BA Grundforløb Tømrer, murer og VVS

Transkript

1 Lokal undervisningsplan for BA Grundforløb Tømrer, murer og VVS ved Campus Bornholm December

2 Indhold 1. GENERELT FOR SKOLEN PRAKTISKE OPLYSNINGER SKOLENS PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER OVERORDNET BEDØMMELSESPLAN OVERORDNEDE BESTEMMELSER OM VURDERING AF ELEVERNES KOMPETENCER INDGANGEN PRAKTISKE OPLYSNINGER DIDAKTISKE OG METODISKE OVERVEJELSER KRITERIER FOR VURDERING AF ELEVENS KOMPETENCER OG FORUDSÆTNINGER UNDERVISNINGEN I GRUNDFORLØBET BEDØMMELSESPLAN AFSLUTTENDE PROJEKT OG GRUNDFORLØBSPRØVE NY MESTERLÆRE SKOLEPRAKTIK OG EGNETHEDSVURDERING TIL SKOLEPRAKTIK SAMARBEJDE MED LOKALT UDDANNELSESUDVALG - LUU REVISION AF LUP OG KVALITETSMÅLINGER

3 1. Generelt for skolen 1.1. Praktiske oplysninger Campus Bornholm Minervavej 1, 3700 Rønne Tlf Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser Indledning Skolens undervisningsstrategi og den fælles IT-platform skal danne rammen og forudsætningerne, for at kompetenceudviklingen kan foregå. Det er ledelsens ansvar at alle medarbejdere kompetenceudvikles. Derfor har skolen en kompetenceudviklingsstrategi. Kompetenceudviklingsstrategien findes på skolens hjemmeside. Undervisningsstrategien er med til at sætte rammerne for skolens overordnede undervisningsmæssige udvikling gennem visioner og målsætninger. Her igennem vises retningen, men ikke den konkrete udformning af de specifikke mål, som hver enkel afdeling udarbejder i samarbejde med uddannelseslederen. Undervisningsstrategien hænger tæt sammen med skolens kompetenceudviklingsstrategi, der samler og beskriver de konkrete tiltag, der enten er i gang eller påtænkes igangsat i perioden Den fælles IT- platform er på skolen FRONTER, som tænkes at være værktøjet for både vidensdeling og gensidig information. Den uddannelsespolitiske baggrund Den ny eud lov og den ny gymnasiale reform stiller krav om differentiering. Samtidig er det målsætningen, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en kompetencegivende uddannelse i Det betyder, at det er skolens ansvar, at der er et undervisningstilbud, der kan udfordre alle elever, kursister og studerende uanset, at deres læringsmæssige udgangspunkt er vidt forskelligt. Udfordringerne på Bornholm Bornholm er midt i alvorlige udfordringer når det gælder om at sikre velfærd for fremtiden. Analyser fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden peger på, at 43 % af den nuværende arbejdsstyrke på Bornholm forlader arbejdsmarkedet indenfor de kommende 10 år. Det svarer til, at godt 9000 arbejdspladser skal erstattes af ny arbejdskraft. Samtidig peger Befolkningsanalysen fra Regionskommunen på, at Bornholm er ved at blive demografisk skævvredet. Der bliver færre unge (19 %) frem mod 2018, mens antallet af ældre vokser kraftigt. Undervisningstilbuddene på skolens uddannelser tilpasses disse kendsgerninger. Brancherne på Bornholm ønsker flere medarbejdere med brede kompetencer. Klyngernes samarbejde med Campus Bornholm er centralt i forbindelse med at sikre at øen også i fremtiden har arbejdskraft. 3

4 Det bliver helt centralt at unge vejledes grundigt omkring deres uddannelsesvalg, og at de kender arbejdsmarkedsudviklingen både på Bornholm og i resten af landet. Udfordringerne på Campus Bornholm Skolen er kendetegnet ved at have mange, men relativt små uddannelser. Flere af hovedforløbene har elevtal, der betinger en særlig tilrettelæggelse af undervisningen for at sikre det faglige niveau og for at sikre lønsomhed i uddannelsen. Med de faldende ungdomsårgange forstærkes disse udfordringer. Uddannelsesudbuddet Se skolens hjemmeside Skolens læringssyn Campus Bornholms læringssyn baserer sig på, at det enkelte menneske selv konstruerer sin måde at være bekendt med sig selv og sin omverden. Med andre ord sætter vi det enkelte menneske i centrum. Det er din aktive tilegnelse af faglige og personlige kompetencer sammen med støtte og udfordring fra dine lærere og vejledere, der fører dig gennem uddannelsen. Bag ansvarlige elever, kursister og studerende står der imidlertid altid ansvarlige voksne lærere og vejledere. Der tages hensyn til din individuelle måde at lære på, og din uddannelse baseres på din aktivitet, refleksion og dine evner til at samarbejde. Vi bruger dialogen som læringsredskab. Vi arbejder med strukturer i undervisningen, der er en slags stillads for elevernes bearbejdning af stoffet. Alle mennesker har en umiddelbar tilbøjelighed til at søge kontakt og kommunikere med hinanden. Hver eneste elev skal engageres. Målet er at alle elever i undervisningen er i dialog, får sparring og feedback og dermed formulerer sig frem til forståelse af sig selv og omverdenen. Den teoretiske baggrund for skolens læringssyn Strategien er velforankret i forskningsbaseret pædagogik og inddrager både velprøvede og nyere tilgange til læring som en interaktiv proces. Konkret er strategien baseret på tre overordnede tilgange, der alle har deres eksistensberettigelse i en læringsramme, der er humanistisk og konstruktivistisk. En anerkendende tilgang Appreciative Inquiry. Skolen ønsker, at undervisningen anlægger en anerkendende tilgang til læring. Undervisningen baserer sig på, at eleven allerede med kundskaber og kompetencer behersker en række eller dele af læringsmålene. Den anerkendende tilgang italesætter den aktive opdagelse af egne evner og kundskaber. Den samme bevægelse sætter retningen og visionerne for den fremtidige læring. Et fokus på det, der allerede virker for eleven velvidende, at læring nogle gange kræver at egen praksis og egne fejl analyseres. 4

5 Cooperative Learning(CL) Undervisning på erhvervsskoleafdelingen på Campus Bornholm inddrager elementer af Cooperative Learning. Læring, der på struktureret vis inddrager alle elever, aktiverer flere intelligenser samtidigt og lader den enkelte lærer have fokus på læringsprocessen såvel som sin faglighed. CL er bygget op omkring fem principper: - En gensidig positiv afhængighed eleverne imellem (Vi flyder eller synker sammen). Det er nødvendigt med bidrag fra alle deltagerne læringsaktiviteten og hver deltager har en unik rolle i skabelsen af den fælles læringsoplevelse. - Læring foregår ansigt til ansigt på forskellige måder og med forskellige vinkler og formål. - Ved at strukturere læringen gennem grupper af varierende størrelser, skabes der både et individuelt og fælles ansvar for læringsoplevelsen. Det kan gøres på et utal af måder kun afhængigt af den enkelte undervisers kreativitet. - Læringsoplevelsen inddrager som en konsekvens at deltagerne får trænet værdifulde redskaber kommunikationsredskaber på både individuelt og gruppeniveau. - Læringsoplevelserne processeres og evalueres på både individuelt og gruppe niveau dermed åbnes der op for at der kan præciseres læringsmål på både gruppe og individuelt niveau. Oplevelsesbaseret læring Undervisningen på erhvervsskoleafdelingen skal være oplevelsesbaseret og al undervisning indeholder elementer af de forskellige faser, der indgår i oplevelsesbaseret læring. Den oplevelsesbaserede læring tager sit udgangspunkt i David Kolbs tanker om læring som en kompleks relationel proces og sætter fokus på, at alle har forskellige og ofte foretrukne måder at lære på. Kolbs tanker har siden 1970 erne været særdeles indflydelsesrige og læring foregår ifølge ham på fire forskellige måder: 1. Konkret og oplevende. Den lærende har en konkret oplevelse med det, der er fokus på for læringen og der sanses og føles i den forbindelse. Eksempelvis ved at der arbejdes konkret med noget i et værksted eller laboratorium. 2. Gennem refleksion og observation. Ved at lytte til stof der gennemgås, læse selv, eller ved at observere en demonstration. 3. Den lærende danner konklusioner, begreber og generaliserer omkring det der læres. 4. Læringscirklen er komplet og den lærende planlægger og gør klar til at teste viden med et nyt erfaringsgrundlag. Nedenstående figur beskriver sammenhængen mellem de forskellige elementer af den teoretiske forankring: 5

6 Pædagogisk vision og målsætning Skolen bygger på et humanistisk menneskesyn, hvor vi sætter eleven i centrum. Vi vil i vore undervisningstilbud tage udgangspunkt i, at eleven er social, ansvarlig, og at alle har et personligt udviklingspotentiale. Vi lægger vægt på, at al undervisning er meningsfuld og udbytterig. Undervisningen skal give lyst til at lære og erhvervskompetence. Målet er at udvikle erhvervsskoleafdelingens pædagogiske praksis, medarbejderkompetencer, fysiske rammer og administrative praksis således, at intentionerne i lovgivningen på uddannelsesområderne i videst muligt omfang implementeres og således at det understøtter erhvervsudviklingsstrategien for Bornholm og partnerskabsaftalen mellem regeringen og Bornholms Regionskommune. Der fokuseres specielt på, at erhvervsskoleafdelingen skal kunne tilbyde såvel uddannelsesvante som uddannelsesfremmede den individualitet og kompetenceprofil, som den centrale lovgivning og klyngerne under Vækstforum fordrer. Vi lægger også vægt på at kunne udnytte de fleksible uddannelsesmuligheder, der findes i et samarbejde mellem de erhvervsgymnasiale uddannelser, grundog efteruddannelse samt sprogskole. 6

