Alkoholmisbrug forebyggelse og behandling

Transkript

1 UDVIKLINGSHÆMMEDE OG MISBRUG Alkoholmisbrug forebyggelse og behandling Et hæfte for pædagoger og andre ansatte i bo- og servicetilbud for udviklingshæmmede UFC Handicap / 2006

2 Titel: Alkoholmisbrug forebyggelse og behandling FORFATTEREN OG UFC HANDICAP Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S Miljøcertificeret efter ISO Oplag: 700 ISBN: Forfatter: Jonna Andersen Hæftet kan bestilles hos UFC Handicap Nørretorv 30, Ringsted Telefon: Telefax: Hjemmeside: Hæftet kan desuden frit hentes på UFC Handicaps hjemmeside:

3 Indhold Indledning Kapitel 1: Misbrug uden behandling Her præsenteres hovedpointerne fra UFC Handicaps undersøgelse fra 2001, Misbrug uden behandling. Undersøgelsens resultater har dannet baggrund for et metodeudviklingsprojekt, hvis resultater præsenteres i hæftet. Kapitel 2: Pædagoger, udviklingshæmmede og alkohol Det anbefales, at man i personalegruppen har en fælles holdning til alkohol for at kunne handle professionelt. Medmisbrug lanceres som en risiko blandt pædagoger, medbeboere og pårørende. Der gives eksempler på medmisbrug, og hvordan dette kan forebygges. Til sidst i kapitlet stilles en række spørgsmål, der kan være udgangspunkt for en fælles holdningsafklaring til, hvordan alkohol og medmisbrug kan håndteres. Kapitel 3: Mistanke om misbrug Her beskrives, hvilke signaler, der kan være tegn på et begyndende misbrug, og hvordan et misbrug kan identificeres. Desuden beskrives alkoholbehandlingen i Danmark, samt hvor man kan søge professionel hjælp. Kapitel 4: Behandling kan godt lade sig gøre Her introduceres og beskrives forskellige behandlingsmetoder og behandlingsforløb, der har været afprøvet i forbindelse med udviklingsprojektet. I et særligt afsnit om afrusning beskrives det, hvordan antabus og Nada (øreakupunktur) kan være et supplement til en egentlig behandling. Kapitel 5: Det svære, nødvendige samarbejde på tværs af sektorer Her beskrives pædagogens rolle og samarbejde med misbrugsbehandlere i forbindelse med behandlingsforløbet. Og hvordan et tværfagligt samarbejde på tværs af sektorer kan udvikles og forankres gennem netværk og samarbejdsaftaler. Kapitel 6: Forebyggelse ikke kontrol og forbud Her beskrives forskellige metoder og tilgange til, hvordan man kan arbejde med oplysning og forebyggelse af alkoholmisbrug blandt udviklingshæmmede. Mere information Tematisk henvises der til relevant litteratur og hjemmesider.

