K VALITETSRAPPORT DAGTILBUD 2008 HOVEDRAPPORT

Transkript

1 K VALITETSRAPPORT DAGTILBUD HOVEDRAPPORT Århus Kommune Børn og Unge

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Kort om kvalitetsrapporten for dagtilbud Dialog om kvalitetsudvikling Kvalitetsrapportens indhold og opbygning Processen i forbindelse med udformning af rapporten Kvalitetsrapportens metode og struktur Kvalitet, mål og indikatorer Virksomhedsmodellen Særligt om specialdagtilbud Datagrundlaget Brugertilfredshedsundersøgelsen Børnemiljøvurderingen Fokusområder for opfølgning på kvalitetsrapport Oplysninger om effekt Læring og udvikling Rummelighed Trivsel og sundhed Forældresamarbejde Oplysninger om ressourcer Børnedemografi Fordeling af børn i dagtilbudene Dagtilbudenes medarbejdere Økonomi Fysiske rammer De æstetiske rammer Oplysninger om organisation Sprog Respekt for grænser Arbejdsmiljø Oplysninger om ydelser Handleplaner Indsatser i forbindelse med sprog Det psykiske børnemiljø Forældretilfredshed Kvalitetssamtaler og bestyrelsernes udtalelser Bestyrelsernes kommentarer Tilkendegivelser fra kvalitetssamtalerne Bilag - Børnemiljøvurdering for dagplejeafdelinger De fysiske rammer De æstetiske rammer Det psykiske børnemiljø

3 1 Indledning 1.1 Kort om kvalitetsrapporten for dagtilbud Denne rapport er 1. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Århus Kommune. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbud og forvaltningen i vinterhalvåret /09 med Videncenter for Pædagogisk Udvikling som ansvarlig. Kvalitetsrapporten består dels af denne sammenfattende hovedrapport med oplysninger på kommuneniveau, dels af delrapporter for hvert dagtilbud i Århus Kommune. Rapporten dækker kalenderåret og omhandler Århus Kommunes dagtilbud inklusiv selvejende, private og specialdagtilbud. De private dagtilbud er i den forbindelse omfattet af et særligt tilsyn. Århus Byråd vedtog 13. juni 2007, at kvalitetsrapporterne i Århus skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling på hele 0-18-årsområdet. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og det politiske beslutningsproces, og de vil samtidig udgøre et centralt element i Byrådets tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Kvalitetsrapporterne er med til at understøtte Byrådets tilsynsforpligtelse med institutionerne i Børn og Unge. Derfor skal kvalitetsrapporterne godkendes af Byrådet, som på baggrund af rapportens resultater kan vælge at iværksætte opfølgende initiativer eller sanktioner. Hvis Byrådet kan godkende kvalitetsrapporterne, offentliggøres de på Århus Kommunes hjemmeside på adressen Forud for Byrådets behandling sendes delrapporterne til kommentering i dagtilbudenes forældrebestyrelser. På baggrund heraf afgiver bestyrelsen en skriftlig udtalelse om rapporten, som vedlægges bagerst det enkelte dagtilbuds delrapport. 1.2 Dialog om kvalitetsudvikling Dialog mellem de involverede parter er en afgørende forudsætning for fælles kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i Børn og Unge. Kvalitetsrapporten skal ikke stå alene. Derfor er det byrådsbesluttet, at kvalitetsrapporten årligt følges op af kvalitetssamtaler i dagtilbudet. Der trækkes her på de gode erfaringer fra pædagogiske tilsynssamtaler på dagtilbudsområdet og systematiske sparringssamtaler på skoleområdet. Deltagere ved kvalitetssamtalen er områdechefen og dagtilbudets ledelsesteam samt repræsentanter for medarbejdere og forældre. Samtalerne skal fungere som en systematisk ramme om dialogen mellem niveauerne i Børn og Unge og være med til at sikre, at der kontinuerligt er en fælles forståelse for status i dagtilbudet samt de udviklingsinitiativer, der sættes i værk. Delrapporten for det enkelte dagtilbud danner en vigtig del af baggrunden for dialogen, som giver mulighed for at gå bag om kvalitetsrapportens oplysninger og tal. Der er i kvalitetssamtalen mulighed for at udfolde kvalitetsrapportens oplysninger og data på en lang række områder og relatere dem til dagtilbudets dagligdag og grundforudsætninger. Der kan således både identificeres områder, hvor dagtilbudet er på forkant, og områder, hvor der kan være behov for ekstra fokus eller for at igangsætte opfølgningsinitiativer. I forbindelse med kvalitetssamtalerne træffes aftaler om iværksættelse af konkrete udviklingspunkter i det enkelte dagtilbud med henblik på at sikre et fremadrettet kvalitetsløft. Udvik- 3

4 lingspunkterne er særlige tiltag, der er besluttet på baggrund af kvalitetsrapporten og som supplerer dagtilbudets eksisterende praksis og øvrige indsatsområder. Det enkelte udviklingspunkt kan afspejle et konkret problemområde, men kan også tage afsæt i uudnyttede potentialer eller i en beslutning om at sætte fokus på et tema for at styrke dagtilbudets profil. Der kan også være tale om videreførelse af et tidligere udviklingsarbejde. Det enkelte dagtilbud har ansvar for at udfolde og konkretisere arbejdet med udviklingspunkterne i procesplaner, herunder bl.a. fastsættelse af mål og tiltag. Procesplanerne for udviklingspunkterne skal efterfølgende indarbejdes som en del af dagtilbudets lokale udviklingsplan. Den lokale udviklingsplan er dagtilbudets strategiske udviklingsredskab, som beskriver dagtilbudets mål og indsatser og godkendes af områdechefen. Kvalitetssamtalerne mellem dagtilbudene og områdechefen er påbegyndt medio april. 1.3 Kvalitetsrapportens indhold og opbygning Kvalitetsrapporten består af en sammenfattende hovedrapport og en række delrapporter svarende til antallet af dagtilbud i Århus Kommune 1. Hovedrapportens afsnit 1-3 er en indledende rammesætning af kvalitetsrapporten og det koncept, den er en del af. I afsnit 4 findes et oplæg til fremadrettede fokusområder på baggrund af kvalitetsrapportens resultater, mens afsnit 5-8 udgør hovedrapportens egentlige datadel, som struktureres efter kategorierne ressourcer, organisation, ydelse og effekt. I afsnit 9 er der foretaget en sammenfatning af forældrebestyrelsernes udtalelser og kommentarer fra de gennemførte kvalitetssamtaler. Og som bilag til rapporten er der i afsnit 10 foretaget en opsamling på dagplejeafdelingernes børnemiljøvurderinger. Delrapporternes datadel er struktureret som hovedrapporten. Hvert afsnit i delrapporten er desuden indledt med dagtilbudets/dagtilbudslederens egen vurdering af dagtilbudets ressourcer, organisation, ydelse og effekt. For de fleste indikatorer findes der i delrapporten oplysninger til brug for sammenligning. I denne 1. generation drejer det sig om gennemsnitlige kommunetal. Fremadrettet vil disse blive suppleret med data fra den foregående kvalitetsrapport for dagtilbudet. 1.4 Processen i forbindelse med udformning af rapporten Der har i forbindelse med tilrettelæggelsen af kvalitetsrapporterne været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentation fra dagtilbudenes ledelsesteams og medarbejdere. Arbejdsgruppen har bl.a. drøftet og kvalificeret de konkrete indikatorer til rapporten. Interessen har i gruppen centreret sig om at begrænse mængden af indikatorer samtidig med at det skulle sikres, at rapporterne giver en reel indikation af institutionernes kvalitet. På baggrund af arbejdsgruppens oplæg blev der iværksat et dialogisk forløb med: Et planlægnings- og strategimøde med repræsentanter for lederforeningerne i henholdsvis dagtilbud, skole og FU. 1 Der er ikke udarbejdet delrapporter for dagtilbud 908 og 1308 grundet henholdsvis nedlæggelse og fusion ved overgangen til Oplysningerne fra begge dagtilbud indgår i de samlede kommunetal. 4

