VENDS HERREDS LÆRERKREDS indkalder til GENERALFORSAMLING torsdag den 12. marts 2015 klokken på Vestre Skole. Dagsorden

Transkript

1 VENDS HERREDS LÆRERKREDS indkalder til GENERALFORSAMLING torsdag den 12. marts 2015 klokken på Vestre Skole Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning 3. Regnskab 4. Indkomne forslag 5. Fastsættelse af evt. ydelser til styrelsesmedlemmer og størrelsen af vederlag til evt. lønnet medhjælp 6. Budget og fastlæggelse af kredskontingent 7. Eventuelt 1

2 Skriftlig beretning Skoleåret har indtil nu været nøjagtig lige så uforudsigeligt og opslidende som Skoleåret frygtet. På samme tid har indtil det også nu været nøjagtig ganske forudsigeligt, lige så uforudsigeligt at lærere, og opslidende som frygtet. børnehaveklasseledere, På samme tid har tale-/hørelærere, det også været ganske psykologer forudsigeligt, og pædagogiske at lærere, konsulenter har løst børnehaveklasseledere, den opgave, er sat overfor. tale-/hørelærere, Løst opgaven psykologer på trods. og pædagogiske konsulenter har løst den opgave, de er sat overfor. Løst opgaven på trods. Undervisning er blevet forberedt, gennemført og evalueret. Ofte godt, men desværre også alt Undervisning for tit med en er viden blevet fra forberedt, lærerens side, gennemført at det bare og evalueret. ikke var godt Ofte nok! godt, men desværre også alt for Vi har tit med på kredskontoret en viden fra lærerens gentagne side, gange at det hørt bare kollegaer ikke var fortælle godt nok! om, hvordan de har Vi gennemgået har på kredskontoret litteratur i dansk, gentagne som gange de ikke hørt selv kollegaer har læst. fortælle Hørt matematiklærere, om, hvordan de har der har gennemgået opgivet ambitionen litteratur om i dansk, at rette som elevernes de ikke afleveringer, selv har læst. og Hørt alt for matematiklærere, tit hørt udsagnet der Min har opgivet undervisning ambitionen er blevet om dårligere! at rette elevernes afleveringer, og alt for tit hørt udsagnet Min undervisning er blevet dårligere! Mindre forberedelse af mere undervisning har selvfølgelig ikke løftet niveauet af Mindre undervisningen. forberedelse Vi har af mere endnu undervisning ikke mødt en har lærer selvfølgelig i Middelfart, ikke der løftet ikke niveauet har tilkendegivet, af at undervisningen. det blevet endog Vi har meget endnu synligt ikke hvor mødt meget en lærer mere i Middelfart, arbejde end der et ikke fuldtidsarbejde har tilkendegivet, man at det præsterede blevet før endog den meget faste arbejdstid. synligt hvor meget mere arbejde end et fuldtidsarbejde man præsterede Vi har hørt lærere før den sige, faste at arbejdstid. de simpelthen ikke kunne se sig selv i øjnene, hvis de stile eller Vi opgaver, har hørt der lærere havde sige, ligget at de på simpelthen arbejdspladsen ikke i kunne over to se uger, sig selv ikke i øjnene, blev rettet. hvis Så de de stile luskede eller opgaver, dem ned der i tasken havde og ligget rettede på dem arbejdspladsen i ly af natten! i over to uger, ikke blev rettet. Så de luskede dem ned Det i er tasken selvfølgelig og rettede en helt dem uholdbar i ly af natten! situation, at arbejdsforholdene rundt omkring på Det skolerne selvfølgelig stiller læreren en helt overfor uholdbar det situation, urimelige at valg, arbejdsforholdene at skulle vælge mellem rundt omkring overarbejde på skolerne eller stiller et dårligt læreren psykisk overfor arbejdsmiljø. det urimelige Det er valg, dog at helt skulle forståeligt vælge mellem at valget overarbejde ofte falder på eller et dårligt psykisk overarbejdet. arbejdsmiljø. Det dårlige Det er psykiske dog helt