7 Målene kortfattet: NB! Elever er brugt bredt som begreb for elever, kursister og studerende Lyst til at lære Vi tager positivt udgangspunkt i at alle mennesker har et læringspotentiale. Gennem samarbejdet og læringen i skolens læringsrum udvikler eleverne erhvervs- og studiekompetence og lyst til at lære som et fundament for livslang læring. Alle skolens undervisere forpligter sig til at lave varieret og interessant undervisning, der engagerer og skaber refleksion hos den enkelte elev og kursist. Lysten til at lære og elevernes tilfredshed hænger sammen og kan i nogen grad aflæses i den overordnede elevtilfredshedsundersøgelse. Det er i høj grad op til uddannelseslederen på den enkelte afdeling og den enkelte lærer, at sikre, at lysten til at lære skinner igennem i undervisningssituationen. Kend til omverdenen Ledelsen og lærerne har indgående kendskab til lovgivningen på området, partnerskabsaftalen mellem regeringen og regionskommunen og Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, den regionale udviklingsplan samt klyngernes behov for kompetencer. Lovgivningen overholdes og udnyttes, vi reagerer proaktivt på meldingerne om arbejdsmarkedets udvikling. Forstå elevens behov Du skal udfordre eleven Skab variation Logistikken omkring eleven Giv medindflydelse og medansvar Kompetenceudvikling Tilstræb videndeling Skab sammenhæng Maksimer kundeværdien Ved tilrettelæggelse af undervisningen tages der udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, den enkelte uddannelsesbekendtgørelses krav samt kravene fra omverdenen om kompetencer. Der er udfordrende læringstilbud til såvel uddannelsesvante som uddannelsesfremmede elever Der benyttes forskellige undervisningsmetoder og skolens læringsrum udnyttes til at skabe en spændende og varierende undervisning God planlægning, prioritering og klar information er grundlaget for en effektiv logistik omkring eleven Medindflydelse og medansvar er grundlaget for læringskulturen på skolen. Men bag elever med ansvar står der altid voksne med ansvar. Lærerne udvikler pædagogiske, personlige og faglige kompetencer Viden om pædagogisk praksis videndeles mellem områderne Den naturlige erhvervsfaglige sammenhæng mellem grunduddannelserne, arbejdsmarkedsuddannelserne, de erhvervsgymnasiale uddannelser og sprogskolen styrkes Tilfredshedsundersøgelserne bruges til at skabe endnu mere værdi for eleven 7

8 Undervisningsmiljøer og deres anvendelse På vores uddannelser har vi indrettet skolen så de fysiske rammer afspejler virkeligheden i så stor udstrækning som muligt. Der er store åbne og lyse miljøer, hvor eleverne oplever at være på en byggeplads. En del af teorirummene og studierummene ligger i samme miljø. Det giver stor fleksibilitet og gør det nemt at have flere undervisningstilbud kørende på samme tid. De fysiske rammer understøtter de forskellige faser i læreprocessen og giver mulighed for fleksibel anvendelse af forskellige pædagogiske arbejdsmønstre således at eleven oplever varierede og udfordrende læringstilbud. I teorirummet er der fokus på lærerens aktivitet. Det er typisk her, der finder foredrag sted for større eller mindre grupper af elever. Det kan være i form af kurser, teorigennemgang eller oplæg til projekter. Under alle omstændigheder vil det typisk være situationer, hvor eleverne alle får den samme vare i samme form. Eleven er den modtagende part, og det er op til læreren at præsentere stof eller budskab i en form, som motiverer eleverne til at være aktive i den del af læreprocessen. I studierummet arbejder eleven alene eller i samarbejde med andre elever med stoffet på en måde, der stiller krav til selvstændighed. På Merkurvej og på Sandemandsvej er der endvidere mediateker, der understøtter studierummet. Eleverne arbejder med projekter, søger information, beskriver, dokumenterer, laver simulering, løser opgaver, bearbejder oplæg, sætter sig selv ind i teori, arbejder ud fra sin personlige læringsstil osv.. Lærerens rolle i studierummet er ikke bare at være konsulent, men at være den, der til stadighed har ansvar for, at elevernes læreproces udfordres ved at være aktivt opsøgende i forhold til den enkelte eller gruppen. I praksisrummet arbejder eleverne alene eller i samarbejde konkret med stoffet, hvad enten det nu er i et værksted eller i et andet lokale. Det er her, eleverne erhverver sig deres erhvervsfaglige identitet og delvise rutine. Også i praksisrummet fungerer læreren i mange roller. Det være sig som instruktør, vejleder, den der giver feedback, osv., i det hele taget forholder sig aktivt til elevens læring. Lærer- og elevroller Målet med undervisningen er bl.a., at eleverne bevidstgøres om de forskellige lærer- og elevroller, så eleverne ved, hvordan de skal arbejde og agere ved forskellige undervisningsformer/opgavetyper, og ikke er i tvivl om, hvordan en given opgave skal angribes. Eksempler på undervisningsformer kan være: Lærerstyret undervisning Lærer-elevstyret undervisning Elev-lærerstyret undervisning Elevstyret undervisning Ved lærerstyret undervisning forstås, at læreren har udvalgt stof, opgavetype, arbejdsform og evaluering. Eksempel kunne være en formidlingssituation. 8

9 Ved lærer-elevstyret undervisning er der tale om en dialog, typisk ved at læreren stiller spørgsmål, og eleverne svarer. Det er læreren, der har udvalgt stof, opgavetype, arbejdsform og evaluering. Undervisningen er opgavestyret. Ved elev-lærerstyret undervisning lægger opgaverne op til, at eleverne selv skal arbejde og søge vejledning hos læreren, når det er nødvendigt. Læreren har også her formuleret opgaven. Opgaven lægger op til, at eleven vælger stofområdet. Læreren optræder som vejleder og har et ansvar for planlægning, udførelse og evaluering. Der vil være tale om lukkede og åbne cases. Ved lukkede cases forstås cases, som er praksisnære situationsbeskrivelser, som der stilles spørgsmål til ud fra et givet mål. Ved åbne cases er det praksisnære situationer, som eleverne selv formulerer spørgsmål til ud fra et givet mål. Ved elevstyret undervisning formulerer eleven selv opgaven ud fra målene, som er defineret af bekendtgørelsen og muligvis elevtilpasset fra lærerens side. Læreren optræder som vejleder og har et ansvar for planlægning, udførelse og evaluering. Der vil i praksis være tale om åbne cases og projektarbejde Overordnet bedømmelsesplan Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt, jævnfør hovedbekendtgørelsen. Bedømmelsesplanen fungerer som kommunikationsredskab mellem lærer og elev ved evaluering og bedømmelse. Bedømmelsesplanen er med til: At eleven får viden om eget niveau At danne grundlag for præcisering af særlige indsatsfelter At danne grundlag for kommunikation mellem elev, praktiksted og skole. Bedømmelsesplanen er desuden kommunikations- og dokumentationsredskab ved evt. skoleskift, og dokumentationsredskab ved evt. tvistigheder i relation til karaktergivning. Skolebedømmelsesplanen består af tre dele, som er beskrevet på indgangsniveau eller uddannelsesniveau: Den løbende evaluering. Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakterer). Eksamen. 9

10 1.4. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Ved begyndelsen af uddannelsesforløbet udarbejder skolen en personlig uddannelsesplan for eleven. Til brug for udarbejdelsen af den individuelle uddannelsesplan gennemføres en kompetencevurdering af eleven. Kompetencevurderingen foretages almindeligvis inden 2 uger fra påbegyndelse af undervisningen og omfatter en vurdering af elevens forudsætninger i forhold til den ønskede uddannelse. I kompetencevurderingen indgår elevens formelle og reelle kompetencer: De formelle kompetencer er de kompetencer, eleven har papir på fra tidligere undervisning og uddannelse. De reelle kompetencer er kompetencer, eleven har opnået på anden vis, fx gennem arbejdserfaring, hobby, interesser mv. Vurderingen af formelle og reelle kompetencer anvendes fortrinsvis til fastsættelse af eventuel merit og afkortning af uddannelsesforløbet. Forudsætninger for gennemførelse: Herunder vurderes, om eleven har de fornødne forudsætninger for gennemførelse af den ønskede uddannelse. Eventuelle særlige krav der er gældende for uddannelsen medtages i vurderingen. Gennem vurdering af forudsætninger for gennemførelse er det målet at sikre, at valget af uddannelse er det rette for eleven. Vurdering af behov for særlige tiltag: Herunder vurderes, om eleven har behov for særlig støtte eller supplerende undervisning, og om der er behov for at justere på varighed af forløbet Eksamensregler Se skolens hjemmeside: 10

