BA Grundforløb Tømrer, murer og VVS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BA Grundforløb Tømrer, murer og VVS"

Transkript

1 Lokal undervisningsplan for BA Grundforløb Tømrer, murer og VVS ved Campus Bornholm December

2 Indhold 1. GENERELT FOR SKOLEN PRAKTISKE OPLYSNINGER SKOLENS PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER OVERORDNET BEDØMMELSESPLAN OVERORDNEDE BESTEMMELSER OM VURDERING AF ELEVERNES KOMPETENCER INDGANGEN PRAKTISKE OPLYSNINGER DIDAKTISKE OG METODISKE OVERVEJELSER KRITERIER FOR VURDERING AF ELEVENS KOMPETENCER OG FORUDSÆTNINGER UNDERVISNINGEN I GRUNDFORLØBET BEDØMMELSESPLAN AFSLUTTENDE PROJEKT OG GRUNDFORLØBSPRØVE NY MESTERLÆRE SKOLEPRAKTIK OG EGNETHEDSVURDERING TIL SKOLEPRAKTIK SAMARBEJDE MED LOKALT UDDANNELSESUDVALG - LUU REVISION AF LUP OG KVALITETSMÅLINGER

3 1. Generelt for skolen 1.1. Praktiske oplysninger Campus Bornholm Minervavej 1, 3700 Rønne Tlf Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser Indledning Skolens undervisningsstrategi og den fælles IT-platform skal danne rammen og forudsætningerne, for at kompetenceudviklingen kan foregå. Det er ledelsens ansvar at alle medarbejdere kompetenceudvikles. Derfor har skolen en kompetenceudviklingsstrategi. Kompetenceudviklingsstrategien findes på skolens hjemmeside. Undervisningsstrategien er med til at sætte rammerne for skolens overordnede undervisningsmæssige udvikling gennem visioner og målsætninger. Her igennem vises retningen, men ikke den konkrete udformning af de specifikke mål, som hver enkel afdeling udarbejder i samarbejde med uddannelseslederen. Undervisningsstrategien hænger tæt sammen med skolens kompetenceudviklingsstrategi, der samler og beskriver de konkrete tiltag, der enten er i gang eller påtænkes igangsat i perioden Den fælles IT- platform er på skolen FRONTER, som tænkes at være værktøjet for både vidensdeling og gensidig information. Den uddannelsespolitiske baggrund Den ny eud lov og den ny gymnasiale reform stiller krav om differentiering. Samtidig er det målsætningen, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en kompetencegivende uddannelse i Det betyder, at det er skolens ansvar, at der er et undervisningstilbud, der kan udfordre alle elever, kursister og studerende uanset, at deres læringsmæssige udgangspunkt er vidt forskelligt. Udfordringerne på Bornholm Bornholm er midt i alvorlige udfordringer når det gælder om at sikre velfærd for fremtiden. Analyser fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden peger på, at 43 % af den nuværende arbejdsstyrke på Bornholm forlader arbejdsmarkedet indenfor de kommende 10 år. Det svarer til, at godt 9000 arbejdspladser skal erstattes af ny arbejdskraft. Samtidig peger Befolkningsanalysen fra Regionskommunen på, at Bornholm er ved at blive demografisk skævvredet. Der bliver færre unge (19 %) frem mod 2018, mens antallet af ældre vokser kraftigt. Undervisningstilbuddene på skolens uddannelser tilpasses disse kendsgerninger. Brancherne på Bornholm ønsker flere medarbejdere med brede kompetencer. Klyngernes samarbejde med Campus Bornholm er centralt i forbindelse med at sikre at øen også i fremtiden har arbejdskraft. 3

4 Det bliver helt centralt at unge vejledes grundigt omkring deres uddannelsesvalg, og at de kender arbejdsmarkedsudviklingen både på Bornholm og i resten af landet. Udfordringerne på Campus Bornholm Skolen er kendetegnet ved at have mange, men relativt små uddannelser. Flere af hovedforløbene har elevtal, der betinger en særlig tilrettelæggelse af undervisningen for at sikre det faglige niveau og for at sikre lønsomhed i uddannelsen. Med de faldende ungdomsårgange forstærkes disse udfordringer. Uddannelsesudbuddet Se skolens hjemmeside Skolens læringssyn Campus Bornholms læringssyn baserer sig på, at det enkelte menneske selv konstruerer sin måde at være bekendt med sig selv og sin omverden. Med andre ord sætter vi det enkelte menneske i centrum. Det er din aktive tilegnelse af faglige og personlige kompetencer sammen med støtte og udfordring fra dine lærere og vejledere, der fører dig gennem uddannelsen. Bag ansvarlige elever, kursister og studerende står der imidlertid altid ansvarlige voksne lærere og vejledere. Der tages hensyn til din individuelle måde at lære på, og din uddannelse baseres på din aktivitet, refleksion og dine evner til at samarbejde. Vi bruger dialogen som læringsredskab. Vi arbejder med strukturer i undervisningen, der er en slags stillads for elevernes bearbejdning af stoffet. Alle mennesker har en umiddelbar tilbøjelighed til at søge kontakt og kommunikere med hinanden. Hver eneste elev skal engageres. Målet er at alle elever i undervisningen er i dialog, får sparring og feedback og dermed formulerer sig frem til forståelse af sig selv og omverdenen. Den teoretiske baggrund for skolens læringssyn Strategien er velforankret i forskningsbaseret pædagogik og inddrager både velprøvede og nyere tilgange til læring som en interaktiv proces. Konkret er strategien baseret på tre overordnede tilgange, der alle har deres eksistensberettigelse i en læringsramme, der er humanistisk og konstruktivistisk. En anerkendende tilgang Appreciative Inquiry. Skolen ønsker, at undervisningen anlægger en anerkendende tilgang til læring. Undervisningen baserer sig på, at eleven allerede med kundskaber og kompetencer behersker en række eller dele af læringsmålene. Den anerkendende tilgang italesætter den aktive opdagelse af egne evner og kundskaber. Den samme bevægelse sætter retningen og visionerne for den fremtidige læring. Et fokus på det, der allerede virker for eleven velvidende, at læring nogle gange kræver at egen praksis og egne fejl analyseres. 4

