Social- og Sundhedsudvalget

Transkript

1 Referat Social- og Sundhedsudvalget kl. 15:00 Mødelokale 2, Brovst Jammerbugt Kommune

2 Social- og Sundhedsudvalget Punkter på åbent møde: 145. Godkendelse af udkast til rammeaftaler 2011 på social- og specialundervisningsområdet Skitseforslag til evt. ombygning af Pandrup Plejecenter Partnerskab om helhedsorienteret ungeindsats Opfølgning på bevillinger efter servicelovens 85 bostøtte Meddelelser fra udvalgets medlemmer Meddelelser fra Forvaltningen 18 Afbud:

3 Social- og Sundhedsudvalget Godkendelse af udkast til rammeaftaler 2011 på social- og specialundervisningsområdet / Jane Hvas Beslutningstema Rammeaftalerne 2011 på social- og specialundervisningsområdet skal indgås inden den 15.oktober Rammeaftalerne er et værktøj til koordinering af udbud og efterspørgsel af pladser, beskrivelse af udviklingstiltag, indhold i de enkelte tilbud, sikring af udnyttelse af de økonomiske ressourcer, samt retningslinjer og principper for takstberegning og betalingsmodeller. Aftalerne skal endvidere sikre, at der er sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af tilbud til borgerne. Sagsfremstilling Hovedformålet med rammeaftalerne er at sikre det nødvendige udbud af pladser i Region Nordjylland inden for de specialiserede områder på det såkaldte kan-område, samt indgå aftale mellem kommunerne og Regionen om driftsherreopgaven for de enkelte institutioner. Udkastet til rammeaftalerne for 2011 består af to aftaler: en rammeaftale på socialområdet samt en rammeaftale på specialundervisningsområdet. Rammeaftalerne er udarbejdet af Region Nordjylland med afsæt i kommunernes kommunale tilbagemeldinger om det forventede behov for tilbud på det sociale område/ specialundervisningsområdet samt på baggrund af de ændringer, som driftsherrerne har indmeldt til rammeaftalen De to udkast blev 31.august 2010 behandlet i Kontaktudvalget, der anbefaler godkendelse af de to udkast i Kommunalbestyrelsen. De væsentligste justeringer i 2011: Generelt har kommunerne i de kommunale redegørelser tilkendegivet et forventet behov for sikrede pladser til domfældte udviklingshæmmede personer, og de nordjyske kommuner anbefaler en placering af evt. nye pladser i Nordjylland. Der meldes endvidere om behov for tilbud til sindslidende med stærkt udfordrende adfærd, herunder sindslidende med dom. Med afsæt i Aalborg kommunes konkrete behov for pladser samt de seneste års erfaringer og udvikling i forhold til etablering af enkeltmandsprojekter generelt, er det aftalt at Aalborg og Frederikshavn kommuner og regionen arbejder på et muligt løsningsforslag for at sikre pladser til målgruppen fremover. Der meldes ydermere om et øget behov for tilbud til borgere med autisme. Hvorvidt det øgede behov for tilbud skal løftes i fællesskab i regi af

4 Social- og Sundhedsudvalget rammeaftalen afklares mellemkommunalt. På specialundervisningsområdet har kommunerne tilkendegivet et forventet uændret forbrug i 2011 i forhold til det eksisterende niveau. I forhold til kommunikationsinstitutterne vil der på baggrund af de kommunale tilbagemeldinger blive foretaget nogle tilpasninger. Tilpasningerne forventes håndteret uden økonomiske og indholdsmæssige konsekvenser. Der er dog behov for en nærmere drøftelse af og viden omkring kommunernes forventede efterspørgsel for Kommunernes tilbagemeldinger i forhold til kommunikationsinstitutterne giver anledning til tilpasninger, dog uden forventede økonomiske og indholdsmæssige konsekvenser. Fokusområder i 2010 Socialområdet: I 2010 har der været udpeget et fokusområde, som siden Er blevet behandlet i regi af sundhedsaftalen. Psykiatriområdet På baggrund af indledende drøftelser omkring fokusområdet aftalte kommunerne og Regionen allerede i efteråret 2009, at fokusområdet fremadrettet indgår som en del af arbejdet med de kommende 2. generations sundhedsaftaler. Specialundervisningsområdet: Kontaktudvalget besluttet på baggrund af blandt andet de kommunale redegørelser og anbefalinger fra den administrative styregruppe at videreføre fokusområdet for 2009 i 2010, dog med den udvidelse, at flere kommuner skal inddrages i dialogen omkring området. Fokusområdet for 2010 er således: Lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud til børn og unge under 18 år. Status: Der arbejdes pt. på en status på de særlige tilrettelagte ungdomsuddannelser(stu). Det skal i efteråret 2010 aftales, om STU er skal være en del af de bilaterale aftaler, eller om der skal laves en formel aftale. Der skal gennemføres en statistik på elevgrundlaget for at få en nærmere afklaring af mønstret hvor kommer eleverne fra, hvilke behov har de m.v. Fokusområder 2011 Socialområdet: Kontaktudvalget har blandt andet på baggrund af de kommunale tilbagemeldinger og anbefalinger fra den administrative styregruppe besluttet

5 Social- og Sundhedsudvalget at anbefale nedenstående fokusområder for 2011 indenfor Udfordringer på det specialiserede område med hensyn til den økonomiske situation i relation til tilbuddenes serviceniveau - faglighed, krav til niveau m.v. Sindslidende med dom eller med andre udfordrende problemstillinger. Specialområdet: Kontaktudvalget har blandt andet på baggrund af de kommunale tilbagemeldinger og anbefalinger fra den administrative styregruppe besluttet at anbefale nedenstående fokusområde for 2011: Dialoggruppen på institutionsområdet skal til rammeaftale 2012 foretage en evaluering af ydelserne på institutterne, aftalemodellen samt visionerne for institutternes opgavevaretagelse. Fagligt netværk Socialområdet: Der blev i foråret 2009 foretaget en evaluering af de faglige netværk og på baggrund af denne, er der truffet beslutning om at arbejde videre med, hvordan de faglige netværk skal virke fremover. Arbejdsgruppen skulle i 2009 se nærmere på følgende områder: Sammenlægning af arbejdsgrupper og netværk forankre fokusområder i faglige netværk. Færre og veldefinerede netværk som skal arbejde med tydelige kommissorier Netværkene skal kunne aktiveres og deaktiveres Frivillighed vs. tvang i forhold til deltagelse i de faglige netværk Den administrative styregruppe besluttet på baggrund af arbejdsgruppen for de faglige netværks anbefalinger følgende ændringer: Netværkene for døve/døvblinde, beskyttet beskæftigelse og kommunikationsområdet nedlægges. Den administrative styregruppe besluttede at de resterende 8 netværk revitaliseres. De 8 netværk er som følgende: Autisme Handicappede børn og unge (dag- og døgntilbud) Hjerneskadeområdet Misbrugs og forsorgsområdet Psykisk handicappede Sindslidende Voksne fysisk handicappede Krisecentre Kommissorier, deltageroplysninger, referater fra netværksmøderne m.v. kan

