En helhedsorienteret ungeindsats partnerskab
|
|
- Christine Markussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En helhedsorienteret ungeindsats partnerskab om unge 1. Baggrund Visionen for projektet er at bidrage til, at alle unge træder ind i voksenlivet med forudsætninger for at blive aktive, demokratisk deltagende samfundsborgere, der kan forsørge sig selv og deres familie. Visionen er dermed også at modvirke udstødelse og marginalisering. Som udgangspunkt klarer mange unge sig godt. De kommer godt gennem ungdomslivet, får taget en uddannelse og kommer ud på arbejdsmarkedet. Imidlertid er der også nogle unge, som har det svært. Inden for ungegruppen opleves således en polarisering mellem på den ene side den ressourcestærke gruppe, der klarer sig godt, og på den anden side de svage unge, der har det svært. Den 25. juni 2010 Jnr P55 Sagsid Ref JBJ jbj@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /16 En række aktuelle udviklingstendenser tyder på, at der er behov for en ekstra indsats for at realisere visionen om, at alle unge skal have forudsætningerne for at blive aktivt deltagende samfundsborgere. Således var unge under 30 år sidste år på anden offentlig forsørgelse end SU og barselsdagpenge af disse unge havde problemer udover ledighed, heraf var på førtidspension. Hertil kommer, at det er et stigende antal unge, der tilkendes en førtidspension, og at psykiatriske diagnoser udgør hele 80 % af nytilkendelserne af førtidspension blandt unge. På trods af mange bestræbelser på at få flere unge til at tage en uddannelse, er der fortsat ca. 20 % af de unge, der ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Langt de fleste unge begynder på en uddannelse (95 %), men mange falder fra undervejs. På erhvervsuddannelserne er det næsten halvdelen, der falder fra.
2 Blandt de unge kontanthjælpsmodtagere er det hele 9 ud af 10, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og hovedparten har kun afsluttet folkeskolen. Mange unge kontanthjælpsmodtagere har desuden et misbrugsproblem. Et lille lyspunkt er det, at færre unge begår kriminalitet, men til gengæld begår de kriminelle unge mere og grovere kriminalitet. Der er således mange gode grunde til at sætte fokus på ungeområdet i bred forstand. Det antages, at ca. 20 % af de unge møder alvorlige problemer i løbet af deres barndom og ungdom, der betyder, at de risikerer marginalisering i større eller mindre grad. Det er vigtigt at skelne mellem de unge, der blot har forbigående problemer, og unge, der gennem deres opvækst trækkes med flere permanente problemer. Blandt de barrierer og forhold, der påvirker de unge kan bl.a. nævnes: Manglende ressourcer i hjemmet og vanskelige familieforhold Traumer, udviklingsforstyrrelser og psykiske problemstillinger, der ikke nødvendigvis er diagnosticeret Skoletræthed/Mangel på trivsel i grundskolen Dårlige læse-, skrive- og regnekundskaber Stigende polarisering blandt unge i forhold til uddannelse, sundhed (KRAM-faktorerne), mv. Fysiske sygdomme Belastede bolig- og lokalområder Mangel på tillidsbaseret voksenkontakt Misbrug Kriminalitet i større eller mindre omfang Fysiske handicaps Ondt i livet (ensomhed, mangel på netværk) Forskning i social arv og såkaldt chanceulighed har indkredset en række faktorer, der risikerer at påvirke børn og unges muligheder i livet i negativ retning. Det drejer sig bl.a. om, at forældrene har lav uddannelsesorientering, ikke er i beskæftigelse, er på overførselsindkomst, er misbrugere, har psykiske problemer eller er kriminelle; ligesom brud i familien er en risikofaktor. Forskningen i social arv viser også, at kulturelle forhold og kulturelle ressourcer som viden, færdigheder, ideer, vaner, omgangsformer mv. spiller en væsentlig rolle i forklaringen, men også udglatningen af sociale forskelle. De kulturelle forhold er særligt vigtige i forholdet fra forældre til børn, men også mellem fagprofessionelle og børn samt inden for en kammeratgruppe. 2