5 Cooperative Learning(CL) Undervisning på erhvervsskoleafdelingen på Campus Bornholm inddrager elementer af Cooperative Learning. Læring, der på struktureret vis inddrager alle elever, aktiverer flere intelligenser samtidigt og lader den enkelte lærer have fokus på læringsprocessen såvel som sin faglighed. CL er bygget op omkring fem principper: - En gensidig positiv afhængighed eleverne imellem (Vi flyder eller synker sammen). Det er nødvendigt med bidrag fra alle deltagerne læringsaktiviteten og hver deltager har en unik rolle i skabelsen af den fælles læringsoplevelse. - Læring foregår ansigt til ansigt på forskellige måder og med forskellige vinkler og formål. - Ved at strukturere læringen gennem grupper af varierende størrelser, skabes der både et individuelt og fælles ansvar for læringsoplevelsen. Det kan gøres på et utal af måder kun afhængigt af den enkelte undervisers kreativitet. - Læringsoplevelsen inddrager som en konsekvens at deltagerne får trænet værdifulde redskaber kommunikationsredskaber på både individuelt og gruppeniveau. - Læringsoplevelserne processeres og evalueres på både individuelt og gruppe niveau dermed åbnes der op for at der kan præciseres læringsmål på både gruppe og individuelt niveau. Oplevelsesbaseret læring Undervisningen på erhvervsskoleafdelingen skal være oplevelsesbaseret og al undervisning indeholder elementer af de forskellige faser, der indgår i oplevelsesbaseret læring. Den oplevelsesbaserede læring tager sit udgangspunkt i David Kolbs tanker om læring som en kompleks relationel proces og sætter fokus på, at alle har forskellige og ofte foretrukne måder at lære på. Kolbs tanker har siden 1970 erne været særdeles indflydelsesrige og læring foregår ifølge ham på fire forskellige måder: 1. Konkret og oplevende. Den lærende har en konkret oplevelse med det, der er fokus på for læringen og der sanses og føles i den forbindelse. Eksempelvis ved at der arbejdes konkret med noget i et værksted eller laboratorium. 2. Gennem refleksion og observation. Ved at lytte til stof der gennemgås, læse selv, eller ved at observere en demonstration. 3. Den lærende danner konklusioner, begreber og generaliserer omkring det der læres. 4. Læringscirklen er komplet og den lærende planlægger og gør klar til at teste viden med et nyt erfaringsgrundlag. Nedenstående figur beskriver sammenhængen mellem de forskellige elementer af den teoretiske forankring: 5

6 Pædagogisk vision og målsætning Skolen bygger på et humanistisk menneskesyn, hvor vi sætter eleven i centrum. Vi vil i vore undervisningstilbud tage udgangspunkt i, at eleven er social, ansvarlig, og at alle har et personligt udviklingspotentiale. Vi lægger vægt på, at al undervisning er meningsfuld og udbytterig. Undervisningen skal give lyst til at lære og erhvervskompetence. Målet er at udvikle erhvervsskoleafdelingens pædagogiske praksis, medarbejderkompetencer, fysiske rammer og administrative praksis således, at intentionerne i lovgivningen på uddannelsesområderne i videst muligt omfang implementeres og således at det understøtter erhvervsudviklingsstrategien for Bornholm og partnerskabsaftalen mellem regeringen og Bornholms Regionskommune. Der fokuseres specielt på, at erhvervsskoleafdelingen skal kunne tilbyde såvel uddannelsesvante som uddannelsesfremmede den individualitet og kompetenceprofil, som den centrale lovgivning og klyngerne under Vækstforum fordrer. Vi lægger også vægt på at kunne udnytte de fleksible uddannelsesmuligheder, der findes i et samarbejde mellem de erhvervsgymnasiale uddannelser, grundog efteruddannelse samt sprogskole. 6

7 Målene kortfattet: NB! Elever er brugt bredt som begreb for elever, kursister og studerende Lyst til at lære Vi tager positivt udgangspunkt i at alle mennesker har et læringspotentiale. Gennem samarbejdet og læringen i skolens læringsrum udvikler eleverne erhvervs- og studiekompetence og lyst til at lære som et fundament for livslang læring. Alle skolens undervisere forpligter sig til at lave varieret og interessant undervisning, der engagerer og skaber refleksion hos den enkelte elev og kursist. Lysten til at lære og elevernes tilfredshed hænger sammen og kan i nogen grad aflæses i den overordnede elevtilfredshedsundersøgelse. Det er i høj grad op til uddannelseslederen på den enkelte afdeling og den enkelte lærer, at sikre, at lysten til at lære skinner igennem i undervisningssituationen. Kend til omverdenen Ledelsen og lærerne har indgående kendskab til lovgivningen på området, partnerskabsaftalen mellem regeringen og regionskommunen og Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, den regionale udviklingsplan samt klyngernes behov for kompetencer. Lovgivningen overholdes og udnyttes, vi reagerer proaktivt på meldingerne om arbejdsmarkedets udvikling. Forstå elevens behov Du skal udfordre eleven Skab variation Logistikken omkring eleven Giv medindflydelse og medansvar Kompetenceudvikling Tilstræb videndeling Skab sammenhæng Maksimer kundeværdien Ved tilrettelæggelse af undervisningen tages der udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, den enkelte uddannelsesbekendtgørelses krav samt kravene fra omverdenen om kompetencer. Der er udfordrende læringstilbud til såvel uddannelsesvante som uddannelsesfremmede elever Der benyttes forskellige undervisningsmetoder og skolens læringsrum udnyttes til at skabe en spændende og varierende undervisning God planlægning, prioritering og klar information er grundlaget for en effektiv logistik omkring eleven Medindflydelse og medansvar er grundlaget for læringskulturen på skolen. Men bag elever med ansvar står der altid voksne med ansvar. Lærerne udvikler pædagogiske, personlige og faglige kompetencer Viden om pædagogisk praksis videndeles mellem områderne Den naturlige erhvervsfaglige sammenhæng mellem grunduddannelserne, arbejdsmarkedsuddannelserne, de erhvervsgymnasiale uddannelser og sprogskolen styrkes Tilfredshedsundersøgelserne bruges til at skabe endnu mere værdi for eleven 7