5 Et tværfagligt møde med deltagelse af områdecheferne og alle ledere fra dagtilbud og FU. På mødet blev indikatorlisterne for de to kvalitetsrapporter drøftet og forslag til ændringer modtaget. Separate drøftelser med lederforeningen Dagtilbudsledere Århus (DTLÅ), blandt andet med gennemgang af de indkomne forslag til ændringer af indikatorlisten. Undervejs er der desuden blevet afholdt møde med pædagogernes fællestillidsrepræsentanter, som er blevet orienteret om processerne i forbindelse med implementeringen af kvalitetsrapporterne. Fællestillidsrepræsentanterne har desuden fået tilsendt indikatorlisten og de spørgeskemaer, som er blevet sendt til besvarelse hos medarbejdere og ledelse i dagtilbudene. Den 9. december blev indikatorlisten til kvalitetsrapporten drøfte på et møde i Børn og Unge-udvalget. På mødet deltog en repræsentant for lederforeningen DTLÅ. Den efterfølgende proces har indeholdt: Indsamling af oplysninger til kvalitetsrapporterne, herunder besvarelse af spørgeskemaer i dagtilbudene. Forældrebestyrelsernes udtalelse om kvalitetsrapporten. Dialogmøde med forældrebestyrelserne, med drøftelse af kvalitetsrapporternes anvendelighed og forbedringspotentiale. Kvalitetssamtaler mellem områdechef og det enkelte dagtilbud. Kommentarer og erfaringer som er kommet til udtryk på dialogmødet, i bestyrelsernes udtalelse samt ved kvalitetssamtalen vil indgå i den fremadrettede evaluering af kvalitetsrapporten og i tilrettelæggelsen af den næste generation af rapporten. 5

6 2 Kvalitetsrapportens metode og struktur 2.1 Kvalitet, mål og indikatorer I kvalitetsrapporten bliver kvaliteten indkredset gennem brug af indikatorer herfor. Hensigten er, at indikatorerne skal afspejle forhold af væsentlig betydning for vurderingen af kvaliteten på dagtilbudsområdet. Udviklingen af kvalitetsrapporter er en fortløbende proces, og rapporten skal betragtes som et dynamisk redskab, som i de kommende år vil være genstand for videreudvikling, både i forhold til indhold og form. Hensigten er, at de kommende generationer af kvalitetsrapporten skal udgøre et enkelt, overskueligt kvalitetsværktøj for dagtilbud, forvaltning og Byråd. Et værktøj der sikrer relevante informationer om dagtilbudenes kvalitet og udviklingen af deres indsatser, og dermed om det mest værdifulde i organisationen: børn og unges trivsel, læring og udvikling. Ikke alle tilgængelige data skal opsamles årligt. Det centrale er, at de vurderinger, der foretages som en del af praksis fx børnenes trivsel også med visse intervaller opsamles i kvalitetsrapporten med henblik på at give et samlet billede og et grundlag for at vurdere, om noget skal gøres anderledes. Byrådet har vedtaget fire effektmål for Børn og Unge. Målene vedrører læring og udvikling, rummelighed, trivsel og sundhed og forældresamarbejde, og for hvert mål er der i Børn og Unges Udviklingsplan formuleret strategier og indsatser. Effektmålene og de deraf afledte delmål danner afsæt for kvalitetsrapportens indikatorer for kvalitet. Derudover er der i dagtilbudsloven en række krav om dokumentation i forbindelse med tilsynsforpligtelsen. Disse krav er afspejlet i de indikatorer, som indgår i kvalitetsrapporten. Herved kan kvalitetsrapporten udgøre et centralt element og værktøj i forbindelse med det kommunale tilsyn i dagtilbudene. Kvaliteten opgøres således i forhold til en række udvalgte indikatorer, som refererer til politisk vedtagne målsætninger. Målene og de politiske fokuspunkter dækker forskellige aspekter af dagtilbudets virksomhed og kan ændres over tid, hvilket er i overensstemmelse med en dynamisk kvalitetsforståelse. Gennem sammenligninger fra år til år og på tværs af dagtilbudene kan oplysninger om ressourcer, organisation, ydelser og effekt og sammenhængen herimellem tjene som værdifulde pejlemærker for kvaliteten og udviklingen heraf i det enkelte dagtilbud. I sammenligninger mellem dagtilbudene kan der desuden ligge en betydelig inspiration til videndeling og udvikling af ydelserne. Det skal dog nævnes, at dagtilbudenes forudsætninger kan være meget forskellige, og at oplysningerne i rapporten ikke nødvendigvis tager hensyn hertil. Det kan blandt andet dreje sig om socioøkonomiske faktorer, børnesammensætning eller dagtilbudets størrelse. Eventuelle direkte sammenligninger dagtilbudene imellem bør derfor foretages med behørig hensyntagen til dette. Endvidere kan der ligge mange faktorer til grund for kvalitetsrapportens indikatorer om kvalitet, som ikke umiddelbart kan belyses gennem denne generelle rapport. En nærmere afdæk- 6