3 Der foreligger således en del viden om, hvad der er de unges problemer, og hvor man kan sætte ind for at afhjælpe nogle af dem. Kommunerne har et vigtigt ansvar for at bistå de unge med at afhjælpe de skitserede barrierer. Kommunerne møder nogle af de unge mange gange i løbet af deres opvækst, fordi deres problemer starter tidligt. Andre unge får mere pludseligt problemer i løbet af puberteten, hvor forholdet til forældrene samtidig er konfliktfyldt. Unge med flere problemer vil ofte være i kontakt med flere forskellige kommunale forvaltninger og institutioner. De unge oplever det som et problem, at der er mange forskellige sagsbehandlere inde over deres sag. Opsamlingen på partnerskabsprojektet Ungdomsuddannelse til alle mellem KL, Undervisningsministeriet og 39 kommuner konkluderer bl.a., at en mere koordineret indsats må forventes at føre til, at flere unge får en uddannelse. Indsatsen kan derfor med fordel gå mere på tværs af de kommunale forvaltninger end i dag. Kommunernes indsats er i høj grad påvirket af, at 18- årsgrænsen i lovgivningen og i den kommunale forvaltningsstruktur udgør en barriere for en sammenhængende indsats over for de unge. På trods af disse barrierer har kommunerne mulighed for i højere grad at tilrettelægge en mere sammenhængende indsats, hvor de involverede forvaltninger og institutioner tager et fælles ansvar for at hjælpe de unge. Det kræver, at kommunalbestyrelsen og topledelsen har viljen til at prioritere, koordinere og sætte fælles mål på tværs af kommunen. Der er derfor behov for et stort politisk og ledelsesmæssigt engagement og ejerskab til opgaven. 2. Formål Formålet med projektet er på den baggrund at styrke den helhedsorienterede ungeindsats i kommunerne, så de unge oplever en mere sammenhængende indsats, der hjælper dem trygt gennem ungdomslivet og ind i voksentilværelsen. Målet er på lang sigt, at flere unge i de deltagende kommuner får forudsætninger for at blive selvforsørgende, demokratisk deltagende samfundsborgere. Dette langsigtede mål kan blandt andet opnås gennem følgende delmål: Flere unge skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse Færre unge skal være på offentlig forsørgelse Færre unge under 30 år skal tilkendes førtidspension. 3
4 Kommunerne i projektet skal formulere ambitiøse mål på de tre delmål med udgangspunkt i sammensætningen af deres egen ungegruppe. Som det er fremgået, kræver udviklingen på alle tre punkter, at der sættes ind på en bred front for at indfri disse og evt. andre relevante lokale mål. Projektet skal arbejde systematisk med, at kommunerne i projektet gennemfører aktiviteter, så de kan opfylde de ambitiøse mål, som kommunen selv opstiller på de tre områder. For at nå målene skal projektet udfordre silotænkningen i kommunerne og medvirke til at nedbryde økonomiske, organisatoriske og kulturelle barrierer for en helhedsorienteret ungeindsats. Målgruppe Ungegruppen er en sammensat størrelse. For at skabe overblik kan de unge inddeles i tre overordnede kategorier: 1. Unge der hovedsageligt klarer sig selv (ca. 80 %). 2. Unge der har brug for nogen hjælp fra kommunen (ca. 15 %). 3. Unge der har brug for megen hjælp og støtte fra kommunen (ca. 5 %). De unge kan over tid bevæge sig mellem de forskellige kategorier. Projektets målgruppe er alle unge. Det handler både om de processer, der fører til eksklusion, og om at støtte de svage unge i gruppe 2 og 3, der aktuelt har behov for hjælp fra kommunen. Aldersmæssigt fokuserer projektet på unge, der er i intervallet mellem års-alderen og starten af 20 erne. For denne gruppe er der en række overgange mellem de forskellige kommunale forvaltninger, institutioner og eksterne aktører, hvor en mere koordineret indsats kan give de unge bedre støtte. Det handler bl.a. om at nedbryde faggrænser, at arbejde efter fælles mål og at skabe en holdningsændring hos de involverede parter, så alle tager deres del af ansvaret. Et fokus på denne målgruppe vil samtidig have et forebyggende sigte i forhold til problemstillinger, der kan opstå senere i livet og dermed bl.a. forhindre marginalisering på et senere tidspunkt. Aktører En række aktører kan være med til at støtte op om de svage unge og dermed bidrage til, at kommunerne kan nå de opstillede mål. Aktørerne er både de forskellige kommunale forvaltninger og institutioner samt eksterne samarbejdspartnere. Nogle problemstillinger kan løses ved et bedre internt samspil i kommunen, mens andre løses i samspil med de eksterne aktører. 4
