Sundhedsplejen i Grønland. Årsredegørelse 2005 og 2006

Transkript

1 Sundhedsplejen i Grønland Årsredegørelse 2005 og 2006 Marts 2007 Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen Rural Health Management Postbox Nuuk Telefon: Telefax: Homepage: kystledelsen@gh.gl

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Lovmæssige forudsætninger for sundhedsplejen Stillinger og ansatte i sundhedsplejen Gravide og fødsler i 2005 og Indberetninger fra sundhedsplejen Konklusion og anbefalinger

3 1. Indledning Ifølge hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 14. februar 2005 om helbredsundersøgelser og sundhedspleje for børn, har Kystledelsen pligt til årligt at udarbejde en redegørelse om sundhedsplejens virksomhed. Denne redegørelse vil omfatte årene 2005 og Redegørelsen er den første af sin art og vil især lægge vægt på omtale af sundhedsplejens planlægning, organisation og indhold. En beskrivelse af sundhedsplejens virksomhed vil helt overvejende basere sig på personalemæssige forhold samt omfang og indhold i modtagne indberetninger. Redegørelsen vil således ikke belyse problemstillinger relaterede til børns sundhedstilstand, trivsel, det tidlige mor/barn samspil, længde af ammeperiode, børnefamiliernes behov for støtte, samarbejdet med skoler, institutioner og kommunernes socialrådgivere etc., hvilket naturligvis reducerer redegørelsens værdi som et redskab for beslutningstagere. Med ansættelsen af en koordinerende sundhedsplejerske samt indførelsen af den elektroniske patientjournal begge dele i forventer Kystledelsen fremover at kunne medvirke til at efterfølgende redegørelser vil få et mere fyldestgørende indhold. 2. Lovmæssige forudsætninger Planlægning, organisation og aktivitetsregistrering Planlægning Et af bekendtgørelsens formål er at give et mere ensartet tilbud om en forebyggende og sundhedsfremmende indsats overfor børn og unge, uanset bosted. Den praktiske gennemførelse af bekendtgørelsens krav skal imidlertid finde sted under hensyntagen til ressourcer, reelle muligheder og behov. Man må derfor forvente, at ikke alle tilstræbte tilbud i bekendtgørelsen vil kunne overholdes på alle tidspunkter i alle dele af landet. Retningslinierne anviser et for distrikternes sundhedsvæsen forpligtende antal undersøgelser og tilbud. Bag denne anvisning ligger en politisk prioritering, der giver børn under 1 år, børn og unge med særlige problemer, personale og børn i skoler og institutioner samt gennemførelsen af et vaccinationsprogram - en høj prioritering. De forebyggende helbredsundersøgelser ved distriktslæge kan finde sted på distriktssygehus, i sundhedscenter eller bygdekonsultation, når distriktslægen er der. Der vil sædvanligvis ikke være grundlag for indkaldelse til undersøgelserne af barn med forælder ledsagelse fra bygd til sundhedscenter eller distriktssygehus. Omvendt understreger pligten til at foretage helbredsundersøgelser betydningen af at distriktslægen aflægger regelmæssige og planlagte besøg i bygderne. Tilsvarende gælder for gennemførelse af vaccinationsprogrammet. Organisation Chefdistriktslægen har det overordnede ansvar for bekendtgørelsens gennemførelse i distriktet samt den endelige beslutningskompetence for organisatoriske spørgsmål. Sundhedsplejen, som i det daglige ledes af en sundhedsplejerske, indgår organisatorisk i sundhedsdistriktet og står dermed under ledelse af chefdistriktslægen. Dermed udgør sundhedsplejen en fuldt integreret del af sundhedsdistriktets tilbud til befolkningen. Helbredsundersøgelser foretages af distriktslæger. Funktionsundersøgelser, vaccinationer af børn og unge, rådgivning af enkeltpersoner og grupper om sundhedsfremmende emner varetages primært af sundhedsplejersker, men opgaverne kan afhængig af personaleressourcerne delegeres til sygeplejersker, sundhedsmedhjælpere og sundhedsassistenter. Opregningen af relevante fagpersoner er ikke udtømmende, således at andet sundhedspersonale med en egnet baggrund også kan komme i betragtning. 3

4 Distrikternes indberetning Sundhedsplejen indberetter til Kystledelsen de udførte hjemmebesøg, funktionsundersøgelser og andre individuelle kontakter (børn med særlige problemer). Til brug for distrikternes indberetninger har Kystledelsen udarbejdet et særligt indberetningsskema. Indberetning vedrørende udførte vaccinationer foretages ifølge gældende retningslinier til Embedslægeinstitutionen i Nuuk. I en situation, hvor en chefdistriktslæge forudser eller konstaterer vanskeligheder med at kunne opfylde bekendtgørelsens krav til antallet af lægelige helbredsundersøgelser eller ved væsentlige ændringer i den sædvanlige aktivitet, skal der omgående foretages en indberetning til Kystledelsens cheflæge. Kystledelsens beretning Sundhedsvæsenets Kystledelse har som den overordnet ansvarlige ledelse for sundhedsdistrikterne en pligt til at holde sig orienteret om, hvorledes bekendtgørelsen efterleves. Bekendtgørelsens 14 forpligter Kystledelsen til at fremlægge en årlig redegørelse om sundhedsplejens virksomhed i sundhedsdistrikterne, således at Direktoratet for Sundhed og Landsstyret holdes orienteret om aktiviteterne samt om evt. problem områder. Sundhedsfaglige retningslinier for sundhedsplejen Indledning Sundhedsplejen varetager primært følgende opgaver: besøg i barnets hjem, besøg i daginstitutioner m.v., rådgivning og undersøgelser i skoler og deltagelse i oplysningsmøder i lokalsamfundene (by og bygd). Sundhedsplejen har pligt til at dokumentere sin virksomhed. Besøg i barnets hjem Disse besøg er sundhedsplejens væsentligste ydelse til familien i barnets første leveår. Antallet af besøg skal være i overensstemmelse med bekendtgørelsens målsætning, familiens ressourcer og barnets helbredstilstand. Hvert hjemmebesøg består af en vurdering af barnets trivsel og udvikling samt en almen sundhedspædagogisk indsats, der har til formål at øge forældrenes viden om barnets fysiske og psykiske behov og udvikling. Herunder oplysning om almen sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse inkl. støtte til amning og fastholdelse af jern og vitamin indgift i henhold til vejledning. Sundhedsplejen skal observere: Om barnets fysiske, psykiske, motoriske, sproglige og sociale udvikling er alderssvarende. Om kontakten og tilknytningen mellem forældre og barn er aktiv og stimulerende. Om der er forhold i familiens situation, der kræver vejledning eller særlig indsats. Om forældrene har tilstrækkelig viden om barnets udvikling og behov. Om forældrene har tilstrækkelig viden om sygdom, sygdomsrisiko og forebyggelse af sygdom. Især børn med særlige behov skal prioriteres. I det omfang det skønnes nødvendigt, må sundhedsplejen opretholde kontakt med barnet og familien, for at forebygge at sygelige tilstande opstår og medvirke til, at formodede eller erkendte trivsels- og udviklingsproblemer kommer under behandling så tidligt som muligt. Evt. henvises til tværfaglig gruppe. Såfremt forældrene ikke ønsker at modtage besøg af sundhedsplejen, vurderes i det konkrete tilfælde behovet for at underrette de sociale myndigheder. Bliver man bekendt med at børn og unge har behov for social bistand, har sundhedsplejen pligt til at underrette de sociale myndigheder. 4

5 Sundhedsplejen har, indenfor de givne rammer og muligheder, en forpligtelse til også at yde en indsats for det ufødte barn, når den gravide eller dennes livsvilkår udfra en konkret faglig vurdering giver mistanke om, at der er foreligger et særligt behov. Ydelser til vuggestuer, børnehaver og kommunal dagpleje Sundhedsplejen bistår personalet med rådgivning og vejledning om almen sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Rådgivning og vejledning kan f.eks. omhandle påklædning, motion, tandhygiejne, hygiejne, ernæring, allergi, tobaksrygning, alkoholmisbrug, stofmisbrug (inkl. sniffing), tegn på omsorgssvigt, ulykkesforebyggelse, smitsomme sygdomme, AIDS, førstehjælp ved kramper, retningslinier for medicin udlevering, tegn på mobning, tegn på forstyrret døgnrytme, føde- og væskemangel m.v. Sundhedsplejen rådgiver og vejleder personalet vedrørende børn med særlige behov. Denne vejledning gives med forældrenes samtykke. Sundhedsplejen kan med fordel tilbyde at afholde tema-møder for forældre med børn i institution f.eks. med børneopdragelse og grænsesætnings problemer som emne. Sammen med institutionens ledelse kan foretages en vurdering af indeklima og hygiejne og rådgives herom. Ydelser til skoler Sundhedsplejen skal i samarbejde med skolen etablere rutinemæssige kontakter med eleverne. Hvor det er muligt indretter sundhedsplejen sig i et lokale på skolen med tilbud om at kunne træffes der på faste tidspunkter. Når en elev ikke trives eller udvikler sig som forventet, kan eleven selv henvende sig eller en lærer kan sørge for at der skabes kontakt til sundhedsplejen. Den efterfølgende indsats tilrettelægges sammen med eleven og dennes forældre. Med forældrenes samtykke inddrages lærere, distriktslæge og evt. andre fagpersoner ved behov. I det omfang ressourcerne tillader det, arrangeres funktionsundersøgelser af eleverne. Disse undersøgelser skal omfatte synsprøve, høreprøve, farvesynsprøve samt måling af højde og vægt. Undersøgelserne bør foretages tidligt ved skolestart, ved mistanke om et syns- eller høreproblem samt ved skolegangens ophør. Sundhedsplejen kan med fordel selv eller anbefale lærerne selv at samle elever, der har identiske problemer i mindre grupper. Det kan f.eks. dreje sig om elever med spiseforstyrrelser, elever der bliver mobbet, generthed, elever med lavt selvværd og selvmordstanker og elever med særlige pubertetsvanskeligheder. Også elever uden særlige vanskeligheder kan samles i grupper med henblik på en sundhedspædagogisk indsats, hvor det væsentligste er, at eleven bliver tiltagende selvstændig og selv lærer at tage vare på sig selv. I forbindelse med den almindelige undervisning i skolen kan sundhedsplejen tilbyde at deltage enten som undervisere eller med oplysende materiale (fremskaffet fra Paarisa). Ydelser i lokalsamfundet Bekendtgørelsen pålægger ikke direkte sundhedsplejen at udføre oplysende virksomhed i lokalsamfundene. Omvendt anføres det at sundhedsplejen skal tilbyde vejledning og generel rådgivning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger. Eksempler på fora for sådanne aktiviteter kunne være åbent hus arrangementer, forældre-grupper og grupper for vordende forældre. Tilbud til børn og unge med særlige behov: Hjemmebesøg ved sundhedsplejen udover 1-års alderen. Målrettet rådgivning, bistand og yderligere undersøgelse indtil skolepligtens ophør. En koordineret indsats fra den tværfaglige gruppe. Uanset om der måtte eksistere en ressource knaphed, har sundhedsvæsenet pligt til at yde en særlig indsats indenfor egne rammer og muligheder overfor børn og unge med særlige problemer, dvs. tungtvejende problemer af social- og helbredsmæssig art gælder i en række tilfælde: konstaterede eller formodede tilfælde af fysisk eller mentalt handicap, alkohol eller rusmiddel misbrug hos den unge eller i 5

6 hjemmet, uønsket graviditet, selvmordsfare, voldelige hjem, seksuel udnyttelse, udviklingsproblemer, alvorlige adfærdsforstyrrelser eller andet, der truer barnet eller den unges udvikling og adfærd. Pligten til i visse situationer at foretage anmeldelse til de sociale myndigheder, må heller ikke tilsidesættes. Tværfagligt samarbejde og sammenhæng For at kunne yde en sammenhængende indsats og leve op til formålet for de forebyggende helbredsundersøgelser og sundhedsplejen, er det nødvendigt, at distriktslæge, sundhedspleje, institutionspersonale og skoler i samarbejde med hjemmet og andre nøglepersoner i barnets nærmiljø koordinerer indsatsen i forhold til barnet eller den unge. Dette samarbejde kan etableres i en tværfaglig gruppe. Journalføring Sundhedsplejen har pligt til at føre journal for hvert barn. Journalens notat ark og skemaer kan, hvor det forekommer hensigtsmæssigt, indgå i den for hele distriktets sundhedspersonalet fælles journal for barnet og den unge. Journalperioden går fra barnets fødsel til skolegangens ophør. Af journalen skal det fremgå, hvem der har foretaget notatet og hvornår. Journalen skal indeholde oplysninger om: Årsagen til kontakten. Observationer, meddelelser og oplysninger. Foretagne undersøgelser og resultater heraf. Henvisninger til undersøgelser. Evt. aftaler for kontrol. Den vejledning og rådgivning barnet, den unge eller forældrene har modtaget. 6

