FOREBYGGELSESSTRATEGI Slagelse Kommune styrker den tidlige indsats over for 0-6 årige
|
|
- Joachim Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forebyggelsesstrategi Center for Børn, Unge og Familie 2015 FOREBYGGELSESSTRATEGI Slagelse Kommune styrker den tidlige indsats over for 0-6 årige - Alle børn og unge har ret til et godt liv Forebyggelsesstrategi side 1
2 Forebyggelse af sociale problemer i udsatte familier er både en gevinst for de enkelte familier og for samfundet som helhed. I Slagelse Kommune sætter man nu ekstra fokus på den tidlige indsats over for 0-6 årige børn. En række nye initiativer skal give bedre trivsel. FORMÅL Der er vedtaget en børne- og ungepolitik gældende for med fire temaer: Forpligtende fællesskab inklusion Læring Rettidig indsats Samarbejde til børn og unges bedste For at sikre udmøntningen af målene i politikken er der behov for en række nye forebyggende indsatser. Center for Dagtilbud, Center for Skole og Center for Børn, Unge og Familie har i dag en lang række forebyggende tiltag bl.a. tilbud i regi af Slagelse Familie Center, Sikker start i dagtilbud, Stabil start og socialrådgiverne i dagtilbud/skoler. Centrene ønsker i højere grad at sætte fokus på den tidlige forebyggende indsats for at sikre: En sammenhængende indsats Mindre eksklusion fra almenområdet Færre anbringelser uden for hjemmet Med forebyggelsesstrategien ønsker centrene at styrke børn og unges fysiske, psykiske og sociale sundhed. Målet er i et gensidigt og forpligtende samarbejde med familien og netværk at understøtte en opvækst, der sikrer mulighederne for senere at kunne gennemføre uddannelse, opnå beskæftigelse og i øvrigt indgå konstruktivt og meningsfyldt i voksenlivet. Side 2 Forebyggelsesstrategi Forebyggelsesstrategi side 3
3 UDFORDRINGER VED STRATEGIEN Der er en række kendte udfordringer ved prioritering af tidlig indsats, som er afdækket af Rambøll i rapporten Analyse af de økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge : Snævert fokus på egen forvaltning Politikere handler kortsigtet gevinsterne ses ofte først efter 4 år Investering og gevinster skævt fordelt mellem stat og kommune Svært at budgetlægge grundet usikker kausalitet og forsinket effekt På trods af disse udfordringer finder centrene det vigtigt at prioritere indsatsen. De tre centre har et tæt samarbejde omkring børn, unge og deres familier. Samarbejdet kan blive endnu tættere til gavn for mere helhedsorienterede indsatser for familierne. Centrene vil også i den forbindelse øge samarbejdet med Jobcenter og Center for Handicap og Socialpsykiatri. Selvom der er usikkerhed omkring effekterne af investering i tidlig indsats, så er der over de senere år udarbejdet flere analyser, der påpeger, at der er en samfundsmæssig gevinst ved prioriteringen. FAGLIGE OG ØKONOMISKE RATIONALER KL s oplæg Invester før det sker lægger retningen for den forebyggende indsats på både børne- og voksenområdet. Forebyggelsesstrategien tager afsæt i dette oplæg. Det offentlige bruger over 15 mia. kr. årligt på foranstaltninger (Center for Børn, Unge og Familie anvender 40 mio. kr. til forebyggende foranstaltninger), der skal hjælpe udsatte børn og unge til en bedre tilværelse. Indsatserne er mange og forskelligartede, både i forhold til indhold og økonomi. Men fælles for dem er, at de bygger på en grundlæggende antagelse om, at en tidlig, fore-byggende indsats over for de udsatte børn og unge vil forbedre deres liv i retning af livsforløb, der i højere grad ligner ikke-udsatte børn og unges livsforløb. Hermed vil de udsatte børn og un-ge få livsforløb med en højere sandsynlighed for selvforsørgelse og et bedre helbred mv. Der er god livskvalitet i at investere i forebyggelse og tidlige indsatser. En række analyser af virksomme metoder på børne- og ungeområdet viser, at selvom kun en lille andel af de omfattede børn og unge reelt opnår forbedringer i forhold til deres forventede livsforløb, giver indsatsen et positivt afkast. Ofte får man bedre og billigere resultater ved at investere i indsatser, der dækker bredt på tværs af områder og ved at have fokus på forebyggelse og tidlige indsatser. Side 4 Forebyggelsesstrategi Forebyggelsesstrategi side 5
