K VALITETSRAPPORT DAGTILBUD DELRAPPORT DII Børnely Valdemarsgade 116 Dagtilbud nr. 110

Transkript

1 K VALITETSRAPPORT DAGTILBUD DELRAPPORT DII Børnely Valdemarsgade 116 Dagtilbud nr. 110 Århus Kommune Børn og Unge

2 Indledning...2 Kort om kvalitetsrapporten for...2 Delrapportens indhold og opbygning...2 Oplysninger om effekt...4 Dagtilbudets egen vurdering af effekten af dagtilbudets indsatser...4 Læring og udvikling...4 Rummelighed...4 Trivsel og sundhed...6 Forældresamarbejde...6 Oplysninger om ressourcer...8 Dagtilbudets sammenfattende vurdering af ressourceudnyttelsen...8 Børnedemografien for dagtilbudets anvisningsdistrikt...9 Dagtilbudets sammensætning...9 Børnetal Fordelingen af børnene Dagtilbudets medarbejdere Økonomi Fysiske rammer De æstetiske rammer Oplysninger om organisation Dagtilbudets sammenfattende vurdering af organisering Dagtilbudets sprogvejleder(e) Respekt for grænser Arbejdsmiljø Oplysninger om ydelser Dagtilbudets sammenfattende vurdering af ydelser Handleplaner Sprog Det psykiske børnemiljø Forældretilfredshed Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten

3 Indledning Kort om kvalitetsrapporten for Denne rapport er en del af 1. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Århus Kommune. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbudene og forvaltningen i sommeren/efteråret med Videncenter for Pædagogisk Udvikling som ansvarlig. Kvalitetsrapporten består dels af en sammenfattende hovedrapport med oplysninger på kommuneniveau, dels af delrapporter for hvert enkelt dagtilbud i Århus Kommune. Rapporten omhandler såvel specialdagtilbud som kommunale og selvejende dagtilbud og dækker kalenderåret. Indførelsen af kvalitetsrapporter på dagtilbudsområdet blev vedtaget af Århus Byråd den 13. juni Hensigten er, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og herigennem bidrage til det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og det politiske beslutningsansvar. Kvalitetsrapporten er derfor et centralt element i Byrådets tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Delrapportens indhold og opbygning Kvalitetsrapporten er indholdsmæssigt disponeret i henhold til Århus Kommunes virksomhedsmodel ROYE, som er illustreret nedenfor. Ydre vilkår (ex. Ad Hoc Udvalget, Byrådsbeslutning om dannelse af B&U, overordnede mål) Grundlag og strategi (ex. Børn og Unge politikken) Udviklingsplanens strategier Strategi for ledelse Strategi for personale Strategi for organisering Strategi for drift Strategi for læring og udvikling Strategi for rummelighed Strategi for trivsel og sundhed Strategi for forældresamarbejde Ressourcer Organisation Resultater og kommunikation Strategi for Kommunikation Sammenhængen mellem Ressourcer, Organisation, Ydelser og Effekt (ROYE) kan læses fra venstre mod højre, hvor de tilgængelige ressourcer organiseres i ydelser, som får effekt for brugerne og/eller det omgivende samfund. Læst fra højre mod venstre, er udgangspunktet i virksomhedsmodellen beslutninger om, hvilken effekt der ønskes opnået, og gennem modellen 2

4 konkretiseres det, hvilke ydelser der er nødvendige, og hvilken organisation af ressourcerne, der bidrager bedst til opnåelse af den ønskede effekt. Af hensyn til læsevenligheden er effekt-afsnittet præsenteret først, og herefter følger oplysningerne om ressourcer, organisation og ydelser. 3

5 Oplysninger om effekt Dagtilbudets egen vurdering af effekten af dagtilbudets indsatser Beskrivelse og vurdering af effekten af dagtilbudets indsatser foretaget af dagtilbudslederen evt. i samarbejde med det øvrige ledelsesteam. Gennerelt oplever vi, at forældrene er tilfredse. Forældrene giver udtryk for, at de kan mærke, vi har travlt, så deres vudering afspejler også,hvad de mener, de kan forvente under givne forhold. Vi oplever glade børn, der har en god hverdag. Nogen gange har almindelige børn brug for en særlig indsats i en periode, den særlige indsats er det svært at finde tid til. Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten Læring og udvikling For læring og udvikling har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal med høj faglighed og kvalitet arbejde for, at børn og unge i Århus Kommune tilegner sig de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, således at alle bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og bliver rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal have mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt med henblik på at opnå et højt fagligt niveau Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal stimuleres til at udvikle selvstændighed, samarbejdsevne, kreativitet og lyst til at lære Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal rustes til at kunne gennemføre et kompetencegivende uddannelsesforløb og deltage aktivt i samfundet Forældretilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbudet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbudets evne til : Dagtilbudet Kommunen* at stimulere børnenes lyst til at lære 61,5 % 70,7 % at udvikle børnenes sociale kompetencer 82,1 % 75,9 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbudet: 61,5 % * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbudene. Rummelighed For rummelighed har Byrådet vedtaget følgende effektmål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at udvikle alle børn og unges respekt og ansvar for sig selv og andre, herunder evnen til at rumme forskellighed og mangfoldighed samt indgå i forpligtende fællesskaber. 4

6 Delmål: Børn og Unge i Århus Kommune skal udvikle forståelse og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer samt tage ansvar for sig selv og andre Delmål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal sørge for rummelige (inkluderende) tilbud, der tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov Forældretilfredshed i forhold til børnenes alsidige kompetencer Andelen af forældre til børn i dagtilbudet, der i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbudet bidrager til, at barnet bliver i stand til : Dagtilbudet Kommunen* at respektere andres holdninger 91,7 % 91,0 % at forstå egne og andres livsformer og kulturer 82,6 % 77,8 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbudet: 61,5 % * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbudene. Forældretilfredshed i forhold til begrænsning af mobning Andelen af forældre til børn i dagtilbudet, der i nogen grad eller i høj grad mener Dagtilbudet Kommunen* at dagtilbudet gør tilstrækkeligt for at begrænse mobning 95,2 % 85,2 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbudet: 61,5 % * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbudene. Det psykiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø omhandler den mentale tilstand og de relationer og sammenhænge, børnene indgår i, og som de samtidig er medskabere af sammen med de voksne. Når der i nedenstående tales om barnet eller børnene, så menes hermed Det generaliserede barn i den vurderede afdeling. Antal afdelinger i dagtilbudet, der har vurderet, at nedenstående udsagn er: I orden Problem Ikke relevant Det enkelte barn oplever sig som én, der hører til i fællesskabet Klimaet blandt børnene er præget af et ligeværdigt fællesskab, nærhed og tryghed Børnene viser omsorg og tolerance overfor hinanden Børnene respekterer hinandens oplevelser og holdninger Kilde: Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune, UdviklingsForum I/S. Opgørelsen er eksklusiv dagplejeafdelingerne. Har dagtilbudet en dagplejeafdeling, er en oversigt over dagplejernes besvarelser vedhæftet som bilag. Dette gør sig dog kun gældende, hvis der er over 4 dagplejere, der har besvaret børnemiljøvurdering, da oplysningerne ellers vil være kategoriseret som personhenførbare. 5

