kan udvælge og anvende kreative udviklingsværktøjer 2. kan udarbejde og vurdere en projektplan 3. kan udarbejde og vurdere en forretningsplan 4. kan begrunde og vurdere oplevelsers kvalitet og bæredygtighed 5. kan kommunikere, formidle og præsentere oplevelsesøkonomiske aktiviteter. Kompetencer den studerende 1. kan omsætte sine analytiske og kritiske kompetencer med henblik på design og udvikling af nye oplevelsesøkonomiske tiltag 2. kan håndtere markedsorienterede problemstillinger i et udviklingsperspektiv 3. kan omsætte innovationskompetence til konkrete innovationsprojekter og intra- og entreprenørskab. Indhold 1. Oplevelsers struktur og design 2. Oplevelseserhvervenes mangfoldighed og forskellighed, herunder inden for turismen 3. Oplevelsesøkonomi i samfundsperspektiv, herunder kultur- og turismepolitik og offentlig forvaltning 4. Samfundsmæssige og kulturelle udviklingstendenser, herunder sociologi 5. Markedsforhold i relation til oplevelseserhverv 6. Dataindsamling, informationssøgning, samt kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder 7. Kreative udviklingsmetoder 8. Idé, mål og strategi i relation til projekter og virksomheder 9. Projektledelse og projektstyring for et projekt 10. Samarbejdsrelationer og netværk

19 11. Fundraising i forhold til projekter og projektplaner 12. Forretningsplan for en virksomhedsidé, herunder markedsforhold og økonomi 13. Branding 14. Innovation, innovationsprocesser og innovative værktøjer 15. Idé- og konceptudvikling 16. Organisation og innovationsledelse 17. Udvikling af nye forretningsområder Praktik I professionsbachelorbekendtgørelsen hedder det generelt om praktikken: 4. Uddannelserne er selvstændigt afrundede forløb, der omfatter både teori og praktik. Praktikken skal i samspil med uddannelsens teoretiske dele styrke den studerendes læring og bidrage til opfyldelsen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Stk. 2. I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at der er en klar sammenhæng mellem den teoretiske undervisning og praktikken med udgangspunkt i den studerendes mål for praktikken. Stk. 3. Den studerende er under praktikken knyttet til en eller flere private eller offentlige virksomheder. Praktikken er ulønnet, medmindre andet fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen. Stk. 4. Institutionen sikrer, at der til stadighed tilvejebringes det nødvendige antal praktikaftaler med private og/eller offentlige virksomheder. [ ] Mål Målet med praktikken er at skabe sammenhæng mellem uddannelsens teoretiske og metodiske elementer og praksisfeltet og derved sikre professionsbasering og praksisnærhed. Praktikken tilrettelægges med progression fra det observerede til det reflekterende og selvstændigt udøvende i forbindelse med træning af grundlæggende kompetencer inden for oplevelseserhvervene. Omfang Praktikken gennemføres i studiets 4. semester og har et omfang på 30 ECTS-point svarende til 1 semester, dvs. 6 måneder inkl. studiedage bl.a. til udarbejdelse af praktikrapport, praktikprøve samt ferie- og fridage. Tilrettelæggelse UCN godkender praktikstederne. Praktikken kan gennemføres både i ind- og udland. Praktikstedet skal forud for hver praktikperiode redegøre for, hvorledes praktikken kan gennemføres. Denne redegørelse godkendes af praktikvejlederen på vegne af UCN. I forlængelse af praktikredegørelsen opstiller den studerende i samarbejde med praktikstedet og praktikvejlederen de overordnede mål for praktikperioden. Kriterier for godkendelse af praktiksteder I forbindelse med godkendelse skal praktikstedet i samarbejde med UCN indgå en uddannelsesaftale, der skal godkendes af UCN. Uddannelsesaftalen skal bl.a. indeholde følgende: Overordnet beskrivelse af praktikforløbet