7 ning af disse faktorer fordrer en målrettet analyse og dialog med dette for øje, hvilket kvalitetssamtalerne er en anledning til. Det er også givet, at det enkelte dagtilbud kan have indsatser, aktiviteter og eksemplariske resultater, der udgør god kvalitet for dagtilbudet, men som ikke fremgår eksplicit af kvalitetsrapporten. Kvalitetssamtalerne er en anledning til at synliggøre og uddybe disse, ligesom dagtilbudets lokale udviklingsplan er en platform for udvikling og dokumentation af indsatser og aktiviteter. Den kvalitet, der kommer til udtryk via oplysningerne i kvalitetsrapporten, har som udgangspunkt to dimensioner. Der findes dels den oplevede, subjektive kvalitetsdimension (fx forældretilfredshed, dagtilbudslederens vurderinger o.l.), dels den målbare, objektive dimension (fx sygefravær og børnenormering). De to kvalitetsdimensioner supplerer hinanden, idet perspektiverne er forskellige. Dette ses i rapporten ved, at der er forskellige informationer fra forskellige parter. Der er informationer fra forældrene, fra medarbejderne og fra lederne. Alle er vigtige informanter i kvalitetsrapporten, idet alle parter har et medansvar for at udvikle kvaliteten i dagtilbudene. 2.2 Virksomhedsmodellen Kvalitetsrapporten er indholdsmæssigt disponeret i henhold til Århus Kommunes virksomhedsmodel. Modellen er en helhedsorienteret organisationsmodel, der giver et overblik over aktiviteterne, tydeliggør de forskellige dele af indsatsen og synliggør sammenhænge. Gennem virksomhedsmodellens standardiserede begreber kvalificeres dialogen omkring mål, aktiviteter og resultater. Ved at tydeliggøre sammenhængene skabes fundamentet for en fælles forståelse af, hvordan de enkelte rammebetingelser spiller ind, hvilke formål aktiviteterne har, hvordan de forløber, samt hvilken virkning de har. Ydre vilkår (ex. Ad Hoc Udvalget, Byrådsbeslutning om dannelse af B&U, overordnede mål) Grundlag og strategi (ex. Børn og Unge politikken) Udviklingsplanens strategier Strategi for ledelse Strategi for personale Strategi for organisering Strategi for drift Strategi for læring og udvikling Strategi for rummelighed Strategi for trivsel og sundhed Strategi for forældresamarbejde Ressourcer Organisation Ydelser Effekt Resultater og kommunikation Strategi for Kommunikation 7

8 Sammenhængen mellem Ressourcer, Organisation, Ydelser og Effekt (ROYE) kan læses fra venstre mod højre, hvor de tilgængelige ressourcer organiseres i ydelser, som får effekt for brugerne og/eller det omgivende samfund. Læst fra højre mod venstre, er udgangspunktet i virksomhedsmodellen beslutninger om, hvilken effekt der ønskes opnået, og gennem modellen konkretiseres det, hvilke ydelser der er nødvendige, og hvilken organisation af ressourcerne, der bidrager bedst til opnåelse af den ønskede effekt. Virksomhedsmodellen indeholder følgende kategorier for nøgletal og kvalitetsindikatorer: Ressourcer Organisation Ydelser Effekt Ressourcedelen dækker over nøgletal og grundoplysninger om det enkelte dagtilbud. Der er tale om oplysninger vedrørende de rammebetingelser, hvorunder kerneopgaven skal løses. Organisationsdelen omfatter oplysninger om den måde, hvorpå arbejdet struktureres og organiseres samt anvendelsen og prioriteringen af de ressourcer, der er til rådighed for organisationen. Ydelsesdelens oplysninger er udtryk for hvilke ydelser, der leveres, og hvorledes ydelserne og aktiviteterne gennemføres. Under ydelser indgår der bl.a. oplysninger om gennemførelsen af sprogvurderinger i dagtilbudene. Effektdelen indeholder oplysninger om den virkning, ydelserne har i forhold til brugerne, dvs. børnene i dagtilbudet. Effektmålene er styrende for kvalitetsrapportens effektindikatorer. Effektmålene omfatter: Læring og udvikling Rummelighed Trivsel og sundhed Forældresamarbejde Rapportens kategorier vedrørende ressourcer, organisation og ydelser belyser baggrunden for en given effektopnåelse. Der er tale om input- og processiden, som er udtryk for forudsætninger for og bestræbelser på at tilvejebringe god kvalitet. Kvalitetsrapportens effektkategori angår outputsiden og tager udgangspunkt i de 4 effektmål for Børn og Unge. Herunder indgår de delmål og kvalitetsindikatorer, som på nuværende tidspunkt bedst angiver målopfyldelsesgraden for effektmålet. 2.3 Særligt om specialdagtilbud Delrapporterne for de to specialdagtilbud (Specialbørnehaven Skovbrynet og Observations- og Specialbørnehaven på Nygårdsvej) adskiller sig en smule fra de øvrige delrapporter pga. disse dagtilbuds særlige opgaver og organisering. Indikatorerne og spørgsmålene er søgt tilpasset specialdagtilbudene, da disse har så særegne forhold og problemstillinger, at det ikke skønnes hensigtsmæssigt at anvende nøjagtigt de samme indikatorer og spørgsmål, som i de øvrige dagtilbud. Der vil fremadrettet blive arbejdet med at målrette disse delrapporter yderligere. 8

9 3 Datagrundlaget Kvalitetsrapporten hviler på et datagrundlag, der er sammensat af oplysninger fra forskellige kilder og opgjort på forskellige tidspunkter. Der er i kvalitetsrapporten inddraget data fra bl.a.: Dagtilbudene via et standardiserede spørgeskemaer Børn og Unges pædagogiske afdeling, herunder: o Videncenter for Pædagogisk Udvikling o Videncenter for Integration o Videncenter for Børnesundhed o Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Børn og Unges administrative afdelinger, herunder: o Økonomi o Personale o Bygninger o Planlægning o Pladsanvisning/elevadministration Selve dataindsamlingen til kvalitetsrapporten er foregået gennem et samarbejde mellem forvaltningen og dagtilbuddene. Forvaltningen har indhentet alle de oplysninger, som det har været muligt at hente via de centralt tilgængelige administrative systemer i forvaltningens afdelinger eller hos eksterne leverandører. Hensigten har været at begrænse den administrative opgave for dagtilbudene. Dagtilbudene har suppleret med øvrige informationer via et internetbaseret skema udsendt 6. januar Med mindre andet er angivet, dækker oplysningerne i hovedrapporten over informationer fra henholdsvis kommunale, selvejende og private dagtilbud, herunder dagplejere og specialdagtilbud. Der bør i gennemlæsningen af rapporten tages forbehold for, at der er tale om et førstegenerations værktøj, med potentiale for forbedringer. I implementeringen af rapporterne har det i første omgang været vigtigt at sikre en god dialogisk proces med en bred inddragelse af de forskellige interessenter, der er tilknyttet kvalitetsrapporten. Samtidig har der været et særligt fokus på at mindske den administrative belastning af dagtilbudene mest muligt. Erfaringerne fra processen og kommentarer, der er blevet knyttet til kvalitetsrapporten fra henholdsvis dagtilbud, bestyrelser og forvaltningspersoner, vil alle blive inddraget i evalueringen af rapporten. Udviklingen af kvalitetsrapporten skal betragtes som en fortløbende proces, og rapporten vil, på baggrund af evalueringen, blive genstand for en videreudvikling, både i forhold til indhold og form. 3.1 Brugertilfredshedsundersøgelsen Brugertilfredshedsundersøgelsen er direkte knyttet til Børn og Unges strategi for forældreinddragelse. Undersøgelsen gennemføres som et led i afrapporteringen i forhold til de byrådsopstillede budgetter for Børn og Unge. Undersøgelsen finder sted hvert 2. år og er senest blevet gennemført i Der er således tale om oplysninger af ældre dato, og der kan, siden offentliggørelsen af resultaterne i februar, være igangsat opfølgende initiativer i dagtilbudene. De forhold, der har ligget til grund 9

