1.1 Afgrænsning Faircloughs kritiske diskursanalyse Kress og van Leeuwen... 11
|
|
- Christine Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING (FÆLLES) Afgrænsning VIDENSKABSTEORI (ANNE) Konstruktivistisk og socialkonstruktivistisk paradigme Socialkonstruktivismens konsekvenser Hermeneutik TEORI (SIGNE) Faircloughs kritiske diskursanalyse Kress og van Leeuwen METODE (SIGNE) Metode til analyse af Funch & Nielsens annoncer Metode til genreanalyse Metodekritik EMPIRI (ANNE) Kvalitativ og kvantitativ empiri Kriterier Vurdering TEKST (ANNE) Ordvalg (Anne) Konstruktion af verden Konstruktion af Funch & Nielsen i relation til læseren Den visuelle konstruktion Grammatik (Anne) Transitivitet Modalitet Kohæsion (Signe) Tekststruktur (Signe) Framing og saliens Information linking Side 1 af 54
2 7.0 DISKURSIV PRAKSIS (ANNE) Intertekstualitet (Anne) Manifest intertekstualitet (Anne) Interdiskursivitet (Signe) KODNING AF INDSAMLEDE ANNONCER (SIGNE) GENREANALYSE (SIGNE) Stilart (Signe) Konstruktion af verden Konstruktion af advokatfirmaer i relation til læseren Teksttyper Illustrationer (Anne) Kommunikativt formål (Signe) Trækstruktur (Signe) Diskurser (Signe) SOCIAL PRAKSIS (ANNE) Reproduktion og forandring af genren (Signe) Reproduktion og forandring af diskurser (Anne) KONKLUSION (FÆLLES) Perspektivering LITTERATURLISTE Side 2 af 54
3 Bilagsoversigt Bilag 1-11: Funch & Nielsen Advokater Bilag 12-16: Smith Knudsen Advokatfirma Bilag 17-20: Holst Advokater Bilag 21-37: Danske Familieadvokater Bilag 38-44: Thykier & Rahbek Advokataktieselskab Bilag 45-46: Vilsøe Boligadvokater Bilag 47-52: Danske Advokater Bilag 53: Tekst til annoncer fra Danske Advokater Bilag 54: Forum Advokater Bilag 55-58: HjulmandKaptain Bilag 59-81: Ret & Råd Advokater Bilag 82: Lund Elmer Sandager Advokatpartnerselskab Bilag 83-91: Dahl Advokatfirma Bilag 92: Liste over kontaktede advokatfirmaer Bilag 93: Skema over alle ord brugt i annoncer fra Smith Knudsen, Holst, Danske Familieadvokater, Thykier & Rahbek, Vilsøe Boligadvokater, Danske Advokater, Forum, HjulmandKaptain, Ret & Råd, Lund Elmer Sandager og Dahl Bilag 94: Skema over alle billeder brugt i annoncer fra Smith Knudsen, Holst, Danske Familieadvokater, Thykier & Rahbek, Vilsøe Boligadvokater, Danske Advokater, Forum, HjulmandKaptain, Ret & Råd, Lund Elmer Sandager og Dahl Bilag 95: Skema over kodeinddeling Bilag 96: Skema over kategoriinddeling Bilag 97: Skema over alle diskurser brugt i Funch & Nielsens annoncer Bilag 98: Cd-rom med alle annoncer i farver Figuroversigt Figur 1: Figur 2: Faircloughs tredimensionelle diskursmodel 12 Rådata, empiri og datatyper..17 Side 3 af 54
4 1.0 Indledning (Fælles) En fest på toilettet. Fri bar på bagagebæreren. Der er i dag ingen grænser for, hvilke midler virksomheder tager i brug, når de gennem reklamer vil profilere sig til mulige kunder. Mens nogle brancher længe har haft tradition for at reklamere, er andre først nu ved at få øjnene op for den værdi, reklamer kan skabe. En ny undersøgelse foretaget af kommunikationsbureauet BullsEye Communications viser, at advokatbranchen netop er et eksempel på sådan en branche (Petersen 2013). Vi har i lokalavisen ofte fundet små advokatannoncer, men større annoncer, der giver tilstrækkelig information til, at vi kan skelne firmaerne fra hinanden, har været et sjældent syn. Udover at det ikke altid har været lovligt for advokatfirmaer at brande sig til forbrugerne, har der også været den uskrevne regel: stort skilt, lille firma. Denne opfattelse af kommunikation som værende en degradering begynder større advokatfirmaer imidlertid så småt at bryde med (ibid.). Det nordjyske advokatfirma Funch & Nielsen Advokater er et eksempel på et firma inden for branchen, der forsøger at profilere sig gennem reklamer. Funch & Nielsen Advokater har lavet en kampagne bestående af 11 helsides annoncer, som ikke alene størrelsesmæssigt men også form- og indholdsmæssigt er iøjnefaldende i forhold til, hvad vi er vant til at se. Virksomheders reklamer til forbrugeren er nemlig ofte forudsigelige, da de udarbejdes på baggrund af en række konventioner (Dru 1997: 54). Brud på disse konventioner ses sjældent, men dette er dog, hvad vi formoder, at Funch & Nielsen Advokaters annoncer gør, hvormed de bliver iøjnefaldende. Dette finder vi interessant at undersøge, og således danner dette brud udgangspunkt for vores problemformulering, som lyder: Med udgangspunkt i Faircloughs kritiske diskursanalyse vil vi analysere, hvordan Funch & Nielsen Advokater i deres annoncekampagne fremstiller verden og dem selv i relation til modtageren. Desuden vil vi gennem en genreanalyse afdække, hvilke træk der karakteriserer den genre, kampagnen indgår i, da formålet med vores opgave er at undersøge, hvordan Funch & Nielsen Advokater bryder med de konventioner, der hersker inden for genren. For at kunne svare på denne problemformulering er opgaven struktureret således, at vi først foretager en analyse af, hvordan Funch & Nielsen Advokater gennem tekst og billeder fremstiller verden og dem selv i relation til modtageren. Dette gør vi, da vi arbejder ud fra en hypotese om, at det er gennem disse fremstillinger, at Funch & Nielsen Advokater bryder med genrekonventionerne. For at kunne undersøge, hvordan fremstillingerne konstrueres både Side 4 af 54