20 Fastlæggelse af overordnede mål for praktikforløbet i samarbejde med UCN og den studerende Begrundelse for praktikkens relevans i forhold til uddannelsens formål Rammer for vejledning fra praktikstedet, herunder tildeling af ansvarlig kontaktperson Antal studiedage til vejledning af UCN s praktikvejleder (evt. besøg af praktikvejleder på praktikstedet) og til arbejde med selvstudium/praktikrapport. Vejledning Den studerende får tilknyttet praktikvejleder fra UCN. Deltagelsespligt Der er mødepligt til praktikken. Evaluering Praktikstedet udarbejder en udtalelse om praktikforløbet. I forbindelse med gennemførelsen af praktikken udarbejder den studerende en projektrapport på sider. Projektrapporten udgør grundlaget for en intern mundtlig prøve, der af den fra UCN tilknyttede vejleder bedømmes Godkendt / Ikke godkendt. I bedømmelsen indgår praktikstedets udtalelse, projektrapporten og den mundtlige prøve. Prøven varer 30 minutter Valgfag I uddannelsesbekendtgørelsens 3 hedder det om valgfag: Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 10 ECTS-point. Mål Der er tale om fordybelse inden for udvalgte områder med relevans for bachelorprojektet, og hvor såvel det teoretiske grundlag som den praktiske anvendelighed er i fokus. Organisering Arbejdet organiseres som en del af bachelorprojektskrivningen. Der er tale om selvstændigt arbejde hos den studerende, hvor empiri skal indsamles. Dette kan være i form af kvalitativt eller kvantitativt data. Evaluering Aktiviteten indgår som en del af bachelorprojektet, og aktiviteten godkendes som gennemført af vejleder på bachelorprojektet. Der er ikke tale om en godkendelse i form af godkendelse af dataenes kvalitet, men der imod som en gennemført aktivitet.

21 6.9. Bachelorprojektet Uddannelsesbekendtgørelsen: Bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Mål I professionsbachelorbekendtgørelsen hedder det om bachelorprojektet, at det [ ] skal dokumentere den studerendes forståelse af og evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og professionen, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen. Organisering Arbejdet med bachelorprojektet indledes med en optakt med fælles oplæg efterfulgt af udarbejdelse af problemformulering. Denne problemformulering skal godkendes af den vejleder, som tilknyttes den enkelte studerende. Vejlederen er tillige eksaminator ved den afsluttende prøve. Der arbejdes under vejledning med bachelorprojektet i mindst 12 uger, inkl. den afsluttende prøve. Bachelorprojektet som fleksibel undervisning Oplæg og vejledning i forbindelse med bachelorprojektet kan finde sted IT-baseret. Bachelorprojektet kan også tage udgangspunkt i en udenlandsk virksomhed, organisation eller lokalitet. Eksamen I professionsbachelorbekendtgørelsen hedder det om bachelorprøven: 1 ekstern prøve i bachelorprojektet, som sammen med prøven efter praktikken og uddannelsens øvrige prøver skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Som grundlag for den afsluttende prøve udarbejdes en bacheloropgave på mellem 20 og 25 sider, ekskl. den ovenfor omtalte redegørelse i de tilfælde, hvor det er påkrævet. Bacheloropgaven kan udover den skriftlige formidling indeholde/suppleres med andre formidlingsformer. Bacheloropgaven fremlægges og perspektiveres ved en prøve af 30 minutters varighed, ekskl. votering. Heraf kan den studerende anvende max. 15 minutter til fremlæggelse og perspektivering, hvorefter de resterende 15 min. anvendes til faglig samtale. Der gives en samlet bedømmelse af bacheloropgaven, den studerendes formidling og den faglige samtale.

