Der medsendes det samlede mødemateriale til mødet med universitetsdirektøren om HUM s budget 2014.

Transkript

1 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T A K A D E M I S K R Å D K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Indkaldelse til Akademisk Råds møde den 3. december NOVEMBER 2013 Tidspunkt: kl Sted: Lokale 15.B.0.07 Afbud: Margit Warburg, Dagsorden 1. Godkendelse af dagsordenen 2. Budget 2014 Der medsendes det samlede mødemateriale til mødet med universitetsdirektøren om HUM s budget DIR okj@hum.ku.dk REF: OKJ 3. Status for studiefremdriftsreformen Der vil blive givet en mundtlig redegørelse. 4. Særlig udpeget person for forskningsetik og videnskabelig uredelighed Der medsendes følgende bilag om ordningen med en særlig udpeget person (named person): En læse let vejledning, et juridisk notat og et forslag til profil for særlig udpeget person. 5. Debat om sikring af fag-fagligheden på kandidatuddannelserne Der medsendes et oplæg fra Bo Fritzbøger. 6. Censorformandskabs-årsberetninger Der medsendes censorårsberetninger fra følgende fag og i nævnte orden: Kinesisk, Nærorientalsk Arkæologi, Portugisisk/Brasiliansk, Assyriologi, Indianske Sprog og Kulturer, Film- og Medievidenskab, Cognition&Communication, Cross Media Communication, Semitisk og Tyrkisk, Thai-Indonesisk-Tibetansk-Koreansk, Persisk, Grækenlandsstudier, Japansk, Audio-

2 logopædi og Sprogpsykologi, Eskimologi, Fransk, Retorik, Finsk, Middelalderfilologi-Byzantinistik-Middelalderkundskab, Europæisk Etnologi, Religion, Historie, Ægyptologi samt Kultur- og Sprogmødestudier-Tværkulturelle Studier-Minoritetsstudier-Komparative Kulturstudier. SIDE 2 AF 3 Der mangler beretninger fra en række fag som vil blive fremlagt på et senere møde. 7. Valg af suppleanter til senatet Iht. forretningsordenen skal der vælges suppleanter for repræsentanterne til senatet for hhv. VIP, TAP og de studerende. 8. Nye studieordninger Der fremlægges følgende studieordninger som Uddannelseskvalitet indstiller at Akademisk Råd anbefaler dekanen at godkende. Alle ordninger ønskes til ikrafttræden pr. 1. september Som bilag medsendes et notat om ordningerne samt ordningerne det store materiale sendes som en særlig epost. Følgende ordninger eftersendes: Alle Engeroms ordninger, Retorik BA, Litteraturvidenskab BA, Litteraturvidenskab BA-TV, Kunsthistorie BA, Billedkunst (Kunsthistorie) BA-TV samt Teater og Performance Studier BA-TV. Under studienævnet for Institut for Engelsk, Germansk og Romansk: 1) Det gymnasierettede bachelortilvalg i Engelsk 2) Tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 3) Det centrale fag på kandidatniveau i Fransk sprog og kultur 4) Det centrale fag på kandidatniveau i Italiensk sprog og kultur 5) Det centrale fag på kandidatniveau i Spansk sprog og kultur 6) Det centrale fag på kandidatniveau i Tysk Under studienævnet for Institut for Kunst- og Kulturvidenskab: 1) Det centrale fag på bachelorniveau i Kunsthistorie 2) Det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau i Billedkunst 3) Det centrale fag på bachelorniveau i Litteraturvidenskab 4) Tilvalget på bachelorniveau i Litteraturvidenskab 5) Det centrale fag på bachelorniveau i Teater og Performance Studier 6) Det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau i Teater og Performance Studier 7) Tilvalget på kandidatniveau i Dancekultur og procesledelse Under studienævnet for Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab: 1) Tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2) Tilvalget på bachelorniveau i Roots of Europe Under studienævnet for Institut for Medier, Erkendelse og Formidling: 1) Det centrale fag på kandidatniveau i Filosofi 2) Det centrale fag på bachelorniveau i Kommunikation og it 3) Det centrale fag på bachelorniveau i Pædagogik 4) Det centrale fag på bachelorniveau i Retorik Under studienævnet for SAXO-Instituttet: 1) Det centrale fag på kandidatniveau i Advanced Migration Studies

3 2) Det centrale fag på kandidatniveau i Applied Cultural Analysis 3) Det centrale fag på bachelorniveau i Europæisk etnologi 4) Tilvalget på bachelorniveau i Landskabets monumenter og erindringssteder 9. Meddelelser SIDE 3 AF Evt. Der er fastlagt følgende møderække for foråret (tirsdage kl ): 4. feb., 4. marts, 1. april, 6. maj og 3. juni. Punkter til senere: Pt. er der ikke punkter i vente. 11. For lukkede døre Der er ingen sager. Med venlige hilsen Ole Krarup Jensen

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34 L E D E L S E S S E K R E T A R I A T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET H U M S S Æ R L I G T U D P E G E D E P E R S O N F O R F O R S K - N I N G S E T I K O G V I D E N S K A B E L I G U R E D E L I G H E D 15. NOVEMBER 2013 Sagsbehandler: Ole Krarup Jensen Indledning Den særligt udpegede person for forskningsetik og videnskabelig uredelighed (named person) vil fungere med følgende beskrevne opgaver og regelsæt. Fakultetets intention har været at fastlægge et regelsæt som er så enkelt og ubureaukratisk som muligt. DIR okj@hum.ku.dk REF: OKJ Det er dekanen som udpeger den særligt udpegede ud fra kriterier der er drøftet med Akademisk Råd. Opgaver Den særligt udpegede tager sig af sager om videnskabelig uredelighed, og opgaverne er følgende: Kollegial rådgivning i anonymiserede sager Mægling Information om regler for god forskningspraksis Uddannelse, dvs. kursusaktiviteter for VIP Oplysningspligt over for ledelsen i tilfælde, hvor der er mistanke om overtrædelse af reglerne på området Hvem kan henvende sig Enhver (både ansat og udefra) kan henvende sig til den særligt udpegede hvis man har mistanke om videnskabelig uredelighed.