arbejdsmiljø forståeligt at bliver valget man ofte syg falder af. på overarbejdet. Det dårlige psykiske arbejdsmiljø bliver man syg af. Den rigide lov 409 og den faste tilstedeværelse bliver aldrig en god ramme om lærernes Den arbejde. rigide Det lov ved 409 vi og som den lærere faste godt. tilstedeværelse bliver aldrig en god ramme om lærernes arbejde. At forberede Det ved og gennemføre vi som lærere undervisning godt. er en kreativ proces. Men der er ikke meget At kreativitet forberede at og hente gennemføre i timen fra undervisning til er en efter kreativ 6 timers proces. undervisning. Men er ikke meget kreativitet At leve op til at hente folkeskolelovens i timen fra , hvor til hver efter enkelt 6 timers lektion undervisning. skal forberedes ud fra hver At enkelt leve elevs op til evner folkeskolelovens og mål, synes 18, i den hvor kontekst hver enkelt helt absurd. lektion Alligevel skal forberedes det netop ud fra det hver krav enkelt elevs der stilles evner til og læreren mål, synes hver i den eneste kontekst time hver helt eneste absurd. dag. Alligevel er det netop det krav der stilles til Kravene læreren til hver læreren eneste bliver time større hver eneste og større dag. og opgaverne flere og flere. Desværre bliver Kravene mulighederne til læreren for at bliver løse opgaverne større og større ringere og og opgaverne ringere. flere og flere. Desværre bliver mulighederne for at løse opgaverne ringere og ringere. Lov 409 er nu kun ca. 7 mdr. gammel og med overenskomstforliget, der ligger til afstemning, Lov vil der 409 være er nu muligheder kun ca. 7 mdr. for positive gammel ændringer og med overenskomstforliget, i lærernes arbejdsvilkår der ligger til næste til afstemning, skoleår. vil Ændringerne der være muligheder er et meget for klart positive tegn på, ændringer at selv KL i lærernes har erkendt, arbejdsvilkår at den rene til lov næste 409 skoleår. er en Ændringerne dårlig ramme er om et lærernes meget klart arbejde. tegn på, at selv KL har erkendt, at den rene lov 409 er en dårlig ramme Vi er ikke om kommet lærernes i mål arbejde. med en arbejdstidsaftale, der binder skolelederen til fx et Vi undervisningsmaksimum ikke kommet i mål med eller en en arbejdstidsaftale, fast forberedelse. der Men binder med skolelederen 15 initiativer, til fx der et ligger på undervisningsmaksimum arbejdstidsområdet i forliget, eller har en fast vi som forberedelse. kreds langt Men bedre med muligheder 15 initiativer, for skabe der ligger på arbejdstidsområdet forbedringer i lærernes i forliget, arbejdsvilkår har som for kreds næste langt skoleår. bedre muligheder for at skabe forbedringer Tillidsrepræsentanternes i lærernes arbejdsvilkår og lærerkredsens for næste muligheder skoleår. for at skabe bedre vilkår er klart Tillidsrepræsentanternes forbedrede Vi er tilbage og ved lærerkredsens bordet! muligheder for at skabe bedre vilkår er klart forbedrede Vi er tilbage ved bordet! 2

3 Skolen efter Lov 409 Den nye folkeskolereform og Lov 409 gør, at dagligdagen på skolerne i dette skoleår ser meget forskellig ud. Nogle skoler har prioriteret tid til samarbejde og forberedelse. Andre har prioriteret elevernes skema. Nogle steder findes der fleksible mødetider og andre steder fuld tilstedeværelse på fuldt fastsatte tider. Så det at være lærer varierer meget fra skole til skole. Skoleårets planlægning var i år præget af stor usikkerhed. Ingen vidste rigtigt, hvad understøttende undervisning var, og hvem der skulle varetage denne. Hvordan skulle lektiehjælp planlægges? Hvordan kom 7. kl. klassernes konfirmationsundervisning til at ligge? Osv. Osv. Skolelederne