Evaluering af Teen Move. Et breddeidrætsprojekt i Slagelse kommune med 6 ugentlige timers idræt i 7. og 8. klasse

Transkript

1 Evaluering af Teen Move Et breddeidrætsprojekt i Slagelse kommune med 6 ugentlige timers idræt i 7. og 8. klasse

2 Projektet er skabt i samarbejde mellem Center for Kultur og Fritid, Center for Skole og Center for Folkesundhed, i Slagelse Kommune Forfattere: Trine Siggaard Rose, Mille Matjeka og Monica Rasmussen Projektet og evalueringen er skabt i samarbejde med: Celie Manuel, Tanja Frøling Nielsen, Luise Bendixen, Pernille Vibe Hansen, Per Andersen, Henriette Jensen, Uffe Thybo Jensen, Thea Julie Rasmussen og Claus Bugge Hansen. Tak til alle involverede elever, lærere og skoleledere på projektskolerne Antvorskov, Nymark og Tårnborg, samt på kontrolskolerne på Dalmose, Eggeslevmagle og Broskolen. Copyright Slagelse Kommune 2013 ISBN:

3 Forord Slagelse Kommune har gennemført fire breddeidrætsprojekter, som har været startskuddet til at udvikle Slagelse til en sundere kommune med idræt til alle. Projekterne har fokuseret på at skabe gode rammer for bevægelse og på at få grupper, der ikke er så idrætsaktive, til at blive mere aktive. Endelig har projekterne givet ny inspiration og viden om bevægelse og idræt til forskellige målgrupper. Teen Move er et af breddeidrætsprojekterne målrettet de ældste elever i folkeskolen. Teen Move var et 2-årigt projekt rettet mod elever, som startede i 7. klasse i august 2010 på tre udvalgte skoler. Ca. 220 elever fordelt på ti klasser har været igennem projektet, hvor eleverne har haft seks timers idræt om ugen i stedet for de obligatoriske to. Netop denne aldersgruppe af elever er valgt, fordi de traditionelt er svære at motivere til at dyrke idræt og motion. Rigtig mange børn dyrker idræt, men mange falder fra, når de bliver teenagere. Projektet har haft stort fokus på at engagere alle elever, og de er derfor blevet præsenteret for en lang række idrætsgrene lige fra parkour og zumba til de mere traditionelle idrætsgrene som gymnastik og volley i tæt samarbejde med en del af kommunens foreninger. Projektet har vist mange gode resultater og ikke mindst givet viden og erfaring i forhold til målgruppen. Både fysisk og socialt er der positive resultater, og lærerne konstaterer et bedre undervisningsmiljø med ro og koncentration. Skolerne, forældrene og eleverne har bakket op om projektet, og flere har haft et stort ønske om, at projektet kunne fortsætte fremover. Der har generelt været mange positive oplevelser med samarbejdet med foreningerne, skolerne, forældrene og eleverne, og skole-hjemsamtalerne på alle tre skoler viste positive oplevelser. Projektet har dermed været med til at skabe et velfungerende og meget udbytterigt, bredt samarbejde på tværs både internt og eksternt i kommunen. Samlet set har breddeidrætsprojekterne budt på mange udfordringer og succeser. De største succeser er bl.a. enkelthistorierne, hvor børn/unge har forandret deres levemåde og selvopfattelser gennem succesoplevelser med ændret livsstil, motion og aktivitet. Breddeidrætsindsatsen har betydet, at børn og unge, der traditionelt ikke bevæger sig meget har fået en lang række nye muligheder og derigennem en bevægelsesglæde, som de ellers ikke havde. Leg, fællesskab, kreativitet og masser af bevægelse har været de centrale elementer i projekterne, og det har medvirket til, at projekterne er lykkedes. Lis Tribler Borgmester Slagelse Kommune 3