4 4

5 Forord Vores til tider stereotype opfattelse af udviklingshæmmede gør, at vi ikke tænker på udviklingshæmmede som mennesker, der kan rammes af nøjagtig de samme problemer som alle andre. Derfor var det nok også en overraskelse for mange, da UFC Handicap i 2001 offentliggjorde undersøgelsen Misbrug uden behandling udviklingshæmmede og misbrug. Undersøgelsen dokumenterede, at op imod 6 pct. af alle udviklingshæmmede har alvorlige misbrugsproblemer, men den viste samtidigt, at stort set ingen af disse misbrugere modtog egentlig behandling inden for rammerne af det almindelige misbrugsbehandlingssystem. Konklusionen var, at den manglende behandlingsindsats reelt var udtryk for diskrimination af udviklingshæmmede med misbrugsproblemer og at der var behov for en indsats, der kunne understøtte, at diverse behandlingstilbud lever op til det handicappolitiske princip om sektoransvar. Undersøgelsens resultater var baggrunden for igangsættelsen af et metodeudviklingsprojekt med fokus på behandling og forebyggelse af alkoholmisbrug blandt udviklingshæmmede. Projektet fandt sted i perioden 2002 til 2005 og involverede fagfolk fra både den misbrugsfaglige sektor (misbrugscentre, alkoholambulatorier osv.) og den del af den socialfaglige sektor, som yder socialpædagogisk støtte til udviklingshæmmede (botilbud, støttecentre, hjemmevejlederteams osv.). Dette hæfte er et resultat af dette udviklingsprojekt. Hæftet henvender sig især til pædagoger og andre ansatte i bo- og støttetilbud for udviklingshæmmede og giver gode råd til, hvordan misbrug blandt udviklingshæmmede kan tackles i samarbejde med den misbrugsfaglige sektor. Sideløbende hermed udgives et hæfte, der primært henvender sig til behandlere inden for den misbrugsfaglige sektor. Udviklingsprojektet er gennemført med økonomisk støtte fra Satspuljen. Denne støtte var en forudsætning, men uden engagement, faglig dygtighed og udholdenhed fra de medvirkende fagfolk var der ikke opnået de mange, vigtige og perspektivrige erfaringer og resultater. Derfor skal der ved udgivelsen af dette hæfte lyde en særlig tak til projektets deltagere fra Sønderjylland, København, Odense, Kalundborg og Sødisbakke. God læselyst! Jonna Andersen, projektleder Thomas Gruber, konst. centerleder UFC Handicap,

6 6

7 Indledning Sofie kommer jævnligt på det lokale værtshus og drikker igennem efter fyraften. Det er tredje gang i denne uge at pædagogerne må hente Sofie. Denne gang tager de to af sted, for sidste gang gik det helt galt. Sofie råbte og skreg og slog ud efter både pædagoger og flere af de øvrige beboere i bofællesskabet. Når Sofie er fuld, er der nogle af de andre beboere der bliver bange for hende og låser sig inde på deres værelse. Situationen i bofællesskabet er uholdbar. Af hensyn til såvel Sofie og de øvrige beboere, beslutter pædagogerne at der må gøres noget. De kontakter misbrugscentret, for at høre hvordan Sofie kan komme i behandling for sit alkoholproblem. Da alkoholbehandleren hører, at Sofie er udviklingshæmmet mener hun ikke, at Sofie kan drage nytte af misbrugscentrets tilbud og afviser at hjælpe Sofie. Som pædagog har du måske prøvet at stå i samme situation, som de pædagoger der vil hjælpe Sofie med sit alkoholproblem. Du har måske også prøvet, at søge hjælp i det lokale misbrugscenter uden held. Det er en stor faglig udfordring, at yde den bedst mulige socialfaglige indsats overfor udviklingshæmmede der har misbrugsproblemer. På trods af principperne om sektoransvar, overlades ansvaret i de fleste tilfælde udelukkende til pædagogerne i de pågældendes botilbud, bofællesskab eller lignende. Og det sker selv om de færreste pædagoger er klædt på til opgaven. Som pædagog er man ikke uddannet til at behandle misbrugsproblemer, og botilbuddet er ikke en behandlingsinstitution, men et hjem for beboeren. Misbrugsbehandlingen herhjemme bygger på forskellige mere eller mindre standardiserede modeller, hvorfor mange udviklingshæmmede afvises at komme i behandling. Grunden til afvisningerne er bl.a. at misbrugscentrene er usikre på, hvad der virker for udviklingshæmmede. Men det spiller nok også en rolle, at misbrugscentrene kun modtager meget få henvendelser fra udviklingshæmmede eller deres pædagoger og pårørende. Derfor er der kun et meget begrænset kendskab til udviklingshæmmede som målgruppe. 7