11 2. Indgangen 2.1. Praktiske oplysninger Medarbejdere Afdelingens ledelsesmæssigt ansvarlige er uddannelsesleder Eva B. Højmark. Hun træffes på tlf eller mail: Til afdelingen er knyttet sekretær Maibrit Schou, tlf eller mail: og Gry- Camille Abrahamsen, tlf eller mail: Studievejleder er Robert Nors. Han træffes på tlf eller mail: Der er følgende tømrerfaglærere på indgangen: Andreas Borne Mikael Pepke Mogens Christiansen Rudy Munk Stig Nielsen Murer-faglærer Per Bjerregaard VVS-faglærer Niels-Erik Rasmussen Adresser Undervisningen på Bygge & Anlægs grundforløb finder sted på Minervavej 2, 3700 Rønne Didaktiske og metodiske overvejelser Undervisningen på B&A organiseres fortrinsvis med løbende teori- og praktikundervisning i værkstedet. En fast dag om ugen undervises der i tegneprogrammet Auto-Cad. Eleven bliver introduceret til fagene og tilegner sig de fælles kompetencemål ved en mindre hus-byggeri kaldet Tårnet. Forløbet varer 7 uger. Eleverne arbejder i forløbet i mindre grupper. Undervejs undervises i grundfag som første-hjælp, brand, stillads, arbejdsmiljø og matematik. Efterfølgende opdeles eleverne efter det områdefag, som eleven har valgt: Tømrer, murer eller VVS. Der bliver lagt vægt på at kunne imødekomme den fagligt svagere elev i forhold til den fagligt stærkere elev ved at muliggøre forskelligt arbejdstempo. Dvs. der er beskrevet en række emner eller discipliner hvor indenfor der er fastlagt en eller flere opgaver som minimumskrav og derudover ekstra opgaver. Hvert emne bliver igangsat af læreren med oplæg i mindre grupper, eventuelt individuelt efter behov. Hver opgave er beskrevet med en vejledende varighed. Det er efter lærerens oplæg op til eleven at henvende sig til faglæreren med spørgsmål og for at få hjælp. 11

12 Planlægningsprincipper for undervisningen Princippet i undervisningen bygger på den holdning at faglæreren har og tager det overordnede ansvar for tilrettelæggelse af læringsindhold og forløb på grundforløbet. Faglæreren skal introducere faget så bredt og konkret som muligt sådan at teori kommer til at hænge sammen med praksis, og sådan at praksis i undervisningen bliver mulig at forbinde med den arbejdsmæssige faglighed, som uddannelsen er rettet mod. Læreren kan forklare hvordan standarder, kvalitetsnormer m.v. anvendes i branchen. Læreren anvender cases fra arbejdslivet,- en forudsætning som bl.a. vedligeholdes gennem lærerens årlige virksomhedspraktik og kontakt til branchen. Faglæreren har opmærksomhed på elevernes forskellighed i forhold til læringsstile og socialepersonlige forudsætninger og kan i mødekomme forskellighed gennem alsidighed i planlægningen. Undervisningen baseres på ideerne om en deduktiv, funktionel og varierende planlægning af den relevante undervisning. Begrebet deduktiv indikerer, at undervisningen tager udgangspunkt i en teoretisk og generel faglig præsentation. Ud fra oplæg og lærerstyret introduktion igangsættes opgaver. Funktionel indikerer, at undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med den praksis, der er gældende for branchens udøvere, og at teori og opgaver formidles på en måde, så anvendelighed og fagrelevans bliver forståelig for eleven. Varierende indikerer, at faglæreren kan tilrettelægge undervisningen på flere niveauer og med forskellige typer udfordringer, så at elever med forskellige forudsætninger får mulighed for at opleve både succes og udfordring. Undervisningsdifferentiering Differentieringen tager udgangspunkt i elevens standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges inden for grundforløbets rammer, således at undervisningen tilpasses elevens forudsætninger. Måden, hvorpå der differentieres, er afhængig af kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. Differentieringsformer er for eksempel: Tiden, der er til rådighed for opgaveløsningen. Opgavemængden og opgavetypen. Arbejdsmetoder og hjælpemidler. Opdeling i grupper med samme niveau eller forskelligt niveau Elevens egen tilrettelæggelse og indflydelse Lærerne i indgangen søger at sikre elevens ejerskab til sin uddannelse ved at hjælpe den enkelte elev til at have overblik over sin uddannelses- og forløbsplan. Eleven skal forstå, at planlagt tidspunkt for færdiggørelse forpligter i forhold til egen indsats. 12

13 2.3. Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger Kompetencevurdering Kompetencevurderingen foretages med henblik på at vurdere elevens forudsætninger for uddannelsen. De undervisningsmæssige forudsætninger og behov afklares i løbet af uddannelsens første 2 uger. På baggrund af vurderingen udarbejdes en personlig uddannelsesplan. Kompetencevurderingen indebærer eventuelt godskrivning eller supplerende tilbud på baggrund af: tidligere gennemført forløb, anden uddannelse, vurdering af reelle kompetencer, særlige behov. Afklaringen resulterer i en tilpasset uddannelsesplan, hvor færdiggørelsestidspunktet beskrives og eleven eventuelt henvises til at grundforløbspakke. Uddannelsesplanen føres ajour, når der sker ændringer i elevens forløb, som minimum ved overgang fra grund- til hovedforløb. Kompetencevurdering bygger på vurdering af tre elevgrupper: Elever, som alene har skolebaggrund: Eleven vurderes ved en samtale, og der gives primært godskrivning på baggrund af dokumentation for opnåede kompetencer. Behov for særlig støtte afdækkes ved samtalen. Elever, som har nogen praktisk erfaring fra fritidsjob eller kortere jobforløb, og som efter samtalen formodes at kunne godskrives for dele af uddannelsen. Efter den indledende samtale gennemfører eleven grundforløbets første aktivitet, og lærerne vurderer derefter, om der skal afkortes i forløbet. Forløbet er beskrevet som læringsaktivitet i Elevplan. Elever med meget erfaring, særligt voksne elever, hvor det efter samtalen formodes, at de kan godskrives for store dele af uddannelsen. Ansøgeren afprøves i et særligt forløb, der indeholder alle dele af uddannelsens indhold, og vurderes i forhold til uddannelsens samlede kompetencer. Derefter udarbejdes en uddannelsesplan for hele forløbet, og det faglige udvalg ansøges om afkortelse af forløbet. Kompetencevurderingsforløbet er beskrevet som læringsaktivitet i Elevplan. Undervisningen i grundforløbet Der udbydes fast følgende områdefag på grundforløbsniveau: Tømrer - kan færdiggøres som hel uddannelse Murer - undervises kun på grundforløb VVS - undervises kun på grundforløb Hvert områdefag er beskrevet med en række læringsaktiviteter. En læringsaktivitet kan være en opgave, et projektforløb, der typisk består af en række sammenhængende opgaver og træningsforløb eller et lærerstyret undervisningsforløb. Eleven har adgang til beskrivelserne af de enkelte læringsaktiviteter. Læringsaktiviteterne vælges ud fra elevens uddannelsesvalg, som minimum vælges læringsaktiviteter som dækker et obligatorisk grundforløb. Forskellige undervisningsforløb 13

14 Undervisningen er struktureret sådan, at der er et forløb, der henvender sig til den typiske elev, der skal igennem grundforløbet indenfor en overskuelig tidshorisont og der en grundforløbspakke, der er særlig tilrettelagt til en særlig målgruppe. Det almindelige grundforløb, vejledende varighed 20 uger Det almindelige grundforløb er forløbet for eleven, der ikke har særlige behov, og som alene ønsker at tilegne sig grundforløbets kompetencer og få adgang til hovedforløbet. Forløbet har individuel varighed og kan gennemføres på kortere eller længere tid end den vejledende fastsatte tid, dog maksimalt 60 uger. Eleven bliver vejledt til at tage en dobbeltkompetence (supplerende undervisning i 10 uger), hvis eleven ikke har læreplads. Der aflægges ikke grundforløbsprøve i dobbeltkompetencen. Eleven skal blot godkendes på de særlige kompetencemål. Intro Fælles opgaver Tårnet (fælles komp.mål) Områdefag (særlige komp.mål) Grundf. projekt Dobbelt- Kompetence Grundforløbspakke med ekstra afklaring (Flex-forløbet), vejledende varighed 30 uger Grundforløbspakken (Flex-forløbet) er rettet mod elever, som er personligt-socialt og fagligt uafklarede. Flexforløbet udbydes i samarbejde med Produktionshøjskolen, Born-Pro, hvor eleven efter Tårn-forløbet vil blive trænet i fremmøde, samarbejde, selvstændighed og faglige færdigheder i opgaver, som giver merit på grundforløbet. Flex-forløbet varer typisk 10 uger op til 20 uger eller efter vejledning fra faglærer og aftale med eleven. Der arbejdes også med praktikforløb uden for B&A branchen alt efter elevens behov for at blive uddannelsesmæssigt afklaret. Intro Fælles opgaver Tårnet (fælles komp.mål) Flex-forløbet Træning af personlige, sociale og praktiske komptencer, praktik Områdefag (særlige komp.mål) Grundf. projekt Grundforløbspakke med liniefag, varighed 20 uger Grundforløbspakken med liniefag er rettet mod elever, som er fagligt stærkt funderet og gode til at arbejde selvstændigt, men mangler en praktikplads. I grundforløbspakken får eleven flere udfordringer og blive klædt ekstra på til at søge praktikplads og får inspiration til videregående uddannelse indenfor sit ønskede områdefag. Pakken svarer til EUD-højniveau-undervisning på grundforløbet. Forløbet afsluttes med en projektfremlæggelsen. Intro Fælles opgaver Tårnet (fælles komp.mål) Områdefag (særlige komp.mål) Grundf. Projekt Individuel- og gruppevejledning til praktik og videregående uddannelse Ekstra fagopgaver i liniefag EUD-højniveau Undervisningstilbuddet er rettet mod elever med gode almen-faglige forudsætninger som f.eks. elever fra folkeskolen med højt karaktergennemsnit eller elever med en studieforberedende uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF). 14

