Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2

Transkript

1 Sunde unger hele vejen - Kolding s børne- og ungesundhedspolitik Skabelon til instituionernes sundhedsplan Ifølge politikken skal alle institutioner udarbejde en sundhedsplan for alle tre temaer inden udgangen af Det anbefales at benytte denne skabelon. Det er ikke et krav, men institutionen skal kunne dokumentere, at de lever op til intentionerne i politikken. Sundhedsplanen skal være implementeret for alle tre temaer inden 1. juni Forvaltningen følger op på arbejdet med sundhedsplanerne gennem en elektronisk spørgeskemaundersøgelse årligt. Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MAD MÅL 1 MÅL 2 MÅL 3 MÅL 4 BEVÆGELSE TRIVSEL ruster vi børnene og de unge til selv af træffe sunde valg har vi en rød tråd for sundhed og sundhedsfremme fra 0-16 år er sundhed en integreret og synlig del af institutionernes kerneopgave er sundhed for alle børn og unge

2 Forventninger skal opfyldes inden 1. juni Sundhed generelt Mad og måltider Bevægelse Trivsel at institutionslederen har ansvaret for, at institutionen opsamler og formidler ny sundhedsfaglig og pædagogisk viden, f.eks. ved at udpege mindst én ressourceperson. Dette skal sikre, at institutionens personale i højere grad kvalificeres til at varetage den sundhedsfremmende opgave. at institutionen prioriterer og støtter, at børn og unge spiser sundt og varieret at den mad, der serveres i de kommunale tilbud lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger at institutionen i samarbejde med forældrene udarbejder retningsliner for, hvordan den mad, der indtages i institutionen støtter sunde kostvaner at institutionen formulerer et klart formål med den mad og måltidsmodel, de har valgt at måltidet prioriteres i forhold til fællesskabsfølelse at der er særlig fokus på rammer og miljø at børn og unge har nem adgang til koldt drikkevand at institutionens personale fremstår som gode rollemodeller at bevægelse indgår som en integreret del af daglig praksis, således at institutionen sikrer, at alle børn og unge bevæger sig hver dag, har det sjovt og finder glæde ved bevægelse at institutionen prioriterer gode fysiske rammer for børn og unges bevægelsesaktiviteter at børn og unges frirum giver mulighed for bevægelse at arbejdet med bevægelse differentieres i forhold til alder, køn og bevægelseserfaring at institutionens personale fremstår som gode rollemodeller at institutionen klart definerer trivselsbegrebet samt tegn på mistrivsel f.eks. ved brug af børnelinealen, der er en del af Den sammenhængende børnepolitik, Børnemiljøvurdering, Undervisningsmiljøvurderinger o.l. at institutionen prioriterer og fokuserer på at fremme børn og unges fællesskabsfølelse og gode sociale kompetencer at institutionen sikrer, at alle børn trygt kan søge hjælp og vejledning hos en kompetent voksen at institutionen fokuserer og prioriterer personalets trivsel, herunder det psykiske arbejdsmiljø at arbejdet med trivsel i høj grad indebærer samarbejde med hjemmet

3 Sundhedsplan Skole: Munkevængets Skole Skoleår: Kontaktperson: Brian Nordgaard (afdelingsleder) og Rikke Lunding (sundhedskoordinator MU) Sundhed generelt Mad og måltider Bevægelse Trivsel Hvad er vores status i dag? Hvilke tiltag har vi allerede igangsat for at imødekomme politikkens forventninger (se ovenfor) Der er etableret et sundhedsråd, bestående af en leder, sundhedskontaktlæreren, 2 lærere og en sfo pædagog. Skolebod med skolemad blev etableret med start i skoleåret Fokus på sund mad i spisepauser. Alle er informeret om skolens kostpolitik. Bevægelse er hovedindsatsområdet i Alle elever fra har udeordning i frikvartererne. - Læringsstile med fokus på bevægelse i indskoling. - Skolens idrætsdag - Motionsdag (uge) - Går/cykler til arrangementer Vi har udarbejdet en trivselsplan for eleverne. Deltager i 50 skoler stopper moppekurven Læringsmål Hvad vil vi opnå? Hvad skal børnene lære? Det er en succes, når.. Det er en succes når: Vi har en fælles holdning til sundhed på hele skolen og sfo en. Børnene skal opleve en rød tråd i skolens indsats. At eleverne spiser og drikker, som vi forventer ifølge vores kostpolitik. At eleverne som en helt naturlig sag følger de gode kostråd. Det er en succes når: - alle børn bevæger sig hver dag - de finder glæde ved at bevæge sig - øger bevidstheden om, hvor vigtig bevægelse er At eleverne føler sig trygge At eleverne ikke føler sig alene Alle har en ven At der er voksne, man kan kontakte, hvis der er behov Hvad skal der til (metode)? Skal der være en tovholder? Hvad gør vi i praksis? Hvem gør hvad og hvorfor? Hvordan kan vi arbejde på tværs af dagpleje, børnehaver og skoler? Sundhedsrådet afholder møder, hvor sundhedspolitikken drøftes og nedskrives. I Munkebo området har der været tradition for at mødes til de såkaldte Evaluering af skolens kostpolitk: -det sociale samvær og regler i spisepauser. -eleverne spiser sundt - Sundhedsrådet udarbejder skolens bevægelsespolitik, der lever op til Sunde unger hele vejens forventninger. Sundhedskoordinator Rikke(RL) og idrætslæreri AKT lærerne har udarbejdet trivselspolitikken. Det er også dem, der indtil videre har fulgt op på politikken. AKT tjek.