6 Social- og Sundhedsudvalget findes på Region Nordjyllands hjemmeside på under Rammeaftaler med kommunerne. Specialundervisningsområdet: Der blev i foråret 2009 foretaget en evaluering af de faglige netværk og på baggrund af denne, blev der truffet beslutning om at arbejde videre med, hvordan de faglige netværk skal virke fremover. Arbejdsgruppen fik til opgave at se nærmere på følgende områder: Sammenlægning af arbejdsgrupper og netværk forankre fokusområder i faglige netværk. Færre og veldefinerede netværk som skal arbejde med tydelige kommissorier Netværkene skal kunne aktiveres og deaktiveres Frivillighed vs. tvang i forhold til deltagelse i de faglige netværk Den administrative styregruppe besluttede på baggrund af arbejdsgruppen for de faglige netværks anbefalinger følgende ændringer: På kommunikationsområdet, der omfatter Høreinstituttet, Taleinstituttet og Institut for Syn- og Teknologi er det faglige netværk blevet nedlagt. Opgaverne i det faglige netværk varetages i stedet af Dialoggruppen på kommunikationsområdet. Dialoggruppen blev etableret i foråret 2009 og består af repræsentanter fra kommunerne i regionen, kommunikationsinstitutterne og administrationen i Specialsektoren. Ud over opgaverne fra det faglige netværk varetager Dialoggruppen implementeringen af en række initiativer på kommunikationsområdet bl.a. med fokus på administrative sagsgange mellem institutterne, kommunerne og regionen, herunder rammerne for ansøgning, visitationsmateriale og afregning af kommunikationsinstitutternes ydelser. Derudover har Dialoggruppen fokus på borgerens vej igennem systemet, herunder tiltag der sikrer tilgængelighed, gennemsigtighed og information vedrørende områdets ydelser. I efteråret 2010 varetager Dialoggruppen en evaluering af aftalemodellen og ydelserne på kommunikationsinstitutterne med henblik på rammeaftalerne for Takster: I forbindelse med rammeaftalen er der indgået aftale om Fælles retningslinjer for finansiering og takstberegning (Takstaftalen) og Vejledning om fælles principper og model for takstfastsættelse af tillægsydelser som en integreret del af rammeaftalerne.

7 Social- og Sundhedsudvalget Mens Rammeaftalen indeholder de specificerede takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil samt takster for specialrådgivningsydelser, fastsætter de Fælles retningslinjer for finansiering og takstberegning (Takstaftalen) principper for omkostningsberegninger og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet, som er omfattet af rammeaftalerne. Der er enighed om, at alle udbydere på aftaleområdet anvender det samme regelsæt for omkostningsberegninger og betalingsmodeller. Retningslinerne for 2011 tager afsæt i de tidligere års retningslinjer, men er senest blevet bearbejdet med afsæt i de undersøgelser og drøftelse om principper for finansiering og takstberegning, som fandt sted i regi af Den Administrative Styregruppe i efteråret Der er således indgået aftale om monitorering af taksterne. Principperne for overhead i taksterne er blevet vurderet og man er enige om, at det hidtidige princip om en konkret omkostningsægte beregning fastholdes. Dertil er principperne i forhold til tillægsydelser blevet yderligere beskrevet. Der er indgået aftale om finansiering af tomme pladser i almene boliger samt af opstart og udvikling af nye tilbud. Det må på baggrund af drøftelserne om principper forventes, at der fortsat vil forekomme differentiering af ydelses- og takststrukturen, hvilket vil medfører en større sammenhæng mellem det der betales, og det der ydes. Køb og salg af tillægsydelser skal også ses i denne sammenhæng. Tillægsydelser dækker således de behov, der ligger udover hovedydelsen for den enkelte bruger. Der er ikke tale om en udgiftsglidning i den enkelte sag, således er betalingen for tillægsydelsen en konsekvens af, at der ikke budgetteres med tillægsydelser. Retsgrundlag Serviceloven Økonomi- og finansiering - Høring/ borger-og brugerinvolvering De to udkast til rammeaftaler 2011 er fremsendt til høring i Ældreråd og Handicapråd. Ældrerådet har sendt følgende bemærkning: Høringssvar vedr. udkast til rammeaftale for 2011 på socialområdet, mellem Region Nordjylland og kommunerne i regionen sendt til formanden den Formanden for Ældrerådet, Jørgen Hellum, har på baggrund af foreliggende materiale besluttet sig for at udtale sig på vegne af Ældrerådet. Formanden finder ikke materiale relevant i ældreråds regi.

8 Social- og Sundhedsudvalget Indstilling: Socialdirektøren og Børne- og Familiedirektøren indstiller, at henholdsvis Social- og Sundhedsudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Familieudvalget indstiller til Kommunalbestyrelse, at forslag til rammeaftaler for 2011 godkendes. Bilag: Bilag vedr. vejledning tillægsydelser 2011 Takstsaftale 2011 Udkast til rammeaftale - special 2011 Udkast til rammeaftaler social Social- og Sundhedsudvalget, den Anbefales godkendt. Fraværende: Per Halsboe-Larsen (A) Tilbage til toppen

9 Social- og Sundhedsudvalget Skitseforslag til evt. ombygning af Pandrup Plejecenter /Jane Hvas Beslutningstema Der er udarbejdet et skitseforslag m.h.p. ombygning af Pandrup Plejecenter Sagsbeskrivelse Pandrup Plejecenter er det sidste af Jammerbugt Kommunes plejehjem, hvor der ikke er sket ombygning / renovering jf. mulighederne i lov om almene boliger. Der er på den baggrund udarbejdet et skitseforslag. På Pandrup Plejecenter er der en forholdsvis stor del af arealet, som anvendes til servicearealer. Trods dette er det muligt at gennemføre et projekt med balance i økonomien, hvilket fremgår af den udarbejdede likviditetsberegning. Her er beregnet et likviditetsmæssigt overskud på kr. Der er udarbejdet tidsplan, som viser at det samlede projekt vil kunne være gennemført i april 2013 samt at der vil være to naturlige faser i byggeriet, som betyder, at genhusning i byggeperioden ikke vil medføre væsentlig belastning af beboerne. Retsgrundlag Lov om alment boligbyggeri Økonomi og finansiering Under forudsætning af godkendelse af skema A i december 2010, så vil Kommunens grundkapitaltilskud udgøre 7% svarende til kr. Høring/borger- og brugerinvolvering Det forudsættes, at Ældrerådet høres inden behandling af skema A Indstilling Socialdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender, at der arbejdes videre med projektet m.h.p. godkendelse af skema A i december Bilag: Bilag: Notat om om- og tilbygning til Pandrup Plejecenter Bilag:Ideforslag til om- og tilbygning til Pandrup Plejecenter