5 Nedenstående liste giver et overblik over de aktører, som de unge er i kontakt med på forskellige tidspunkter. Interne aktører: Børne- og familieforvaltningen Folkeskolerne Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Jobcentret Ydelseskontoret Socialforvaltningen Misbrugscentre Sundhedsområdet Klubområdet (juniorklubber, ungdomsklubber) EGU STU/USB (ungdomsuddannelse til unge med særlige behov) SSP PPR Eksterne aktører. Uddannelsesinstitutionerne Politiet Kriminalforsorgen Praktikvirksomheder Private aktører på beskæftigelsesområdet Frivillige foreninger, herunder idrætsforeninger Børne- og ungdomspsykiatrien Forældrene Projektets kommuner skal arbejde med at afhjælpe de barrierer, der kan være for et godt samarbejde mellem de disse aktører. Det være sig økonomisk organisatorisk ledelsesmæssigt fagligt kulturelt juridisk I den indledende fase skal projektets kommuner ud fra en analyse af deres ungegruppe formulere, hvad der er den mest brændende platform i den pågældende kommune. Kommunen skal på den baggrund udvælge, hvilke samarbejdsflader mellem aktørerne den vil arbejde med i projektet, og hvilke indsatser den vil iværksætte. 5
6 Kommunen skal som en væsentlig del af projektet arbejde med det interne samarbejde i kommunen, som kommunen umiddelbart selv kan beslutte at ville forbedre. Herudover kan kommunerne vælge at fokusere på et bedre samarbejde med nogle af de eksterne aktører, som den vurderer i særlig grad kan være med til at indfri de opsatte mål. Nogle eksempler på relevante samarbejdsflader i de kommunale projekter kunne være: En mere koordineret indsats mellem børne- og ungeforvaltningen og social- og arbejdsmarkedsforvaltningen, herunder mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og jobcenter, så der bliver en mere ensartet vejledning i de to enheder. Det kan også bidrage til, at kommunerne udnytter de nye muligheder for at give tilbud efter beskæftigelseslovgivningen til unge under 18 år. Et tættere samarbejde mellem folkeskolerne og børne- og ungeforvaltningen for tidligt at opspore de unge, der har brug for ekstra støtte for at komme videre i uddannelsessystemet både i forhold til deciderede omsorgssvigt og i forhold til unge, der har en flerhed af andre problemer. En bedre overgang mellem børne- og ungeforvaltningen og socialforvaltningen, så de unge ikke oplever så store vanskeligheder ved den formelle overgang fra barn til voksen, når de fylder 18 år, herunder en bedre planlægning af indsatsen, når barnet overgår til voksensystemet. En tættere dialog mellem jobcenter og socialforvaltning omkring afklaring af sociale problemer, herunder misbrugsbehandling, alkoholbehandling, mv., som er en forudsætning for kunne tage en uddannelse eller et job. Et bedre samarbejde med uddannelsesinstitutionerne omkring de unge, der er i fare for at falde fra en uddannelse, så de unge enten fastholdes på uddannelse eller som minimum ikke mister kontakten til både uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, hvis de falder fra uddannelsen. Her skal der være fokus på Ungdommens Uddannelsesvejledning som brobygger mellem kommunen og uddannelsesinstitutionerne. Et bedre samarbejde med kriminalforsorgen ved løsladelse af unge fra fængslerne, så de unge ikke falder tilbage i en kriminel løbebane. 6