7 Børn med handicap Børn med handicap er generelt inkluderet i fællesskabet Evt. bemærkninger fra dagtilbudet: Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten Ikke relevant Trivsel og sundhed For trivsel og sundhed har Byrådet vedtaget følgende effektmål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at fremme trivsel, sundhed og selvværd for alle børn og unge i Århus Kommune med henblik på, at alle skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal trives og udvikle deres selvværd Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal udvikle sunde vaner Forældretilfredshed med trivsel Andelen af forældre til børn i dagtilbudet, der er tilfredse eller meget tilfredse med Dagtilbudet Kommunen* dagtilbudets evne til at skabe trivsel. 89,3 % 77,9 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbudet: 61,5 % * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbudene. Forældresamarbejde For forældreinddragelse har Byrådet vedtaget følgende effektmål: Magistratsafdelingen for Børn Unge skal give børn og unge og deres familier mulighed for medbestemmelse i forhold til de enkelte tilbud og stille krav om medansvar for børnenes udvikling. Delmål: Børn og unge og deres familier skal sikres inddragelse og medbestemmelse i forhold til det enkelte tilbud Forældretilfredshed med kontakten og samarbejdet med dagtilbudet Andelen af forældre til børn i dagtilbudet, der er tilfredse eller meget tilfredse med Dagtilbud Kommunen* den daglige kontakt til personalet 68,0 % 67,7 % inddragelsen af forældre i beslutninger vedr. pasningstilbudet 82,6 % 65,7 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbudet: 61,5 % * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbudene. 6

8 Generel forældretilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbudet, der er tilfredse eller meget tilfredse med Dagtilbudet Kommunen* dagtilbudet alt i alt 82,1 % 76,2 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbudet: 61,5 % * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbudene. 7

9 Oplysninger om ressourcer Dagtilbudets sammenfattende vurdering af ressourceudnyttelsen Beskrivelse og vurdering af dagtilbudets ressourcegrundlag foretaget af dagtilbudslederen evt. i samarbejde med det øvrige ledelsesteam. Børnely ligger midt i Århus lige ved siden af Musikhuset. Huset, der er fra 50 erne, er stort og rummeligt med masser af plads til udfoldelse, ca 375 kvm. Huset er i 2 etager, begge etager benyttes af børnene. Vuggestuen har 16 børn, og børnehaven har 40 børn. Vi har valgt at satse på flest muligt faguddannede i personalegruppen. Et andet bevidst valg er stueopdeling. Børnene skal have deres egne voksne, fordi det giver tryghed og stabilitet i hverdagen. Det store hus er det overordnede samlingspunkt, og børnene kan flekse mellem stuen og huset, dog skal vuggestuebørnene have trappepas først. Når børnene går fra den trygge stue og ud i det fælles rum, kan der være børn, der i starten har brug for trygheden ved at blive fulgt af en voksen. Langsomt lærer børnene at fungere i den store gruppe og oplever glæde ved at synge, lege, lave drama og bevægelseslege i et fællesskab. Legepladsen Vuggestuen har sin egen aflukkede legeplads med stor sandkasse, scootere, cykler og gamle gryder. Her gør eftermiddagssolen sit til, at mange dage tilbringes her. Børnehavebørnene er velkomne, men på de smås præmisser. Den store legeplads har de sidste år været under lup og ved hjælp fra mange forældre er der blevet plantet mange planter. Vi har fået en meget grønnere legeplads, med små kroge, så børnene her kan lege uforstyrret. Det sker også, at de små Gryn tager på udflugt til den store legeplads. Legepladsen er bygget på en skrænt, hvilket med de mange planter, giver den et naturligt og lidt råt look. Der er steder, man kan blive væk, jordknolde, man kan snuble over, grene man kan knække, steder man kan lave bål, der er gynger, sandkasse, fodboldbane og formel 1 bane til scooter og cykelløb, værksted og klatretræ. Børn, der starter i Børnely, kommer hovedsalig fra Århus Midtby, der er også børn, hvor familien er flyttet til en af forstæderne. Ca. 1/4 af børnene bor alene med en far eller mor, og for nogle få er der kun kontakt til den ene af forældrene. Børnene er hovedsalige danske, der er dog flere børn der har 2 sprog, da den ene af forældrene kommer fra et andet land. For tiden er der sprogstøtte til 1 barn, 1 barn får pt. taleundervisning, Kønsfordelingen blandt børnene er p.t. lige fordelt i huset. Børnene har en høj prioritet i familien og er vant til at blive set og hørt. Det er aktive familier, der giver børnene oplevelser både i hverdagen og i ferier. Mange børn går til forskellige fritidsaktiviteter. Børnene bliver transporteret hertil i bil, på cykel eller i klapvogn. Størstedelen af børnene har en dag her mellem 7 og 9 timer. Det er vores indtryk, at det i dagligdagen hovedsagelig er her, børnene har legemuligheder med andre børn. Der er hovedsaglig fælles efteruddannelse af medarbejdere på en p week end en gang om året. Dog deltager vi i konferencer, kurser o.s.v. der har relevans for vores hverdag. Institutionens daglige drift varetages af lederen med pligt til løbende afrapportering til inst.bestyrelsen. Løn og budgetadministration er overdraget til Menighedernes Daginstitutioner. Regnskabet gav et overskud i 2007, som er indefrosset i. regnskab er endnu ikke afsluttet, men forventes at være neutral. Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten 8

10 Børnedemografien for dagtilbudets anvisningsdistrikt Dagtilbudet Kommunen Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i anvisningsdistriktet Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i anvisningsdistriktet Andel af anvisningsdistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud* 65,6 % 90,1 % Andel af de indskrevne børn i anvisningsdistriktet, der er indskrevet i eget anvisningsdistrikt 91,3 % 75,5 % Opgjort pr. 1/1. * Det er vigtigt at være opmærksom på, at børnetallet officielt beregnes for ½-5 årige. Da der kan være 6-årige blandt de indskrevne i dagtilbudene, kan indskrivningsprocenten derfor komme til at fremgå som højere, end den reelt er, og i visse tilfælde endog overstige 100%. Andel af børn i anvisningsdistriktet i alderen ½-5 år med anden etnisk herkomst end dansk* Opgjort pr. 1/1. * Der er her tale om det udvidede herkomstbegreb. Dagtilbud Kommunen 5,0 % 18,2 % Dagtilbudets sammensætning Antal afdelinger i dagtilbudet 2 Opgjort pr. 1/1 9