10 Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget, den Godkendt, idet man ønsker undersøgt om der kunne være mulighed for forøgelse af det likviditetsmæssige overskud f.eks. ved reduktion af servicearealet. Fraværende: Tilbage til toppen

11 Social- og Sundhedsudvalget Partnerskab om helhedsorienteret ungeindsats / Michael Stilling Beslutningstema Der skal træffes beslutning om Jammerbugt Kommunes deltagelse i KL`s projekt angående partnerskab om Helhedsorienteret Ungeindsats. Sagsbeskrivelse Visionen for projektet er at bidrage til, at alle unge træder ind i voksenlivet med forudsætninger for at blive aktive, demokratisk deltagende samfundsborgere, der kan forsørge sig selv og deres familie. Visionen er dermed også at modvirke udstødelse og marginalisering. Som udgangspunkt klarer mange unge sig godt. De kommer godt gennem ungdomslivet, får taget en uddannelse og kommer ud på arbejdsmarkedet. Imidlertid er der også nogle unge, som har det svært. Inden for ungegruppen opleves således en polarisering mellem på den ene side den ressourcestærke gruppe, der klarer sig godt, og på den anden side de svage unge, der har det svært. En række aktuelle udviklingstendenser tyder på, at der er behov for en ekstra indsats for at realisere visionen om, at alle unge skal have forudsætningerne for at blive aktivt deltagende samfundsborgere. Således var unge under 30 år sidste år på anden offentlig forsørgelse end SU og barselsdagpenge af disse unge havde problemer udover ledighed, heraf var på førtidspension. Hertil kommer, at det er et stigende antal unge, der tilkendes en førtidspension, og at psykiatriske diagnoser udgør hele 80 % af nytilkendelserne af førtidspension blandt unge. På trods af mange bestræbelser på at få flere unge til at tage en uddannelse, er der fortsat ca. 20 % af de unge, der ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Langt de fleste unge begynder på en uddannelse (95 %), men mange falder fra undervejs. På erhvervsuddannelserne er det næsten halvdelen, der falder fra. Blandt de unge kontanthjælpsmodtagere er det hele 9 ud af 10, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og hovedparten har kun afsluttet folkeskolen. Mange unge kontanthjælpsmodtagere har desuden et misbrugsproblem. Et lille lyspunkt er det, at færre unge begår kriminalitet, men til gengæld begår de kriminelle unge mere og grovere kriminalitet. Der er således mange gode grunde til at sætte fokus på ungeområdet i bred forstand. Det antages, at ca. 20 % af de unge møder alvorlige problemer i løbet af deres barndom og ungdom, der betyder, at de risikerer

12 Social- og Sundhedsudvalget marginalisering i større eller mindre grad. Det er vigtigt at skelne mellem de unge, der blot har forbigående problemer, og unge, der gennem deres opvækst trækkes med flere permanente problemer. KL udtaler om indsatsen i forhold til de unge, at den med fordel kan gå mere på tværs af de kommunale forvaltninger end i dag. Kommunernes indsats er i høj grad påvirket af, at 18-årsgrænsen i lovgivningen og i den kommunale forvaltningsstruktur udgør en barriere for en sammenhængende indsats over for de unge. På trods af disse barrierer har kommunerne mulighed for i højere grad at tilrettelægge en mere sammenhængende indsats, hvor de involverede forvaltninger og institutioner tager et fælles ansvar for at hjælpe de unge. Det kræver, at kommunalbestyrelsen og topledelsen har viljen til at prioritere, koordinere og sætte fælles mål på tværs af kommunen. Der er derfor behov for et stort politisk og ledelsesmæssigt engagement og ejerskab til opgaven. Projektets formål Formålet med projektet er på den baggrund at styrke den helhedsorienterede ungeindsats i kommunerne, så de unge oplever en mere sammenhængende indsats, der hjælper dem trygt gennem ungdomslivet og ind i voksentilværelsen. Målet er på lang sigt, at flere unge i de deltagende kommuner får forudsætninger for at blive selvforsørgende, demokratisk deltagende samfundsborgere. Dette langsigtede mål kan blandt andet opnås gennem følgende delmål: Flere unge skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse Færre unge skal være på offentlig forsørgelse Færre unge under 30 år skal tilkendes førtidspension. Kommunerne i projektet skal formulere ambitiøse mål på de tre delmål med udgangspunkt i sammensætningen af deres egen ungegruppe. Som det er fremgået, kræver udviklingen på alle tre punkter, at der sættes ind på en bred front for at indfri disse og evt. andre relevante lokale mål. Projektet skal arbejde systematisk med, at kommunerne i projektet gennemfører aktiviteter, så de kan opfylde de ambitiøse mål, som kommunen selv opstiller på de tre områder. For at nå målene skal projektet udfordre silotænkningen i kommunerne og medvirke til at nedbryde økonomiske, organisatoriske og kulturelle barrierer for en helhedsorienteret ungeindsats. Målgruppe Ungegruppen er en sammensat størrelse. For at skabe overblik kan de unge inddeles i tre overordnede kategorier: 1. Unge der hovedsageligt klarer sig selv (ca. 80 %). 2. Unge der har brug for nogen hjælp fra kommunen (ca. 15 %). 3. Unge der har brug for megen hjælp og støtte fra kommunen (ca. 5 %).

13 Social- og Sundhedsudvalget De unge kan over tid bevæge sig mellem de forskellige kategorier. Projektets målgruppe er alle unge. Det handler både om de processer, der fører til eksklusion, og om at støtte de svage unge i gruppe 2 og 3, der aktuelt har behov for hjælp fra kommunen. Aldersmæssigt fokuserer projektet på unge, der er i intervallet mellem års-alderen og starten af 20 erne. For denne gruppe er der en række overgange mellem de forskellige kommunale forvaltninger, institutioner og eksterne aktører, hvor en mere koordineret indsats kan give de unge bedre støtte. Det handler bl.a. om at nedbryde faggrænser, at arbejde efter fælles mål og at skabe en holdningsændring hos de involverede parter, så alle tager deres del af ansvaret. Aktører En række aktører kan være med til at støtte op om de svage unge og dermed bidrage til, at kommunerne kan nå de opstillede mål. Aktørerne er både de forskellige kommunale forvaltninger og institutioner samt eksterne samarbejdspartnere. Nogle problemstillinger kan løses ved et bedre internt samspil i kommunen, mens andre løses i samspil med de eksterne aktører. Nedenstående liste giver et overblik over de aktører, som de unge er i kontakt med på forskellige tidspunkter. Interne aktører: Børne- og familieforvaltningen Folkeskolerne Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Jobcentret Ydelseskontoret Socialforvaltningen Misbrugscentre Sundhedsområdet Klubområdet (juniorklubber, ungdomsklubber) EGU STU/USB (ungdomsuddannelse til unge med særlige behov) SSP PPR Eksterne aktører: Uddannelsesinstitutionerne Politiet Kriminalforsorgen Praktikvirksomheder Private aktører på beskæftigelsesområdet Frivillige foreninger, herunder idrætsforeninger Børne- og ungdomspsykiatrien Forældrene Projektets kommuner skal arbejde med at afhjælpe de barrierer, der kan være

14 Social- og Sundhedsudvalget for et godt samarbejde mellem de disse aktører. Det være sig: økonomisk organisatorisk ledelsesmæssigt fagligt kulturelt juridisk Indhold For at realisere projektets mål er der skitseret en række resultatmål og succeskriterier for projektet, der skal uddybes og kvalificeres i samarbejde med de kommuner, der deltager i projektet. Resultatmålene dækker følgende områder: Politisk og administrativt fokus Implementering af en helhedsorienteret indsats Styring efter resultater og effekter Videreformidling af erfaringer De deltagende kommuner får adgang til: Sparring med de øvrige kommuner i projektet bl.a. med fokus på best practice Faglige input fra et ekspertpanel De deltagende kommuner forventes at indfri de succeskriterier, der er opstillet under hvert af følgende resultatmål: Resultatmål A: Politisk og ledelsesmæssigt ejerskab til en helhedsorienteret ungeindsats i de deltagende kommuner Succeskriterier: Alle kommuner i projektet har gennemført en analyse af deres ungegruppe, jf. også resultatmål B og C. Alle kommuner har vedtaget en helhedsorienteret politik/strategi over for de unge, der har behov for hjælp og støtte fra kommunen. Alle kommuner har opstillet tre ambitiøse politiske mål på de tre delmål, nævnt under Projektets formål, + evt. yderligere fagligt udfordrende lokalt udvalgte mål for ungeområdet. Alle kommuner har vedtaget en helhedsorienteret politisk handleplan. Resultatmål B: Implementering af en helhedsorienteret indsats i de deltagende kommuner. Succeskriterier: Projektets kommuner udnytter gensidigt erfaringer på tværs af

15 Social- og Sundhedsudvalget kommunerne. De deltagende kommuner har etableret en tværgående projektorganisation, der er ansvarlig for at implementere den tværgående indsats. Den enkelte kommune anvender redskaber, som kan udvikle og fastholde den tværgående indsats, fx ved hjælp af arbejdsgangsanalyser, tværgående dialogmøder, forandringsteori-workshops, selvevaluering, mv. Lederne i de deltagende kommuner er klædt bedre på til at arbejde på tværs af organisatoriske og kulturelle forskelle. De deltagende kommuner etablerer en dialog med ungemiljøet. Resultatmål C: Opfølgning på de tre politiske mål for indsatsen, som kommunerne har opsat, jf. resultatmål A. Succeskriterier: Hver kommune iværksætter aktiviteter og indsatser, som bidrager til at nå de opstillede mål. Hver kommune måler løbende på relevante indikatorer, der viser, om udviklingen går i den rigtige retning i forhold til de opsatte mål. Resultatmål D: Erfaringerne fra projektet videreformidles til offentligheden og landets øvrige kommuner. Succeskriterier: Projektets resultater profileres i offentligheden Alle landets kommuner har adgang til viden om erfaringer, der er høstet i projektet. KL bidrager med en række relevante metoder og redskaber bl.a. inden for performance management. Redskaber til systematisk at måle på effekten af kommunens indsats Organisering Projektet etableres som et partnerskabsprojekt med et forventet deltagerantal på ca. 15 kommuner, der politisk og administrativt forpligter sig til at arbejde på at indfri projektets mål om en mere helhedsorienteret indsats, herunder til at opstille ambitiøse mål for indsatsen. Der etableres et administrativt netværk med deltagelse af 2 repræsentanter fra hver kommune (ledelsesrepræsentanter og/eller evt. projektleder). Repræsentanter for kommunernes direktionsniveau inddrages i opstartsfasen og løbende efter behov, fx i forbindelse med politiske arrangementer. Det

16 Social- og Sundhedsudvalget administrative netværk fungerer som en referencegruppe for projektet, der løbende drøfter udvikling og indhold i projektet. Projektperioden løber fra oktober 2010 til udgangen af Et halvt år efter projektperiodens udløb foretages der en måling på, hvor langt kommunerne er nået på de opstillede mål. På den måde bliver der bedre tid til at måle effekten af de indsatser, der sættes i værk i projektet. Tilmelding til projektet er senest den 1. oktober Retsgrundlag Folkeskoleloven. Økonomi og finansiering Projektet finansieres gennem en deltagerbetaling på kr i 2011 samt kr. i Udgiften deles ligeligt mellem Børne- og Familieforvaltningen og Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen. Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant. Indstilling Socialdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget orienteres om forvaltningens deltagelse i projektet. Social- og Sundhedsudvalget, den Taget til efterretning. Fraværende: Tilbage til toppen