stod over for store udfordringer, og i den periode glemte mange af dem en af de vigtigste værnsregler i Lov 409. Nemlig den, at medarbejderen skal i dialog med lederen omkring den opgave, der bliver medarbejderen tildelt. Denne dialog var stort set ikke eksisterende, og mange medarbejdere stod med stor frustration over for mange flere opgaver end dem, de løste i foregående skoleår uden nogen forklaring på, hvordan lederen havde vurderet det muligt. Opgaveoversigterne blev sent færdige, nogle steder først inde i sommerferien, så man havde meget lidt tid til at kommentere på sine opgaver, før man stod midt i arbejdet. Vi har oplevet mange eksempler på, at opgaveoversigterne er blevet ændret i løbet af det første halve år, fordi planlægningen har været mangelfuld. Det er selvfølgelig fornuftigt, når noget ikke fungerer, men hver gang en opgave bliver taget fra en lærer, er der en anden, der skal udføre den. Vi hører ikke tit, at en leder tager ansvar og siger: Denne her opgave bliver så ikke løst, for det er der ikke tid til. 3

4 For mange opgaver - for lidt tid Lærernes arbejdsbetingelser under lov 409, var et af de emner, der fik mange på talerstolen under kongressen i Danmarks Lærerforening. Lov 409 er ikke fremmende for det gode lærerarbejde. Det vidste vi på forhånd, og det blev bekræftet på kongressen, men under debatten ændrede fokus sig fra at være rettet mod problemerne i lov 409 til at være rettet mod et problem, der i virkeligheden er langt større. Lærerne har fået langt flere opgaver, end det er muligt at løse tilfredsstillende på 40 timer om ugen. Det var den viden, de delegerede havde med hjemmefra, og det er den viden, vi i kredsen har, efter at vi har snakket med lærere og tillidsrepræsentanter i vores kommune. Det er en fuldstændig ny og uvant situation, at lærerne har flere opgaver, end de kan nå at løse på en måde, de selv vil være bekendt. Det er der to grunde til. Den ene er, at vores skoleledere er blevet presset til at vælte flere opgaver over på os, end nogensinde før, og den anden er, at vi har fået hegn omkring vores arbejdstid, så vi ikke længere udvider arbejdstiden, indtil opgaven er løst forsvarlig. Hvis lærerne nogensinde har været i tvivl, så er de det i hvert fald ikke længere: Vi har gennem årene så rigeligt arbejdet noget, der svarer til en 37 timers uge og mere til. Frustrationen over at have fået flere opgaver, end tiden rækker til, er enorm. Til gengæld lyder tilbagemeldingerne på, at der er elementer i lov 409, som kan ses som en fordel. Det gælder først og fremmest, at lærerne ved hvornår, de har fri, og frem for alt, at denne frihed også gælder i weekenderne. Vi får tilbagemeldinger på, at der er lærere, der bukker under for presset og tager en stak stilehæfter med sig hjem eller arbejder over i en time eller to. Sådan noget sker, fordi vi som lærere med vores faglige stolthed ikke kan se os selv i øjnene, hvis vi ikke har styr på vores undervisning. Når tiden ikke slår til Hvis du på trods af den løbende dialog om tilrettelæggelse, udførelse og prioritering af din arbejdstid fortsat har problemer med at nå dine opgaver, skal du tage en drøftelse med din leder om dette. Har du eksempelvis ikke forberedt de kommende dages undervisning, og du nærmer dig tidspunktet, hvor din arbejdsdag slutter, kan du spørge din leder, om du skal udvide arbejdsdagen og gøre arbejdet færdigt, eller om din undervisning skal være uforberedt. Det er lederens ansvar at træffe dette valg. Opgørelsen af arbejdstiden er den vigtigste værnsregel Når skoleåret er gået, skal skolelederen gøre din præsterede