8 Om hæftet I dette hæfte introduceres du for viden og metoder, som du kan anvende til at støtte udviklingshæmmede med misbrugsproblemer. Målet med hæftet er ikke at gøre dig eller dine kolleger til alkoholbehandlere. Målet er derimod, at give anvendelig viden og redskaber der er nyttige for at kunne håndtere de vanskeligheder, der er forbundet med at indgå i tætte relationer til mennesker der har et misbrug. Hæftet indeholder desuden en række eksempler på, hvilke behandlingstilgange og forebyggelsestiltag, som kan anvendes i relation til udviklingshæmmede med misbrugsproblemer. Der er i den sammenhæng lagt stor vægt på tydeliggørelse af rollefordelingen mellem pædagogen og alkoholbehandleren. Alkohol er det klart mest dominerende rusmiddel blandt udviklingshæmmede misbrugere. Hæftet omhandler derfor primært indsatser i relation til alkoholmisbrug. Hash og blandingsmisbrug, samt hårde stoffer forekommer blandt den brede gruppe af udviklingshæmmede, men udgør ikke et særligt omfattende problem. Da det primært er pædagoger der arbejder i relation til udviklingshæmmede, anvendes pædagoger som samlebetegnelse for personale, der arbejder i diverse tilbud for udviklingshæmmede: Bo - og servicetilbud, hjemmevejlederteams, støttecentre og lignende. 8

9 Kapitel 1: Misbrug uden behandling En undersøgelse, UFC Handicap gennemførte i 2001, viser, at der er mindst lige så mange misbrugere blandt udviklingshæmmede som i resten af befolkningen formentlig en del flere. Misbruget blandt udviklingshæmmede består helt overvejende af alkohol, men der findes også en del hashmisbrugere. Undersøgelsen viste, at der tilsyneladende også er en del blandingsmisbrugere af fx medicin og alkohol. Ikke alle udviklingshæmmede har lige stor risiko for at få misbrugsproblemer. Undersøgelsen viste, at udviklingshæmmede, der bor i egen lejlighed, har en større risiko for at udvikle et alkoholmisbrug end udviklingshæmmede, der bor i botilbud/bofællesskaber med en del mere personalestøtte. Mulige årsager til misbrug Blandt medarbejdere, der arbejder med udviklingshæmmede, findes den antagelse, at der i takt med at mange udviklingshæmmede lever et mere selvstændigt liv med arbejde, fritid, egen bolig og retten til at bestemme selv, er der sket en stigning i antallet af udviklingshæmmede med misbrugsproblemer. Man kan ikke dokumentere denne formodning, men noget tyder på, at den historiske udvikling har spillet en rolle. Overgangen fra et overvåget liv på institution til et liv i mindre kontrollerede boformer har uden tvivl været en stressende og belastende proces for mange. Afinstitutionaliseringen med små enheder, egen lejlighed og mere selvbestemmelse har været et stort fremskridt for det store flertal. Men for nogle relativt få har det været en vanskelig proces. Ensomhed og isolation er formentlig også en medvirkende årsag til misbrugsproblemer blandt udviklingshæmmede. Mange, der bor i egen bolig, er ensomme og er aldrig rigtigt blevet en del af det normale samfund. Nogle udviklingshæmmede opsøger derfor forskellige drukmiljøer for at dulme ensomheden. På mange måder rammer misbrugsproblematikken blandt udviklingshæmmede ned i centrum af de dilemmaer, som også er forbundet med den handicappolitiske målsætning om øget selvbestemmelse og selvstændighed for udviklingshæmmede. Man kan vel sige, at friheden ikke altid er et gode uden omkostnin- 9