17 Social- og Sundhedsudvalget Opfølgning på bevillinger efter servicelovens 85 bostøtte / Jane Hvas Beslutningstema Der er bl.a. på forespørgsel fra Mads Guldhammer foretaget opfølgning på bevillingerne efter 85 bostøtte. Opfølgningen ligger nu til orientering Sagsbeskrivelse Der blev i forbindelse med budgetlægningen for 2010 forudsat, at der skulle kunne hentes en besparelse på udgifterne til bostøtte. Besparelsen var forudsat på baggrund af det budget, som var tilrettet som følge af et merforbrug i Samtlige sager er blevet gennemgået og revisiteret i perioden fra oktober 2009 til juni 2010 på baggrund af den Kvalitetsstandard, som er blevet godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 24. juni 2010 efter indstilling fra Socialog Sundhedsudvalget. Der var som udgangspunkt ca. 80 sager og med tilkomne nye i perioden er antallet ca Revisitation og tilgang af nye sager har givet følgende bevægelser: 39 nye sager 27 stoppede sager 9 der er blevet sat op i timer 48 sager der er sat ned. 36 sager er uændret. Der er udarbejdet bilag med gennemgang af samtlige sager vil blive gennemgået på mødet Retsgrundlag Servicelovens 85 Økonomi og finansiering 2009 budget regnskab 5733 Gennemgangen har vist, at der ikke var styr på bevillingerne rent regnskabsmæssigt. Takstprisen var 366 kr budget 3153 forventet forbrug 4853 Merforbrug forventet 1692 t.kr. time pris 323 kr. Budgettet for 2011 er beregnet ud fra det kendte forbrug i 2010.

18 Social- og Sundhedsudvalget Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke aktuelt til dette punkt Indstilling Socialdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Bilag: Bilag: Servicelovens 85 Social- og Sundhedsudvalget, den Taget til efterretning. Fraværende: Tilbage til toppen

19 Social- og Sundhedsudvalget Meddelelser fra udvalgets medlemmer / Jane Hvas Beslutningstema Meddelelser fra udvalgets medlemmer Sagsbeskrivelse Social- og Sundhedsudvalget, den Orientering om mulighed for samboende ægtepar Fraværende: Tilbage til toppen

20 Social- og Sundhedsudvalget Meddelelser fra Forvaltningen / Jane Hvas Beslutningstema Meddelelser fra Forvaltningen Sagsbeskrivelse Orientering om - - evt. møde med Embedslægen Sundhedsstyrelsen inviterer til høring om Loven om røgfri miljøer. Høringen afholdes mandag den 11. oktober 2010, kl på Axelborg, København og arrangeres i samarbejde med Teknologirådet. Deltagelse er gratis. Bilag: Invitation til høring - Røgfrit miljø Social- og Sundhedsudvalget, den Der er modtaget brev fra Thisted Kommunes Social- og Sundhedsudvalgt med invitation til et uformelt dialogmøde d. 17. november 2010 kl til Kopi af invitationen uddelt på mødet - direktørerne taler sammen og aftaler alternativt forslag mandag d Næste udvalgsmøde foreslås afholdt på det socialpædagogiske tilbud i Skovsgård med rundvisning og orientering om tilbudets indhold fra kl Udvalgsmøde fra kl på hotellet p.g.a. aftale med Embedslæge foreslås mødet med Købandsgården rykket til janur mødet d bliver på Krabben kl Forvaltningens overvejelser om mulige etablering af botilbud til fysisk og psykisk udviklingshæmmede, hjerneskadede og fysisk handicappede. Opfølgning på Embedslægetilsyn på bl.a. Åbybro - der er aftalt møde med Embedslægen d. 2. november 2010 kl. 15 Forslag om indvielse af Toftehøj fredag d. 10. december Udvalget beder om, at det bliver så sent som muligt Fraværende:

21 Social- og Sundhedsudvalget Tilbage til toppen

22 Social- og Sundhedsudvalget Underskrifter Frank Østergaard (A) Ib Nellemann (V) Jane Nørgaard (A) Mads Guldhammer (F) Otto Kjær Larsen (V) Per Halsboe-Larsen (A) Steen Andersen (T)

23 Vejledning om fælles principper og model for takstfastsættelse af tillægsydelser for de regionalt og kommunalt drevne sociale tilbud samt specialundervisningstilbud, som er omfattet af rammeaftalerne i Region Nordjylland

24 Vejledning om principperne og model for takstfastsættelse af tillægsydelser Med udgangspunkt i rammeaftalen for de nordjyske kommuner og Region Nordjylland er der udarbejdet en takstaftale vedrørende Fælles retningslinier for takstberegning og betalingsmodeller for de regionalt og kommunalt drevne sociale tilbud samt specialundervisnings tilbud. Takstaftalen vedrører taksterne på de leverede hovedydelser. Det er besluttet ikke at udarbejde fælles takster for tillægsydelser. I indeværende skrivelse fremstilles en vejledning, der beskriver principperne og opstiller en model for takstfastsættelse af tillægsydelser. Denne vejledning skal ses som et tillæg til takstaftalen. Denne vejledning er behandlet og godkendt i Kontaktudvalget. Formål med en fælles vejledning Formålet med vejledningen er, at principperne for takstfastsættelsen på tillægsydelser i kommunerne og regionen bliver ensrettet og at der skabes gennemskuelighed i ydelserne for bestiller (handlekommunerne). Der er enighed om, at taksten for tillægsydelsen skal dække de omkostninger, der er forbundet med den tillægsydelse, der leveres til den enkelte bruger. Ambitionen er, at aftaler vedrørende tillægsydelser skal omhandle indholdet og omfanget af tillægsydelserne, og ikke hvordan tillægsydelserne skal beregnes; principperne er således fastlagt på forhånd med indeværende vejledning, ligesom der opstilles en model for beregning af tillægsydelserne. Hermed sikres en ensartethed og smidighed ved indgåelsen af aftaler om tillægsydelser. Det skal understreges, at betalingskommunen skal underrettes hurtigst muligt i forbindelse med, at der opnås enighed om at sætte tillægsydelser i værk, såfremt betalingskommunen er forskellig fra handlekommunen. Definition af tillægsydelser Tillægsydelser er ekstraordinære ydelser, der ligger udenfor det, der tilbydes indenfor hovedydelser. Der kan her være tale om ydelser, der ikke allerede tilbydes i hovedydelser (f.eks. ledsagelse, rådgivning eller psykologbistand), eller blot flere enheder af et delelement af en ydelse (f.eks. ekstra pleje eller opsyn). Takster på tillægsydelser Der skal ved takstberegningen for hovedydelser ikke budgetteres med omkostninger forbundet med tillægsydelser. Det forudsættes, at indtægter og udgifter forbundet med tillægsydelser balancerer. I det følgende vil principperne og en model for beregningen af tillægsydelser blive uddybet. Principperne for beregning af takster på tillægsydelser Som det fremgår af takstaftalen skal taksten for en given tillægsydelse grundlæggende beregnes som en marginalomkostning, i det de faste omkostninger er dækket. Det betyder, at taksten for en given tillægsydelse udgør omkostningen for én enhed (time, dag, uge, år, stk., mm) af tillægsydelsen. Beregningen af taksten kan foregå på en af følgende to måder: 2