arbejdstid op, og hvis du har præsteret mere arbejdstid end det, der ligger i din stilling, skal du honoreres for overtiden med et tillæg på 50 % (tillægget gives dog ikke, hvis du er på deltid/aldersreduktion, medmindre du samlet set kommer over fuld beskæftigelse). Det er vigtigt, at den enkelte lærer fører eget regnskab. Selv om arbejdstiden først gøres op, når skoleåret er gået, ændrer det ikke ved, at din skoleleder også er forpligtet til løbende at være i dialog med dig om tilrettelæggelse, udførelse og prioritering af din arbejdstid. 4

5 Løn Middelfart Kommune og Vends Herreds Lærerkreds indgik en aftale om lokal løndannelse for lærere og børnehaveklasseledere På lønsedlen figurerer et tillæg, teamsamarbejde på 775,77 kr. Man kan også kalde tillægget et Middelfart-tillæg, for det er et lokalt tillæg forhandlet mellem Middelfart Kommune og Vends Herreds Lærerkreds. Finansieringen af tillægget kommer fra de lokale lønmidler, der er afsat ved tidligere overenskomster, og allerede her bliver det lidt teknisk. På den ene side har vi en klar forventning om at få del i de lønmidler, der ifølge en overenskomst skal bruges lokalt. Men på den anden side er kommunen ikke forpligtet til at give lærerne deres forholdsmæssige del. Vi skal altså kæmpe for dem. Vi skal også kæmpe for, at pengene udmøntes på en måde, som understøtter det gode lærerarbejde og harmonerer med lærernes ønsker. I lærerkredsens medlemsundersøgelse foretaget i efteråret viste det sig, at mere end 90 % af lærerne ønskede et lønsystem, hvor Middelfart-tillægget enten forbliver på nuværende niveau eller forhøjes. Under 10 % ønskede en udvikling, hvor den lokale løn udmøntes mere individuelt. Set i lyset af dette er vi naturligvis godt tilfredse med at have forhandlet os frem til, at en god portion af de lokale lønmidler gives som et tillæg, der er ens for alle. Det betyder langtfra, at alle lokale lønmidler er bundet i dette tillæg. Når vi ser på, hvad der er afsat ved tidligere overenskomster, bør der være et tilsvarende beløb til lokale tillæg på den enkelte skole. På den enkelte skole kan der være funktionstillæg for bestemte opgaver, kvalifikationstillæg for fx en PD og tillæg for at have løst en særlig kompleks opgave. Til disse tillæg skal der på den enkelte skole stadigvæk være et økonomisk råderum. Som det kan ses af aftalen, er det parternes mål, at Middelfart-tillægget stiger pr. 1/8 2015, men selv derefter er der plads til individuelle tillæg. Den ledsagende tekst betyder, at lærerne efter bedste evne selvstændigt, i team og i dialog med ledelsen planlægger, udfører og evaluerer undervisningen indenfor de rammer, ledelsen fastlægger. Tekstens indhold er hentet fra de nationale mål for folkeskolen og fra Danmarks Lærerforenings professionsideal. Der er altså ikke tale om en afløser for de selvstyrende team. Ledelsen fastlægger rammerne i form af skemalægning, vikardækning, mv. og lærerne samarbejder om at udfylde rammerne med den bedst mulige undervisning. Løntjek Det har i år atter givet god mening, at vi har deltaget i fagforeningernes fælles kampagne om løntjek. Vi har været på rigtig mange skoler, og heldigvis er de fleste læreres løn rigtig, men vi finder stadig fejl på en del lønsedler. Det være sig manglende udbetaling af tillæg, forkert indplacering eller forkert indberettet beskæftigelsesgrad. I bare en enkelt lønsag, fandt vi en fejl i ancienniteten, der udløste en beløb, der overstiger kr. Det giver altså god mening at kigge sin lønseddel efter. 5

