K VALITETSRAPPORT DAGTILBUD DELRAPPORT Hasle Dagtilbud Dagtilbud nr. 202

Transkript

1 K VALITETSRAPPORT DAGTILBUD DELRAPPORT Hasle Dagtilbud Dagtilbud nr. 202 Århus Kommune Børn og Unge

2 Indledning...2 Kort om kvalitetsrapporten for...2 Delrapportens indhold og opbygning...2 Oplysninger om effekt...4 Dagtilbudets egen vurdering af effekten af dagtilbudets indsatser...4 Læring og udvikling...4 Rummelighed...5 Trivsel og sundhed...6 Forældresamarbejde...6 Oplysninger om ressourcer...9 Dagtilbudets sammenfattende vurdering af ressourceudnyttelsen...9 Børnedemografien for dagtilbudets anvisningsdistrikt Dagtilbudets sammensætning Børnetal Fordelingen af børnene Dagtilbudets medarbejdere Økonomi Fysiske rammer De æstetiske rammer Oplysninger om organisation Dagtilbudets sammenfattende vurdering af organisering Dagtilbudets sprogvejleder(e) Respekt for grænser Arbejdsmiljø Oplysninger om ydelser Dagtilbudets sammenfattende vurdering af ydelser Handleplaner Sprog Det psykiske børnemiljø Forældretilfredshed Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten

3 Indledning Kort om kvalitetsrapporten for Denne rapport er en del af 1. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Århus Kommune. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbudene og forvaltningen i sommeren/efteråret med Videncenter for Pædagogisk Udvikling som ansvarlig. Kvalitetsrapporten består dels af en sammenfattende hovedrapport med oplysninger på kommuneniveau, dels af delrapporter for hvert enkelt dagtilbud i Århus Kommune. Rapporten omhandler såvel specialdagtilbud som kommunale og selvejende dagtilbud og dækker kalenderåret. Indførelsen af kvalitetsrapporter på dagtilbudsområdet blev vedtaget af Århus Byråd den 13. juni Hensigten er, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og herigennem bidrage til det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og det politiske beslutningsansvar. Kvalitetsrapporten er derfor et centralt element i Byrådets tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Delrapportens indhold og opbygning Kvalitetsrapporten er indholdsmæssigt disponeret i henhold til Århus Kommunes virksomhedsmodel ROYE, som er illustreret nedenfor. Ydre vilkår (ex. Ad Hoc Udvalget, Byrådsbeslutning om dannelse af B&U, overordnede mål) Grundlag og strategi (ex. Børn og Unge politikken) Udviklingsplanens strategier Strategi for ledelse Strategi for personale Strategi for organisering Strategi for drift Strategi for læring og udvikling Strategi for rummelighed Strategi for trivsel og sundhed Strategi for forældresamarbejde Ressourcer Organisation Resultater og kommunikation Strategi for Kommunikation Sammenhængen mellem Ressourcer, Organisation, Ydelser og Effekt (ROYE) kan læses fra venstre mod højre, hvor de tilgængelige ressourcer organiseres i ydelser, som får effekt for brugerne og/eller det omgivende samfund. Læst fra højre mod venstre, er udgangspunktet i virksomhedsmodellen beslutninger om, hvilken effekt der ønskes opnået, og gennem modellen 2

4 konkretiseres det, hvilke ydelser der er nødvendige, og hvilken organisation af ressourcerne, der bidrager bedst til opnåelse af den ønskede effekt. Af hensyn til læsevenligheden er effekt-afsnittet præsenteret først, og herefter følger oplysningerne om ressourcer, organisation og ydelser. 3

5 Oplysninger om effekt Dagtilbudets egen vurdering af effekten af dagtilbudets indsatser Beskrivelse og vurdering af effekten af dagtilbudets indsatser foretaget af dagtilbudslederen evt. i samarbejde med det øvrige ledelsesteam. Generelt oplever jeg, at vi har glade og tilfredse børn der trives og udvikler sig gennem de aktiviteter og lege der sættes i gang og opstår spontant i afdelingerne og på tværs i dagtilbuddet. Vores Sprogvejleder har fået en god start og på sigt tror jeg, at det arbejde vil være et godt grundlag for støtte til udvikling af børnenes sproglige kompetencer, støtte til pædagogerne i afdelingerne samt til videndeling dagtilbuddets medarbejdere imellem. Forældrene giver mange gange udtryk for stor tilfredshed over de mange gode tiltag der gøres både i afdelingerne og på tværs i dagtilbuddet. Vi har også forældre, der har givet udtryk for utilfredshed - og dem møder vi åbent og anerkendende. Vi søger at forstå deres utilfredshed og sætte deres evt. forventninger i spil med den respektive afdelingens hverdagspraksis. I enkelte tilfælde har vi flyttet nogle børn fra en til en anden afdeling - til tilfredshed for alle. Vi søger at lære af, det forældrene fortæller- ved at ændre på praksis hvis det er mulig at ændre. Tilfredse forældre giver tilfredse børn. Medarbejdernes oplevelse af at være en del af et dagtilbud øges stille og roligt i takt med de faglige aktiviteter/afholdes på tværs. I takt med at det faglige og sociale fundament i dagtilbuddet stabiliseres, sker der større og større videnudveksling medarbejdere imellem. En videndeling der er med til at optimere det gode børneliv - den gode udvikling og læring. Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten Læring og udvikling For læring og udvikling har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal med høj faglighed og kvalitet arbejde for, at børn og unge i Århus Kommune tilegner sig de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, således at alle bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og bliver rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal have mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt med henblik på at opnå et højt fagligt niveau Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal stimuleres til at udvikle selvstændighed, samarbejdsevne, kreativitet og lyst til at lære Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal rustes til at kunne gennemføre et kompetencegivende uddannelsesforløb og deltage aktivt i samfundet 4