15 Elever på EUD-højniveau bliver udfordret med udvidet fagteori og hjemmearbejde med henblik på dels at give eleven nogle attraktive, faglige udfordringer, dels at inspirere og ruste eleven til at bruge erhvervsuddannelsen som springbræt til videre studier, selvstændigt erhverv eller rådgiverfunktion. De faglige og teoretiske udfordringer er tonede i retning af indgangens fagprofil Grøn Håndværker, som omhandler kendskab til energioptimering og bæredygtigt byggeri. EUD-højniveau tilbydes på alle områdefag på B&A og kan fortsættes som linie gennem tømreruddannelsen, der som eneste uddannelse på B&A kan færdiggøres som uddannelse. Elevens arbejdstid Skoleundervisningen gennemføres, så elevens arbejdstid for undervisningsforløb og projekter, herunder hjemmearbejde, svarer til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Eleverne har daglig undervisning fra kl Ud over undervisningstiden har eleven ansvar for lektier og færdiggørelse af projekter. Eleven kan tilmelde sig lektiecafe hver dag fra kl undtagen fredage Bedømmelsesplan Eleven bedømmes fagligt og personligt. Faglig bedømmelse Faglig bedømmelse sker løbende i de enkelte læringsaktiviteter. Det fremgår af beskrivelsen for de enkelte læringsaktiviteter hvordan bedømmelsen foregår. Der lægges vægt på at eleven får tilbagemelding på alle læringsaktiviteter så det er tydeligt for eleven hvor langt han er nået i sit grundforløb samt hvilket standpunkt han har. Oversigt over bedømmelsesform Fag Bedømmelsesform Supplerende vurderingsform* Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse Arbejdsmiljø Matematik Rulle-bukke stillads Fælles kompetencemål, herunder Tårnforløbets tømrer, murer og VVS-del Bestået/ikke bestået Bevis udstedes Karakter efter 7-trins skalaen Karakter efter 7-trins skalaen Gennemført / ikke-gennemført Gennemført / ikke-gennemført Test afholdes skal bestås med min. 70 % rigtig besvarede Tildeles samlet standpunktskarakter *Supplerende vurderingsform er ikke et bekendtgørelsesmæssigt krav, men anvendes som pædagogisk værktøj 15

16 Når eleven afslutter grundforløbet gives endelige karakterer. Elever som vurderes at opfylde kompetencer for et områdefag får udstedt grundforløbsbevis. Elever som vurderes at opfylde kravene for flere områdefag inden for indgangen får udstedt grundforløbsbevis med dobbeltkompetence. Elever som ikke som ikke har opnået fuldt grundforløb ved afslutningen får udstedt dokumentation for opnåede kompetencer. Personlig vurdering Vurderingen sker løbende, lærerteamet vurderer om eleven trives i skolens miljø på en måde så eleven opnår de faglige mål. Elever som mistrives, henvises til kontaktlærer, studievejleder eller mentor. Eleven bliver desuden i den personlige tilbagemelding vurderet på sine kompetencer til at søge og fungere i en læreplads. Denne vurdering omfatter kompetence i at koncentrere sig, møde op til tiden, arbejde selvstændigt og kunne samarbejde. Der bliver undervist i praktikpladssøgning, kommunikation og personlig fremtoning undervejs i grundforløbet. Der afvikles et særligt 2 dages kursus, der afvikles obligatorisk virksomhedspraktik på en uge og eleven får løbende vejledning i emnet Afsluttende projekt og grundforløbsprøve Eleven udarbejder et afsluttende projekt som danner grundlag for grundforløbsprøven. Det afsluttende projekt består dels af praktisk udført opgaver og dels skriftlig dokumentation, herunder tegning udført i auto-cad og materialeliste. Grundforløbsprøven Prøven er individuel og afholdes med ekstern censor og faglærer. Prøven varer ca. 30 minutter, heraf ca. 5 min til votering. Der gives karakter efter 7-trins-skalaen. Prøven tager udgangspunkt i elevens afsluttende projekt. Prøven er mundtlig. Vurderingen lægger vægt på elevens forståelse for faget og om eleven er i stand til at fortsætte på et hovedforløb. Se nærmere om beskrivelse af det enkelte områdefag i kap Ny mesterlære Grundforløbet kan helt eller delvist erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale. Skolen har udarbejdet procedure og vejledning for elever og virksomheder der ønsker at indgå mesterlæreaftaler. Procedurer og håndtering af ny mesterlæreelever: Ved modtagelse af uddannelsesaftalen på skolen, tildeles eleven en kontaktlærer, som følger eleven gennem mesterlæreforløbet. Hvor virksomhed eller elev har kontaktet skolen, før uddannelsesaftalen er indgået, vejleder kontaktlæreren parterne om uddannelsesforløbet og medvirker til at uddannelsesplanen udarbejdes. 16

17 Kontaktlæreren har initiativpligten for, at eleven sammen med virksomhed og skole får udarbejdet elevens personlige uddannelsesplan i Elevplan. Kontaktlæreren kontakter virksomheden og aftaler tid til en kompetencevurdering, der fører til udarbejdelse af elevens uddannelsesplan. Uddannelsesplanens indhold: Uddannelsesplanen indeholder aftaler om hvilke fag og handlekompetencer der afvikles henholdsvis på skolen og i virksomheden. Med mindre eleven kan opnå godskrivning, skal eleven gennemføre hygiejne, førstehjælp og elementær brandbekæmpelse i kursusform. Der angives, hvornår skoleundervisningen afvikles, således at elevadministrationen kan indkalde eleven til den pågældende skoleundervisning. Det aftales, hvornår kontaktlæreren besøger eleven i virksomheden. Kontaktlæreren sikrer, at der sker en løbende evaluering af elevens oplæring. Denne evaluering foregår ved besøg på virksomheden, hvor der samtales om læringsforløbet og kontaktlæreren kommenterer på elevens refleksion/logbog i Elevplan. Evt. ændringer i uddannelsesforløbet tilrettes i uddannelsesplanen. Tilrettelæggelse, planlægning og afvikling af den praktiske afsluttende opgave: Virksomheden og kontaktlæreren udarbejder i fællesskab en praktisk arbejdsopgave, som afslutning på elevens grundlæggende praktiske oplæring. Eleven skal desuden præsentere sin løbende dokumentation i mine projekter og refleksionen/logbogen i Elevplan. Arbejdsopgaven og præsentationen udføres i virksomheden og der tages udgangspunkt i en række forud beskrevne kompetencer ved vurderingen. Bedømmelsen af den praktiske afsluttende opgave: Bedømmelsen af den praktiske opgave gennemføres af virksomhed og kontaktlærer i fællesskab. Bedømmelsen indgår i den samlede kompetencevurdering af eleven, herunder den dokumentation som eleven kan fremvise via mine projekter og refleksionen/logbogen i Elevplan. I bedømmelsen indgår en samlet vurdering af, om eleven har opnået de nødvendige faglige, almene og personlige kompetencer for at kunne påbegynde på skoleundervisningen i hovedforløbet. Bevis for ny mesterlæreforløb: Kontaktlæreren sikrer, at der udstedes bevis for den gennemførte praktiske oplæring. Beviset erstatter grundforløbsbeviset. På beviset anføres: o Evt. godskrivning o Karakterer for fag der er afviklet på skolen o Angivelses af Gennemført / Ikke gennemført ny mesterlæreforløb Beviset påføres eventuel supplerende undervisning, der skal gennemføres i hovedforløbet. 17

18 Uddannelsesplanen justeres herefter i Elevplan. Forudsat at der ikke kan opnås godskrivning, udstedes et bevis for Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Skolevejledning: En skolevejledning udstedes, hvor der ikke kan udstedes et bevis ( Ikke gennemført ). Uddannelsesplanen justeres herefter i Elevplan, herunder angivelse af, hvordan eleven kan opnå målene inden 1. skoleperiode i hovedforløbet. Justeringen af uddannelsesplanen sker i samråd mellem elev og virksomhed. Ny mesterlære og øvrige muligheder for at lave uddannelsesaftale er også beskrevet på skolens hjemmeside: erlaere/ 2.7. Skolepraktik og egnethedsvurdering til skolepraktik Skolepraktik (SKP) er en lærepladsordning, som erhvervsskolen har ansvar for og er elevens garanti, for at en påbegyndt erhvervsuddannelse kan blive afsluttet. For at blive optaget i skolepraktik, skal eleven have gennemført de kompetencemål, der er særlige forud for det pågældende hovedforløb. I skolepraktik udbetales en SKP-ydelse, der i 2012 udgør 6.721,- kr. månedligt for elever, der er over 18 år og 2808,- kr. månedligt for elever, der er under 18 år. Der er desuden befordringstilskud. Der er i skolepraktik for murer- og VVS-uddannelsen på Campus Bornholm, hvor uddannelserne kun udbydes som grundforløb. På tømreruddannelsen er kvoten 5 elever årligt. Elever er berettigede til optagelse i skolepraktik, hvis de opfylder et af følgende kriterier: Eleven har uforskyldt mistet sin uddannelsesaftale. Eleven har afsluttet en kort uddannelsesaftale uden at afslutte uddannelsen. Elever, som ikke har fået en uddannelsesaftale med en virksomhed eller som har mistet uddannelsesaftalen med en virksomhed, eks. i forbindelse med store organisatoriske ændringer eller lukning af en virksomhed, kan gennemføre uddannelsen som skolepraktikelev, hvis et af følgende krav er opfyldt: Har gennemført grundforløbet og opfylder Emma-kriterierne (se nedenfor). Gennem uddannelse inden for de seneste 2 år uden for erhvervsskoleområdet, har opnået merit (godskrivning) for grundforløbet og opfylder Emma-kriterierne. Eleven har uforskyldt mistet sin uddannelsesaftale. Elever, som ønsker at gennemføre uddannelsen som skolepraktikelev, skal: Være tilmeldt som lære- og praktikpladssøgende på en erhvervsskole senest ved afslutningen af grundforløbet. Være oprettet på og elevens profil skal være synlig senest ved afslutningen af grundforløbet. Have opnået dobbeltkompetence, dvs. 18