4 Fakta om projektet Projekt Teen Move er et af Slagelse Kommunes fire breddeidrætsprojekter i perioden , hvor kommunen sammen med 6 andre kommuner i landet har været breddeidrætskommune. Kommunerne forpligtede sig på at skabe idræts- og bevægelsestiltag, der appellerede til den bredde befolkning. Finansieringen har været delt mellem Slagelse Kommune, breddeidrætspuljen under Kulturministeriet og Nordea-fonden. Teen Move er et 2-årigt projekt rettet mod elever, som startede i 7. klasse i august 2010 på tre udvalgte skoler; Nymark, Antvorskov og Tårnborg. Ca. 220 elever fordelt på ti klasser har været igennem projektet, hvor eleverne har haft seks obligatoriske timers idræt om ugen i stedet for to. De fire ekstra timer har været lagt oven i elevernes normale timetal. Aldersgruppen er valgt, fordi der på landsplan sker et stor fald i idrætsudøvere i netop de år. Rigtig mange børn dyrker idræt, men mange falder fra, når de bliver teenagere 1. Projektet har haft til formål at engagere de ældste elever i idrætsundervisningen med særlig fokus på idrætsuvante elever. Fakta om undervisningen 1 Pilgaard, M(2008) Danskernes Motions-og sportsvaner 2007 nøgletal og tendenser. København: Idrættens analyseinstitut. S. 18 Idrætsundervisningen blev varetaget af tre idrætsmentorer i samarbejde med idrætslærere på de tre projektskoler. Idrætsmentorerne blev valgt ud fra deres stærke idrætsfaglige baggrund og samlede vifte af kompetencer. Ingen af dem var læreruddannede, men de havde alle undervisningserfaring. Idrætsundervisningen blev bygget op ud fra et princip om meget variation for, at alle elever skulle opleve noget, de var gode til og mindre gode til. Eleverne har i gennem projektet prøvet kræfter med for eksempel tennis, rulleskøjter, vægtløftning, aerobic, søsport, yoga, atletik, vægtløftning, styrketræning og capoeira. Timerne startede med en fælles opvarmning. Herigennem blev eleverne introduceret til teori og fik trænet elementer af den forestående aktivitet. Formålet med denne opbygning af timerne har været at give alle mulighed for at være med uanset forudgående kendskab og niveau. Fordelen er samtidig, at alle på hvert deres niveau kan forbedre sig og træne grundteknikkerne, hvilket er vigtig for at opnå færdigheder inden for aktiviteten. Underviserne har desuden bevidst arbejdet med at anerkende elevernes indsats gennem opmuntring og italesættelse af indsatsen. Konkurrence har også været et motiverende element i undervisningen. Derudover er der arbejdet hårdt på at indføre en mere seriøs kultur omkring idrætstimerne herunder, at alle elever skal deltage, faste regler for fritagelse og for om- og påklædning. Lokale foreninger og idrætsfaciliteter er også blevet inddraget i idrætsundervisningen. Foreningerne har stillet en underviser og i nogle tilfælde også materialer til rådighed for eleverne. Nogle gange har undervisningen foregået på skolerne, andre gange har eleverne benyttet foreningens faciliteter og udstyr. Besøgene i foreninger/klubber fremhæver eleverne som noget positivt, både 4

5 fordi det er nye idrætsgrene, men også fordi det er inspirerende at udøve idrætsgrenen med det rigtige udstyr og de rette faciliteter. Desuden har eleverne deltaget i et par lokale turneringer og gymnastikopvisninger. Teen Move projektet har givet idrætslærerne ny inspiration og ideer til deres undervisning. Nogle idrætslærere fremhæver samarbejdet med idrætsforeningerne som noget, de vil bruge fremadrettet. Andre fremhæver opbygningen af undervisningen som noget, de vil tage med sig. Øget deltagelse i idræt Projektet har haft stor succes med at engagere de ældste elever i idrætsundervisningen. Evalueringen viser, at 88% af eleverne deltager i idrætstimerne ved slutningen af projektet mod 67% på kontrolskolerne, og det er vel og mærke tre gange om ugen frem for én. Samtidig er andelen af elever, der næsten aldrig deltager faldet for projektskoler, mens den er stabil for kontrolskoler. På to af de tre projektskoler var der i starten mange elever, som ikke ville deltage. De havde ondt, skader, menstruation, glemt idrætstøjet osv. Nogle pjækkede også. Men ved midtvejs- og slutinterviews giver både elever, mentorer og lærere udtryk for, at hovedparten af eleverne har lyst til at være med. Også selvom de har skader. På den tredje skole var engagementet størst det første år, men faldt herefter en del. Det skyldtes dels, at mange elever i forvejen var aktive sportsudøvere og syntes de ekstra idrætstimer blev for meget. Og dels en række konflikter mellem undervisere og elever. For de to klasser, som har været med i projektet, har vi set øget fysisk aktivitet, og det har helt sikkert været med til, at specielt nogle piger har dyrket idræt og fået nogle succesoplevelser, hvor de ellers forventeligt ville have siddet på bænken med diverse småskader. Markant bedre fysiske præstationer (Skoleleder på projektskole) Gennem projektet er elevernes fysiske præstationer også forbedret markant. For at måle elevernes udvikling er deres hoppehøjde (udtryk for muskelkraft), baglænskast (udtryk for koordination), kondital og smidighed blevet testet ved projektets start, midtvejs og ved projektets afslutning. I nedenstående skema fremgår det, hvorledes elevernes gennemsnitspræstation har udviklet sig på henholdsvis projekt-og kontrolskoler. Eleverne på projektskolerne har ved afslutningen i 2012 et højere gennemsnit end ved projektets start og end eleverne på kontrolskolerne i alle fire test og for begge køn. 5

