Analyse af Biecentret i Hobro

Transkript

1 Analyse af Biecentret i Hobro 1. Indledning. Der har gennem længere tid været et ønske om at få et bedre indblik i, hvad der foregår på Biecentret. Blandt andet har Visitationen ønsket at få et bedre grundlag for at visitere til kørsel til Biecentret. I november 2009 blev der nedsat en arbejdsgruppe, som fik til opgave at: Skabe klarhed over, hvilke aktiviteter der foregår i Biecentret. Afklare om der er visitering til nogle af tilbudene i centret. Foretage en afdækning af den kommunale kørsel til Biecentret. Afdække Biecenterets økonomiske samspil med kommunen. Diskutere de fremtidige referenceforhold for Biecentret Arbejdsgruppen har bestået af: Simon Griis (centerkoordinator Biecentret) Carsten Kaalbye (sundheds og ældrechef) Joan Kamstrup (kultur og fritidschef) Hanne Jensen (leder af visitation og myndighed) Torben Nielsen (økonomisk konsulent) Thorbjørn Aagaard (fagkonsulent) 2. Aktiviteter i Biecentret 2.1. Generelt. Biecentret er et aktivitetscenter for ældre og handicappede. Grundidéen med centret er, at der skal være en høj grad af brugerindflydelse og medansvar. Det koster 200 kr. at være medlem om året. Biecentret har omkring 550 medlemmer. Ud over at betjene egne medlemmer, står centret også til disposition for andre ældre- og handicapforeninger og klubber i lokalområdet, forstået på den måde, at disse bl.a. kan låne lokaler i centret til møder og større arrangementer, og så vil Biecentrets frivillige stå for alt det praktiske. 1 Der afholdes mellem 120 og 150 større og mindre arrangementer om året. Ca. 60 er Biecentrets egne arrangementer, mens resten er arrangementer afholdt for kommune, foreninger og klubber. Arrangementerne er af både organisatorisk, social og kulturel karakter, som f.eks. orienteringsmøder, bestyrelsesmøder, generalforsamlinger, foredrag, musiske arrangementer, oplysning, banko, fester, og meget mere. Hver uge er der mere end 30 aktiviteter, som Biecentret står for. Det er aktiviteter, der dækker sundhed og motion, omsorg og socialt netværk, håndarbejde og motorisk vedligeholdelse, samt læring og dannelse. 1 Se bilag 1, som er en oversigt over de forskellige foreninger, der benytter Biecentret. 1

2 I sæsonen går der mellem og mennesker gennem centret om ugen. Til dette har Biecentret 3 fastansatte (samt et svingende antal mennesker i jobtræning og praktik), men til gengæld er der løbende mellem 70 og 80 frivillige til at varetage de mange forskellige funktioner i centret. Det frivillige sociale arbejde og de frivillige selv er meget centralt for Biecentrets virke, og derfor kører centret en bevidst markant frivilligpolitik med frivilligpleje og udvikling i centrum. Dette kommer øvrige frivillige i Mariagerfjord kommune til gode, idet vi med jævne mellemrum holder frivilligkurser og temadage for alle frivillige i kommunen Visiterede tilbud? Der er ingen dagcentertilbud i Biecentret. Der forefindes tre hold, som betegnes ikke visiterede dagcenterlignende tilbud, hvilket dækker over de tre omsorgsklubber Onsdagsholdet, Optimisterne og Torsdagsholdet. Der foregår heller ingen kommunal træning i Biecentret. Al træning på de eksisterende motionshold forestås af frivillige. Der er dog et samarbejde mellem Sundhedscentret i Borgade i Hobro og Biecentret forstået på den måde, at træningsterapeuterne i Sundhedscentret i visse tilfælde sender borgere, der er færdige med den kommunale genoptræning, videre til motionshold i Biecentret. På den måde kan de pågældende borgere holde deres træning ved lige. Konkluderende kan det derfor konstateres, at der ikke er visitering til tilbud i Biecentret. 3. Økonomi Biecentrets økonomi er baseret på indtægter fra kommunen samt brugerbetaling og fonde. Kommunale budget: Det kommunale budget for Biecentret dækker: Bygninger og forbrug som varme, vand og el. Løn til to medarbejdere herunder centerlederen, samt løn til en seniormedarbejder med tilskud. 2 Forsikringsudgifter medarbejdere, bygning og indbo. 3 Kørsel BieTidende. Tilskud gennem SEL 18 (Frivilligt Socialt Arbejde) og SEL 79 (Aktiverende og Forebyggende arbejde). Indvendig vedligeholdelse, reparationer og inventarkøb. 2 Det skal afklares, hvad man gør med de almindelige personaleudgifter ud over lønudgiften f.eks. IT-kursusudgifter? 3 Der er tegnet en løsøreforsikring (indbo) mod indbrud, brand og vandskader for Biecenteret, Adelgade 26 løsøresummen er kr I 2009 var præmien kr ,00 og stigningen vil være minimal udgiften er konteret på (Biecenteret).Derudover er der tegnet standard bygningsforsikring for den samlede bygningsmasse på adressen Adelgade 26 denne udgift bogføres på (Bies Gård) 2