6 Forældretilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbudet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbudets evne til : Dagtilbudet Kommunen* at stimulere børnenes lyst til at lære 85,0 % 70,7 % at udvikle børnenes sociale kompetencer 81,7 % 75,9 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbudet: 55,1 % * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbudene. Rummelighed For rummelighed har Byrådet vedtaget følgende effektmål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at udvikle alle børn og unges respekt og ansvar for sig selv og andre, herunder evnen til at rumme forskellighed og mangfoldighed samt indgå i forpligtende fællesskaber. Delmål: Børn og Unge i Århus Kommune skal udvikle forståelse og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer samt tage ansvar for sig selv og andre Delmål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal sørge for rummelige (inkluderende) tilbud, der tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov Forældretilfredshed i forhold til børnenes alsidige kompetencer Andelen af forældre til børn i dagtilbudet, der i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbudet bidrager til, at barnet bliver i stand til : Dagtilbudet Kommunen* at respektere andres holdninger 88,6 % 91,0 % at forstå egne og andres livsformer og kulturer 93,8 % 77,8 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbudet: 55,1 % * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbudene. Forældretilfredshed i forhold til begrænsning af mobning Andelen af forældre til børn i dagtilbudet, der i nogen grad eller i høj grad mener Dagtilbudet Kommunen* at dagtilbudet gør tilstrækkeligt for at begrænse mobning 84,7 % 85,2 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbudet: 55,1 % * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbudene. Det psykiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø omhandler den mentale tilstand og de relationer og sammenhænge, børnene indgår i, og som de samtidig er medskabere af sammen med de voksne. Når der i nedenstående tales om barnet eller børnene, så menes hermed Det generaliserede barn i den vurderede afdeling. Antal afdelinger i dagtilbudet, der har vurderet, at nedenstående I orden Problem Ikke udsagn er: relevant Det enkelte barn oplever sig som én, der hører til i fællesska

7 bet Klimaet blandt børnene er præget af et ligeværdigt fællesskab, nærhed og tryghed Børnene viser omsorg og tolerance overfor hinanden Børnene respekterer hinandens oplevelser og holdninger Kilde: Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune, UdviklingsForum I/S. Opgørelsen er eksklusiv dagplejeafdelingerne. Har dagtilbudet en dagplejeafdeling, er en oversigt over dagplejernes besvarelser vedhæftet som bilag. Dette gør sig dog kun gældende, hvis der er over 4 dagplejere, der har besvaret børnemiljøvurdering, da oplysningerne ellers vil være kategoriseret som personhenførbare. Børn med handicap Børn med handicap er generelt inkluderet i fællesskabet I orden Evt. bemærkninger fra dagtilbudet: I de afdelinger hvor der er H-børn, arbejdes der intensivt med, at børnene includeres i fællesskabet. det hænder at barnets handicap er af en art, der kræver mere end vi kan byde. Disse børn henvises til specialinstitutioner. Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten Trivsel og sundhed For trivsel og sundhed har Byrådet vedtaget følgende effektmål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at fremme trivsel, sundhed og selvværd for alle børn og unge i Århus Kommune med henblik på, at alle skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal trives og udvikle deres selvværd Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal udvikle sunde vaner Forældretilfredshed med trivsel Andelen af forældre til børn i dagtilbudet, der er tilfredse eller meget tilfredse med Dagtilbudet Kommunen* dagtilbudets evne til at skabe trivsel. 82,1 % 77,9 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbudet: 55,1 % * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbudene. Forældresamarbejde For forældreinddragelse har Byrådet vedtaget følgende effektmål: Magistratsafdelingen for Børn Unge skal give børn og unge og deres familier mulighed for medbestemmelse i forhold til de enkelte tilbud og stille krav om medansvar for børnenes udvikling. Delmål: Børn og unge og deres familier skal sikres inddragelse og medbestemmelse i forhold til det enkelte tilbud 6

8 7

9 Forældretilfredshed med kontakten og samarbejdet med dagtilbudet Andelen af forældre til børn i dagtilbudet, der er tilfredse eller meget tilfredse med Dagtilbud Kommunen* den daglige kontakt til personalet 67,7 % 67,7 % inddragelsen af forældre i beslutninger vedr. pasningstilbudet 70,5 % 65,7 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbudet: 55,1 % * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbudene. Generel forældretilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbudet, der er tilfredse eller meget tilfredse med Dagtilbudet Kommunen* dagtilbudet alt i alt 82,1 % 76,2 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbudet: 55,1 % * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbudene. 8

10 Oplysninger om ressourcer Dagtilbudets sammenfattende vurdering af ressourceudnyttelsen Beskrivelse og vurdering af dagtilbudets ressourcegrundlag foretaget af dagtilbudslederen evt. i samarbejde med det øvrige ledelsesteam. Ressourcegrundlaget er ca. 163 dejlige børn, ca. 40 fagligt dygtige medarbejdere samt alle forældrene der dagligt bidrager til og bakker op om, at få hverdagen til at fungere bedst muligt. Børnene i Hasle Dagtilbud er fordelt på: 2 afd. med 80-95% børn med dansk som 2. sprog, 2 afd. med 80% børn med dansk som 1. sprog. Vi har fokus på medarbejdernes kompetencer, på helhed og sammenhæng i forhold til at realisere de faglige indsatsmål vi sætter os, og vi tilpasser opgaverne vores vilkår, så opgaveløsningen bliver den bedste for børn, medarbejdere og forældre. Det skal give mening i handling for alle. Der samarbejdes en del på tværs af afdelingerne bl.a. for at børnene og medarbejderne kan opleve den mangfoldighed af kulturer dagtilbuddet har at byde på og for at dele viden og praksis medarbejderne imellem. - vuggestue rytmik 2 gange om ugen - skolebørnsgruppe på tværs af afdelingerne i skolen 2 x 1 uge årligt mm. - fælles OL-uge for hele dagtilbuddet. - fælles forældreforedrag - fælles personalemøder og dage - SUS som dialoggrundlag for de årlige forældresamtaler der afholdes. Det giver en god videndeling på tværs og sikre forældrene den samme service i dagtilbuddets afdelinger. Nærmiljøet mange forskellige muligheder med "skov", marker, vandhuller, og forskellige dyr - området bruges rigtig meget i kortere og længere tid. Der arbejdes også med at udvikle afdelingernes unikke pædagogik udvikle de ressourcer der var i spil før fusionen: leg - naturen bevægelse sprogarbejde og meget mere. Ledelsesteamet arbejder med synlig og konstruktiv ledelse på alle niveauer. Ledelsesteamets PL er har en opgave og funktions fordeling der evalueres/revideres årligt. Et godt arbejdsmiljø medarbejdere med høj faglighed og engagement, medarbejdere af begge køn, med forskellig kulturbaggrund og kompetencer. Vi uddanner medarbejdere der skal varetage specifikke opgaver så som: praktikvejledning, sprogvejledning mm. Økonomisk har vi lavet nogle fælles principper og henlæggelser ift. afdelingerne, dagtilbuddet samt ift. vores indsatser på tværs. Forældrene er også et ressource-grundlag vi tænker ind i vores dagtilbud. Fx stiller mange gerne op når der er arbejdsdage, de vil gerne deltage i fælles arrangementer mm. Bestyrelse og forældreråd er også meget engagerede. Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten 9