6 Hoppehøjde, median (cm) PIGE Projektskole Kontrolskole DRENGE Projektskole Kontrolskole Baglæns kast, gennemsnit (m) PIGE Projektskole 5,8 7,8 Kontrolskole 6 7 DRENGE Projektskole 6 9,4 Kontrolskole 6,3 9,2 Smidighed, gennemsnit (cm) PIGE Projektskole 15 25,5 Kontrolskole 21 20,5 DRENG Projektskole 8 17 Kontrolskole Kondital, gennemsnit PIGE Projektskole Kontrolskole DRENG Projektskole Kontrolskole Efter de to år har en større del af eleverne på projektskolerne end på kontrolskolerne haft en positiv ændring i deres præstationer. Drengene i tre ud af fire test, og pigerne i alle test. Se skema nedenfor. Eleverne oplever også selv, at de er kommet i bedre form. De fortæller, at de kan løbe i længere tid uden at blive forpustede, og de er mere udholdende. Nogle elever har også tabt sig. Udvikling PIGER DRENGE Projektskole Kontrolskole Projektskole Kontrolskole HOPPEHØJDE Positiv ændring 80.8% 32.4% 94.2% 71.2% Ingen ændring 1.3% 8.8% 2.9% 6.8% Negativ ændring 17.9% 58.8% 2.9% 22% BAGLÆNSKAST Positiv ændring 97.4% 87.5% 95.6% 100% Ingen ændring 0% 0% 0% 0% Negativ ændring 2.6% 12.5% 4.4% 0% SMIDIGHED Positiv ændring 98.6% 46.9% 94.7% 55.4% Ingen ændring 1.4% 9.4% 0% 7.1% Negativ ændring 0% 43.8% 5% 37.5% KONDITAL Positiv ændring 57.7% 41.9% 64.5% 55.6% Ingen ændring 11.3% 6.5% 14.5% 9.3% Negativ ændring 31.0% 51.6% 21.0% 35.2% Idrætsuvante elever Projektet har haft stor succes med at appellere til den mindre gruppe af elever, som enten er uvante med idræt eller som er svære at engagere i idrætsundervisningen. For hovedparten af de idrætsuvante elever ses en positiv udvikling i deres fysiske præstationer. Samtidig er der nogle, hvis fysiske præstationer har udviklet sig negativt. Samlet set præsterer de idrætsuvante elever dog bedre i alle tests efter projektperioden, og i kondital ses en større forbedring end for resten af eleverne. 6

7 De idrætsuvante og de uengagerede elevers holdning til idræt har i mange tilfælde gennemgået en positiv udvikling. Fra forsøg på at undgå eller spolere undervisningen til at deltage stabilt i timerne med en mere konstruktiv tilgang til aktiviteterne. Idrætsmentorerne beskriver det som, at denne gruppe elever har lært at være i et idrætsmiljø og har fundet ud af at deltage i idrætsundervisningen. Hun havde ALDRIG idrætstøj på i begyndelsen, sad tit ude eller pjækkede og svarede utrolig meget igen [ ] Men det fællesskab, der har været omkring idræt, og at alle deltog, tror jeg har påvirket hende til at deltage i nogle timer, hvor hun har haft det sjovt [..] hun deltager nu næsten hver gang, er næsten altid omklædt og gør mere eller mindre, hvad hun skal med et smil på læben. (Idrætsmentor) 7