4 DEFINITION PÅ TIDLIG INDSATS/FOREBYGGELSE Socialstyrelsen har følgende definition på tidlig indsats: tidlig indsats skal forstås som det, at der handles så hurtigt som muligt, når et barn eller en ung lever under risikofyldte opvækstvilkår eller viser symptomer på en problematisk udvikling eller på mistrivsel. Tidlig indsats refererer ikke entydigt til barnets alder ved indgrebets start, men til hurtige indgreb i situationer, hvor fagfolk ud fra eksisterende teorier om børns og unges udvikling vurderer, at samspillet med om-verdenen kan igangsætte en uhensigtsmæssig udvikling hos barnet. HVEM ER I RISIKOGRUPPEN? SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) har i 2011 lavet en forskningsoversigt om tidlige indsatser rettet mod sårbare og udsatte børn i alderen 0-3 år. I forskningsoversigten peger SFI på 7 risikofaktorer, som kan være særligt skadelige for børns udvikling: Misbrug hos forældrene Psykisk sygdom hos forældrene Vold Vanrøgt Mental retardering Tidligt forældreskab Kombination af faktorer Forskningsoversigten viser desuden, at de familier, som tidlige indsatser ofte retter sig mod, er socialt udsatte familier, hvor forældrene har en lav indkomst eller er arbejdsløse. Dette kendetegner til dels også målgruppen i Slagelse Kommune. Der er også en række beskyttelsesfaktorer, som bredt kan defineres som de forhold hos barnet/den unge eller i opvækstmiljøet (familien/netværket), der reducerer sandsynligheden for en fremtidig negativ udvikling/mistrivsel hos barnet/den unge. Opvækst i en kernefamilie Økonomiske, kulturelle og sociale ressourcer i familien Mindst én god ven Selvbestemmelse i forhold til tid til lektier og samvær med kammerater Ugentlige fritidsaktiviteter Samhørighedsoplevelser med omsorgsfulde personer Et velfungerende skoleliv At der løbende tages hånd om barnets faglige og sociale problemer Da en stor del af beskyttelsesfaktorerne er relateret til familieressourcer, kan tidlige indsatser med fokus på forældrekompetencer være med til at styrke disse beskyttelsesfaktorer. Derfor lægger forebyggelsesstrategien Side 6 Forebyggelsesstrategi Forebyggelsesstrategi side 7
5 MÅLGRUPPER Slagelse Kommune er karakteriseret ved større sociale vanskeligheder hos børn og unge og deres familier end landsgennemsnittet. Sammenlignet med landsgennemsnittet har færre i Slagelse Kommune en far og en mor i arbejde, og færre tilhører den velstillede del af befolkningen. I alt 61,3 % af eleverne lever i en traditionel familie sammen med mor og far, et tal der ligner landsgennemsnittet. Der blev gennemført en sundhedsprofil af elever i kl. i 2012 og 2014, der viste, at flertallet af børnene i undersøgelsen trives og har det godt, men der er et betydeligt mindretal, der ikke føler sig sunde, som ikke trives og som har en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd. Der er en udpræget grad af social ulighed i disse forhold i og med at børn i de familier, der har færrest materielle ressourcer, ligger dårligst på en lang række af sundheds- og trivselsparametre. Der er børn og unge fra 0-18 år i Slagelse. Der er cirka 700 fødsler om året. 360 af fødslerne er førstegangsfødende. Det vurderes, at op til 10 % af disse familier har behov for opfølgende besøg i samarbejde med sundhedsplejerske og socialrådgiver. Center for Børn, Unge og Familie har omkring 1700 sager, hvoraf der er foranstaltninger i omkring 900 sager. Endvidere behandlede centret omkring 1400 underretninger i Centret modtager færre underretninger i målgruppen 0-6 år end fra 6-12 år. Centrene ønsker med forebyggelsesstrategien at sætte fokus på børn og unge fra 0-6 år. Det er på baggrund af, at forskningen viser, at tidlig indsats er et af de vigtigste parametre i at sikre børn, unge og deres familier en god trivsel. I rapporten Indsatser over for udsatte 0-3-årige og deres forældre fra SFI peges der på: Tidlige indsatser er kendetegnet ved at være rettet mod forældre og især mod mødre (frem for mod børnene) Indsatserne er organiseret som multifacetterede