25 1. Som en fast pris for et stk. klart defineret tillægsydelse, afregnet efter faktura (fx ekstern konsulent bistand, ridetimer, svømmetimer o. lign.), 2. eller som timeafregning (ATA-time) for en leveret tillægsydelse. I begge tilfælde gælder det, at der er tale om en ydelse leveret til den enkelte bruger. Leverandøren udarbejder på denne baggrund en prisberegning, og er i forbindelse med beregningen forpligtet at følge principperne i indeværende vejledning. I det følgende tages der således udgangspunkt i det andet punkt herover, hvor en enhed er lig en ansigt til ansigtstime (ATA-time). Med ATA menes der direkte på stedet hos brugeren, hvor tillægsydelsen leveres tid til administration er således ikke medtaget. En ATA-time er 60 minutter. Fastsættelse af en ATA-timetakst Prisfastsættelsen af tillægsydelsen skal være sammensat af medgået tid og omkostninger direkte henført på ansættelsesforholdet for det personale, der leverer tillægsydelsen. Prisen skal være aftalt individuelt for den enkelte bruger mellem bestiller (handlekommune) og leverandør (kommune eller region). Ved beregning af en tillægsydelse kan der således med fordel benyttes en ATA-timetakst. Taksten for den givne tillægsydelse kan så beregnes på baggrund af omkostningerne henført til den eller de medarbejder(e), der leverer ydelsen. I forlængelse heraf er det vigtigt, at alt relevant overhead indregnes, så taksten for tillægsydelsen dækker omkostningerne, som er forbundet med ansættelsesforholdet for de medarbejdere, der leverer tillægsydelsen. Således skal medarbejdernes egentlige løn, pension, ATP og særlige feriegodtgørelse indgå i beregningen. Endvidere skal ATA-timetaksten korrigeres for fravær i forbindelse med ferie, fri- og søgnehelligdage, sygdom, pauser og møder/kurser m.v. Det vil være meget tungt rent administrativt at beregne en konkret ATA-timetakst for netop den eller de givne medarbejder(e), der leverer en konkret tillægsydelse på et givent tidspunkt. I stedet for at tage udgangspunkt i den enkelte medarbejder, når taksten skal beregnes, tages der derfor udgangspunkt i den personalekategori, som medarbejderen, der leverer tillægsydelsen, tilhører. Der skal derfor som minimum udregnes en takst pr. personalekategori. Personalekategori skal fastsættes ud fra en rimelighedsbetragtning. Det er også nødvendigt at tage højde for, at der er forskel i omkostningerne til medarbejderen alt efter hvilket tidspunkt på døgnet tillægsydelsen leveres. Således bliver taksten på tillægsydelsen højere, hvis tillægsydelsen leveres udenfor normal arbejdstid (hverdage fra klokken ). Endvidere er der et variabelt overhead som følge af ekstra ansatte f.eks. merforbrug af midler til personaleudvikling og personaleforsikringer samt diverse som administration m.m., der skal medregnes i forbindelse med takstberegningen. En model for takstberegning kan se ud som følger i næste afsnit. 3

26 Model til beregning af takster på tillægsydelser Som nævnt tager indeværende vejledning udgangspunkt i en ATA-timetakst. For at opstille en model for beregningen af ATA-timetaksten, er det nødvendigt at opstille de elementer, som beregningsmodellen skal indeholde. Af ovenstående kan følgende elementer opstilles: personalekategori typisk sosu-medarbejere eller specialpædagoger lønomkostning i alt dog ekskl. arbejdstidsbestemte tillæg korrektion for fravær i forbindelse med ferie, sygdom, kurser, møder m.m. døgnkoefficient (korrektionsfaktor) (d) variabelt overhead (vo) Ud fra de oplistede elementer kan der således opstilles følgende model: ATA-timetakst = timeomkostning* (1+ d + vo) NB: d og vo indgår i formlen som decimaler derfor plus en. hvor: timeomkostningen (beregnes altid indenfor hverdage fra klokken ) er afhængig af hvilken personalekategori (og heraf følgende lønomkostning), der leverer ydelsen samt en korrektion relateret til den tid, der leveres direkte til brugeren, og døgnkoefficienten skal korrigere for, hvorvidt tillægsydelsen leveres indenfor normal arbejdstid (hverdag fra klokken ) eller i et andet tidsrum. Det variable overhead dækker et merforbrug af midler til personaleudvikling og personaleforsikringer samt diverse som administration m.m. For at sikre den største grad af gennemskuelighed af ovenstående model er det af stor betydning, at der er enighed om, hvordan timeomkostningen, døgnkoefficient og variabelt overhead beregnes. Der er ikke faste retningslinier vedrørende, hvorvidt timeomkostningen for en personalekategori skal beregnes for det enkelte tilbud eller overordnet for leverandøren. For enkelthedens skyld vil vejledningen i det følgende tage udgangspunkt i, at timeomkostningen beregnes for det enkelte tilbud. Vel vidende at dette er et større arbejde, er det alt andet lige mest hensigtsmæssigt, hvis takstberegningen foretages så tæt på slutbrugeren som muligt, da taksten skal afspejle de reelle omkostninger bedst muligt. 4