5 sprogligt og visuelt, bruger vi henholdsvis Faircloughs kritiske diskursanalyse og Kress og van Leeuwens visuelle socialsemiotik, som også tilhører den kritisk diskursanalytiske tilgang. Som navnet kritisk diskursanalyse indikerer, foretager vi i denne opgave således en analyse af diskurser. Fairclough definerer og bruger begrebet diskurs på to forskellige måder; dels som sprogbrug i al almindelighed og dels som en måde, hvorpå man omtaler et fænomen ud fra et bestemt perspektiv (Jørgensen og Phillips 1999: 79). Efter analysen af fremstillingerne undersøger vi på baggrund af en lang række advokatannoncer det kommunikative formål, trækstrukturen samt de fremstillinger af verden og advokatfirmaer, der er kendetegnende for genren. En undersøgelse af disse konventioner er nødvendig for at kunne opfylde vores formål, og da en sådan undersøgelse ikke foreligger, laver vi den selv. Slutteligt sammenligner vi Funch & Nielsens annoncer med genren og undersøger, hvordan annoncerne bryder med de afdækkede konventioner. Vores opgave bidrager således med et forslag til en fremgangsmåde for, hvordan man afdækker konventionerne i en genre, der ikke tidligere er blevet undersøgt. Opgaven bidrager samtidig med en indsigt i de konventioner, der hersker inden for genren advokatannoncer, der, så vidt vi har fundet frem til, ikke tidligere er blevet undersøgt. 1.1 Afgrænsning Som nævnt i problemformuleringen bruger vi Faircloughs kritiske diskursanalyse. Dette gør vi velvidende om, at der er tale om en kompleks teori og metode, der indeholder mange begreber og redskaber, som man i en analyse kan og bør gøre brug af. Disse redskaber gør det muligt at udfolde og belyse forskellige aspekter af teksten men gør samtidig analysen omfattende. Fairclough har mange ideer og formål med sin analyse, og vi forsøger langt hen ad vejen at holde os til hans metode. Analysen er dog meget teoretisk, hvorfor den på visse punkter er svær at udføre i praksis, hvilket også er grunden til, at vi kun kort eller slet ikke kommer ind på nogle af de mest teoretiske pointer; ideologi og hegemoni. Vores oprindelige hensigt var at undersøge, hvordan Funch & Nielsen Advokater reproducerer eller forandrer diskursordnen advokatvirksomhed, da dette er, hvad Faircloughs teori og metode lægger op til. Dette spørger vi imidlertid ikke til i vores problemformulering, da en sådan analyse ville være voldsomt ressourcekrævende og omfangsrig, idet en diskursorden er summen af alle de genrer og diskurser, som bruges inden for et socialt domæne (ibid.: 80). Vi Side 5 af 54
6 vælger i stedet blot at undersøge en enkelt genre med tilhørende diskurser. Vi burde desuden have afdækket andre diskursordner og relationerne mellem disse (ibid.: 84). Eftersom vi ikke gør dette, påpeger vi blot, når en diskurs tilhører en anden diskursorden uden at definere, hvilken diskursorden der er tale om. Vi vælger ligesom Fairclough en tekstnær tilgang til analysen, hvorfor vi hverken inddrager Funch & Nielsen Advokater og deres motiver for at have lavet annoncekampagnen eller modtagerne og deres tolkning af denne. Vi kommer derfor heller ikke ind på, hvilken virkning annoncerne har for Funch & Nielsen Advokater som brand men kun for den genre, de indgår i. Side 6 af 54
7 2.0 Videnskabsteori (Anne) Videnskabsteori er læren om, hvad viden er, og hvornår denne viden er videnskabelig (Andersen 2010: 17). Disse er ikke eksakte størrelser men afhænger af perspektivet, vi anlægger, og derfor kan videnskabsteori heller ikke opfattes som en samlet teori men som forskellige perspektiver på samme problemstillinger (Holm 2011: 17). Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt er socialkonstruktivismen, og med dette udgangspunkt har vi en række antagelser, som vi vælger teorier og metoder ud fra. Vi vil i dette afsnit redegøre for og begrunde vores antagelser og dertil reflektere over, hvilke konsekvenser disse har for undersøgelsen og for vores rolle. 2.1 Konstruktivistisk og socialkonstruktivistisk paradigme 1 Viden skaber ikke sig selv men skabes af os som undersøgere på baggrund af vores ontologi 2 og epistemologi 3 (Nygaard 2005: 11), som har afgørende betydning for vores valg af metodologi 4 (ibid.). Alle tre begreber er centrale elementer i ethvert paradigme (ibid.: 12), og det er bl.a. igennem ekspliciteringen af et paradigme samt den dertilhørende ontologi og epistemologi, at vi går fra hverdagsbetragtninger til videnskabelig vidensproduktion (ibid.: 11-12). Vi arbejder inden for det konstruktivistiske paradigme, da vi bl.a. frasiger os, at der findes en eksakt viden eller sandhed om virkeligheden (ibid.: 28). Virkeligheden er en social konstruktion, der skabes i fællesskab og i vores omtale af den (Holm 2011: 137). Således bliver virkeligheden en fortolkning, og vi fortolker for at skabe forståelse (Nygaard 2005: 28). Dette står centralt i vores opgave, men med denne antagelse må vi også acceptere, at den ene fortolkning ikke kan siges at være mere sand end den anden, hvorfor vores ontologiske synspunkt er relativistisk (ibid.). Vores erkendelse er subjektiv (ibid.), fordi vi fortolker det undersøgte ud fra vores subjektive position, og der vil altid være andre positioner, hvorfra virkeligheden ser anderledes ud (Jørgensen og Phillips 1999: 32-33). At vi som undersøgere er en del af det undersøgte, er også grunden til, at vores metodologi er kompleks. Vi er med alt, hvad vi rummer, hele tiden involverede i videnskabelsen, hvilket giver en kompleksitet, som vi ikke skal reducere men fortolke og forstå (Nygaard 2005: 29) (Se mere om metodologien under 4.1 Metode til analyse af 1 Gerner (Holm 2011: 122) skelner mellem bl.a. konstruktivisme og socialkonstruktivisme, men denne skelnen uddyber vi ikke, da vi blot bruger begreberne til at redegøre for og begrunde vores position. 2 Ontologi besvarer spørgsmålet: Hvad er virkeligheden? (Nygaard 2005: 24). 3 Epistemologi besvarer spørgsmålet: Hvordan erkendes virkeligheden? (ibid.). 4 Metodologi besvarer spørgsmålet: Hvordan undersøges virkeligheden? (ibid.). Side 7 af 54