10 ger, men den er også i høj grad forbundet med vanskelige valgsituationer og et øget ansvar. I de svære situationer, hvor den udviklingshæmmede har det vanskeligt med at håndtere de nye udfordringer, kan et stort alkoholforbrug være en del af løsningsstrategien. Gruber, Thomas og Andersen, Jonna (2001) Misbrug uden Behandling. Udviklingshæmmede og Misbrug. Behandling Undersøgelsen fra 2001 viser, at det er meget få udviklingshæmmede misbrugere, der modtager behandling i det etablerede misbrugsbehandlingssystem. Derimod er brugen af antabus ordineret af egen læge meget udbredt. Men antabus uden anden form for intervention er ikke behandling. Ren antabus indbefatter ikke en målrettet samtale mellem misbrugeren og en professionel alkoholbehandler. I undersøgelsen peges der på to forhold, der synes at være årsagen til den manglende behandlingsindsats over for udviklingshæmmede misbrugere. På den ene side er der en betydelig skepsis i misbrugsbehandlingssystemet over for, hvorvidt udviklingshæmmede kan profitere af de almindelige behandlingsmetoder. Og på den anden side er der i det sociale system i bo- og støttetilbuddene en slags gør det selv-mentalitet, ja, vel nærmest en tradition for, at personalet løser alle mulige samt umulige problemer inden for egne rækker, når det drejer sig om mennesker med udviklingshæmning. Læs mere om undersøgelsen Misbrug uden behandling på At være udviklingshæmmet Mennesker med udviklingshæmning er en meget bred samlebetegnelse for mennesker med væsentlige kognitive funktionsnedsættelser eller mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Omfanget af funktionsnedsættelsen eller graden af handicappet er meget forskelligt. Derfor er der også stor forskel på, hvor meget og hvilken støtte den enkelte person har behov for. Nogle kan fx godt få en hverdag i egen bolig, job og fritid til at fungere uden særlig megen støtte. Andre har behov for omsorg, pleje og støtte døgnet rundt. Den gruppe af udviklingshæmmede, som har risiko for at havne i misbrugsproblemer, omfatter kun i helt sjældne tilfælde gruppen med stort støtte- og plejebehov. UFC Handicaps undersøgelse viste som tidligere nævnt blandt 10

11 andet, at udviklingshæmmede i egen lejlighed har størst risiko for at få alkoholproblemer, men der findes bestemt også alkoholmisbrugere blandt dem, der bor i mere beskyttede boformer. Sundhedsstyrelsen definerer professionel alkoholbehandling som: en planlagt og målrettet interaktion mellem en person med alkoholproblemer og en professionel alkoholbehandler med henblik på reduktion af alkoholforbruget og de deraf afledte og tilknyttede konsekvenser af fysisk, psykisk, social og medicinsk art (Sundhedsstyrelsen, 1999:4) Domfældte en særlig gruppe Blandt domfældte udviklingshæmmede er misbrug af hash, hårde stoffer og medicin ud over alkohol en væsentlig del af misbrugsmønstret. Dette misbrugsmønster vurderes til at være en vigtig, medvirkende årsag til kriminaliteten og recidivet blandt gruppen. De mange henvendelser fra personale, der arbejder med domfældte misbrugere, peger på, at der er et behov for viden om misbrugsproblematikker og udvikling af behandlingstilbud til denne målgruppe. Indsatser i forhold til domfældte misbrugere er imidlertid mere kompleks end som så og er således uden for dette hæftes målgruppe. Læs mere om domfældte misbrugere i rapporten Domfældte udviklingshæmmede og misbrug på 11

12 12

13 Kapitel 2: Pædagoger, udviklingshæmmede og alkohol I en personalegruppe vil der ofte være mange forskellige holdninger til hvor meget og hvor tit, man må drikke. Disse mere private holdninger vil også sætte sig igennem i relation til udviklingshæmmede, som de pågældende arbejder med i det daglige, fx i et bofællesskab eller støttecenter. Det vil som udgangspunkt være forskelligt, hvordan man reagerer, når man fx gang på gang finder tomme flasker i en beboers lejlighed. Det er vigtigt, at man selv er afklaret, når man skal tale med andre om deres alkoholproblem ikke mindst når det drejer sig om et menneske med udviklingshæmning. Nogle kan have svært ved at sige ordet alkoholiker, fordi man kan være bange for andres reaktion eller for at blive opfattet som en dårlig pædagog. Risikoen ved at forholde sig til udviklingshæmmedes alkoholmisbrug ud fra egne normer og holdninger er, at det vil være svært at opnå enighed om, hvornår der er tale om et egentligt alkoholmisbrug, der kræver handling fra personalets side. Herved risikerer personalegruppen at modarbejde hinanden, eksempelvis ved at bagatellisere det, som den anden tager alvorligt. Derfor er det nødvendigt at finde frem til et fælles professionelt udgangspunkt. Hvis udviklingshæmmede i almindelighed har svært ved at forholde sig til tvetydige budskaber, gælder det naturligvis i endnu højere grad udviklingshæmmede, hvis opfattelsesevne er sløret af alkohol. Pædagoger og medmisbrug Den pædagogiske indsats overfor udviklingshæmmede misbrugere vil ofte være præget af kontrol og korrektion af den adfærd, der er en følge af misbruget. Det pædagogiske arbejde virker nytteløst og vil ofte kun have en kortsigtet eller måske en direkte negativ effekt. Når det pædagogiske arbejde med misbrugeren ikke lykkes, bliver man bærer af svære følelser som angsten for, at misbrugeren skal drikke sig ihjel eller tage sit eget liv. Man får en oplevelse af at være snydt og bedraget og reagerer med følelser som vrede, opgivelse og resignation. Pædagoger, som indgår i tætte relationer til udviklingshæmmede misbrugere, bliver indimellem selv en del af misbrugs- 13

