DMstud.bladet. Universitetet med det rekordstore frafald: Er det arkitekturens skyld? s Jeg er en smule nervøs.

Transkript

1 DMstud.bladet vagter på rustur Jeg er en smule nervøs RuC's kineserghetto nr. 5. september 2008 Nødvendigt eller formynderi? DMstud.bladet har talt med studie dropout. Hvem har ansvaret? s. 4 s. 10 s. 12 Universitetet med det rekordstore frafald: Er det arkitekturens skyld? s. 6-9

2 2 kort DMstud.bladet DM Nimbusparken Frederiksberg Telefon Glade for sabbatår Forskningsministeren, folketingsmedlemmer og det danske erhvervsliv har de seneste måneder haft travlt med at minde nyklækkede studenter om, hvor vigtigt det er, at de straks starter på et studium. Men tidligere gymnasieelever, der har fået tudet ørerne fulde med beskeden om, at et sabbatår er lig med at tilbringe resten af livet uden for arbejdsmarkedet, har tilsyneladende gode grunde til at trodse de advarende formaninger. En undersøgelse blandt studerende på de videregående uddannelser foretaget af ugebrevet A4 tegner nemlig et helt andet billede af effekten af et sabbatår, i hvert fald når det drejer sig om studietilfredsheden. I undersøgelsen er de studerende blevet spurgt, om de synes, de har taget få, tilpas eller for mange sabbatår. Og det er de studerende, der har taget to sabbatår, der er mest tilfredse. 9 ud af 10 studerende i denne gruppe angiver, at de har taget en passende pause fra studierne. Mest utilfredse er de, som slet ingen pause har holdt efter deres ungdomsuddannelse. Her er det kun 5 ud af 10, som mener, at de har holdt en passende pause efter studierne, skriver A4. Redaktion: Mogens Tanggaard (ansvarshavende) Thomas Bøttcher (redaktør) Fra DM Studerende: Marie Rørdam Fenger Hans Schmidt-Nielsen Skribenter: Vivian A. Voldgaard Franciska Lee Beckett Thomas Bøttcher Forside: Jesper Voldgaard Layout, produktion og tryk: Datagraf Ingen støtte til at fjerne bogmoms Oplag: ISSN: Annoncer: DG Media as Gammeltorv København K Telefon Næste nummer af DMstud.bladet udkommer 24. september. DM Studerende er sektoren for studerende læs mere på Danske Studerendes Fællesråd (DSF) og Forlæggerforeningen får ingen støtte til forslaget om at fjerne bogmomsen for studerende. Forslaget kommer i kølvandet på historier om studerende, der i forbindelse med studiestart flittigt benytter sig af ulovlig kopiering af lærebøger og andet undervisningsmateriale. Men bortset fra SF og Enhedslisten ønsker ingen partier at indføre en differentieret moms. Det ærgrer DSF s levevilkårsordfører, Pernille Miller. De studerende har en presset økonomi, og bogpriserne er urimeligt høje i Danmark. Kopiering af lærebøger er for mange desværre den eneste udvej. Ingen studerende har en ubændig trang til at samle på fotokopier, siger hun. Men der kan være andre gode grunde til at fjerne bogmomsen, mener Pernille Miller. Priserne på faglitteratur er meget høje i Danmark. Og fjerner man bogmomsen, vil det få den positive effekt, at der ville blive udgivet flere fagbøger på dansk, flere ville få mulighed for at læse disse, og Forlæggerforeningens medlemmer kunne såmænd sælge flere bøger. Danmark er det land i Europa, der betaler den højeste bogmoms - 25 procent. Studerende i Århus stortrives Ved studiestart vrimler medierne med historier om studerende, der går ned med ensomhed, stress og manglende selvtillid. Men på Aarhus Universitet (AU) er situationen en helt anden. Her viser en undersøgelse, at de århusianske studerende har det endog rigtig godt. Således har 84 pct. af de studerende, der svarede på spørgsmålene i undersøgelsen Studiemiljø 2007, sat kryds i feltet jeg føler mig generelt rigtig godt tilpas på mit studium.

3 vi mener 3 Studiestartsmesse 2008 Årets DMstud.bladet studiestartsmesse DMstud.bladet løber DMstud.bladet af stablen DMstud.bladet i disse dage. DM deltager sammen med blandt andet erhvervsliv og studenterforeninger på messen, hvor nye såvel som gamle studerende har mulighed for at få svar på spørgsmål om alt fra det lokale kulturliv til udlandsophold eller at blive rådgivet om job og karriere. ÅRhus: Mandag den 8. september kl Tirsdag den 9. september kl Onsdag den 10. september kl Aulaen på Aarhus Universitet odense: Mandag den 15. september kl Tirsdag den 16. september kl Campustorvet på Syddansk Universitet DMstud.netværk København & RosKilde Netværkskoordinator er DMstud.bladet Stine DMstud.bladet Tornemand, DMstud.bladet DMstud.bladet som kan træffes på stinefreja@gmail.com. ÅRhus Netværkskoordinator er Mark Hording, som kan træffes på aarhus@dm.dk. aalborg Hvis du læser på AAU og har lyst til at starte et netværk op, er du velkommen til at kontakte Hans Schmidt-Nielsen, formand for DM Studerende, på venturii@gmail.com for at høre nærmere. odense Hvis du læser på Syddansk Universitet og har lyst til at starte et netværk op, er du velkommen til at kontakte Hans Schmidt-Nielsen, formand for DM Studerende, på venturii@gmail.com for at høre nærmere. Godt begyndt De fleste kan huske deres studiestart og efterfølgende rusarrangementer. Om det så er på godt eller ondt, er det en tid, der sætter sig fast og præger starten på ens nye studium. Det kan være den første Gammel Dansk kl. 8 om morgenen, eller det kan være følelsen af at vide, man har fundet et fag, der taler til en - eller måske begge dele, som da jeg selv begyndte. En god studieintroduktion kan være mange ting. Det faglige og det festlige skal begge passes, og det kan være lidt af en balancegang. Det er vigtigt at blive rystet sammen med sine nye kammerater, men det faglige skal ikke undergraves af det sociale og vice versa. På nogle studier har man en uge, på andre kun en dag eller to, men fælles er målet om at give de nye studerende et godt indtryk af studiet. Hvert år begynder mange tusinde nye studerende på landets højere læreanstalter, og hvert år begynder en nogenlunde forudsigelig debat om, hvorvidt den efterfølgende rustid går for vidt. Nogle gange er det berettiget, og andre gange ikke. Men for de få hold, hvor det går for vidt, er der mange, hvor det går glimrende. Debatten har en tendens til ofte at se på de negative sider, men det skal ikke fjerne opmærksomheden for de mange tutorhold, der gør en kæmpeindsats for at få de nye studerende til at føle sig velkommen. Men hvad gør et godt tutorhold? Er det gennem druk og det sociale, at man får det bedste resultat, eller er det faglige det allervigtigste? Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg mener, at blandinger af de to selvfølgelig er løsningen. Men det kan være lettere sagt end gjort. Så hvad er den magiske model? DM studerende vil gerne starte en debat om, hvad der gør en tutorgruppe god, og har af den grund indstiftet Tutorprisen 2008 for at kåre det bedste tutorhold i Danmark. Vi kunne godt tænke os at vise de gode sider (og der er mange!) af årets tutorhold. Så hvis du har noget at gøre med et rusarrangement, så prøv at se mere på om prisen, og hvad man kan vinde. Men lige meget om du er ny på studiet, eller om det er retur til en velkendt hverdag, så velkommen tilbage, og god studiestart! Hans Schmidt - Nielsen Formand, DM Studerende

4 4 Af franciska Lee Beckett Er du for voksen til vagter? når de studerende fra handelshøjskolen i Århus drager af sted på introtur, sker det hvert år med følgeskab af sikkerhedsvagter. nødvendigt, mener prodekan, og han bliver bakket op af tutor. men sociolog advarer mod formynderi og umyndiggørelse af de studerende. Rustur-feberen er over os. Nu og i de kommende uger skal tusindvis af studerende i gang med at lære hinanden og deres uddannelsessted at kende. Navnelege, quizzer og gruppedannelser er fast inventar på dagsprogrammet. Mens aften- og nattetimerne ofte byder på festivitas med druk og dans. Når de studerende fra Handelshøjskolen i Århus slår sig løs på de bonede lejrskolegulve, sker det under skarp overvågning fra sikkerhedsvagter. Det er konsekvensen af tidligere tiders problemer med druk og hærværk. vagter som KonfliKtløseRe Vi har år tilbage haft nogle uheldige episoder med rusture, der betød, at udlejerne ikke ville tage imod vores studerende igen. Det var på grund af druk og hærværk i et omfang, der var uhensigtsmæssigt. Vores rusinstruktorer er hyret til at fortælle om handelshøjskolen og de sociale relationer mellem de studerende. Men rusinstruktorerne er altså ikke, ligesom vagterne, uddannet til at være konfliktløsere, siger prodekan ved Handelshøjskolen i Århus Peder Østergaard. Gennemsnitsalderen ligger på 21 år for nye studerende på handelshøjskolen. Alligevel mener Peder Østergaard, at det er nødvendigt, at der følger vagter med på de årlige rusture. Det er klart, at hvis man er mange samlet på en hyttetur i længere tid, så kan der opstå konflikter. Jeg er sikker på, at det er nødvendigt, at der skal vagter med. Han bliver bakket op af Therese Christensen, der er studerende på Handelshøjskolen i Århus og rusinstruktor for tredje gang. Jeg synes, det er en nødvendighed. Det eneste, jeg har hørt fra andre studerende, er, at de synes, det er rart, at vagterne er med, hvis der skulle ske noget, siger hun. Vagternes opgave består først og fremmest i at holde styr på fester under rusturen. De fungerer som dørmænd, og deres opgave består også i at undgå narko og slagsmål. Men vagterne er med på hele turen og er synlige under rusturens program i dagtimerne. Vagterne kan få lagt en dæmper på de mest outrerede adfærdsmæssige ting og sikre, at der ikke nogen, der vandaliserer ting eller medstuderende, lyder det fra prodekanen. tendens til formynderi Det vækker undren hos uddannelsessociolog Jens Peter Thomsen, at universitetsstuderende skal overvåges af vagter. Han beskæftiger sig særligt med nutidens unge universitetsstuderende og arbejder på Roskilde Universitetscenter. Han har tidligere været ansat som studievejleder ved RUC s centrale studieordning. Jens Peter Thomsen slår fast, at unge, der starter på universitetet, er voksne. Hvis nogen skulle være i tvivl. Universitetsstuderende er i dag præget af, at de har fornuftige og pragmatiske overvejelser i forhold til, hvad de gerne vil med deres uddannelse, og de er reflekterede omkring det. De er på alle mulige måder helt klart voksne mennesker, vurderer han. Af samme grund har han svært ved at forstå, at det er nødvendigt at have vagter med på rusture. Jeg kender ikke specifikt til de problemer, de har haft i Århus, men det undrer mig, at man har brug for vagter, og det er ikke noget, jeg kan gen-

5 5 Der er sikkerhedsvagter med, når de nye studerende ved Handelshøjskolen i Århus skal på rustur. Vagterne fungerer som konfliktløsere og dørmænd og skal sikre, at rusturens fester ikke udvikler sig til hærværk og vold. foto: Polfoto kende. Det er helt givet, at det er gået over gevind med druk osv. på nogle rusture, men mit indtryk er også, at man de fleste steder har været i stand til at håndtere det relativt fornuftigt, siger Jens Peter Thomsen og advarer imod, at man installerer for mange autoriteter. Jeg kunne være bekymret for, at man begynder at installere flere autoriteter, fordi man risikerer, at de unge ikke skal tage ansvar for deres uddannelse. Mit bud er, at man skal tænke grundigt over det med vagter. Det kan jo have en tendens til formynderi, og der er også en vis form for umyndiggørelse i det, siger Jens Peter Thomsen og understreger, at han ikke kender til den konkrete sag fra Handelshøjskolen i Århus. Therese Christensen mener godt, at voksne mennesker kan have gavn af vagter. Det kan godt være, at mange siger, at de studerende er voksne mennesker, der burde kunne tage ansvar for sig selv. Og det kan mange af dem også. Men de er ikke så voksne, at jeg føler, at vi kan lade være med at have vagter med. Der er jo også vagter på diskoteker, hvor man skal være 25 år for at kunne komme ind. Jeg tror aldrig, man bliver for gammel til, at man har nogle med til at holde lidt overblik og løse konflikter i ædru tilstand, hvis der er andre, der ikke kan det, siger Therese Christensen, der i år er ansvarlig for rusturen. Festerne på rusturen kan antalsmæssigt også sammenlignes med diskoteksfester, for på Handelshøjskolen i Århus er alle nye studerende samlet på én rustur. Det vil sige, at rusturen tæller omkring 1000 studerende. Men Therese Christensen er glad for at have vagter med, og det vil hun være, uanset hvor mange studerende, der skal på rustur. Alle steder, ligegyldigt hvor mange man skal af sted, har man brug for nogle folk, der er ædru, og som kan stoppe konflikter i opløbet og sørge for, at ting ikke går over gevind, siger hun. vil undgå dårligt brand Jens Peter Thomsen ved godt, at nogle rusture har været ramt af for meget druk, og han gætter på, at netop fuldskaben kan være årsagen til hærværk. Men han mener ikke, vagter skal være løsningen, og opfordrer i stedet til selvjustits. Man skal nok først prøve at appellere stærkt for selvjustitsen. Jeg tror ikke, det har en god effekt at appellere til formynderiet og autoriteterne på den måde. Det er oplagt, at man de steder, hvor der er for meget druk og hærværk, må tage fat i de enkelte studerende og finde ud af, hvad det handler om. Jeg tror mere på guleroden end på pisken, siger han. Peder Østergaard fra Handelshøjskolen i Århus er derimod ikke i tvivl om, at vagterne spiller en vigtig rolle. Hvis du går ned til et hvilket som helst diskotek med respekt for sig selv, vil du se, at de også har vagter. I det øjeblik du samler en række unge mennesker, så er der et behov af den art, og man kan drøfte, om det ikke altid har været sådan. Jeg erindrer halballer, hvor det bestemt også var en god ide med vagter. Men dengang kom det ikke i medierne, hvis man havde fået slået fire tænder ud. Og det er klart, at det her også har en mediemæssig side. Vi skal sørge for, at vores studerende ikke har et dårligt brand, når de bliver færdige. Og det er vagterne med til at sikre.

6 6 Pakket væk bag lukkede døre syddansk universitet er indehaver af den kedelige rekord i frafald blandt studerende. og det er måske ikke helt tilfældigt, viser en undersøgelse, som et arkitektfirma har gennemført. for det livlige studiemiljø har trange kår i den lukkede og indadvendte arkitektur, som præger universitetet. Arkitekt Helle Juul, medindehaver af arkitektfirmaet Juul/Frost Arkitekterne, er ikke på mission med løftet pegefinger, understreger hun en solbeskinnet sommerdag med tilbagebøjet nakke og blikket rettet mod videns-mastodonten i Odense, Syddansk Universitet. For selv om hun er medforfatter til en rapport, der ikke lægger skjul på de udfordringer, som universitetet står over for på grund af netop arkitekturen, har hun et svagt punkt for det rustne bygningsværk i de grønne omgivelser langt uden for Odenses bymidte. I min tid som ung arkitekt var netop det her byggeri et sted, man skulle se, og det er jo sindssygt flot. Efter byggeriets eget koncept er det lykkedes virkelig godt. Det er bygget i 1960 erne efter et rationelt strukturelt princip, som kendetegnede den tid, så selv om tiden er en anden i dag, er Syddansk Universitet fantastisk tro mod den samtid, der herskede i netop 1960 erne. Men konditionerne har ændret sig, og det er den udfordring, byggeriet er oppe imod i dag, konstaterer hun. For Universitets- og Bygningsstyrelsen har hun og kollegaen Rikke Kirstine Larsen gennemført undersøgelsen Fremtidens campusområder. Ud over et statusbillede af Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Nørre Campus på Københavns Universitet rummer rapporten en gennemarbejdet analyse af blandt andre Lancaster University i England og MIT, Massachusetts Institute of Technology i Boston. Hvis vi vil fremtidssikre de danske universiteter, er det en god idé at kigge på, hvilke tiltag der fungerer, ikke blot nationalt, men også ude omkring i verden. Universiteterne står i en hård konkurrencesituation, så det er vigtigt at tænke på, hvordan den fysiske planlægning kan medvirke til en positiv udvikling, fastslår Helle Juul. en universitetshub, der virker Af de tre universiteter, som har været under tegnestuens lup, fremhæver Helle Juul Aarhus Universitet som et sted, der er værd at skele til. Universitetet er en del af bybilledet byen og de studerende mødes i de grønne områder omkring de karakteristiske gule murstensbygninger og skaber i samspil det liv, der passer til vores» Det mener Helle Juul om SDU dmstud.bladet bad helle Juul om at bedømme sdu s Campus odense ud fra seks forskellige arkitektoniske kriterier. her er resultatet. synlighed Rigtigt mange ting er gemt væk bag døre, og det gør den indvendige synlighed meget ringe. Men det er ikke meget, der skal til, for at ændre på det. En lille glasluge i et sæt døre som her vil ændre hele indtrykket.

7 Af ViViAn A. VoLDgAArD, foto: JesPer VoLDgAArD 7 farvel og tak, for i dag. Problemet med et universitet som syddansk er, at hvis de studerende vælger at arbejde sent på campusområdet, er det kun de opstillede colaautomater, der tilbyder kalorier uden for normal arbejdstid, mener arkitekt Helle Juul. tilgængelighed Det er lavloftet. Det er uendeligt, og alting er pakket væk bag de lukkede døre. Udtrykket inviterer ikke til at føle sig velkommen. velkomst Fra første sal er trappen en fantastisk kulisse, og det er superflot med udsigt til det grønne udenfor. Det har virkelig gjort entreen til universitetet meget mere overskuelig: I gamle dage i overensstemmelse med tidens ideologi om antihierarki - kunne man entrere alle vegne, hvilket resulterede i, at ingen vidste, hvor hoveddøren var. Det er der lavet gevaldigt om på nu.

8 8 billede af et ægte campusområde. Men konkurrencen er ulige for universiteterne i eksempelvis Odense og Aalborg, fastslår hun. Campus Odense ligger, hvor det gør, og det samme kan man sige om Aalborg. Deres placering kan og skal ikke sammenlignes med hverken Århus eller Københavns universiteter. Derfor har vi udviklet et nyt begreb til afløsning for det amerikanske campus, der giver os en række faste associationer. Vi arbejder i stedet ud fra et begreb, som vi kalder Den Urbane Universitetshub, som både samler og spreder universitetets aktiviteter, forklarer hun. Der indgår fire behovskategorier i Den Urbane Universitetshub: Den bymæssige tilknytning, det sociale liv, de fysiske rammer samt læringsmæssige behov. Skal man sikre liv, skal man sørge for, at de studerende ikke bare tager hjem og altså forlader universitetsområdet. Alle de ting, der skal til, før man kalder en by en by, skal være i universitetsområdet, og problemet med et universitet som Syddansk er, at hvis de studerende vælger at arbejde sent på campusområdet, er det kun de opstillede colaautomater, der tilbyder kalorier uden for normal arbejdstid. SDU's campusområde er på mange måder det, man kan kalde en monofunktionel studie- og forskningsmaskine. Det bytorv, der er skabt i forbindelse med tilbygningen af det nye indgangsparti på Syddansk Universitet, har til gengæld nogle af de parametre med, der skaber Den Urbane Universitetshub, vurderer Helle Juul. Og det er mere af den slags, hun anbefaler. Men i den sammenhæng står de danske universiteter over for endnu en udfordring: Styreformen. Her i landet bor universiteterne til leje i bygninger, der er ejet af staten, og derfor er det ikke muligt at leje smålokaler ud til forskellige butikker. I udlandet er det universiteterne selv, der ejer mange af bygningerne. De udenlandske universiteter stiller krav om, at der skal være åbent døgnet rundt i sommerferien i stedet for lukket, som vi oplever på de danske universiteter, og det gør altså en kæmpe forskel, fastslår hun. syddansk universitet - nu Syddansk Universitet har cirka indskrevne studerende. Campus Odense blev vedtaget i 1966 og tegnet af arkitekt Knud Holscher. Universitetet er ombygget og tilbygget i henholdsvis 1997 og 2001 af CUBO arkitekter. Universitetet er kendetegnet ved den lange gang, Catwalken, der knytter hele universitetet sammen. Her ser og bliver man set, og de mange uformelle sofaarrangementer fremhæver det uformelle samvær, som også er en del af universitetsmiljøet. I det nytilbyggede ankomstområde, bytorvet, er tilknyttet konferenceområde og restaurant. 60 procent af faciliteterne bruges af universitetet selv resten lejes ud. Der findes i Odense by en universitetsbar, der således tilgodeser sociale behov off-campus. syddansk universitet i fremtiden Intentionen er at udvide udearealerne omkring campusområdet med et grønt oplevelses- og rekreationsbånd med universitetsviden som tema. Dertil hører også en udvidet forskerpark og boliger i campusområdet. Målet er, at det grønne bånd omkring campus skal gøre nytte til fordel for både universitetets brugere og byen omkring. kilde: fremtidens campusområder udgivet Af universitets- og BygningsstyreLsen lys Solgårdene er dejlige og tilgængelige. Der er vinduer ud til dem fra mange lokaler, og de skaber nogle uformelle sammenhænge på universitetet. Du skal som studerende ikke beslutte dig til at opsøge en solgård du kan bare gøre det, fordi hyppigheden er så høj. Det er nogle transparente rum, der samtidig er intimt indrettede.

9 9 Det mener de studerende KRistine mulbjerg, biologistuderende: Bedst: Nu studerer jeg jo biologi, så det er nok ikke overraskende, at jeg sætter stor pris på de grønne områder, som universitetet ligger i. Det er dejligt, at man er tæt på naturen og kan komme ud og nyde den i løbet af dagen. Værst: De slidte lokaliteter. De nyere fag som journalistik har rigtigt flotte lokaler, men vi andre er gemt helt nede bagved i nogle gamle rum, hvor der slet ikke er dagslys. Det er meget mærkeligt at sidde i lokaler, hvor man ikke ved, om det regner, eller om der er sol udenfor. JaKob matthiesen, ha-studerende: Bedst: Hele området er relativt afslappet. Der står de her små sofagrupper, som inviterer til socialt samvær, og det kan jeg godt lide. Kantinen er indrettet med små caféborde, og det er lidt det samme. Det optimale er vel, at de studerende kan sidde og snakke socialt om alt mellem himmel og jord i nogle uforpligtende rammer, for det er jo det at snakke sammen, de fleste studerende savner i dagligdagen. Værst: Den lange gang. Der er så langt fra den ene ende til den anden, at man tror, det er løgn. Og så er alting gemt bag en dør. Uanset om det er en trappe eller et toilet, man skal finde, så er det hele gemt væk bag ved en dør. Det virker ikke særligt indbydende. eivind s. hatlehol, KiRopRaKtiKstudeRende: Bedst: Biblioteket er et dejligt sted, fordi der er roligt, og man kan sidde og læse. Og så er kantinen god, fordi det er et socialt sted, hvor man kan sidde og slappe af og snakke om alt muligt. Værst: Den lange gang er klart det værste. Du går og går flere kilometer om dagen. Jeg synes også, der mangler nogle butikker. Alting lukker tidligt her, og i eksamenstiden er man nødt til at cykle til Bilka, hvis man har brug for noget. Jeg kommer fra Oslo, hvor vi på universitetet både har butikker og banker, der har længe åbent. Det savner jeg virkelig, for det er jo med til at skabe et rigtigt studentermiljø. samvær Man kan diskutere, hvor kønne de blå sofaarrangementer er, men de studerende bruger dem flittigt. Nogle sidder og snakker i dem, mens andre sidder alene og læser. Sofaarrangementerne fungerer som sociale mødesteder, og der er mange fine lommer rundt omkring, hvor man udnytter den arkitektur, der præger universitetet, til uformelt ophold. Så uanset udseende, fungerer sofagrupperne. hierarki Det er mange fordele ved, at universitetet er så uhierarkisk opbygget, for alt er lige. Men der er også ulemper. Den lange, lange gang er uendelig og meget lavloftet. Rigtigt mange har svært ved at finde rundt, fordi der ikke er nogen pejlemærker, der indretningsmæssigt guider os på vej. Gangen giver den her tunge følelse af ensartethed, der bare bliver ved og ved.

10 10 "Praktisk erfaring får dig længst i min verden" tunge skyer trak ind over sommerheden, da årets optag til universiteterne blev offentliggjort. et fald på 12 procent fik en studiechef til at tale om et blodbad. andre funderer over, hvad der foregår inde i de unges hoveder. dmstud.bladet har søgt svaret hos en fyr, der har valgt studierne fra. Det er det rene blodbad for universiteterne, lød det fra studiechef Jacob Lange, da tallene fra Den Koordinerede Tilmelding viste, at 12 pct. færre end sidste år i disse dage begynder på et universitetsstudium. På Syddansk Universitet (SDU), hvor optaget var hele 21,5 pct. mindre end i 2007, taler rektor Jens Oddershede om et rystende og historisk fald. Både blandt politikere og eksperter blev der straks langet ud efter de nye optagelseskrav til universiteterne, der har vist sig at indeholde en række overraskende begrænsninger. Eksempelvis har det undret mange, at man ikke kan blive optaget på musik eller biologi på universitetet, hvis ikke man har haft fagene på højt niveau i gymnasiet. Videnskabsminister Helge Sander har svaret, at universiteterne har mulighed for at dispensere fra reglerne, hvis ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med adgangskravene. Uanset hvad har fx Københavns Universitet optaget 70 pct. færre på biokemi, 55 pct. færre på biologi og 39 pct. færre på de fysiske fag. Danske Studerendes Fællesråd (DSF) frygter, at optaget bliver en bombe under universiteternes økonomi. I værste fald kan universiteterne miste 150 mio. kroner bare i år, hævder DSF. På SDU har konsekvensen foreløbig været, at fagene fransk, spansk og erhvervsøkonomi ikke bliver oprettet. På det hårdest ramte fakultet på SDU, det humanistiske, har dekan Flemming G. Andersen imidlertid svært ved at se problemet. ReKoRdoptag i 2007 Vi tager det roligt, for sidste år gik vi 28 pct. frem i forhold til Så meget desto mere positivt er det, at hele 89 procent af årets nye studerende på SDU har SDU som deres førstevalg, mener Flemming G. Andersen. Universitetet iværksætter nu en ekstraordinær indsats, for at disse studerende også bliver på SDU. Og den opgave har et godt udgangspunkt, idet færre studerende betyder proportionelt flere midler til undervisning og vejledning, fastslår Flemming G. Andersen. Samme mønster ses på andre universiteter. Mediehistorierne om det historisk rystende fald i optaget dækker nemlig over, at universiteterne for blot et år siden oplevede et rekordoptag, ja faktisk det største nogensinde, som det hed i Politiken sidste sommer. Dekanen ved Det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitet er derfor på linje med hendes kollega fra SDU, når hun siger: De nye studerende har udsigt til mere kvalitet. Når der bliver færre hold, vil det frigive ressourcer til at sikre endnu bedre og endnu mere vejledning til dem, der faktisk kommer ind. Så vi forsøger at vende det til noget positivt, sådan at der i sidste ende er flere, der kommer til at gennemføre på normeret tid, end der ellers er, når holdene er store, siger Bodil Due. Århus-dekanens eneste frygt er, hvis optaget bliver ved med at falde og samtidig er udtryk for, at de unge måske ansporet af den gunstige situation på arbejdsmarkedet - hellere vil arbejde end studere. ChaRteRtuRisteR, RygsæK- ReJsende, vagabonder Dét scenarium blev flittigt diskuteret på dette års Sorø-møde, hvor den danske uddannelsesverden spurgte sig selv, hvad det lige er, der foregår inde i de unges hoveder. Formanden for professionshøjskolerne,

11 Af thomas BøttcHer 11 Jacob teilmann østergaard har valgt studierne fra og er blandt de unge, som Jacob Lange bekymret ser som et muligt nyt proletariat. Jeg ved godt, der er en risiko ved den vej, jeg har valgt, siger Jacob. foto: martin søby. der har haft flere år til at spekulere over en støt faldende interesse for de mellemlange uddannelser, lagde an til en nøjere analyse. På mødet inddelte han de unge inspireret af uddannelsesforskeren Noemi Katznelson i tre grupper; charterturisten, den rygsækrejsende og vagabonden. Charterturisten ønsker en klar destination for sin uddannelse og vil smertefrit og hurtigt frem til sit konkrete job-ønske. Den rygsækrejsende er omvendt den, for hvem rejsen/uddannelsen er det interessante, og hvor interesse og lyst i sig selv er det, der driver værket. Endelig er der vagabonderne, der har svært ved at finde en retning på rejsen og bide sig fast. Og i modsætning til de rygsækrejsende, hvor erfaringerne bygges oven på hinanden og får en retning, har vagabonderne svært ved at få en læreproces ud af rejsen, der byder på frit valg og en overflod af destinationer. Det store spørgsmål for professionshøjskoleformand Laust Joen Jakobsen er, hvordan man får fat i de to sidste grupper. I studechef Jacob Langes øjne skal man desuden forholde sig til en stadigt voksende gruppe af x-faktor-studerende, som i grunden slet ikke ønsker at uddanne sig, fordi de tror, at viden og uddannelse bremser det kreative talent, der en dag skal gøre dem til stjerner. Der er med andre ord ikke noget at sige til, at nogle unge vælger at tjene hurtige penge frem for at kløjes i et uddannelsesforløb, som de ikke nødvendigvis ser nogen mening med. Men når konjunkturerne vender, risikerer de unge, der tjente gode penge uden nogen synderlig uddannelse, at havne som et nyt proletariat, advarer Lange. undervurderer unge Jacob Teilmann Østergaard er måske en af dem, Jacob Lange bekymrer sig for. Han er ung og har netop fravalgt sine studier på CBS til fordel for en ansættelse som mediekonsulent og det før han overhovedet har fået sig et bachelorbevis. Men Jacob Lange undervurderer de unge, mener Jacob Teilmann Østergaard, der selv er bevidst om risikoen ved at vælge job frem for uddannelse. Jeg er udmærket klar over, at jeg har valgt en vej, som er anderledes krævende end studierne, og det gør mig da også en smule nervøs. Jeg har ikke noget papir at falde tilbage på, og jeg kommer til at bruge meget energi på at fastholde den medvind, jeg har lige nu, siger han. Mens han tidligere tænkte, at han skulle studere for at få et job, tænker han i dag, at han via jobbet bliver afklaret med, hvilke kvalifikationer han har, og herudfra kan slutte, hvor det kunne være spændende at dygtiggøre sig, og hvor det ville være smart at blive bedre rustet. Han tror ikke, at det mindre optag i år skal ses som udtryk for, at unge vælger uddannelse fra. Det kan da godt være, at der er en tendens lige nu, men de fleste unge ved jo godt, at det er vigtigt at uddanne sig. Jeg vil helt sikkert også vende tilbage og uddanne mig igen, men ikke nødvendigvis som en klassisk studerende. Måske som et-fagsstuderende. Men altså, mens teori og skabeloner er nok så vigtige, er det altså praktisk erfaring, der får dig længst i min verden. På samme måde gælder det, at jeg måske ikke kunne lave strategier uden den teoretiske ballast. I det daglige bliver teorierne bare en mindre og mindre væsentlig faktor, siger Jacob Teilmann Østergaard.

12 12 Af thomas BøttcHer Kineserghettoen det voksende salg af uddannelser til internationale studerende har skabt frygt for studieghettoer. men de findes allerede. en af dem ligger ved Roskilde universitetscenter (RuC). RuC mener ikke, det har ansvar for ghettodannelsen. Smølfeborgen blev bygningen tidligere kaldt. Nu om dage omtales den mindre kærligt også som kineserghettoen. Stedet er Roskilde Universitetscenter (RUC), nærmere bestemt naboen Trekroner Kollegiet, hvor 108 studerende bor til leje. Hovedparten er kinesere, mens resten af beboerne er danskere og andre udenlandske studerende. Frederik Beyer er studerende på RUC og har boet på Trekroner Kollegiet i halvandet år. Ifølge ham er der meget lidt kontakt mellem de kinesiske studerende og resten af kollegiets beboere. Der kom da en gang imellem nogle kinesere på den cafe, der var på kollegiet, men de kom som regel i flok og snakkede mest med hinanden, fortæller Frederik Beyer, der i dag bor i København. Han forstår godt, hvis kineserne ikke føler trang til at søge kontakt med kollegiets andre beboere. Jeg kan forestille mig, at det må være et stort kulturchok at komme til Danmark. Det kan heller ikke være nemt at håndtere fx den forholdsvis store sproglige barriere, som de skal forsøge at overkomme. Og når de så samtidig skal bruge hele dagen på at få studierne til at fungere, så er det vel meget naturligt, at man bare har lyst til at slappe af og føle sig hjemme med andre kinesere, man kan snakke kinesisk med, siger Frederik Beyer. RuC: vi har intet ansvar Ifølge chefen for RUC s internationale afdeling har universitetet ikke oplysninger om, hvor mange kinesiske studerende der bor på Trekroner Kollegiet. Vi har ikke føling med, hvor kineserne bor henne, og hvor stor koncentrationen er, fordi vi ikke har en formel boligservice for full degree -studerende (blandt andet internationale, betalende studerende, red.). De skal selv finde en bolig, men de får hjælp af os til at søge information om det, siger Marianne Aarø-Hansen. Hun mener heller ikke, at RUC har ansvar for at forhindre ghettoisering. Jeg ved ikke, om man kan sige, at det er vores ansvar, men det er i vores store interesse, at vi får dem bedre integreret, sådan at de ikke bare får en god akademisk oplevelse, men også, at vi får dem socialt integreret med de danske studerende, siger hun. Sociale aktiviteter for internationale studerende på RUC er lagt i hænderne på den Internationale Klub, en frivillig forening med tilknytning til Studenterrådet. Klubben arrangerer sociale og kulturelle aktiviteter mellem danske og udenlandske studerende. Men kineserne holder sig for det meste væk. Det er svært at lokke dem til. Men på den anden side var vi kun tre aktive i sidste semester, så det er begrænset, hvad vi har haft mulighed for at sætte i søen, fortæller Henrik Clemmensen, der studerer geografi og offentlig administration. Kineserne er langt den største gruppe blandt de 65 nationaliteter på RUC. Og netop størrelsen kan være én af årsagerne til den beskedne kontakt, mener Henrik Clemmensen. usynlige KineseRe Vi har på fornemmelsen, at de holder sig meget til sig selv, fordi de er en så stor gruppe. Men det hænger måske også sammen med, at der ikke bliver gjort så meget for dem fra universitetets side. Sådan virker det i hvert fald på mig som studerende. Da klubben sidste år arrangerede en kanotur, var 4 af de 27 deltagere kinesere, fortæller han. Men det virkede lidt som om, at de kinesere, der var med, var dem, som fra deres side gør en indsats for at få andre kinesere til at deltage i arrangementerne, vurderer Henrik Clemmensen, der kun indirekte har kendskab til kineserne på Trekroner Kollegiet. Jeg kender et par danskere, der har boet der. Men de har ikke haft meget kontakt med de to eller tre stykker, de delte køkken med. Enten var de der aldrig, eller også sov de. Om det så er, fordi de arbejder meget, eller hvad de laver, var der ingen, der vidste. Så det er lidt en usynlig gruppe. slut med KineseRhold Når det gælder den akademiske oplevelse, er situationen en helt anden end for fem-seks år siden, hvor det ikke var unormalt at se rene kinesiske hold, fastslår RUC s internationale chef. Vores internationale basisstudier kører med blandede hold, og vi har slet ikke koncentrationer af bestemte nationaliteter, som vi havde for fem-seks år siden, hvor der var en mere bevidst rekrutteringsstrategi over for Kina, og hvor man endte op med rene kine-

13 13 De fleste af de kinesiske studerende ved ruc bor på trekroner kollegiet. kineserne holder sig for sig selv, lyder det fra danskerne. Danskerne drikker mange øl, lyder det fra kineserne. foto: stefan kai nielsen serhold, fortæller Marianne Aarø-Hansen. I dag er der et bredere sigte i RUC s internationale rekrutteringsstrategi. Universitetet har dog ingen strategi om, at holdene skal have bestemte sammensætninger. Mens de kinesiske studerende tidligere tangerede til at være en slags cash cow, satser RUC i dag mere på at øge universitetets internationaliseringskraft ved at få fat i de gode studerende, hvilket blandt andet har medført skærpede sprogkrav. De internationale studerende har imidlertid stadig en vigtig økonomisk betydning. På nogle af de områder, hvor vi har haft svært ved at tiltrække danskere, kan de internationale studerende være med til at opretholde niveauet og antallet af de studerende, der i kraft af de eksamener de tager, udløser milder til universitetet, siger Marianne Aarø-Hansen. øl-drikkende danskere Cashcow eller ej, der er stadig en stor koncentration af kinesere på RUC s internationale hold. Det fortæller Chunfei Zhang, der har læst forvaltning på RUC i to et halvt år. På hendes hold er der omkring 40 kinesere ud af i alt 50 internationale studerende. Manglen på danske studiekammerater er ifølge hende den vigtigste årsag til, at hun endnu ikke har fået danske venner. Men lige så væsentligt er det imidlertid, at hun bor på Trekroner Kollegiet, hvor der er en overvægt af kinesere, indrømmer hun. Mine kinesiske venner og jeg ved ikke, hvad danskerne bruger deres fritid på. Men vi har en forestilling om, at man bliver venner med danskerne ved at drikke en masse øl og stå i en bar og snakke. Men det bryder kineserne sig ikke om, siger hun. Selv foretrækker hun og hendes venner at spille poker, shoppe og gå på museer. Selvom hun ingen danske venner har, er Chunfei alligevel glad for at læse på RUC. Jeg føler mig fri og kan vælger at kaste mig over de emner, jeg selv finder interessante. Det er meget forskelligt fra Kina. Og så synes jeg også, at gruppearbejdsformen giver et kæmpe udbytte.

14 Lån til 2,02 % om året i variabel rente i op til otte år Nyhed for studerende med børn Danske ForældreStudielån er en del af vores Program for finansiel forståelse og investering i uddannelse. Lånet gør det nemmere at studere og være forældre på samme tid. Du skal være i gang med en SU-berettiget uddannelse, have forældremyndigheden over et barn under 18 år og oprette en af vores selvbetjeningskonti, f.eks. en Danske Basis konto, for at kunne få Danske ForældreStudielån. Desuden må du ikke være opført i et register for dårlige betalere. Udbetalingsperiode Hver måned i resten af din normerede studietid får du udbetalt kr. (dog højst i 6 år). Renten er for tiden 2,02 % p.a. Den er variabel og tilskrives fire gange om året. Afdragsfri periode Du behøver ikke at afdrage på lånet op til to år efter, at du er færdig med studierne. Det giver dig tid til at komme i gang med dit første job. Renten er stadig lav og er for tiden 2,02 % p.a. Den er variabel og tilskrives fire gange om året. Tilbagebetalingsperiode Her skal du tilbagebetale lånet med månedlige afdrag over typisk tre år. På dette tidspunkt ændrer renten sig til bankens til en enhver tid laveste rente for forbrugslån til private kunder, som i dag er 8,35 % p.a. Renten tilskrives fire gange om året. Læs vilkår og betingelser og ansøg online på Hvis du tager lånet i 3 år, vil du have fået udbetalt kroner. Med 2 års afdragsfrihed og tilbagebetaling over 3 år vil du skulle betale ,11 kroner tilbage. Det svarer til en ÅOP på 3,88 %. Program for finansiel forståelse og investering i uddannelse

15 Af JonAs DAHL, universitetsog forskningsordfører for den skarpe 15 sf, Ned med frafaldet Sommerens store universitetspolitiske samtaleemne har været det markante fald i søgningen til universitetsuddannelserne. Det er helt berettiget, for udviklingen truer den brede politiske målsætning om, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i Denne målsætning trues dog også af et andet forhold, nemlig det store frafald på universiteterne. I 2007 droppede hver femte studerende således ud efter det første studieår. Problemet har en del år på bagen, så Helge Sander er vel kommet med målrettede løsninger? Nej desværre. Videnskabsministeren tumler rundt som en elefant i en glasbutik. Tag f.eks. den skærpelse af optagelseskravene, som sammen med en dalende interesse i at læse på universitetet har skabt ravage i dette års ansøgertal. Sander har netop begrundet skærpelsen med, at den vil mindske frafaldet ved at højne det faglige niveau, men meget tyder på, at effekten vil være omvendt. For de nye regler har forhindret mange ellers kvalificerede studenter i at søge og dermed bidraget til nedgangen i ansøgere og til, at en del fag må optage studenter med lavere karaktergennemsnit for at få fyldt op. Disse studerende vil have sværere ved at klare sig på de krævende studier. Men det faldende studentertal betyder, at universiteterne får færre midler og ikke kan afsætte tilstrækkelige ressourcer til undervisning. Universiteternes faldende indtægter øger i det hele taget risikoen for forringelser af studiemiljøerne, der spiller en vigtig rolle for fastholdelsen af studerende. Det er f.eks. lykkedes Aarhus og Syddansk Universitet at nedbringe frafaldet via en særlig indsats for at gøre de fysiske rammer til sociale rammer altså skabe naturlige mødesteder for de studerende. Men en sådan indsats kræver ressourcer. Sander har heller ikke mindsket frafaldet ved at halvere kvote 2-andelen af det samlede optag. Manøvren er selvfølgelig et led i regeringens strategi om at få de unge gennem uddannelsessystemet på rekordtid med både pointpisk og måske snart også økonomisk pisk. Men den giver bagslag, fordi kvote 2-ansøgere generelt er mere afklarede om deres valg af studium og derfor oftere bliver der. Derfor mener vi i SF, at optagelsessystemet må revurderes med henblik på at skabe bedre vilkår for et afklaret studievalg. Her kan vi tage ved lære af Syddansk Universitet, der på visse fag har kvote 2-ansøgere til længere samtaleforløb, hvor de kan få afstemt deres forventninger med studiets krav. Disse studerende har således et halvt så stort frafald som dem på kvote 1. Denne model bør udbredes til de sidstnævnte, der slet ikke behøver at have været i kontakt med deres kommende studium. SF mener således, at de gældende adgangskrav bør suppleres med motiverede ansøgninger og samtaleforløb, der giver alle ansøgere et kvalificeret grundlag for at vælge studium. Det vil naturligvis koste penge, men de kan f.eks. hentes ved et forbud mod, at universiteterne poster penge i reklamer. Så kunne de over 200 mio. kr., der hvert år bruges, få lov at gøre nytte.

16 udgiveradresseret maskinel magasinpost id-nr: AL HenVenDeLse, Dm, tel: Vær med til at uddele Er du startet på et universitetsstudie inden for naturvidenskab, humaniora, samfundsfag eller sundhedsvidenskab i 2008 og har oplevet et rigtig godt introforløb? Et forløb, hvor det sociale og faglige fællesskab er gået op i en højere enhed? Så send DM Studerende et par linjer med dine oplevelser. På baggrund af indkomne beretninger vil en dommerkomité udpege den tutorgruppe, som skal have Tutorprisen 2008 og medfølgende præmier. Til gengæld belønner DM Studerende den studerende, der har skrevet den bedste beretning, med en Apple Notebook (MB 402) til en værdi af kroner. Samlet set vil der være præmier for kroner. Læs mere på tutorprisen.dk DM er det naturlige fagforeningsvalg for dig, som læser naturvidenskab, humaniora, samfundsfag eller sundhedsvidenskab. Du kan læse mere om studentermedlemskab på