10 for forældrenes vurderinger, kan derfor have ændret sig, hvilket man bør være opmærksom på i vurderingen af resultaterne. Den næste brugertilfredshedsundersøgelsen gennemføres medio 2009 med offentliggørelse i efteråret Resultaterne derfra vil indgå i den 2. generation af kvalitetsrapport. Til trods for ovenstående betragtes brugertilfredsheden som en værdifuld informationskilde til belysning af den oplevede kvalitet i dagtilbudet. I samspil med de øvrige oplysninger i rapporten kan forældrenes tilkendegivelser være med til at give et fingerpeg om det gode arbejde, dagtilbudene måtte gøre eller de udviklingspotentialer, de måtte have. I 2007 blev brugertilfredshedsundersøgelsen gennemført med en svarprocent på 65,5 %. For at sikre datagrundlagets gyldighed og repræsentativitet, blev der i forbindelse med undersøgelsen foretaget en frafaldsanalyse på baggrund af følgende variable: barnets køn, alder, herkomst, type af børn- og unge-tilbud, samt om barnet havde et handicap eller ej. Analysen viste en skævhed i forhold til henholdsvis herkomst og tilbudstype, mens respondenterne var repræsentative i forhold til de øvrige faktorer. For at korrigere for denne skævhed er der i brugertilfredshedsundersøgelsen foretaget en vægtning af datamaterialet i forhold til herkomst og tilbudstype. Vægtningen betyder, at fordelingen på herkomst og tilbudstype blandt deltagerne bliver identisk med fordelingen i populationen. Det skal dog bemærkes, at der ved sammenligning af enheder og områder benyttes uvægtet data 2, hvorfor oplysningerne i dagtilbudenes delrapporter ikke er vægtede. Man bør derfor være opmærksom på, at der kan være en mindre nuanceforskel imellem opgørelsen af kommuneniveauet i delrapporterne (uvægtet) og den der fremgår i hovedrapporten (vægtet). 3.2 Børnemiljøvurderingen I henhold til dagtilbudslovens 12 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig børnemiljøvurdering, som indeholder en kortlægning af dagtilbudets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Århus Kommune har i den forbindelse indgået et samarbejde med Udviklingsforum om udvikling af materiale til undersøgelsen. Gennemførelsen af børnemiljøvurderingen består af 4 elementer: Kortlægning af hvad der skal beskrives i den enkelte afdelings børnemiljøvurdering En beskrivelse og vurdering af hvilke dele af børnemiljøet, der er i orden, og hvilke der har et eller flere problemer. Udarbejdelse af en handlingsplan for hvordan man vil arbejde videre med de dele, der er i orden og rette op på de dele, der er et problem, samt hvornår dette vil ske. En opfølgning hvor man nogle måneder senere gennemgår, om handlingsplanen er blevet ført ud i livet. I kvalitetsrapporten er fokus rettet mod punkt 2 og de noterede problemer, med henblik på at identificere særlige problemområder såvel i det enkelte dagtilbud som i dagtilbudene generelt. Børnemiljøvurderingen er udformet for hver afdeling i dagtilbudene og efterfølgende sammenfattet til henholdsvis dagtilbuds- og kommuneniveau til brug i kvalitetsrapporten. Det betyder, at en enkelt afdeling med problemer kan få betydning for det samlede billede af dagtilbudets børnemiljø. Dette bør holdes for øje ved gennemgangen af informationerne fra vurderingerne. 2 Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management, s

11 Herudover siger opgørelsen over problemer intet om størrelsen på de pågældende problemer. Nogle problemer har været af en sådan art, at den enkelte afdeling med det samme har kunnet løse det. Andre har krævet en mere struktureret indsats og er derfor inddraget i afdelingens børnemiljøhandleplan. Langt størstedelen af børnemiljøvurderingerne er gennemført i perioden 1. januar 15. april. Der er i den forbindelse foretaget en opgørelse over andelen af problemer, der er medtaget i afdelingernes børnemiljøhandleplaner. Disse oplysninger kan både betragtes som en status på den opfølgende indsats i dagtilbudene og være med til at give en pejling på omfanget af de noterede problemer jf. ovenstående. 279 afdelinger (vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner) ud af 342 mulige havde pr. 15. april foretaget en børnemiljøvurdering. Med hensyn til opgørelsen over antal noterede problemer til brug i kvalitetsrapporten, er denne opgørelse fundet sted i begyndelsen af 2009 og omfatter alle de børnemiljøvurderinger, som er blevet gennemført og godkendt i. Det betyder, at opgørelsen over antal/andel noterede problemer bygger på oplysninger fra 311 dagtilbud. Altså 32 afdelinger mere, end der indgår i opgørelsen over andel problemer, der indarbejdes i afdelingernes børnemiljøhandleplaner. En væsentlig pointe at holde for øje ved gennemgangen af oplysningerne fra børnemiljøvurderingen. Afdelingerne er blevet bedt om som minimum at vurdere tre inderum pr. afdeling: ét grupperum, et badeværelse og ét andet rum for eksempel alrum, værksted o.l. I dagplejen skal legestuen altid vurderes. Opgørelsen viser, at afdelingerne i snit har vurderet 2,8 inderum i forhold til fysiske børnemiljø og 2,6 inderum i forhold til det æstetiske børnemiljø. Antallet af vurderede rum varierer meget fra dagtilbud til dagtilbud. Højeste antal vurderede rum er 19 mens laveste antal er 1. 11