7 Figuren neden for skitserer målgrupper, mulige aktiviteter og mål i indsatsen over for de unge. 3. Indhold For at realisere projektets mål er der skitseret en række resultatmål og succeskriterier for projektet, der skal uddybes og kvalificeres i samarbejde med de kommuner, der deltager i projektet. Resultatmålene dækker følgende områder: Politisk og administrativt fokus Implementering af en helhedsorienteret indsats Styring efter resultater og effekter Videreformidling af erfaringer De deltagende kommuner får adgang til: Sparring med de øvrige kommuner i projektet bl.a. med fokus på best practice Faglige input fra et ekspertpanel Redskaber til systematisk at måle på effekten af kommunens indsats 7
8 De deltagende kommuner forventes at indfri de succeskriterier, der er opstillet under hvert resultatmål nedenfor. KL bidrager med en række relevante metoder og redskaber bl.a. inden for performance management. KL s leverancer i projektet er nærmere beskrevet i bilag 1. Resultatmål A politisk ejerskab Politisk og ledelsesmæssigt ejerskab til en helhedsorienteret ungeindsats i de deltagende kommuner Succeskriterier Alle kommuner i projektet har gennemført en analyse af deres ungegruppe, jf. også resultatmål B og C. Alle kommuner har vedtaget en helhedsorienteret politik/strategi over for de unge, der har behov for hjælp og støtte fra kommunen. Alle kommuner har opstillet tre ambitiøse politiske mål på de tre delmål, jf. side 3, + evt. yderligere fagligt udfordrende lokalt udvalgte mål for ungeområdet. Alle kommuner har vedtaget en helhedsorienteret politisk handleplan. Resultatmål B implementering Implementering af en helhedsorienteret indsats i de deltagende kommuner. Succeskriterier 8
9 Projektets kommuner udnytter gensidigt erfaringer på tværs af kommunerne. De deltagende kommuner har etableret en tværgående projektorganisation, der er ansvarlig for at implementere den tværgående indsats. Den enkelte kommune anvender redskaber, som kan udvikle og fastholde den tværgående indsats, fx ved hjælp af arbejdsgangsanalyser, tværgående dialogmøder, forandringsteori-workshops, selvevaluering, mv. Lederne i de deltagende kommuner er klædt bedre på til at arbejde på tværs af organisatoriske og kulturelle forskelle. De deltagende kommuner etablerer en dialog med ungemiljøet. Resultatmål C styring efter resultater og effekter Opfølgning på de tre politiske mål for indsatsen, som kommunerne har opsat, jf. resultatmål A. Succeskriterier Hver kommune iværksætter aktiviteter og indsatser, som bidrager til at nå de opstillede mål. Hver kommune måler løbende på relevante indikatorer, der viser, om udviklingen går i den rigtige retning i forhold til de opsatte mål. Resultatmål D videreformidling Erfaringerne fra projektet videreformidles til offentligheden og landets øvrige kommuner. Succeskriterier Projektets resultater profileres i offentligheden Alle landets kommuner har adgang til viden om erfaringer, der er høstet i projektet. 9
10 For at bidrage til at indfri de opstillede resultatmål gennemføres en række aktiviteter i regi af projektet. Hertil kommer, at de enkelte kommuner selv skal gennemføre en række yderligere aktiviteter, der kan bidrage til at indfri den enkelte kommunes mål. Bilag 1 indeholder en oversigt over aktiviteter projektet. 4. Økonomi Deltagelse i projektet koster kr., der forfalder til betaling i to rater af kr. i henholdsvis 2011 og Prisen dækker de aktiviteter, der er beskrevet i bilag 1. I forbindelse med større konferencer og seminarer (de to politiske seminarer og forandringsteoriseminaret) dækker deltagergebyret dog kun udviklingsomkostninger og udgifter til oplægsholdere, mens kost og evt. logi a f- regnes efter deltagerantal. Større aktiviteter udover de allerede fastlagte vil der også skulle findes særskilt finansiering til. 5. Organisering Projektet etableres som et partnerskabsprojekt med et forventet deltagerantal på ca. 15 kommuner, der politisk og administrativt forpligter sig til at arbejde på at indfri projektets mål om en mere helhedsorienteret indsats, herunder til at opstille ambitiøse mål for indsatsen. Der etableres et administrativt netværk med deltagelse af 2 repræsentanter fra hver kommune (ledelsesrepræsentanter og/eller evt. projektleder). Repræsentanter for kommunernes direktionsniveau inddrages i opstartsfasen og løbende efter behov, fx i forbindelse med politiske arrangementer. Det administrative netværk fungerer som en referencegruppe for projektet, der løbende drøfter udvikling og indhold i projektet. Projektperioden løber fra oktober 2010 til udgangen af Et halvt år efter projektperiodens udløb foretages der en måling på, hvor langt kommunerne er nået på de opstillede mål. På den måde bliver der bedre tid til at måle effekten af de indsatser, der sættes i værk i projektet. 