3 Samlet ser det kommunale budget for Biecentret i 2010 således ud 4 : Budget 2010 Kroner Løn fast personale Løn personale med tilskud Arbejdsskadeforsikringer Kørsel Dagcenter Vedligeholdelse Tilskud BieTidende Støtte 18 og Brugerbetaling til kommunen I alt Det skal bemærkes, at posten vedrørende dagcenterkørsel skal ændres, når det bliver muligt, da der Biecentret pt. ikke har et dagcentertilbud. I stedet skal der visiteres kørsel efter SEL 79 og SEL 117. Dette vil blive uddybet i afsnit 4 nedenfor. Brugerbetaling: Brugerbetalingen fra de ældre brugere dækker - med undtagelse af støtten fra 18 og 79 (jf, budgettet ovenfor) - den daglige drift. Brugerbetalingen dækker herudover indkøb af en stor del af inventarkøb til centret, aktivitetslokaler, værksteder, og køkken. Slutteligt dækker brugerbetalingen udgifter i forbindelse med andre klubber og foreningers lån af lokaler i centret. Biecentret oplyser, at de ældre brugere skal generere en årlig omsætning på ca. en halv million kroner, for at stedet kan køre. Disse penge skaffes for størstedelens vedkommende gennem brugerbetaling, heriblandt kontingenter, kantinedrift, basarer, men også ved søgning af midler hos fonde og det lokale forretningsliv, samt tilskud til frivilligt og socialt arbejde. Afslutningsvis skal det nævnes, at Biecentret har en brugerbetaling til kommunen. I 2010 bliver betalingen på kr. (jf. budgettet ovenfor). Centerleder Simon Griis påpeger, at Biecentret i 2010 ikke vil kunne formå ud af brugerbetalingen at finde de kr., som kommunen kræver for Kørselsordninger til Biecentret 4 Tallene er taget fra Mål & Midler under konto Biecentret tilskud til aktiviteter. Af budgetoversigten fremgår forsikringsudgifter til bygning og indbo ikke. Oplysninger om posterne Støtte 18 og 79 samt Tilskud til BieTidende fremgår ikke af konto , men stammer fra centerleder Simon Griis. 3

4 Der bliver benyttet kørsel efter Servicelovens 117 og kørsel til dagcenter efter servicelovens kapitel 16, 84, 86,2 og 88,2. Dette skal ændres så hurtigt som muligt, da der ikke i dag er et dagcentertilbud på Biecentret. I stedet skal dagcenterkørslen laves om til kørsel efter 79. Arbejdsgruppen foreslår følgende administrationsmodel m.h.t. kørsel til Biecentret: Centerleder Simon Griis får ansvaret for at vurdere det konkrete kørselsbehov. Simon Griis orienterer Visitationen, når en borger har fået tildelt kørsel. Desuden kontaktes den relevante taxavognmand. Kørslen bevilliges for ét år ad gangen. Biecentret har ansvaret for at udfærdige en samlet liste over brugere i kørselsordningerne én gang årligt, som skal sendes til Visitationen. Herudover orienteres Visitationen løbende om ændringer. Kørsel efter 79: Borgere, der kommer i omsorgsklubberne Onsdagsholdet, Torsdagholdet og Optimisterne tildeles kørsel efter 79. Kørsel til omsorgsklubberne Onsdagsholdet, Torsdagholdet og Optimisterne burde administreres efter 79. I praksis gælder dog, at medlemmerne af de tre omsorgsklubber ved en fejl blevet medregnet i det nuværende udbud for dagcenterkørsel, som gælder i perionde 1. september 2008 til 31. august Disse medlemmers kørsel skal derfor skal administreres efter reglerne for dagcenterkørsel indtil 31. august 2010, hvor nuværende udbud på dagcenterkørsel udløber. Da der ikke er dagcentertilbud på Biecentret, skal Biecentret ud af det kommende udbud på dagcenterkørsel, når det er muligt. Konkret medfører administrationen efter dagcenterreglerne, at medlemmerne af omsorgsklubberne i Biecentret skal betale efter dagcenterreglerne vedr. kørsel, d.v.s 170 kr. pr. måned. Disse penge skal trækkes over pensionssystemet. Der gælder, at der visiteres til én kørsel pr. uge. Der kan være undtagelser, hvor der skal tages særlige hensyn. Disse sager skal håndteres i samarbejde med Visitationen. Udgiften for dagcenterkørsel skal konteres på de enkelte centres budget, d.v.s udgiften skal konteres på Biecentrets budget indtil den 31. august 2010, eller indtil det er muligt at få kørslen til omsorgsklubberne i Biecentret ud af det gældende udbud for dagcenterkørsel. Når det bliver muligt at gå over til kørsel efter 79, bliver prisen den samme, som i øvrigt gælder for kørsel til omsorgsklubberne. Prisen er i dag 20 kr. tur-retur for 79-kørsel. Borgeren betaler til vognmanden, som modregner disse penge i den endelige regning til kommunen. Fra og med 1. september 2010 ændres proceduren. Herefter vil der ske et træk over pensionen på 100 kr. pr. måned for de borgere, der er med i kørselsordningen. Kørsel efter 117: Alle andre borgere, der ikke kan transportere sig selv, som ikke har mulighed for at benytte NT s handicapordning og som ikke er med i en omsorgsklub, tildeles kørsel efter