19 Møde på den pågældende erhvervsskole, når eleven bliver indkaldt til orienteringsmøde. Overholde alle angivne tilmeldingsfrister. Eleven skal være indstillet på: At vente op til 2 måneder, før skolepraktikken kan påbegyndes. Dette gælder dog ikke, hvis eleven uforskyldt har mistet sin læreplads. Ikke at være berettiget til skolepraktik, hvis eleven har påbegyndt en anden uddannelse. At få et vederlag, som nogenlunde svarer til satserne for SU (Statens Uddannelsesstøtte). Eventuelt at skulle i skolepraktik på en anden skole end den, hvor eleven har taget grundforløbet. EMMA-kriterierne E betyder: at erhvervsskolen skal vurdere, om eleven er egnet til at gennemføre den uddannelse, som han/hun ønsker at starte i skolepraktik indenfor. M betyder: at eleven skal være geografisk mobil. Hvis eleven bliver anvist en uddannelsesplads, der ligger et stykke fra din bopæl, kan eleven ikke nægte at tage den. M betyder: at eleven skal være fagligt mobil. Eleven må være parat til at påbegynde en uddannelse, som er nært beslægtet med den ønskede. A betyder: at eleven uafbrudt skal være aktivt søgende. Eleven skal selv gøre en stor indsats for at finde en læreplads, både i den periode hvor eleven venter på at påbegynde skolepraktik og i selve skolepraktiktiden Samarbejde med Lokalt Uddannelsesudvalg - LUU Skolen samarbejder med de lokale uddannelsesudvalg efter retningslinjerne i hovedbekendtgørelsen. LUU deltager i årligt fastsatte møder med skolens uddannelsesleder i indgangen samt 1 lærerrepræsentant, hvor der orienteres løbende om nye tiltag på skolen og andre væsentlige oplysninger. Forretningsordenen for LUU-møderne forefindes på skolens hjemmeside: Revision af LUP og kvalitetsmålinger Denne lokale undervisningsplan gælder for elever, der påbegynder grundforløbet den 1. juli Udbud af EUD-højniveau gælder fra sommeren Planen revideres årligt i 3. kvartal med BA-faglærerne og LUU. 19

20 Der foretages løbende evalueringer og kvalitetsmålinger. Disse gennemgås med LUU i 1. kvartal og der udarbejdes handlingsplaner. Handlingsplaner revideres med faglærerne i løbet af 2. og 3. kvartal. 3. Læringsaktiviteter En læringsaktivitet er en opgave, opgavesamling eller et projekt, som er samlet under en titel. Læringsaktiviteter er beskrevne i henhold til dels de såkaldte Fælles Kompetencemål og dels de Særlige Kompetencemål i bekendtgørelsen. Sidstnævnte kompetencemål dækker indgangens områdefag. I det følgende beskrives: 3.1. Fælles kompetencemål 3.2. Træfagenes Byggeuddannelse, tømrer Grundforløbsprøve tømrer 3.3. Murer Grundforløbsprøve murer 3.4. VVS Grundforløbsprøve VVS 3.1. Læringsaktiviteter for fælles kompetencemål Forløbsbeskrivelse. De første 8 uger arbejdes der med opgaver, der er fælles for uddannelsesretningerne på indgangen BA og som refererer til de såkaldte Fælles kompetencemål i bekendtgørelsen. Opgaverne supplerer dermed den læring, eleven får på sit områdefag. Den første uge afsættes til introduktion til Bygge & Anlægsafdelingen og skolen, herunder fremvisning, faciliteter, indledende værkstedspræsentation og øvelser, udlevering af værktøjskasser, gennemgang af skoleregler, påkrævet sikkerhedsudstyr, udlevering af studiekort m.m. Eleverne har om sommeren desuden en såkaldt Anderledes dag, hvor de i grupper gennemfører forskellige teambuildingsopgaver (tømmerflådebygning, sandflytning på tid, dykning efter genstande, bueskydning m.m.). Om vinteren afholdes en På-tværs-dag, hvor eleverne opdeles i grupper kommer rundt på alle håndværkerindgang og udfører håndværkerrelaterede opgaver på tid. Formålet med disse dage er at ryste gamle elever sammen med nye elever og give sammenhold på tværs af fag. De fælles kompetencemål undervises i et projekt kaldet Tårnet. I løbet 7 uger bygges et hus. Eleverne bliver opdelt i grupper af 4-6 elever. Hver gruppe skal bygge en murkonstruktion, tagkonstruktion og lave en VVS- installation. Undervejs undervises eleverne i grundfag som bl.a. arbejdsmiljø og matematik m.m. De får indledende morgenteori-undervisning med korte oplæg og opgaver. Eleverne bliver vurderet som gruppe og individuelt på evnen til at samarbejde og deres faglige niveau. Tårn-forløbet bliver brugt til at afklare eleven om sit uddannelsesvalg. Derfor er undervisning i rullebukkestillads lagt ind som fælles fag for både tømrer, murer og VVS, da elev og faglærer ikke altid er 20

21 helt sikre på, hvilken retning eleven fortsætter med. Tårn-forløbet gør det også mere fleksibelt for afklarede elever at foretage eventuelt omvalg. Opgaverne er opdelt på læringsaktiviteter eller emner, der tilsammen dækker de fælles kompetencemål for grundforløbet. Opgavebeskrivelser til emnerne er tilgængelige for eleverne på skolens server. Lærings- Emne / Titel Beskrivelse Varighed, aktivitet lektioner 1 Intro-uge Indledende værkstedspræsentation og øvelser, udlevering 30 af værktøjskasser, gennemgang af skoleregler, Anderledes dag / På-tværs-dag m.m. 2 Matematik Geometri og trigonometri, basis procent- og brøkregning 16 3 Arbejdsmiljø Fysisk vedr. arbejdspladsens indretning, om byggepladsskiltning, 16 produktdatablade, APBer, APVer, psykisk ar- bejdsmiljø, opbygning af arbejdspladsens miljøorganisation 4 Rulle-bukke stillads Opstilling af stillads, sikkerhed, følge skriftlige anvisninger Første-hjælp og Brand 16 timers førstehjælp og 4 timers brandundervisning 20 6 Materialelære Undervisning i gængse materialer, anvendt i fagene tømrer, 14 murer og VVS 7 Tegningslære Undervisning i basisfunktioner i programmet Auto-CAD 12 8 IT Informationssøgning om materialelære, arbejdsmiljø og matematik samt efterfølgende præsentation ved IT-medier Tømrer 9 Spærfag Opsnøring og samling af præfabrikerede dele Anvendt matematik Beregne trekanter og vinkelret 11 Trempelvæg Opskæring og samling efter arbejdstegning 12 Beklædning Opmåling og udførelse af gængs beklædningstype 13 Opsætning Samling og opsætning af delene på murkonstruktion 14 Oplægtning og tagbeklædning For de hurtige elever: Montering af lægter, opmåling og lægning af tegl og evt. andre tagbeklædningstyper Murer 15 Fundament Opmåling og opmuring 16 Pudsning Pudsning på væg 17 Hvælving Opmåling, beregning samt fremstilling af skabelon, opmuring af hvælving på skabelon VVS 17 Måltagning Midte til midte metoden således, at eleven kan tildanne 30 rørlængder på en faglig fornuftig måde. For pladearbejdets vedkommende regnes der på omkreds, diametre, radius på en værkstedsteknisk måde. 18 Rørarbejde Udfører en mindre installation i stål og kobber efter princip- 21