6. Tidsplan Projektet kan opdeles i nedenstående faser: Opstart De deltagende kommuner etablerer tværgående organisation og udvælger Okt. dec
11 Udvikling Implementering Opfølgning indsatsområder Kommunerne fastsætter mål, udvikler forandringsteori og fastlægger indikatorer Kommunerne gennemfører aktiviteter og vurderer løbende resultater og effekter af indsatsen Kommunerne gennemfører opfølgende måling i forhold til de opsatte resultatkrav (projektet slutter med udgangen af 2012, og der er her tale om en enkeltstående opfølgning). Jan - marts 2011 Marts 2011 dec Juni Tilmelding Tilmelding til partnerskabsprojektet kan ske ved at indsende en kort motivation på max. tre A4-sider, der indeholder en kort begrundelse for, hvorfor kommunen ønsker at deltage i projektet, en kort redegørelse for erfaringer med lignende indsatser samt oplysninger om kontaktperson i kommunen. Sidste frist for tilmelding er fredag den 1. oktober Tilmeldingen sendes pr. mail til projektleder i KL Jakob Jensen, jbj@kl.dk, der står til rådighed for spørgsmål på tlf Det første netværksmøde i projektet afholdes fredag den 29. oktober kl i KL. Et medlem af kommunens direktion og de to faste repræsentanter i netværket inviteres til at deltage i mødet. 11
12 Bilag 1 Aktiviteter i projektet Nedenstående aktiviteter er finansieret af deltagergebyret og udgør KL s forslag til, hvad der kan indgå i projektet. Aktiviteterne vil indledningsvist blive drøftet med de deltagende kommuner. I forbindelse med større konferencer og seminarer (de to politiske seminarer og forandringsteoriseminaret) dækker deltagergebyret dog kun udviklingsomkostninger og udgifter til oplægsholdere, mens kost og evt. logi afregnes efter deltagerantal. Større aktiviteter udover de allerede fastlagte vil der også skulle findes særskilt finansiering til. Politiske seminarer (resultatmål A) Der afholdes to politiske seminarer i projektperioden med deltagelse af medlemmer fra relevante udvalg og chefer. Seminarerne sætter fokus på udfordringerne på ungeområdet. De tilrettelægges, så der bliver gode muligheder for, at politikerne kan drøfte ungeområdet med politikere fra andre kommuner. Seminarerne vil således være en kombination af oplæg i plenum og drøftelser i mindre workshops. Det første seminar afholdes i starten af projektperioden og fokuserer på udfordringer og mål på ungeområdet. Det andet seminar afholdes mod slutningen af projektperioden og fokuserer på de foreløbige resultater. Den nærmere udformning og indhold af seminarerne tilrettelægges i samarbejde med det administrative netværk, herunder om det skal være en-dagsarrangementer eller seminarer. Administrativt netværk (resultatmål B) KL faciliterer et administrativt netværk med to deltagere fra hver kommune (ledelsesrepræsentant og projektleder). I opstartsfasen og ved øvrige relevante lejligheder deltager endvidere en repræsentant for kommunernes direktion. Netværket mødes løbende i projektperioden og skal fungere som forum for erfaringsudveksling mellem kommunerne, og som forum for gensidig orientering mellem kommunerne og KL. Netværket drøfter emner af organisatorisk, metodisk, ledelsesmæssig og faglig karakter. Det kan fx være: Karakteristik af de unge Metoder i ungeindsatsen 12