8 Undervisningsmiljøer og deres anvendelse På vores uddannelser har vi indrettet skolen så de fysiske rammer afspejler virkeligheden i så stor udstrækning som muligt. Der er store åbne og lyse miljøer, hvor eleverne oplever at være på en byggeplads. En del af teorirummene og studierummene ligger i samme miljø. Det giver stor fleksibilitet og gør det nemt at have flere undervisningstilbud kørende på samme tid. De fysiske rammer understøtter de forskellige faser i læreprocessen og giver mulighed for fleksibel anvendelse af forskellige pædagogiske arbejdsmønstre således at eleven oplever varierede og udfordrende læringstilbud. I teorirummet er der fokus på lærerens aktivitet. Det er typisk her, der finder foredrag sted for større eller mindre grupper af elever. Det kan være i form af kurser, teorigennemgang eller oplæg til projekter. Under alle omstændigheder vil det typisk være situationer, hvor eleverne alle får den samme vare i samme form. Eleven er den modtagende part, og det er op til læreren at præsentere stof eller budskab i en form, som motiverer eleverne til at være aktive i den del af læreprocessen. I studierummet arbejder eleven alene eller i samarbejde med andre elever med stoffet på en måde, der stiller krav til selvstændighed. På Merkurvej og på Sandemandsvej er der endvidere mediateker, der understøtter studierummet. Eleverne arbejder med projekter, søger information, beskriver, dokumenterer, laver simulering, løser opgaver, bearbejder oplæg, sætter sig selv ind i teori, arbejder ud fra sin personlige læringsstil osv.. Lærerens rolle i studierummet er ikke bare at være konsulent, men at være den, der til stadighed har ansvar for, at elevernes læreproces udfordres ved at være aktivt opsøgende i forhold til den enkelte eller gruppen. I praksisrummet arbejder eleverne alene eller i samarbejde konkret med stoffet, hvad enten det nu er i et værksted eller i et andet lokale. Det er her, eleverne erhverver sig deres erhvervsfaglige identitet og delvise rutine. Også i praksisrummet fungerer læreren i mange roller. Det være sig som instruktør, vejleder, den der giver feedback, osv., i det hele taget forholder sig aktivt til elevens læring. Lærer- og elevroller Målet med undervisningen er bl.a., at eleverne bevidstgøres om de forskellige lærer- og elevroller, så eleverne ved, hvordan de skal arbejde og agere ved forskellige undervisningsformer/opgavetyper, og ikke er i tvivl om, hvordan en given opgave skal angribes. Eksempler på undervisningsformer kan være: Lærerstyret undervisning Lærer-elevstyret undervisning Elev-lærerstyret undervisning Elevstyret undervisning Ved lærerstyret undervisning forstås, at læreren har udvalgt stof, opgavetype, arbejdsform og evaluering. Eksempel kunne være en formidlingssituation. 8

9 Ved lærer-elevstyret undervisning er der tale om en dialog, typisk ved at læreren stiller spørgsmål, og eleverne svarer. Det er læreren, der har udvalgt stof, opgavetype, arbejdsform og evaluering. Undervisningen er opgavestyret. Ved elev-lærerstyret undervisning lægger opgaverne op til, at eleverne selv skal arbejde og søge vejledning hos læreren, når det er nødvendigt. Læreren har også her formuleret opgaven. Opgaven lægger op til, at eleven vælger stofområdet. Læreren optræder som vejleder og har et ansvar for planlægning, udførelse og evaluering. Der vil være tale om lukkede og åbne cases. Ved lukkede cases forstås cases, som er praksisnære situationsbeskrivelser, som der stilles spørgsmål til ud fra et givet mål. Ved åbne cases er det praksisnære situationer, som eleverne selv formulerer spørgsmål til ud fra et givet mål. Ved elevstyret undervisning formulerer eleven selv opgaven ud fra målene, som er defineret af bekendtgørelsen og muligvis elevtilpasset fra lærerens side. Læreren optræder som vejleder og har et ansvar for planlægning, udførelse og evaluering. Der vil i praksis være tale om åbne cases og projektarbejde Overordnet bedømmelsesplan Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt, jævnfør hovedbekendtgørelsen. Bedømmelsesplanen fungerer som kommunikationsredskab mellem lærer og elev ved evaluering og bedømmelse. Bedømmelsesplanen er med til: At eleven får viden om eget niveau At danne grundlag for præcisering af særlige indsatsfelter At danne grundlag for kommunikation mellem elev, praktiksted og skole. Bedømmelsesplanen er desuden kommunikations- og dokumentationsredskab ved evt. skoleskift, og dokumentationsredskab ved evt. tvistigheder i relation til karaktergivning. Skolebedømmelsesplanen består af tre dele, som er beskrevet på indgangsniveau eller uddannelsesniveau: Den løbende evaluering. Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakterer). Eksamen. 9

10 1.4. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Ved begyndelsen af uddannelsesforløbet udarbejder skolen en personlig uddannelsesplan for eleven. Til brug for udarbejdelsen af den individuelle uddannelsesplan gennemføres en kompetencevurdering af eleven. Kompetencevurderingen foretages almindeligvis inden 2 uger fra påbegyndelse af undervisningen og omfatter en vurdering af elevens forudsætninger i forhold til den ønskede uddannelse. I kompetencevurderingen indgår elevens formelle og reelle kompetencer: De formelle kompetencer er de kompetencer, eleven har papir på fra tidligere undervisning og uddannelse. De reelle kompetencer er kompetencer, eleven har opnået på anden vis, fx gennem arbejdserfaring, hobby, interesser mv. Vurderingen af formelle og reelle kompetencer anvendes fortrinsvis til fastsættelse af eventuel merit og afkortning af uddannelsesforløbet. Forudsætninger for gennemførelse: Herunder vurderes, om eleven har de fornødne forudsætninger for gennemførelse af den ønskede uddannelse. Eventuelle særlige krav der er gældende for uddannelsen medtages i vurderingen. Gennem vurdering af forudsætninger for gennemførelse er det målet at sikre, at valget af uddannelse er det rette for eleven. Vurdering af behov for særlige tiltag: Herunder vurderes, om eleven har behov for særlig støtte eller supplerende undervisning, og om der er behov for at justere på varighed af forløbet Eksamensregler Se skolens hjemmeside: 10

11 2. Indgangen 2.1. Praktiske oplysninger Medarbejdere Afdelingens ledelsesmæssigt ansvarlige er uddannelsesleder Eva B. Højmark. Hun træffes på tlf eller mail: Til afdelingen er knyttet sekretær Maibrit Schou, tlf eller mail: og Gry- Camille Abrahamsen, tlf eller mail: Studievejleder er Robert Nors. Han træffes på tlf eller mail: Der er følgende tømrerfaglærere på indgangen: Andreas Borne Mikael Pepke Mogens Christiansen Rudy Munk Stig Nielsen Murer-faglærer Per Bjerregaard VVS-faglærer Niels-Erik Rasmussen Adresser Undervisningen på Bygge & Anlægs grundforløb finder sted på Minervavej 2, 3700 Rønne Didaktiske og metodiske overvejelser Undervisningen på B&A organiseres fortrinsvis med løbende teori- og praktikundervisning i værkstedet. En fast dag om ugen undervises der i tegneprogrammet Auto-Cad. Eleven bliver introduceret til fagene og tilegner sig de fælles kompetencemål ved en mindre hus-byggeri kaldet Tårnet. Forløbet varer 7 uger. Eleverne arbejder i forløbet i mindre grupper. Undervejs undervises i grundfag som første-hjælp, brand, stillads, arbejdsmiljø og matematik. Efterfølgende opdeles eleverne efter det områdefag, som eleven har valgt: Tømrer, murer eller VVS. Der bliver lagt vægt på at kunne imødekomme den fagligt svagere elev i forhold til den fagligt stærkere elev ved at muliggøre forskelligt arbejdstempo. Dvs. der er beskrevet en række emner eller discipliner hvor indenfor der er fastlagt en eller flere opgaver som minimumskrav og derudover ekstra opgaver. Hvert emne bliver igangsat af læreren med oplæg i mindre grupper, eventuelt individuelt efter behov. Hver opgave er beskrevet med en vejledende varighed. Det er efter lærerens oplæg op til eleven at henvende sig til faglæreren med spørgsmål og for at få hjælp. 11