11 Børnetal Den løbende indskrivning Nedenstående graf illustrerer den løbende indskrivning i dagtilbudet for hele. Grafen giver et billede af de udsving i børnetal, som dagtilbudet løbende skal tilpasse sine ydelser og organisering efter. Den løbende indskrivning Antal børn januar 1. februar 1. marts 1. april 1. maj 1. juni 1. juli 1. august 1. september Opgørelsestidspunkt 1. oktober 1. november 1. december 6- år 3-5 år 0-2 år Børn fra andre anvisningsdistrikter Andel af dagtilbudets børn, der har bopæl udenfor anvisningsdistriktet 37,5 % Opgjort pr. 1/1 Tosprogede børn Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved mødet med det omgivende samfund lærer dansk. Dagtilbud Kommunen Antal tosprogede børn i dagtilbudet i alderen 0-2 år Andel tosprogede børn i dagtilbudet i alderen 0-2 år* 0,0 % 13,9 % Evt. bemærkninger fra dagtilbudet: Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten. Opgjort pr. 1/1. * Andelen er udregnet på baggrund af dagtilbudets indberetning af antal tosprogede i forhold til antal indskrevne børn i dagtilbudet pr. 1/1. 10

12 Dagtilbud Kommunen Antal tosprogede børn i dagtilbudet i alderen 3-6 år Andel tosprogede børn i dagtilbudet i alderen 3-6 år* 5,0 % 19,2 % Evt. bemærkninger fra dagtilbudet: Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten. Opgjort pr. 1/1. * Andelen er udregnet på baggrund af dagtilbudets indberetning af antal tosprogede i forhold til antal indskrevne børn i dagtilbudet pr. 1/1. Børn med handicap Det gennemsnitlige antal børn med handicap i dagtilbudet 0,3 Opgjort for perioden 1/1-31/12 Fordelingen af børnene Fordeling af børn på moduler Andel af børn i alderen ½-2 år der er indskrevet Andel af børn i alderen 3-5 år der er indskrevet 25 timer 0,0% 0,0% Dagtilbudet timer timer 100,0 % 52 timer 25 timer Kommunen* timer timer 52 timer 0,0% 3,4% 16,4% 75,8% 4,4% 0,0% 3,0% 93,9% 3,0% 1,4% 11,3% 79,1% 8,2% Modultallene er opgjort pr. 1/1. Andelen er beregnet på baggrund af antal indskrevne børn eksklusiv børn indskrevet i dagplejen. * Kommunetallene er eksklusiv private dagtilbud og specialdagtilbud. Børn i dagpleje Andel af dagtilbudets børn, der bliver passet i dagpleje 0,0 % Opgjort pr. 1/1 Børn pr. medarbejder Dagtilbud Kommunen Antal børn pr. fuldtidsstilling i dagtilbudet* Ej opgjort 4,1 * Såvel børnetal som fuldtidsstillinger er opgjort som gennemsnit for hele året. Børnetallet er opgjort på baggrund af den løbende indskrivning. Antal medarbejdere er opgjort på baggrund af et udtræk fra lønsystemet, således at et helt år indgår. Opgørelsen er ikke foretaget for de dagtilbud, som selv er lønførende, da oplysninger om antal fuldtidsstillinger ikke har været tilgængelige. 11

13 Dagtilbudets medarbejdere Medarbejdernes kompetencer Som led i tilsynet med dagtilbudene skal det sikres, at personalet har de nødvendige kvalifikationer til at varetage de opgaver, der ligger i tilbuddene. Til at belyse dette, er der indhentet oplysninger i såvel forvaltning som det enkelte dagtilbud. Oplysningerne fra dagtilbudene bygger på besvarelse af spørgeskemaer sendt til henholdsvis dagtilbudets ledelse og til medarbejderne. Spørgeskemaundersøgelsen har fundet sted i perioden 6. januar til 30. januar Spørgsmål stillet til medarbejderne: I hvilken grad besidder DU faglige og personlige kompetencer, der giver børnene muligheder for at deltage i aktiviteter, der understøtter følgende: Spørgsmål 1: Børnenes alsidige kompetencer Herunder sociale og kulturelle erfaringer, evner til at deltage og være medskaber af grupper og fælles kulturer, personlige kompetencer, selvværd, grænsesætning, fantasi, kreativitet, følelser, stillingtagen, motivation og vedholdenhed. Spørgsmål 2: Børnenes sociale kompetencer Herunder fællesskaber med andre, at føle og udtrykke empati og respekt for andre, at indgå i sammenhænge med andre og kende til demokratiske værdier, at være nysgerrigt udforskende. Spørgsmål 3: Børnenes sproglige udvikling Herunder kontakt og kommunikation, ordforråd, udtale, korrekt sprog, at give udtryk for sig selv, legeskrivning, rim og remser, brugen af sprog til problemløsning. Spørgsmål 4: Krop og bevægelse Herunder sanselighed, krop og bevægelse som grundlag for kommunikation og samarbejde, sundhed, ernæring, fysiske aktiviteter, beherskelse og praktisering af fin- og grovmotoriske bevægelser. Spørgsmål 5: Børnenes forståelse for natur og naturfænomener Herunder brugen af naturen som rum for leg, sanseoplevelser og bevægelse, respekt og kendskab om naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kendskab til kategorier som vægt, form og antal, årsag, virkning og sammenhænge. Spørgsmål 6: Børnenes kulturelle udtryksformer og værdier Herunder kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, lyst og begejstring, brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler m.v., dagtilbuddets egen kultur. Nedenstående graf illustrerer fordelingen af medarbejdernes besvarelser af ovenstående spørgsmål. Spørgsmålene er blevet stillet til alle medarbejdere med daglig pædagogisk kontakt til børnene. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er blevet spurgt til, hvilke kompetencer medarbejderen besidder, ikke i hvilket omfang de anvendes. Samtidig har det vist sig, at andelen af besvarede spørgeskemaer varierer fra dagtilbud til dagtilbud, hvorfor grafen ikke nødvendigvis giver det fulde billede af dagtilbudets kompetencesammensætning. 12