27 Vejledningen stiller ikke krav om, at den enkelte leverandør samlet tager udgangspunkt i alle leverandørens tilbud, eller i de enkelte tilbud. Den enkelte leverandør må selv fastlægge sin praksis. Beregning af timeomkostningen Timeomkostningen er bl.a. afhængig af hvilken personalekategori, der er tale om (og heraf følgende lønomkostning). Leverandøren skal finde den aktuelle årlige gennemsnitlige bruttoløn for en fuldtidsansat medarbejder indenfor den enkelte personalekategori ved tilbudet. 1 Med bruttoløn menes den gennemsnitlige aktuelle løn før skat plus pension, ATP og særlig feriegodtgørelse. Da udgangspunktet er normal arbejdstid (hverdage fra klokken ), forudsættes det, at der ikke er indregnet arbejdstidsbestemte tillæg i den gennemsnitlige bruttoløn: 2 Hvis der gives faste tillæg som kompensation for skæve arbejdstider, skal disse ligeledes trækkes ud af bruttolønnen, da døgnkoefficienten kompenserer for skæve arbejdstider. Et eksempel på beregningen af en gennemsnitlig bruttoløn (dagtimer) ved et tilbud kan se ud som følger: Tilbudet Solgaarden skal beregne den gennemsnitlige bruttoløn for de 7 socialpædagoger, der skal levere tillægsydelser i 07. For enkelthedens skyld antages det, at de 7 kun arbejder på hverdage fra klokken til De 7 får således ikke kompensation for skæve arbejdstider o. lign. Den samlede bruttoløn til de 7 er i 07: kroner Imidlertid er de tre socialpædagoger ansat på deltid her 30 timer/uge. For at finde den gennemsnitlige årlige bruttoløn for de 7 socialpædagoger, er vi nødt til at indregne, hvad de tre deltidsansatte løn havde været, hvis de var på fuld tid. Dette kan gøres således: 37 timer * 7 (3*30)+(4*37) * kroner= kroner Af ovenstående regnestykke kan udledes, at hvis alle 7 socialpædagoger havde været på fuld tid, ville deres samlede bruttoløn i 07 være kroner. Den gennemsnitlige årlige bruttoløn findes ved at dividere med 7 = kroner 1 Hvis der eksempelvis er tale om, at det ofte er medarbejdere med høj anciennitet og dermed de løntunge medarbejdere, der udfører tillægsydelserne, skal der ikke tages udgangspunkt i en gennemsnitsløn, men derimod de høje slutlønninger. 2 Det vil være muligt med et særudtræk el. lign. fra lønsystemet, der både indeholder koder for personalekategori og arbejdssted. 5

28 Når bruttoårslønnen er fundet, skal der som nævnt korrigeres for fravær i forbindelse med ferie-, fri- og søgnehelligdage, sygdom, øvrigt fravær, pauser og møder/kurser. I den forbindelse er der konsensus i takstgruppen om, at bruttoårslønnen kan divideres med 1282 timer for at korrigere for disse elementer, når ATA-timetaksten beregnes i indeværende vejledning. Vælges denne metode, skal valget altid være begrundet. En begrundelse er eksempelvis, at der ikke umiddelbart findes beregninger for det nævnte fravær: Det overenskomstmæssige fravær ligger som udgangspunkt fast, men sygdom, møder og kurser kan variere meget fra tilbud til tilbud og over årene. Den enkelte leverandør kan, frem for at benytte den nævnte metode, vælge at foretage en egentlig beregning. Såfremt leverandøren vælger denne fremgangsmåde, skal denne dog også begrundes og dokumenteres. Med udgangspunkt i ovenstående eksempel kan timeomkostningen beregnes således: Timeomkostning = kroner 1282 timer = 258 kroner Den timeomkostning, som er udregnet i ovenstående eksempel, er altså prisen for en times (60 min.) leveret tillægsydelse på stedet hos brugeren (ATA-tid) inden for normal arbejdstid (hverdage fra klokken ). Når timeomkostningen er fundet, skal denne som det fremgår af modellen ovenfor ganges med døgnkoefficienten plus det variable overhead. Døgnkoefficienten I de tilfælde hvor tillægsydelserne leveres indenfor normal arbejdstid, vil døgnkoefficienten kunne sættes til nul. Døgnkoefficienten skal altså korrigere for, hvorvidt en tillægsydelse leveres uden for normal arbejdstid (hverdag fra klokken ) I forlængelse af ovenstående kan der så at sige opereres med to scenarier: Nemlig et hvor der udarbejdes en generel gennemsnitlig døgnkoefficient, som timetaksten altid korrigeres med også i dagtimerne, eller et scenario hvor der tages udgangspunkt i det tidsrum, hvor en konkret tillægsydelse er leveret, og korrigeres med en døgnkoefficient, der relaterer sig til det konkrete tidsrum. Da taksten for tillægsydelserne bør beregnes så tæt på slutbrugeren som muligt, skal den sidstnævnte løsning benyttes. I forlængelse heraf er det besluttet, at den enkelte leverandør selv kan vælge niveauet for differentiering, dog skal der som minimum regnes med to 6

29 koefficienter: En dagskoefficient og en koefficient for øvrig tid. 3 Den enkelte leverandør skal selv beregne koefficienterne, da disse er afhængige af, hvilke personalekategorier der leverer tillægsydelserne. Vær opmærksom på følgende forhold i forbindelse med døgnkoefficienten: Det bør fremgå af den konkrete aftale vedrørende en tillægsydelse, at timetaksten er afhængig af, hvorvidt tillægsydelsen leveres indenfor normal arbejdstid (hverdag fra klokken ), eller om tillægsydelsen også leveres på andre tidspunkter. Hvorfor en døgnkoefficient? Døgnkoefficienten skal dække de omkostninger det afleder, hvis en tillægsydelse skal leveres uden for normal arbejdstid (hverdage fra klokken ). Meromkostningerne vil typisk bestå af: kroneomkostninger, i form af et tidsbestemt tillæg til den personalekategori, der leverer tillægsydelserne. Men kan også bestå af tid: eksempel hvis der er en reduktion i normtiden for personalekategorien, der leverer tillægsydelsen, ved timer, der leveres udenfor normal arbejdstid. Eller en sammensætning af begge ovenstående punkter. Døgnkoefficienten tager altså højde for, på hvilket tidspunkt for døgnet tillægsydelsen leveres, og om tillægsydelsen leveres på en hverdag eller en søgne- /helligdag m.v. Vejledningen opstiller ikke en konkret model for, hvorledes døgnkoefficienten skal beregnes, da dette eksempelvis vil være afhængigt af den enkelte personalekategoris overenskomst. Det er dog meget vigtigt at døgnkoefficienten indregnes, da der er stor forskel på ATA-timetaksten alt efter hvilket tidspunktet tillægsydelsen leveres. I indeværende vejledning er det besluttet, at der som minimum skal benyttes to døgnkoefficienter. 3 I dette tilfælde vil dagskoefficienten alt andet lige, når indeværende vejledning følges, være nul. 7