35 Målgruppe for henvendelse Henvendelsen kan dreje sig om forhold for nuværende eller tidligere ansatte forskere ved fakultetet, herunder gæsteforskere. SIDE 2 AF 3 Henvendelser som viser sig ikke at være alvorlige Hvis man har mistanke om videnskabelig uredelighed kan man henvende sig til den særligt udpegede som ser på sagen og kan give kollegial rådgivning. Der kan også blive tale om mægling hvis sagen fx handler om uenighed om forskningsetiske spørgsmål mellem to forskere. Hvis sagen kan afsluttes via rådgivning og mægling så slutter den med det. Hvis den særligt udpegede vurderer at sagen er alvorlig sender denne sagen videre til dekanen. Ved kollegial rådgivning er der ikke krav om notatpligt, journalisering eller partshøring mv., og anmelderen kan være anonym ift. journalisering mv. Ved mægling skal alle berørte parter inddrages hvorfor der er oplysningspligt ift. disse. Journalisering Der er ikke journaliseringspligt for de ikke alvorlige sager hvis henvendelsen er mundtlig eller telefonisk. Hvis henvendelsen er skriftlig, herunder via er der journaliseringspligt og anmelderen er ikke anonym. Endvidere skal sagen selvfølgelig journaliseres hvis den går videre til dekanen og skal behandles i administrationen. I de tilfælde hvor der journaliseres også der hvor sagen ikke går videre efter kollegial rådgivning skal den berørte informeres om at der har været rejst en sag (efter gældende regler i persondataloven). Mulighed for at være anonym En henvendelse til den særligt udpegede kan ikke ske anonymt. Anmelderen skal præsentere sig med sit navn, ellers afvises vedkommende uden videre. En anmelder kan heller ikke fortryde og trække sin henvendelse tilbage, når denne har præsenteret sig og givet oplysninger til den særligt udpegede. Der er no point of return, når man har henvendt sig.

36 Desuden kan anmelderen ikke påregne at forblive anonym ift. den person vedkommende mistænker, hvis det er en henvendelse, som named person går videre med som en alvorlig sag. SIDE 3 AF 3 Henvendelser som viser sig at være alvorlige Hvis den særligt udpegede vurderer at en henvendelse om videnskabelig u- redelighed er alvorlig sender denne sagen videre til dekanen, og der indledes en udredning af administrationen. Herefter kan der ske det at sagen går videre til Praksisudvalget eller Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed eller at der ikke foretages yderligere i sagen. Information og uddannelse Den særligt udpegede har en informations- og vejledningsrolle. Vedkommende skal sørge for at uddanne forskningslederne og ph.d. erne i videnskabelig redelighed og god forskningsetik, og herved bidrage til at der foregår diskussioner om videnskabelig redelighed i de faglige miljøer. Dette kræver at man også holder sig orienteret om de nationale og internationale standarder på området.

37 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Arbejdsgruppen under Akademisk Råd vedr. named person S A G S N O T A T 31. OKTOBER 2013 Vedr.: Named person ordning på HUM HR- OG PERSONALEAFDELINGEN Sagsbehandler: Inge-Lise Damberg Akademisk Råd har i overensstemmelse med UPU s betænkning 1 i foråret 2013 nedsat en arbejdsgruppe med henblik på etablering af en named person -ordning på HUM. Dette er arbejdsgruppens forslag til en named person ordning på HUM. KAREN BLIXENS VEJ KØBENHAVN S DIR Named person på HUM Det foreslås at etablere en named person ordningen på HUM, hvor behandlingen af oplysningerne sker indenfor de eksisterende ordninger, der gælder. Det vil sige, hvor named person går til dekanen, hvis der er mistanke og ledelsen derefter tager stilling til oplysningerne, om hvorvidt sagen skal videre til PraksisUdvalget, PU eller Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed, UVVU. Eller at der ikke skal foretages yderligere i sagen. xwr749@hum.ku.dk REF: ILD SAG: XXXXXXXXX Sagsnr. oplyses ved henv. Alle ansatte, tidligere ansatte samt udefrakommende kan henvende sig til named person (gælder det også tidligere ansatte?) Kerneopgaverne for en named person vil være: Kollegial rådgivning i anonymiserede sager Information om regler for forskningspraksis 1 Det Udvidede Praksisudvalgs betænkning til bestyrelsen om god videnskabelig praksis på Københavns Universitet, februar 2013

38 Uddannelse, dvs. kursusaktiviteter for VIP Mæglerrolle Oplysningspligt over for ledelsen i tilfælde, hvor der er mistanke om overtrædelse af reglerne på området SIDE 2 AF 6 De forskellige opgaver named person skal påtage sig: Kollegial rådgivning Opgaver som kollegial rådgivning hører til den type af forvaltningsvirksomhed, som i almindelighed betegnes faktisk forvaltningsvirksomhed. Det er ikke omfattet af de forvaltningsretlige regler om notatpligt, journalisering, aktindsigt, partshøring mv., ligesom det heller ikke er omfattet af persondatalovens regler. Named person vil alene være omfattet af de retningslinjer og procedurer, som besluttes skal være gældende for named persons varetagelse af disse opgaver. Information og uddannelse Named person har en informations- og vejledningsrolle. Vedkommende skal sørge for at uddanne forskningslederne og ph.d. erne i videnskabelig redelighed og god forskningsetik, og herved bidrage til at der foregår diskussioner om videnskabelig redelighed i de faglige miljøer. Dette kræver at man også holder sig orienteret om de nationale og internationale standarder på området. Selve named person ordningen skal kommunikeres ud til hele fakultetet på en let forståelig måde. Mæglerrolle Named person s opgave som mægler vil blive fastlagt i de ovenfor nævnte retningslinjer og procedure herfor. Eksempelvis hvis det er som mægler ved faglige stridigheder mellem to kollegaer, herunder misforståelser om hvad der regnes som uredelighed eller god videnskabelig praksis, må det betegnes som rådgivningsvirksomhed og dermed som faktisk forvaltningsvirksomhed. Ved mægling bliver alle berørte parter inddraget, hvorfor spørgsmålet om anonymitet og oplysningspligt er uden betydning her. Mistanke om overtrædelse af god videnskabelig praksis Denne del er klar den mest komplicerede og mest lovregulerede del af named persons opgaver.

39 Det er vigtigt at anmelderen bliver informeret om, hvilke betingelser, der gør sig gældende, hvis man henvender sig til named person. En henvendelse til named person kan ikke ske anonymt. Anmelderen skal præsentere sig med sit navn og ellers afvises vedkommende uden videre. En anmelder kan heller ikke fortryde og trække sin henvendelse tilbage, først denne har præsenteret sig og givet oplysninger til named person. Der er no point of return, når man har henvendt sig. SIDE 3 AF 6 Desuden kan anmelderen ikke påregne at forblive anonym ift. den person vedkommende mistænker, hvis det er en henvendelse, som named person går videre med. En henvendelse kan ske mundtligt som skriftligt; enten ved fremmøde, pr. telefon eller pr. brev/ . I forhold til persondataloven og registrering er der dog en afgørende forskel på named person s behandling af en mundtlig og en skriftlig henvendelse. Mundtlige henvendelser Hvis anmelder henvender sig mundtlig til named person kan der ske en af følgende to ting: 1) Named person vurderer på det foreliggende grundlag, at der ikke foreligger noget mistænkeligt og/eller strider mod god videnskabelig praksis. Mistanken vurderes som grundløs og der foretages ikke yderligere. Anmelderen får besked med det samme og ellers hurtigst muligt derefter. Named person registrerer ikke noget om henvendelsen. Sidestilles med kollegial rådgivning. 2) Named person vurderer på det foreliggende grundlag, at der foreligger noget mistænkeligt og/eller at der er noget der strider mod god videnskabelig praksis. Det betyder, at: a. henvendelsen registreres/noteres og videregives til dekanen, som tager sig af det videre i sagen. b. den der bliver anmeldt får oplyst senest ved videregivelsen til dekanen, at named person har modtaget og registreret oplysninger om vedkommende.