14 mønstret ganske som man ser det i familier, hvor et af familiemedlemmerne er misbruger. Pædagogen tager ansvar for misbrugerens problemer, bliver kontrollerende, undgår krav og konflikter, forsøger sig med indirekte kontrol osv. Disse meget komplekse samspilsmønstre mellem misbrugeren og hans nære omgivelser går under betegnelsen medmisbrug. Medmisbrug er ikke et begreb, der almindeligvis anvendes inden for den pædagogiske verden. Men ved at se medmisbruget i øjnene skabes der en bevidsthed, der gør det muligt at forblive professionel i relationen med udviklingshæmmede misbrugere. Hvad er medmisbrug? Når man arbejder med udviklingshæmmede misbrugere, er der en risiko for, at man er syltet så meget ind i vedkommendes misbrug, at man opfører sig som medmisbruger. I stedet for at hjælpe kommer man let til at overtage ansvaret for den andens problemer. Det bliver medmisbrugerens (pædagogens) projekt og ikke den udviklingshæmmedes at komme ud af misbruget. Din omsorg bliver ikke opfattet som hjælp, men som en direkte trussel mod adgangen til alkoholen. En medmisbruger er en, hvis liv er blevet uhåndterligt som et resultat af en forpligtende relation til en misbruger. ofte ubevidst komme til at beskytte misbrugeren mod følgerne af sin misbrugeradfærd ved at tage over. Man vil typisk overtage de konflikter og kontroverser med andre, som vedkommende har rodet sig ud i. Misbrugeren lover ofte bod og bedring, men lige meget hjælper det. I takt med at misbruget bliver mere og mere uhåndterligt, reagerer medmisbrugeren uvilkårligt ved at gribe hyppigere og hyppigere ind i den andens liv med forbud og kontrol. Det kan fx være ved at forbyde den udviklingshæmmede helt at drikke, eller ved konstant at fokusere på om vedkommende lugter af øl, tager sin antabus, gemmer øller osv. Medmisbrugeren kan, uden at vide det, bidrage til, at misbruget fortsætter. Man kommer til at gøre det modsatte af, hvad man tror, man gør. Man tror, man hjælper, men i virkeligheden skader man. Alkoholmisbrugere opfører sig ofte uansvarligt og asocialt på et meget tidligt stadium i misbrugsforløbet. Som pædagog vil man derfor 14

15 Tætte relationer og misbrug en farlig cocktail Når du som pædagog indgår i relationer til et menneske med et aktivt misbrug, er det vigtigt at forebygge medmisbruget ved at opsøge konkret viden om emnet og ved at tale om risikoen i personalegruppen. For at håndtere risikoen for medmisbrug kræver det, at man beslutter sig for at give ansvaret for misbruget tilbage til dets ejer. Når man lader misbrugeren stå ansigt til ansigt med følgerne af sit misbrug, vil der i de fleste tilfælde begynde at ske positive ændringer. Erfaringerne fra projektet viser, at når pædagogen får fokus på sit medmisbrug og herved sin andel i den udviklingshæmmedes misbrug sker der noget. Byrden og ansvaret bliver løftet fra pædagogens skuldre, og man kan begynde at forholde sig professionelt til egen rolle og indsats. At give ansvaret tilbage til misbrugeren selv er ikke det samme som at fralægge sig ansvaret for at hjælpe. Hjælpen skal være i form af støtte til den udviklingshæmmedes selvmotivering. Herved får han en chance for at medvirke i en positiv udvikling. Eksempel på medmisbrug i en personalegruppe Eksempel på næste side illustrerer, hvordan personalet i et botilbud for udviklingshæmmede kan reagere på en beboer, der har massive alkoholproblemer. > 15