14 Medarbejdernes oplevelse af egne kompetencer Procent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 9% 18% 18% 18% 18% 36% 45% 45% 45% 45% 64% 36% 27% 27% 27% 27% 27% 18% 9% 9% 9% 18% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Spm. 1 Spm. 2 Spm. 3 Spm. 4 Spm. 5 Spm. 6 Spørgsmål I højeste grad I meget høj grad I høj grad I mellem grad I lav grad I meget lav grad Ingen grad Dagtilbud Kommunen Andel uddannede pædagoger Ej opgjort 53,2 % % Opgjort pr. 1/1. Opgjort på baggrund af udtræk fra løn af antal uddannede pædagoger og antal fuldtidsansatte medarbejdere i dagtilbudet. Antal uddannede er opgjort efter lønklassen og (Reglementansatte). Pædagogstuderende er frasorteret. Antal medarbejdere i dagtilbudet med en efter- og videreuddannelse* 0 Evt. bemærkninger fra dagtilbudet: Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten * Med efter- og videreuddannelse menes adgangsgivende uddannelse med faglig relevans for det pædagogiske arbejde. Her tænkes blandt andet på diplom, master, phd. o.l. Har dagtilbudet en uddannet sprogvejleder?* Ja Antal sprogpædagoger i dagtilbudet** 2*** Evt. bemærkninger fra dagtilbudet: Vi er 3 selvejende institutioner der har en fælles sprogvejleder *** 1 pædagog der underviser 4 a børn 1 pædagog der foretager sprogvuderinger Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten * Sprogvejlederne uddannes via to fagmoduler på VIA University College. Sprogvejledernes rolle er bl.a. at rådgive og vejlede pædagogerne i arbejdet med at udføre sprogvurderingen og sprogscreeningen, samle op og eventuelt lave en handleplan - samt give deres kolleger gode råd til vejledning af forældrene. ** Sprogpædagogen er udpeget lokalt i det enkelte dagtilbud eller afdeling til at have særligt fokus på sprog. Sprogpædagogen og sprogvejlederen kan være en og samme person. 13

15 Medarbejdernes sygefravær Sygefraværet er angivet i antal kalenderdage pr. helårsansatte. Kalenderdage inkluderer weekender og helligdage således, at hvis en medarbejder f.eks. er syg en fredag og en mandag, så har man 4 sygedage. Helårsansatte er den gængse opgørelsesmetode for antal ansatte. Helårsansatte er det antal personer, der har været ansat på månedsløn, multipliceret med den brøkdel af året, de har været ansat. Så har en medarbejder f.eks. været ansat i 6 måneder, så er det en halv helårsansat. Fraværstallene omfatter almindelig sygdom og kronisk sygdom ( 56) for alle medarbejdere, inklusiv medarbejdere ansat på særlige vilkår som f.eks. fleksjob. Opgørelsen af fraværsdage pr. sygdomsperiode kan være med til at give en indikation på, om dagtilbudet har været ramt af langtidssygdom. Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. sygdomsperiode pr. medarbejdere. Opgjort fra 1/1-31/12 Dagtilbud Kommunen Ej opgjort 21,9 Ej opgjort 6,5 Økonomi Økonomitallene er budgettal for samt dagtilbudets akkumulerede over-/underskud fra Budgetsummen for er det ajourførte budget pr. 26. januar 2009, hvilket vil sige, at der ikke er tale om det endelige budget for. Følgende budgetposter indgår i budgetsummen: grundbudget (budget til ledelse og budget pr. barn), bygningstimer, seniorordninger, dispensationstimer (handicap enkelt intgr., udsatte børn), handicaptimer i H-institutioner, 4a-timer, bygningsvedligeholdelse, rengøringstimer, skatter og forsikringer vedr. bygninger, energibudgetter og dagplejebudgetter. Dagtilbudets samlede budget for * Dagtilbudets akkumulerede over- eller underskud for 2007 * Budgetsummen for er excl. det akkumulerede resultat fra kr kr. Dagtilbudet Kommunen Gennemsnitlige udgifter pr. barn kr kr. Note: Udregnet på baggrund af ovenstående budgettal og antal indskrevne børn pr. 1/1. 14

16 Særligt afsatte ressourcer Nedenstående opgørelser viser de beløb, som er afsat specifikt til henholdsvis børn med handicap og udsatte børn samt i relation til 4a og tosprogspuljen. De afsatte beløb indgår også i det samlede budget ovenfor. Dagtilbudet Kommunen Ressourcer afsat til børn med handicap kr kr. Note: Ressourcer afsat til kommunale, selvejende og private institutioner. Dagtilbudet Kommunen Ressourcer afsat til udsatte børn 0 kr kr. Note: Midlerne består af midler afsat til udsatte og tosprogede børn, pulje til ekstra ledelsestid og 2 mill. kronerspuljen til særligt belastede områder. Dagtilbudet Kommunen Ressourcer afsat i relation til 4a, herunder tosprogspuljen kr kr. Note: Beløbene dækker alene midler fordelt via budgetmodellen til institutionerne. Midlerne er eksklusiv uddannelsesmidler mv. Fysiske rammer Vurderingen af de fysiske rammer bygger på oplysninger fra henholdsvis brugertilfredshedsundersøgelsen og børnemiljøvurderingen. Sidstnævnte er gennemført af dagtilbudets medarbejdere, som har foretaget en vurdering af det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i de enkelte afdelinger. I børnemiljøvurderingen betragtes det fysiske børnemiljø som de håndgribelige og materielle omgivelser, som danner baggrund for børnenes liv i dagligdagen. Det vil for eksempel sige rummene, møbler, stole, borde, hylder, materialer, indeklima, hygiejne. Inderummets fysiske børnemiljø I forbindelse med inderummets fysiske børnemiljø, har spørgeskemaet været tilrettelagt således, at der har været mulighed for at beskrive og vurdere flere rum i de enkelte afdelinger ét ad gangen. Det har imidlertid været op til den enkelte afdeling hvilke og hvor mange rum, der er blevet vurderet, hvorfor der kan være stor variation såvel internt i det enkelte dagtilbud som i forhold til de øvrige dagtilbud i kommunen. Det er vigtigt, at dette holdes for øje i læsningen af nedenstående opgørelse. Antallet af vurderede problemer bør altså ses i forhold til det samlede antal rum, der er vurderet. Samtidig skal det understreges, at opgørelsen alene viser antallet af problemer, der er noteret, ikke omfanget af dem. 15