11 10

12 Børnedemografien for dagtilbudets anvisningsdistrikt Dagtilbudet Kommunen Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i anvisningsdistriktet Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i anvisningsdistriktet Andel af anvisningsdistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud* 71,3 % 90,1 % Andel af de indskrevne børn i anvisningsdistriktet, der er indskrevet i eget anvisningsdistrikt 80,5 % 75,5 % Opgjort pr. 1/1. * Det er vigtigt at være opmærksom på, at børnetallet officielt beregnes for ½-5 årige. Da der kan være 6-årige blandt de indskrevne i dagtilbudene, kan indskrivningsprocenten derfor komme til at fremgå som højere, end den reelt er, og i visse tilfælde endog overstige 100%. Andel af børn i anvisningsdistriktet i alderen ½-5 år med anden etnisk herkomst end dansk* Opgjort pr. 1/1. * Der er her tale om det udvidede herkomstbegreb. Dagtilbud Kommunen 37,5 % 18,2 % Dagtilbudets sammensætning Antal afdelinger i dagtilbudet 4 Opgjort pr. 1/1 Børnetal Den løbende indskrivning Nedenstående graf illustrerer den løbende indskrivning i dagtilbudet for hele. Grafen giver et billede af de udsving i børnetal, som dagtilbudet løbende skal tilpasse sine ydelser og organisering efter. 11

13 Den løbende indskrivning Antal børn januar 1. februar 1. marts 1. april 1. maj 1. juni 1. juli 1. august 1. september 1. oktober 1. november 1. december Opgørelsestidspunkt 6- år 3-5 år 0-2 år Børn fra andre anvisningsdistrikter Andel af dagtilbudets børn, der har bopæl udenfor anvisningsdistriktet 15,6 % Opgjort pr. 1/1 Tosprogede børn Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved mødet med det omgivende samfund lærer dansk. Dagtilbud Kommunen Antal tosprogede børn i dagtilbudet i alderen 0-2 år Andel tosprogede børn i dagtilbudet i alderen 0-2 år* 52,4 % 13,9 % Evt. bemærkninger fra dagtilbudet: De tosprogede børn er fordelt på hovedsaglig 2 afdelinger med ca % i hver I de 2 andre afdelinger er % steger gradvist over de sidste par år fx har en 20 børns vuggestue modtaget 25% inden for de sidste 1½ år. Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten. Opgjort pr. 1/1. * Andelen er udregnet på baggrund af dagtilbudets indberetning af antal tosprogede i forhold til antal indskrevne børn i dagtilbudet pr. 1/1. Dagtilbud Kommunen Antal tosprogede børn i dagtilbudet i alderen 3-6 år Andel tosprogede børn i dagtilbudet i alderen 3-6 år* 46,4 % 19,2 % Evt. bemærkninger fra dagtilbudet: De tosprogede børn er fordelt på hovedsaglig 2 afdelinger med ca % i hver I de 2 andre afdelinger er % steger gradvist over de sidste par år fx har en 20 børns vuggestue modtaget 25% inden for de sidste 1½ år. Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten. Opgjort pr. 1/1. * Andelen er udregnet på baggrund af dagtilbudets indberetning af antal tosprogede i forhold til antal indskrevne børn i dagtilbudet pr. 1/1. 12

14 Børn med handicap Det gennemsnitlige antal børn med handicap i dagtilbudet 2,8 Opgjort for perioden 1/1-31/12 Fordelingen af børnene Fordeling af børn på moduler Andel af børn i alderen ½-2 år der er indskrevet Andel af børn i alderen 3-5 år der er indskrevet 25 timer Dagtilbudet timer timer 52 timer 25 timer Kommunen* timer timer 52 timer 3,3% 34,4% 55,7% 6,6% 3,4% 16,4% 75,8% 4,4% 3,2% 34,7% 60,0% 2,1% 1,4% 11,3% 79,1% 8,2% Modultallene er opgjort pr. 1/1. Andelen er beregnet på baggrund af antal indskrevne børn eksklusiv børn indskrevet i dagplejen. * Kommunetallene er eksklusiv private dagtilbud og specialdagtilbud. Børn i dagpleje Andel af dagtilbudets børn, der bliver passet i dagpleje 0,0 % Opgjort pr. 1/1 Børn pr. medarbejder Dagtilbud Kommunen Antal børn pr. fuldtidsstilling i dagtilbudet* 3,9 4,1 * Såvel børnetal som fuldtidsstillinger er opgjort som gennemsnit for hele året. Børnetallet er opgjort på baggrund af den løbende indskrivning. Antal medarbejdere er opgjort på baggrund af et udtræk fra lønsystemet, således at et helt år indgår. Opgørelsen er ikke foretaget for de dagtilbud, som selv er lønførende, da oplysninger om antal fuldtidsstillinger ikke har været tilgængelige. Dagtilbudets medarbejdere Medarbejdernes kompetencer Som led i tilsynet med dagtilbudene skal det sikres, at personalet har de nødvendige kvalifikationer til at varetage de opgaver, der ligger i tilbuddene. Til at belyse dette, er der indhentet oplysninger i såvel forvaltning som det enkelte dagtilbud. Oplysningerne fra dagtilbudene byg- 13