16 Storforbrugeren Beruser sig oftere Pinlige/ubehagelige episoder Tolerancen øges Opmærksomhed på alkohol Opmærksomhed på festlig lejlighed = drikke Bagatelliserer sit forbrug Benægter/hævder at have kontrol Lover at stoppe/nedsætte forbruget Personalet Bekymrer sig Manglende viden om alkohol usikker på hvordan forholde sig til alkoholproblematik - håbløshed i forhold til professionelt plan Kontrol af misbrugeren. Skyldfølelse over for øvrige beboere Svært ved at slappe af. Fokus på alkohol Påtaler episoder med druk Usikker på egen vurdering Usikker på fagligt ansvar og øvrige personalers mening Håber på bedring Misbrugeren Drikker i smug Problemet gentager sig Svært ved at overholde aftaler Uoplagt, sur, aggressiv, Dr. Jekyll/Mr. Hyde Problemer med job, bofælle(r) Dårligt helbred Kan ikke styre sin rus Stopper med at drikke. Evt. antabus Glemmer alkoholproblemet Hævder at kunne drikke kontrolleret Personalet Skuffet, vred, ked af at indsatsen ikke har effekt Dilemma i forhold til fagligt ansvar Oplever håbløshed og føler magtesløshed (på det personlige plan) Angst, uforudsigelighed Overtager misbrugerens ansvarsområder Nervøs for at misbrugeren kommer til skade/dør Vekslende følelser for misbrugeren Føler lettelse Slår en streg over fortiden Svært at bevare gejsten ved at gå på arbejde 16

17 Medbeboere og medmisbrug I diverse kollektive botilbud (bofællesskaber, opgangsfællesskaber samt mere institutionslignende botilbud) bor udviklingshæmmede mange steder under mere eller mindre familielignende forhold sammen med andre udviklingshæmmede. Derved er der en nærliggende risiko for medmisbrug blandt medbeboere. Derfor er det vigtigt, at man i personalegruppen er opmærksom på at opfange signaler blandt medbeboerne, som kunne tyde på medmisbrug. Man skal fx være opmærksom på, om nogle beboere holder sig for sig selv, er bange for misbrugeren, ikke deltager i sociale sammenhænge, hvor misbrugeren er til stede, dækker over misbrugerens drikkeri, glatter ud over for personalet, låner misbrugeren penge til alkohol, drikker sammen med misbrugeren osv. Som pædagog kan du i første omgang hjælpe medmisbrugen ved at lytte og snakke med vedkommende. Det er vigtigt, at der bliver sat ord på, så vedkommende forstår, hvad der sker. Du kan også henvende dig til misbrugscentret og få professionel hjælp. Nogle udviklingshæmmede vil formentlig kunne profitere af at deltage i selvhjælpsgrupper for pårørende til misbrugere. Eller der kan dannes en særlig gruppe for beboerne. Pårørende til udviklingshæmmede med misbrug Det kan være hårdt at være pårørende til en person, der drikker. Bekymring for personen kan veksle mellem vrede, resignation, sorg og magtesløshed. Deres indstilling, rolle og ansvar kan have stor betydning for den udviklingshæmmede misbruger. Er den/de pårørende med- eller modspillere i misbrugerens behandlingsforløb? Er de bevidst eller ubevidst med til at støtte eller sløre misbruget? Det kan være vigtigt, at man i personalegruppen gør sig overvejelser, om der er behov for at tale med de pårørende om, hvorvidt de har behov for rådgivning. Man kan hjælpe de pårørende ved at gøre dem opmærksom på, hvor der findes steder, hvor der er gratis rådgivning til pårørende til alkoholmisbrugere. Rådgivningen har til formål at sætte pårørende i stand til at trække tydeligere grænser mellem sig selv og misbrugeren. Pårørende kan også få rådgivning, selv om misbrugeren ikke er i behandling. Læs mere om medmisbrug i rapporten: Van der Burg, Birgitte og Højer, Lene: Når afhængigheden tager over i det pædagogiske arbejde. Misbrug/afhængighed hos voksne udviklingshæmmede på < Kilde: Misbrugskonsulent Patricia Stenner 17