12 Planlægningsprincipper for undervisningen Princippet i undervisningen bygger på den holdning at faglæreren har og tager det overordnede ansvar for tilrettelæggelse af læringsindhold og forløb på grundforløbet. Faglæreren skal introducere faget så bredt og konkret som muligt sådan at teori kommer til at hænge sammen med praksis, og sådan at praksis i undervisningen bliver mulig at forbinde med den arbejdsmæssige faglighed, som uddannelsen er rettet mod. Læreren kan forklare hvordan standarder, kvalitetsnormer m.v. anvendes i branchen. Læreren anvender cases fra arbejdslivet,- en forudsætning som bl.a. vedligeholdes gennem lærerens årlige virksomhedspraktik og kontakt til branchen. Faglæreren har opmærksomhed på elevernes forskellighed i forhold til læringsstile og socialepersonlige forudsætninger og kan i mødekomme forskellighed gennem alsidighed i planlægningen. Undervisningen baseres på ideerne om en deduktiv, funktionel og varierende planlægning af den relevante undervisning. Begrebet deduktiv indikerer, at undervisningen tager udgangspunkt i en teoretisk og generel faglig præsentation. Ud fra oplæg og lærerstyret introduktion igangsættes opgaver. Funktionel indikerer, at undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med den praksis, der er gældende for branchens udøvere, og at teori og opgaver formidles på en måde, så anvendelighed og fagrelevans bliver forståelig for eleven. Varierende indikerer, at faglæreren kan tilrettelægge undervisningen på flere niveauer og med forskellige typer udfordringer, så at elever med forskellige forudsætninger får mulighed for at opleve både succes og udfordring. Undervisningsdifferentiering Differentieringen tager udgangspunkt i elevens standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges inden for grundforløbets rammer, således at undervisningen tilpasses elevens forudsætninger. Måden, hvorpå der differentieres, er afhængig af kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. Differentieringsformer er for eksempel: Tiden, der er til rådighed for opgaveløsningen. Opgavemængden og opgavetypen. Arbejdsmetoder og hjælpemidler. Opdeling i grupper med samme niveau eller forskelligt niveau Elevens egen tilrettelæggelse og indflydelse Lærerne i indgangen søger at sikre elevens ejerskab til sin uddannelse ved at hjælpe den enkelte elev til at have overblik over sin uddannelses- og forløbsplan. Eleven skal forstå, at planlagt tidspunkt for færdiggørelse forpligter i forhold til egen indsats. 12

13 2.3. Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger Kompetencevurdering Kompetencevurderingen foretages med henblik på at vurdere elevens forudsætninger for uddannelsen. De undervisningsmæssige forudsætninger og behov afklares i løbet af uddannelsens første 2 uger. På baggrund af vurderingen udarbejdes en personlig uddannelsesplan. Kompetencevurderingen indebærer eventuelt godskrivning eller supplerende tilbud på baggrund af: tidligere gennemført forløb, anden uddannelse, vurdering af reelle kompetencer, særlige behov. Afklaringen resulterer i en tilpasset uddannelsesplan, hvor færdiggørelsestidspunktet beskrives og eleven eventuelt henvises til at grundforløbspakke. Uddannelsesplanen føres ajour, når der sker ændringer i elevens forløb, som minimum ved overgang fra grund- til hovedforløb. Kompetencevurdering bygger på vurdering af tre elevgrupper: Elever, som alene har skolebaggrund: Eleven vurderes ved en samtale, og der gives primært godskrivning på baggrund af dokumentation for opnåede kompetencer. Behov for særlig støtte afdækkes ved samtalen. Elever, som har nogen praktisk erfaring fra fritidsjob eller kortere jobforløb, og som efter samtalen formodes at kunne godskrives for dele af uddannelsen. Efter den indledende samtale gennemfører eleven grundforløbets første aktivitet, og lærerne vurderer derefter, om der skal afkortes i forløbet. Forløbet er beskrevet som læringsaktivitet i Elevplan. Elever med meget erfaring, særligt voksne elever, hvor det efter samtalen formodes, at de kan godskrives for store dele af uddannelsen. Ansøgeren afprøves i et særligt forløb, der indeholder alle dele af uddannelsens indhold, og vurderes i forhold til uddannelsens samlede kompetencer. Derefter udarbejdes en uddannelsesplan for hele forløbet, og det faglige udvalg ansøges om afkortelse af forløbet. Kompetencevurderingsforløbet er beskrevet som læringsaktivitet i Elevplan. Undervisningen i grundforløbet Der udbydes fast følgende områdefag på grundforløbsniveau: Tømrer - kan færdiggøres som hel uddannelse Murer - undervises kun på grundforløb VVS - undervises kun på grundforløb Hvert områdefag er beskrevet med en række læringsaktiviteter. En læringsaktivitet kan være en opgave, et projektforløb, der typisk består af en række sammenhængende opgaver og træningsforløb eller et lærerstyret undervisningsforløb. Eleven har adgang til beskrivelserne af de enkelte læringsaktiviteter. Læringsaktiviteterne vælges ud fra elevens uddannelsesvalg, som minimum vælges læringsaktiviteter som dækker et obligatorisk grundforløb. Forskellige undervisningsforløb 13

14 Undervisningen er struktureret sådan, at der er et forløb, der henvender sig til den typiske elev, der skal igennem grundforløbet indenfor en overskuelig tidshorisont og der en grundforløbspakke, der er særlig tilrettelagt til en særlig målgruppe. Det almindelige grundforløb, vejledende varighed 20 uger Det almindelige grundforløb er forløbet for eleven, der ikke har særlige behov, og som alene ønsker at tilegne sig grundforløbets kompetencer og få adgang til hovedforløbet. Forløbet har individuel varighed og kan gennemføres på kortere eller længere tid end den vejledende fastsatte tid, dog maksimalt 60 uger. Eleven bliver vejledt til at tage en dobbeltkompetence (supplerende undervisning i 10 uger), hvis eleven ikke har læreplads. Der aflægges ikke grundforløbsprøve i dobbeltkompetencen. Eleven skal blot godkendes på de særlige kompetencemål. Intro Fælles opgaver Tårnet (fælles komp.mål) Områdefag (særlige komp.mål) Grundf. projekt Dobbelt- Kompetence Grundforløbspakke med ekstra afklaring (Flex-forløbet), vejledende varighed 30 uger Grundforløbspakken (Flex-forløbet) er rettet mod elever, som er personligt-socialt og fagligt uafklarede. Flexforløbet udbydes i samarbejde med Produktionshøjskolen, Born-Pro, hvor eleven efter Tårn-forløbet vil blive trænet i fremmøde, samarbejde, selvstændighed og faglige færdigheder i opgaver, som giver merit på grundforløbet. Flex-forløbet varer typisk 10 uger op til 20 uger eller efter vejledning fra faglærer og aftale med eleven. Der arbejdes også med praktikforløb uden for B&A branchen alt efter elevens behov for at blive uddannelsesmæssigt afklaret. Intro Fælles opgaver Tårnet (fælles komp.mål) Flex-forløbet Træning af personlige, sociale og praktiske komptencer, praktik Områdefag (særlige komp.mål) Grundf. projekt Grundforløbspakke med liniefag, varighed 20 uger Grundforløbspakken med liniefag er rettet mod elever, som er fagligt stærkt funderet og gode til at arbejde selvstændigt, men mangler en praktikplads. I grundforløbspakken får eleven flere udfordringer og blive klædt ekstra på til at søge praktikplads og får inspiration til videregående uddannelse indenfor sit ønskede områdefag. Pakken svarer til EUD-højniveau-undervisning på grundforløbet. Forløbet afsluttes med en projektfremlæggelsen. Intro Fælles opgaver Tårnet (fælles komp.mål) Områdefag (særlige komp.mål) Grundf. Projekt Individuel- og gruppevejledning til praktik og videregående uddannelse Ekstra fagopgaver i liniefag EUD-højniveau Undervisningstilbuddet er rettet mod elever med gode almen-faglige forudsætninger som f.eks. elever fra folkeskolen med højt karaktergennemsnit eller elever med en studieforberedende uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF). 14