15 ger på besvarelse af spørgeskemaer sendt til henholdsvis dagtilbudets ledelse og til medarbejderne. Spørgeskemaundersøgelsen har fundet sted i perioden 6. januar til 30. januar Spørgsmål stillet til medarbejderne: I hvilken grad besidder DU faglige og personlige kompetencer, der giver børnene muligheder for at deltage i aktiviteter, der understøtter følgende: Spørgsmål 1: Børnenes alsidige kompetencer Herunder sociale og kulturelle erfaringer, evner til at deltage og være medskaber af grupper og fælles kulturer, personlige kompetencer, selvværd, grænsesætning, fantasi, kreativitet, følelser, stillingtagen, motivation og vedholdenhed. Spørgsmål 2: Børnenes sociale kompetencer Herunder fællesskaber med andre, at føle og udtrykke empati og respekt for andre, at indgå i sammenhænge med andre og kende til demokratiske værdier, at være nysgerrigt udforskende. Spørgsmål 3: Børnenes sproglige udvikling Herunder kontakt og kommunikation, ordforråd, udtale, korrekt sprog, at give udtryk for sig selv, legeskrivning, rim og remser, brugen af sprog til problemløsning. Spørgsmål 4: Krop og bevægelse Herunder sanselighed, krop og bevægelse som grundlag for kommunikation og samarbejde, sundhed, ernæring, fysiske aktiviteter, beherskelse og praktisering af fin- og grovmotoriske bevægelser. Spørgsmål 5: Børnenes forståelse for natur og naturfænomener Herunder brugen af naturen som rum for leg, sanseoplevelser og bevægelse, respekt og kendskab om naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kendskab til kategorier som vægt, form og antal, årsag, virkning og sammenhænge. Spørgsmål 6: Børnenes kulturelle udtryksformer og værdier Herunder kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, lyst og begejstring, brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler m.v., dagtilbuddets egen kultur. Nedenstående graf illustrerer fordelingen af medarbejdernes besvarelser af ovenstående spørgsmål. Spørgsmålene er blevet stillet til alle medarbejdere med daglig pædagogisk kontakt til børnene. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er blevet spurgt til, hvilke kompetencer medarbejderen besidder, ikke i hvilket omfang de anvendes. Samtidig har det vist sig, at andelen af besvarede spørgeskemaer varierer fra dagtilbud til dagtilbud, hvorfor grafen ikke nødvendigvis giver det fulde billede af dagtilbudets kompetencesammensætning. 14

16 Medarbejdernes oplevelse af egne kompetencer Procent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 7% 3% 10% 10% 17% 20% 29% 32% 30% 54% 25% 46% 51% 44% 48% 45% 32% 32% 17% 12% 2% 7% 5% 10% 0% 2% 2% 0% 0% 0% 2% 0% 3% 3% 0% Spm. 1 Spm. 2 Spm. 3 Spm. 4 Spm. 5 Spm. 6 Spørgsmål I højeste grad I meget høj grad I høj grad I mellem grad I lav grad I meget lav grad Ingen grad Dagtilbud Kommunen Andel uddannede pædagoger* 56,9 % 53,2 % Opgjort pr. 1/1. Opgjort på baggrund af udtræk fra løn af antal uddannede pædagoger og antal fuldtidsansatte medarbejdere i dagtilbudet. Antal uddannede er opgjort efter lønklassen og (Reglementansatte). Pædagogstuderende er frasorteret. * Det er væsentligt at være opmærksom på, at andelen af uddannede pædagoger ofte vil være lavere i dagtilbud med dagplejeafdelinger end i dagtilbud uden. Dette skyldes, at dagplejerne sjældent er uddannet som pædagoger. Antal medarbejdere i dagtilbudet med en efter- og videreuddannelse* 6 Evt. bemærkninger fra dagtilbudet: Annette Horup Andersen Sprogvejleder 2 moduler Anders Tingskov Andersen 1 modul - Handicap Birthe Christensen Diplomudd. i ledelse Merethe Husted Praktikvejleder 1 modul Elisabeth Mathiasen Praktikvejleder 1 modul Elsebeth Johannsen Diplomudd. Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten * Med efter- og videreuddannelse menes adgangsgivende uddannelse med faglig relevans for det pædagogiske arbejde. Her tænkes blandt andet på diplom, master, phd. o.l. Har dagtilbudet en uddannet sprogvejleder?* Ja Antal sprogpædagoger i dagtilbudet** 11 Evt. bemærkninger fra dagtilbudet: Afd. Solen er alle pædagoger sprogpædagoger afd. Hobbitten har 2 afd. Kalendervej har 1 afd. Rend og Hop har 1 + sprogvejleder ansat her. Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten * Sprogvejlederne uddannes via to fagmoduler på VIA University College. Sprogvejledernes rolle er bl.a. at rådgive og vejlede pædagogerne i arbejdet med at udføre sprogvurderingen og sprogscreeningen, samle op og eventuelt lave en handleplan - samt give deres kolleger gode råd til vejledning af forældrene. ** Sprogpædagogen er udpeget lokalt i det enkelte dagtilbud eller afdeling til at have særligt fokus på sprog. Sprogpædagogen og sprogvejlederen kan være en og samme person. 15

17 Medarbejdernes sygefravær Sygefraværet er angivet i antal kalenderdage pr. helårsansatte. Kalenderdage inkluderer weekender og helligdage således, at hvis en medarbejder f.eks. er syg en fredag og en mandag, så har man 4 sygedage. Helårsansatte er den gængse opgørelsesmetode for antal ansatte. Helårsansatte er det antal personer, der har været ansat på månedsløn, multipliceret med den brøkdel af året, de har været ansat. Så har en medarbejder f.eks. været ansat i 6 måneder, så er det en halv helårsansat. Fraværstallene omfatter almindelig sygdom og kronisk sygdom ( 56) for alle medarbejdere, inklusiv medarbejdere ansat på særlige vilkår som f.eks. fleksjob. Opgørelsen af fraværsdage pr. sygdomsperiode kan være med til at give en indikation på, om dagtilbudet har været ramt af langtidssygdom. Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. sygdomsperiode pr. medarbejdere. Opgjort fra 1/1-31/12 Dagtilbud Kommunen 31,2 21,9 9,8 6,5 Økonomi Økonomitallene er budgettal for samt dagtilbudets akkumulerede over-/underskud fra Budgetsummen for er det ajourførte budget pr. 26. januar 2009, hvilket vil sige, at der ikke er tale om det endelige budget for. Følgende budgetposter indgår i budgetsummen: grundbudget (budget til ledelse og budget pr. barn), bygningstimer, seniorordninger, dispensationstimer (handicap enkelt intgr., udsatte børn), handicaptimer i H-institutioner, 4a-timer, bygningsvedligeholdelse, rengøringstimer, skatter og forsikringer vedr. bygninger, energibudgetter og dagplejebudgetter. Dagtilbudets samlede budget for * Dagtilbudets akkumulerede over- eller underskud for 2007 * Budgetsummen for er excl. det akkumulerede resultat fra kr kr. Dagtilbudet Kommunen Gennemsnitlige udgifter pr. barn kr kr. Note: Udregnet på baggrund af ovenstående budgettal og antal indskrevne børn pr. 1/1. 16