40 Skriftlige henvendelser Hvis anmelder henvender sig skriftligt til named person enten elektronisk eller i papirformat, så er de modtagne dokumenter omfattet af persondatalovens begreb som værende registreret af named person og der indtræder en oplysningspligt for named person. Der kan ske en af følgende to muligheder: 1) Named person vurderer på det foreliggende grundlag, at der ikke foreligger noget mistænkeligt og/eller strider mod god videnskabelig praksis. Mistanken vurderes som grundløs. Named person giver anmelderen besked med det samme. Selvom named person ikke går videre med sagen, gælder persondatalovens regler, hvilket betyder: a. At henvendelsen registreres/noteres og b. Den henvendelsen angår, får oplyst, at named person har modtaget og registreret oplysninger om vedkommende, og at sagen er afsluttet. 2) Named person kan på det foreliggende grundlag konkludere, at der foreligger noget mistænkeligt og/eller at der er noget der strider mod god videnskabelig praksis. Det betyder, at: a. henvendelsen bliver registreret og videregivet til dekanen, som tager stilling til den videre behandling. b. den der bliver registreret får oplyst senest ved videregivelsen til dekanen, at named person har registreret oplysninger om vedkommende. Jeg foreslå at efterflg. Indgår som bilag til notatet SIDE 4 AF 6 Persondataloven Den der bliver registreret, har krav på at få at vide, at der er sket en registrering af oplysninger om vedkommende i medfør af persondatalovens regler. Named persons behandling af henvendelser om mistanker om overtrædelse af god videnskabelig praksis vil, uanset om de kan betegnes som forhold af alvorlig karakter eller særlig grov overtrædelse, være underlagt persondatalovens regler om behandling af personlige oplysninger, da det er information om en identificerbar fysisk person i medfør af lovens 1 og 3, nr. 1, altså oplysninger vedrørende en konkret persons handlinger.

41 Det brede behandlingsbegreb i persondataloven medfører også, at den dataansvarliges eller dennes repræsentant (=named persons) interne anvendelse af oplysningerne også omfattes af persondataloven. SIDE 5 AF 6 Endvidere vurderes det, at typen af oplysninger (mistanker om overtrædelse af god videnskabelig praksis) vil spænde over fortrolige oplysninger i persondatalovens 6 (tjenestelige forhold /tjenestelige forseelser) til følsomme oplysninger i 8 (strafbare forhold) helt afhængig af overtrædelsens karakter mv. Fortrolige oplysninger skal her forstås i overensstemmelse med straffelovens 152 og forvaltningslovens 27 og 28. Fælles for oplysningerne gælder det, at de kommer fra en tredjemand (anmelderen), som ikke har fået samtykke fra den oplysningerne angår (den registrerede) til at behandle eller videregive oplysningerne. Oplysningspligt Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets 29, stk. 1 side 114, at oplysningspligten indtræder ved registreringen. Blandt andet for at den registrerede kan varetage sine interesser. Hvad der skal forstås ved registreringen i 29, stk. 1 kan man ikke læse af loven eller forarbejderne. I den kommenterede persondatalov side 306 er anført følgende betragtning: Under hensyntagen til, at udtrykket skal fastlægges på baggrund af direktiv 95/46/EF artikel 11, stk. 1, må det formentlig forstås som dækkende over den omstændighed, at personoplysninger undergives edb-behandling eller indføres i et manuelt register.. På den baggrund må det kunne konkluderes, at der må sondres mellem, hvorvidt der er tale om en personlig eller skriftlig henvendelse til named person. Hvis named person modtager en skriftlig henvendelse pr. mail eller papir, så falder de modtagene dokumenter ind under lovens begreb som værende registret af named person. Hvorimod henvender en tredjemand/anmelder sig personligt til named person, og named person efterfølgende vurdere henvendelsen som værende grundløs, så falder det uden for begrebet ved registreringen og dermed ikke underlagt noget krav om registrering og oplysningspligt. Kan vel nærmest beskrive som henhørende under en uformel kollegial rådgivning fra named persons side til en kollega.

42 Er det en skriftlig henvendelse påhviler det named person af egen drift at give den oplysningerne angår (den registrerede) indsigt i oplysningerne efter reglerne i persondatalovens 29, senest når videregivelsen af oplysningerne finder sted, at give den registrerede meddelelse om følgende: SIDE 6 AF 6 1) hvem er den dataansvarlige eller dennes repræsentant dvs named person. 2) formålene med behandlingen, - dvs. at undersøge, hvorvidt der foreligger videnskabelig uredelighed og tilsikre at forskningen ved HUM, KU sker i overensstemmelse med god videnskabelig praksis. 3) eventuelle yderligere oplysninger, som er nødvendige for at den registrerede kan varetage sine interesser herunder typen af oplysninger som er modtaget samt vejledning om reglerne for indsigt i oplysningerne. Oplysningspligten omfatter ikke oplysning om, hvilke konkrete oplysninger, der er modtaget eller hvem der har henvendt sig med mistanken. Den registrerede kan dog til enhver tid bede om at få adgang til oplysningerne og hvem anmelderen er (egen acces).

43 Named Person profil og forudsætninger Den udpegede skal som minimum besidde følgende egenskaber og kompetencer: Skal have engagement i og kendskab til områderne forskningsetik, god videnskabelig praksis, habilitetsspørgsmål og forskningsmæssig uredelighed Skal være ansat på HUM som lektor eller professor, og skal have indgående kendskab til fakultetets faglige og organisatoriske forhold Skal nyde bred anerkendelse, tillid og respekt som forsker, underviser og kollega Skal besidde stor personlig integritet og være uafhængig af ledelsesstrengen Skal i høj grad være fysisk tilstedeværende og løbende tilgængelig på fakultetet Ulf Hedetoft/November 2013