indsatser, dvs. de består af forskellige typer af aktiviteter, eksempelvis både en ugentlig samtale, praktisk hjælp og gruppesessioner eller andet Tidlige indsatser er især organiseret som både gruppebaserede tiltag, individuelle tiltag og tiltag, der er både-og Indsatserne er forholdsvis langvarige og varer 6 måneder eller mere Indsatserne er generelt karakteriseret ved forholdsvis hyppige kontakter, nemlig ugentlige aktiviteter eller kontakter Centrene har pt. en række børn, unge og deres familier, hvor der er behov for forebyggende til-bud, som vi i dag ikke dækker: Børn og unge med forældre, der er krigsveteraner Børn og unge med forældre, der har psykiske/psykiatriske diagnoser Børn og unge med forældre, der er flygtninge Side 8 Forebyggelsesstrategi Forebyggelsesstrategi side 9
6 SIGTELINIERNE FOR DEN TIDLIGE FOREBYGGENDE INDSATS Forebyggelsesstrategiens effekt skal være, at færre børn, unge og familier kommer i vanskeligheder, der bliver så omfattende, at det påvirker deres fremtid i en negativ retning, og at de ikke har de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. En styrket tidlig forebyggende indsats skal være med til at støtte barnet, den unge og familien, så snart fagpersonerne i fx sundhedstjenesten, dagtilbud eller skoler er opmærksomme på, at de er i vanskeligheder. For at nå målet om en styrket tidlig forebyggende indsats er der behov for, at de fagpersoner, der omgiver barnet til dagligt, reagerer på faldende trivsel. Indsatsen bør være mindst muligt indgribende, og altid tage udgangspunkt i en konkret vurdering af barnet/den unge og familiens forhold. Handleguiden og rådgiverne i distriktet er i den forbindelse et omdrejsningspunkt. Vanskelighederne knytter sig sjældent til barnet eller den unge alene. Derfor er familien og netværket omkring barnet eller den unge centrale i forhold til at finde holdbare løsninger. Et vigtigt element i tidlig indsats er at hjælpe og støtte forældre til at indtage en positiv forældrerolle. Dette skal ske ved, at indsatsen tilrettelægges i samarbejdet med barnet/den unge og familien. Der skal være naturlige samarbejdsstrukturer i almenområdet, der er baseret på inddragelse, inklusion og tværfaglighed. Forskning viser, at løsning af vanskeligheder bedst sker ved, at børn og unge, uanset deres vanskeligheder og forskelligheder, gennemgår læreprocesser sammen også sammen med forældrene. Det er i mangfoldige fællesskaber, at børn og unge opnår de bedst mulige uddannelsesmæssige resultater såvel som social og samfundsmæssig inklusion. For at tidlige forebyggende indsatser virker er det nødvendigt, at samarbejdet mellem fagpersoner fra forskellige faggrupper og centre styrkes. Et element er, at de fagpersoner, der er omkring barnet eller den unge, handler på deres bekymring og igangsætter en helhedsorienteret indsats for at afhjælpe barnet eller den unges vanskeligheder. Derfor er det nødvendigt, vedvarende at sigte mod at arbejde helhedsorienteret og opsøgende i forhold til at hjælpe børn og unge med særlige behov så tæt på almenområdet som muligt. Det er vigtigt, at pædagoger, lærere, socialrådgivere mv. tilrettelægger indsatsen ud fra det enkelte barn eller den unges behov. Derfor skal vi nuancere og udvide tilbudsviften i de almene tilbud. Fagpersonerne skal tidligt opdage tegn på faldende trivsel og sårbarhed og støtte det enkelte barn eller den unge i at kunne deltage og bidrage til fællesskabet, hvilket indebærer et fokus på det enkelte barn eller den unge såvel som dynamikken i de grupper barnet eller den unge indgår i. Derfor sætter vi fokus på, hvordan forældre kan blive opmærksomme på deres betydning for fællesskabet i dagtilbuddet og skolen med en mindskelse af eksklusionen til følge. Dette indebærer et øget fokus på bedre forældrekommunikation og -involvering. Skoler og dagtilbud skal understøtte, at forældrene inddrages i et aktivt samarbejde, hvor de tager medansvar og bidrager til en vellykket inklusion. Side 10 Forebyggelsesstrategi Forebyggelsesstrategi side 11