12 4 Fokusområder for opfølgning på kvalitetsrapport Hovedresultaterne fra kvalitetsrapporten for dagtilbudene giver anledning til at fremhæve følgende fokusområder til opfølgningen på rapporten: Børnemiljø: Flere oplysninger fra Børnemiljøvurderingen har givet anledning til opfølgning, særligt i forhold til rengøringsstandard og hygiejnemuligheder og dræning af arealer i det fysiske uderum. Det fremgår af bestyrelsernes udtalelser, at der er taget hånd om flere af de noterede problemer. Desuden er der ved kvalitetssamtalen blevet fulgt op på de indsatser, der er sat i værk. Problemer, som ikke allerede er løst eller indgår i en børnemiljøhandleplan er noteret ved samtalen, og dagtilbudets ledelsesteam har fået til opgave at foretage en nærmere undersøgelse af problemernes omfang og art og følge op herpå. Forbedring af børnemiljøet understøttes desuden af indsatserne i forbindelse med RULL. Endvidere skal det understreges, at det ved gennemførelse af den næste børnemiljøvurdering vil blive sikret, at alle dagtilbud herunder dagplejere gennemfører undersøgelsen indenfor den afsatte tidsfrist (se i øvrigt tilsynspunkter i afsnit 5). Trivsel og sygefravær: Det gennemsnitlige sygefravær på 21,9 dage har givet anledning til opfølgning. Opmærksomheden rettes i den forbindelse mod, hvordan personalepleje, efter- og videreuddannelse, kultur- og værdiprocesser samt fleksibel organisering af arbejdet kan bidrage til at øge trivsel og arbejdsglæde. Flere dagtilbud har allerede på baggrund af den seneste Arbejdspladsvurdering sat initiativer i gang for at mindske sygefraværet. Og opfølgningen på kvalitetssamtalerne viser, at det er en indsats, som fortsat er i fokus. Endvidere skal det bemærkes, at sygefraværet i dagtilbudene er faldet fra 25,2 dage i Det skal i øvrigt nævnes, at der med udlægning af de centrale vikarpuljer og byrådsbeslutningen om at afsætte ekstraressourcer til kompetenceudvikling allerede er iværksat initiativer, som understøtter dette fokus i opfølgningen på kvalitetsrapporterne. Sprog: Der bør fortsat være fokus på indsatserne for at fremme børns sprog og sproglige udvikling i dagtilbudene. Kvalitetsrapporten viser blandt andet, at 25,8 % af børn med dansk som andetsprog vurderes at have tilstrækkelige sprogkundskaber til at begynde på deres distriktsskole. Samtidig viser en rundspørge i dagtilbudene, at informationen til forældrene om tilbudet om en sprogvurdering af treårige børn skal forbedres enkelte steder. En oplysning, der er blevet fulgt op ved kvalitetssamtalerne i de dagtilbud, der er berørt. Med hensyn til sprogscreening er der iværksat en fokuseret indsats af Børn og Unges Videncenter for Integration. Respekt for grænser: Til trods for at opgørelsen i kvalitetsrapporten viser, at der generelt er et godt kendskab til beredskabet i forbindelse med Respekt for grænser, viser undersøgelsen også, at der stadig er behov for en opfølgende indsats i nogle af dagtilbudene. Der ydes i den forbindelse en særlig konsulentstøtte til opfølgningen på resultaterne, ligesom der løbende iværksættes kompetenceudviklingsforløb og orienterende møder. Af 12

13 bestyrelsernes udtalelser og referaterne fra kvalitetssamtalerne fremgår, at flere dagtilbud har haft særlig opmærksomhed på Respekt for grænser siden dagtilbudets indrapportering af oplysninger til kvalitetsrapporten. Forældresamarbejde: Brugertilfredshedsmålingen fra 2007 lå på flere områder lavt. Ikke mindst i forhold til den daglige kontakt med personalet og inddragelse af forældre i beslutninger vedrørende pasningstilbudet. Det er en tendens, der er blevet drøftet ved kvalitetssamtaler, og mange dagtilbud er allerede i samarbejde med bestyrelserne ved at belyse årsager og skabe bedre deltagelsesveje og dialogfora i forhold til forældrene. Det er en indsats, som forventes at have en effekt på resultaterne af den brugetilfredshedsundersøgelse, der gennemføres i Økonomi: Det akkumulerede overskud er beskrevet nærmere i regnskabsbemærkningerne til Regnskab 2007 (afs ), hvoraf det fremgår, at både de generelle konjunkturer og usikkerheder i forbindelse med indførelsen af OPUS medførte mindreudgifter. Herudover har Byrådets beslutning om tvungen opsparing på 1 % samt mulige sanktioner ved budgetoverskridelser i 2006 også medvirket til det akkumulerede overskud i Overskuddet har givet anledning til opfølgning i de enkelte dagtilbud, og er derfor blevet drøftet ved flere kvalitetssamtaler. Blandt nogle af de initiativer, der allerede er blevet prioriteret, er ekstra pædagogisk personale i Nogle dagtilbud har også drøftet behovet for investeringer i de fysiske rammer. 13

14 Ressourcer Organisation Ydelser Effekt 5 Oplysninger om effekt 5.1 Læring og udvikling For læring og udvikling har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal med høj faglighed og kvalitet arbejde for, at børn og unge i Århus Kommune tilegner sig de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, således at alle bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og bliver rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal have mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt med henblik på at opnå et højt fagligt niveau Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal stimuleres til at udvikle selvstændighed, samarbejdsevne, kreativitet og lyst til at lære Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal rustes til at kunne gennemføre et kompetencegivende uddannelsesforløb og deltage aktivt i samfundet Forældretilfredshed Andel af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbudets evne * til : at stimulere børnenes lyst til at lære 70,8 % at udvikle børnenes sociale færdigheder 75,6 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent: 65,5 % * Tallene fra brugertilfredshedsundersøgelsen er i hovedrapporten vægtede i forhold til herkomst og institutionstype, mens de kommunale gennemsnit i delrapporterne er uvægtede. Uvægtet udgør andelene: 70,7 % og 75,9 %. Andel af forældre til børn med handicap, der er enige eller meget enige i, * at : dagtilbudets indsats understøtter deres barns læring og udvikling 81,5 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent: 65,5 % * Tallene fra brugertilfredshedsundersøgelsen er i hovedrapporten vægtede i forhold til herkomst og institutionstype. Uvægtet udgør andelen: 83,8 %. Oplysningen er ikke opgjort på dagtilbudsniveau, da det begrænsede antal forældre til børn med handicap vil medføre, at oplysningerne bliver personhenførbare Sprogscreening af 5-årige tosprogede I Århus Kommune anvendes sprogscreening som et redskab til at finde de børn, der har et særligt behov for sprogstøtte. Brugen af sprogscreening følger Lov 594, som giver mulighed for at foretage en vurdering af dansksproglige kompetencer hos skolestartere, skoleskiftere og tilflyttere med dansk som andetsprog. På baggrund af vurderingen kan kommunen henvise børn med et særligt behov for støtte i dansk som andetsprog til en anden skole end distriktsskolen. Hvis sprogscreeningen viser, at eleven ikke har et særligt behov for sprogstøtte, betyder det, at eleven har frit skolevalg. Det vil sige, at eleven kan optages på den ønskede skole, hvis der er plads. 14