44 F G H F I J K G K 0 ) > C & L! ) + 0 * M N O P Q R S T U P T V W X Y Y X W Z Y X W [ T W \ N O N V ] ^ Z _ O O X V V N [ ` N P V N Q S X W ` a N \ X V O [ N P R b c d e f g h i j k l e! " # $ % & ' ( ) * + +,! - & % m l i n g c o p q k g f p r j s l f t u n s l r f v u w x s y z s l { l r i l e } ~ y m n v u l f l e v f g l g l e n e f r l e l l s l r l l v u l n p s l e q e l g g l r r l p f k n ƒ u p n e l s l f v o p f g g l p v l r l p p l r n g q e l g e n s f g f c l p p l l p f g l f l e v f g l g l e c k r n v v l s s n l p v l v f v g f g g f c l e z l r l s s l v l l v g l u e n c r e n s f u n p l s i e f k l p v l n ƒ s l k l l r v f g p f k l k l l r ƒ j e l p v l v g f s o x ƒ n u p g l g l g v u n s f s n g s s n l p v l e l e l n ƒ u p n e f k i p l l g o x g e q k l s l z m l g u n f r f s p l e g f s i p f l l s ƒ c e s e f k n g v q u l k l l r ƒ j e l p v l v g f s l s l n g q v l g p f k l s l p l n ƒ u n s f s n g s s n l p v l e l v u n p f g l g v q g g l v c l e v g e z m l v l l v g l x e v f l e v f g l g v o c p f g f u n e f v q e n ƒ g v c r ƒ c e r x p n g k j e l v g s l e l s l g f p u p f l g l e ƒ c e l g v g n g v p f k g s s n l p v l v v v g l r z ˆ l e l s l e n v n e l g ƒ c e s s n l p v l e l v ƒ c e p j i c k u n p f g l g f v g f k l s l k e n s ƒ p g g l g ƒ e n s l l u l p g l v g s l e l s l g f p s s n l p v l v f v g f g g f c l e l z m l v l l v g l v u q e o l p v l n ƒ e l g u n g f g n g f g s l ƒ f l e l s l k l l r ƒ j e l p v l v u e n l e l n g e p f k ƒ c e p q k l p v l n ƒ s l l o c p f g f u z ˆ l e f p f k k l e l g r p f k g u n p f g l g v g n i r l s p n k g e q u u l s l v n r ƒ s v r q v v f k l u c v l u l v l e v c r s l g f r f s p l e g f s c u l e ƒ c e v l g c k s l e n p p l c r v g q s f k l s l e s l ƒ c e t u n s l r f v u w x s v e l k f Š n g k j e l c k l g l s z ˆ n s f s l e f r c s v c r f l e v f g l g u n c k v u n p k j e l c k l g l s l e s l g ƒ c e c p s n g f s s n l e u n s f s n g l e g f p r f s v g g c e l g ƒ c e v u l p p f k l c l s ƒ u g f c l e z d c e s l g ƒ j e v g l c o x e k n v u l r n k l n ƒ c e l u n s f s n g l e c r u e f k n p s l p l Œ Ž Œ š œ Š l ƒ g l e l s g s s n l p v l n v q g g l p v l o x k e s p n k n ƒ s l e l v k l l e n p f v g u c r o l g l { l e l p p l e o x g e c s v n ƒ v n r r l z t p g v x r l s s k n k v o u g f s l ƒ q e s f k l s l e r n c o x e v c r f l e v f g l g v v g s l e l s l n ƒ q k f k g n ƒ o e q { f v f p u l ƒ n k r n n e p q v g z l ƒ c e s l g n s l g l e s l e g f p v g n s f k l s l g. # / 0 ) / : ; < = >? < A B! C A # D E

45 n g n p u n s f s n g l e s l e n v q g g l v v c r ƒ n k ƒ c p u f l k l g p f k ƒ c e v g n s z c r n e u q c p c k l e o x l g r v l r v c r ƒ f p c p c k l e o x l c e s i c k v s k n l c v z c e s ƒ c e s e f k f l g f s c e s s n l p v l e l v n e f k l s v n e l e l l s s l e l v f s c p s n e n p p l v c o r q e u v c r l s c k c e u n s f s n g s s n l p v l e l f l c p s g f p Ž Œ r x ƒ c e l g l v n g i p f l i l g s l p f k r l e l v g e j r p f l s l ª p s l n e l e ª v g s f l o n u u l e Š l s f s n k f p u l g f u u l j s l s f k f v f v f k v l p l e s x e p f k g Š i p f l e n g ƒ n v g c p s l i l k k l n v o l u g l e n ƒ c e l u n s f s n g s s n l p v l e z ˆ l e u c r r l e c k p l c l e l «l p v l e c l e n s f l u v l r o l p f v u n k j e l ƒ c e n g v f u e l ƒ n k ƒ n k p f k l s l ƒ c e e l p l n g l v g s l e l s l ž Ÿ s ƒ j e l ƒ n k ƒ n k p f k l l e l e v e l g g l s l o e c ƒ f p l e r l s l u v g e n j «l n u g f f g l g v u e n c k l u v n r l v ƒ c e r l e s l e p l s l e ƒ e l r r c s ƒ c e v u f k l p p l e n s l ƒ n k ƒ n k p f k o e n u v f v ƒ z l u v z n e g f u l p v u e f f k s v g f p p f k v g f p e l g g l p q k k l p v l c v z m l l r p f k l s l e u e l n p f v g f v u o x v g j e e l ƒ n k c k f p f j e f k g r p f k f v v p l g f u u l q e l e l p l n g o x ƒ n k s l l g s f k l o e c ƒ l v v f c v e l p n g f c l e z s ƒ j e l r p f k l s ƒ c e l u v o l e f r l g l p p l v o l { f n p l e o x } ± o c f g v f ƒ c e i f s l p v l r l s f p u l s l e u n q e l v l r f n e l e o e n u g f u f g f p u g f k g f p f k n k q e l s l ƒ c e v u f k v o e c «l u g l e r z z s ƒ j e l p n k g f s v o p n p q k f k n ƒ l g ² ³ s l e f v f k v s i s v c r n p g l e n g f g f p v g s f l o n u u l e Š s l e k j e s l g r p f k g ƒ c e s l e f v l e l n g s i s l l u v p l s l u e v l e r l s g f p u g f k g f p l k l ƒ c e v u f k Š c k ƒ c e v g s l e l s l r l s v q e p f k l v o l { f n p f v l e f k v j v u l e n g p q k k l l v g s f l o p n ƒ c e l p l t ƒ c e p j i l g l s s l g g l v i l k s l p v l z x ƒ e l r g s l e f s ƒ j e l v v g s f l l p l r l g l e v c r f v q e p f k k e n s l e g q u g v c r n p r l g n i l «s v r n e u l s v e l g g l s l ± ƒ q e s f k l s l e c k k l l e l p ƒ c e e l g f k v ƒ c e v g x l p v l Š i j e s f v v l u l ƒ e n q p k l v n ƒ v g s l e l s l s l e v n g v l e o x l ƒ n k ƒ n k p f k u n e e f l e l z g x i l g v o j e k v r x p l e n s s l e s l e p f k l e l u n k j e l v f v c k l g f s l l e l g f k c l e c l s l g Œ k j e l v Š µ