22 7. Fælles eksamensbestemmelser Indledning Professionsbacheloreksamen afholdes i overensstemmelse med Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, nr af 24/08/2010 (den til enhver tid gældende eksamensbekendtgørelse) Endvidere gælder Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, nr. 262 af 20/03/2007. Eksamensterminer De mundtlige prøver afholdes normalt i maj/juni og december/januar. Prøver og andre bedømmelser I studiet indgår 4 eksterne prøver og 2 interne prøver. For at gennemføre uddannelsen skal den studerende bestå alle de 4 eksterne prøver og opnå bedømmelsen Godkendt i de 2 interne prøver. Prøverne tilrettelægges som beskrevet tidligere i denne studieordning. 4. semester (praktik) samt 6. semester (bachelorprojekt) er individuelle prøver, mens der arbejdes i grupper på hhv. 1., 2., 3. og 5. semester. Den interne evaluering på 1. semester afholdes som en intern gruppeevaluering, prøverne på 2., 3. og 5. semester afholdes efter gældende lov om eksaminer. Dvs. hvis der er mulighed for afholdelse af gruppeeksamination, vil denne mulighed blive benyttet. Hvis der kun er mulighed for individuel eksamination, da vil gruppen i fællesskab fremlægge projektet og her efter vil den enkelte studerende eksamineres individuelt. Indstilling og framelding til prøver Tilmelding til et uddannelseselement, semester mv. er samtidig tilmelding til de tilhørende prøver. Evt. framelding af andre grunde end sygdom skal ske senest 2 uger før prøvens afholdelse. Senere framelding eller udeblivelse (undtagen ved sygdom) tæller som 1 eksamensforsøg. Hvis en studerende ikke har bestået prøven i et semester, er den studerende fortsat tilmeldt prøven og kan deltage 3 gange i samme prøve. Uddannelsesinstitutionen kan tillade yderligere prøvegange, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Manglende studieegnethed er ikke usædvanlige forhold. Ny prøve afholdes snarest muligt og så vidt muligt senest, når den pågældende prøve igen afholdes ved uddannelsesinstitutionen, eventuelt som sygeprøve. Deltagelse i eksamen I semestre (dvs. alle semestre), hvor det af studieordningen fremgår, at den mundtlige prøve eller dele deraf tager udgangspunkt i skriftlige opgaver, skriftlige oplæg eller

23 lignende, er deltagelse i prøven betinget af, at den studerende har afleveret sådanne inden den af studiekontoret fastsatte frist. Redegørelse for eksamensgrundlaget Lærergruppen udarbejder efter drøftelse med de studerende en redegørelse for eksamensgrundlaget. Redegørelsen skal indeholde en oversigt over det stof og/eller de emneområder, som undervisningen har omfattet (dvs. redegørelse for temaramme), og en angivelse af særlige forhold vedrørende eksamen, f.eks. rapporter og afløsningsopgaver. Redegørelsen godkendes af ledelsen. Uanset redegørelsen for eksamensgrundlaget kan eksaminator og censor inddrage alle fagets indholdsområder ved prøven. Prøver, hvori der indgår et arbejdsresultat Skriftlige arbejdsresultater, der indgår i den mundtlige eksamination, benævnes som enten en skriftlig opgave, case, projektrapport eller semesterprojekt. Omfanget af de skriftlige produkter er angivet under de enkelte semestre. Den studerende skal på det skriftlige produkt med sin underskrift bekræfte, at "Opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp". En side defineres som en normalside á 2400 typeenheder, dvs. bogstaver, tegn og mellemrum. På forsiden af det skriftlige produkt angives antal typeenheder. Formulerings- og staveevne Den studerendes formulerings- og staveevne indgår i den samlede bedømmelse i de enkelte prøver og kan påvirke bedømmelsen med højst 1 point på karakterskalaen. Mundtlige prøver afholdes på dansk for den dansksprogede uddannelse og på engelsk for den internationale uddannelse. De studerendes fremmøde De studerende skal til alle prøver medbringe gyldigt legitimationskort. Uregelmæssigheder under prøverne Bliver bedømmerne opmærksomme på væsentlige mangler ved prøven, skal de straks underrette ledelsen herom med indstilling om, hvordan der kan kompenseres for fejlen. Har en eksaminand uretmæssigt skaffet sig hjælp fra andre, eller anvendt ikke tilladte hjælpemidler, eller udgivet en andens arbejde for sit eget, skal ledelsen straks bortvise den studerende fra eksamen. Bortvisning fra eksamen medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder.