Lokal undervisningsplan for. BFT Grundforløb. ved Campus Bornholm

Transkript

1 Lokal undervisningsplan for BFT Grundforløb ved Campus Bornholm August

2 Indhold 1. GENERELT FOR SKOLEN PRAKTISKE OPLYSNINGER SKOLENS PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER OVERORDNET BEDØMMELSESPLAN OVERORDNEDE BESTEMMELSER OM VURDERING AF ELEVERNES KOMPETENCER INDGANGEN PRAKTISKE OPLYSNINGER DIDAKTISKE OG METODISKE OVERVEJELSER KRITERIER FOR VURDERING AF ELEVENS KOMPETENCER OG FORUDSÆTNINGER UNDERVISNINGEN I GRUNDFORLØBET BEDØMMELSESPLAN GRUNDFORLØBSPRØVE NY MESTERLÆRE SKOLEPRAKTIK OG EGNETHEDSVURDERING TIL SKOLEPRAKTIK SAMARBEJDE MED LOKALT UDDANNELSESUDVALG - LUU REVISION AF LUP OG KVALITETSMÅLINGER LÆRINGSAKTIVITETER LÆRINGSAKTIVITETER FOR OMRÅDEFAG PERSONVOGNSMEKANIKER ELEVRETTET BEDØMMELSESPLAN FOR GRUNDFORLØBSPRØVE PERSONVOGNSMEKANIKER LÆRINGSAKTIVITETER FOR OMRÅDEFAG LASTVOGNSMEKANIKER ELEVRETTET BEDØMMELSESPLAN FOR GRUNDFORLØBSPRØVE LASTVOGNSMEKANIKER

3 1. Generelt for skolen 1.1. Praktiske oplysninger Campus Bornholm Minervavej 1, 3700 Rønne Tlf Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser Indledning Skolens undervisningsstrategi og den fælles IT-platform skal danne rammen og forudsætningerne, for at kompetenceudviklingen kan foregå. Det er ledelsens ansvar at alle medarbejdere kompetenceudvikles. Derfor har skolen en kompetenceudviklingsstrategi. Kompetenceudviklingsstrategien findes på skolens hjemmeside. Undervisningsstrategien er med til at sætte rammerne for skolens overordnede undervisningsmæssige udvikling gennem visioner og målsætninger. Her igennem vises retningen, men ikke den konkrete udformning af de specifikke mål, som hver enkel afdeling udarbejder i samarbejde med uddannelseslederen. Undervisningsstrategien hænger tæt sammen med skolens kompetenceudviklingsstrategi, der samler og beskriver de konkrete tiltag, der enten er i gang eller påtænkes igangsat i perioden Den fælles IT- platform er på skolen FRONTER, som tænkes at være værktøjet for både vidensdeling og gensidig information. Den uddannelsespolitiske baggrund Den ny eud lov og den ny gymnasiale reform stiller krav om differentiering. Samtidig er det målsætningen, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en kompetencegivende uddannelse i Det betyder, at det er skolens ansvar, at der er et undervisningstilbud, der kan udfordre alle elever, kursister og studerende uanset, at deres læringsmæssige udgangspunkt er vidt forskelligt. Udfordringerne på Bornholm Bornholm er midt i alvorlige udfordringer når det gælder om at sikre velfærd for fremtiden. Analyser fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden peger på, at 43 % af den nuværende arbejdsstyrke på Bornholm forlader arbejdsmarkedet indenfor de kommende 10 år. Det svarer til, at godt 9000 arbejdspladser skal erstattes af ny arbejdskraft. Samtidig peger Befolkningsanalysen fra Regionskommunen på, at Bornholm er ved at blive demografisk skævvredet. Der bliver færre unge (19 %) frem mod 2018, mens antallet af ældre vokser kraftigt. Undervisningstilbuddene på skolens uddannelser tilpasses disse kendsgerninger. Brancherne på Bornholm ønsker flere medarbejdere med brede kompetencer. Klyngernes samarbejde med Campus Bornholm er centralt i forbindelse med at sikre at øen også i fremtiden har arbejdskraft. 3

4 Det bliver helt centralt at unge vejledes grundigt omkring deres uddannelsesvalg, og at de kender arbejdsmarkedsudviklingen både på Bornholm og i resten af landet. Udfordringerne for erhvervsuddannelserne på Campus Bornholm Erhvervsskoleafdelingen er kendetegnet ved at have mange, men relativt små uddannelser. Flere af hovedforløbene har elevtal, der betinger en særlig tilrettelæggelse af undervisningen for at sikre det faglige niveau og for at sikre lønsomhed i uddannelsen. Med de faldende ungdomsårgange forstærkes disse udfordringer. Uddannelsesudbuddet Se skolens hjemmeside En anerkendende tilgang Appreciative Inquiry. Skolen ønsker, at undervisningen anlægger en anerkendende tilgang til læring. Undervisningen baserer sig på, at eleven allerede med kundskaber og kompetencer behersker en række eller dele af læringsmålene. Den anerkendende tilgang italesætter den aktive opdagelse af egne evner og kundskaber. Den samme bevægelse sætter retningen og visionerne for den fremtidige læring. Et fokus på det, der allerede virker for eleven velvidende, at læring nogle gange kræver at egen praksis og egne fejl analyseres. 4

5 Cooperative Learning (CL) Undervisning ved erhvervsskoleafdelingen på Campus Bornholm inddrager elementer af Cooperative Learning. Læring, der på struktureret vis inddrager alle elever, aktiverer flere intelligenser samtidigt og lader den enkelte lærer have fokus på læringsprocessen såvel som sin faglighed. CL er bygget op omkring fem principper: - En gensidig positiv afhængighed eleverne imellem (Vi flyder eller synker sammen). Det er nødvendigt med bidrag fra alle deltagerne læringsaktiviteten og hver deltager har en unik rolle i skabelsen af den fælles læringsoplevelse. - Læring foregår ansigt til ansigt på forskellige måder og med forskellige vinkler og formål. - Ved at strukturere læringen gennem grupper af varierende størrelser, skabes der både et individuelt og fælles ansvar for læringsoplevelsen. Det kan gøres på et utal af måder kun afhængigt af den enkelte undervisers kreativitet. - Læringsoplevelsen inddrager som en konsekvens at deltagerne får trænet værdifulde redskaber kommunikationsredskaber på både individuelt og gruppeniveau. - Læringsoplevelserne processeres og evalueres på både individuelt og gruppe niveau dermed åbnes der op for at der kan præciseres læringsmål på både gruppe og individuelt niveau. Oplevelsesbaseret læring Undervisningen på EUD-afdelingen ved Campus Bornholm skal være oplevelsesbaseret og al undervisningen indeholder elementer af de forskellige faser, der indgår i oplevelsesbaseret læring. Den oplevelsesbaserede læring tager sit udgangspunkt i David Kolbs tanker om læring som en kompleks relationel proces og sætter fokus på, at alle har forskellige og ofte foretrukne måder at lære på. Kolbs tanker har siden 1970 erne været særdeles indflydelsesrige og læring foregår ifølge ham på fire forskellige måder: 1. Konkret og oplevende. Den lærende har en konkret oplevelse med det, der er fokus på for læringen og der sanses og føles i den forbindelse. Eksempelvis ved at der arbejdes konkret med noget i et værksted eller laboratorium. 2. Gennem refleksion og observation. Ved at lytte til stof der gennemgås, læse selv, eller ved at observere en demonstration. 3. Den lærende danner konklusioner, begreber og generaliserer omkring det der læres. 4. Læringscirklen er komplet og den lærende planlægger og gør klar til at teste viden med et nyt erfaringsgrundlag. Nedenstående figur beskriver sammenhængen mellem de forskellige elementer af den teoretiske forankring: 5