7 EKSISTERENDE OG NYE INITIATIVER Forebyggelsesstrategien og de eksisterende og nye indsatser skal indeholde elementer, der sikre: Involvering af familien/netværket Inddragelse af frivillige Tæt tværfagligt samarbejde med fokus på helhedsorienterede indsatser OVERSIGT OVER FOREBYGGENDE INDSATSER, DER IVÆRKSÆTTES I Målgruppe De utrolige år - dagpleje De utrolige år dagpleje er et forebyggende program, der klæder dagplejere på til at håndtere børn med begyndende udfordrende og krævende adfærd samt styrke samarbejdet med forældre. Kursusprogrammet er målrettet personale i dagpleje. Målgruppen for indsatsen er alle børn, som er i dagtilbud hos de deltagende dagplejere. Det er et struktureret kursusforløb til dagplejere. Undervisningen har til hensigt at arbejde med kulturforandrende strategier i dagplejen med det sigte, at dagplejere lærer at mestre børns negative adfærd, fremme positive relationer og styrke sociale færdigheder for at skabe et anerkendende og inkluderende miljø hos dagplejerne. Målgruppe MST MST er et forældreorienteret behandlingsprogram, der arbejder fremadrettet med fokus på konkrete forandringer i den unges adfærd. En familie får tilknyttet en MST-terapeut, der støtter familien igennem hele behandlingsforløbet på ca. 4-5 måneder. Familien har adgang til støtte fra MST-behandlingsteamet 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen. Behandlingen tager udgangspunkt i de konkrete udfordringer, der gør sig gældende i den pågældende familie og tilrettelægges derfor konkret og individuelt for hver enkelt familie. Forældrene til den unge, er MST-terapeutens centrale samarbejdspartnere, da det er forældrene, der skal fastholde forandringer i familien, når behandlingen ar afsluttet. Ud over forældrene er den unges udvidede familie, skole- og fritidsliv samt familiens nabolag nogle af de vigtige aktører, en MST-behandling fokuserer på. Undersøgelser dokumenterer, at MST ændrer unges adfærd positivt og forbedrer sammenholdet i familien. Samarbejdet mellem familie, skole og andre relationer i den unges liv udvikler sig også mere positivt. Målgruppe Der er fokus på de fællesskaber, barnet befinder sig i og på de voksnes muligheder for at strukturere og målrette pædagogikken til gavn for alle børn og dermed også børn i vanskeligheder. en er: Reduktion i problematisk børneadfærd Reduktion i dagplejernes oplevelse af stress i arbejdet Stigning i dagplejernes vurdering af egne kompetencer Stigning i kvaliteten af relationen mellem dagplejer og børnene Stigning i kvaliteten af dagpleje-forældresamarbejde De utrolige år - vuggestue De utrolige år - vuggestue er et struktureret kursusforløb til hele personalegruppen i vuggestuer. Målgruppen for indsatsen er alle børn, som går i vuggestue. Det sker ved at: Styrke forældrenes opdragelsespraksis og familiens omsorg til hinanden Øge familiens netværk Fastholde den unge i skole, arbejde og positive fritidsaktiviteter Forhindre, at den unge begår kriminalitet eller udvikler misbrug Formålet med De utrolige år vuggestue er at skabe rammer, der inkluderer og skaber trivsel for alle børn, så krævende og udfordrende adfærd hos børnene forebygges. Gennem programmet opnår personalet yderligere kompetencer til at mestre børns negative adfærd, fremme positive relationer og styrke sociale, emotionelle og kognitive færdigheder samt skabe et miljø, der anerkender og inkluderer alle i institutionen. Målet er også, at programmet styrker samarbejdet i personalegruppen samt dialogen med forældre. Det forventes, at personalet vil opleve mindre stress, da deres kompetencer øges til bedre at rumme børn med problematisk adfærd. en er: Adfærdsproblemer hos børnene reduceres gennem proaktive strategier til at håndtere adfærdsproblemer Vuggestuen får øget fokus på udvikling af børns sociale og emotionelle færdigheder Personalets kompetencer til at forebygge og håndtere adfærdsproblemer styrkes Personalets positive og proaktive strategier til ledelse af børnegruppen fremmes Samarbejdet med forældre forbedres Reduktion i personalets oplevelse af stress i arbejdet Stigning i personalets vurdering af egne kompetencer Side 12 Forebyggelsesstrategi Forebyggelsesstrategi side 13