8 Øget trivsel og læringsparathed Ved projektets ophør fortæller både elever, lærere og idrætsmentorer, at eleverne fungerer rigtigt godt sammen socialt. Der er et godt sammenhold i klasserne, eleverne er gode til at samarbejde, og de bakker hinanden op - også i de øvrige fag. Der er færre konflikter, og eleverne er generelt rolige. På to projektskolerne kobler lærerne denne udvikling til projektet. Der er en del konflikter, der ikke opstår, og det tror jeg kan tilskrives de ekstra timer, og at eleverne er sammen på en anden måde, end de er på sådan et almindeligt fag. (Faglærer) Elever, lærere og idrætsmentorer giver udtryk for, at mange elever har fået styrket deres selvtillid gennem projektet. Elevernes succesoplevelser med deres krop og deres positive udvikling i fysiske præstationer ser ud til at påvirke dem positivt mentalt, og flere elever bærer en øget selvtillid med sig ind i de øvrige fag. Det gode sammenhold og de færre konflikter skaber gode vilkår for undervisningen i de øvrige fag. Lærerne oplever, at der er mere ro i timerne og mere tid til undervisning. Det giver eleverne bedre mulighed for at koncentrere sig og mere overskud til at lære noget. For nogle få elever har projektet dog virket ekskluderende. Det er primært elever, der ikke bryder sig om idræt, eller af forskellige grunde slet ikke har deltaget i idrætsundervisningen. De har været en del uden for fællesskabet, fordi idrætten, og de oplevelser timerne har givet, har fyldt meget for deres klassekammerater. Idrætsvaner generelt På kontrolskolerne er der i projektperioden sket et fald i andelen af elever, der dyrker motion i fritiden. Denne udvikling ses også på landsplan, men på projektskolerne er andelen af elever, der dyrker motion udenfor skoletiden uændret, til trods for de ekstra timer. Projektet har altså fastholdt flere i fysisk aktivitet. Samtidig bruger de elever, der dyrker en sportsgren uden for skoletid flere timer på det på projektskolerne. Før da veninderne spurgte, om man ville med ud og cykle, ville man nok sige nej og sætte sig ind foran fjernsynet. Nu vil man gerne ud og lave nogle flere ting. Der er mere overskud og mere energi. (Elev) Jeg har mere lyst til at lave sport også i fritiden, lave nogle flere ting i stedet for at spille computer hele dagen. Men jeg kan også mærke, at jeg er kommet i bedre form, og så har man også mere lyst til at lave ting. (Elev) 8

9 alle elever skal deltage der er styrketræning ved skader faste regler for fritagelse faste regler for omklædning faste regler for påklædning opbakning fra forældrene En sådan kultur indføres lettest fra starten af skolegangen, men det er altså ikke umuligt at starte senere. Anbefalinger Evalueringen viser, at antallet af idrætstimer er en afgørende faktor for at motivere eleverne til motion. Ekstra idrætstimer bidrager til, at elevernes fysiske præstationer forbedres betydeligt, samt at faget opleves og tages mere seriøst. De ekstra idrætstimer skal være obligatoriske frem for valgfrie. Herved sikres, at alle elever uanset interesse og forudsætninger for idræt/bevægelse får mulighed for at opleve idrættens facetter og glæden ved bevægelse. Elevernes deltagelse i idrætstimerne er en forudsætning for positive resultater. Herunder implementering af en seriøs kultur. Nogle af de vigtigste elementer at arbejde med er: Samtidig skal det være en god oplevelse for alle uanset idrætsvanthed at deltage i idrætstimerne. Skal det lykkes, kræver det et konstant fokus på, at der plads til alle og at der er udfoldelsesmuligheder på mange niveauer. I den forbindelse anbefales det, at undervisningsmetoder og -strukturer gennemtænkes, og at der gives megen opmærksomhed til differentiering af undervisningen blandt andet gennem holddeling, leg med teknikker, elevinddragelse mm.. Alt sammen med det mål at skabe succesoplevelser for alle. Et bevidst arbejde med progression i undervisningen har vist sig gunstig for at skabe engagement og succesoplevelser. Det anbefales, at alle timer starter med opvarmning i relation til og leg med aktiviteten, herefter træning af og leg med delelementer/ teknik og til sidst det færdige spil. Det er væsentligt at inddrage eleverne, og derfor er mundtlig evaluering med eleverne undervejs i spillet med fokus på strategier en vigtig del af idrætsundervisningen. 9