15 Elever på EUD-højniveau bliver udfordret med udvidet fagteori og hjemmearbejde med henblik på dels at give eleven nogle attraktive, faglige udfordringer, dels at inspirere og ruste eleven til at bruge erhvervsuddannelsen som springbræt til videre studier, selvstændigt erhverv eller rådgiverfunktion. De faglige og teoretiske udfordringer er tonede i retning af indgangens fagprofil Grøn Håndværker, som omhandler kendskab til energioptimering og bæredygtigt byggeri. EUD-højniveau tilbydes på alle områdefag på B&A og kan fortsættes som linie gennem tømreruddannelsen, der som eneste uddannelse på B&A kan færdiggøres som uddannelse. Elevens arbejdstid Skoleundervisningen gennemføres, så elevens arbejdstid for undervisningsforløb og projekter, herunder hjemmearbejde, svarer til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Eleverne har daglig undervisning fra kl Ud over undervisningstiden har eleven ansvar for lektier og færdiggørelse af projekter. Eleven kan tilmelde sig lektiecafe hver dag fra kl undtagen fredage Bedømmelsesplan Eleven bedømmes fagligt og personligt. Faglig bedømmelse Faglig bedømmelse sker løbende i de enkelte læringsaktiviteter. Det fremgår af beskrivelsen for de enkelte læringsaktiviteter hvordan bedømmelsen foregår. Der lægges vægt på at eleven får tilbagemelding på alle læringsaktiviteter så det er tydeligt for eleven hvor langt han er nået i sit grundforløb samt hvilket standpunkt han har. Oversigt over bedømmelsesform Fag Bedømmelsesform Supplerende vurderingsform* Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse Arbejdsmiljø Matematik Rulle-bukke stillads Fælles kompetencemål, herunder Tårnforløbets tømrer, murer og VVS-del Bestået/ikke bestået Bevis udstedes Karakter efter 7-trins skalaen Karakter efter 7-trins skalaen Gennemført / ikke-gennemført Gennemført / ikke-gennemført Test afholdes skal bestås med min. 70 % rigtig besvarede Tildeles samlet standpunktskarakter *Supplerende vurderingsform er ikke et bekendtgørelsesmæssigt krav, men anvendes som pædagogisk værktøj 15

16 Når eleven afslutter grundforløbet gives endelige karakterer. Elever som vurderes at opfylde kompetencer for et områdefag får udstedt grundforløbsbevis. Elever som vurderes at opfylde kravene for flere områdefag inden for indgangen får udstedt grundforløbsbevis med dobbeltkompetence. Elever som ikke som ikke har opnået fuldt grundforløb ved afslutningen får udstedt dokumentation for opnåede kompetencer. Personlig vurdering Vurderingen sker løbende, lærerteamet vurderer om eleven trives i skolens miljø på en måde så eleven opnår de faglige mål. Elever som mistrives, henvises til kontaktlærer, studievejleder eller mentor. Eleven bliver desuden i den personlige tilbagemelding vurderet på sine kompetencer til at søge og fungere i en læreplads. Denne vurdering omfatter kompetence i at koncentrere sig, møde op til tiden, arbejde selvstændigt og kunne samarbejde. Der bliver undervist i praktikpladssøgning, kommunikation og personlig fremtoning undervejs i grundforløbet. Der afvikles et særligt 2 dages kursus, der afvikles obligatorisk virksomhedspraktik på en uge og eleven får løbende vejledning i emnet Afsluttende projekt og grundforløbsprøve Eleven udarbejder et afsluttende projekt som danner grundlag for grundforløbsprøven. Det afsluttende projekt består dels af praktisk udført opgaver og dels skriftlig dokumentation, herunder tegning udført i auto-cad og materialeliste. Grundforløbsprøven Prøven er individuel og afholdes med ekstern censor og faglærer. Prøven varer ca. 30 minutter, heraf ca. 5 min til votering. Der gives karakter efter 7-trins-skalaen. Prøven tager udgangspunkt i elevens afsluttende projekt. Prøven er mundtlig. Vurderingen lægger vægt på elevens forståelse for faget og om eleven er i stand til at fortsætte på et hovedforløb. Se nærmere om beskrivelse af det enkelte områdefag i kap Ny mesterlære Grundforløbet kan helt eller delvist erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale. Skolen har udarbejdet procedure og vejledning for elever og virksomheder der ønsker at indgå mesterlæreaftaler. Procedurer og håndtering af ny mesterlæreelever: Ved modtagelse af uddannelsesaftalen på skolen, tildeles eleven en kontaktlærer, som følger eleven gennem mesterlæreforløbet. Hvor virksomhed eller elev har kontaktet skolen, før uddannelsesaftalen er indgået, vejleder kontaktlæreren parterne om uddannelsesforløbet og medvirker til at uddannelsesplanen udarbejdes. 16