8 Målgruppe HippHopp Målgruppen for HippHopp-programmet er familier med børn i 5-6 års alderen, som endnu ikke er begyndt i skole. Programmet tilbydes til familier, der kan have særlig glæde af at være godt forberedt på de udfordringer, som barnet møder i skolen. om Målgruppe Home-Start Home-Start er en organisation, hvor frivillige tilbyder støtte, venskab og praktisk hjælp til familier med børn under skolealderen. Det er for alle familier med mindst et barn under 7 år. Programmet løber fra oktober til maj. Der er 15 fælles mødegange samt hjemmebesøg hver 2. uge i familierne. Fundamentet i Home-Start`s arbejde er frivilligheden, så en familie skal selv ønske den støtte, organisationen tilbyder. Programmet er sammensat, så det er målrettet en styrkelse af børnenes alsidige personlige kompetencer og deres kompetencer på fem specifikke områder, hhv. sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener samt kultur og kulturelle udtryksformer ved overgangen til skole. En familieven er en voksen, erfaren person, som kommer hjem til familien et par timer hver uge i en aftalt periode og stiller sig til rådighed med det, familien har behov for. Det kan være et par lyttende ører, nogle ekstra hænder ved komfuret, vasketøjet eller oprydningen eller måske som højtlæser for børnene, mens far og mor lægger budget eller læser lektier. Samtidig understøtter programmet forældrene i at skabe et aktivt liv i hjemmet, hvor forældrene finder sig til rette i forhold til at være nærværende og aktivt deltagende, når barnet starter i skole. Programmet er bygget op om aktiviteter, som forældrene gennemfører sammen med deres børn, og hvor der er fokus på selve processen med at gennemføre aktiviteterne, så børnene får lyst til og mod på nye udfordringer og bliver klar til at lære og løse opgaver, når de starter i skole. Gevinsterne ved HippHopp er: Barnet udvikler et alderssvarende sprog, så de kan sætte ord og begreber på det, de møder i hverdagen Barnet kan give udtryk for sig selv og aktivt bruge sproget til løse problemer med Barnet kan med hjælp fra deres forældre blive bedre til at udforske og løse problemer i samarbejde med andre Barnet udvikler dets fin- og grovmotorik alderssvarende. Barnet udvikler et alderssvarende kendskab til forskellige kulturelle og børnekulturelle udtryksformer som for eksempel litteratur, spil og lege, så barnet selv bliver i stand til at tegne, lege og male Målgruppe I et lokalområde er Home-Start koordinatoren en central person, der finder, forbereder og formidler frivillige og familier. Koordinatoren følger samarbejdet i hjemmet og sikrer et godt samarbejde. Hvis familien ønsker det kan koordinatoren indgå i samarbejde med andre instanser. På kort sigt oplever familierne at få den ekstra hånd, som de har manglet. Det giver et pusterum i en presset hverdag og tid til hinanden, sig selv og/eller andre ærinder. Det pusterum og ekstra tid, som familierne opnår på kort sigt, medfører på mellemlang sigt et øget overskud hos forældrene. På lang sigt vurderes det, at Home-Starts indsats medvirker til at forebygge kriser i familierne. Nogle familier siger selv, at familievennen har forhindret en skilsmisse, fordi støtten har skabt overskud og ro i hjemmet og dermed mere tid til hinanden og øget nærvær. Tidlig opsporing Fagpersoner der arbejder med børn fra 0-10 år. Der skal sikres synlighed om og opmærksomhed på alle børns trivsel. Derfor er det en væsentlig del af opsporingsmodellen, at alle, der i dagligdagen er i kontakt med børn i alderen 0-10-år, regelmæssigt anvender et trivselsskema, hvor alle børns udvikling og trivsel i institutionen kategoriseres. Det er især de helt små børn, der ikke ses i forhold til tidlig opsporing af børn med signaler på manglende trivsel, formodentlig fordi deres problemer ikke er så synlige. KORA har evalueret modellen. Opsporingsmodellen har haft en positiv effekt i forhold til den aldersmæssigt tidlige opsporing af børn i udsatte positioner. Børn, som kommer i kontakt med familieafdelingen, er 1½ år yngre i projektkommunernes indsatsdistrikter end børnene i kontroldistrikterne. Opsporingsmodellen har særligt styrket frontpersonalets handlekompetencer i forhold til at reagere på deres observationer af og bekymringer om tegn på mistrivsel hos børn. Side 14 Forebyggelsesstrategi Forebyggelsesstrategi side 15