18 Særligt afsatte ressourcer Nedenstående opgørelser viser de beløb, som er afsat specifikt til henholdsvis børn med handicap og udsatte børn samt i relation til 4a og tosprogspuljen. De afsatte beløb indgår også i det samlede budget ovenfor. Dagtilbudet Kommunen Ressourcer afsat til børn med handicap kr kr. Note: Ressourcer afsat til kommunale, selvejende og private institutioner. Dagtilbudet Kommunen Ressourcer afsat til udsatte børn kr kr. Note: Midlerne består af midler afsat til udsatte og tosprogede børn, pulje til ekstra ledelsestid og 2 mill. kronerspuljen til særligt belastede områder. Dagtilbudet Kommunen Ressourcer afsat i relation til 4a, herunder tosprogspuljen kr kr. Note: Beløbene dækker alene midler fordelt via budgetmodellen til institutionerne. Midlerne er eksklusiv uddannelsesmidler mv. Fysiske rammer Vurderingen af de fysiske rammer bygger på oplysninger fra henholdsvis brugertilfredshedsundersøgelsen og børnemiljøvurderingen. Sidstnævnte er gennemført af dagtilbudets medarbejdere, som har foretaget en vurdering af det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i de enkelte afdelinger. I børnemiljøvurderingen betragtes det fysiske børnemiljø som de håndgribelige og materielle omgivelser, som danner baggrund for børnenes liv i dagligdagen. Det vil for eksempel sige rummene, møbler, stole, borde, hylder, materialer, indeklima, hygiejne. Inderummets fysiske børnemiljø I forbindelse med inderummets fysiske børnemiljø, har spørgeskemaet været tilrettelagt således, at der har været mulighed for at beskrive og vurdere flere rum i de enkelte afdelinger ét ad gangen. Det har imidlertid været op til den enkelte afdeling hvilke og hvor mange rum, der er blevet vurderet, hvorfor der kan være stor variation såvel internt i det enkelte dagtilbud som i forhold til de øvrige dagtilbud i kommunen. Det er vigtigt, at dette holdes for øje i læsningen af nedenstående opgørelse. Antallet af vurderede problemer bør altså ses i forhold til det samlede antal rum, der er vurderet. Samtidig skal det understreges, at opgørelsen alene viser antallet af problemer, der er noteret, ikke omfanget af dem. 17

19 Antal vurderede problemer i dagtilbudet i forhold til børnenes mulighed for at lege, lære, bevæge sig og opleve fordelt på nedenstående områder: Rummets materialer karakter, overflade, farver 1 Forbindelse til andre rum flow, trafik, sammenhæng 0 Udnyttelse af plads til rådighed fleksibel mulighed for at skifte mellem mange forskellige aktiviteter 0 Mulighed for at afgrænse legerum som det er muligt at reservere, besætte 1 Møbler i forhold til gulvplads balancen mellem mængden af frit gulvareal og antallet af møbler, etc. 1 Stole og borde i en passende højde for alle aldersgrupper 0 Hylder og reoler i en højde, så alle aldersgrupper på egen hånd kan nå ønsket legetøj og materialer 1 Mange forskellige muligheder for aktiviteter børn i forskellige aldre og med forskellige interesser kan udfolde sig på mange måder 0 Børnenes spor i rummet for eksempel: børnene kan have deres ting stående fremme fra dag til dag 0 Børnenes udtryk, tegninger m.v. bliver jævnligt fornyet og hænger i børnenes øjenhøjde 0 Rengøringsstandard i børnehøjde, hyppighed, grundighed etc. 6 Indeklima er for eksempel temperatur, luftforhold passende 0 Hygiejne forebyggelse af snavs, for eksempel overtrækssko til besøgende etc. 0 Generelt: Rummet lever generelt op til de(t) vigtigste - funktioner for rummet set ud fra børnenes perspektiv 1 - pædagogiske værdier, principper og funktioner for rummet set ud fra de ansattes 1 perspektiv Det samlede antal vurderede rum i dagtilbudet: 10 Kilde: Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune, UdviklingsForum I/S. Opgørelsen er eksklusiv dagplejeafdelingerne. Har dagtilbudet en dagplejeafdeling, er en oversigt over dagplejernes besvarelser vedhæftet som bilag. Dette gør sig dog kun gældende, hvis der er over 4 dagplejere, der har besvaret børnemiljøvurdering, da oplysningerne ellers vil være kategoriseret som personhenførbare. Uderummets fysiske børnemiljø I modsætning til inderummets fysiske børnemiljø, omhandler uderummets fysiske børnemiljø kun ét rum, nemlig det samlede uderum. Derfor er det her antallet af afdelinger i dagtilbudet, der har betydningen for vurdering af antallet af problemer. Antal vurderede problemer i dagtilbudet i forhold til børnenes mulighed for at lege, lære, bevæge sig og opleve fordelt på nedenstående områder: Underlagets - forskellige materialer sand, græs, asfalt, beton 0 - tilstand hele, hullede, jævne, ujævne, nyt, gammelt 0 - variation og udfordring passende disponeret til at bevæge sig på 0 - dræning tørt, fugtigt, oversvømmet, velegnet til at lege på 0 Terræn variation, udfordring, lægger op til forskellige lege, aktiviteter etc. 0 Beplantning variation, udfordring, børnevenlige planter, buske, træer 1 Læ og skygge der er mulighed for, at børnene kan søge læ og skygge 1 Mulighed for afgrænsede legerum mulighed for at reservere, besætte 0 Mulighed for at være alene og lege ugeneret af de voksne 1 Motoriske muligheder så der kan løbes, etc. uden at genere hinanden 0 At lege muligt at lege forskellige lege, gemmeleg, rollelege o.a. 0 Legeredskaber forskellige redskaber, en passende mængde og variation 1 18