17 Antal vurderede problemer i dagtilbudet i forhold til børnenes mulighed for at lege, lære, bevæge sig og opleve fordelt på nedenstående områder: Rummets materialer karakter, overflade, farver 0 Forbindelse til andre rum flow, trafik, sammenhæng 0 Udnyttelse af plads til rådighed fleksibel mulighed for at skifte mellem mange forskellige aktiviteter 0 Mulighed for at afgrænse legerum som det er muligt at reservere, besætte 0 Møbler i forhold til gulvplads balancen mellem mængden af frit gulvareal og antallet af møbler, etc. 0 Stole og borde i en passende højde for alle aldersgrupper 0 Hylder og reoler i en højde, så alle aldersgrupper på egen hånd kan nå ønsket legetøj og materialer 0 Mange forskellige muligheder for aktiviteter børn i forskellige aldre og med forskellige interesser kan udfolde sig på mange måder 0 Børnenes spor i rummet for eksempel: børnene kan have deres ting stående fremme fra dag til dag 0 Børnenes udtryk, tegninger m.v. bliver jævnligt fornyet og hænger i børnenes øjenhøjde 0 Rengøringsstandard i børnehøjde, hyppighed, grundighed etc. 0 Indeklima er for eksempel temperatur, luftforhold passende 0 Hygiejne forebyggelse af snavs, for eksempel overtrækssko til besøgende etc. 0 Generelt: Rummet lever generelt op til de(t) vigtigste - funktioner for rummet set ud fra børnenes perspektiv 0 - pædagogiske værdier, principper og funktioner for rummet set ud fra de ansattes 0 perspektiv Det samlede antal vurderede rum i dagtilbudet: 2 Kilde: Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune, UdviklingsForum I/S. Opgørelsen er eksklusiv dagplejeafdelingerne. Har dagtilbudet en dagplejeafdeling, er en oversigt over dagplejernes besvarelser vedhæftet som bilag. Dette gør sig dog kun gældende, hvis der er over 4 dagplejere, der har besvaret børnemiljøvurdering, da oplysningerne ellers vil være kategoriseret som personhenførbare. Uderummets fysiske børnemiljø I modsætning til inderummets fysiske børnemiljø, omhandler uderummets fysiske børnemiljø kun ét rum, nemlig det samlede uderum. Derfor er det her antallet af afdelinger i dagtilbudet, der har betydningen for vurdering af antallet af problemer. Antal vurderede problemer i dagtilbudet i forhold til børnenes mulighed for at lege, lære, bevæge sig og opleve fordelt på nedenstående områder: Underlagets - forskellige materialer sand, græs, asfalt, beton 0 - tilstand hele, hullede, jævne, ujævne, nyt, gammelt 0 - variation og udfordring passende disponeret til at bevæge sig på 0 - dræning tørt, fugtigt, oversvømmet, velegnet til at lege på 0 Terræn variation, udfordring, lægger op til forskellige lege, aktiviteter etc. 0 Beplantning variation, udfordring, børnevenlige planter, buske, træer 0 Læ og skygge der er mulighed for, at børnene kan søge læ og skygge 0 Mulighed for afgrænsede legerum mulighed for at reservere, besætte 0 Mulighed for at være alene og lege ugeneret af de voksne 0 Motoriske muligheder så der kan løbes, etc. uden at genere hinanden 0 At lege muligt at lege forskellige lege, gemmeleg, rollelege o.a. 0 Legeredskaber forskellige redskaber, en passende mængde og variation 0 Oprydning for eksempel: om morgenen hvis andre benytter legepladsen 0 16

18 Hygiejnemulighederne for eksempel: håndvask på legepladsen 0 Drikkevand nem adgang til drikkevand udendørs 0 Generelt: Uderummet lever generelt op til de(t) vigtigste - funktioner for uderummet set ud fra børnenes perspektiv 0 - pædagogiske værdier m.v. for uderummet set ud fra de ansattes perspektiv 0 Antal afdelinger i dagtilbudet: 1 Kilde: Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune, UdviklingsForum I/S. Opgørelsen er eksklusiv dagplejeafdelingerne. Har dagtilbudet en dagplejeafdeling, er en oversigt over dagplejernes besvarelser vedhæftet som bilag. Dette gør sig dog kun gældende, hvis der er over 4 dagplejere, der har besvaret børnemiljøvurdering, da oplysningerne ellers vil være kategoriseret som personhenførbare. Forældretilfredshed med fysiske rammer Andelen af forældre til børn på dagtilbudet, der er tilfredse eller meget tilfredse med Dagtilbud Kommunen* de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads, legetøj, spil) 57,1 % 65,1 % de udendørs faciliteter og arealer 75,0 % 74,7 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbudet: 61,5 % * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbudene. De æstetiske rammer De æstetiske rammer er belyst gennem børnemiljøvurderingen, hvor det er beskrevet som det oplevelsesmæssige rum, der taler til det kropslige og det sanselige som det der er med til at sætte en stemning i rummet. Inderummets æstetiske børnemiljø Ligesom med inderummets fysiske børnemiljø, har der været mulighed for at beskrive og vurdere flere rum i de enkelte afdelinger i vurderingen af inderummets æstetiske børnemiljø. I vurderingen af antal problemer er det derfor vigtigt at forholde sig til, hvor mange rum der samlet er vurderet. Antal vurderede problemer i dagtilbudet i forhold til børnenes mulighed for at lege, lære, bevæge sig og opleve fordelt på nedenstående områder: Rummets fleksibilitet kan bruges til mange aktiviteter - foranderlighed 0 Rummets indretning møbler, hylder, farver, udfoldelsesmuligheder, harmoni 0 Rummets overflader materialevalg, rart at røre ved, smukt 0 Stimulering af forskellige sanser mange sanser rammes positivt 0 Lyset i rummet lys som stemningsskabende, lys og farver 0 Lyden og akustikken i rummet kvalitet, lyden som stemningsskabende, lyd og overflader, lydtyper 0 Stemning det umiddelbare indtryk, som rummet giver 0 Lugte som stemningsskabende, lugttyper, behag-ubehag 0 Rummets farver materialets lød, enkeltfarver- og sammensætninger 0 Udsmykning/dekoration i rummer billeder, figurer, opslagstavler, etc. 0 Årstiderne i rummet er årstiderne i rummet? forårets blomster, sommerens varme 0 Børnenes udtryk og spor i rummet børnenes eget præg på rummet 0 Rod og orden i rummet finde ting, overskue helheden, funktionelt indrettet 0 17