46 1 ÅRSBERETNING 2012 FRA CENSORFORMANDSKABET PÅ KINESISK Udover censurering har der været afholdt et møde i censorkorpset den 27. august 2012 på KU. Tilstede var udover censorformandsskabet otte censorer fra de to universiteter samt fra aftagerorganisationerne. Nedenfor referat af de punkter, der blev diskuteret på mødet: 1. Gennnemgang af forløbne eksaminer. Formanden uddelte et skema med oversigt over eksaminer og bedømmelser 2012 (tilføjet nedenfor) 2. Procedurer omkring opgavefordeling: Formanden fordeler opgaver som hidtil, med blik for de forskellige censorers særkompetencer, specielt naturligvis, når det gælder specialer. Administrationen opfordres til at informere præcist om hvilke eksaminer det drejer sig om, BA eller KA, modul, gerne med link til studieordningen, subs. forklaring af koderne. 2a. KU optager ca. 50 nye studerende hvert år. Af dem tager ca. 30 til Kina, og ca. 20 skriver bachelor opgave. Relativt få fortsætter på kandidatniveau. AU optager godt 30, af dem tager ca, 25 til Kina. Også her ret få på kandidatniveau. På KU har de studerende på BA ret til 12 timers ugentlig undervisning fra senest KU mener ikke studieadjunkter/lektorer må undervise på kandidat-niveau, hvilket de dog gør på AU. Man diskuterede det fælles problem med at lære de studerende at bruge teori og metode i opgaverne. 3. Gymnasiekinesisk: Det er et problem at studerende, som har haft kinesisk A i gymnasiet, ikke kan få SU til propædeutik, til trods for at deres niveau kun svarer til hvad man lærer på universitetet frem til efterårsferien. Formandsskabet vil tage kontakt til Jesper Zeuthen, repr. for gymnasielærerne, mhp. henvendelse til ministerierne omkring sagen. 4. Studieophold: KU sender 15 til Beida og 15 til Zheda. AU sender p.t. de studerende til forskellige universiteter via statsaftalen, men fra F2014 sendes alle til Beida. 5. Sproglig progression. Man diskuterede hvor meget grammatik de studerende skulle beherske. Der bør foretages en sammenligning mellem sprogkravene på hhv. KU og AU. 6. Studieordninger og elektroniske hjælpemidler. AU har laver en ny kandidat studieordning, som hedder Asienstudier, mhp. at afhjælpe problemet med de små hold. Man kan have fokus på Kina, men får også viden om det øvrige Asien. 7. MA på Zhejiang Universitet. AU, KU og Oslo Universitet har et MA program på Zhejiang Universitet, hvor de studerende således får en dobbeltgrad. Der skal mindst 10 afsted hvert år. Tre intensiv kurser afholdes af danske lærere, resten af kineserne.

47 2 8. Evt. Kjeld Erik Brødsgaard efterspurgte interesse for humanistiske tiltag i forbindelse med Sino-Danish University. OVERSIGT OVER EKSAMENER MED EKSTERN CENSUR KINESISK PÅ KU OG AU Kbh skriftlig Kbh mundtlig Århus skr. Århus mdtl. V S ? I alt I alt: 2012: 172 skriftlige og 58 mundtlige Antal specialer 2012: Kbh: 4 Århus: 9 Ialt 13 Dato: 10 sept12 Censor: Susan Ågård Stud: Casper Wickmann Vejleder: JD. LISTE OVER SPECIALER BEDØMT PÅ KINESISK I 2012 KU OG AU Titel: Sina Weibo s influence on the forming of public opinion on the Internet in the people s republic of China. Dato: 6 sept12 Censor: Mads Holst Jensen Stud: Cathrine U Strange Vejleder: Jørgen Delman Titel: Undersøgelse af hvilke proteststrategier der potentielt er mest effektive ift. opnåelse af intervention fra højere myndigheder. Teoretisk begrebsapparat er Hirschmanns Exit, voice & loyalitet samt framingbegrebet Dato: 6. juli 2012

48 3 Censor: Rune Svarverud Stud: Bo Østergård Jepsen Vejleder: Stig Thøgersen Titel: Sproget er uskyldigt. Kinesisk sprogpolitik og dialektal sprogbrug Dato: 20 juni12 Censor: Kjeld Erik Brødsgård Stud: Natalie Jane Wheeler Vejleder: Jørgen Delman Titel: Foreign companies and government relations in China: Exploring the available avenues for companies to do effective government relations and lobbying in an authoritarian political system. 14 juni12 Censor: Denise Gimpel Stud: Rune Helland Nielsen Vejleder: Andreas Steen Titel: Fra Shanghai til Shanghai. Filmmediets indflydelse på Shanghais metropolidentitet 6 juni12: Censor: Carsten Boyer Thøgersen Stud: Niels Christian Flintholm Vejleder: Stig Thøgersen Titel: Notions of leadership among Chinese employees in a Danish owned enterprise. An interview based study at Danfoss headquarters in Beijing and factory in Wuquing 14 maj12: Censor: Jørgen Delman Stud: Rasmus Bengtsen Vejleder. Andreas Steen Titel: China's Economic Rebalancing And the Incentive Structure April12: Censor: Rune Svarverud Stud: Anja Amtoft Vejleder: Stig Thøgersen Titel: Protestantismen i Kina. En analyse af den kinesiske partistats dilemmaer med og håndtering af protestanterne efter Mao April12:

49 4 Censor: Kjeld Erik Brødsgård Stud: Si Chen Vejleder: Jørgen Delman Titel: The context of intellectual property rights protection in China: How can Danish products protect themselves against piracy in China? 29 marts12: Censor: Hanna Leanderdal Studerende: Mikael Kvist Kristensen. Vejleder: Andreas Steen Titel: Challenging the public sphere. The role of blogs in contemporary China. 23 marts12 Mette Halskov Hansen Stud. Maria Holme Poulsen Vejleder: Andreas Steen Titel: China's basic education in times of Globalisation - Caught between tradition and reform?- An inquiry into theory and practice. 6 marts 12 Censor: MORTEN LAUGESEN: Titel: Beskyttelse af immaterielle rettigheder i Kina: en analyse af Skandeks muligheder for beskyttelse af dets patent på det kinesiske marked. Vejleder: Stig Thøgersen. 6 marts 12 Censor: PEER Møller Christensen: Titel: Kinas unge forbrugere: Analyse af den kinesiske debat omkring kinesiske universitetsstuderendes forbrugeradfærd. Marts12 Vejleder: Stig Thøgersen.