22 19 Tagrender- og nedløb per der anvendes i faget. Trykprøvning med vand. For den gruppe der kan nå det, fremstilles og opsættes tagrender og nedløb. Eventuelt anvendes præfabrikerede materialer. Færdiggørelse, bedømmelse og nedtagning 30 I alt, timer 240 I alt, uger 8 uger Varighed Tårnet har en samlet varighed på 7 uger plus 1 intro-uge med henblik på at eleven kan gennemføre et grundforløb på 20 uger. Eleven kan bruge ekstra tid på læringsaktiviteterne, så den samlede længde for grundforløbet overstiger 20 uger. Læringsaktiviteter og kompetencemål Sammenhæng mellem læringsaktiviteter og bekendtgørelsesmæssige kompetencemål: Fælles kompetencemål, nr Intro-uge x x 2 Matematik Bekendtgørelse om grundfag nr af 16/11/2010, bilag 15 3 Arbejdsmiljø Bekendtgørelse om grundfag nr af 16/11/2010, bilag 1 4 Rulle-bukke stillads Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav for at kunne opstille rulle- og bukkestillads 5 Første-hjælp og Brand Bekendtgørelse om grundfag nr af 16/11/2010, bilag 8 6 Materialelære x x x x x 7 Tegningslære x x x 8 IT x 9 Tømrer Spærfag x x x x x x x x 10 Anvendt matematik x x 11 Trempelvæg x x x x x x x x 12 Beklædning x x x x x x x x 13 Opsætning x x x x x x x 14 Oplægtning og tagbeklædning x x x x x x x X 15 Murer Fundament x x x x x x x x 16 Pudsning x x x x x x x 17 Hvælving x x x x x x x 18 VVS Måltagning x x x x x 19 Rørarbejde x x x 20 Tagrender og -nedløb x x x x x Fælles kompetencemål for Bygge & Anlæg, grundforløb, jf bekendtgørelse nr. 340 af 13/04/2012 1) udvælge de almindeligste materialer inden for indgangens uddannelser ud fra kendskab til deres anvendelse og placering i byggeriet, 2) foretage faglig informationssøgning og kommunikation ved anvendelse af it, 3) udføre en faglig arbejdsopgave og samtidig forstå sammenhængen i den samlede byggeproces, herunder samarbejde med de forskellige faggrupper i bygge- og anlægsbranchen ud fra en 22

23 grundlæggende forståelse af samarbejdets værdi og nødvendighed samt kendskab til faggruppernes overordnede arbejdsområder, 4) udføre mindre, faglige arbejdsopgaver ud fra en forståelse af enkle arbejdstegninger, 5) vurdere og kontrollere, om en afleveret faglig arbejdsopgave opfylder fastsatte kvalitetsmæssige krav, 6) planlægge og udføre enkle, faglige arbejdsopgaver inden for indgangens uddannelser med hensigtsmæssig anvendelse af materialer, metoder, værktøjer og maskiner, og 7) tilgodese egen og andres sikkerhed ved planlægning og udførelse af faglige arbejdsopgaver ved iagttagelse af gældende regler på området. Stk. 2. For at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen skal eleverne tillige opfylde målene for følgende grundfag: 1) Matematik F, 1 uge. Faget fortsætter i hovedforløbet. 2) Arbejdsmiljø, modul 1. 3) Grundkursus i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, 0,5 uge. Faget skal være bestået. Matematik F, 1 uge, jf. Bekendtgørelse om grundfag nr af 16/11/2010, bilag 15: Undervisningens mål er, at eleven kan 1) arbejde med tal og anvende enkle formeludtryk (symbol og formalismekompetence), 2) genkende matematiske problemstillinger og deres repræsentationer i erhvervsmæssige og almene sammenhænge samt anvende matematiske fremstillingsformer af disse (tankegangs- og repræsentationskompetence), 3) foretage matematisering og løse matematiske problemer ved behandling af enkle erhvervsmæssige og almene opgavetyper (modellerings- og problembehandlingskompetence), 4) dokumentere matematiske løsningsmetoder (kommunikationskompetence) og 5) anvende relevante hjælpemidler (hjælpemiddelkompetence). Arbejdsmiljø, modul 1, jf. bekendtgørelse om grundfag nr af 16/11/2010, bilag 1: Undervisningens mål er, at eleven kan 1) bidrage til bestræbelserne på at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø gennem deltagelse i og gennemførelse af arbejdspladsvurderinger (APV), 2) reflektere og konkret forholde sig til potentielle farer og ulykker før løsning af en arbejdsopgave, 3) anvende viden til at forebygge arbejdsbetingede belastningslidelser og ulykker, herunder kan foretage valg af hensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser, 4) anvende arbejdspladsbrugsanvisninger til brug for substitution med henblik på at forebygge arbejdsskader og 5) anvende viden om det fysiske, kemisk-biologiske og psykosociale arbejdsmiljø til at tilrettelægge hensigtsmæssige arbejdsgange med henblik på at forebygge belastninger. Mål for førstehjælp jf. Bekendtgørelse om grundfag nr af 16/11/2010, bilag 8: Eleven er i stand til at kunne redde menneskeliv og minimere følgerne af livstruende ulykker samt at kunne yde almindelig førstehjælp ved de almindeligste former for tilskadekomst og alvorlig ulykke Mål for elementær brandbekæmpelse jf. Bekendtgørelse om grundfag nr af 16/11/2010, bilag 8: 23

24 Formålet med faget er, at eleverne ved, hvordan de bør forholde sig i tilfælde af brand og ved simple hjælpemidler og metoder kan slukke en mindre brand samt hindre brandudbredelse. Bedømmelse Opgaver indenfor de fælles kompetencemål bedømmes som følgende: Fag Bedømmelsesform Supplerende vurderingsform* Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse Arbejdsmiljø Matematik Rulle-bukke stillads Fælles kompetencemål, herunder Tårnforløbets tømrer, murer og VVS-del Bestået/ikke bestået Bevis udstedes Karakter efter 7-trins skalaen Karakter efter 7-trins skalaen Gennemført / ikke-gennemført Gennemført / ikke-gennemført Test afholdes skal bestås med min. 70 % rigtig besvarede Tildeles samlet standpunktskarakter *Supplerende vurderingsform er ikke et bekendtgørelsesmæssigt krav, men anvendes som pædagogisk værktøj Tårnvurdering Tårn-forløbet vurderes som supplement til bestået/ikke-bestået således: Gruppen tildeles en samlet helhedsvurdering med en vejledende karakter efter 7-trins skalaen ud fra følgende elementer: Gruppens fremlæggelse af deres Tårn-projekt baseret på en it-baseret dokumenter (i-pad, Power-Point eller lignende) Resultatet af Tårnet, herunder vurdering af udført tømrer-, murer- og VVS-arbejde Individuel indsats i gruppen, herunder fremmøde, aktivitet, vilje til at prøve de enkelte fagområder samt samarbejdsevne Samarbejde i gruppen, herunder hold-ånd, arbejdsfordeling og gensidig hjælpsomhed Gruppekarakteren følges op af en individuel vejledning, hvor elevens uddannelsesvalg fastlægges endeligt og hvor eleven får en feedback på fremtidige fokus- og udviklingspunkter. Elevforudsætninger Ingen særlige. Afsluttet 9. kl. i folkeskolen eller tilsvarende. Læringsmiljø - Form: Der arbejdes med forskellig former i hver opgave, så eleven møder krav om gruppearbejde, alene-arbejde, skriftlig og mundtlig fremlæggelse. - Lærerrolle: Underviseren giver løbende tilbagemeldinger på de udførte opgaver til den enkelte elev, og hjælper eleven til at nå undervisningsmål. Underviseren tilstræber en stor grad af mundtlig dialog med alle elever, da eksamen er mundtlig. Underviseren beskriver en vej- 24

25 ledende tidsplanlægning til de enkelte opgaver, så pensum kan nås indenfor den tidsramme, som er beskrevet i elevens uddannelsesplan. - Elevrolle: Når der undervises i teoriundervisning, har eleven ansvar for at tage noter og sætte udleverede hand-outs i system til senere brug. Eleven arbejder aktivt med løsning af opgaver og har ansvar for at søge hjælp. Eleven deltager aktivt med oprydning og at holde orden. Ressourcer og rammer - Lærerkvalifikationer: Den ansvarlige underviser er faglært og har en pædagogisk uddannelse som forudsætning for at undervise. - Udstyrstype: Skolen stiller materialer og værktøj til rådighed som er tidssvarende i forhold til, hvad eleven vil møde i en virksomhed. Der tilstræbes genbrug af materialer som er brugbart. - Lokaletype: Undervisningen foregår primært i Bygge & Anlægsværkstedet. Værksted er udstyret med tavle og hver elev får udleveret egen værktøjskasse, som de selv er ansvarlige overfor. Teori-undervisning foregår i skolens auditorium. Lokalet er udstyret med tavle og projektor. Tegneundervisning foregår i særskilt indrettet teorilokale. Eleverne har i den praktiske og teoretiske undervisning adgang til pc og printer Læringsaktiviteter for områdefag tømrer Forløbsbeskrivelse. Eleven skal på grundforløbet arbejde med opgaver der giver forudsætninger for at bestå grundforløbsprøven og for at fortsætte på retningen Træfagenes byggeuddannelse. Uddannelsesretningen er opdelt på 11 læringsaktiviteter, der tilsammen dækker de særlige kompetencemål for Træfagenes Byggeuddannelse - grundforløbet. EUD-højniveau Elever på EUD-højniveau bliver udfordret gennem hele uddannelsen med udvidet fagteori og hjemmearbejde med henblik at give eleven nogle attraktive, faglige udfordringer, dels at inspirere og ruste eleven til at bruge erhvervsuddannelsen som springbræt til videre studier, selvstændigt erhverv eller rådgiverfunktion. Nr Emne / Titel Beskrivelse EUD-højniveau Vejl. varighed 7 dage 1 Tegningslære Udføre arbejds- og projektionstegninger i auto- CAD, herunder afbilde, dreje, omkante og udfolde i plan og lodret billede 2 Skæreøvelser Tegningslæsning, opstregning og at skære med en sav 3 Kombinationsopgave Arbejde med stål, gips, isolering, vinduesmontage, gulvlægning, gulvopstrøning, fodpaneler, gerichter, udvendig beklædning lodret og vandret. Lovgivning om gips- og stålarbejde, byggemontageteknik 4 Materialekendskab Opfølgning på Tårn-forløbet: Udvælge sorter og Kendskab til bæredyg- 2 uger 3 uger 25