17 Kontaktlæreren har initiativpligten for, at eleven sammen med virksomhed og skole får udarbejdet elevens personlige uddannelsesplan i Elevplan. Kontaktlæreren kontakter virksomheden og aftaler tid til en kompetencevurdering, der fører til udarbejdelse af elevens uddannelsesplan. Uddannelsesplanens indhold: Uddannelsesplanen indeholder aftaler om hvilke fag og handlekompetencer der afvikles henholdsvis på skolen og i virksomheden. Med mindre eleven kan opnå godskrivning, skal eleven gennemføre hygiejne, førstehjælp og elementær brandbekæmpelse i kursusform. Der angives, hvornår skoleundervisningen afvikles, således at elevadministrationen kan indkalde eleven til den pågældende skoleundervisning. Det aftales, hvornår kontaktlæreren besøger eleven i virksomheden. Kontaktlæreren sikrer, at der sker en løbende evaluering af elevens oplæring. Denne evaluering foregår ved besøg på virksomheden, hvor der samtales om læringsforløbet og kontaktlæreren kommenterer på elevens refleksion/logbog i Elevplan. Evt. ændringer i uddannelsesforløbet tilrettes i uddannelsesplanen. Tilrettelæggelse, planlægning og afvikling af den praktiske afsluttende opgave: Virksomheden og kontaktlæreren udarbejder i fællesskab en praktisk arbejdsopgave, som afslutning på elevens grundlæggende praktiske oplæring. Eleven skal desuden præsentere sin løbende dokumentation i mine projekter og refleksionen/logbogen i Elevplan. Arbejdsopgaven og præsentationen udføres i virksomheden og der tages udgangspunkt i en række forud beskrevne kompetencer ved vurderingen. Bedømmelsen af den praktiske afsluttende opgave: Bedømmelsen af den praktiske opgave gennemføres af virksomhed og kontaktlærer i fællesskab. Bedømmelsen indgår i den samlede kompetencevurdering af eleven, herunder den dokumentation som eleven kan fremvise via mine projekter og refleksionen/logbogen i Elevplan. I bedømmelsen indgår en samlet vurdering af, om eleven har opnået de nødvendige faglige, almene og personlige kompetencer for at kunne påbegynde på skoleundervisningen i hovedforløbet. Bevis for ny mesterlæreforløb: Kontaktlæreren sikrer, at der udstedes bevis for den gennemførte praktiske oplæring. Beviset erstatter grundforløbsbeviset. På beviset anføres: o Evt. godskrivning o Karakterer for fag der er afviklet på skolen o Angivelses af Gennemført / Ikke gennemført ny mesterlæreforløb Beviset påføres eventuel supplerende undervisning, der skal gennemføres i hovedforløbet. 17

18 Uddannelsesplanen justeres herefter i Elevplan. Forudsat at der ikke kan opnås godskrivning, udstedes et bevis for Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Skolevejledning: En skolevejledning udstedes, hvor der ikke kan udstedes et bevis ( Ikke gennemført ). Uddannelsesplanen justeres herefter i Elevplan, herunder angivelse af, hvordan eleven kan opnå målene inden 1. skoleperiode i hovedforløbet. Justeringen af uddannelsesplanen sker i samråd mellem elev og virksomhed. Ny mesterlære og øvrige muligheder for at lave uddannelsesaftale er også beskrevet på skolens hjemmeside: erlaere/ 2.7. Skolepraktik og egnethedsvurdering til skolepraktik Skolepraktik (SKP) er en lærepladsordning, som erhvervsskolen har ansvar for og er elevens garanti, for at en påbegyndt erhvervsuddannelse kan blive afsluttet. For at blive optaget i skolepraktik, skal eleven have gennemført de kompetencemål, der er særlige forud for det pågældende hovedforløb. I skolepraktik udbetales en SKP-ydelse, der i 2012 udgør 6.721,- kr. månedligt for elever, der er over 18 år og 2808,- kr. månedligt for elever, der er under 18 år. Der er desuden befordringstilskud. Der er i skolepraktik for murer- og VVS-uddannelsen på Campus Bornholm, hvor uddannelserne kun udbydes som grundforløb. På tømreruddannelsen er kvoten 5 elever årligt. Elever er berettigede til optagelse i skolepraktik, hvis de opfylder et af følgende kriterier: Eleven har uforskyldt mistet sin uddannelsesaftale. Eleven har afsluttet en kort uddannelsesaftale uden at afslutte uddannelsen. Elever, som ikke har fået en uddannelsesaftale med en virksomhed eller som har mistet uddannelsesaftalen med en virksomhed, eks. i forbindelse med store organisatoriske ændringer eller lukning af en virksomhed, kan gennemføre uddannelsen som skolepraktikelev, hvis et af følgende krav er opfyldt: Har gennemført grundforløbet og opfylder Emma-kriterierne (se nedenfor). Gennem uddannelse inden for de seneste 2 år uden for erhvervsskoleområdet, har opnået merit (godskrivning) for grundforløbet og opfylder Emma-kriterierne. Eleven har uforskyldt mistet sin uddannelsesaftale. Elever, som ønsker at gennemføre uddannelsen som skolepraktikelev, skal: Være tilmeldt som lære- og praktikpladssøgende på en erhvervsskole senest ved afslutningen af grundforløbet. Være oprettet på og elevens profil skal være synlig senest ved afslutningen af grundforløbet. Have opnået dobbeltkompetence, dvs. 18

19 Møde på den pågældende erhvervsskole, når eleven bliver indkaldt til orienteringsmøde. Overholde alle angivne tilmeldingsfrister. Eleven skal være indstillet på: At vente op til 2 måneder, før skolepraktikken kan påbegyndes. Dette gælder dog ikke, hvis eleven uforskyldt har mistet sin læreplads. Ikke at være berettiget til skolepraktik, hvis eleven har påbegyndt en anden uddannelse. At få et vederlag, som nogenlunde svarer til satserne for SU (Statens Uddannelsesstøtte). Eventuelt at skulle i skolepraktik på en anden skole end den, hvor eleven har taget grundforløbet. EMMA-kriterierne E betyder: at erhvervsskolen skal vurdere, om eleven er egnet til at gennemføre den uddannelse, som han/hun ønsker at starte i skolepraktik indenfor. M betyder: at eleven skal være geografisk mobil. Hvis eleven bliver anvist en uddannelsesplads, der ligger et stykke fra din bopæl, kan eleven ikke nægte at tage den. M betyder: at eleven skal være fagligt mobil. Eleven må være parat til at påbegynde en uddannelse, som er nært beslægtet med den ønskede. A betyder: at eleven uafbrudt skal være aktivt søgende. Eleven skal selv gøre en stor indsats for at finde en læreplads, både i den periode hvor eleven venter på at påbegynde skolepraktik og i selve skolepraktiktiden Samarbejde med Lokalt Uddannelsesudvalg - LUU Skolen samarbejder med de lokale uddannelsesudvalg efter retningslinjerne i hovedbekendtgørelsen. LUU deltager i årligt fastsatte møder med skolens uddannelsesleder i indgangen samt 1 lærerrepræsentant, hvor der orienteres løbende om nye tiltag på skolen og andre væsentlige oplysninger. Forretningsordenen for LUU-møderne forefindes på skolens hjemmeside: Revision af LUP og kvalitetsmålinger Denne lokale undervisningsplan gælder for elever, der påbegynder grundforløbet den 1. juli Udbud af EUD-højniveau gælder fra sommeren Planen revideres årligt i 3. kvartal med BA-faglærerne og LUU. 19