20 Oprydning for eksempel: om morgenen hvis andre benytter legepladsen 0 Hygiejnemulighederne for eksempel: håndvask på legepladsen 2 Drikkevand nem adgang til drikkevand udendørs 0 Generelt: Uderummet lever generelt op til de(t) vigtigste - funktioner for uderummet set ud fra børnenes perspektiv 0 - pædagogiske værdier m.v. for uderummet set ud fra de ansattes perspektiv 0 Antal afdelinger i dagtilbudet: 4 Kilde: Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune, UdviklingsForum I/S. Opgørelsen er eksklusiv dagplejeafdelingerne. Har dagtilbudet en dagplejeafdeling, er en oversigt over dagplejernes besvarelser vedhæftet som bilag. Dette gør sig dog kun gældende, hvis der er over 4 dagplejere, der har besvaret børnemiljøvurdering, da oplysningerne ellers vil være kategoriseret som personhenførbare. Forældretilfredshed med fysiske rammer Andelen af forældre til børn på dagtilbudet, der er tilfredse eller meget tilfredse med Dagtilbud Kommunen* de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads, legetøj, spil) 64,7 % 65,1 % de udendørs faciliteter og arealer 75,3 % 74,7 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbudet: 55,1 % * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbudene. De æstetiske rammer De æstetiske rammer er belyst gennem børnemiljøvurderingen, hvor det er beskrevet som det oplevelsesmæssige rum, der taler til det kropslige og det sanselige som det der er med til at sætte en stemning i rummet. Inderummets æstetiske børnemiljø Ligesom med inderummets fysiske børnemiljø, har der været mulighed for at beskrive og vurdere flere rum i de enkelte afdelinger i vurderingen af inderummets æstetiske børnemiljø. I vurderingen af antal problemer er det derfor vigtigt at forholde sig til, hvor mange rum der samlet er vurderet. Antal vurderede problemer i dagtilbudet i forhold til børnenes mulighed for at lege, lære, bevæge sig og opleve fordelt på nedenstående områder: Rummets fleksibilitet kan bruges til mange aktiviteter - foranderlighed 0 Rummets indretning møbler, hylder, farver, udfoldelsesmuligheder, harmoni 2 Rummets overflader materialevalg, rart at røre ved, smukt 1 Stimulering af forskellige sanser mange sanser rammes positivt 1 Lyset i rummet lys som stemningsskabende, lys og farver 4 Lyden og akustikken i rummet kvalitet, lyden som stemningsskabende, lyd og overflader, lydtyper 3 Stemning det umiddelbare indtryk, som rummet giver 3 Lugte som stemningsskabende, lugttyper, behag-ubehag 4 Rummets farver materialets lød, enkeltfarver- og sammensætninger 3 Udsmykning/dekoration i rummer billeder, figurer, opslagstavler, etc. 2 Årstiderne i rummet er årstiderne i rummet? forårets blomster, sommerens varme 1 Børnenes udtryk og spor i rummet børnenes eget præg på rummet 1 19

21 Rod og orden i rummet finde ting, overskue helheden, funktionelt indrettet 1 Generelt: Rummet lever generelt op til de vigtigste - æstetiske aspekter set ud fra børnenes perspektiv 2 - æstetiske værdier, principper og funktioner set ud fra de ansattes perspektiv 2 Det samlede antal vurderede rum i dagtilbudet: 10 Kilde: Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune, UdviklingsForum I/S. Opgørelsen er eksklusiv dagplejeafdelingerne. Har dagtilbudet en dagplejeafdeling, er en oversigt over dagplejernes besvarelser vedhæftet som bilag. Dette gør sig dog kun gældende, hvis der er over 4 dagplejere, der har besvaret børnemiljøvurdering, da oplysningerne ellers vil være kategoriseret som personhenførbare. Uderummets æstetiske børnemiljø Uderummets æstetiske børnemiljø omhandler det samlede uderum, og antallet af problemer skal derfor vurderes i forhold til det samlede antal afdelinger i dagtilbudet. Størrelsen på problemet kan fortsat variere. Antal vurderede problemer i dagtilbudet i forhold til børnenes mulighed for at lege, lære, bevæge sig og opleve fordelt på nedenstående områder: Uderummets fleksibilitet kan bruges til mange aktiviteter - foranderlighed 1 Uderummets indretning farver, udfoldelsesmuligheder 1 Uderummets overflader materialevalg, rart at røre ved, smukt 1 Stimulering af forskellige sanser mange sanser rammes positivt 0 Lugte som stemningsskabende, lugttyper 0 Årstiderne i uderummet er årstiderne i rummet? forårets blomster, sommerens varme, frugter og lignende 0 Børnenes udtryk og spor i uderummet børnenes eget præg på uderummet 1 Rod og orden i uderummet finde ting, overskue helheden, funktionelt indrettet 0 Generelt: Uderummet lever generelt op til de vigtigste - æstetiske aspekter set ud fra børnenes perspektiv 0 - æstetiske værdier, principper og funktioner set ud fra de ansattes perspektiv 0 Antal afdelinger i dagtilbudet: 4 Kilde: Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune, UdviklingsForum I/S. Opgørelsen er eksklusiv dagplejeafdelingerne. Har dagtilbudet en dagplejeafdeling, er en oversigt over dagplejernes besvarelser vedhæftet som bilag. Dette gør sig dog kun gældende, hvis der er over 4 dagplejere, der har besvaret børnemiljøvurdering, da oplysningerne ellers vil være kategoriseret som personhenførbare. 20