26 konstruktionstræ, pladematerialer, gulvbrædder, lim, søm, beslag og skruer, herunder frasortere materialer behæftede med fejl 5 El-hånd-værktøj Grundlæggende sikkerhed og betjening 6 Stil, form og farve Kreative opgaver om vinduesdesign, gulvlægning eller udvendig beklædning vedrørende funktionalitet, form og design, anvendelse af IT tige materialer og isoleringsmaterialer Udvidet kendskab til design og arkitektur 7 Gulvopgave Spartel og limopgave, gulvbelægning Udvidet kendskab til gulvarbejde og materialer 2 dage 8 Skærende værktøj Slibeteknik og værktøjslære 3 dage 9 Stationære maskiner Betjening og sikkerhed, herunder fremstilling af ko 3 dage Tapsamlinger, bindingsværk, spærkonstruktion 2 uger 10 Stikke- og udstemningsøvelser 11 Opstregning fra plan Opsnøre bindingsværk og spærkonstruktioner på profil og på tømmer Kendskab til tømrerfaghistorie og historisk byggeteknik I alt Grundforløbsprøve 10 uger 2 uger Varighed Læringsaktiviteterne har en vejledende varighed på 10 uger med henblik på at eleven kan gennemføre et grundforløb på 20 uger. Særlige kompetencemål for Træfagenes byggeuddannelse, som læringsaktiviteterne dækker Særlige kompetencemål Tegningslære x x x x x 2. Skæreøvelser x x x x x x x 3. Kombinationsopgave x x x x x x x x x x X 4. Materialekendskab x x x x 5. El-hånd-værktøj x x 6. Stil, form og farve x x x x 7. Gulvopgave x x x x 8. Skærende værktøj x x 9. Stationære maskiner x x x 10. Stikke- og udstemningsøvelser x x x x x x 11. Opstregning fra plan x x x x x x Særlige kompetencemål for Træfagenes Byggeuddannelse, Bek. nr 340 af 13/04/2012, bilag læse, udføre og arbejde efter skitser og målfaste arbejdstegninger og diagrammer i relation til udførelse af praktiske opgaver, forstå anvendte symboler og illustrationsmetoder, samt udføre målfaste arbejdstegninger og projektionstegninger elektronisk i et CAD-program, herunder afbilde, dreje, omkante og udfolde i plan og lodret billede, 26

27 2. anvende praktisk geometri i tegnings- og værkstedsarbejde, herunder konstruere, afsætte, beregne og kontrollere de almindeligste vinkler, trekanter og firkanter, samt anvende de almindeligste geometriske betegnelser for bestanddelene i trekant, firkant, kvadrat, prisme, kegle og cirkel, 3. foretage opmåling og beregning samt udarbejde materiale- og styklister til en given opgave eller arbejdstegning på uddannelsens faglige område med anvendelse af materialebetegnelser, antal, mængde, længde og areal, 4. bruge måletekniske metoder og måleværktøjer i forbindelse med opmærkning, montage, nivellering og afsætning, samt anvende relevante måletekniske standarder, koter, værdier og tolerancer, 5. anvende og vedligeholde uddannelsens almindeligt forekommende håndværktøj og transportabelt el-værktøj, herunder fejlmelde el-værktøj, samt udvælge relevant værktøj til en given opgave på uddannelsens faglige område, 6. finde og anvende relevante anvisninger på uddannelsens faglige område om konstruktioner, værktøj, materialer, arbejdsmiljø og sikkerhed i skriftlige og elektroniske opslagsværker, 7. udvælge træsorter, konstruktionstræ, pladematerialer, gulvbrædder, gulvbelægninger, lim, spartelmasser, søm, beslag og skruer til en given opgave på uddannelsens faglige område, herunder frasortere materialer behæftede med fejl, mangler, skadedyr, råd og svamp, samt anvende de almindeligste begreber og ord om træ, befæstigelser og pladematerialer, 8. opsnøre simple arbejdsopgaver inden for uddannelsens faglige område på profil og på tømmer, 9. udføre og beklæde simple gulv-, væg- eller tagkonstruktioner med dokumentation og proceskontrol under hensyn til de almindeligste regler for forankring, afstivning, brand, lyd, lys og fugt, samt isætte vinduer og døre og udføre simple isoleringsopgaver af konstruktioner, 10. udføre simple spartel- og limopgaver på gulve og 11. udføre og vurdere kreative opgaver på uddannelsens område ud fra forudbestemte krav til funktionalitet, form, design og æstetik svarende til grundfaget design, niveau F. Bedømmelse Læringsaktiviteter indenfor områdefaget bedømmes samlet som godkendt / ikke-godkendt. Bedømmelsen suppleres af tildeling af karakter efter 7-trinsskalaen for hver læringsaktivitet. Denne vurdering er ikke et bekendtgørelsesmæssigt krav, men anvendes som pædagogisk værktøj overfor eleven. Bedømmelsesplan for grundforløbsprøve til Træfagenes Byggeuddannelse Forudsætning for at kunne gå til prøve For at kunne blive indstillet til grundforløbsprøve skal eleven have gennemført opgaverne til de fælles og særlige kompetencemål. Grundforløbsprøven Prøven forløber over 10 dage. Eleven får udleveret en opgave om fredagen før prøveperiodens start til gennemlæsning og evt. forberedelse af materialevalg, tegninger og beregninger. Prøven indeholder både faste elementer med beskrevne opgaver og frie valg, hvor eleven skal foretage praktiske og æstetiske overvejelser og skal kunne argumentere herfor. Prøven opdeles i dels en praktisk del og dels en teoretisk del med rapportaflevering, der afspejler de øvelser, som eleverne har været igennem på grundforløbet, herunder materialelære, tegning, arbejdsmiljø og matematik. 27

28 Rapporten skal afleveres til bedømmelse senest 3 undervisningsdage før grundforløbsprøven. Rapporten medbringes til grundforløbsprøven. Eleven skal: udarbejde fagtegninger i auto-cad til opgaven, udarbejde beregninger på bygningsdelene, udarbejde materialeliste, beskrive en kort argumentation for æstetiske valg På 10. dagen, typisk torsdag, eksamineres eleverne individuelt. Der er afsat 30 min. til eksamination, herunder 20 min. pr. elev og ti minutter til votering og tilbagemelding. Prøven afholdes med ekstern censor og faglærer. Eleven præsenterer sin opgave og redegør for sine skriftlige materialer. Censor og faglærer stiller undervejs uddybende spørgsmål. Når eleven er færdig, voterer faglærer og censor og der gives karakter efter 7-trins-skalaen. Ved voteringen bliver der især lagt vægt på: Den håndværksmæssige udførelse af praktisk opgave Elevens formidling og forståelse af den skriftlige rapport Elevens forståelse for egen og andres sikkerhed 3.2. Læringsaktiviteter for områdefag murer Elevrettet beskrivelse. Du skal på grundforløbet arbejde med opgaver der giver dig forudsætninger for at bestå grundforløbsprøven og for at fortsætte på mureruddannelsen i hovedforløbet. Opgaverne er opdelt på 8 læringsaktiviteter, der tilsammen dækker de særlige kompetencemål for murer-grundforløbet. Varigheden af hver opgave fremgår af de enkelte opgavebeskrivelser. Nr. Emne / Titel Beskrivelse Vejl varighed, lektioner 1 Arbejdsmiljø i murerfaget Sikkerhed, typiske arbejdsulykker, krav m.m. 6 2 Regler og bestemmelser Nationale og internationale murermål, vejledende 6 retningslinier for blandingsformer, materiale 3 Materialelære Produkter i murerfaget, herunder tyndpuds, finpuds, 12 kalkning, gasbeton, multiplader, produktions- lære m.m. 4 Arbejdsplanlægning Undervisning i arbejds- og tidsplanlægning samt 6 logbog 5 Halvstensvæg Mur med halvstens forbandt 30 28

29 6 Isolering Hulmurs- og fugtisolering, herunder radonsikring mm Hulmur Hulmur med krydsforbandt i min. 9 skifter mm hulmur med hjørne Hulmur med vinkel, loddepind og puds i Frederiksberg 30 forbandt 9 Hulmur Hulmur med munke forbandt Pudsning og fliser Pudsning og opsætning af fliser på bagside af hulmur Massiv mur i krydsforbandt Krydsforbandt, min. 9 skifter, og bagmur mures 30 over hånd 12 Makkeropgaver, hulmur Mur med vinduesåbning (muret stik) og hjørne udføres 42 med vinduesåbning i par (2 elever sammen) I alt murer områdefag 9 uger Grundforløbsprøve 3 uger Varighed Læringsaktiviteterne med grundforløbsprøve har en vejledende varighed på 12 uger med henblik på at eleven kan gennemføre et grundforløb på 20 uger. Særlige kompetencemål for murer-uddannelse, som læringsaktiviteterne dækker Særlige kompetencemål Arbejdsmiljø Grundfag, modul 1 2 Regler og bestemmelser x x 3 Materialelære x X x 4 Halvstensvæg x x x x x x x 5 Arbejdsplanlægning x x 6 Isolering x x x 7 Hulmur x x x x x x x 8 Hulmur med hjørne x x x x x x X 9 Hulmur med x x x x x x x munkeforbandt 10 Pudsning og fliser x x x x x x X 11 Massiv mur x x x x x x x 12 Makkeropgave x x x x x x x Særlige kompetencemål for murer, jf. Bek. nr. 340 af 13/04/2012, bilag 7 1. læse tegninger og diagrammer og anvende praktisk relateret og grundlæggende tegneteknik og projektionstegning, herunder symboler og illustrationsmetoder, 2. udføre skitser og manuelle og elektroniske arbejdstegninger, herunder afbildning og udfoldning i relation til praktiske opgaver, 3. tilrettelægge og udføre almindeligt forekommende flise- og gulvarbejde samt murværkskonstruktioner og redegøre for de regler, bestemmelser og anvisninger, som gælder for udførelse og kvalitet og for tilrettelæggelsens betydning for kvalitet i proces og resultat, 29