6 Økonomien presser Via en rundspørge blandt tillidsrepræsentanterne viste det sig, at alle kommunens skoler kom ud med et underskud i forhold til 2014-budgettet. For nogle skoler var det katastrofalt, mens andre reddede stormen af pga. et ikke forbrugt overskud fra Desværre er det dermed ga et præcist, som vi havde frygtet. Den nye tildelingsmodel er et meget problematisk styringsredskab, som gør det let for en forvaltning at holde sine budgetter, men som samtidigt gør det uhyre svært for en skoleder at drive den skole, han eller hun gerne vil. Middelfart Kommune har sat sine skoleledere i et krydspres, som ikke før er set i skolevæsenets historie. Skolelederne bliver stillet overfor nogle krav bl.a. i form af elevernes timetal, og de fa r en pose penge til at løse opgaven for. De fa r at vide, at den budgetmæssige forudsætning for skolens tildeling er, at hver lærer skal undervise lektioner afhængig af andelen af understøttende undervisning, og at gennemsnitslønnen for en lærer er en eller anden given størrelse. Men den lærer, der er pa aldersreduktion, na r ikke op pa lektioner og den lærer, der 1. april 1993 blev snydt for sit pensionstilsagn, skal have mere end gennemsnitslønnen. Det er bare ærgerligt, et budget er et budget, og kan det ikke holdes, ma medarbejderstaben reduceres. Lejrskole I Lov 409 er der fastsat et timetal, som endelig afregning for deltagelse i lejrskoler. Dette timetal er efter Kredsens mening ikke dækkende for det arbejde, lærerne udfører på en lejrskole. Vi mødes med argumentet om, at det tidligere har været almindelig praksis, at lærerne ikke fik alle 24 timer pr. døgn for deltagelse i lejrskole. Med Lov 409 er alle kutymer og aftaler opsagt og dette gælder også her. Problemstillingen er havnet på bordet hos Lærernes Centralorganisation, hvor sagen på et tidspunkt må finde sin afgørelse i en faglig voldgift. Hjemmeside Vends Herreds lærerkreds har fået nyt layout på hjemmesiden. Det er nu muligt både at orientere sig om, hvad der sker lokalt, i DLF og få de sidste nyheder fra Folkeskolen. Ligeledes kan der hentes nyttige informationer om bl.a. pension, arbejdsmiljø og jobs 6

7 Pension og efterløn Tidligere har pensionsrådgivning af tjenestemænd fyldt meget i kredsens arbejde. I dag udgør de overenskomstansatte for længst flertallet i medlemsskaren, og vi bestræber os på også at give denne gruppe en god service. Vi kan ikke rådgive medlemmer i Lærernes Pension på sammen måde, som vi kan med tjenestemændene, men vi kan fortælle medlemmet om de forhold, man skal være opmærksom på, så medlemmet derefter kan søge konkret rådgivning de rigtige steder. Der er rigtig mange forhold, der spiller ind, når man overvejer at gå på pension og/eller efterløn, og alle er velkomne til at ringe eller maile og få en aftale om et møde. Er man så uheldig, at ens job er i fare pga. sygdom eller andet, er det også en god ide at være opmærksom på sine pensions- og forsikringsforhold. I slutningen af januar havde vi inviteret Annelise Rosenberg fra Lærernes Pension ud for at fortælle om specielt de overenskomstansattes forhold. Vi samlede en snes medlemmer, men der var klart overtal af dem, der kan se, at pensioneringstidspunktet ligger indenfor en overskuelig fremtid. Hvis man var forhindret, men godt ville have været med, kan man på LP s hjemmeside, lppension.dk, se hvornår, der afholdes pensionsarrangementer i de større byer. På hjemmesiden kan man også logge sig ind på sin egen side og få oplysninger om egne pensionsforhold. Selvom meget er givet på forhånd, er der dog forskellige valg, man kan træffe. Vi har en løs aftale med Annelise Rosenberg, at hun kommer igen om 3 år, og indtil da vil vi bruge vores nyhedsbrev