8 Funch & Nielsens annoncer). Imidlertid findes der flere forskellige socialkonstruktivistiske paradigmer (ibid.: 128), og med et indblik i disse får vi mulighed for at præcisere og problematisere vores antagelser yderligere. Her vælger vi at fokusere på fire hovedtyper af socialkonstruktivistiske paradigmer, der inddeles alt efter, om 1) viden om virkeligheden er en konstruktion (erkendelsesteoretisk konstruktivisme), eller virkeligheden i sig selv er en konstruktion (ontologisk konstruktivisme), og om 2) begrebet virkelighed dækker over den fysiske virkelighed eller den sociale virkelighed (ibid.). Vi bekender os til et erkendelsesteoretisk konstruktivistisk paradigme om den sociale virkelighed, dvs., at vi som udgangspunkt mener, at vores viden er en social konstruktion. Grunden er, at vi antager, at der både findes en fysisk og social verden med fænomener, der eksisterer uafhængigt af vores erkendelse af dem (ibid.: 129). Med andre ord eksisterer fx annoncer, advokatfirmaer og læsere lige meget, om vi har begreber om dem eller ej (ibid.: 130). Vores viden om eksempelvis Funch & Nielsen 5 er altså ikke en repræsentation af den sociale verden derude men derimod en social konstruktion, som vi skaber i interaktion med empirien og hinanden (ibid.: 129). Visse fysiske og sociale fænomener tillægges dog først betydning, idet de indgår i bestemte diskurser (Jørgensen og Phillips 1999: 17), og derved problematiseres vores antagelse, fordi man med diskurser også konstruerer dele af den sociale virkelighed (ibid.: 14) ved fx at fremstille den sociale relation mellem advokater og læsere på en bestemt måde. Imidlertid vil vi pointere, at det ikke er hele den sociale virkelighed, der er en konstruktion, hvorfor vi ikke stiller os i et ontologisk konstruktivistisk paradigme (ref. 3.1 Faircloughs kritiske diskursanalyse). Diskurser står centralt i socialkonstruktivismen og i vores opgave, og vi forsøger at få viden om den sociale virkelighed, der findes derude, gennem en analyse af disse (ibid.: 17, 31). Vi bruger her socialkonstruktivismens styrke, som er at undersøge de diskurser, der forekommer naturlige, men som i virkeligheden er socialt konstruerede (Holm 2011: 138). Vi mennesker opretholder og skaber altså i fællesskab diskurserne. 2.2 Socialkonstruktivismens konsekvenser Et grundlæggende socialkonstruktivistisk problem er, at der ikke findes én sand viden i positivistisk forstand (Jørgensen og Phillips 1999: 32), og således er vores fortolkninger ikke 5 Vi vil fremover blot skrive Funch & Nielsen og ikke Funch & Nielsen Advokater. Side 8 af 54
9 mere rigtige end andre udlægninger af samme empiri (Andersen 2010: 29). Denne relativisme kan dog diskuteres. Videnskaben ser vi som et felt eller en diskurs i samfundet, der er karakteriseret ved at producere viden efter bestemte regler (Holm 2011: 134), og sande teorier er dem, som overlever andres kritiske eftersyn ved at følge reglerne (ibid.: 135). Med andre ord er alle fortolkninger heller ikke lige gyldige, og den måde, hvorpå vi sikrer gyldighed i opgaven, er ved at dokumentere vejen fra empiri til konklusion så eksplicit som muligt, sådan at andre kan bedømme vores fortolkninger (Jørgensen og Phillips 1999: ). Det betyder dermed heller ikke, at vi som undersøgere ikke skal være kritiske over for den viden, vi producerer (ibid.: 33). Ved at problematisere det relativistiske syn kan vi også begrunde videnskabelige fremskridt, hvilket ellers ikke kan lade sig gøre, hvis al viden anses som lige sand (Holm 2011: 138). Selvom vi er en del af det undersøgte, vil vi alligevel forsøge at sætte parentes om os selv, dels for at undgå at trække noget ned over vores empiri, som egentlig ikke er til stede, og dels for at afdække selvfølgeligheder i empirien, som vi selv er medskabere af og således har svært ved at se (Jørgensen og Phillips 1999: 31). Sidstnævnte er dog mest gældende, når undersøgere arbejder med diskurser, de selv er tæt på (ibid.). Dette er ikke vores tilfælde, eftersom vi ikke er en del af advokaternes diskursfællesskab og således heller ikke er inde i de faglige diskurser, de anvender. 2.3 Hermeneutik Et fællestræk mellem socialkonstruktivismen og hermeneutikken er, at vi i begge tilgange fortolker tekster - ikke for at forklare - men for at forstå (Holm 2011: 42, 85), hvorfor vi ikke ser disse som uforenelige men supplerende i forhold til vores antagelser og rolle. For det første giver hermeneutikken endnu et værktøj til at overkomme relativismen. Inden for denne tilgang er alle fortolkninger nemlig ikke lige gode, og en måde, hvorpå vi arbejder os frem mod bedre og bedre udlægninger af empirien, er i vores sammenligning af del og helhed (ibid.: 96). Sammenligningen af del, fx et ord, med helhed, fx en diskurs, foregår i en proces kaldet den hermeneutiske cirkel (ibid.: 87). For det andet argumenterer repræsentanten for den moderne hermeneutik Gadamer (ibid.: 90) for, at fordomme, som vi har i kraft af kulturelle og historiske traditioner, er en forudsætning for al forståelse. Således anses vores fordomme som en nødvendighed og ikke som et problem, men vi skal dog i arbejdet med empirien blive bevidste om vores fordomme og korrigere dem, hvis de ikke holder (ibid.: 91). Side 9 af 54