6 Pædagogisk vision og målsætning Skolen bygger på et humanistisk menneskesyn, hvor vi sætter eleven i centrum. Vi vil i vore undervisningstilbud tage udgangspunkt i, at eleven er social, ansvarlig, og at alle har et personligt udviklingspotentiale. Vi lægger vægt på, at al undervisning er meningsfuld og udbytterig. Undervisningen skal give lyst til at lære og erhvervskompetence. Målet er at udvikle Campus Bornholms pædagogiske praksis, medarbejderkompetencer, fysiske rammer og administrative praksis således, at intentionerne i lovgivningen på uddannelsesområderne i videst muligt omfang implementeres og således at det understøtter erhvervsudviklingsstrategien for Bornholm og partnerskabsaftalen mellem regeringen og Bornholms Regionskommune. Der fokuseres specielt på, at Campus Bornholm skal kunne tilbyde såvel uddannelsesvante som uddannelsesfremmede den individualitet og kompetenceprofil, som den centrale lovgivning og klyngerne under Vækstforum fordrer. Vi lægger også vægt på at kunne udnytte de fleksible uddannelsesmuligheder, der findes i et samarbejde mellem de erhvervsgymnasiale uddannelser, grund- og efteruddannelse samt sprogskole. 6

7 Målene kortfattet: NB! Elever er brugt bredt som begreb for elever, kursister og studerende Lyst til at lære Vi tager positivt udgangspunkt i at alle mennesker har et læringspotentiale. Gennem samarbejdet og læringen i skolens læringsrum udvikler eleverne erhvervs- og studiekompetence og lyst til at lære som et fundament for livslang læring. Alle skolens undervisere forpligter sig til at lave varieret og interessant undervisning, der engagerer og skaber refleksion hos den enkelte elev og kursist. Lysten til at lære og elevernes tilfredshed hænger sammen og kan i nogen grad aflæses i den overordnede elevtilfredshedsundersøgelse. Det er i høj grad op til uddannelseslederen på den enkelte afdeling og den enkelte lærer, at sikre, at lysten til at lære skinner igennem i undervisningssituationen. Kend til omverdenen Ledelsen og lærerne har indgående kendskab til lovgivningen på området, partnerskabsaftalen mellem regeringen og regionskommunen og Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, den regionale udviklingsplan samt klyngernes behov for kompetencer. Lovgivningen overholdes og udnyttes, vi reagerer proaktivt på meldingerne om arbejdsmarkedets udvikling. Forstå elevens behov Du skal udfordre eleven Skab variation Logistikken omkring eleven Giv medindflydelse og medansvar Kompetenceudvikling Tilstræb videndeling Skab sammenhæng Maksimer kundeværdien Ved tilrettelæggelse af undervisningen tages der udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, den enkelte uddannelsesbekendtgørelses krav samt kravene fra omverdenen om kompetencer. Der er udfordrende læringstilbud til såvel uddannelsesvante som uddannelsesfremmede elever Der benyttes forskellige undervisningsmetoder og skolens læringsrum udnyttes til at skabe en spændende og varierende undervisning God planlægning, prioritering og klar information er grundlaget for en effektiv logistik omkring eleven Medindflydelse og medansvar er grundlaget for læringskulturen på skolen. Men bag elever med ansvar står der altid voksne med ansvar. Lærerne udvikler pædagogiske, personlige og faglige kompetencer Viden om pædagogisk praksis videndeles mellem områderne Den naturlige erhvervsfaglige sammenhæng mellem grunduddannelserne, arbejdsmarkedsuddannelserne, de erhvervsgymnasiale uddannelser og sprogskolen styrkes Tilfredshedsundersøgelserne bruges til at skabe endnu mere værdi for eleven 7

8 Undervisningsmiljøer og deres anvendelse På vores uddannelser har vi indrettet afdelingerne så de fysiske rammer afspejler virkeligheden i så stor udstrækning som muligt. Der er store åbne og lyse miljøer, hvor eleverne oplever at være på en byggeplads. En del af teorirummene og studierummene ligger i samme miljø. Det giver stor fleksibilitet og gør det nemt at have flere undervisningstilbud kørende på samme tid. De fysiske rammer understøtter de forskellige faser i læreprocessen og giver mulighed for fleksibel anvendelse af forskellige pædagogiske arbejdsmønstre således at eleven oplever varierede og udfordrende læringstilbud. I teorirummet er der fokus på lærerens aktivitet. Det er typisk her, der finder foredrag sted for større eller mindre grupper af elever. Det kan være i form af kurser, teorigennemgang eller oplæg til projekter. Under alle omstændigheder vil det typisk være situationer, hvor eleverne alle får den samme vare i samme form. Eleven er den modtagende part, og det er op til læreren at præsentere stof eller budskab i en form, som motiverer eleverne til at være aktive i den del af læreprocessen. I studierummet arbejder eleven alene eller i samarbejde med andre elever med stoffet på en måde, der stiller krav til selvstændighed. På Merkurvej og på Sandemandsvej er der endvidere mediateker, der understøtter studierummet. Eleverne arbejder med projekter, søger information, beskriver, dokumenterer, laver simulering, løser opgaver, bearbejder oplæg, sætter sig selv ind i teori, arbejder ud fra sin personlige læringsstil osv. Lærerens rolle i studierummet er ikke bare at være konsulent, men at være den, der til stadighed har ansvar for, at elevernes læreproces udfordres ved at være aktivt opsøgende i forhold til den enkelte eller gruppen. I praksisrummet arbejder eleverne alene eller i samarbejde konkret med stoffet, hvad enten det nu er i et værksted eller i et andet lokale. Det er her, eleverne erhverver sig deres erhvervsfaglige identitet og delvise rutine. Også i praksisrummet fungerer læreren i mange roller. Det være sig som instruktør, vejleder, den der giver feedback, osv., i det hele taget forholder sig aktivt til elevens læring. Lærer- og elevroller Målet med undervisningen er bl.a., at eleverne bevidstgøres om de forskellige lærer- og elevroller, så eleverne ved, hvordan de skal arbejde og agere ved forskellige undervisningsformer/opgavetyper, og ikke er i tvivl om, hvordan en given opgave skal angribes. Eksempler på undervisningsformer kan være: Lærerstyret undervisning Lærer-elevstyret undervisning Elev-lærerstyret undervisning Elevstyret undervisning 8