19 Generelt: Rummet lever generelt op til de vigtigste - æstetiske aspekter set ud fra børnenes perspektiv 0 - æstetiske værdier, principper og funktioner set ud fra de ansattes perspektiv 0 Det samlede antal vurderede rum i dagtilbudet: 2 Kilde: Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune, UdviklingsForum I/S. Opgørelsen er eksklusiv dagplejeafdelingerne. Har dagtilbudet en dagplejeafdeling, er en oversigt over dagplejernes besvarelser vedhæftet som bilag. Dette gør sig dog kun gældende, hvis der er over 4 dagplejere, der har besvaret børnemiljøvurdering, da oplysningerne ellers vil være kategoriseret som personhenførbare. Uderummets æstetiske børnemiljø Uderummets æstetiske børnemiljø omhandler det samlede uderum, og antallet af problemer skal derfor vurderes i forhold til det samlede antal afdelinger i dagtilbudet. Størrelsen på problemet kan fortsat variere. Antal vurderede problemer i dagtilbudet i forhold til børnenes mulighed for at lege, lære, bevæge sig og opleve fordelt på nedenstående områder: Uderummets fleksibilitet kan bruges til mange aktiviteter - foranderlighed 0 Uderummets indretning farver, udfoldelsesmuligheder 0 Uderummets overflader materialevalg, rart at røre ved, smukt 0 Stimulering af forskellige sanser mange sanser rammes positivt 0 Lugte som stemningsskabende, lugttyper 0 Årstiderne i uderummet er årstiderne i rummet? forårets blomster, sommerens varme, frugter og lignende 0 Børnenes udtryk og spor i uderummet børnenes eget præg på uderummet 0 Rod og orden i uderummet finde ting, overskue helheden, funktionelt indrettet 0 Generelt: Uderummet lever generelt op til de vigtigste - æstetiske aspekter set ud fra børnenes perspektiv 0 - æstetiske værdier, principper og funktioner set ud fra de ansattes perspektiv 0 Antal afdelinger i dagtilbudet: 1 Kilde: Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune, UdviklingsForum I/S. Opgørelsen er eksklusiv dagplejeafdelingerne. Har dagtilbudet en dagplejeafdeling, er en oversigt over dagplejernes besvarelser vedhæftet som bilag. Dette gør sig dog kun gældende, hvis der er over 4 dagplejere, der har besvaret børnemiljøvurdering, da oplysningerne ellers vil være kategoriseret som personhenførbare. 18

20 Oplysninger om organisation Dagtilbudets sammenfattende vurdering af organisering Beskrivelse og vurdering af dagtilbudets organisering foretaget af dagtilbudslederen evt. i samarbejde med det øvrige ledelsesteam. Institutionsbestyrelsen er selvsupplerende, mens der hvert år er 2 på valg i forældrebestyrelsen I forældrebestyrelsen er der ca. 6 møder om året og i institutionsbestyrelsen er der ca. 4 møder om året. Bestyrelsesformændene og lederen laver i samarbejde en dagsorden til møderne. Ved et årligt forældremøde er der valg til bestyrelsen, på dette møde fortæller bestyrelsen om hvad der har været arbejdet med i årets løb årligt. Lederen orienterer løbende formændene ved særlige beslutninger eller hændelser i det daglige arbejde Det kan være beslutninger af økonomisk, strategisk, personalemæssig. Forældre bestyrelsen tager sig hovedsagelig af pædagogiske dagligdag og forskellige tiltag i forhold til hele forældregruppen. Ledelse Lederen af Børnely referer til bestyrelsen som er dennes arbejdsgiver. Ledelsesopgaven omfatter: Personale, administration, strategisk og pædagogisk ledelse. Stedfortræderen yder nødvendig sparring med lederen omkring de beslutninger, der skal træffes i den daglige drift af institutionen. Lederen arbejder tæt sammen med personalet i dagligdagen i en selvejende institution. Det giver oplagte fordele, at lederen i høj grad har opsyn og dermed viden om kerneydelsen: at personalet også i praksis lever op til de værdier, der er vedtaget af leder, personale og bestyrelse. Personale Vores samarbejde er præget af ansvarlighed, loyalitet, humor, medbestemmelse, gensidig respekt samt en fælles indsats for vore pædagogiske mål. Der er vilje til at samarbejde på tværs af stuer og aldersgrupper. Det giver bl.a. indsigt i, og større forståelse for hinandens arbejdsområder. Det skaber tryghed og tillid i hverdagen. Vi ønsker en høj pædagogisk kvalitet i Børnely, og derfor sørger vi for en løbende efteruddannelse, der sikrer såvel en faglig som en menneskelig udvikling. Leder og medarbejdere vurderer hvert andet år på MUS eller GRUS - samtaler, hvordan den enkelte medarbejder udvikler sine kompetencer. Vi sikre i dagligdagen formidling og vidensdeling gennem de forskellige møder der afholdes. F.eks. orienterinsmøder, personalemøder og stuemøder. Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten Dagtilbudets sprogvejleder(e) Er der udarbejdet en funktionsbeskrivelse for dagtilbudets sprogvejleder(e)? Evt. bemærkninger fra dagtilbudet: Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten Ja Respekt for grænser I Århus Kommune er der i januar iværksat et beredskab, der skal forebygge og håndtere sager, hvor der er mistanke om, at børn er blevet udsat for seksuelt overgreb. I den forbindelse er der udarbejdet en vejledning med titlen Respekt for Grænser. Vejledningen skal bidrage 19

21 til åbenhed og debat om seksuelle overgreb. Samtidig skal den være med til at sikre, at hver enkelt medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis der opstår mistanke om, at et barn bliver krænket seksuelt, eller hvis man som medarbejder bliver udsat for mistanke om seksuelt overgreb. På en skala fra 1-5, hvor tallet 5 er i meget høj grad og tallet 1 er i ringe grad, i hvor høj grad har I i dagtilbudet en kultur, hvor i åbent kan drøfte værdier, relationer og 4 grænser (jf. respekt for grænser)? har alle medarbejdere kendskab til beredskabet i tilfælde af seksuelle overgreb eller mistanke derom? 5 Evt. bemærkninger fra dagtilbudet: Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten Er Respekt for grænser blevet drøftet med forældrekredsen (i bestyrelsen, forældrerådet eller på forældremøder)? Evt. bemærkninger fra dagtilbudet: Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten Nej Arbejdsmiljø Ifølge Arbejdsmiljøloven 15a skal alle virksomheder/arbejdspladser med ansatte (gælder også, selvom der kun er tale om tidsbegrænsede ansættelser) udarbejde en arbejdspladsvurdering - kaldet APV. Oplysningerne fra APV vil blive inddraget de år, hvor tallene er nye. Eftersom den sidste arbejdspladsvurdering blev gennemført i 2006, vurderes det imidlertid, at oplysningerne er af en sådan tidsmæssig karakter, at de ikke vil give et retvisende billede af institutionernes nuværende arbejdsmiljø. Derfor er dagtilbudslederne i stedet blevet spurgt om, hvilke initiativer der er sat i værk på baggrund af den sidste APV. Næste gang undersøgelsen gennemføres er i Initiativer, der i dagtilbudet er iværksat på baggrund af resultaterne i den senest gennemførte APV/trivselsundersøgelse. personalepleje - en weelnes dag afprøver forskellige muligheder for at forbedre indeklimaet indkøbt stole på hjul til garderobe og badeværelse Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten 20