9 SUCCESKRITERIER I RELATION TIL FOREBYGGELSESPOLITIKKEN, DER OGSÅ VIL VÆRE GÆLDENDE FOR TEMAET RETTIDIG INDSATS I BØRNE- OG UNGEPOLITIK- KEN Succeskriterierne er opstillet på baggrund af, at alle indsatser implementeres efter investe-ringsoplæggets tidsplan. Hvis der vælges dele af investeringsoplægget vil succeskriterierne skulle revideres. Succeskriterierne er opstillet på baggrund af foreløbig baseline medio 2014 samt kendskabet til den effekt som andre kommuner har haft med tilsvarende indsatser. SPECIFIKKE MÅL I RELATION TIL HVER INDSATS Indsats Baseline 2014 Succeskriterium Sådan måles Tidlig opsporing 1. underretning er 8 år 1. underretning skal falde med 1,5 år ultimo 2018 Årligt udtræk fra DUBU Mål BU-politikken Baseline 2014 Succeskriterier Sådan måles Styrke den rettidige indsats, da vi ved, at det forebygger og modvirker problemer for børn og unge. 1. underretning er 8 år opstart af BFU er 10,9 1. underretning skal falde med 1,5 år ultimo 2018 opstart af BFU skal falde Årligt udtræk fra DUBU Årligt udtræk fra DUBU år med 1 år ultimo 2018 Styrke den sammenhængende sagsbehandling på tværs af faggrænser. Styrker fokus på børn og unge og familien som helhed, som er i vanskeligheder. Involvere barnet/den unge og forældrene tidligt og kontinuerligt i, hvordan medarbejderne kan hjælpe dem med deres trivsel, så de kan mestre deres livssituation. et barn, der har en sag er 11 år Andelen af sager fordelt på 0-6-årige er 23 % ud af det samlede sagsantal Der er ca. 100 familiebehandlingsforløb i Slagelse Familie Center 42 % af skoleledere oplever, at der: i meget høj grad, i høj grad og i nogen grad er et godt samarbejde med socialforvaltningen. 49 % for dagtilbudslederne Der er ikke nogen baseline, da børn og forældre ikke er blevet spurgt om dette før Medarbejdere i dagtilbud/skole er blevet spurgt om deres kendskab til forældrenes tilbagemelding. Måling foretaget i uge % positiv tilbagemelding fra børnene og 12 % fra forældrene. Hovedparten af medarbejderne har angivet, at de ikke har henvist børn til rådgiveren. Derfor den lave procentsats et barn, der har en sag, skal falde med 1,5 år ultimo 2018 Andelen af sager fordelt på 0-6-årige skal stige til 30 % ultimo 2018 Andelen af familierettede foranstaltninger er stigende med 20 forløb pr. år i 2016 og % af skolelederne og dagtilbudsledere skal opleve, at der i meget høj grad, i høj grad og i nogen grad er et godt samarbejde med socialforvaltningen ultimo % af børnene og forældrene skal opleve en positiv inddragelse ved netværksmøder 90 % af børnene og 85 % af forældrene skal opleve, at de har haft et positivt møde med rådgiverne i distriktet Årligt udtræk fra DUBU Årligt udtræk fra DUBU Årligt udtræk fra Slagelse Familie Centers database Måles via statusanalysen Spørgeskema efter hvert netværksmøde til barnet og forældrene. Måling gennemføres i 2015 med resultat i 1. kvartal 2016 Spørgeskema efter hvert møde med rådgiveren i distriktet. Måling gennemføres i 2015 med resultat i 1. kvartal 2016 De utrolige år opstart af BFU er 10,9 år et barn, der har en sag er 11 år Andelen af sager fordelt på 0-6 årige er 23 % ud af det samlede sagsantal Der er ingen baseline Baseline udarbejdes ultimo 2014 opstart af BFU skal falde med 1 år ultimo 2018 et barn, der har en sag, skal falde med 1,5 år ultimo 2018 Andelen af sager fordelt på 0-6-årige skal stige til 30 % ultimo % af medarbejderne på dagtilbudsområdet oplever en let tilgang til småbørnskonsulenterne ultimo % af medarbejderne på dagtilbudsområdet oplever at få specifik råd og vejledning, som bidrage til, at de kan arbejde videre med barnets vanskeligheder i dagtilbuddet ultimo 2016 Antallet af henvendelser fra førstegangsforældre til åben anonym rådgivning om opdragelse, samlivsproblemer mv. falder med 5 % pr. år fra 2016 Årligt udtræk fra DUBU Årligt udtræk fra DUBU Årligt udtræk fra DUBU Årligt udtræk fra Slagelse Familie Centers database Side 16 Forebyggelsesstrategi Forebyggelsesstrategi side 17