15 Ressourcer Organisation Ydelser Effekt I 2007 blev arbejdet med udformning af en sproghandleplan påbegyndt. Med handleplanen er det blandt andet ambitionen, at reducere andelen af børn med et særligt sprogstøttebehov ved hjælp af følgende tiltag: Forstærket indsats for kommende tosprogede skolebegyndere. Ændring af visitationsproceduren i forhold til tildeling af sprogstøtte til tosprogede førskolebørn. Generel indsats for yderligere at styrke de tosprogede førskolebørns dansksproglige færdigheder i et samarbejde mellem forældre, sundhedspleje, vuggestue, dagpleje, børnehave, tværgående indsatser som Rådgivning og Specialpædagogik og eksterne samarbejdsparter. Generel indsats for yderligere at styrke de tosprogede skolebørns dansksproglige færdigheder i et samarbejde mellem forældre, skole, fritid, ungdomsskole, tværgående indsatser som Rådgivning og Specialpædagogik og øvrige samarbejdsparter. I Budget er det opstillet som mål, at andelen af børn uden et særligt sprogstøttebehov i skulle udgøre 35,6 % af skolestartere, skoleskiftere og tilflyttere med dansk som andetsprog. 3 Andel børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening før skolestart vurderes ikke at have et særligt behov for sprogstøtte*. *Opjort ved afrapporteringen af sprogscreeninger foretaget efter indskrivning til børnehaveklasse til skoleåret /09. 25,8 % Opmærksomheden på at skabe bedre resultater ved sprogscreeningen nævnes ved flere kvalitetssamtaler, og mange dagtilbud har allerede et særligt fokus på at sikre en optimal understøttelse af børnenes sproglige udvikling. 5.2 Rummelighed For rummelighed har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at udvikle alle børn og unges respekt og ansvar for sig selv og andre, herunder evnen til at rumme forskellighed og mangfoldighed samt indgå i forpligtende fællesskaber. Delmål: Børn og Unge i Århus Kommune skal udvikle forståelse og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer samt tage ansvar for sig selv og andre Delmål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal sørge for rummelige tilbud, der tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov Målsætningen for rummelighed skal ses i relation til Århus Kommunes integrationspolitik fra Hensigten med integrationspolitikken er, at styrke sammenhængskraften i det århusianske samfund og at alle uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår som aktive medborgere med respekt for de grundlæggende demokratiske værdier. Som indikatorer for delmålet anvendes blandt andet forældrenes tilfredshed med dagtilbudenes indsats for at udvikle børnenes respekt/forståelse for andres holdninger, livsformer og kulturer samt for at begrænse mobning. Forældrenes subjektive opfattelse af institutionernes indsats er en relevant parameter, da den angiver, om brugerne og borgerne oplever, at indsatsen 3 Budget -2011, s

16 Ressourcer Organisation Ydelser Effekt er tilstrækkelig og effektiv. Opmærksomheden skal dog henledes på, at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem den faktiske effekt af indsatsen og forældrenes oplevelse af effekten Forældretilfredshed i forhold til børnenes alsidige kompetencer I Budget er det opstillet som mål, at forældrenes tilfredshed med dagtilbudenes indsats for at udvikle børnenes respekt for andres holdninger og forståelse for egne og andres livsformer og kulturer skulle ligge på henholdsvis 91 % og 89 % i. 4 Andelen af forældre til børn i dagtilbudet, der i nogen grad eller i høj grad * mener, at dagtilbudet bidrager til, at barnet bliver i stand til : at respektere andres holdninger 90,8 % at forstå egne og andres livsformer og kulturer 78,3 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent: 65,5 % * Tallene fra brugertilfredshedsundersøgelsen er i hovedrapporten vægtede i forhold til herkomst og institutionstype, mens de kommunale gennemsnit i delrapporterne er uvægtede. Uvægtet udgør andelene: 91,0 % og 77,8 % Forældretilfredshed i forhold til begrænsning af mobning Mobning opfattes som en handling, der udtrykker manglende respekt for andre mennesker. I Budget er det opstillet som mål, at forældrenes tilfredshed med dagtilbudenes indsats for at begrænse mobning skulle ligge på 79 % i. 5 Andelen af forældre til børn i dagtilbudet, der i nogen grad eller i høj grad * mener at dagtilbudet gør tilstrækkeligt for at begrænse mobning 84,1 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent: 65,5 % * Tallene fra brugertilfredshedsundersøgelsen er i hovedrapporten vægtede i forhold til herkomst og institutionstype, mens de kommunale gennemsnit i delrapporterne er uvægtede. Uvægtet udgør andelen: 85,2 % Det psykiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø omhandler den mentale tilstand og de relationer og sammenhænge, børnene indgår i, og som de samtidig er medskabere af sammen med de voksne. Når der i nedenstående tales om barnet eller børnene, så menes hermed Det generaliserede barn i den vurderede afdeling. Ca. 45 % af de problemer, der er blevet noteret vedrørende det psykiske børnemiljø, er af afdelingerne blevet vurderet til at have en sådan karakter, at problemet skulle indarbejdes i den opfølgende børnemiljøhandleplan. 4 Budget -2011, s Ibid. 16