7 3. Stillinger og ansatte i sundhedsplejen i 2005 og 2006 Godkendte stillinger Antal godkendte stillinger i sundhedsplejen i 2005 og 2006 Antal børn pr. godkendt stilling Antal stillinger i distriktet * Sundheds- ** Sundheds- Sundhedspl. Sundhedsass. Distrikt plejerske plejerske stillinger stillinger småbørn skolebørn i alt i alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Ittoqqortoormiit Gennemsnit: *): antal børn i hele distriktet < 6 år (2004) / sundhedsplejerske **): antal børn i hele distriktet 6-16 år (2004) / sundhedsplejerske Antallet af sundhedsplejersker i Grønland er lavt i forhold til børnetallet, når distrikternes størrelse, den spredte bosætning og sundhedsplejens opgaver og ansvar tages i betragtning. Man må også huske, at der gennemsnitlig fødes 40 børn/ år / sundhedsplejerske. Men hverken de nyfødte eller sundhedsplejerskerne er jævnt fordelt i Grønland. Af ovenstående oversigt over antallet af børn pr. sundhedsplejerske ses, at der i gennemsnit er næsten 750 førskole og skolepligtige børn / sundhedsplejerske i Grønland. 7

8 Ansatte i 2006 By Ansatte sundhedsplejersker Varetager sundhedsplejen eller dele af den Nanortalik Birgitte Blangstrup Hansen (indtil ) derefter vakant Sundhedsmedhjælper Judithe Kleist (indtil ) Sundhedsmedhjælper i Psykiatrien Laura Jakobsen varetog opgaverne i perioden uden anden nøgleperson i sundhedsplejen Sundhedsmedhjælper Lone Olsen (fra ) Qaqortoq Vakant Sundhedsmedhjælper og jordemoder Ejla Størup foretager opstartende hjemmebesøg hos barselskvinder. Narsaq Paamiut Nuuk Birthe Kreutzmann Ledende sundhedspl.: Vakant hele året Sara Wernay Dina Berthelsen Tine Tufvesson Lennart Maniitsoq Helle E Christiansen (indtil ) derefter vakant Sisimiut Tina Pohle Vakant hele året Aasiaat/Kangaatsiaq Sonja Bak Brink Qasigiannguit Ilulissat Vibeke Storm Vollerup (indtil ) derefter vakant Lene Jensen (indtil ) derefter vakant Qeqertarsuaq Karen Lauritsen (fra ) stilling i øvrigt vakant Sundhedsass. Cecilie M. Petersen Sygeplejerske Sabina Andreassen Sundhedsass. Theodora Nielsen Sundhedsmedhj. Susanne Holm Sundhedsmedhjælper Margrethe Kreutzmann Sundhedsmedhjælper Inger Berthelsen Hanne Nielsen, sundhedsassistent Sundhedsassistent Else Reimer Jeppson Sundhedsmedhjælper Marie Mølgaard Uummannaq Vakant Jordemoder Ednel Rafn Upernavik Susanne Mejlgaard (fra ) Kirsten Guss (fra ) Qaanaaq Vakant Afdelingssygeplejerske Lis Pedersen Tasiilaq Sabine Moratz (indtil ) derefter vakant Ittoqqortoormiit Bente Juel (indtil ) Sabine Moratz (fra ) Sygeplejerske Inge Boesgård. Ansatte i sundhedsplejen I maj 2005 var 11 ud af de 20 sundhedsplejerske stillinger beklædt af fastansatte sundhedsplejersker. 7 stillinger var ubesatte. De resterende stillinger var beklædt af korttids ansatte. I oktober 2006 var personalesituationen forværret med kun 4 fastansatte sundhedsplejersker og 12 ubesatte stillinger. Alle de ubesatte stillinger fandtes på Kysten. I de resterende stillinger var korttids ansatte sundhedsplejersker. I 2006 har der været 9 stillinger for sundhedsmedhjælpere/assistenter i sundhedsplejen og herudover et antal tolke, men som det fremgår, har der også været et antal jordemødre og sygeplejersker som har medvirket. Oversigten er dog dermed ikke nødvendigvis fyldestgørende. 8