13 Indholdet i den politiske handleplan Opfølgning på de politiske mål Opstilling af indikatorer Ny viden om ungeindsatsen Evt. fælles indsatser i kommunerne Netværksmøderne tilrettelægges med et særligt tema for hvert møde, hvor relevante videnspersoner inviteres til at holde oplæg; ligesom de deltagende kommuner på skift forventes at bidrage med oplæg om deres indsats. Netværket fungerer endvidere som referencegruppe, der løbende drøfter udvikling og indhold i projektet. Skabelon for politisk handleplan (resultatmål A+C) Det er et mål, at alle deltagende kommuner i løbet af projektet vedtager en politisk handleplan på ungeområdet. Til det formål udarbejder KL en skabelon for en politisk handleplan, som kommunen kan vælge at tage udgangspunkt i. Skabelonen beskriver, hvilke emner der med fordel kan indgå i den politiske handleplan. Nulpunktsanalyse og måleredskab til overvågning af resultater (resultatmål C) Kommunerne skal kunne følge med i, om de er på rette vej i forhold til at indfri de ambitiøse politiske mål for indsatsen. Det kræver løbende målinger af resultaterne og en såkaldt nulpunktsanalyse, der viser den enkelte kommunes udgangspunkt. Nulpunktsanalysen er også et vigtigt redskab til at formulere ambitionsniveauet på de konkrete mål. KL udarbejder et redskab, som den enkelte kommune kan anvende til løbende at følge med i resultaterne på de tre overordnede delmål med projektet, nemlig: At flere unge skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse At færre unge skal være på offentlig forsørgelse At færre unge under 30 år skal tilkendes førtidspension KL stiller analyseredskabet til rådighed for kommunerne og gennemfører løbende i projektperioden fælles målinger af resultaterne. KL udarbejder også en nulpunktsanalyse, der viser den enkelte kommunes udgangspunkt. Herudover vil KL understøtte, at kommunerne selv anvender måleredskaberne, så de selv kan gennemføre målinger ud fra den enkelte kommunes behov. 13
14 Der kan desuden være ønske om, at den enkelte kommune opstiller yderligere indikatorer, der viser effekten af de aktiviteter, der skal føre til, at kommunen får indfriet målene. Der vil blive mulighed for sparring herom i regi af det administrative netværk. Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere (resultatmål B+C) Med henblik på at kortlægge barrierer og holdninger blandt kommunens medarbejdere udarbejder KL en spørgeramme, der bruges som grundlag for en spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere i hver enkelt kommune. KL gennemfører spørgeskemaundersøgelsen og resultaterne indgår i nulpunktsanalysen ovenfor. Forandringsteoriseminar med David Hunter (resultatmål B+C) Et centralt element i resultatbaseret styring er at udvikle en såkaldt forandringsteori, der beskriver hvilke faglige metoder, som kan gøre en forskel, hvis kommunen skal kunne indfri målene i forhold til de unge. Til det formål afholdes et seminar, hvor den enkelte kommune får mulighed for at få inspiration til at arbejde med en forandringsteori, som fastlægger hvilke aktiviteter den enkelte kommune ønsker at iværksætte for at nå gode resultater på ungeområdet. Deltagerne i seminaret skal så vidt muligt være relevante ledere fra de deltagende kommuner, fordi lederne skal have et fælles ejerskab til arbejdet med forandringsteorien, hvis den skal kunne føres ud i livet. KL har et forhåndstilsagn fra David Hunter, som er en af USA s førende eksperter inden for performance management, om at han vil facilitere seminaret. David Hunter har de senere år arbejdet en del i Danmark og har bl.a. været involveret i KL s partnerskabsprojekt med de tidligere pilotjobcentre. Se i øvrigt Etablering af ekspert panel (resultatmål A+B+C) KL etablerer et eksternt panel bestående af eksperter, der kan bistå med rådgivning til projektet. Ekspertpanelet skal løbende give input til aktiviteter i projektet, herunder inspirere og udfordre kommunernes opgavevaretagelse. Ekspertpanelet bidrager i forbindelse med de politiske seminarer og løbende i netværkets arbejde. Panelet består af 4-5 eksperter med en bred faglig baggrund inden for ungeområdet. Kommunikation 14