9 Ved lærerstyret undervisning forstås, at læreren har udvalgt stof, opgavetype, arbejdsform og evaluering. Eksempel kunne være en formidlingssituation. Ved lærer-elevstyret undervisning er der tale om en dialog, typisk ved at læreren stiller spørgsmål, og eleverne svarer. Det er læreren, der har udvalgt stof, opgavetype, arbejdsform og evaluering. Undervisningen er opgavestyret. Ved elev-lærerstyret undervisning lægger opgaverne op til, at eleverne selv skal arbejde og søge vejledning hos læreren, når det er nødvendigt. Læreren har også her formuleret opgaven. Opgaven lægger op til, at eleven vælger stofområdet. Læreren optræder som vejleder og har et ansvar for planlægning, udførelse og evaluering. Der vil være tale om lukkede og åbne cases. Ved lukkede cases forstås cases, som er praksisnære situationsbeskrivelser, som der stilles spørgsmål til ud fra et givet mål. Ved åbne cases er det praksisnære situationer, som eleverne selv formulerer spørgsmål til ud fra et givet mål. Ved elevstyret undervisning formulerer eleven selv opgaven ud fra målene, som er defineret af bekendtgørelsen og muligvis elevtilpasset fra lærerens side. Læreren optræder som vejleder og har et ansvar for planlægning, udførelse og evaluering. Der vil i praksis være tale om åbne cases og projektarbejde Overordnet bedømmelsesplan Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt, jævnfør hovedbekendtgørelsen. Bedømmelsesplanen fungerer som kommunikationsredskab mellem lærer og elev ved evaluering og bedømmelse. Bedømmelsesplanen er med til: At eleven får viden om eget niveau At danne grundlag for præcisering af særlige indsatsfelter At danne grundlag for kommunikation mellem elev, praktiksted og skole. Bedømmelsesplanen er desuden kommunikations- og dokumentationsredskab ved evt. skoleskift, og dokumentationsredskab ved evt. tvistigheder i relation til karaktergivning. Skolebedømmelsesplanen består af tre dele, som er beskrevet på indgangsniveau eller uddannelsesniveau: Den løbende evaluering. Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakterer). Eksamen. 9

10 1.4. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Ved begyndelsen af uddannelsesforløbet udarbejder skolen en personlig uddannelsesplan for eleven. Til brug for udarbejdelsen af den individuelle uddannelsesplan gennemføres en kompetencevurdering af eleven. Kompetencevurderingen foretages almindeligvis inden 2 uger fra påbegyndelse af undervisningen og omfatter en vurdering af elevens forudsætninger i forhold til den ønskede uddannelse. I kompetencevurderingen indgår elevens formelle og reelle kompetencer: De formelle kompetencer er de kompetencer, eleven har papir på fra tidligere undervisning og uddannelse. De reelle kompetencer er kompetencer, eleven har opnået på anden vis, fx gennem arbejdserfaring, hobby, interesser mv. Vurderingen af formelle og reelle kompetencer anvendes fortrinsvis til fastsættelse af eventuel merit og afkortning af uddannelsesforløbet. Forudsætninger for gennemførelse: Herunder vurderes, om eleven har de fornødne forudsætninger for gennemførelse af den ønskede uddannelse. Eventuelle særlige krav der er gældende for uddannelsen medtages i vurderingen. Gennem vurdering af forudsætninger for gennemførelse er det målet at sikre, at valget af uddannelse er det rette for eleven. Vurdering af behov for særlige tiltag: Herunder vurderes, om eleven har behov for særlig støtte eller supplerende undervisning, og om der er behov for at justere på varighed af forløbet Eksamensregler Se skolens hjemmeside: 10

11 2. Indgangen 2.1. Praktiske oplysninger Medarbejdere Afdelingens ledelsesmæssigt ansvarlige er uddannelsesleder Eva B. Højmark. Hun træffes på tlf eller mail: Til afdelingen er knyttet overassistent Maibrit Schou, tlf.: og områdesekretær Maja Gren Kozuch, tlf.: Gennemførselsvejleder og LOP-konsulent er Pauli Hjort Hansen. Han træffes på tlf eller mail: Der er følgende undervisere tilknyttet afdelingen for Bil, Fly og andre Transportmidler: Finn Kristoffersen, primært hovedforløb samt Epoxy Ian Ellebye, primært grundforløb samt 26 Jeppe Petersen, primært grundforløb Kim Schou Henriksen, primært hovedforløb Adresser Undervisningen på afdelingen BFT finder sted på Minervavej 2, 3700 Rønne Didaktiske og metodiske overvejelser Undervisningen på BFTs grundforløb organiseres fortrinsvis med løbende teori- og praktikundervisning i værkstedet. En fast dag om ugen undervises der i teori, der omhandler grundforløbets projektopgaver. Der ud over arbejdes der fortrinsvis i værkstedet, hvor der tages mere teoretiske og uddybende dele op ved tavlen i værkstedet. Der bliver lagt vægt at kunne imødekomme den fagligt svagere elev i forhold til den fagligt stærkere elev ved at muliggøre forskelligt arbejdstempo. Dette er også nødvendigt da det på grund af udstyr ikke er muligt at undervise alle elever på en gang, f.eks. ved liftene. Eleverne arbejder således i to hold på værkstedet. Der er beskrevet en række emner, hvor indenfor der er fastlagt en eller flere opgaver som minimumskrav og derudover ekstra opgaver. Hvert emne bliver igangsat af læreren med oplæg i mindre grupper, eventuelt individuelt efter hov. Hver opgave eller emne er beskrevet med en vejledende varighed. Det er efter lærerens oplæg op til eleven at henvende sig til faglæreren med spørgsmål og for at få hjælp. 11

12 Planlægningsprincipper for undervisningen Princippet i undervisningen bygger på den holdning at faglæreren har og tager det overordnede ansvar for tilrettelæggelse af læringsindhold og forløb på grundforløbet. Faglæreren skal introducere faget så bredt og konkret som muligt sådan at teori kommer til at hænge sammen med praksis, og sådan at praksis i undervisningen bliver mulig at forbinde med den arbejdsmæssige faglighed, som uddannelsen er rettet mod. Læreren kan forklare hvordan standarder, normer m.v. anvendes i branchen. Læreren anvender cases fra arbejdslivet,- en forudsætning som bl.a. vedligeholdes gennem lærerens årlige virksomhedspraktik og kontakt til branchen. Faglæreren har opmærksomhed på elevernes forskellighed i forhold til læringsstile og socialepersonlige forudsætninger og kan i mødekomme forskellighed gennem alsidighed i planlægningen. Undervisningen baseres derfor på ideerne om en deduktiv, funktionel og varierende planlægning af den relevante undervisning. Begrebet deduktiv indikerer, at undervisningen tager udgangspunkt i en teoretisk og generel faglig præsentation. Ud fra oplæg og lærerstyret introduktion igangsættes opgaver. Funktionel indikerer, at undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med den praksis, der er gældende for branchens udøvere, og at teori og opgaver formidles på en måde, så anvendelighed og fagrelevans bliver forståelig for eleven. Varierende indikerer, at faglæreren kan tilrettelægge undervisningen på flere niveauer og med forskellige typer udfordringer, så at elever med forskellige forudsætninger får mulighed for at opleve både succes og udfordring. Undervisningsdifferentiering Differentieringen tager udgangspunkt i elevens standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges inden for grundforløbets rammer, således at undervisningen tilpasses elevens forudsætninger. Måden, hvorpå der differentieres, er afhængig af kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. Et forløb kan for eksempel tilrettelægges således, at der arbejdes med et fælles kernestof inden for et emne, hvorefter der individuelt eller i grupper arbejdes på forskellige niveauer eller delemner. Dvs. nogle elever kan få mere udfordrende opgaver inden for samme emne end andre elever. En anden anvendt differentieringsmetode er at elevens erfaringer inddrages og danner grundlag for belysning og vurdering af en problemstilling. 12