20 Der foretages løbende evalueringer og kvalitetsmålinger. Disse gennemgås med LUU i 1. kvartal og der udarbejdes handlingsplaner. Handlingsplaner revideres med faglærerne i løbet af 2. og 3. kvartal. 3. Læringsaktiviteter En læringsaktivitet er en opgave, opgavesamling eller et projekt, som er samlet under en titel. Læringsaktiviteter er beskrevne i henhold til dels de såkaldte Fælles Kompetencemål og dels de Særlige Kompetencemål i bekendtgørelsen. Sidstnævnte kompetencemål dækker indgangens områdefag. I det følgende beskrives: 3.1. Fælles kompetencemål 3.2. Træfagenes Byggeuddannelse, tømrer Grundforløbsprøve tømrer 3.3. Murer Grundforløbsprøve murer 3.4. VVS Grundforløbsprøve VVS 3.1. Læringsaktiviteter for fælles kompetencemål Forløbsbeskrivelse. De første 8 uger arbejdes der med opgaver, der er fælles for uddannelsesretningerne på indgangen BA og som refererer til de såkaldte Fælles kompetencemål i bekendtgørelsen. Opgaverne supplerer dermed den læring, eleven får på sit områdefag. Den første uge afsættes til introduktion til Bygge & Anlægsafdelingen og skolen, herunder fremvisning, faciliteter, indledende værkstedspræsentation og øvelser, udlevering af værktøjskasser, gennemgang af skoleregler, påkrævet sikkerhedsudstyr, udlevering af studiekort m.m. Eleverne har om sommeren desuden en såkaldt Anderledes dag, hvor de i grupper gennemfører forskellige teambuildingsopgaver (tømmerflådebygning, sandflytning på tid, dykning efter genstande, bueskydning m.m.). Om vinteren afholdes en På-tværs-dag, hvor eleverne opdeles i grupper kommer rundt på alle håndværkerindgang og udfører håndværkerrelaterede opgaver på tid. Formålet med disse dage er at ryste gamle elever sammen med nye elever og give sammenhold på tværs af fag. De fælles kompetencemål undervises i et projekt kaldet Tårnet. I løbet 7 uger bygges et hus. Eleverne bliver opdelt i grupper af 4-6 elever. Hver gruppe skal bygge en murkonstruktion, tagkonstruktion og lave en VVS- installation. Undervejs undervises eleverne i grundfag som bl.a. arbejdsmiljø og matematik m.m. De får indledende morgenteori-undervisning med korte oplæg og opgaver. Eleverne bliver vurderet som gruppe og individuelt på evnen til at samarbejde og deres faglige niveau. Tårn-forløbet bliver brugt til at afklare eleven om sit uddannelsesvalg. Derfor er undervisning i rullebukkestillads lagt ind som fælles fag for både tømrer, murer og VVS, da elev og faglærer ikke altid er 20

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Lokal undervisningsplan for. SSI Grundforløb. ved Campus Bornholm

Lokal undervisningsplan for. SSI Grundforløb. ved Campus Bornholm Lokal undervisningsplan for SSI Grundforløb ved Campus Bornholm August 2011 1 Indhold 1. GENERELT FOR SKOLEN... 3 1.1. PRAKTISKE OPLYSNINGER... 3 1.2. SKOLENS PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER...

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE GVU-UDDANNELSE SPECIALE Træfagenes Byggeuddannelse Tømrer NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER På baggrund af dokumentation,

Læs mere

KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV)

KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV) KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV) UDDANNELSESRETNING Tømrer SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Kompetencevurdering af elever.

Kompetencevurdering af elever. Kompetencevurdering af elever. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevens kompetencer. Skolen har den overordnende holdning, at det er lysten som driver værket. Eleven skal derfor være motiveret

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland

Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland Grundforløb AMU-Nordjylland d. 2011-03-18 1 Kompetencemål for grundforløbet 4. De fælles kompetencemål,eleverne skal opfylde for at begynde

Læs mere

Lokal undervisningsplan for. SSI Grundforløb. ved Campus Bornholm

Lokal undervisningsplan for. SSI Grundforløb. ved Campus Bornholm Lokal undervisningsplan for SSI Grundforløb ved Campus Bornholm Januar 2013 Opdateret januar 2015 1 Indhold 1. GENERELT FOR SKOLEN... 3 1.1. PRAKTISKE OPLYSNINGER... 3 1.2. SKOLENS PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri og teknologi Uddannelse Byggemontagetekniker Læringsaktivitet / Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt Grundfag, Områdefag, Valgfag og bundne specialefag Lektioner Læreplansfag

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør. 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør. 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge Læreplansfag

Læs mere

lokal uddannelsesplan Industrioperatør.

lokal uddannelsesplan Industrioperatør. FORLØBIG UDGAVE AF 09.07.2010 Sussanne Løhde Mikkelsen lokal uddannelsesplan Industrioperatør. Indgangen: Produktion og Udvikling Overbygning Produktion som speciale 2.1 Opstartsterminer fysiske forhold

Læs mere

Ny mesterlære - i EASY-A og

Ny mesterlære - i EASY-A og Ny mesterlære - i EASY-A og Elevplan 26-06-2011/version 4/mgl/fkj Indhold Ændringer Centrale begreber Generelt Arbejdsgange Oprettelse af Ny Mesterlære-eleven i EASY-A Registrering i EASY-P Grundforløbsundervisning

Læs mere

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1 EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015 Side 1 Dagens indhold Reformens overordnede mål Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper adgangskrav og optagelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sundhedsservicesekretær

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sundhedsservicesekretær Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: Den 1. januar 2011 Sundhedsservicesekretær Udstedt af det Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 1435 af 15. december

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015

Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015 Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 2 Overgangsordning... 2 Undervisningen... 3 Undervisnings-

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Elektriker Studiebog grundforløb Elektriker Mødeaktivitet Der er møde- og deltagelsespligt til undervisningen og studietimer. Eleverne skal følge Syddansk Erhvervsskoles

Læs mere

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business Indhold Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 Om EUD og EUX, ligheder og forskelle... 3 Regler om Statens Uddannelsesstøtte... 4 Prøvebestemmelser EUD, EUX, EUS... 5 Erhvervsuddannelser for voksne

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Lektioner 34 Teamkoordinator Anni Hjorth Thomsen Billede Der er intet billede til denne læringsaktivitet. Uddannelse Indgang Service (07/2004)

Lektioner 34 Teamkoordinator Anni Hjorth Thomsen Billede Der er intet billede til denne læringsaktivitet. Uddannelse Indgang Service (07/2004) Hovedforløb_5: frisør Elevrettet beskrivelse Du skal arbejde med klippe- og friseringsteknikker ved brug af Pivot Points terminologi i både damearbejde og herrearbejde samt arbejdstegninger. Du arbejder

Læs mere

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Det skal indledningsvist præciseres, at når en euv gennemføres med eux, så vil skoleundervisningen i hovedforløbet ikke være et afkortet for