5 Ordningen træder i kraft 1. januar Der gælder, at der visiteres til én kørsel pr. uge. Der kan være undtagelser, hvor der skal tages særlige hensyn. Disse sager skal håndteres i samarbejde med visitationen. Udgiften konteres på konto Prisen for kørsel foreslås til at være den samme som kørsel til omsorgsklubber, d.v.s. 20 kr. tur-retur for 117-kørsel. Pengene udbetales til vognmanden, som modregner disse penge i den endelige regning til kommunen. Fra og med 1. september 2010 ændres proceduren. Herefter vil der ske et træk over pensionen på 100 kr. pr. måned for de borgere, der er med i kørselsordningen. Afslutningsvis skal det nævnes, at ovennævnte model allerede benyttes i praksis, da der har været et stort behov for at få nogle klare retningslinier at administrere efter. 5. Referenceforhold I den daglige drift står centerlederen stå til ansvar over for Biecentrets centerråd. Dette er i detaljer beskrevet i Biecentrets vedtægter. Den overordnede reference foregår til den kommunale administration. Centerlederen refererer således til sundheds og ældrechefen i Mariagerfjord Kommune. Det er sundheds og ældrechefen, som skal forestå MUS-samtaler med centerlederen, tage sig af personale-juridiske forhold m.m. Herudover er der en reference til Kultur og Fritidsafdelingen, da bygningerne hører under denne afdeling. Scenarie 1: Fortsat reference til sundhed og omsorg. I dag hører Biecentret primært under Sundhed og Omsorg, og centerlederen refererer til sundheds og ældrechefen. Der er bl.a. følgende årsager hertil: Hovedparten af Biecentrets brugere tilhører det ældre segment. Når stedet hører under Sundhed og Omsorg, kan stedet nemmere inddrages i det strategiske arbejde på ældreområde. For eksempel hører 18 og 79-midlerne under Sundhed og Omsorg. Der foregår mange aktiviteter i Biecentret, der hører under 18 og 79. Dermed er det nemmere for Sundhed og Omsorg at indtænke Biecentret i det strategiske udviklingsarbejde på både frivillighedsområdet og forebyggelsesområdet. Der er et samarbejde med Sundhedscentret i Hobro, hvor ældre borgere, der er færdige med den kommunale genoptræning, i visse tilfælde overgår til motionshold drevet af frivillige i Biecentret. Dette samarbejde er alt andet lige nemmere, når de to steder hører under samme afdeling. 5