4 Skal vi gøre indkøb, læse litteratur osv.? Hvem kan vi fortælle om vores erfaringer? Områdemøder, hvor såvel skole som institutioner mødes. Her drøftes også sundhedspolitik. I disse møder deltager sundhedskoordinateren. Skolens Sundhedsplan er et fast årligt punkt på et pædagogisk råds møde. Skolens Sundhedsplan er et fast årligt punkt på forældremøder. Samarbejde med modtagerbørnehaver ved bl.a. områdemøder. koordinerer arbejdet indenfor bevægelse. - Skolen har delvist en Legepatrulje, som er med til at aktivere klasse. FR er initiativtager 0g tovholder. - Der er etableret en fast legedag for 4.-5.kl (Blok D) (bevægelseskonsulenten kontaktes i planlægningsfasen). Tværs-møder. Netværksmøder. (FR, OT) Børneperspektiv Hvordan inddrager vi børnene/ de unge i arbejdet? Hvordan ruster vi dem til selv at træffe sunde valg? Børn med særlige behov Hvilke særlige tiltag skal der være for børn med særlige behov? F.eks. tid, rum, ressourcer, nærvær, omsorg osv. Muligheden for at træffe sunde valg, findes kun, hvis eleverne rustes til dette via oplysning i undervisningen. Der arbejdes med emnet Sundhed i Klassens tid. Elevrådet inddrages i beslutninger vedrørende skolens sundhedsplan. Skolen har særlig fokus på børn med særlige behov. Arbejde med emnet Sund Kost i klassens tid og i undervisningen (hvor det har faglig relevans). Mulighed for madlavning i skolekøkken i forbindelse med temadage. Sund kost i hjemkundskab. Tiltag for børn med vægt problemer i samarbejde med skolesundhedsplejerske/skolelæge samt kostvejleder(rl). Sætte ind med hjælp til forældre og elev. - bevægelse er tema i alle klasser. - drøftelse af, hvornår de har det sjovt med at bevæge sig. - Legepatrulje. Motorisk træning 0.-2.kl. Fokus fysisk aktivitet (SFO). Sociale kompetencer trænes ved afholdelse af klassemøder. Venskabsklasser. Alle har en ven. Ridderprojekt. Kulturbærerprojekt Skole/Lejerbo med aktiviteter. Elevråd. I SFO arbejdes der med: -drengerupper. -pigegrupper. Øget opmærksomhed og samarbejde mellem klasselærere og AKT-medarbejdere (FR og OT). Dokumentation Hvordan dokumenterer vi? Fotos, interviews, børnenes produkter, plancher, video osv Referat fra sundhedsmøderne. Evaluering på pæd. råds møde. Ved emnearbejde om Sund Kost vil en del af resultatet ofte være i form af dokumentation som plancher, billeder, power point mm. Den endeligt udformede bevægelsesplan. Tilbagemelding fra de enkel- Trivselsundersøgelse udarbejdes af Trivselsudvalg (FR og OT).

5 Evaluering Hvem evaluerer, hvornår og hvordan? Hvad er der kommet ud af evalueringen? Tilbagemelding fra de enkelte klasselærere om status/tiltag til Sundhedsråd (RL). Den gode historie i skolebladet.gf Skolens hjemmeside. Klasselæreren orienterer om Skolens Sundhedsplan ved forældremøder og månedsbreve/klasselog. Sunde unger projektet er et punkt på forældremøderne. Evaluering på blokmøde og efterfølgende pæd. råds møde. Sundhedsrådet evaluerer herefter Sundhedsplanen. Evaluering med tilbagemelding fra blokkene november 2010 til RL. Med hensyn til 123 skolemad vil der blive en kommunal evaluering (BUF). te klasser og blokke. Samt evalueringer af konkrete tiltag. Evaluering med tilbagemelding fra blokkene november 2010 til HE. Skala for status: = opfylder alle forventninger og er godt på vej mod alle 4 mål i Sunde unger hele vejen = opfylder flere forventnigner og er godt på vej mod flere af de 4 mål i Sunde unger hele vejen = opfylder få forventnigner og er godt på vej mod et eller flere af de 4 mål i Sunde unger hele vejen = opfylder ingen forventnigner og er ikke på vej mod nogen af de 4 mål i Sunde unger hele vejen Evaluering med tilbagemelding fra blokkene november 2010 til FR. Trivselsplanen evalueres løbende af Trivselsudvalget (FR og OT). Ovenstående er kun eksempler. I skal udfylde dem, så de giver mening i jeres virkelighed. I kan også bruge modellen på enkeltstående projekter.