10 3.0 Teori (Signe) Vi undersøger i denne opgave, hvordan Funch & Nielsen gennem deres annoncer fremstiller verden og dem selv i relation til modtageren, samt hvilke konventioner der hersker inden for genren for til sidst at kunne konkludere, hvordan Funch & Nielsen bryder med genrekonventionerne. Som nævnt bruger vi Faircloughs kritiske diskursanalyse som ramme for disse analyser. Vi bruger dog ikke denne teori og metode til fulde, da den er omfattende og indeholder mange aspekter. I stedet inddrager vi anden relevant teori til analysen af vores empiri, herunder Kress og van Leeuwens socialsemiotiske tilgang samt grounded theory, for derved at kunne nuancere analyserne. Vi vil løbende definere de teoretiske begreber, vi anvender til analyserne men vil i det følgende introducere de anvendte teorier samt begrunde valget af disse. 3.1 Faircloughs kritiske diskursanalyse Vores fokus i opgaven er konventionsbrud i fremstillingen af verden og advokatvirksomheden samt dennes relation til modtageren. Dette fokus har vi valgt, da vi som nævnt har en formodning om, at det især er på disse punkter, Funch & Nielsen bryder med genrekonventionerne. Til at undersøge dette bruger vi Faircloughs kritiske diskursanalyse, da denne har fokus på forandring i sprogbrug og således giver redskaber til at analysere dette (Fairclough 1992: 5). Analysen foretages med udgangspunkt i et konkret tilfælde af sprogbrug, hvilket i denne opgave er Funch & Nielsens annoncekampagne. Denne analyseres lingvistisk men også som en del af en kontekst i form af bl.a. den genre, den indgår i. Fairclough (ibid.: 4) undersøger således, hvordan en tekst trækker på andre genrer og diskurser og kombinerer disse på nye måder, da det ofte er her, der sker en forandring af genren, dvs. et brud på konventionerne (Jørgensen og Phillips 1999: 84). Fairclough interesserer sig dog ikke kun for forandring men også reproduktion, dvs. den konventionelle fremstilling i tekster. Vi vil således også i vores undersøgelse inddrage punkter, hvorpå Funch & Nielsen reproducerer konventionelle diskurser og genrekonventioner for at give en mere nuanceret beskrivelse af forholdet mellem Funch & Nielsens annoncekampagne og dens genre. I analysen af teksten i forhold til konteksten ser Fairclough ikke kun på genren men forsøger at sætte teksten i et større perspektiv. Til dette inddrager han sociologiske teorier for at forklare, hvilke sociale samfundsstrukturer der ligger til grund for tekstens udformning, samt hvordan Side 10 af 54
11 teksten samtidig påvirker disse (Jørgensen og Phillips 1999: 98). I denne del af sin model er Fairclough dog meget uklar mht., hvilke sociologiske teorier der er anvendelige, samt hvordan man påviser denne gensidige påvirkning mellem samfundet og teksten (ibid.: 102). Denne del af hans model indgår således ikke i vores analyse, hvor vi i stedet koncentrerer os om, hvordan genren og teksten påvirker hinanden. Faircloughs tilgang er meget anvendelig til vores formål, da den bygger på en opfattelse af, at man gennem sprogbrug fremstiller den sociale verden, identiteter og sociale relationer på bestemte måder (Fairclough 1992: 65), der skyldes den verdensopfattelse, afsender har. Den måde, man opbygger sin tekst på i forhold til fx ordvalg, grammatik og struktur, er afgørende for, hvordan man konstruerer verden og forholdet mellem afsender og modtager af teksten (ibid.: 76). Tilgangen giver således konkrete værktøjer til at undersøge, hvordan Funch & Nielsen fremstiller verden og dem selv i relation til modtageren. Samtidig bygger den på en socialkonstruktivistisk tilgang til sprogbrug, idet den opfatter sprog som en måde, hvorpå den sociale verden konstrueres og er således forenelig med vores videnskabsteoretiske udgangspunkt. 3.2 Kress og van Leeuwen Fairclough har i sin tilgang kun fokus på lingvistiske elementer og giver således ikke redskaber til en analyse af de visuelle elementer. Da vi i opgaven undersøger annoncer, der består af både tekst og billede, inddrager vi derfor socialsemiotikerne Kress og van Leeuwen (2006), der har udarbejdet en model for kritisk diskursanalyse af illustrationer. Ifølge denne har illustrationer tre metafunktioner, henholdsvis en repræsentationel, en interaktiv og en kompositionel funktion, hvormed illustrationer bl.a. fremstiller verden og relationer til modtageren (Jewitt og Oyama 2001: 140). Inddragelsen af disse metafunktioner gør det dermed muligt at analysere, hvordan illustrationerne og den overordnede komposition bidrager til fremstillingerne. Metafunktionerne er dog også anvendelige i genreanalysen, hvor vi vil fastslå, hvilke billedtyper der er de mest udbredte inden for genren for senere at kunne vurdere, om Funch & Nielsen med sine illustrationer bryder med konventionerne for billeder i advokatannoncer. Side 11 af 54
12 4.0 Metode (Signe) Vores opgave er som nævnt struktureret efter Faircloughs kritiske diskursanalyse, der både er en teori og metode til analysen af en såkaldt kommunikativ begivenhed, der er ethvert tilfælde af sprogbrug (Fairclough 1992: 4). 4.1 Metode til analyse af Funch & Nielsens annoncer Fairclough anser en kommunikativ begivenhed som tredimensionel, således at den både er en tekst, en diskursiv praksis og en social praksis, hvor en tekst er en del af den diskursive praksis, som igen er del af en større social praksis (Se figur 1). Social praksis Diskursiv praksis Tekst Figur 1 (Kilde: Egen afbildning af Faircloughs (1992: 73) tredimensionelle diskursmodel) Denne tredeling går igen i hans metode, hvilket afspejler sig i denne opgaves struktur, da vi med udgangspunkt i Faircloughs metode og begreber analyserer Funch & Nielsens annoncekampagne; først som tekst, derefter som diskursiv praksis og slutteligt som social praksis. Selvom Fairclough (1992: 73) kalder tekstanalysen beskrivelse og analysen af diskursiv og social praksis fortolkning, erkender han, at de to ikke kan adskilles, idet as an analyst [ ] one is inevitably interpreting all the time (ibid.: 199), hvorfor vi i vores analyser også vil inddrage fortolkninger, som vil blive opsamlet i den sociale praksis. Side 12 af 54