9 4. Gravide og fødsler i distrikterne i 2005 og 2006 Embedslægeinstitutionen registrerer hvert år fødsler i Grønland fordelt på distrikter. Oversigten over fødsler i distrikterne for 2006 er opdateret og meddelt af Embedslægeinstitutionen d. 13. februar For år 2005 og 2006 har den Obstetriske Ledelse oplyst, i hvilket distrikt den fødende var hjemmehørende. Distrikt Gravide/Fødende Fødsler Gravide/Fødende Fødsler Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Ittoqqortoormiut Danmark Total Når der ikke er overensstemmelse mellem antal gravide og antal fødsler i et distrikt skyldes det, at der i 2005 og i 2006 var henholdsvis ca. 25% og 29% af de gravide, som blev henvist til fødsel på Dronning Ingrids Hospital (Nuuk) på grund af mistanke om øget risiko for mor og barn i forbindelse med fødslen. Når der ved beregning af total antal gravide ikke er overensstemmelse med total antallet af fødsler beror det på, at nogle gravide med termin tæt før et årsskifte, først nedkommer i det efterfølgende år. Det er antallet af gravide, som afslutter graviditeten med at føde, som primært er bestemmende for behovet for sundhedsplejens indsats i et distrikt. Hertil kommer den gravides alder, ægteskabelige status, bopæl, indkomst, uddannelse mv. Oplysning om den gravides alder findes i Embedslægeinstitutionen årsberetning, hvoraf fremgår, at i 2005 var 16,6% af de gravide yngre end 20 år. Sundhedsplejen har en vigtig rolle i den tværfaglige og tværsektorielle tidlige indsats for forebyggelse af omsorgssvigt af børn. Medvirkende til opfyldelsen af denne rolle er såvel patientjournal fællesskabet som de fælles fysiske rammer for sundhedsplejen, jordemødre og distriktslæger på distriktssygehusene. 9

10 5. Indberetninger fra sundhedsplejen Hvert kvartal skal de enkelte distrikters sundhedsplejersker indberette deres arbejde på nedenstående skema, som sendes til Kystledelsen: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen Med baggrund i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 14. Februar 2005 om helbredsundersøgelser og sundhedspleje for børn 14, skal Kystledelsen udarbejde en årlig redegørelse om sundhedsplejens virksomhed. Denne redegørelse skal tage udgangspunkt i nogle kvartalsmæssige indberetninger, der foretages samtidig med vaccinationsindberetningerne til Embedslægeinstitutionen. Distrikt (evt. by): Spørgsmål for perioden kvartal 1. Hjemmebesøg 2. Kontakt med børn og unge med særlige behov 3. Funktionsundersøgelser 4. Gruppeaktiviteter 5. Eksterne tværfaglige møder (f.eks. møde med kommune, skole og politi) skriv antal skriv antal skriv antal skriv antal skriv antal Udfyldt af: Skemaet bedes faxet til Kystledelsen på

11 På grund af de personalemæssige vakancer og andre begrænsninger i sundhedsplejen, er det ikke alle distrikter, der har registreret og fremsendt deres indberetninger. I det følgende skema er indberetningerne til Kystledelsen modtaget i 2006 forsøgt samlet: 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Hjemmebesøg Særlige behov Funktionsundersøgelser Gruppeaktiviteter Eksterne tværfaglige møder Hjemmebesøg Særlige behov Funktionsundersøgelser Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk total 2006: Maniitsoq* Sisimiut Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq* Uummannaq Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Ittoqqortoormiit* I alt * Maniitsoq har i 2. Kvartal også haft 10 "Åben dør indsats med råd og vejledning i skolen" samt 12 "Rygestop" Gruppeaktiviteter Eksterne tværfaglige møder Hjemmebesøg Særlige behov Funktionsundersøgelser Gruppeaktiviteter Eksterne tværfaglige møder Hjemmebesøg Særlige behov Funktionsundersøgelser Gruppeaktiviteter Eksterne tværfaglige møder * Qeqertarsuaq har i 3. kvartal desuden haft 6 graviditetssamtaler * Ittoqqortoormiit har i 4. kvartal desuden haft 40 samtaler om psykosociale probl + graviditetssamtaler Som det fremgår af indberetningerne, er det kun nogle få distrikter (Narsaq, Nuuk, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq og Upernavik), som har indsendt indberetninger dækkende alle 4 kvartaler. Med udgangspunkt i antal fødsler i disse 5 distrikter i 2006 og antal hjemmebesøg indberettet, må man formode, at der i disse 5 distrikter har været aflagt ca. 6 hjemmebesøg pr. nyfødt i året, hvilket er i overensstemmelse med bekendtgørelsens målsætning. Samtidig har der i de samme distrikter være fulgt op på børn med særligt behov. Som følge af den overordentlig dårlige personalesituation indenfor sundhedsplejen i flere distrikter, har chefdistriktslægerne i Ilulissat, Qaqortoq, Uummannaq og Tasiilaq indberettet at de ikke kunne efterleve bekendtgørelsen ikke engang i forhold til lovens krav. Hjemmebesøg har således ikke været mulige i nogle distrikter, hvor stillinger for sundhedsplejersker var ubesatte, idet det heller ikke har været muligt at afse personale fra andre personalegrupper. Det har været aftalt med de pågældende distriktslæger, at børnevaccinationsprogrammet uanset personalemangel ville blive fulgt. 11