6 Hvis man vælger at arbejde med at oprette et dagcentertilbud i Biecentret grundet manglen på sådanne tilbud i Hobro-området, hører dagcentertilbud under ældreområdet. Det vil alt andet lige være nemmere at håndtere driften af et sådant tilbud, hvis Biecentret stadig hører under Sundhed og Omsorg. Scenarie 2: Reference til Kultur og Fritid. Man kunne overveje at overflytte Biecentret til Kultur og Fritid således, at centerlederen fremover refererer til Kultur og Fritidschefen. Der kan fremføres følgende to argumenter herfor: Man kunne overveje at arbejde på at skabe et kraftcenter for kultur og frivillighed i MFK i Biecentret. I dag er Biecentret i høj grad centrum for det frivillige arbejde inden for ældreområdet. Man kunne udvide fokusområdet til at arbejde for det frivillige arbejde for alle målgrupper. Forudsætningerne er til stede, da man i Biecentret har en lang tradition for at arbejde med frivillige. Samtidig arbejder Kultur og Fritidsområdet i dag også meget med frivillighedsområdet bl.a. gennem administrationen af folkeoplysningsmidlerne. En overflytning til Kultur og Fritid ville desuden i højere grad understøtte den i dette scenarium ønskede opprioritering af kulturen. Hvis man vælger at lave ovennævnte kraftcenter, kunne man desuden overveje, om man også skulle overflytte administrationen af SEL 18 og 79 til Kultur og Fritid således, at frivillighedsarbejdet er samlet i én afdeling. Det ville være en administrativ forenkling at overflytte Biecentret til Kultur og Fritid, da alt hvad der vedrører Biecentret herunder bygningerne som i dag hører under Kultur og Fritid, ville blive samlet ét sted. Det skal bemærkes, at en flytning af Biecentret samt evt. også 18 og 79-midlerne - til Kultur og Fritid ville have konteringsmæssige konsekvenser, i det hele økonomien i så fald skal konteres under Kultur og Fritid og der derfor skal overflyttes penge fra Sundhed og Omsorg til Kultur og Fritid. 6. Udviklingspunkter Analysearbejdet har resulteret i to forslag til udviklingspunkter: 1. Udvikling af et dagcentertilbud i Biecentret 2. Udvikling af et kraftcenter for kultur og frivillighed i Biecentret Med hensyn til det første udviklingspunkt - udviklingen af et dagcentertilbud - skal følgende elementer overvejes i en evt. politisk drøftelse: Hvilken målgruppe skal et evt. dagcentertilbud målrettes? For eksempel er det ikke hensigtsmæssigt at udvikle et tilbud til udadreagerende, da det ville kunne virke forstyrrende for den øvrige brugergruppe. Der skal afsættes et fast lokale til dagcentertilbudet hvordan hænger dette sammen med den i forvejen begrænsede kapacitet mht. ledige lokaler? 6

7 Der skal ansættes personale til at håndtere opgaven hvad vil det koste? Adgangsforholdene skal forbedres hvad ville det koste? I dag kræves der medlemskab af Biecentret for at deltage i centrets aktiviteter dette er ikke foreneligt med et kommunalt dagcentertilbud, som er gratis for borgeren at deltage i. 7. Konklusion Arbejdsgruppen har gennem sit arbejde fået skabt en større klarhed over, hvilke aktiviteter der foregår i Biecentret herunder ar der ikke i dag er visitering til tilbudene i centret. Den kommunale kørsel til Biecentret er ydermere blevet afdækket ligesom det er tilfældet med Biecenterets økonomiske samspil med kommunen. Arbejdsgruppen fremkommer i analysen med to mulige scenarier vedrørende de fremtidige referenceforhold for Biecentret. Der er udelukkende tale om en skitsering af to scenarier - arbejdsgruppen tager således ikke stilling til, hvilket af de to scenarier, der bør vælges. Afslutningsvis fremkommer arbejdsgruppen med et forslag om at udvikle et dagcentertilbud i Biecentret. Bilag 1: Oversigt over en del af de foreninger, klubber og kommunale institutioner, som Biecentret har betjent og/eller betjener på den ene eller anden måde. Kommunale: Ældrerådet, Pensionsoplysning, Opstillingsmøder til Ældreråd m.m. Ældrerådets redaktionsudvalg Handicap rådet Parkudvalget Socialudvalget Kultur-og fritidsudvalget Teknisk Forvaltning Dagplejen Mariagerfjords Kommunes Frivilligheds Team Produktionsskolen Mariagerfjords Kommune, Arbejdssekretariat Klubber og foreninger: Diabetesforeningen Ældresagen Ældre Hjælper Ældre Gigtgruppen Pensionistforeningens Motionsdans HK Senior 7

8 Hobro Seniordanser Forening Seniorsvømmerne I.K. Rosendal Folkedanser Forening Parkinson Redaktionsudvalget for Pensionist Nyt Osteoporose foreningen Pilates, Hobro Gymnastikforening Barselsgymnastik,Hobro Gymnastikforening Motion for overvægtige, Hobro Gymnastikforening Senior og stolegymnastik, Hobro Gymnastikforening Line-dance, Hobro Gymnastikforening Senior Squaredance, Hobro Gymnastikforening Hobro Jiu-Jitsu og Judo Klub Japansk Sværdkamp Fibromyalgi Foreningen Norden Botilbudene i Vestergade og Vadgaard. Optimisternes vedligeholdelsesgymnastik Landbrugets Seniorklub Høreomsorgen Projekt 803, Sygehus Himmerland Andre: Kuben Børneteaterkredsen Røde Kors Fyrkat Spillet LOF Høreinstituttet Høreforeningen Folkemusik AOF Gnisten Vikingeskibslauget Fyrkat Museumsforeningen 8