50 5 Censorkorps for Nærorientalsk Arkæologi Årlig indberetning vedr. faget nærorientalsk arkæologi, jf. Eksamens- og Censorbekendtgørelsen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, nr. 857 af juli , stk. 2 Censormøde Censorkorpset afholder censormøde i november i år, da det ikke var muligt at finde en dag, hvor alle kunne inden indberetningen. I stedet er der indhentet bidrag fra de censorer, der har fungeret som censorer i det forløbne år. Nedenstående indberetning er et resultat af censorernes enkeltindberetninger Censorformandskabets arbejde Fordeling af opgaver til censur blandt censorerne, jf. 16, stk. 3 a. Mht. det administrative er det gået væsentligt bedre end de sidste semestre. b. Generelt savner censorformanden stadig et overblik over, hvem på instituttet man skal henvende sig til om hvad. i. Hvem skal have redegørelsen 1 gang om året? ii. Hvem booker man lokale og frokost hos til censormøde iii. Hvem burde sende censorformanden opdateret viden, f.eks. om at der er kommet ny censorbekendtgørelse (muligvis fakultetet) iv. Hvem kunne evt. give censorformanden en tilbagemelding på, hvorvidt og i givet fald hvordan - man har forholdt sig til censorformandskabets anbefalinger i sidste redegørelse? Afvikling af årets eksaminer De fleste prøver er foregået fuldt tilfredsstillende og uden efterfølgende klager fra eksaminander. Der har dog været en hel del dialog vedr. en enkelt opgave i Komplekse Samfund 1, hvor eksaminanden har indgivet en formel klage. Det er på indberetningstidspunktet uklart for censorformanden, hvordan sagen er endt. Der har været en henvendelse fra fakultetet, men censorformanden er ikke blevet informeret om det endelige resultat. Ved visse mundtlige eksaminerer det stadig et problem med ringe variation i eksamensspørgsmålene. Dette kan have betydning for fordelingen af karakterer. Censorkorpset vil anbefale, at der fremstilles spørgsmålssæt, som de studerende kan vælge imellem. På den måde er variation i spørgsmålene sikret. Fsva. de mundtlige eksaminer. Foregår de oftere på engelsk, hvilket er ok, hvis de studerende er indforstået med det, og undtagelsesvist (hvis der som i dette semester er vikar-eksaminatorer), men det bør indskærpes, at de studerende skal have mulighed for at gennemføre eksamen på dansk med den normale besætning. For nogle er det en barriere, som det ikke er rimeligt, de skal kæmpe med på BA niveau.

51 6 Fsva. eksamensformen med fremlæggelse af forberedt præsentation efterfulgt af eksamination: Det fungerer egentlig ok. Der er dog en tildens til at de studerende lægger for meget kraft i præsentationen og ikke får læst godt nok op. Generel planlægning af eksaminerne: Det er stadig en udfordring at eksaminerne skal falde så tidligt af hensyn til udgravninger. Det burde dog være sidste gang det er nødvendigt, da ramadan næste gang har flyttet sig ud af Udgravningssæsonen. Modtagelse af elektroniske opgaver Med det ny system, hvor opgaver i stigende grad afleveres elektronisk i pdf-form, er det censorernes ønske fortsat at modtage opgaverne i hard-copy, med mindre man kan få opgaverne i en rediger-bar version, så man har mulighed for at indskrive kommentarer. I modsat fald pålægger man censorerne en udgift til print, der ikke er rimelig. Specialer I årets løb er der blevet gennemført 3 specialeforsvar. Alle bestod med godt resultat Administrativ håndtering af eksamensafviklingen Generelt er der kommet bedre styr på administrationen ifm. eksamensafviklingen, hvilket er glædeligt. Ved de skriftlige opgaver er der dog stadig plads til forbedringer fsva. den direkte kommunikation mellem eksaminator og censor. Bedømmelse af opgaver bliver ofte udskudt pga. udgravninger, hvilket betyder, at censor skal genlæse opgaven og hurtigt udrede argumenter for karaktergivningen, når eksaminator vender tilbage. Det opleves desuden ofte, at dialogen vedr. karaktergivningen foregår på censors initiativ, hvilket er uhensigtsmæssigt. Desuden anvendes flere gange den besynderlige form for karaktergivning, hvor censor bliver bedt om at underskrive karakterblanketten og returnere den før der er givet en karakter. Karakteren påføres så af eksaminator på instituttet, når det kan passes ind. Det ER altså ikke særlig hensigtsmæssigt, og censorkorpset vil henstille til, at denne praksis ophører. I sjældne tilfælde kan det dog blive nødvendigt, men i givet fald må betingelsen være, at censor efterfølgende modtager en scannet version af karakterblanketten til kontrol af, at der er givet den rette karakter. Fagets udvikling og censorkorpsets anbefalinger Generelt er det indtrykket at faget udvikler sig positivt og befinder sig på et højt teoretisk niveau. De studerende har megen glæde af den kompetente undervisning de modtager. Særligt undervisningen i arkæologisk teori og metode bringer faget op på et hidtil uset højt niveau. Desværre er der for rigtig mange studerende stadig udfordringer med at sammenkæde den valgte teoretiske indfaldsvinkel til de arkæologiske data. Rigtig mange skriftlige opgaver lægger flot ud med brede teoretiske redegørelser og generelle analyser. Disse bliver imidlertid sjældent anvendt konsekvent, når eksaminanden har været igennem en ofte (alt for) lang beskrivelse af det

52 arkæologiske materiale. Tilsyneladende mister eksaminanderne overblikket undervejs muligvis fordi der er blevet slået for stort brød op. Faget kunne evt. overveje, om det teoretiske niveau ligger en smule i overkanten, i hvert fald på bachelor-niveau ift. de studerendes formåen. Det arkæologiske materiale er stort og komplekst og meget fremmed for helt unge studerende. Det er måske for ambitiøst at forestille sig, at de allerede på bachelorniveau kan rumme at holde materialet op imod store teoretiske strømninger. Sprogproblemer. (Indtil videre et fast punkt i formandskabets indberetning) En del studerende synes ikke at være bekendt med de danske fagtermer, hvilket i visse tilfælde kan være direkte meningsforstyrrende, hvor de har valgt at skrive på dansk. Censorkorpset anbefaler derfor instituttet at indskærpe de studerende reglerne for opgaveskrivning samt lægge vægt på at lære de danske fagtermer. I forhold til sidste år, er det dog blevet en smule bedre. Som tidligere finder censorkorpset det problematisk at bedømme skriftlige opgaver hos studerende, der semesteret igennem har modtaget undervisning af en fremmedsproglig lærer. Især er det et problem, i tilfælde hvor den studerende heller ikke har dansk som modersmål, og som vælger at skrive opgaver på dansk. I censorkorpset er der enighed om, at bedømmelserne ikke bør tage særlige hensyn til hverken underviserens eller den studerendes manglende danskkundskaber. Hvis den studerende vælger at skrive på dansk på trods af store problemer på dette område, vil der således fra censorkorpsets side vanskeligt kunne tages særskilt hensyn til dette i bedømmelsen. I tilfælde, hvor læreren reelt ikke kan foretage en bedømmelse af opgaverne, vil censorkorpset henstille til instituttet, at der udpeges en dansk bisidder på opgaverne. Censorkorpset henstiller i øvrigt til instituttet, at man sikrer, at fastansatte lærere, der ikke har dansk som modersmål, lærer sig sproget indenfor den berammede 2-årige periode, f.eks. ved at tilbyde ét eller flere intensive kurser i dansk straks efter ansættelsen. I øvrigt vil censorformandskabet bede fakultetet undersøge, hvorvidt studerende, der f.eks. er blevet undervist på engelsk hele året, men som ønsker at aflevere opgaven på dansk, har krav på dette. Det er efterhånden reglen snarere end undtagelsen, at de studerende skriver på engelsk, og det virker som om det primært er for at please læreren. Dette resulterer i en strøm af dårlige formuleringer og usikker fremstilling generelt. Censorkorpset anbefaler, at de studerende gives mulighed for kompetenceløft i at skrive fagligt på engelsk, hvis man fastholder, at engelsk skal være det primære opgave-sprog. Det er censorformandskabets holdning, at det naturligvis skal være en mulighed at aflevere på engelsk, men ikke et krav. 7 Problemer med afskrift Nævnt ved tidligere indberetning: Der er et stigende problem med copy-paste sektioner i de afleverede opgaver. Dette bør håndteres langt mere professionelt, f.eks. ved at man benytter et af de gængse programmer der kan fange eventuel afskrift i elektronisk afleverede opgaver. Censorkorpset har ikke modtaget nogen form for respons vedr. dette punkt, hvorfor det medtages igen. Censorkorpset savner stadig en tilbagemelding fra fakultetet vedr. dette.