til at informere om generelle forhold med betydning for pension, efterløn og livsforsikring. Skolelederne Skolelederne er vores nærmeste samarbejdspartnere. Med hver enkelt skoleleder kan vi lave gode og fornuftige løsninger Ja selv aftaler! (Vi kalder dem bare noget andet) Hvor lærerkredsen tidligere havde indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse gennem forhandling af arbejdstidsaftalen med skoleforvaltningen, er det nu gennem den enkelte skoleleder vi søger indflydelsen. Desværre er skolelederne sat i et urimeligt krydspres mellem forvaltning, politikere, forældre, lærere og lærerkreds. Alle interessenter har deres legitime krav og forventninger til skolelederen. Vi kræver gode arbejdsbetingelser og en pædagogisk styring af skolen. Desværre synes økonomisk styring af skolen at overtrumfe alt andet. Vi har i det forgangne år i stadig stigende grad oplevet, at skolelederne er meget samarbejdsvillige omkring forhold vedrørende lærernes arbejdstid. Der er stadig et godt stykke vej til kollektive aftaler der binder fastsat forberedelse til undervisningen eller et undervisningsmaksimum for en lærer. Men vi har ikke opgivet troen på, at vi igen når en arbejdstidsaftale. Indtil da forhandler kreds og tillidsrepræsentant på hver af de 12 skoler for fællesskabet og hvert enkelt medlem. 7

8 Sagsbehandling Når vi tager det hele med: barsel, pension, løn og ansættelse, sygdom, afsked, forflyttelser, arbejdspres og stress, kommer vi i kontakt med op imod en fjerdedel af vores medlemmer i løbet af et år. Dertil kommer så alle de henvendelser, der ude på den enkelte skole rettes til tillidsrepræsentanten. En del af henvendelserne klares pr. telefon eller mail, men ca. 30 medlemmer eller ca. 7 % af vores aktive medlemmer har i årets løb været forbi kontoret for at få råd, vejledning og bistand i mere komplekse sager. Det er sager, der drejer sig om stress, arbejdspres og fare for at miste sit job. I mange tilfælde gør medlemmet brug af vores tilbud om at være bisidder ved svære samtaler. Vi finder det foruroligende, når flere og flere bliver så pressede i jobbet, at de må søge hjælp. Vi hjælper det enkelte medlem, og kendskabet til det arbejdspres, lærerne står i, bruger vi selvfølgelig i det politiske arbejde i forhold til Middelfart Kommune. Med de nye arbejdstider på skolerne troede vi, at der var et behov for, at vi har en lang dag på kontoret. Det har vist sig, at næsten alle enten ringer eller mailer først og ikke bare dropper forbi. Vi har derfor droppet den ene faste, lange dag og i princippet gjort alle dage lange efter behov. Kontortider: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Repræsentationer Vends Herreds lærerkreds er direkte eller indirekte repræsenteret i flere sammenhænge og for at give et indtryk af de mange arbejdsområder, bringes her en oversigt: DLF Det forpligtende kredssamarbejde/dlf Arbejdsmiljøudvalg Pædagogisk udvalg Kursusudvalg FTF Uddannelsesudvalg UCL Middelfart kommune: Hovedudvalg(HU) Arbejdsudvalg på skoleområdet Børn-, unge-, fritidsudvalg(buf) Arbejdsmiljøledelse Kommunale organisationer(kom) 8

9 Pensionister Udflugten til Avernakø blev gennemført med 54 er tilmeldte. Det var en god tur med godt vejr og en dejlig sejltur. Pensionistudvalget afholdte i december julefrokosten på Hotel Park. Det var et dejligt sted med fin mad og god betjening. Underholdningen var med Mogens Olsens trio med en Siegfrid Pedersen kabaret, og derudover mange dejlige fællessange. Ved valget til pensionistudvalget blev der genvalg til alle i den nuværende konstellation med tilføjelse af Arne Eriksen. 9