30 I det tilfælde, hvor leveringen af en tillægsydelse overskrider skellet mellem eksempelvis dag- og aftenvagt, bliver det nødvendigt at opdele timerne, således prisen for leveringen af den konkrete tillægsydelse er sammensat af en dag- og en aftenstakst. 4 Det anbefales, at tillægsydelser afregnes i antal leverede timer pr. uge. Variabelt overhead Som det fremgår herover skal døgnkoefficienten lægges sammen med den procent, der udgør det variable overhead (f.eks. merforbrug af midler til personaleudvikling og personaleforsikringer samt diverse som administration m.m.), inden det ganges med timeomkostningen. Da dette vil være et stort arbejde at fastlægge den præcise procent for det variable overhead, og resultatet næppe vil stå mål med indsatsen, er det hensigtsmæssigt, at der anslås en bestemt procent, som skal gøre det ud for det variable overhead. Den aftale procent er 5 pct.: Fordelt med 2 pct. til kompetenceudvikling af personalet, 2 pct. til personaleforsikringer samt 1 pct. til diverse. Afrunding Ud fra ovenstående beskrivelse er det således muligt, nu at udregne en ATA-timetakst på tillægsydelser ud fra følgende model: ATA-timetakst = timeomkostning* (1+ d + vo) Det skal anføres, at såfremt der er udlæg afregnet via faktura, jf. pkt. 1 side 2, forbundet med leveringen af tillægsydelsen, skal disse lægges til afregningen af tillægsydelsen. I og med at indeværende vejledning fastsætter principperne og en model for takstberegningen af tillægsydelser, er det, der skal fokuseres på i forbindelse med aftaleindgåelse om leveringen af tillægsydelser følgende: Antal timer der på ugebasis skal leveres til brugeren ATA. Hvad er stillingskategorien for den/de medarbejder(e), der skal levere tillægsydelsen. Skal tillægsydelsen også leveres uden for normal arbejdstid, og i givet fald hvornår. Det forudsættes, at beregningsgrundlaget for en ATA-timetaksten altid er velbegrundet og revider- og dokumenterbart. 4 Forudsat at der er en døgnkoefficient for en aftensvagt (aftenskoefficient). Ellers benyttes døgnkoefficienten for øvrig tid. 8

31 Fælles retningslinier for finansiering og takstberegning 2011 for de regionalt og kommunalt drevne sociale tilbud samt specialundervisnings tilbud, som er omfattet af rammeaftalerne i Region Nordjylland

32 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING ANVENDELSESOMRÅDE OG REGULERING LOVGRUNDLAG GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER MONITORERING AF TAKSTER OMKOSTNINGER I TAKSTBEREGNINGEN OMKOSTNINGSKATEGORIER I TAKSTEN SPECIFIKATION AF INDHOLD I OMKOSTNINGSKATEGORIERNE VÆRDIANSÆTTELSE OG AFSKRIVNINGER RENTER TJENESTEMANDSPENSIONER OPDELING AF OMKOSTNINGER FORBUNDET MED CENTRAL LEDELSE OG ADMINISTRATION REGNSKABSAFLÆGGELSE OG REVISION BETALINGSMODELLER YDELSESTYPER OG TAKSTSTRUKTUR BASISTAKSTER PÅ HOVEDYDELSER TAKSTER PÅ TILLÆGSYDELSER LOVHJEMLET OBJEKTIV FINANSIERING TRÆKNINGSRET OG ABONNEMENTSORDNINGER RÅDGIVNINGSYDELSER OG AMBULANTE YDELSER PÅ TIMETAKSTSBASIS VALG AF BETALINGSMODEL BESTEMT AF YDELSESTYPE DEN BUDGETTEREDE BELÆGNINGSPROCENT I TAKSTBEREGNINGEN VEDRØRENDE DET ALMENE BOLIGOMRÅDE SÆRLIGT VEDRØRENDE FORSORGSHJEM OG KRISECENTRE SÆRLIGT VEDRØRENDE BETALINGSPRAKSIS PÅ AFLASTNINGSPLADSER HÅNDTERING AF OVER- OG UNDERSKUD OVERFØRSLER MELLEM ÅR FINANSIERING AF UDVIKLING AF NYE YDELSER ELLER UDVIKLINGSAKTIVITETER EGENBETALING AFREGNING OG BETALINGSGANG BILAG EKSEMPEL PÅ FORDELING AF OMKOSTNINGER PÅ YDELSER PRINCIPPER FOR FORDELING AF OMKOSTNINGER EKSEMPEL PÅ TAKSTBEREGNING EKSEMPEL PÅ HÅNDTERING AF OVER OG UNDERSKUD... 30

33 Side 3 1 Indledning Disse fælles retningslinier er tiltrådt som en del af rammeaftalen for de nordjyske kommuner samt Region Nordjylland. Hovedformålet med dette dokument er at beskrive principperne for finansiering, takstberegning og betalingsmodeller for kommunale og regionale sociale - og specialundervisnings tilbud i den nordjyske region efter strukturreformen. Dokumentet er tænkt som et langsigtet papir, velvidende, at det skal gentiltrædes ved den årlige rammeaftaleindgåelse. Dokumentet skal således medtages som bilagsmateriale i rammeaftalerne og er dermed en del af rammeaftalen. Retningslinerne tager afsæt i de anbefalinger, som fremgår af Fælles vejledning fra KL og Amtsrådsforeningen om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet. Dertil er retningslinerne senest blevet bearbejdet med afsæt i de undersøgelser og drøftelse om principper for finansiering og takstberegning, som fandt sted i regi af Den Administrative Styregruppe i efteråret Anvendelsesområde og regulering Kommunerne overtog den 1. januar 2007 myndigheds- og finansieringsansvaret på social- og specialundervisningsområdet. Kommunerne fik dermed ansvaret for, at der er det nødvendige antal tilbud til stede enten i form af kommunens egne tilbud eller ved køb af pladser i private tilbud, regionale tilbud eller tilbud i andre kommuner. Regionerne har forsyningspligt overfor kommunerne på en række fastlagte områder. Regionsrådets forpligtelse fastlægges i en årlig rammeaftale. Tilbud med regional forsyningsforpligtigelse, som er overtaget af beliggenhedskommunen, indgår i rammeaftalen. De regionale omkostninger på social- og specialundervisningsområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som regionen og VISO (den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation) har indgået kontrakt om. Rammeaftalen skal indeholde specificerede takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil samt takster for specialrådgivningsydelser. Denne aftale fastsætter principper for omkostningsberegninger og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet, som er omfattet af rammeaftalerne. Der er enighed om, at alle udbydere på aftaleområdet anvender det samme regelsæt for omkostningsberegninger og betalingsmodeller. Som aftalt mellem KL og Amtsrådsforeningen, anvender kommunerne de samme principper for omkostningsberegninger og betalingsmodeller for de tilbud, kommunerne driver for børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for eget hjem samt for tilbud om specialundervisning, hvor der sælges pladser til andre kommuner. Denne aftale om omkostningsberegninger og betalingsmodeller omfatter følgende love og tilbud: A. Lov om social service: Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, , Midlertidige botilbud, 107, stk. 2. Længerevarende botilbud, 108, Kvindekrisecentre, forsorgshjem mv., ,