18 Fælles holdninger til alkohol i personalegruppen er nødvendigt Nedenstående spørgsmål kan være en hjælp til at få en fælles holdningsafklaring til alkohol i personalegruppen. Husk at udviklingshæmmede ikke skal underlægges andre normer for nydelse af alkohol end alle andre. Hvornår er et alkoholforbrug et problem og for hvem? Hvornår og hvordan skal man som pædagog handle i forhold til udviklingshæmmedes alkoholmisbrug? Hvem er ansvarlig for at handle? Hvilke rammer kan der være for alkoholindtagelse i fællesarealer, fælles samvær mv.? Hvilke regler skal der være for personalets alkoholindtagelse ved arrangementer samt i arbejdstiden i øvrigt? Hvordan fastholdes den professionelle rolle, så det undgås, at der opstår medmisbrug i personalegruppen? Hvordan får man adgang til misbrugsfaglig viden? 18

19 Kapitel 3: Mistanke om misbrug Jens bor i sin egen lejlighed. Pædagogen, der kommer hos Jens, har bemærket, at Jens gennem det sidste års tid har købt øl hver eneste dag. Pædagogen er lidt i tvivl om, hvorvidt Jens drikker alle øllerne selv eller deler dem med vennerne. Det ser ud til, at Jens ikke sover i sin seng om natten, men bygger reder på gulvet, hvor han sover mellem mængder af fyldte og tomme ølflasker. Om dagen virker Jens angst og nedtrykt. Pædagogen er bekymret for, at Jens er kommet ud i et begyndende misbrug. Ligesom i eksemplet med Jens er det ofte pædagoger, der først opdager eller får mistanke om alkoholmisbrug hos udviklingshæmmede. Derfor er det nyttigt at kende til de signaler, der viser tegn på misbrug. Både for at kunne handle i tide inden problemerne vokser sig store og for at undgå at overreagere. Som pædagog er det vigtigt, at du hjælper misbrugeren frem til en forståelse af, at han kan få hjælp uden løftede pegefingre. Det er en god idé at starte med at spørge ind til, hvad alkohol gør for ham eller hende. Undgå at tale om misbrug fra starten. Vis at du har forståelse for, at det er et problem, det er svært at komme ud af, men at du gerne vil hjælpe. Tegn på misbrug De første signaler på et stort forbrug af alkohol kan være søvnløshed, rastløshed, nedtrykthed eller angst. Det kan også være et tegn på, at der er noget galt, når den der drikker ofte drikker mere end 5 genstande om dagen tåler mere og mere alkohol drikker hurtigt springer maden over sover over sig næsten kun har venner, der også drikker meget typisk kun deltager i fritidsaktiviteter der involverer alkohol ofte drikker for at dæmpe stress, angst eller depression 19

20 Inden for misbrugsbehandlingen er der en tommelfingerregel, som siger, at en misbruger har brug for støtte og opbakning i lige så mange måneder, som vedkommende har drukket. Sådan er det selvfølgelig ikke altid, men pointen er, at der er tale om en lang og vanskelig proces. Misbrugeren har gennem en lang periode været underlagt fysiske og psykiske mønstre, som er styret af alkoholen. Det gælder også for udviklingshæmmede, der skal hjælpes ud af et misbrug. Identificer problemet i personalegruppen Hvis du er usikker på drikkeriets omfang, eller hvis du er i tvivl, om det er dig, der ser syner, kan du forsøge at indkredse problemets omfang. Hvis I er flere, som ofte har kontakt til den pågældende, er det en god idé at gøre hver jeres observationer og diskutere dem i fællesskab. Over en aftalt periode kan I nedskrive, hvordan I oplever den udviklingshæmmedes adfærd og tilstand. Herefter sammenholdes og diskuteres observationerne i fællesskab. Det er en god idé at opdele diskussionen mellem egentlige observationer og vurderinger af, hvordan adfærden påvirker dig og dine kolleger. I kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Observerer og beskriv: Hvor tit og hvor meget drikker personen? Hvordan er personens adfærd, når han drikker, og når han er ædru? Hvordan er hans fysiske helbred, og har det ændret sig? Hvordan har han det psykisk, hans humør? Hvordan er personens samspil med omgivelserne, fx medbeboere eller pårørende? Hvordan reagerer personen på omgivelserne, fx medbeboere, personale, pårørende? Betydningen for dig og dine kolleger Hvordan påvirker det dig, at personen drikker? Hvordan reagerer du, når personen drikker, hvad gør du? 20