13 Vores analyse starter på tekstniveauet, hvor vi analyserer annoncekampagnens lingvistiske opbygning (ibid.: 82), herunder ordvalg, grammatik, kohæsion og tekststruktur. Vi vil bl.a. komme ind på metaforer, der anvendes i annoncerne, transitivitet og modalitet, kohæsion samt annonceelementernes samspil. Vi inddrager her desuden Kress og van Leeuwens metafunktioner (ref. 3.2 Kress og van Leeuwen), og vi vil bl.a. se på, hvilke deltagere og handlinger illustrationerne indeholder, relationen der skabes mellem billede og modtager, og hvordan nogle elementer gøres tydeligere end andre. Alt dette bidrager til en indsigt i, hvordan verden og Funch & Nielsen fremstilles i relation til modtageren både lingvistisk og visuelt i annoncerne (Fairclough 2008: 32). I den diskursive praksis undersøger vi hovedsagligt intertekstualitet i Funch & Nielsens annoncer, dvs., hvordan der i annoncerne inddrages andre tekster, genrer og diskurser end de forventelige (Fairclough 1992: 85). Nye sammensætninger af eksisterende diskurser, tekster og genrer er nemlig tegn på diskursiv og sociokulturel forandring (Jørgensen og Phillips 1999: 84). I analysen af social praksis undersøger vi, hvordan Funch & Nielsens annoncer bryder med genren ved bl.a. at se på, hvilken trækstruktur, stilart og diskurser Funch & Nielsen benytter sig af sammenlignet med den konventionelle trækstruktur, stilart og diskursbrug i genren. 4.2 Metode til genreanalyse For at vi i den sociale praksis kan undersøge, hvordan Funch & Nielsens kampagne bryder med genren, må vi først analysere genrekonventionerne. Vi foretager derfor en analyse af en lang række annoncer fra forskellige advokatfirmaer for derigennem at afdække, hvilke konventioner der er gældende for genren. Denne genreanalyse foretager vi ligeledes med udgangspunkt i Fairclough og Kress og van Leeuwen, hvorfor vi gennem bl.a. ordvalg og grammatik afdækker, hvordan verden og advokatfirmaer fremstilles i genren. Vi inddrager desuden andre væsentlige aspekter som trækstruktur og kommunikativt formål for at opnå en bedre indsigt i genrekonventionerne. Vores genreanalyse bygger på 79 annoncer fra advokatfirmaer, og vi har således med udgangspunkt i grounded theory kodet empirien for at anskueliggøre denne. Grounded theory indeholder en række principper for, hvordan man kan indsamle, bearbejde og analysere kvalitative data (Andersen 2010: 200; Guvå og Hylander 2005: 13). Denne metodologi er omfattende, men vi bruger den alligevel, da det ikke har været muligt at finde en egentlig metode til indsamling eller bearbejdning af kvalitative data i form af annoncer. Vi anvender Side 13 af 54
14 metoden til at finde frem til strukturer og temaer, der går igen i annoncerne ved at kode indholdet i annoncerne i forskellige kategorier (Andersen 2010: 201). Denne kodning er foregået ved, at vi først har gennemgået annoncerne ord for ord og billede for billede og indskrevet disse i skemaer for at skabe overblik over de anvendte ord og illustrationer (ibid.: 206). Derudfra har vi inddelt ordene i grupper og senere i større kategorier af grupper for at få et bedre overblik over, hvilke ord, temaer og formmæssige elementer, der indgår i annoncerne. Dette har vi gjort, indtil vi vurderede, at nye data ikke længere tilførte noget væsentligt, idet kategorierne fremgik som fyldte, mættede begreber (Guvå og Hylander 2005: 40). 4.3 Metodekritik Vores analyser bygger på kvalitative data, og der er derfor fare for, at vi påvirker resultaterne gennem vores personlige tolkninger af annoncerne (Andersen 2010: 209). Vi vil derfor vurdere vores metode ud fra kriterierne om reliabilitet og validitet, som er vigtige kriterier i vurderingen af undersøgelsens kvalitet (Guvå og Hylander 2005: 92). Reliabilitet hentyder til kvaliteten af selve fremgangsmåden (ibid.: 91) og vurderes på baggrund af, i hvor høj grad metodologien er blevet fulgt. Vi har i opgaven tydeligt præsenteret vores perspektiv for undersøgelsen, dels ved at præsentere vores videnskabsteoretiske udgangspunkt, og dels ved nøje at beskrive vores fremgangsmåde, hvilket er et kvalitetskrav i en sådan undersøgelse (ibid.: 93) (ref. 2.2 Socialkonstruktivismens konsekvenser). Vi har i kodningen fremlagt hvert niveau; rådata i form af annoncerne (bilag 12-91), oversigt over indikatorer (bilag 93-94), oversigt over kodede grupper af indikatorer (bilag 95), oversigt over kategorier af kodede grupper (bilag 96) og slutteligt teorier om bl.a. processer og trækstruktur for at gøre fremgangsmåden så eksplicit og tydelig som muligt. Vi har udviklet begreber for veludviklede kategorier og relateret disse til hinanden i bl.a. processer, som vi anvender i genreanalysen (ref Konstruktion af advokatfirmaer i relation til læseren), hvormed vi opfylder vigtige reliabilitetskriterier (Guvå og Hylander 2005: 94). Da vi på baggrund af en systematisk indsamling og analyse af annoncerne har udviklet en teori om, hvordan fx trækstrukturen er i advokatannoncer, er denne metode induktiv. Vi kan med sådan en metode ikke være helt sikre på den udarbejdede teori, da den bygger på empiri, der ikke er fuldstændig (Thurén 2004: 19). Vi har dog forsøgt at sikre validiteten, dvs. resultaternes kvalitet (Guvå og Hylander 2005: 92, 95), idet vi undervejs i processen har efterprøvet kategoriinddelingen ved at ændre i grupper og kategorier i takt med, at nye data kom til og skabte behov for andre kategorier. Side 14 af 54
15 Vi har således forsøgt at kvalitetssikre vores undersøgelse ved at tage udgangspunkt i anerkendte metoder. Side 15 af 54