15 KL udarbejder et forsalg til en strategi for, hvordan projektets resultater kan formidles til offentligheden, herunder hvordan det kan bidrage til at profilere de kommuner, der deltager. Andre aktiviteter Udover de nævnte aktiviteter vil der i løbet af projektet være mulighed for at aftale andre aktiviteter, hvoraf de fleste som udgangspunkt vil skulle finansieres særskilt. Det kan fx være særlig processtøtte i forhold til udvikling af arbejdsgange, kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere, mv. 15
16 16
Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme. Beslutningsreferat. af møde den 14. september 2010 kl i Udvalgsværelset
Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme Beslutningsreferat af møde den kl. 15.30 i Udvalgsværelset Indholdsfortegnelse ÅBEN DAGSORDEN 82 GODKENDELSE AF DAGSORDEN... 4 SAGER TIL BEHANDLING 83 DELTAGELSE
Læs mereBørne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol
Børne- og Skoleudvalget Beslutningsprotokol Dato: 07. september 2010 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:00-14:30 Ole Jespersgaard, Formand (A) Peter H. S. Kristensen (A) Adnan Jedon (A)
Læs mereN O TAT. Strategi for en helhedsorienteret ungein d- sats
N O TAT Strategi for en helhedsorienteret ungein d- sats Ungepartnerskabet En helhedsorienteret ungeindsats mellem 18 kommuner og KL har til formål, at kommunerne i projektet skal blive bedre til at samarbejde
Læs mereHandleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version
Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version 21.11.2011 1. Indledning Indeværende handleplan er den indledende skitse omkring ungeindsatsen med særligt fokus på tematikker opsat på mål og målopfyldelse.
Læs mereUdvikling af samarbejdet mellem kommuner, gymnasier og erhvervsskoler med de unge i centrum
P R O J EKTBESKRIVELSE Udvikling af samarbejdet mellem kommuner, gymnasier og erhvervsskoler med de unge i centrum 1. Baggrund Mange unge udfordres på deres vej fra grundskolen til ungdomsuddannelserne.
Læs mereROLLER I PROJEKT OVER- GANG FRA BARN TIL VOKSEN
ROLLER I PROJEKT OVER- GANG FRA BARN TIL VOKSEN Dato 29.06.2012 Til Fra Projektkommuner i projekt unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Socialstyrelsen og Rambøll Management 1.
Læs mereVidensLaboratorium om en beskæftigelsesindsats der virker
VidensLaboratorium om en beskæftigelsesindsats der virker Jjuni 2011 Jnr 02.00.00 G61 Sagsid 000225781 Rammen for VidensLaboratoriet Den overordnede vision med VidensLaboratoriet er at styrke En indsats,
Læs mereBedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS
2018 Bedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS Sammenhængende Ungeindsats i Hvidovre Kommune Indhold Baggrund...2 Kommunernes ansvar...2 Tal på Hvidovre Kommunes unge...3 Vision...4
Læs mereEn helhedsorienteret ungeindsats. - ungestrategi for Silkeborg Kommune
8. september 2011 En helhedsorienteret ungeindsats - ungestrategi for Silkeborg Kommune Indledning...2 Vision...3 Mission...4 Målgruppen...4 Mål og indsatser...5 Organisering...5 Implementering...7 Niels
Læs mereStyrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats
Kommissorium for: Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats Opgaven Direktionen fik med budgetaftalen for 2018 til opgave at: Styrke den forebyggende indsats
Læs mereSamarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud
P R O J EKTBESKRIVELSE Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud Baggrund Dagtilbuddene spiller en afgørende rolle i
Læs mereMøde nr.: 7 Mødedato: 17. august 2010 Mødevarighed: Fraværende: Mødested: Mødelokale 2 Ulrik Kragh, Charlotte Juhl Andersen
REFERAT Beskæftigelsesudvalg Møde nr.: 7 Mødedato: Mødevarighed: 16.30-17.45 Fraværende: Mødested: Mødelokale 2 Ulrik Kragh, Charlotte Juhl Andersen Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 BE Beskæftigelsesudvalgets
Læs mereImplementering af ungepakken
( PROJEKTBESKRIVELSE) I N V ITATION TIL PROJEKT Implementering af ungepakken 1. Baggrund for projektet I de senere år har der været et stærkt fokus på, at flere unge skal have en ungdomsuddannelse. 95-pct.