10 Nogle gange når man spiller det færdige spil, så fordrer det de elever, der dyrker det i klubben, der kan det i forvejen. Men når du går ind og sætter teori på, når du går ind og tager det stille og roligt, så får du den store gruppe med. (Idrætslærer) En høj grad af variation er central for at fastholde alles engagement. Det anbefales at sprede indholdet over mangeartede tilgange til bevægelse, idræt, konkurrence og leg for at kunne tilbyde noget spændende, nyt og svært for alle elever. Det vurderes som centralt for de sociale relationer, at hierarkiet om hvem, der er gode til idræt, udfordres af forskellige idrætsgrene og forskellige måder at organisere idrætten på. Til at inspirere undervisningen anbefales det at inddrage lokale idrætsforeninger, der dels kan supplere underviserens vifte af idrætsgrene/aktivitet i idrætsundervisningen og dels gøre det lettere for eleverne at fortsætte videre ud i foreningslivet. De ekstra idrætstimer vil stille krav til lokaler og derfor skal udeområderne tænkes aktivt ind i undervisningen. Det har været vigtigt for mig at danse med bolddrengene, bolddrengene er altid dem, der ligger øverst i hierarkiet, når vi kommer over i idræt. De skal fandeme også trynes lidt. De skal også se dumme ud, så det ikke kun er dansepigerne, der ser dumme ud med en fodbold. Det, mener jeg, har gjort noget ved hierarkiet og socialt [ ]. De var alle sammen gode til noget og dårlige til noget andet. (Idrætsmentor) Det anbefales at bruge fagligt meget dygtige undervisere, der kan undervise i et bredt spektrum af aktiviteter herunder også teknik. Undervisere der opsætter og arbejder med læringsmål, og som har høje forventninger til eleverne samtidig med, at de kan variere sværhedsgraden. Undervisernes anerkendelse og opmuntring bidrager til den enkelte elevs motivation og engagement i undervisningen, og ligeledes har det stor betydning, at læreren selv deltager aktivt i aktiviteterne. Anvendelse af lærere med idræt som linjefag i idrætsundervisningen eller lign. niveau må derfor være et minimumskrav. Jeg synes tit, det er et problem, at den [idrætsundervisningen] er blevet så lad. [ ] Jeg kunne godt tænke mig, at man gjorde det mere seriøst. Det er ligesom, det snart er det eneste fag tilbage, hvor ikke de får karakterer børnene. Og så kan man åbenbart gøre, hvad der passer en nogle gange. [ ] Man kunne starte med at få folk, der selv brænder for ting til også at undervise i det. Det, synes jeg, faktisk kunne være et stort skridt. (Idrætslærer) 10

11 Perspektiver Erfaringerne fra projekt Teen Move kan bruges når fremtidens skole med krav om en daglig times bevægelse til alle elever skal planlægges. Evalueringen indeholder mange konkrete bud på, hvordan idrætsundervisningen kan inkludere, motivere og skabe bevægelsesglæde for alle elever uanset idrætsvanthed. Samtidig står det tydeligt frem, at den øgede trivsel projektet har tilvejebragt på de involverede årgange griber ind i det generelle arbejdsmiljø for eleverne. Trivsel og social ro giver potentiale for bedre læringsmuligheder for eleverne. Projekt Teen Move er ikke ene om at finde denne sammenhæng. Især projekt Bunkeflo i Malmø, der ligeledes har indført 6 timers idræt for en årgang og fuldt dem fra 0 til 9 klasse, beretter om bedre trivsel, bedre motorik, og bedre faglige resultater i svensk og matematik. (Fysisk aktivitet og læring en konsensuskonference (2011) af Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning, Kunststyrelsen, København) Evalueringsgruppen anbefaler, at erfaringerne fra projektet bruges som afsæt til at øge indsatsen vedr. idræt og fysisk aktivitet i skolerne i Slagelse kommune, og at der med fordel kan udarbejdes en model for implementering af øget fysisk aktivitet og idræt i kommunens skoler. 11

12 Evaluering af Teen Move - et breddeidrætsprojekt i Slagelse Kommune med 6 ugentlige timers idræt i 7. og 8. klasse Copyright Slagelse Kommune 2013 ISBN: jannerup.dk