17 Ressourcer Organisation Ydelser Effekt Andel afdelinger i dagtilbudene, der har vurderet, at nedenstående udsagn er: I orden Problem Ikke relevant Det enkelte barn oplever sig som én, der hører til i fællesskabet 95,8 % 4,2 % 0,0 % Klimaet blandt børnene er præget af et ligeværdigt fællesskab, nærhed og tryghed 87,1 % 12,6 % 0,3 % Børnene viser omsorg og tolerance overfor hinanden 90,9 % 9,1 % 0,0 % Børnene respekterer hinandens oplevelser og holdninger 84,1 % 12,3 % 3,6 % Kilde: Børnemiljøvurderingen er gennemført i i samarbejde med UdviklingsForum I/S. Opgørelserne baseres på oplysninger fra 311 afdelinger (vuggestue, børnehave, integrerede institutioner) ud af 342 mulige afdelinger. Dagplejeafdelinger og private institutioner er ikke inkluderet. Dagplejeafdelingernes besvarelser er vedhæftet som bilag i afsnit 10. Ved kvalitetssamtalerne har de noterede problemer og besvarelserne ikke relevant fået en særlig opmærksomhed, og dagtilbudenes ledelsesteams har fået til opgave at følge op på, hvad der ligger til grund for besvarelserne. Nogle steder begrundes besvarelserne i, at børnbørn relationer sjældent er helt problemfrie Inklusion af børn med handicap Andel afdelinger i dagtilbudene, der har vurderet, at nedenstående udsagn er: I orden Problem Ikke relevant Børn med handicap er generelt inkluderet i fællesskabet 74,1 % 2,8 % 23,1 % Kilde: Dagtilbudenes indberetning til kvalitetsrapporten. Opgørelsen inkluderer ikke besvarelser fra de private dagtilbud. 5.3 Trivsel og sundhed For trivsel og sundhed har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at fremme trivsel, sundhed og selvværd for alle børn og unge i Århus Kommune med henblik på, at alle skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal trives og udvikle deres selvværd Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal udvikle sunde vaner Forældretilfredshed med trivsel I Budget er det opstillet som mål, at forældrenes tilfredshed med dagtilbudenes evne til at skabe trivsel skulle forbedres i forhold til niveauet i 2005, som lå på 86 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbudets evne til at skabe trivsel for barnet * 77,2 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent: 65,5 % * Tallene fra brugertilfredshedsundersøgelsen er i hovedrapporten vægtede i forhold til herkomst og institutionstype, mens de kommunale gennemsnit i delrapporterne er uvægtede. Uvægtet udgør andelen: 77,9 %. 17

18 Ressourcer Organisation Ydelser Effekt 5.4 Forældresamarbejde For forældreinddragelse har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn Unge skal give børn og unge og deres familier mulighed for medbestemmelse i forhold til de enkelte tilbud og stille krav om medansvar for børnenes udvikling. Delmål: Børn og unge og deres familier skal sikres inddragelse og medbestemmelse i forhold til det enkelte tilbud Delmål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal stille krav om, at forældrene tager medansvar for børn og unges udvikling Forældretilfredshed med kontakten og samarbejdet med dagtilbudet I Budget er det opstillet som mål, at forældrenes tilfredshed med den daglige kontakt til personalet og inddragelse i beslutninger vedrørende pasningstilbudet som minimum skulle fastholdes på samme niveau som i 2005, hvor det lå på henholdsvis 75 % og 73 %. Af bestyrelsernes udtalelser fremgår, at bedre kommunikation opleves som et udviklingspunkt for flere forældrebestyrelser. Det samme billede tegner sig i referaterne fra kvalitetssamtalerne, hvor det flere steder påpeges, at der er et særligt fokus på at sikre bedre kommunikation og kontakt til forældrene. Nogle steder er der allerede sat initiativer i værk, hvilket forventes at have en positiv effekt på brugertilfredshedsundersøgelsen i Andelen af forældre til børn i dagtilbudene, der er tilfredse eller meget tilfredse med * den daglige kontakt til personalet 67,7 % inddragelsen af forældre i beslutninger vedrørende pasningstilbudet 65,7 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent: 65,5 % * Tallene fra brugertilfredshedsundersøgelsen er i hovedrapporten vægtede i forhold til herkomst og institutionstype, mens de kommunale gennemsnit i delrapporterne er uvægtede. Uvægtet udgør andelene: 67,7 % og 65,7 %. Andelen af forældre til børn med handicap i dagtilbudene, der er enige eller meget enige i at de er tilstrækkeligt informeret om og inddraget i pasningstilbudets indsats i forhold til deres barn * 81,2 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent: 65,5 % * Tallene fra brugertilfredshedsundersøgelsen er i hovedrapporten vægtede i forhold til herkomst og institutionstype. Uvægtet udgør andelen: 83,2 %. Oplysningen er ikke opgjort på dagtilbudsniveau, da det begrænsede antal forældre til børn med handicap vil medføre, at oplysningerne bliver personhenførbare Generel forældretilfredshed Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med * dagtilbudet alt i alt 75,9 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent: 65,5 % * Tallene fra brugertilfredshedsundersøgelsen er i hovedrapporten vægtede i forhold til herkomst og institutionstype, mens de kommunale gennemsnit i delrapporterne er uvægtede. Uvægtet udgør andelen: 76,2 %. 18

19 Ressource Organisation Ydelser Effekt 6 Oplysninger om ressourcer 6.1 Børnedemografi Til belysning af børnedemografien anvendes aldersspredningen 0-6 år frem for den normale fordeling på ½-5 år, som bruges ved udregning af pasningsprocenter i dagtilbudene. Dette gøres for at give et fuldstændigt billede af den aldersgruppe, som dagtilbudene potentielt kan få børn fra. Det er dog vigtigt at understrege, at det ikke er muligt at sammenligne demografitallene med opgørelsen over indskrevne børn i afsnit 6.2 nedenfor. Antal børn i alderen 0-6 år bosiddende i kommunen Opgjort pr. 1/1 Antal børn i kommunen i alderen 0-6 år med anden etnisk herkomst end dansk* Andel af kommunens børn i alderen 0-6 år med anden etnisk herkomst end dansk* ,1 % Opgjort pr. 1/1 * Anden etnisk herkomst omfatter alle andre herkomster end dansk og er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at barnet har dansk som andetsprog. 6.2 Fordeling af børn i dagtilbudene Antal børn i alderen ½-5 år, der er indskrevet i dagtilbud Andel af kommunens børn i alderen ½-5 år, der er indskrevet i dagtilbud 90,1 % Opgjort pr. 1/1 Andel af de indskrevne børn, der bliver passet : i et kommunalt dagtilbud 90,6 % i et selvejende dagtilbud 8,5 % i et privat dagtilbud 0,9 % Opgjort pr. 1/1 Andel af dagtilbudenes børn, der bliver passet i dagpleje 8,3 % Opgjort pr. 1/1 Andel af dagtilbudenes børn der bliver passet i eget anvisningsdistrikt* 75,5 % Opgjort pr. 1/1. Tallet er eksklusiv børn passet i privat og specialdagtilbud. * Et anvisningsdistrikt består af 2-3 skoledistrikter og ligger indenfor et af de 8 garantidistrikter, som kommunen er opdelt i. Garantidistrikterne følger indfaldsvejene til Århus. 19