13 I andre undervisningssituationer differentieres ved hjælp af yderligere metoder, for eksempel Tiden, der er til rådighed for opgaveløsningen. Opgavemængden og opgavetypen. Arbejdsmetoder og hjælpemidler. Opdeling i grupper med samme niveau Elevens egen tilrettelæggelse og indflydelse Lærerne i indgangen søger at sikre elevens ejerskab til sin uddannelse ved, at hjælpe den enkelte elev til at have overblik over sin uddannelses- og forløbsplan. Eleven skal forstå, at planlagt tidspunkt for færdiggørelse forpligter i forhold til egen indsats Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger Kompetencevurdering Kompetencevurderingen foretages med henblik på at vurdere elevens forudsætninger for uddannelsen. De undervisningsmæssige forudsætninger og behov afklares i løbet af uddannelsens første 2 uger. På baggrund af vurderingen udarbejdes en personlig uddannelsesplan. Kompetencevurderingen indebærer eventuelt godskrivning eller supplerende tilbud på baggrund af: tidligere gennemført forløb, anden uddannelse, vurdering af reelle kompetencer, særlige behov. Afklaringen resulterer i en tilpasset uddannelsesplan, hvor færdiggørelsestidspunktet beskrives og eleven eventuelt henvises til at grundforløbspakke. Uddannelsesplanen føres ajour, når der sker ændringer i elevens forløb, som minimum ved overgang fra grund- til hovedforløb. Kompetencevurdering bygger på vurdering af tre elevgrupper: Elever, som alene har skolebaggrund: Eleven vurderes ved en samtale, og der gives primært godskrivning på baggrund af dokumentation for opnåede kompetencer. Behov for særlig støtte afdækkes ved samtalen. Elever, som har nogen praktisk erfaring fra fritidsjob eller kortere jobforløb, og som efter samtalen formodes at kunne godskrives for dele af uddannelsen. Efter den indledende samtale gennemfører eleven grundforløbets første aktivitet, og lærerne vurderer derefter, om der skal afkortes i forløbet. Forløbet er beskrevet som læringsaktivitet i Elevplan. Elever med meget erfaring, særligt voksne elever, hvor det efter samtalen formodes, at de kan godskrives for store dele af uddannelsen. Ansøgeren afprøves i et særligt forløb, der indeholder alle dele af uddannelsens indhold, og vurderes i forhold til uddannelsens samlede kompetencer. Derefter udarbejdes en uddannelsesplan for hele forløbet, og det faglige udvalg ansøges om afkortelse af forløbet. Kompetencevurderingsforløbet er beskrevet som læringsaktivitet i Elevplan. 13

14 2.4. Undervisningen i grundforløbet Der udbydes fast undervisning i personvognsmekaniker. Der ud over kan der tages dobbeltkompetence i lastvognsmekaniker. Forskellige undervisningsforløb Undervisningen er struktureret sådan, at der er et forløb, der henvender sig til den typiske elev, der skal igennem grundforløbet indenfor en overskuelig tidshorisont og der er forløb, der er særlig tilrettelagt til en særlig målgruppe. Det almindelige grundforløb, vejledende varighed 20 uger Det almindelige grundforløb er forløbet for eleven, der ikke har særlige behov, og som alene ønsker at tilegne sig grundforløbets kompetencer og få adgang til hovedforløbet. Forløbet har individuel varighed og kan gennemføres på kortere eller længere tid end den vejledende fastsatte dog maksimalt 60 uger. Eleven bliver vejledt til at tage en dobbeltkompetence, hvis eleven ikke har læreplads. For elever, der er interesserede i at være tilmeldt Skolepraktik, gælder der desuden krav om supplerende undervisning, svarende til dobbeltkompetence. Læs nærmere herom i afsnit 2.8. Der aflægges ikke grundforløbsprøve i dobbeltkompetencen. Eleven skal blot godkendes på de særlige kompetencemål. Intro Fælles opgaver (fælles komp.mål) Gr.f. projekt Områdefag (særlige komp.mål) Dobbeltkompetence Grundforløbspakke med innovation, varighed 30 uger Grundforløbspakken med innovation er rettet mod elever, som er fagligt stærkt funderet og god til at arbejde selvstændigt, men mangler en praktikplads. I grundforløbspakken får eleven flere udfordringer og blive klædt ekstra på til at søge praktikplads. Pakken indeholder et almindeligt grundforløb på 20 uger, hvor der er særlig fokus på praktikpladssøgning. Pakken indeholder derudover 10 uger hvor eleven skal arbejde med innovation fra ide til færdigt produkt. Intro Fælles opgaver (fælles komp.mål) Gr.f. projekt Områdefag (særlige komp.mål) Iværksætteri og innovation Ekstra fagopgaver Dobbeltkompetence Elevens arbejdstid Skoleundervisningen gennemføres, så elevens arbejdstid for undervisningsforløb og projekter, herunder hjemmearbejde, svarer til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Eleverne har daglig undervisning fra kl Ud over undervisningstiden har eleven ansvar for lektier og færdiggørelse af projekter. Eleven kan tilmelde sig lektiecafe hver dag fra kl undtagen fredage. 14

15 2.5. Bedømmelsesplan Eleven bedømmes fagligt og personligt. Faglig bedømmelse Faglig bedømmelse sker løbende i de enkelte projekter og opgaver. Det fremgår af beskrivelsen for de enkelte opgaver hvordan bedømmelsen foregår. Eksempel på bedømmelsesgrundlag: Eleven afleverer skriftlig dokumentation, Eleven fremlægger en PowerPoint-præsentation eller I-pad video, Eleven deltager i en skriftlig test, Eleven demonstrerer i praktisk opgaveudførelse at målene i læringsaktiviteten er nået Der lægges vægt på at eleven får tilbagemelding på alle opgaver så det er tydeligt for eleven hvor langt han er nået i sit grundforløb. Oversigt over bedømmelsesform Fag Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, Epoxy og isocyanater, 26 Arbejdsmiljø Opgaver til fælles og særlige kompetencemål Grundforløbseksamen Bedømmelsesform Bestået/ikke bestået Bevis udstedes Karakter efter 7-trins skalaen Godkendt / ikke-godkendt Eksamenskarakter Når eleven afslutter grundforløbet gives endelige karakter. Elever som vurderes at opfylde kompetencer for et områdefag får udstedt grundforløbsbevis. Elever som vurderes at opfylde kravene for flere områdefag inden for indgangen får udstedt grundforløbsbevis med dobbeltkompetence. Elever som ikke har opnået fuldt grundforløb ved afslutningen får udstedt dokumentation for opnåede kompetencer. Personlig vurdering Vurderingen sker løbende, lærerteamet vurderer om eleven trives i skolens miljø på en måde så eleven opnår de faglige mål. Elever som mistrives, henvises til kontaktlærer, studievejleder eller mentor. Eleven bliver desuden vurderet på sine kompetencer til at søge og fungere i en læreplads. Denne vurdering omfatter fem kompetencer: Koncentration, selvstændighed, evne til at modtage en instruks, samarbejdsevne og punktlighed. 15

16 2.6. Grundforløbsprøve Forudsætning for at kunne gå til prøve For at kunne blive indstillet til grundforløbsprøve skal eleven have gennemført opgaverne til de fælles og særlige kompetencemål. Eleven skal desuden gennemføre en teoretisk prøve, som skal bestås med minimum 80 % rigtige besvarelser. Grundforløbsprøven Eleven trækker en opgave. Eleven har derefter en dag til at beskrive opgaven, herunder udarbejde en arbejdsplan samt en reservedelsliste på forventet forbrug. Dagen efter udføres opgaven. Prøven er individuel og afholdes med ekstern censor og faglærer. Der er afsat 6 klokketimer til udførelse. Censor og faglærer er til stede under udførelse og stiller uddybende spørgsmål dels til opgavebesvarelser og dels til praktisk udførelse. Når eleven er færdig, senest ved de 6 klokketimers udløb, voterer faglærer og censor og der gives karakter efter 7-trins-skalaen Ny mesterlære Grundforløbet kan helt eller delvist erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale. Skolen har udarbejdet procedure og vejledning for elever og virksomheder der ønsker at indgå mesterlæreaftaler. Procedurer og håndtering af ny mesterlæreelever: Ved modtagelse af uddannelsesaftalen på skolen, tildeles eleven en kontaktlærer, som følger eleven gennem mesterlæreforløbet. Hvor virksomhed eller elev har kontaktet skolen, før uddannelsesaftalen er indgået, vejleder kontaktlæreren parterne om uddannelsesforløbet og medvirker til at uddannelsesplanen udarbejdes. Kontaktlæreren har initiativpligten for, at eleven sammen med virksomhed og skole får udarbejdet elevens personlige uddannelsesplan i Elevplan. Kontaktlæreren kontakter virksomheden og aftaler tid til en kompetencevurdering, der fører til udarbejdelse af elevens uddannelsesplan. Uddannelsesplanens indhold: Uddannelsesplanen indeholder aftaler om hvilke fag og handlekompetencer der afvikles henholdsvis på skolen og i virksomheden. Med mindre eleven kan opnå godskrivning, skal eleven gennemføre hygiejne, førstehjælp og elementær brandbekæmpelse i kursusform. Der angives, hvornår skoleundervisningen afvikles, således at elevadministrationen kan indkalde eleven til den pågældende skoleundervisning. Det aftales, hvornår kontaktlæreren besøger eleven i virksomheden. 16

17 Kontaktlæreren sikrer, at der sker en løbende evaluering af elevens oplæring. Denne evaluering foregår ved besøg på virksomheden, hvor der samtales om læringsforløbet og kontaktlæreren kommenterer på elevens refleksion/logbog i Elevplan. Evt. ændringer i uddannelsesforløbet tilrettes i uddannelsesplanen. Tilrettelæggelse, planlægning og afvikling af den praktiske afsluttende opgave: Virksomheden og kontaktlæreren udarbejder i fællesskab en praktisk arbejdsopgave, som afslutning på elevens grundlæggende praktiske oplæring. Eleven skal desuden præsentere sin løbende dokumentation i mine projekter og refleksionen/logbogen i Elevplan. Arbejdsopgaven og præsentationen udføres i virksomheden og der tages udgangspunkt i en række forud beskrevne kompetencer ved vurderingen. Bedømmelsen af den praktiske afsluttende opgave: Bedømmelsen af den praktiske opgave gennemføres af virksomhed og kontaktlærer i fællesskab. Bedømmelsen indgår i den samlede kompetencevurdering af eleven, herunder den dokumentation som eleven kan fremvise via mine projekter og refleksionen/logbogen i Elevplan. I bedømmelsen indgår en samlet vurdering af, om eleven har opnået de nødvendige faglige, almene og personlige kompetencer for at kunne påbegynde på skoleundervisningen i hovedforløbet. Bevis for ny mesterlæreforløb: Kontaktlæreren sikrer, at der udstedes bevis for den gennemførte praktiske oplæring. Beviset erstatter grundforløbsbeviset. På beviset anføres: o Evt. godskrivning o Karakterer for fag der er afviklet på skolen o Angivelses af Gennemført / Ikke gennemført ny mesterlæreforløb Beviset påføres eventuel supplerende undervisning, der skal gennemføres i hovedforløbet. Uddannelsesplanen justeres herefter i Elevplan. Forudsat at der ikke kan opnås godskrivning, udstedes et bevis for Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Skolevejledning: En skolevejledning udstedes, hvor der ikke kan udstedes et bevis ( Ikke gennemført ). Uddannelsesplanen justeres herefter i Elevplan, herunder angivelse af, hvordan eleven kan opnå målene inden 1. skoleperiode i hovedforløbet. Justeringen af uddannelsesplanen sker i samråd mellem elev og virksomhed. Ny mesterlære og øvrige muligheder for at lave uddannelsesaftale er også beskrevet på skolens hjemmeside: 17