30 4. foretage den fornødne tilrettelæggelse af flise- og gulvarbejde samt murværkskonstruktioner og forstå tilrettelæggelsens betydning for både gennemførelsen og kvaliteten af det færdige produkt, 5. udtage, sammensætte og tildanne materialer, som indgår i flise- og gulvarbejde samt murværkskonstruktioner, samt anvende de for området forekommende værktøjer og fremstille simple værktøjer og hjælpemidler, 6. udføre pudsearbejde og herunder udkast, vurdere underlag for puds samt nødvendigheden af forudgående behandling og redegøre for pudsearbejdets betydning for efterfølgende behandlinger som tapetsering og fliseopsætning, og 7. udføre udkradsning og fugearbejde og redegøre for fugens betydning for murværkets tæthed og udseende Grundforløbsprøve for murer Forudsætning for at kunne gå til prøve For at kunne blive indstillet til grundforløbsprøve skal eleven have gennemført opgaverne til de fælles og særlige kompetencemål. Grundforløbsprøven Prøven forløber over 15 dage. Eleven får udleveret en mureropgave om torsdagen i starten 3-ugers forløbet og går til prøve torsdag i slutningen af 3 ugers forløbet. Prøven opdeles i dels en praktisk del og dels en teoretisk del med rapportaflevering, der afspejler de øvelser, som eleverne har været igennem på grundforløbet, herunder materialelære, tegning og beregning. Den teoretiske del omhandler en lille rapport om anlægget, hvor eleven skal: Udarbejde fagtegning i auto-cad udarbejde en materialeliste, udarbejde en prisliste for opgaven Arbejdsplan / logbog for 3 ugers opgavens udførelse Rapporten skal afleveres senest 3 undervisningsdage før grundforløbsprøven. Rapporten medbringes til grundforløbsprøven. På 15. dagen, typisk torsdag, eksamineres eleverne individuelt. Der er afsat 30 min. til eksamination, herunder 20 min. pr. elev og ti minutter til votering og tilbagemelding. Prøven afholdes med ekstern censor og faglærer. Eleven præsenterer sin opgave og redegør for sin rapport. Censor og faglærer stiller undervejs uddybende spørgsmål. Når eleven er færdig, voterer faglærer og censor og der gives karakter efter 7-trins-skalaen. Ved voteringen bliver der især lagt vægt på: Den håndværksmæssige udførelse 30

31 Elevens formidling og forståelse af den skriftlige rapport 3.3. VVS Nr. Emne / Titel Beskrivelse Vejl varighed, uger 1 Tegning Læse tegninger og diagrammer og udføre arbejds- 2 og projektionstegninger i auto- CAD, herunder udfoldning af skrårør, snitmodeller, og knærør. 2 Kvalitetsbevidsthed Modtagekontrol, bruger- og drift vejledninger. Forståelse af at kvalitet er oplevelse /forventning. 1 3 Måleteknik og afsætning 4 Installation og montage 5 Svejsning og lodning 6 Plade- og tagarbejde 7 Ventilationsteknik Opmåle og beregne materialeforbrug ved hjælp af 1 måletekniske værktøjer, metoder og standarder. Opdelt i to underemner: 1) Vand- og afløb, herunder 2 montering af enkel vand og afløbsinstallation. Symboler isometrisk tegning, Z- måls øvelser, lodning, sikkerhed omkring lodning og materialelære om plast. 2) Varme: kendskab om lovkrav for varmeinstallationer, Symboler, værktøjslære, funktion og systemforståelse af varmeanlæg. Fysikken i enkle varmeanlæg. Gassvejsning og flammeskæring,tig- svejsning, hård- 1 og blødlodning Fremstilling af knærør, nedløb og tagrender på begynderniveau. Oplægning af kunstskiffer og enkle 2 inddækninger. Faget starter med grundlæggende øvelser i blikkenslager området. Gennemgang af et ventilationsanlægs funktionering, 1 komponentlære og komfortkrav. Enkle målinger og indregulering af et ventilationsanlæg. VVS-områdefag 10 VVS-grundforløbsprøve 2 Varighed Læringsaktiviteterne med grundforløbsprøve har en vejledende varighed på 12 uger med henblik på at eleven kan gennemføre et grundforløb på 20 uger. Særlige kompetencemål for VVS-uddannelsen, som læringsaktiviteterne dækker Særlige kompetencemål Tegning x x x 2 Kvalitetsbevidsthed x x 3 Måleteknik og afsætning x x x x x x x 31

32 4 Installation og montage x x x x x x 5 Svejsning og lodning x 6 Plade- og tagarbejde x x x x x 7 Ventilationsteknik x Særlige kompetencemål forud for VVS-grundforløb, jvf bek. nr. 340 af 13/04/2012, bilag 15: 1. vælge materialer til enkle vand- og afløbssystemer i bygninger samt installere enkle vand- og afløbssystemer og mindre centralvarmeanlæg i bygninger ud fra normer og regler, 2. efter anvisninger type bestemme varmeanlæg og opstarte mindre varmeanlæg, 3. gøre rede for enkle it-baserede overvågnings- og styringsautomatikker på energiinstallationer, 4. vurdere tyndpladematerialers anvendelighed, samlings- og bearbejdningsmetoder samt beregne, udfolde og fremstille runde og halvrunde emner i tyndplade samt oplægge og reparere kunstskifer med enkle inddækninger, 5. redegøre for ventilationsanlægs opbygning og virkemåde samt foretage enkle målinger af luftstrømme og indregulere dem efter proportionalmetoden, 6. tilrettelægge og udføre svejsearbejde ud fra regler for et sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø, tildanne rør og studse ved flammeskæring og ophæfte og autogensvejse stumpsøm i rør og studse på rør i position PA samt vedligeholde autogensvejse- og flammeskæreudstyr, 7. anvende enkle varmetekniske beregninger og måletekniske metoder for strøm, spænding, modstand og effekt ud fra sikkerhedsreglerne, 8. læse tegninger og diagrammer ud fra kendskab til praktisk relateret og grundlæggende tegneteknik og projektionstegning, herunder symboler og illustrationsmetoder, 9. udføre skitser og arbejdstegninger, herunder afbildning og udfoldning i relation til udførelse af praktiske opgaver, 10. udføre en elektronisk arbejdstegning ud fra kendskab til grundlæggende teknik i et CAD-program, 11. foretage opmåling og beregning, samt udarbejde materiale- og styklister med anvendelse af materialebetegnelser, antal, mængde, længde og areal, 12. bruge måletekniske metoder og måleværktøjer i forbindelse med opmærkning, montage, nivellering og afsætning og 13. bruge relevante måletekniske standarder, koter, værdier og tolerancer For at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleverne ud over at opfylde de særlige kompetencemål i 3.1. bestå grundforløbsprøven og have erhvervet dokumentation for at opfylde Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav for at kunne arbejde med termisk svejsning og for at kunne opstille rulleog bukkestillads Grundforløbsprøve for VVS Forudsætning for at kunne gå til prøve For at kunne blive indstillet til grundforløbsprøve skal eleven have gennemført opgaverne til de fælles og særlige kompetencemål. Grundforløbsprøven Prøven forløber over 10 dage. Eleven får udleveret en installationsopgave om fredagen før prøveperiodens start til gennemlæsning og evt. forberedelse af materialevalg og fagtegninger. 32

33 Prøven opdeles i dels en praktisk del og dels en teoretisk del med rapportaflevering, der afspejler de øvelser, som eleverne har været igennem på grundforløbet, herunder materialelære, tegning og arbejdsmiljø. Den praktiske del omhandler en intallationsopgave,- et direkte fjernvarmeanlæg med blandet sløjfe og med energimåler, som eleven monterer på installationsvæg. Den teoretiske del omhandler en lille rapport om anlægget, hvor eleven skal: Udarbejde fagtegning i auto-cad udarbejde en brugervejledning udarbejde materialeliste, Forberede mundtlig redegørelse af installationen Rapporten skal afleveres til bedømmelse senest 3 undervisningsdage før grundforløbsprøven. Rapporten medbringes til grundforløbsprøven. På 10. dagen, typisk torsdag, eksamineres eleverne individuelt. Der er afsat 30 min. til eksamination, herunder 20 min. pr. elev og ti minutter til votering og tilbagemelding. Prøven afholdes med ekstern censor og faglærer. Eleven præsenterer sin opgave og redegør for sine skriftlige materialer. Censor og faglærer stiller undervejs uddybende spørgsmål. Når eleven er færdig, voterer faglærer og censor og der gives karakter efter 7-trins-skalaen. Ved voteringen bliver der især lagt vægt på: Den håndværksmæssige udførelse af installationsopgave Elevens formidling og forståelse af den skriftlige rapport Desuden medbringer eleven sin portefolie fra grundforløbsprøven på en USB-pen, som omhandler de udførte opgaver. Portefolien kan blive inddraget i eksaminationen med henblik på at elevens faglige niveau bliver uddybet. 33