53 Censorformandskabets anbefalinger i punktform 1. Bedre sproglige kvalifikationer blandt de studerende evt. via kurser i fagligt engelsk, fsva. instituttet fremadrettet forventer, at de studerende fortsætter med at skrive på engelsk. 2. Censorformandskabet vil fortsat bede instituttet overveje om der lægges et unødigt sprogligt pres på de studerende, for at imødekomme udenlandske læreres manglende kvalifikationer på dette område. 3. Censorformandskabet vil igen bede instituttet overveje, hvorvidt der kan findes en løsning på problemet med, at mange studerende på bachelorniveau ikke formår at anvende den megen teori på det arkæologiske materiale. 4. Instituttet bør formulere en strategi ift. studerende med andet modersmål end dansk og/eller studerende der ikke er så gode til engelsk 5. Censorformandskabet opfordrer igen instituttet til at overveje, hvorvidt alle opgaver skal screenes for afskrift. 6. Censorformandskabet vil anbefale, at opgaver så vidt muligt bedømmes umiddelbart efter aflevering og at dialogen vedr. karaktergivningen er på eksaminators initiativ. 7. Censorformandskabet vil anbefale, at alle opgaver der sendes ud til censorer forsynes med kontaktdata på eksaminator. Og dette navn bør stemme overens med navnet på karakterblanketten. 8. Censorformandskabet vil anbefale, at de almindeligt gældende habilitetsregler forsøges tolket, således at de kan omsættes til praksis. Målet er, at censorer ikke skal opleve, at deres habilitet drages i tvivl i forbindelse med karaktergivning. 9. Censorformandskabet vil fortsat anbefale, at instituttet udarbejder en lille liste over, hvem på instituttet, der skal kontaktes om hvad, så man undgår at forstyrre alt for mange i administrationen ved henvendelser. 10. Censorformandskabet henstiller fortsat til instituttet at give censorformandskabet en tilbagemelding på, hvorvidt og i givet fald hvordan- man vil forholde sig til anbefalingerne /Årsberetning, Lea Kaliszan

54 9 Maria Leonor Andersen de Paiva Egehaven Kokkedal Til Studieafdelingen Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Studienævnet for Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Studienævnet for Sprog, Litteratur og Kultur Det Humanistiske Fakultet Aarhus Universitet Beretning fra formandskabet for censorkorpset for portugisisk / brasiliansk Hermed følger beretning om censorformandskabets aktiviteter vedrørende august 2012 til august Censorformandskabet har sørget for at varetage kontakten med censorkorpset og mellem dette og institutionerne herunder afholdelsen af censor- og kontaktmøde for medlemmer af censorkorpset i portugisisk og de af dette dækkede institutioner. 2- Censorformandskabet har sørget for, at censorerne er blevet gjort bekendt med diverse relevante meddelelser, der er tilgået formandskabet. 3- Censorformandskabet har i lighed med de foregående år besvaret henvendelser fra institutionerne om diverse spørgsmål inden for dets aktivitetsområde. Jeg takker institutionernes administrative medarbejdere for det gode samarbejde. Med venlig hilsen Maria Leonor Andersen de Paiva Censorformand

55 10 Årsberetning for faget Assyriologi Censorformand: Ulla Susanne Koch. Censorer: Nil. Censorkorpsets størrelse afspejler at faget er et småfag. I forbindelse med specialer anvendes ad hoc beskikkede censorer, når det er relevant. Der er derfor ingen censormøder og ingen censorindberetninger. Eksaminerne i Assyriologi har forløbet uden problemer på trods af den vanskellige situation med manglende besættelse af lektoratet i en periode. Videnskabeligt personale tilknyttet instituttet i andre funktioner har heldigvis været klar til at påtage sig opgaver i forbindelse med såvel undervisning som eksaminer. Faget står over for store udfordringer som følge af den flerårige periode, hvor lektoratet stod ubesat. For eksempel trænger studieordningen til en revision, hvorved det faglige indhold af især master-delen styrkes, så faget også i fremtiden kan levere kandidater af høj kvalitet. Nedlæggelsen af en af kandidat-uddannelserne har medført nogle uheldige mangler i forhold til de filologiske kernekompetencer. Assyriologi er et fag, der traditionelt har haft flere aktive forskere løst tilknyttet instituttet, hvilket har bidraget til, at Assyriologi i Danmark i dag har en stærk international faglig profil. De nye fysiske forhold, ToRS har fået, har flere uheldige bivirkninger. Dels at eksterne forskere ikke kan få adgang til præsensbiblioteket, der kun er åbent i kontortiden, dels at væsentlige dele af dette bibliotek, nemlig tidsskrifterne, er placeret utilgængeligt.