18 terlaere/ 2.8. Skolepraktik og egnethedsvurdering til skolepraktik Skolepraktik (SKP) er en lærepladsordning, som erhvervsskolen har ansvar for og er elevens garanti, for at en påbegyndt erhvervsuddannelse kan blive afsluttet. For at blive optaget i skolepraktik, skal eleven have gennemført de kompetencemål, der er særlige forud for det pågældende hovedforløb. I skolepraktik udbetales en SKP-ydelse, der i 2012 udgør 6.531,- kr. månedligt for elever, der er over 18 år uanset om de er hjemmeboende eller ej. Der er kvote til optagelse i skolepraktik for uddannelser under BFT. På BFT-indgangen ved Campus Bornholm er kvoten på 3 elever. Elever er berettigede til optagelse i skolepraktik, hvis de opfylder et af følgende kriterier: Eleven har uforskyldt mistet sin uddannelsesaftale. Eleven har afsluttet en kort uddannelsesaftale uden at afslutte uddannelsen. Elever, som ikke har fået en uddannelsesaftale med en virksomhed eller som har mistet uddannelsesaftalen med en virksomhed, eks. i forbindelse med store organisatoriske ændringer eller lukning af en virksomhed, kan gennemføre uddannelsen som skolepraktikelev, hvis et af følgende krav er opfyldt: Har gennemført grundforløbet og opfylder Emma-kriterierne (se nedenfor). Gennem uddannelse inden for de seneste 2 år uden for erhvervsskoleområdet, har opnået merit (godskrivning) for grundforløbet og opfylder Emma-kriterierne. Eleven har uforskyldt mistet sin uddannelsesaftale. Elever, som ønsker at gennemføre uddannelsen som skolepraktikelev, skal: Være tilmeldt som lære- og praktikpladssøgende på en erhvervsskole senest ved afslutningen af grundforløbet. Være oprettet på og elevens profil skal være synlig senest ved afslutningen af grundforløbet. Have opnået dobbeltkompetence, dvs. Møde på den pågældende erhvervsskole, når eleven bliver indkaldt til orienteringsmøde. Overholde alle angivne tilmeldingsfrister. Eleven skal være indstillet på: At vente op til 2 måneder, før skolepraktikken kan påbegyndes. Dette gælder dog ikke, hvis eleven uforskyldt har mistet sin læreplads. Ikke at være berettiget til skolepraktik, hvis eleven har påbegyndt en anden uddannelse. At få et vederlag, som nogenlunde svarer til satserne for SU (Statens Uddannelsesstøtte). Eventuelt at skulle i skolepraktik på en anden skole end den, hvor eleven har taget grundforløbet. 18

19 EMMA-kriterierne E betyder: at erhvervsskolen skal vurdere, om eleven er egnet til at gennemføre den uddannelse, som han/hun ønsker at starte i skolepraktik indenfor. M betyder: at eleven skal være geografisk mobil. Hvis eleven bliver anvist en uddannelsesplads, der ligger et stykke fra din bopæl, kan eleven ikke nægte at tage den. M betyder: at eleven skal være fagligt mobil. Eleven må være parat til at påbegynde en uddannelse, som er nært beslægtet med den ønskede. A betyder: at eleven uafbrudt skal være aktivt søgende. Eleven skal selv gøre en stor indsats for at finde en læreplads, både i den periode hvor eleven venter på at påbegynde skolepraktik og i selve skolepraktiktiden Samarbejde med Lokalt Uddannelsesudvalg - LUU Skolen samarbejder med de lokale uddannelsesudvalg efter retningslinjerne i hovedbekendtgørelsen. Skolen har et LUU indenfor indgangen Bil, Fly og andre Transportmidler. LUU deltager i årligt fastsatte møder med skolens uddannelsesleder i indgangen samt 1 lærerrepræsentant, hvor der orienteres løbende om nye tiltag på skolen og andre væsentlige oplysninger. Forretningsordenen for LUU-møderne forefindes på skolens hjemmeside: Revision af LUP og kvalitetsmålinger Denne lokale undervisningsplan gælder for elever, der påbegynder grundforløbet efter den 1. juli Planen revideres årligt i 3. kvartal med BFT-faglærerne og LUU. Der foretages løbende evalueringer og kvalitetsmålinger. Disse gennemgås ved LUU-møderne og med faglærerne. Der udarbejdes handlingsplaner efter behov. 19

20 3. Læringsaktiviteter En læringsaktivitet er en opgave, opgavesamling eller et projekt, som er samlet under en titel. Læringsaktiviteter er beskrevne i henhold til dels de såkaldte Fælles kompetencemål og dels de Særlige kompetencemål i bekendtgørelsen. Sidstnævnte kompetencemål dækker indgangens områdefag. I det følgende beskrives: 3.1. Fælles kompetencemål 3.2. Personvognsmekaniker Elevrettet bedømmelsesplan for grundforløbsprøve personvognsmekaniker 3.3. Lastvognsmekaniker Elevrettet bedømmelsesplan for grundforløbsprøve lastvognsmekaniker 3.1. Læringsaktiviteter for fælles kompetencemål Elevrettet beskrivelse Du skal på grundforløbet arbejde med opgaver, der er fælles for uddannelsesretningerne på indgangen BFT og som referer til de såkaldte Fælles kompetencemål i bekendtgørelsen. Opgaverne supplerer dermed den læring, du får om dit områdefag. Opgaverne er opdelt på 6 læringsaktiviteter eller emner, der tilsammen dækker de fælles kompetencemål for grundforløbet. Opgavebeskrivelser til emnerne er tilgængelige for eleverne på skolens server. Nr. Emne / Titel Beskrivelse 1 Arbejdsmiljø Lær at forebygge ulykker og nedslidning 2 Førstehjælp og Brand 12 timers førstehjælp og 6 timers brandundervisning 3 Epoxy og isocyanater Sikkerhed vedrørende brug af produkter med epoxy og isocyanater 4 A-opgaver bil på lift Sikkerhedseftersyn, undervogn og serviceeftersyn 5 B-opgaver motor- Grundlæggende vedligeholdelse af benzin- og dieselmotor samt stativ 6 C-opgaver mindre køretøjer grundlæggende tændingssystemer Grundlæggende el-lære og vedlige af mindre maskiner og køretøjer (plæneklippere, scootere, cykler m.m.) Varighed Læringsaktiviteterne har en vejledende varighed på 10 uger med henblik på at eleven kan gennemføre et grundforløb på 20 uger. Eleven kan bruge ekstra tid på læringsaktiviteterne, så den samlede længde for grundforløbet overstiger 20 uger. Hver læringsaktivitet omfatter en række opgaver, hvis varighed fremgår af de enkelte opgavebeskrivelser, som udleveres til eleverne og er tilgængelige for skolens personale på intern server. 20

21 Læringsaktiviteter og kompetencemål Sammenhæng mellem opgaver og bekendtgørelsens kompetencemål: komp mål A1 A2 A3 a B1 B2 B3 B4 b C1 C2 C3 C4 C5 c F.hjælp Brand Epoxy A.miljø komp 1 X X X X X X X X X komp 2 X X X X komp 3 X X X X X X X X X X X X X komp 4 X X X X X X X X X X X X komp 5 X X X X X X X X X X X X X komp 6 X X X X X X X X X X X X X X komp 7 X X X X X X X X X X X X grundfag 1 X X grundfag 2 X epoxy X Fælles kompetencemål. 1) udføre enkle vedligeholdelses- og serviceopgaver på transportmidler i indgangens uddannelser, 2) udføre enkle af- og demonteringsopgaver på baggrund af viden om de elektriske systemer, 3) anvende it til faglig informationssøgning og kommunikation, 4) vurdere og kontrollere, om eget arbejde opfylder fastsatte kvalitetsmæssige krav, 5) planlægge og udføre enkle faglige opgaver inden for indgangens uddannelser ved hensigtsmæssig anvendelse af materialer, værktøjer og maskiner, 6) tilgodese egen og andres sikkerhed ved sikkerheds- og miljømæssigt forsvarlig udførelse af arbejdet i henhold til gældende regler og 7) planlægge og udføre mindre arbejdsopgaver ud fra grundlæggende viden om ergonomi. Stk. 2. For at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen skal eleverne tillige opfylde målene for følgende grundfag: 1) Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, herunder færdselsrelateret førstehjælp for elever, der erhverver kørekort som led i uddannelsen (0,5 uge). 2) Arbejdsmiljø (modul 1). Stk. 3. inden for fællesindgangen skal eleverne endvidere have erhvervet Arbejdstilsynets bevis for Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater. Stk. 4. Yderligere krav om kompetencemål, der er særlige for overgangen til skoleundervisning i et enkelte hovedforløb, er fastsat i bilagene til lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts Elevforudsætninger Ingen særlige. Afsluttet 9. kl. i folkeskolen eller tilsvarende. Læringsmiljø - Form Der arbejdes med forskellig former i hver opgave så eleven møder krav om gruppearbejde, alene-arbejde, skriftlig og mundtlig fremlæggelse. 21