20 Ressource Organisation Ydelser Effekt Den løbende indskrivning Nedenstående graf viser den løbende indskrivning af børn i dagtilbudet. Som det ses, har grafen et helt naturligt knæk ved skolestart i august, med et fald i antallet af børnehavebørn på Udsvinget kan have stor betydning for den strategiske planlægning, specielt i dagtilbud med mange børnehavebørn. Antallet af vuggestuebørn forholder sig nogenlunde stabilt over hele året. Den løbende indskrivning Antal børn år - skolestart 0-2 år 1. januar 1. februar 1. marts 1. april 1. maj 1. juni 1. juli 1. august 1. september 1. oktober 1. november 1. december Tidspunkt Note: Det samlede antal indskrevne børn for januar varierer en smule fra opgørelsen over indskrevne børn ovenfor. Dette skyldes, at grafen inddrager alle indskrevne børn (0 år-skolestart), mens opgørelsen ovenfor anvender aldersspredningen ½-5 år, som er den normale fordeling ved udregning af pasningsprocenter Tosprogede børn Tosprogede børn er børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med et omgivende samfund lærer dansk. Antal tosprogede børn i alderen 0-2 år indskrevet i kommunens dagtilbud 967 Andel tosprogede børn i alderen 0-2 år indskrevet i kommunens dagtilbud 13,9 % Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten. Andelen er udregnet på baggrund af antal indskrevne børn i dagtilbudene i alderen 0-2 år. Opgørelsen er foretaget pr. 1/1. Privat og specialdagtilbud er ikke medregnet. Antal tosprogede børn i alderen 3-6 år indskrevet i kommunens dagtilbud 1958 Andel tosprogede børn i alderen 3-6 år indskrevet i kommunens dagtilbud 19,2 % Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten. Andelen er udregnet på baggrund af antal indskrevne børn i dagtilbudene i alderen 3-6 år. Opgørelsen er foretaget pr. 1/1. Privat og specialdagtilbud er ikke medregnet. 20

21 Ressource Organisation Ydelser Effekt Børn med handicap Antal børn med handicap indskrevet i kommunens dagtilbud* 453 * Antallet er opgjort som et gennemsnit for perioden 1/1-31/ Fordeling af børn på moduler I dagtilbud med en høj andel af børn på de mindste moduler, udtrykkes der bekymring for dagtilbudenes økonomi og ressourcer. Andel af børn i alderen ½-2 år der er indskrevet Andel af børn i alderen 3-5 år der er indskrevet 25 timer 35 timer 45 timer 52 timer 3,4 % 16,4 % 75,8 % 4,4 % 1,4 % 11,3 % 79,1 % 8,2 % Modultallene er opgjort pr. 1/1. Andelen er beregnet på baggrund af antal indskrevne børn eksklusiv børn indskrevet i dagplejen, private dagtilbud og specialdagtilbud Børn pr. medarbejder I forhold til nedenstående opgørelser skal gøres opmærksom på, at der i fuldtidsstilling indgår alle de forskellige stillingsbetegnelser, som måtte være i dagtilbudene og ikke kun pædagogiske stillinger. Det vil sige, at rengøringspersonale, køkkenpersonale HK ere o.l. også tæller med. Antal børn pr. fuldtidsstilling i dagtilbudene* 4,1 * Såvel børnetal som fuldtidsstillinger er opgjort som gennemsnit for hele året. Børnetallet er opgjort på baggrund af den løbende indskrivning. Antal medarbejdere er opgjort på baggrund af et udtræk fra lønsystemet, således at et helt år indgår. Opgørelsen er ikke foretaget for de private dagtilbud samt nogle af de selvejende dagtilbud, som selv er lønførende. Dette skyldes, at oplysningerne om antal fuldtidsstillinger ikke har været tilgængelige. 6.3 Dagtilbudenes medarbejdere Medarbejdernes vurdering af egne kompetencer Som led i tilsynet med dagtilbudene skal det sikres, at personalet har de nødvendige kvalifikationer til at varetage de opgaver, der ligger i tilbuddene. Til at belyse dette, er der indhentet oplysninger i såvel forvaltning som det enkelte dagtilbud. Oplysningerne fra dagtilbudene bygger på besvarelse af spørgeskemaer sendt til henholdsvis dagtilbudets ledelse og til medarbejderne. Spørgeskemaundersøgelsen har fundet sted i perioden 6. januar til 30. januar Spørgsmål stillet til medarbejderne: I hvilken grad besidder DU faglige og personlige kompetencer, der giver børnene muligheder for at deltage i aktiviteter, der understøtter følgende: Spørgsmål 1: Børnenes alsidige kompetencer Herunder sociale og kulturelle erfaringer, evner til at deltage og være medskaber af grupper og fælles kulturer, personlige kompetencer, selvværd, grænsesætning, fantasi, kreativitet, følelser, stillingtagen, motivation og vedholdenhed. 21

22 Ressource Organisation Ydelser Effekt Spørgsmål 2: Børnenes sociale kompetencer Herunder fællesskaber med andre, at føle og udtrykke empati og respekt for andre, at indgå i sammenhænge med andre og kende til demokratiske værdier, at være nysgerrigt udforskende. Spørgsmål 3: Børnenes sproglige udvikling Herunder kontakt og kommunikation, ordforråd, udtale, korrekt sprog, at give udtryk for sig selv, legeskrivning, rim og remser, brugen af sprog til problemløsning. Spørgsmål 4: Krop og bevægelse Herunder sanselighed, krop og bevægelse som grundlag for kommunikation og samarbejde, sundhed, ernæring, fysiske aktiviteter, beherskelse og praktisering af fin- og grovmotoriske bevægelser. Spørgsmål 5: Børnenes forståelse for natur og naturfænomener Herunder brugen af naturen som rum for leg, sanseoplevelser og bevægelse, respekt og kendskab om naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kendskab til kategorier som vægt, form og antal, årsag, virkning og sammenhænge. Spørgsmål 6: Børnenes kulturelle udtryksformer og værdier Herunder kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, lyst og begejstring, brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler m.v., dagtilbuddets egen kultur. Nedenstående graf illustrerer fordelingen af medarbejdernes besvarelser af ovenstående spørgsmål. Spørgsmålene er blevet stillet til alle medarbejdere med daglig pædagogisk kontakt til børnene. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er blevet spurgt til, hvilke kompetencer medarbejderen besidder, ikke i hvilket omfang de anvendes. Samtidig har det vist sig, at andelen af besvarede spørgeskemaer varierer fra dagtilbud til dagtilbud, hvorfor grafen ikke nødvendigvis giver det fulde billede af dagtilbudenes kompetencesammensætning. Medarbejdernes oplevelse af egne kompetencer 100% Procent 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 20% 24% 36% 32% 38% 29% 18% 19% 36% 33% 29% 31% 11% 14% 14% 8% 1% 1% 2% 2% Alsidige kompetencer Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse 14% 16% 27% 28% 32% 33% 21% 19% 5% 1% 3% 1% Natur Kultur I højeste grad I meget høj grad I høj grad I mellem grad I lav grad I meget lav grad Ingen grad Om råde Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten. Opgørelsen omfatter ikke private dagtilbud og specialdagtilbud. 22