22 Oplysninger om ydelser Dagtilbudets sammenfattende vurdering af ydelser Beskrivelse og vurdering af dagtilbudets ydelser foretaget af dagtilbudslederen evt. i samarbejde med det øvrige ledelsesteam. For at sikre et godt børnemiljø, arbejder vi ud fra følgende lærings og udviklingssyn: For at barnet kan udvikle sig og dermed lære, er det vigtigt, at vi ser barnet som formående altså et individ der både kan og vil selv. Vores opfattelse er, at barnet er den egentlige specialist i, hvordan det er at være barn. Så vi vil møde barnet med respekt, nærvær og anerkendelse. Se barnets styrker, potentialer, behov, aktuelle interesser og engagementer. Læring er en proces, hvor barnet selv tilegner sig nye erfaringer (oplevelser som bearbejdes). Disse erfaringer foregår i et samspil med både børn og voksne, og forudsætter derfor, at man skal være en aktiv del af fællesskabet. Læring er noget der sker hele tiden. Det kan være planlagte pædagogiske aktiviteter, hvor den voksne understøtter situationer der giver mulighed for fornyelse, fordybelse og forandring. Det kan være i dagligdagens rutiner, hvor der er kontakt, både mellem børn og voksne, og børnene imellem. Det er i disse relationer vi skal gribe øjeblikket, så læringen kan ske i en helhed, med muligheder for at undersøge og eksperimentere. Udvikling er den kvalificerende livspraksis, altså de erobringer barnet aktivt gør sig. Det kan f.eks. være, det sansemotoriske, erkendelsen, følelserne, køn, sprog, fantasi og socialitet. At smage, lugte, se, mærke at tale om det der sker omkring, udenpå og indeni giver næring til en bestandig udviklingsproces. Udvikling er en integreret proces, der indebærer de forskellige udviklingstrin, behov, og de sociale sammenhænge, barnet befinder sig i. Udvikling og læring går hånd i hånd, der skal ske en udvikling for at kunne lære, og der skal ske en læring for at man kan udvikle sig. Når den indbyrdes sammenhæng mellem læring og udvikling skal vokse, er det vigtigt med nogle nærværende voksne, der støtter barnet. Barnet skal blive set, hørt og være trygt for at kunne erobre sit eget liv. Vi voksne skal arbejde på, at børnene får en solid basis at bygge videre på. En basis som består af mange sansemotoriske erfaringer, og mange bearbejdnings - og udtryksmåder. Dette sker f.eks. gennem leg, musik, drama, rytmik, bevægelse, værkstedsarbejde og udeliv. Legen har en høj prioritet, vi skaber plads/rum til leg, gennem den måde vi indretter vores hus på. Vi skaber mulighed for at børnene kan lege sammen eller alene, også uden voksenopsyn. Børnene lærer og udvikler sig gennem legen, de lærer de spilleregler, der nødvendige for at begå sig blandt andre mennesker. De oplever fordybelsen, koncentrationen og får bearbejdet indtryk, som det er svært at sætte ord på. - men det er de voksnes ansvar, at tage barnet ved hånden, og guide det gennem refleksioner i forsøget på at finde muligheder, veje og svar. Vores mål er, at barnet skal møde en kvalificerende hverdag i Børnely - at barnet får en formåenhed til at gribe og omsætte omverdenens impulser. Læring og udvikling er en livslang proces, uanset om nogen har planlagt det eller ej. Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten Handleplaner Nedenstående opgørelse over dagtilbudets handleplaner for sprog og læsning, bevægelse samt mad og måltider er foretaget på baggrund af dagtilbudets lokale udviklingsplan. Såfremt handleplanerne på baggrund af en faglig vurdering er blevet vurderet utilstrækkelige eller hvis de 21

23 ikke har indgået i den lokale udviklingsplan, vil de fremgå som ikke udarbejdede i opgørelsen. Handleplaner udformet senere end den lokale udviklingsplan vil heller ikke indgå som udarbejdet. Er der udarbejdet en handleplan for sprog og læsning i dagtilbudet? bevægelse i dagtilbudet? mad og måltider i dagtilbudet? Ja Ja Ja Sprog Sprogscreening af 3-årig Med afsæt i Lov 594 gennemføres i Århus Kommune en vurdering af dansksproglige kompetencer ved førskolebørn (3-årige). Fra august skal alle børn med dansk som andetsprog sprogscreenes, når de fylder 3 år. Børn med dansk som andetsprog er de børn, der taler et andet sprog end dansk med begge deres forældre. Hensigten med screeningen er at sikre den rette støtte i dansk som andetsprog til de børn, der har et særligt behov herfor. Resultatet skal i den henseende fungere som et pædagogisk udviklingsredskab. Sprogscreeningsresultatet vil på sigt danne grundlag for tildeling af 4aressourcer til de børn, der går i et dagtilbud. Er der gennemført sprogscreening af alle børn i dagtilbudet i alderen 3,0-3,4 år med dansk som andetsprog? Evt. bemærkninger fra dagtilbudet: Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten. Opgørelsesperiode: 1/1-31/12. Ikke relevant Sprogvurderinger Jævnfør Dagtilbudslovens 11 skal alle forældre til 3-årige børn tilbydes en sprogvurdering og eventuelle sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand, hvis der er behov for det. I Århus Kommune er tilbudet om sprogvurderinger trådt i kraft den 1. maj. Er alle forældre orienteret om tilbudet om sprogvurderinger af 3-årige børn? Ja Antal gennemførte sprogvurderinger af børn i alderen 3,0-3,4 år* 4 Evt. bemærkninger fra dagtilbudet: der er orienteret på forældremøde. De relevante børns forældre får skriftlig orienterig. Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten. *Opgørelsesperiode: 1/1-31/12. 22

24 Sprogvejleder(e) Er der afholdt eller planlagt møder for medarbejdere med sprogvejleder som oplægsholder? Er der afholdt eller planlagt møder for forældre med sprogvejleder som oplægsholder? Evt. bemærkninger fra dagtilbudet: Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten. Ja Nej Handleplaner for skole-udsatte børn i 4a-regi Folkeskolens 4a omhandler støtte til at fremme den sproglige udvikling hos tosprogede børn, der endnu ikke er påbegyndt skole. Såfremt disse er skoleudsættere, skal der udarbejdes en særlig handleplan. I tabellen nedenfor er opgjort, hvor mange handleplaner der er udformet i dagtilbudet. Antal handleplaner for skole-udsatte børn i 4a-regi* 0 Evt. bemærkninger fra dagtilbudet: Vi har ingen skoleudsatte børn p.g.a. 4a Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten. Det psykiske børnemiljø Antal afdelinger i dagtilbudet, der har vurderet, at nedenstående udsagn er: De voksne viser gode eksempler og vejleder børnene om adfærd overfor andre Der er faste, gennemgående begivenheder, som medvirker til at skabe tryghed for børnene I orden Problem Ikke relevant Kilde: Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune, UdviklingsForum I/S. Opgørelsen er eksklusiv dagplejeafdelingerne. Har dagtilbudet en dagplejeafdeling, er en oversigt over dagplejernes besvarelser vedhæftet som bilag. Forældretilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbudet, der er tilfredse eller meget tilfredse med Dagtilbud Kommunen* dagtilbudets pædagogiske indsats 75,0 % 74,1 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbudet: 61,5 % * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbudene. 23