22 - Lærerrolle: Underviseren giver løbende tilbagemeldinger på de udførte opgaver til den enkelte elev, og hjælper eleven til at nå undervisnings mål. Underviseren tilstræber en stor grad af mundtlig dialog med alle elever, da eksamen er mundtlig. Underviseren beskriver en vejledende tidsplanlægning til de enkelte opgaver så pensum kan nås indenfor den tidsramme, som er beskrevet i elevens uddannelsesplan. - Elevrolle: Eleven tager notater, når der gives teoriundervisning. Eleven arbejder aktivt med løsning af opgaver og har ansvar for at søge hjælp. Eleven deltager aktivt med oprydning og at holde orden. Ressourcer og rammer - Lærerkvalifikationer: Den ansvarlige underviser er faglært og har en pædagogisk uddannelse som forudsætning for at undervise. - Udstyrstype: Skolen stiller materialer og værktøj til rådighed som er tidssvarende i forhold til hvad eleven vil møde i en virksomhed. Der tilstræbes genbrug af udstyr som er brugbart. - Lokaletype: Til teori-undervisning bruges skiftende lokaler på adressen. Lokalerne er udstyret med tavle og projektor. Eleverne har i den praktiske undervisning adgang til pc og printer. Værksted er udstyret med tavle og hver elev får udleveret eget værktøjsskab, som de selv er ansvarlige overfor. Bedømmelse Opgaver indenfor de fælles kompetencemål bedømmes som følgende: Fag Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, Epoxy og isocyanater, 26 Arbejdsmiljø Opgaver til fælles og særlige kompetencemål Grundforløbseksamen Bedømmelsesform Bestået/ikke bestået Bevis udstedes Karakter efter 7-trins skalaen Godkendt / ikke-godkendt Eksamenskarakter 3.2. Læringsaktiviteter for områdefag personvognsmekaniker Elevrettet beskrivelse. Du skal på grundforløbet arbejde med opgaver der giver dig forudsætninger for at bestå grundforløbsprøven og for at fortsætte på personvognsmekanikeruddannelsen i hovedforløbet. Opgaverne er opdelt på 5 læringsaktiviteter, der tilsammen dækker de særlige kompetence mål for personvognsmekaniker-grundforløbet. Varigheden af hver opgave fremgår af de enkelte opgavebeskrivelser. Nr. Emne / Titel Beskrivelse 1 D opgaver - måleteknik Forståelse og anvendelse af måleinstrumenter 2 E opgaver - fremstillingsopgaver Større reparationsopgaver på bilen, herunder fremstilling og reparation af gevind samt personvognsopgaver på liften 22

23 3 F opgaver - motorreparationsopgaver Reparation og vedligehold af benzin- og dieselmotorer 4 G opgaver el-opgaver Kendskab til el- og hybrid-bil, herunder grundlæggende viden om naturfaglige og miljømæssige problemstillinger 5 26 Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning og termisk skæring Varighed Læringsaktiviteterne har en vejledende varighed på 10 uger med henblik på at eleven kan gennemføre et grundforløb på 20 uger. Læringsaktiviteter og kompetencemål Sammenhæng mellem opgaver og bekendtgørelsens målepinde: Særligekomp D1 D2 D E1 E2 E3 E4 02 F1 F2 F3 03 G1 G2 G3 26 komp 1 X X X X komp 2 X X komp 3 X X X X komp 4 X X komp 5 X X komp 6 X X X komp 7 X X X X X X X X X X komp 8 x X x X komp 9 X X X X X komp 10 X X X X X X X X X X X komp 11 X X X komp 12 X X X X X X X X X X 26 X Særlige kompetencemål: 1) udføre mekanisk adskillelse og samling af diesel- og/eller benzinmotorer og redegøre for dieselmotorers og/eller benzinmotorers grundlæggende opbygning og virkemåde, herunder de fire takter, 2) udføre mekanisk adskillelse og samling af styretøj og bremser på personvogne og/ eller lastvogne og redegøre for bremsers og styretøjs grundlæggende opbygning og virkemåde på personvogne og/ eller lastvogne, 3) løse almindeligt forekommende problemer ved adskillelse af mekaniske emner for eksempel udtage knækkede skruer og bolte samt reparere ødelagte gevind på baggrund af viden om forskellige gevindtyper, 4) redegøre for en grundlæggende viden om elektriske grundbegreber for eksempel AC/DC spænding, strøm, modstand, effekt, frekvens, ohms lov og effektformlen, 5) redegøre for en grundlæggende viden om elektriske komponenter og kredsløb for eksempel viden om modstande, kondensatorer, spoler, dioder, transistorer eller lysdioder. Desu- 23

24 den viden om serie- og parallelkredsløb, ensretterkredsløb og grundlæggende digitale kredsløb, 6) gennemføre enkle målinger på elektriske kredsløb med udgangspunkt i læsning af basale el-diagrammer for eksempel spændingsmåling, strømmåling og måling af modstand under anvendelse af multimeter, 7) anvende mekanisk måleudstyr herunder skydelære, mikrometerskrue, gradskala og målere, 8) anvende en grundlæggende viden om naturfaglige og miljømæssige problemstillinger i forbindelse med personvogns- og/eller lastvognsområdet herunder forskellige energibæreres betydning for bæredygtig kørsel. Desuden viden om naturfaglige og miljømæssige aspekter i forbindelse med den teknologiske udvikling af køretøjer herunder en grundlæggende viden om elbiler og hybridbiler, 9) håndtere benzin, olie og andre gængse kemikalier korrekt i forbindelse med arbejdsopgaver på værkstedet, 10) anvende og vedligeholde almindeligt forekommende håndværktøjer korrekt, 11) anvende almindeligt forekommende løftegrej på værkstedet sikkerhedsmæssigt korrekt på baggrund af fabrikantens anvisninger, 12) kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt i relation til medarbejdere, leverandører og kunder. For at begynde på uddannelsens hovedforløb skal eleverne ud over at opfylde de særlige kompetencemål bestå grundforløbsprøven samt have opnået bevis for kurset Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning og termisk skæring. Elevforudsætninger Ingen særlige. Afsluttet 9. kl. i folkeskolen eller tilsvarende. Læringsmiljø - Form Der arbejdes med forskellig former i hver opgave så eleven møder krav om gruppearbejde, alene-arbejde, skriftlig og mundtlig fremlæggelse. - Lærerrolle: Underviseren giver løbende tilbagemeldinger på de udførte opgaver til den enkelte elev, og hjælper eleven til at nå undervisnings mål. Underviseren tilstræber en stor grad af mundtlig dialog med alle elever, da eksamen er mundtlig. Underviseren beskriver en vejledende tidsplanlægning til de enkelte opgaver så pensum kan nås indenfor den tidsramme, som er beskrevet i elevens uddannelsesplan. - Elevrolle: Eleven tager notater, når der gives teoriundervisning. Eleven arbejder aktivt med løsning af opgaver og har ansvar for at søge hjælp. Eleven deltager aktivt med oprydning og at holde orden. Ressourcer og rammer - Lærerkvalifikationer: Den ansvarlige underviser er faglært og har en pædagogisk uddannelse som forudsætning for at undervise. - Udstyrstype: Skolen stiller materialer og værktøj til rådighed som er tidssvarende i forhold til hvad eleven vil møde i en virksomhed. Der tilstræbes genbrug af udstyr som er brugbart. 24