21 Hvis I når frem til, at der er tale om et misbrugsproblem eller hvis I er i tvivl så tag kontakt til det lokale misbrugscenter eller alkoholambulatorium. Her kan I få en misbrugsfaglig vurdering af jeres observationer. Det vil formentlig også være muligt at etablere et samarbejde med misbrugscentret om mere generel vejledning og supervision til jer som pædagoger. Alkoholbehandling i Danmark Med kommunalreformen overtager kommunerne ansvaret for både forebyggelse og behandling af alkoholmisbrug. Hertil kommer, at meget misbrugsbehandling foregår i privat regi i selvejende institutioner, kirkelige og frivillige sociale organisationer. Der er et stort behov for samarbejde og koordinering, når indsatsen skal prioriteres og organiseres. Udviklingshæmmede har som alle andre borgere ret til at modtage behandling for et alkoholmisbrug. De kan ikke afvises i behandlingssystemet med henvisning til deres funktionsnedsættelse. Det vil være i strid med principperne om ligebehandling af handicappede. Behandlingsindsatsen skal, som for alle andre misbrugere, tilpasses den enkeltes individuelle behov. Fx har unge alkoholmisbrugere, misbrugere med sindslidelse, kriminelle misbrugere, misbrugere med anden etnisk baggrund og udviklingshæmmede misbrugere forskellige behov. Behandlingsgaranti gælder også for udviklingshæmmede Den 1. juli 2005 blev der indført en behandlingsgaranti vedrørende alkoholbehandling. Garantien indebærer en ret for alkoholmisbrugeren til at komme i behandling. Myndighederne (dvs. kommunerne) har pligt til at tilbyde behandling senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig. Det er myndigheden, der beslutter, hvilken form for behandlingstilbud alkoholmisbrugeren skal henvises til. Denne beslutning sker på baggrund af udredningen af misbrugerens problem og samlede situation. Som pædagog skal du være opmærksom på, at man kan bruge behandlingsgarantien som argument i forbindelse med henvendelse til et misbrugscenter eller lignende. Udviklingshæmmede med misbrugsproblemer har samme krav på udredning og behandling som alle andre borgere. 21

22 Hvor kan man få vejledning og hjælp? Hvis den udviklingshæmmede selv er motiveret for at få hjælp til at komme ud af sit misbrug, er der flere steder, hvor man kan henvende sig. Du skal dog være opmærksom på, at der vil være forskel på den vejledning og hjælp, de forskellige tilbud kan tilbyde. Den praktiserende læge kan ordinere antabus vejlede om kombination mellem medicin og alkohol henvise til misbrugsbehandlingscentre/ alkoholambulatorium Kommunen kan tilbyde erkendelses- og motivationssamtale vejlede om eksisterende tilbud og træffe afgørelse om behandlingstilbud Misbrugscentrene kan vejlede og supervisere personale og samarbejdspartnere udrede og afdække misbrugets omfang og visitere til behandling varetage behandlingssamtaler og -terapi Hvad siger Sundhedsloven om alkoholbehandling? 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk. 2. Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud til alkoholbehandling i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd, jf. stk. 4, eller private institutioner. Stk. 4. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser m.v., jf. stk. 1, til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning. Stk. 5. Behandling og rådgivning til alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det. Stk. 6. Behandling på alkoholambulatorium er vederlagsfri, uanset hvor patienten bor. Rådgivning er gratis. 22