Læs mere

Elevplankonference marts 2015

Elevplankonference marts 2015 Elevplankonference marts 2015 Reform, IT og pædagogisk tilrettelæggelse v/ læringskonsulent Jeppe Egendal, UVM og elevplankonsulent Pia Kristofferen, STIL Side 1 IT i undervisningen på grundforløb 1 og

Læs mere

Eksempel på udfyldt skabelon til udarbejdelse af lokale undervisningsplaner for hovedforløb

Eksempel på udfyldt skabelon til udarbejdelse af lokale undervisningsplaner for hovedforløb Eksempel på udfyldt skabelon til udarbejdelse af lokale undervisningsplaner for hovedforløb Undervisningsministeriet har udarbejdet en vejledende skabelon til skolernes arbejde med udarbejdelse af lokale

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015

Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015 Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 5 Overgangsordning... 5 Undervisningen... 5 Undervisnings-

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker BEK nr 328 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.65T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4 og 5C: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4 og 5C: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter 49-55, 20, 22, 24, 14, stk. 1 1 og 5, stk 3, pkt. 3 Odense Tekniske Skole Uddannelsesindgang Mekanik, Transport og logistik Afdeling Transport og Logistik Uddannelsesfamilie Transport og logistik Uddannelse

Læs mere

Grundfag Samfundsfag F-niveau

Grundfag Samfundsfag F-niveau Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs tag og facademontør Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt 4. hovedforløb Samfundsfag Timetal 1,5 uge Læreplansfag

Læs mere

Grundforløb tømrer og elektriker

Grundforløb tømrer og elektriker Grundforløb tømrer og elektriker EUX på DjH Studieforberedende samtaler Kommende EUX-grundforløbselever bliver indkaldt til en studieforberedende samtale før studiestart. Samtalen varer omkring 20 minutter,

Læs mere

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1.

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. august 2015 1 Grundforløbets første del På Grundforløb 1 får du et

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer Udstedt af det lige udvalg for Teknisk designer i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke:

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke: www.eva.dk Standardmerit, meritpraksis og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Ved specialkonsulent Michael Andersen, Praktikermøde for faglige udvalg, torsdag den 9. oktober 2014 Disposition

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Generel information om skolen

Generel information om skolen Generel information om skolen Generel information om skolen 1.3 Overordnet bedømmelsesplan Dalum Landbrugsskoles eksamensreglement og generelle eksamensregler for skriftlige eksaminer på Dalum Landbrugsskole

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 567 af 02/06/2014 om uddannelserne i den

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR TNI-FLEX UDDANNELSEN

UDDANNELSESPLAN FOR TNI-FLEX UDDANNELSEN UDDANNELSESPLAN FOR TNI-FLEX UDDANNELSEN Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk, februar 2015 Side 1 af 17 INDHOLD 1. Uddannelses formål... 4 1.1. Generelt for skolen... 4 2. Uddannelsen... 4 3. Adgangskrav...

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester Udstedt af Glarmesterfagets faglige udvalg den 22. august 2011 i henhold til bekendtgørelse nr. 858 af 11. juli 2011 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Grundforløb for Tømrer

Grundforløb for Tømrer Grundforløb for Tømrer EUC Vest Lokal undervisningsplan jf. bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Bygge og anlæg af 2. marts 2011 Udarbejdet af Karsten Grigel og Frank Aarestrup

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Grundforløbet SOSU 20 uger. April 2014

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Grundforløbet SOSU 20 uger. April 2014 LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Grundforløbet SOSU 20 uger April 2014 1 Den lokale undervisningsplan refererer til følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse 816 af 20/07/2012 Bekendtgørelse om uddannelsen i den

Læs mere

Hovedforløb 2003-2005 Samlet oversigt

Hovedforløb 2003-2005 Samlet oversigt Hvilken hovedforløb er du på? Transport & logistik 478 34,51 % Håndværk & teknik 189 13,65 % Jord til bord 100 7,22 % Teknologi & kommunikation 288 20,79 % Bygge & anlæg 330 23,83 % Hvor gammel er du?

Læs mere

Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse

Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse Udstedelsesdato: 16. april 2008 Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse Udstedt af det faglige udvalg for Pædagogisk Grunduddannelse og Social- og Sundhedsuddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever...

Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever... Elevmappe 2012-2013 Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever... FORORD I foråret 2012 vedtog Kommunalbestyrelsen en ny administrativ struktur i LTK. Den

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Logistikassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Grundforløb: Kosmetiker

Grundforløb: Kosmetiker Grundforløb: Kosmetiker Formålet med grundforløbet er, at du bliver i stand til at indgå i den daglige arbejdsgang i en klinik. Du lærer at udføre kosmetiske behandlinger herunder kosmetisk ansigtsbehandling

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

Matematik - niveau E Vejledende uddannelsestid i alt 4 uger

Matematik - niveau E Vejledende uddannelsestid i alt 4 uger Matematik - niveau E Vejledende uddannelsestid i alt 4 uger Formål med faget: Formålet med faget er, at eleverne bliver i stand til at identificere matematiske problemstillinger i både landbrugsfaglig

Læs mere

Lokal undervisningsplan Grundforløb

Lokal undervisningsplan Grundforløb Lokal undervisningsplan Grundforløb 1. Generelt om Kalø Økologisk Landbrugsskole. 1.1 Praktiske oplysninger Skolens navn: Kalø Økologisk Landbrugsskole Indgangen: dyr, planter og natur. Der undervises

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsen. Trin 1 og trin 2. Generelle del

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsen. Trin 1 og trin 2. Generelle del Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 og trin 2 Generelle del LUU Nov. 2012 Rev. Juni 2014 Bjergparken Bjerggade 4 M DK-6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 Telefax 73 33 43 01 www.sosu-syd.dk

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 9.45-10.00 Velkomst 10.00-10.45 Status og regler v. UVM 11.00-12.30 Workshop 1. 12.30-13.15 Frokost 13.15-14.50 Workshop 2 14.50-15.30 Skolepraktik resultater og udviklingsmuligheder

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato 24. februar 200 Ernæringsassistent Udstedt af det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG. Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR:

MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG. Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR: MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR: «Virksomhedsvurdering Velkomst» «Aktivitetsoversigt Vejledning» Generelle forhold» Velkommen til dig, som ny lærling på Maskinsnedker

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter.

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter. Produktions og udvikling, strøm, styring og it Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelsen 2010. Denne handlingsplan vil følge op på områderapporten fra Ennova, fremstillet på baggrund af ETU tilfredshedsundersøgelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Udstedelsesdato: 19. juni 2008 Udstedt af det faglige udvalg for skorstensfejer-uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 144 af 29. februar 2008

Læs mere

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Salgsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Indholdsfortegnelse Indledning... side 2 Uddannelsesforløb... side 3 Optagelse...

Læs mere