25 - Lokaletype: Til teori-undervisning bruges skiftende lokaler på adressen. Lokalerne er udstyret med tavle og projektor. Eleverne har i den praktiske undervisning adgang til pc og printer. Værksted er udstyret med tavle og hver elev får udleveret eget værktøjsskab, som de selv er ansvarlige overfor. Bedømmelse Opgaver indenfor områdefaget bedømmes som følgende: Nr. Emne / Titel Bedømmelse* 1 D opgaver - måleteknik Godkendt / ikke-godkendt 2 E opgaver - fremstillingsopgaver Godkendt / ikke-godkendt 3 F opgaver - motorreparationsopgaver Godkendt / ikke-godkendt 4 G opgaver el-opgaver Godkendt / ikke-godkendt 5 26 Bestået / ikke-bestået *Bedømmelse: Al bedømmelse suppleres med en personlig vejledning om styrker og forbedringsmuligheder. 5 Grundforløbsprøve Tildeles karakter efter 7-trins skalaen 25

26 Elevrettet bedømmelsesplan for grundforløbsprøve personvognsmekaniker Forudsætning for at kunne gå til prøve For at kunne blive indstillet til grundforløbsprøve skal eleven have gennemført opgaverne til de fælles og særlige kompetencemål. Eleven skal desuden gennemføre en teoretisk prøve, som skal bestås med minimum 80 % rigtige besvarelser. Grundforløbsprøven Eleven trækker en opgave. Eleven har derefter en dag til at beskrive opgaven, herunder udarbejde en arbejdsplan samt en reservedelsliste på forventet forbrug. Dagen efter udføres opgaven. Prøven er individuel og afholdes med ekstern censor og faglærer. Der er afsat 6 klokketimer til udførelse. Censor og faglærer er til stede under udførelse og stiller uddybende spørgsmål dels til opgavebesvarelser og dels til praktisk udførelse. Når eleven er færdig, senest ved de 6 klokketimers udløb, voterer faglærer og censor og der gives karakter efter 7-trins-skalaen. Ved voteringen bliver der især lagt vægt på: Den håndværksmæssige udførelse af praktisk opgave Materiale- og værktøjskendskab Udarbejdelse af arbejdsplan med tilhørende reservedelsliste Elevens forståelse for egen og andres sikkerhed 3.3. Læringsaktiviteter for områdefag lastvognsmekaniker Elevrettet beskrivelse. Du skal på grundforløbet arbejde med opgaver der giver dig forudsætninger for at bestå grundforløbsprøven og for at fortsætte på lastvognsmekanikeruddannelsen i hovedforløbet. Opgaverne er opdelt på 4 læringsaktiviteter eller emner, der tilsammen dækker de særlige kompetence mål for personvognsmekaniker-grundforløbet. Varigheden af hver opgave fremgår af de enkelte opgavebeskrivelser. Nr. Emne / Titel Beskrivelse 1 A-opgaver Motorrum Kontrol af motorelementer, bl.a. olieniveau, dysetryk og væsker 2 B-opgaver - Karrrosseri og kabine Kontrol af elementer under karrosseri og kabine, herunder bl.a. lys og lygter, batteri og låse 3 C- opgaver - Chassis / undervogn Eftersyn, kontrol og udskiftning af dele vedr. chassis og undervogn, herunder bl.a. bremser, dæk og kobling 4 26 Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning og termisk skæring 26

27 Varighed Læringsaktiviteterne har en vejledende varighed på 10 uger med henblik på at eleven kan gennemføre et grundforløb på 20 uger. Læringsaktiviteter og kompetencemål Sammenhæng mellem opgaver og bekendtgørelsens målepinde: Særlige komp.mål A1 A2 A3 B B1 B2 B3 C C1 C2 C3 26 komp 1 X X X komp 2 X X komp 3 X X X komp 4 X X komp 5 X X komp 6 X X X komp 7 X X X X X X X komp 8 X X X X komp 9 X X X komp 10 X X X X X X X X komp 11 X X komp 12 X X X X X X X 26 X Særlige kompetencemål De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på skoleundervisningen på uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan: 1. udføre mekanisk adskillelse og samling af dieselmotorer og/eller benzinmotorer og redegøre for dieselmotorers og/eller benzinmotorer grundlæggende opbygning og virkemåde, herunder de fire takter, 2. udføre mekanisk adskillelse og samling af styretøj og bremser på lastvogne og/ eller personvogne og redegøre for bremsers og styretøjs grundlæggende opbygning og virkemåde på lastvogne og/eller personvogne, 3. løse almindeligt forekommende problemer ved adskillelse af mekaniske emner for eksempel udtage knækkede skruer og bolte samt reparere ødelagte gevind på baggrund af viden om forskellige gevindtyper, 4. redegøre for en grundlæggende viden om elektriske grundbegreber for eksempel AC/DC spænding, strøm, modstand, effekt, frekvens, ohms lov og effektformlen, 5. redegøre for en grundlæggende viden om elektriske komponenter og kredsløb i køretøjer for eksempel viden om modstande, kondensatorer, spoler, dioder, transistorer samt lysdioder. Desuden viden om serie- og parallelkredsløb, ensretterkredsløb og grundlæggende digitale kredsløb, 6. gennemføre enkle målinger på elektriske kredsløb med udgangspunkt i læsning af basale eldiagrammer for eksempel spændingsmåling, strømmåling og måling af modstand under anvendelse af multimeter, 7. anvende mekanisk måleudstyr herunder skydelære, mikrometerskrue, gradskala og måleure, 8. anvende en grundlæggende viden om naturfaglige og miljømæssige problemstillinger i forbindelse med personvogns- og/eller lastvognsområdet herunder forskellige energibæreres betydning 27