10 Indsats Baseline 2014 Succeskriterium Sådan måles Der er ingen baseline 80 % af forældrene oplever, at programmet er egnet til at løse deres problemer med barnet samt til løsning af ægteskabelige problemer mellem forældrene Måles ved spørgeskema til deltagerne HippHopp Der er ingen baseline Der er skoleudsat 6,5 % børn i 2014/2015, der venter med opstart til 2015/ % af indskolingslærerne oplever i meget høj og i høj grad, at skole og daginstitution har et fælles sprog om og forståelse af skoleparathed 38 % for dagstilbudspædagogerne 75 % af forældrene oplever, at de gennem deltagelsen i programmet har mødt tilgange og aktiviteter, som de har kunnet bruge til at støtte deres barns fortsatte udvikling og læring 70 % af forældrene angiver, at de i meget høj grad eller i høj grad har fulgt programmets aktiviteter Antallet af skoleudsættelser falder med 1 % ultimo % af indskolingslærerne oplever i meget høj og i høj grad, at skole og daginstitution har et fælles sprog om og forståelse af skoleparathed 75 % af dagstilbudspædagogerne oplever i meget høj og i høj grad, at skole og daginstitution har et fælles sprog om og forståelse af skoleparathed Måles ved spørgeskema til deltagerne Dataudtræk fra Center for Skole Måles via statusanalysen ultimo Indsats Baseline 2014 Succeskriterium Sådan måles Antallet af åben rådgivnings forløb er ca. 140 Frivillig organisation Helhedsorienteret indsats Der foreligger ikke en baseline Antallet af åben rådgivnings forløb falder med 5 % pr. år i 2016 og 2017 Øget trivsel og udvikling for børnene Øget trivsel og udvikling for forældrene Årligt udtræk fra Slagelse Familie Centers database Positiv udvikling på følgende parameter: Sundhed, trivsel, dagtilbud/ skole/uddannelse, familieforhold, fritid, venskaber, netværk, adfærd. For børn over 13 år er der en skærpet målsætning om involvering, uddannelse/arbejdsmarkedsfokus samt dannelse af netværk. Positiv udvikling på følgende parameter: Fysisk og psykisk, sundhed, overblik, praktiske opgaver i hjemmet, egenomsorg, mobilitet, beskæftigelse-, uddannelse-, arbejdsmarkedstilknytning, økonomi, netværksdannelse. Familiehus Der foreligger ikke en baseline 85 % af forældrene oplever, at de gennem deltagelsen i familiehusets forløb og aktiviteter har mødt tilgange og aktiviteter, som de har kunnet bruge til at støtte deres barns fortsatte udvikling og trivsel Måles ved spørgeskema til deltagerne Side 18 Forebyggelsesstrategi Forebyggelsesstrategi side 19
11 Slagelse Kommune Center for Børn, Unge og Familie Torvegade Slagelse Februar 2015 Redaktion: Center for Børn, Unge og Familie Design: Medieshoppen VASAC Slagelse, Slagelse Kommune Tryk: Medieshoppen VASAC Slagelse, Slagelse Kommune Side 20 Forebyggelsesstrategi
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereNy velfærd på Børne- og Ungeområdet
Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede
Læs merePrincipper for støtte til børn og unge og deres familier
Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til
Læs mereFOREBYGGELSESSTRATEGI
FOREBYGGELSESSTRATEGI - fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen INDHOLD
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereLivsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune
Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereNæstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik
Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereInput til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave
Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs merePOLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD UDKAST
POLITIK POLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver
Læs mereForebyggelsesstrategi fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune
Forebyggelsesstrategi fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune Indhold Fokusområde: Inklusion... 3 Vi har inklusion som fælles vision... 4
Læs mereSMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.
SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereViborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet
Læs mereBØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være
2018 BØRN- OG UNGEPOLITIK Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være INDHOLD 03 Forord 04 Indledning De overordnede målsætninger for børn og unge 05 En tidlig
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereDe sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune
De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad
Læs mereBørne- og Ungepolitik 2012-16
Børne- og Ungepolitik 2012-16 1 Indhold Velkommen 4 Baggrund og lovgivning 5 Børne- og Ungesyn 6 Trivsel og sundhed 7 Udviklingsmuligheder for alle 8 Parat til fremtiden 9 Det fælles fundament 10 Faglighed
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereRet til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018
Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018 1 Alle børn har ret til en god start At blive i stand til at klare sig godt i livet handler ikke kun om fremtiden. Det handler i høj grad om at
Læs mereForebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge
Forebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge 1 en nye forebyggelsesstrategi bygger på tankegangen om den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt. Det stiller store krav til, at den enkelte medarbejder
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mereFysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mereEsbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed
Læs mereByråd og udvalg. Børnepolitik
Byråd og udvalg Børnepolitik Indholdsfortegnelse Forord De overordnede målsætninger i vores arbejde med børn og unge i Faxe kommune Den forebyggende sundhedsindsats Tværfaglighed i opgaveløsningen Tidlig
Læs mereStatusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed
Horsens d. 12. september 2016 Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Rammen for indsatsen Familieiværksætterne startede op I Horsens Kommune som en del af Kommunens forebyggelsesstrategi
Læs mereGør det noget det virker?
Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereIndsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter
Læs mereFlest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.
Sagsnr. 00.00.00-A00-5-16 Cpr. Nr. Dato 8-5-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i 2017-2019 Næstved Kommune gennemfører i 2017-2019 et projekt i et skoledistrikt med fokus
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereDragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET
KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser
Læs mereINKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereProjekt READy Ansøgning til A.P.Møllers støttefond
Projekt READy Ansøgning til A.P.Møllers støttefond 02-03-2017 EK Sag. 27.00.00-P20-10-16 Visioner Alle skal have en uddannelse. I Horsens har vi ambitioner for alle børn og unge. Alle børn skal have en
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereForebyggelse af ulighed i sundhed
Forebyggelse af ulighed i sundhed Annemarie Zacho-Broe Sundhed og Omsorg Grundlaget Påvirker hinanden indbyrdes og deler fokus på ulighed i sundhed Sundhedsaftalens forebyggelsesmål indgår i sundhedspolitikkens
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger 1 Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereForebyggelsesstrategi Faaborg-Midtfyn Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune Strategiens fundament Projektets overordnede formål: At forebygge anbringelser udenfor hjemmet At forebygge eksklusion fra normalområdet At sikre en sammenhængende indsats Den sammenhængende
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Læs mereSvendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011
Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.
Læs mereBØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereFælles Indsats status maj 2019
Fælles Indsats status maj 2019 Baseret på projektets baseline marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Fælles indsats indgår i kontraktmål for
Læs mereBørne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats
Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles Ansvar - Fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereDagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal
Dagtilbudspolitik Forord - uarbejdes af formanden for Børne- og Skoleudvalget Indledning Det er Hørsholms Kommunes opgave at understøtte og styrke børns muligheder og udvikling. Hørsholm skal skabe de
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mereHolstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik
Indhold 1. Indledning... 2 2. Værdier og mål for Børn og Unge... 3 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken... 3 4. Byrådets børne- og familiesyn... 3 Tema: Den enkelte og familiens trivsel og ressourcer....
Læs mereHOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Holstebro Kommune HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2015-2018 1. Indledning...4 2. Værdier og mål for Børn og Unge...5 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken...6 4. Byrådets børne- og familiesyn...6
Læs mereBørne- og Ungepolitikken
Revideret udgave. V.0.4 15/11-11 Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken - Politikken sætter fokus på sammenhængen mellem almen- og specialområdet. .hjælpen skal sætte ind i tide Sårbare børn og unge
Læs mereEksempel på KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR UDSATTE BORGERE OG BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Bilag 1 Eksempel på KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR UDSATTE BORGERE OG BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV [Stjernen med konkrete pejlemærker afventer
Læs mereSammenhængende Børne- og ungepolitik
Sammenhængende Børne- og ungepolitik 2013 Vejen Kommunes overordnede vision At være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Vejen kommunes
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs merePejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereUDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi
UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi Forord Odder Kommunes indsats- og anbringelsesstrategi retter sig primært mod børn og unge, hvis udvikling og trivsel ikke alene kan sikres gennem
Læs mereKONFERENCE OM. på børne- og ungeområdet TORSDAG DEN 21. AUGUST 2014
KONFERENCE OM på børne- og ungeområdet TORSDAG DEN 21. AUGUST 2014 Velkommen til konference om TIDLIG INDSATS Alle børn skal have en reel chance for at skabe sig en god tilværelse med venner, støttende
Læs mereBørne-, Unge- og Familiepolitik Fælles ansvar - fælles indsats
Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles ansvar - fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereVelfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed
Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Udsatte børn og unge Fremtiden er deres Vejen frem - Tre pejlemærker:
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mere