16 5.0 Empiri (Anne) Set fra et socialkonstruktivistisk perspektiv er god videnskab, når vejen fra empiri til konklusion fremlægges eksplicit (ref. 2.2 Socialkonstruktivismens konsekvenser). Vores empiri er advokatannoncer, og vi har indsamlet 11 annoncer fra Funch & Nielsen (bilag 1-11) og 79 annoncer fra firmaerne Smidt Knudsen Advokatfirma, Holst Advokater, Danske Familieadvokater, Thykier & Rahbek Advokataktieselskab, Vilsøe Boligadvokater, Danske Advokater, Forum Advokater, HjulmandKaptain, Ret & Råd Advokater, Dahl Advokatfirma og Lund Elmer Sandager Advokatpartnerselskab (bilag 12-91) 6. Disse annoncer har vi valgt ud fra visse kriterier, og vi vil her redegøre for og begrunde vores kriterier samt vurdere den empiri, som vi har indsamlet. 5.1 Kvalitativ og kvantitativ empiri Først vil vi imidlertid fastslå en distinktion mellem kvalitativ og kvantitativ empiri (Se figur 2). Alle rådata er som udgangspunkt kvalitative, men når disse indsamles af os som undersøgere og bliver til empiri, kan vi transformere dem til enten tal, dvs. kvantitativ empiri, eller bevare dem som tekst, dvs. i kvalitativ form (Andersen 2010: 188). Vi bevarer alle advokatannoncer i tekst og arbejder således med kvalitativ empiri, da denne type er den relevante for vores undersøgelse. Dog er vi opmærksomme på, at vi i genreanalysen ønsker svar på, hvilke tekst- og billedelementer der bruges mest, men vi omsætter på intet tidspunkt vores empiri til tal. Vi opsplitter derimod annoncerne i tekstelementer, som vi kategoriserer og benævner med forskellige begreber. Disse kategorier opstiller vi undervejs i analyseprocessen og ikke på forhånd som i arbejdet med kvantitativ empiri (ibid.: 190). Dertil er vores indsamlings- og analysemetoder, grounded theory og kritisk diskursanalyse, kvalitative (ibid.: 200; Jørgensen & Phillips 1999: 132). 6 Vi vil fremover ikke bruge de forskellige advokatfirmaers fulde navn men blot skrive fx Holst. Side 16 af 54
17 Figur 2 (Kilde: Andersen 2010: 188) 5.2 Kriterier De kriterier, vi har opstillet for alle vores annoncer, er, at de 1) både har tekst og billede, 2) er danske, 3) enten er halvsides eller helsides og 4) annoncerer for enten en service eller for virksomheden til private og/eller erhvervslivet. Reklameannoncer er kendetegnet ved at være multimodale tekster, og det er interaktionen mellem verbale og nonverbale koder, der giver budskabet dets fulde betydning (Frandsen et al. 2007: 187). Tekster og billeder bruger således forskellige koder, og vi ønsker at analysere og tolke på begge. Sproget i annonceteksterne har vi valgt skulle være dansk. Det er nemlig endvidere karakteriserende for reklameannoncer, at de anvender elementer som fx billedsprog, der er særdeles kulturspecifikt og dermed stiller store krav til vores viden om fremmedsprogede kulturer og koder (ibid.). Denne viden mener vi kun at have for dansksprogede annoncer. Endelig har vi udvalgt annoncer, der er sammenlignelige ved, at de pladsmæssigt fylder det samme og annoncerer for det samme til samme målgruppe Vurdering Vi vurderer vores empiri ud fra gængse videnskabelige kriterier som reliabilitet og repræsentativitet (Schrøder 2001: 26). 7 Funch & Nielsens annoncer retter sig mod både private og erhverv, hvorfor vi også har indsamlet annoncer, der henvender sig til begge disse forskellige modtagere. Dette betyder også, at vi har fravalgt annoncer for fx employerbranding, da disse bl.a. har en anden målgruppe og formål, og derfor ikke udgør et fornuftigt sammenligningsgrundlag (Se bilag 92 for at få det fulde overblik over vores annonceindsamling). Side 17 af 54
18 Der er forskellige forhold i vores empiri, som påvirker, hvor præcist og sikkert vi undersøger det, vi vil undersøge, dvs. reliabiliteten (Andersen 2010: 83). I de fleste tilfælde har vi skaffet os adgang til vores empiri ved at ringe til forskellige advokatfirmaer. Dette betyder, at vi har næsten alle annoncer som pdf-filer og ikke som udklip, og vi er dermed ikke i alle tilfælde klar over, i hvilket medie eller på hvilken dato annoncerne har været trykt. Især sidstnævnte kan gøre vores resultat usikkert, fordi vi risikerer at sammenligne diskurser fra forskellige tider. Eftersom vi har annoncerne som pdf-filer, ved vi i enkelte tilfælde heller ikke præcist, hvor meget annoncerne pladsmæssigt har fyldt i det pågældende medie, hvilket ellers er et af vores kriterier. I de tilfælde, hvor vi har været sikre på, at visse annoncer kunne kategoriseres som små, har vi sorteret dem fra. Disse små annoncer indgår således ikke i vores undersøgelse, selvom de ville højne antallet af annoncer og dermed repræsentativiteten (bilag 92). Et repræsentativt empirisk grundlag skal sikre, at tilfældigheder ikke påvirker undersøgelsen (Thurén 2004: 20). Med i alt 90 annoncer er vores dataindsamling omfattende. Dog kommer flere af annoncerne fra samme firma, fx har vi 23 annoncer fra kæden Ret & Råd. For at øge repræsentativiteten ville vi gerne have indsamlet et mindre antal annoncer fra flere forskellige firmaer, men efter at have kontaktet en lang række advokatfirmaer rundt i landet, har vi dog fået bekræftet, at mange af disse ikke benytter sig af større printannoncer som kommunikationsmiddel. Ud af de 56 firmaer, vi har kontaktet, har vi således kun fået brugbare annoncer fra 11 (bilag 92). Dette er også grunden til, at vi har medtaget annoncer fra Danske Advokater og Danske Familieadvokater, selvom disse er brancheorganisationer og ikke firmaer som de øvrige. Side 18 af 54