25 Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten Forældrebestyrelsen i den selvejende institution Børnely har gennemgået Århus Kommunes kvalitetsrapport og har i den forbindelse en række kommentarer. 1) Da den selvejende institution Børnely er integreret en 0-6 års institution, burde kvalitetsrapporten være opdelt i en vuggestuedel og en børnehavedel; endvidere burde kvalitetsrapporten også være yderligere opdelt i de to børnehavegrupper. Denne opdeling ville for institutionen have gjort kvalitetsrapporten betydeligt mere brugbar som et intern udviklings- og arbejdsværktøj og som et selektionsredskab for kommende forældre i pasningstilbuddet. 2) Kvalitetsrapporten gennemgår en hel række spørgsmål, og den viser generelt, at brugertilfredsheden er faldende; der er dog store udsving. Det er især ifht. spørgsmål om pædagogernes tid til børnene, at tilfredsheden er markant faldende: Aktiviteter i pasningstilbuddet Skabe trivsel for børnene Pasningstilbuddets pædagogiske indsats i forhold til børnene Personalets/dagplejerens tid til det enkelte barn Dermed er det faktisk bemærkelsesværdigt og måske værd at undersøge nærmere, at brugertilfredsheden er steget med hensyn til: Pædagogernes engagement i hverdagen Dette kunne henlede tankerne på, at den faldende tilfredshed måske har en sammenhæng med Århus Kommunes 0-fremskrivning af budgetterne, hvorved alle kommunens forvaltninger ikke får fremskrevet deres ramme med den faktiske stigning i lønnen samt øvrige udgifter. Dermed er alle institutioner underlagt et konstant krav om effektivisering, og måske er grænsen nået for effektiviseringsmulighederne, hvorved det evige effektiviseringskrav nu kun kan opnås gennem beskæring af stillinger i institutionen? 3) Det er evident, at flere spørgsmål i denne kvalitetsrapport udelukkende er stillet for, at Børn og Unge kan måle sine egne overordnede effektmål og ikke, fordi institutionerne skal/kan arbejde med disse yderst diffuse begreber. Det drejer sig især om spørgsmålene: 2. I hvilken grad bidrager pasningstilbuddet til følgende områder? Dit barn bliver i stand til at respektere andres holdninger Dit barn bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer 2.1 I hvilken grad synes du at dit barns pasningstilbud gør tilstrækkeligt for at..? Begrænse mobning Gøre børnene i stand til at tage ansvar for sig selv Gøre børnene i stand til at tage ansvar for andre De ovennævnte spørgsmål har endvidere enten den metodiske svaghed, at de i modsætning til alle de øvrige spørgsmål i kvalitetsrapporten kun opererer med fire svarkategorier, eller også er indtasteren af spørgsmålene kommet til at glemme kategorien Hverken eller. Det 24

26 virker således upålideligt, at der ikke findes en eneste, der har svaret i kategorien Hverken eller men masser af svar i de omkringliggende svarmuligheder. 4) Kvalitetsrapporten stiller endvidere en række spørgsmål omkring valg af institution. I spørgsmålet 3. Hvordan vil du karakterisere valget af dit barns pasningstilbud? havde meget få respondenter ikke Børnely som 1. prioritet (kun 9% hvilket svarer til, at tre respondenter ikke havde Børnely som 1. prioritet). Dermed er de efterfølgende svar ikke særlig brugbare som et udviklings- og arbejdsværktøj og som et selektionsredskab for kommende forældre i et dagspasningstilbud. 5) Kvalitetsrapporten stiller endvidere en række spørgsmål til forældrenes forventninger omkring fortsat medlemskab af institutionen. I spørgsmålet 6. I hvilken grad forventer du at forblive i dit nuværende pasningstilbud? forventede kun ganske få Slet ikke eller I mindre grad ikke at forblive i det nuværende pasningstilbud (= 19% hvilket svarer til, at 6 respondenter forventede ikke at blive i Børnely besvaret ved I nogen grad eller I høj grad ). Det ovennævnte spørgsmål har lige som det tidligere nævnte spørgsmål ligeledes enten den metodiske svaghed, at det i modsætning til at alle de øvrige spørgsmål i kvalitetsrapporten kun opererer med fire svarkategorier eller også har indtasteren af spørgsmålene glemt kategorien Hverken eller. Det forekommer ikke validt, at der ikke figurerer et eneste svar i kategorien Hverken eller men masser af svar i de omkringliggende svarmuligheder, hvorved de påfølgende svar heller ikke er overordentligt brugbare som et udviklings- og arbejdsværktøj og som et selektionsredskab for kommende forældre i et dagspasningstilbud. Spørgsmål 8. Hvad er årsagerne til, at du overvejer at skifte pasningstilbud? er endda særligt problematisk, da procenterne kan summeres sammen til 121% i kategorien Børnely 2007, 100% i kategorien Børnely 2005 og 113% i kategorien Århus Kommune som helhed. Validiteten og reliabiliteten forekommer utilstrækkelig. Ved en gennemgang af kvalitetsrapporten på et forældrebestyrelsesmøde i Børnely var der opbakning til at gøre Århus Kommune opmærksom på visse uhensigtsmæssigheder i forhold til kvalitetsrapporten samt brugerundersøgelsen, der ligger til grund for denne set ud fra den enkelte institutions perspektiv. Som brugerundersøgelserne så ud i 2007, hvilket er, hvad denne kritik forholder sig til, fungerer de formentlig som et udmærket sammenligningsparameter for kommunen, men undersøgelsen kan næppe bruges aktivt/opfølgende for den enkelte institution. Først og fremmest fordi spørgsmålenes udformning er for bred; hvis Børnely ønskede at arbejde med og søge at forbedre aspekter i brugerundersøgelsen, som har vist sig ikke at leve op til et for institutionen acceptabelt niveau, skal der igangsættes en større undersøgelse, for at få nogle konkrete anvisninger til, hvor indsatsen skal fokuseres. = Spørgsmålene må gøres mere konkrete, hvis de skal have værdi for den enkelte institution uden at der skal laves en større opfølgende survey-undersøgelse i institutionsregi. Brugerundersøgelserne er offentlige, så kommende forældre kan anvende dem i deres selektion af daginstitutioner, men de er jf. de ovenfor anførte betænkeligheder et misvisende parameter at vælge ud fra. På vegne af forældrebestyrelsen, Børnely 25