22 Oplysninger om organisation Dagtilbudets sammenfattende vurdering af organisering Beskrivelse og vurdering af dagtilbudets organisering foretaget af dagtilbudslederen evt. i samarbejde med det øvrige ledelsesteam. Vi arbejder med en Primærpædagog struktur der sikre at barnets trivsel og udvikling understøttes. Det giver en stort kendskab til primærbørnene og et mindre til "sekundærbørnene", men fungerer godt i forhold til at reducere opgaverne. Vi søger at bruge flest mulige ressourcer på kerneopgaverne. Det betyder at organiseringen af dagligdagens arbejde, i aktiviteterne på tværs er vigtig og derfor prioriteres med den tid dét tager. En god organisering er guld værd på sigt. Børnene inddrages i planlægning af aktiviteter i det omfang det giver mening for dem og i det omfang de har forudsætninger til det det er en øvelse og det vægtes derfor. Et godt arbejdsmiljø både i ft. børn og medarbejdere sikres gennem et godt, konstruktivt og åbent samarbejde i afdelingerne, gennem synlig ledelse og ved fællesmøder, fællesaktiviteter mm. Åbenhed på afdelingsmøder og fællesmøder i forhold til at kunne tage en dialog om vores værdier i praksis, om barn/voksen relationer, se barnets perspektiv og ikke mindst går efter de gode og udviklende faglige dialoger frem for at blivepersonlige. Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten Dagtilbudets sprogvejleder(e) Er der udarbejdet en funktionsbeskrivelse for dagtilbudets sprogvejleder(e)? Evt. bemærkninger fra dagtilbudet: Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten Ja Respekt for grænser I Århus Kommune er der i januar iværksat et beredskab, der skal forebygge og håndtere sager, hvor der er mistanke om, at børn er blevet udsat for seksuelt overgreb. I den forbindelse er der udarbejdet en vejledning med titlen Respekt for Grænser. Vejledningen skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb. Samtidig skal den være med til at sikre, at hver enkelt medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis der opstår mistanke om, at et barn bliver krænket seksuelt, eller hvis man som medarbejder bliver udsat for mistanke om seksuelt overgreb. 21

23 På en skala fra 1-5, hvor tallet 5 er i meget høj grad og tallet 1 er i ringe grad, i hvor høj grad har I i dagtilbudet en kultur, hvor i åbent kan drøfte værdier, relationer og 4 grænser (jf. respekt for grænser)? har alle medarbejdere kendskab til beredskabet i tilfælde af seksuelle overgreb eller mistanke derom? 4 Evt. bemærkninger fra dagtilbudet: d har vi et fællesmøde for personale og forældreråd med Niels Peter Rygård. derefter er der lagt strategi for dagtilbuddets arbejde med at få laver procedure/principper for ordentligt samvær mellem børn/voksne, børn/børn - beredskan v. overgreb. ca. midt i maj har vores kommende fælles proceduer været til høring i alle udvalg mm. I september skal procedure/principper fremlægges på forældremøder i afdelingerne - hvor "teori" sættes i spil med afdelingernes praksis. derefter til debat på afd. møder hvert ½ år Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten Er Respekt for grænser blevet drøftet med forældrekredsen (i bestyrelsen, Ja forældrerådet eller på forældremøder)? Evt. bemærkninger fra dagtilbudet: Alle forældreråd har fået udleveret og drøftet "Udkast til vejledning - respekt..." bestyrelsen har drøftet den og efterfølgende lagt førnævnte strategiplan for beskrivelse af dagtilbuddets procedure/principper Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten Arbejdsmiljø Ifølge Arbejdsmiljøloven 15a skal alle virksomheder/arbejdspladser med ansatte (gælder også, selvom der kun er tale om tidsbegrænsede ansættelser) udarbejde en arbejdspladsvurdering - kaldet APV. Oplysningerne fra APV vil blive inddraget de år, hvor tallene er nye. Eftersom den sidste arbejdspladsvurdering blev gennemført i 2006, vurderes det imidlertid, at oplysningerne er af en sådan tidsmæssig karakter, at de ikke vil give et retvisende billede af institutionernes nuværende arbejdsmiljø. Derfor er dagtilbudslederne i stedet blevet spurgt om, hvilke initiativer der er sat i værk på baggrund af den sidste APV. Næste gang undersøgelsen gennemføres er i Initiativer, der i dagtilbudet er iværksat på baggrund af resultaterne i den senest gennemførte APV/trivselsundersøgelse. Belysning Rumindretning - kontorplads Trivsel og forebyggelse af sygefravær (aftensmad v. aftensmøder, massage og zoneterapi trivselsrunder v. afd. møder i alle afdelinger Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten 22

24 Oplysninger om ydelser Dagtilbudets sammenfattende vurdering af ydelser Beskrivelse og vurdering af dagtilbudets ydelser foretaget af dagtilbudslederen evt. i samarbejde med det øvrige ledelsesteam. Trivsel og læring på mange forskellige niveauer - I alle 4 afdelinger arbejdes der både i aldersintegrerede grupper og aldersintegrerede grupper. Stor faglighed hos personalet har betydning for vores ydelser. Vi har fokus på både det individuelle barn (SUS, 4a mm) men hovedvægten ligger på det sociale samspil i børnegruppen og at lære børnene at indgå i et forpligtigende fællesskab. Vi opdeler i både alder og køns specifikke grupper med fokus på gruppernes udvikling og behov. Vi integrerer for at de små kan lærer fra/af de store, og giver de store specielle roller i ft. de små. Vores skolebørnsgrupper giver børnene kendskab til det kommende nye skolen. Vores Ol-uge sætter bevægelses aktiviteter i centrum og fremmer kendskab til høj puls, sved, og at bevægelse også er sjovt. Vuggestuerytmik på tværs giver både pædagoger og børn noget at være fælles om i en større gruppe. Primærpædagoger der kender børnene og kan støtte dem i deres læring (NUZO) Pædagogen går foran - sætteraktiviteter i gang Pædagogen går ved siden af - støtter barnets egne initiativer Pædagogen går bag og iagttager Vi taler ordentlig med/til hinanden børn/børn, børn/voksen og voksen/voksen imellem. Børnene inddrages i planlægning af aktiviteterne i forhold til deres forudsætninger. Demokratiske spilleregler. Vi efterbearbejder aktiviteter med børnene, snakker om billeder, tegner, skriver og ikke mindst gennem praksisfortællinger, der giver et indblik i hvordan barnet oplever verden. Forældresamarbejde gennem SUS - giver en god dialog om barnet og læring og videndeling mellem forældre og pædagog. Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten Handleplaner Nedenstående opgørelse over dagtilbudets handleplaner for sprog og læsning, bevægelse samt mad og måltider er foretaget på baggrund af dagtilbudets lokale udviklingsplan. Såfremt handleplanerne på baggrund af en faglig vurdering er blevet vurderet utilstrækkelige eller hvis de ikke har indgået i den lokale udviklingsplan, vil de fremgå som ikke udarbejdede i opgørelsen. Handleplaner udformet senere end den lokale udviklingsplan vil heller ikke indgå som udarbejdet. Er der udarbejdet en handleplan for 23