12 6. Konklusion og anbefalinger Uanset om der måtte eksistere en ressource knaphed, har sundhedsvæsenet pligt til at yde en særlig indsats indenfor egne rammer og muligheder overfor børn og unge med særlige problemer, dvs. tungtvejende problemer af social- og helbredsmæssig art: konstaterede eller formodede tilfælde af fysisk eller mentalt handicap, alkohol eller rusmiddel misbrug hos den unge eller i hjemmet, uønsket graviditet, selvmordsfare, voldelige hjem, seksuel udnyttelse, udviklingsproblemer, alvorlige adfærdsforstyrrelser eller andet, der truer barnet eller den unges udvikling og adfærd. Pligten til i visse situationer at foretage anmeldelse til de sociale myndigheder, må heller ikke tilsidesættes. Kystledelsen har grund til at fæste lid til, at distrikterne lever op til disse intentioner, så vidt det er muligt. Retningslinierne anviser et for distrikternes sundhedsvæsen forpligtende antal undersøgelser og tilbud. Bag denne anvisning ligger en politisk prioritering, der giver børn under 1 år, børn og unge med særlige problemer samt gennemførelsen af et vaccinationsprogram - en høj prioritering. De årlige meddelelser fra Embedslægeinstitutionen har hidtil kunnet bekræfte, at den gennemsnitlige vaccinationsdækning for hele landet er meget tilfredsstillende. Aktuelt foreligger der en alvorlig mangel på sundhedsplejersker i Grønland. Uanset denne mangel, er det chefdistriktslægernes pligt - ved en prioritering af de personalemæssige ressourcer til fordel for sundhedsplejen at sikre, at de lovpligtige ydelser på dette område kan finde sted. Selvom udøvelsen af sundhedsplejens funktionsundersøgelser primært varetages af sundhedsplejersker, kan og må dele af disse opgaver delegeres til sygeplejersker, jordemødre, sundhedsmedhjælpere og sundhedsassistenter, således som det allerede er tilfældet i en række distrikter. Når der tilstøder mangel også indenfor disse personalegrupper, må det konstateres, at mulighederne for at opfylde de lovmæssige bestemmelser ikke er tilstede. Kystledelsen har ikke kunnet afværge den personalemangel, som i den grad har præget år 2006, men vi har forhåbninger om, at situationen i 2007 vil bedres i forbindelse med en mere synlig stillingsannoncering. Sundhedsplejens personale er betydningsfulde medspillere i gennemførelsen af intentionerne i Folkesundhedsprogrammet. Opmærksomheden på børns og unges vilkår skal øges. For at sundhedsplejen skal kunne udfylde sine mange roller, må der etableres flere stillinger i sundhedsplejen. Af denne grund er det Kystledelsens hensigt, at arbejde for en udvidelse af sundhedsvæsenets økonomi, som skal muliggøre en udvidelse af antallet af stillinger indenfor sundhedsplejen. Også på andre områder vil Kystledelsen arbejde for at styrke sundhedsplejens personale. Kystledelsen vil undersøge mulighederne for etablering af tilbud om en kompetencegivende uddannelse indenfor sundhedspleje til det grønlandske personale, som udover sundhedsplejerskerne udgør nødvendige medarbejdere i sundhedsplejen. Med baggrund i omfanget af udeblivende indberetninger, finder Kystledelsen at måtte indskærpe sundhedsplejens pligt til løbende at dokumentere sine ydelser overfor Kystledelsen ved benyttelse af de indberetningsskemaer, som første gang er udsendt sammen med Retningslinier for helbredsundersøgelser og sundhedspleje for børn (2005). Kystledelsen vil overveje en revision af skemaerne med henblik på en optimering af dataindsamlingens kvalitet. 12