56 11 Censorformandens beretning 2012 Afdeling for Indianske Sprog og Kulturer Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Københavns Universitet maj 2013 Indledning Ved møde i censorkorpset for AISK (Afdeling for Indianske Sprog og Kulturer) den 22. maj blev denne beretning fremlagt af censorformanden og godkendt af de fremmødte censorer jf. referat. Nærværende beretning berører perioden fra 1. januar 2012 til 31. december samme år. Fagets udvikling i 12 I 2012 har faget konsolideret en række af de ændringer, der er gennemført som led i skabelsen af TORS mhp at styrke sammenhængene imellem de enkelte fag på instituttet. Det er censorformandens indtryk at sammenlægningen med de øvrige småfag har været gunstig for fagets udvikling. Rammerne for censureringsarbejdet Censorformandskabet vil gerne henlede instituttets ledelse på at, der i 2012 har været væsentlige problemer med instituttets eksamensadministration, herunder manglende og forkert information af censorer, forsinket fremsendelse af skriftlige opgaver, samt flere tilfælde af manglende betalinger for udført arbejde. De administrative forandringer på instituttet og den fortsatte digitalisering af censureringsarbejdet giver således anledning til væsentlige problemer både ifm bedømmelsen af skriftlige arbejder og kvaliteten af lønsedler. Overgangen til elektronisk dokumenthåndtering rejser en række spørgsmål vedrørende dokumentation af bedømmelsesarbejdet jf Forvaltningsloven. Censorformandskabet er således ikke tilfreds med den nuværende løsning, der pålægger censorer ekstra udgifter og arbejde ifm printning af eksamensopgaver, hvilket fortsat er den eneste løsning der tilbydes for dokumentation af bedømmelsesarbejdet. Kvaliteten af lønsedlerne er ligeledes mangelfuld, idet det ikke er muligt at aflæse hvilke censureringsopgaver der aflønnes for. Det er derfor censorformandskabets opfattelse, at det er en fortsat udfordring at sikre at censureringen ved faget sker indenfor det givne retslige grundlag, herunder Forvaltningsloven. Ligesom det må antages at være en udfordring at sikre på tværs af de enkelte fag ved TORS og at der sikres en fortsat høj faglig kvalitet i censorkorpset. Censorformandskabet har derfor indledt en drøftelse med Instituttets ledelse med henblik på at sikre en ensartet sagsbehandling på følgende områder 1) Habilitetskriterier for censorer 2) Kvalitetssikring af censorarbejdet og eksamensadministrationen 3) Samarbejde med instituttet vedr. den løbende udvikling af uddannelserne og balancen imellem ekstern og intern censur 4) Bedømmelse af specialer der går på tværs af de enkelte faggrænser 5) Regler for supplering af censorkorps 6) Ensartede regler for klagebehandling og genbedømmelse

57 12 Censuropgaver i perioden I perioden dækket af denne beretning har formandskabet påsat censorer til afdelingens eksaminer i samarbejde med ansatte ved afdelingen. Der har i perioden omfattet af denne beretning ikke været klagesager. Formandskabet har tilset at alle censorer er anvendt. I løbet af 2012 har afdelingen afholdt 37 eksaminer med ekstern censur. Gennemsnittet ved eksaminerne var 7,2, mens de 44 internt censurerede eksaminer med karakter blev bedømt i gennemsnit til 7,4. I den samlede fordeling synes der ligeledes at være overensstemmelse. Ekstern (7,2 gns) Intern (7,4 gns) Karakt Frek % Karakt Frek % , , , , , , , , , , Der har i perioden været en løbende faglig dialog om hvorledes der sikredes en ensartet bedømmelse på tværs af censorkorpset og imellem censorkorpset og de interne censorer. De foreliggende tal synes at indikere at der som sådan ikke er væsensforskelle i bedømmelserne, såvel i gennemsnit som i spredning. På baggrund af en drøftelse gennemført med censorerne ved faget, skønnes det at kvaliteten af fagets undervisning er høj og fortsat tilfredsstillende. Der har løbende været afholdt drøftelser mellem censorformandskabet og det ved afdelingen ansatte videnskabelige personale uden at dette giver anledning til bemærkninger For beretningen Henrik Rønsbo Seniorforsker, PhD Valdemarsgade 52, Kbh V

58 Jens Frederik Skovsgaard Kragholm Mag. Art. Torupgaard, Skov-Torupvej Rønnede Censorformandsskabet for fagene Film- og Medievidenskab, Cognition and Communication samt Cross Media Communication, Kæbenhavns Universitet 13 Årsberetning for studieåret til Uddannelse og Studerende Nok et år for 3 af fagene indenfor det nyligt etablerede store fagfællesskab Institut for Medier, Erkendelse & Formidling, hvor fagene er vokset i antal af studerende, antal af lærere og administrativt personale. De tre fag, Film og Medievidenskab, Cognition And Communication og Cross Media Communication, repræsenterer det største antal af studerende og lærere indenfor instituttet, nær ved 1000 studerende. Dette afføder næsten 3000 eksaminer om året. Censorerne er ved at blive familiære med indføringen af skriftlig net eksamen i alle deleksaminer på nær specialerne. Der har været mange problemer, hvilket henvendelser fra censorerne har vidnet om. Men den ny teknologi er kommet for at finde sin anvendelse. De studerende virker tilfredse og de ofte lidt ældre censorer er hurtige til at adaptere. Når censorformandsskabet læser evalueringerne, som er modtaget i , ser man, at et stort flertal af evalueringerne har flyttet sig fra meget tilfredsstillende til tilfredsstillende både med hensyn til Fagligt niveau, Eksamensforløb og den Administrative forberedelse og afvikling. Der har i de foregående mange år været givet udtryk for stor tilfredshed på alle punkter, mens kommentarerne i det forløbne år har været mere afdæmpede. En anden tendens i evalueringerne modtaget fra censorerne har været, at interessen for at kommentere på den faglige udvikling og det faglige niveau har stået mere i skyggen. Der har været positive kommentarer til den to nye uddannelser Cognition And Communication og masteruddannelsen Cross Media Communication, og det er formandsskabets opfattelse, at mange har store forventninger til disse specialiseringer inden formediefaget og med glæde modtager opgaver her. Censorformandsskabet havde da heller ingen kommentarer, da den nye studieordning for sidstnævnte uddannelse var i høring. En anden væsentlig nyhed er, at den eksterne censur er afskaffet på mange delemner og eksaminer. Med begrundelse heri har censorformandsskabet ikke i det forløbne år taget skridt til at søge godkendelse af flere censorer, men vi må efter sommereksamen og det store antal af specialeafleveringer i sommermånederne og herefter nu erkende, at en fornyelse og udvidelse bør ske, før næste eksamenstermin. Formandskabet har en udvidelse under forberedelse. Flere af vore søsterfag for eks på RUC har mere end dobbelt så mange censorer i deres censorkorps. Vi opfordrer censorerne til igen at blive mere gavmilde med udfyldelse af eksamensevalueringer og vil søge en netløsning, administreret af administrationen. Den seneste nyhed er, at fremover vil alle eksaminer blive formidlet via nettet. Endelig skal det ikke være nogen hemmelighed, at mange af censorerne giver udtryk for, at det er blevet mere tidskrævende og kompliceret at være censor på vore fag og måske derfor ikke altid får udfyldt evalueringsblanketterne. Når det er sagt, skal jeg også med glæde berette, at censorerne ved formandsskabets løbende kontakt giver udtryk for at være glade og stolte over at være knyttet til fagene, som de mener, har fået et internationalt fagligt tilsnit og en bred international anerkendelse og derfor er stadig mere søgt fra andre landes universiteter. Dette er ment som en ros til både fagenes lærere, studerende og administration. Endelig bør det nævnes, at der i de seneste år har været færre klagesager indgivet af de studerende, i det forløbne år kun en enkelt.