25 sprog og læsning i dagtilbudet? bevægelse i dagtilbudet? mad og måltider i dagtilbudet? Ja Ja Ja Sprog Sprogscreening af 3-årig Med afsæt i Lov 594 gennemføres i Århus Kommune en vurdering af dansksproglige kompetencer ved førskolebørn (3-årige). Fra august skal alle børn med dansk som andetsprog sprogscreenes, når de fylder 3 år. Børn med dansk som andetsprog er de børn, der taler et andet sprog end dansk med begge deres forældre. Hensigten med screeningen er at sikre den rette støtte i dansk som andetsprog til de børn, der har et særligt behov herfor. Resultatet skal i den henseende fungere som et pædagogisk udviklingsredskab. Sprogscreeningsresultatet vil på sigt danne grundlag for tildeling af 4aressourcer til de børn, der går i et dagtilbud. Er der gennemført sprogscreening af alle børn i dagtilbudet i alderen 3,0-3,4 år med dansk som andetsprog? Evt. bemærkninger fra dagtilbudet: Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten. Opgørelsesperiode: 1/1-31/12. Ja Sprogvurderinger Jævnfør Dagtilbudslovens 11 skal alle forældre til 3-årige børn tilbydes en sprogvurdering og eventuelle sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand, hvis der er behov for det. I Århus Kommune er tilbudet om sprogvurderinger trådt i kraft den 1. maj. Er alle forældre orienteret om tilbudet om sprogvurderinger af 3-årige børn? Ja Antal gennemførte sprogvurderinger af børn i alderen 3,0-3,4 år* 5 Evt. bemærkninger fra dagtilbudet: orientering om sprogvurderinger gives af afd. primærpædagoger, der er lagt notits ud på vores hjemmeside der er afholdt forældremøde med orientering ved. sprogvejleder og der afholdes forældremøde med ekstern konsulent Ulla Fly Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten. *Opgørelsesperiode: 1/1-31/12. Sprogvejleder(e) Er der afholdt eller planlagt møder for medarbejdere med sprogvejleder som oplægsholder? Er der afholdt eller planlagt møder for forældre med sprogvejleder som oplægsholder? Evt. bemærkninger fra dagtilbudet: Der afholdes bl.a. kvartalsvis vejledningstimer med afd. sprogpædagoger og sprogvejleder Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten. Ja Ja 24

26 Handleplaner for skole-udsatte børn i 4a-regi Folkeskolens 4a omhandler støtte til at fremme den sproglige udvikling hos tosprogede børn, der endnu ikke er påbegyndt skole. Såfremt disse er skoleudsættere, skal der udarbejdes en særlig handleplan. I tabellen nedenfor er opgjort, hvor mange handleplaner der er udformet i dagtilbudet. Antal handleplaner for skole-udsatte børn i 4a-regi* 4 Evt. bemærkninger fra dagtilbudet: I Rend og Hop Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten. Det psykiske børnemiljø Antal afdelinger i dagtilbudet, der har vurderet, at nedenstående udsagn er: De voksne viser gode eksempler og vejleder børnene om adfærd overfor andre Der er faste, gennemgående begivenheder, som medvirker til at skabe tryghed for børnene I orden Problem Ikke relevant Kilde: Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune, UdviklingsForum I/S. Opgørelsen er eksklusiv dagplejeafdelingerne. Har dagtilbudet en dagplejeafdeling, er en oversigt over dagplejernes besvarelser vedhæftet som bilag. Forældretilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbudet, der er tilfredse eller meget tilfredse med Dagtilbud Kommunen* dagtilbudets pædagogiske indsats 78,3 % 74,1 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbudet: 55,1 % * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbudene. 25

27 Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten Vi i forældrebestyrelsen er stolte over kvaliteten i vores dagtilbud og ikke mindst den arbejdsindsats der er fra ledelsen, hvilket vi også synes fremgår her i kvalitetsrapporten. Vi har indtryk af at vores medarbejdere gider vores børn, og at de er engagerede i det daglige arbejde med såvel børn og forældre og vi føler at der er et godt samarbejde på tværs af afdelingerne. Det gode samarbejde på tværs giver gode relationer børn, forældre og pædagoger imellem, hvilket opleves meget positivt i det daglige. Vi oplever en positiv stemning og en åben holdning overfor forandringer. Og vi føler at vi har en leder der med sit store overblik og overskud er rigtig dygtig til at informere og engagere såvel Pl er som folk på gulvet. I vores dagtilbud arbejdes der for at alle har et så godt indblik i hinandens dagligdag som muligt, så man blandet andet bedre kan bruge hinandens erfaringer og ekspertise. De indsatsområder, der foreløbig sat fokus på i dagtilbuddet/i afdelingerne glæder man sig blandt personalet og ledelsen til, at arbejde endnu mere i dybden med frem over, og vi håber at der bliver tid til dette inden opstart af nye/flere handleplaner. Vi tror at det først bliver rigtig godt som arbejdsredskab når man har fået lov til at fordybe sig med det og gøre det til en naturlig del af hverdagen i afdelingerne. Af indsatsområder som specielt har bestyrelsens opmærksomhed er Trivsel og forebyggelse af sygefravær hos personalet. Gennem forskellige trivselsfremmende tiltag og dialog i forældreråd/bestyrelsen følger vi det opmærksomt. 26