19 6.0 Tekst (Anne) Som nævnt i afsnittet om metode har Fairclough (1992: 75) og Kress og van Leeuwen (1996: 40-41) en mængde analyseredskaber til henholdsvis tekster og billeder. Vi vil i dette afsnit bruge disse redskaber med henblik på at undersøge de måder, hvorpå Funch & Nielsens annoncer konstruerer bestemte versioner af verden, sociale identiteter og relationer. Analysen bruger vi senere i opgaven med det formål at påpege reproduktion og forandring af genren. 6.1 Ordvalg (Anne) Ordvalg kan undersøges på mange forskellige måder (Fairclough 2008: 33), men Fairclough (1989: ) opstiller dog en række konkrete punkter, hvoraf vi i dette afsnit vil undersøge dem, som er mest relevante for Funch & Nielsens annoncer, nemlig classification schemes, overwording, synonymer, hyponymer, metaforer og fagsprog Konstruktion af verden Funch & Nielsen har i deres annoncer både metaforiske temaer og juridiske temaer. Hvert tema italesættes med forskellige ord, der er knyttet til samme betydningsfelt, og dette er, hvad Fairclough (1989: 115) kalder classification schemes. Eksempelvis er der i Bullshit! (bilag 1) både et hundetema og et inkassotema, der fremgår i kraft af en bulldog og bider os fast i lige så vel som regninger, dårlige betalere, likviditeten, skyldnere og undslår sig betaling. Disse temaer italesættes med ord, der ikke kan siges at være synonymer. Når der i en tekst optræder flere ord inden for det samme domæne, som er nære synonymer, taler vi om overwording (Fairclough 1992: 193). Overwording fremhæver et bestemt domæne eller tema frem for andre. I næsten alle annoncer optræder der nære synonymer inden for et domæne, vi kunne kalde strid mellem mennesker, fx konflikter (All inclusive bilag 8, Køkken bilag 10), tvist (Ansat! bilag 9), Boksering (bilag 5), Sværdkamp (bilag 7), uenighed (Sværdkamp bilag 7) samt kæmper (Bullshit! bilag 1). Disse stridigheder repræsenterer forskellige problemer, som ligeledes optræder med synonymer som fx vanskeligheder (Erhvervsdoping bilag 11) og udfordringer (Nyt blod bilag 4, Sværdkamp bilag 7, All inclusive bilag 8, Køkken bilag 10, Erhvervsdoping bilag 11). Funch & Nielsen kan hjælpe med disse forskellige stridigheder og problemer ved bl.a. at belyse (Ansat! bilag 9) og spotte (All inclusive bilag 8, Køkken bilag 10) eller foregribe (Sværdkamp bilag 7) og forebygge (Blodbrødre bilag 2) noget. I disse Side 19 af 54
20 eksempler er der kun tale om nære synonymer og ikke fuldkomne synonymer, da sådanne stort set ikke findes (Arndt 2009: 196). Der sker nemlig en betydningsglidning, således at to synonymer med tiden får forskellige konnotationer (ibid.: 197). I annoncen Efterligning (bilag 3) sammenstilles nogen prøver at efterligne noget med krænkeren. Førstnævnte er en mere neutral beskrivelse end sidstnævnte, da krænkeren bl.a. konnoterer blufærdighedskrænker. Ordet konnoterer altså en alvorlig forbrydelse, og da det bliver brugt som synonym for en, der plagierer, fremføres plagiat som en alvorlig forbrydelse. Et lignende fænomen ser vi i Bullshit! (bilag 1), hvor dårlige betalere bliver til skyldnere. Funch & Nielsen italesætter et andet domæne, nemlig virkeligheden på forskellige måder. Der er i dette tilfælde ikke tale om synonymer men derimod om hyponymer, hvor et overbegreb har en række tilhørende underbegreber (Fairclough 1989: 116). I alle Funch & Nielsens annoncer er virkeligheden et overbegreb, hvortil der nævnes forskellige underbegreber, der er eksempler på denne virkelighed. Virkeligheden i annoncen Efterligning (bilag 3) er når nogen prøver at efterligne noget, du er retmæssig ophavsmand til, og i Nyt blod (bilag 4) er virkeligheden eksemplificeret med: når du [ ] farer vild i juridiske teknikaliteter. Med dette ser vi atter engang, at verden fremstilles som fuld af stridigheder og problemer. Grunden til, at det giver mening, at Funch & Nielsen bruger to temaer i samme annonce, er, at ord både kan have en bogstavelig og en overført betydning. Overført betydning kalder vi også for billedsprog, der er kendetegnet ved, at vi siger noget ved at sige noget andet (Arndt 2009: 82; Jørgensen 1999: 68). Funch & Nielsen bruger overskriften Boksering (bilag 5) i en annonce om skilsmisse, hvilket er en metafor. Boksering er et ord, der hører til i sportens verden, og hertil er der knyttet visse betydninger. Betydningen fra kildeområdet boksning overføres til målområdet skilsmisser og giver således et billede af skilsmisser som værende en boksering. I bokseringen bokser ægteparret mod hinanden i en kamp, hvor der er brug for en dommer, en mæglingspartner, som er Funch & Nielsen. Derudover indgår ordet ring, som er et symbol på vielse, i Boksering, og dermed bliver de to temaer boksning og skilsmisse også visuelt knyttet sammen 8. Denne metafor for skilsmisser vælges frem for andre metaforer og præsenterer således en bestemt verdensopfattelse, nemlig at der er strid mellem mennesker. Kendetegnende 8 Der er også andre former for metaforer i Boksering (bilag 5), nemlig besjælinger og personificeringer (Jørgensen 1999: 81) i form af lommesmerter og sår på sjælen (Se mere under Interdiskursivitet). Side 20 af 54
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereKritisk diskursanalyse
Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse
Læs mereVidenskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereAT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereSynopsisvejledning til Almen Studieforberedelse
1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,
Læs mereSproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)
Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke
Læs mere9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet
9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereKom godt i mål med masteropgaven
Kom godt i mål med masteropgaven Lis Hemmingsen, mag.art. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.
FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mereAnalysemodel for gennemgang af sagprosa
Sagprosa er ikke-fiktive tekster, f.eks. artikler, afhandlinger og rapporter. Altså sagprosa er tekster, der vedrører forhold i den faktiske virkelighed. Sagprosaen søger at fremstille verden som den forekommer
Læs mereWorkshop: Talepædagogisk rapportskrivning
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereHenrik Jochumsen 2013
Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering
Læs mereOrdbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2
Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereDet centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:
HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt
Læs mereLynkursus i problemformulering
Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereBedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereMETODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?
METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er
Læs mereProjektskrivning - tips og tricks til projektskrivning
Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning
Læs mere3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015
Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereLæreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,
Læs mereTil stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:
Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx
Læs mereHvad er skriftlig samfundsfag. Redegør
Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereLynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.
Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig
Læs mere1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?
1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens
Læs mereIdræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig
Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Nedenstående bedømmelseskriterier i grundfaget dansk er gældende for følgende uddannelsesforløb: Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Dansk niveau
Læs mereFærdigheds- og vidensområder. Hvordan lærer eleven dette. Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler. Eleven har viden om sproglige virkemidler
Klasse: Mars (6.-7. klasse) Skoleår: 2016/2017 Fag: Dansk Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) August Poetry Slam Hvad underviser skal lære eleven Læsning:. Fremstilling: Fortolkning: Hvordan lærer
Læs mere- fra sandhed til overskud
Nye veje mellem universiteter og erhvervsliv - fra sandhed til overskud Et projekt af Rasmus Bergmann & Peter Andersen Vejleder Rasmus Bie-Olsen Offentlig Administration (OA1) RUC Efterår 2006 Indholdsfortegnelse
Læs mereDiskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?
Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mereAkademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH
Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings
Læs mereKONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING
1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk
Læs mereworksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2016 WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP VI TILBYDER
Læs mereLÆRINGSMÅL CASE: DANSK SUPERMARKED OPGAVEN BESTÅR AF TRE DELE: INDIVIDUEL TID:
INDIVIDUEL TID: 1030-1230 LÆRINGSMÅL Eleven kan vurdere teksters afsender og målgruppe, skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning og afgøre, hvordan en tekst skal læses Eleven har viden om
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereDe 4 F er. At skrive en opgave Den samfundsfaglige taksonomi Fokus Færdigheder Faglighed Formidling
De 4 F er At skrive en opgave Den samfundsfaglige taksonomi Fokus Færdigheder Faglighed Formidling OTG.dk POWER POINT Kilde: P. Henriksen og T.S. Nielsen: Fold dig ud. Forlaget Columbus2. udg. 2011, s.
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereSkriftligt samfundsfag
Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereOpgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag
13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereDansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder
1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og
Læs mereUndersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe
Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9
Læs mereSemantiske relationer og begrebssystemer
Semantiske relationer og begrebssystemer I denne opgave vil jeg beskæftige mig med semantiske relationer og begrebssystemer med udgangspunkt i en oplysende tekst fra Politikens Vinbog (se bilag). Jeg vil
Læs mereInnovations- og forandringsledelse
Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mere- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen
Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens
Læs mereAT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I
AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder
Læs mereIntroduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!
Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer
Læs mereAT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen
AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere
Læs mereworksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE VI TILBYDER STINE HEGER, CAND.MAG. Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende.
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2015 WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP VI TILBYDER
Læs mereBedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling G Prøven i skriftlig fremstilling G består af et teksthæfte,
Læs mereAlmen studieforberedelse. 3.g
Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet
Læs mereMetode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014
Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereAktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)
Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereDIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED
DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,
Læs mereMaster workshop KOM GODT I MÅL MED MASTEROPGAVEN. Helle Hvass Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier AARHUS UNIVERSITET.
Efterår 2013 KOM GODT I MÅL MED MASTEROPGAVEN Helle Hvass Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Master workshop Tilbud til masterstuderende på IUP Undervisning - vi afholder kurser og workshops
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt
Læs mereProjekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen
Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.
Læs merePrøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C
Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Gælder for alle elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016, bilag 4 Beskrivelse af prøven Der afholdes
Læs mereSådan leder du et forumspil!
Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereFormalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF
Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens
Læs mereKommunikation muligheder og begrænsninger
Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab
Læs mere