Læs mereNOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE
NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Familieafdelingen Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov Overgangen fra barn til voksen med særlige behov
Læs mereBeskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.
Social, Job og Sundhed Skole og Børn Sagsnr. 290007 Brevid. NOTAT: Organisering af en samlet kommunal ungeindsats Januar 2019 Indledning Processen for den fremtidige organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mereAlle unge i uddannelse eller job Partnerskab om en ny sammenhængende kommunal ungeindsats
Alle unge i uddannelse eller job Partnerskab om en ny sammenhængende kommunal ungeindsats 1. Projektets baggrund og formål Baggrund Med "Aftale om bedre veje til uddannelse og job" og den efterfølgende
Læs mereHerlev Kommunes helhedsorienterede ungeindsats
Herlev Kommunes helhedsorienterede ungeindsats Mål for ungestrategi: Målet: At fremme en blomstrende ungdomskultur med unge aktive medborgere, der er i stand til at forsørge sig selv Målgruppe: Ungestrategien
Læs mereStærke valg - Unges veje i uddannelse og job i Albertslund
Stærke valg - Unges veje i uddannelse og job i Albertslund 2018-2025 Handleplan Handleplan Kommunalbestyrelsen vedtog i december 2018 Stærke valg unges veje i uddannelse og job i Albertslund Kommune 2018-2025.
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereREFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE
REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte
Læs mereHandleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune
1 Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune En fælles handleplan for at få flere unge i uddannelse og job - med fokus på de uddannelsesegnede 15-25-årige 1. Indledning Beskæftigelsesregion
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse
Læs mereSocialforvaltningen har givet input til spørgsmål 1-3 og har besvaret spørgsmål 4 selvstændigt.
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Badar Shah, MB E-mail: Badar_Shah@kk.dk Kære Badar Shah 25. februar 2019 Sagsnr. 2019-0046943 Dokumentnr. 2019-0046943-1
Læs merePlan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Læs mereRamme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn
Ramme for partnerskabet Investering i efterværn Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereHelsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør -
SSP+ Med udbygningen af SSP-området, det såkaldte SSP+, opnår Helsingør Kommune en mere direkte og bedre indsats for stop af uhensigtsmæssig adfærd og udvikling af kriminalitet blandt unge over 18 år,
Læs mereHvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge?
Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge? Temadag for KKR og RBR 24. juni 2013 Oplæg ved adm. dir. Niels Kristoffersen, mploy Hvad vil jeg komme ind på? Hvad kendetegner
Læs mereProjektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune
Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014
Læs mereKommissorium for 17 stk. 4 udvalg vedrørende en tværgående kommunal ungeindsats i Esbjerg Kommune
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato November 2017 Sagsid 17/14431 Sagsbehandler Sofie Valbjørn Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg vedrørende en tværgående kommunal ungeindsats i Esbjerg Kommune A. Titel på
Læs mereNOTAT Sammenhængende kommunal Ungeindsats Køge 2 modeller
NOTAT Sammenhængende kommunal Ungeindsats Køge 2 modeller Velfærdsforvaltningen og børne- og ungeforvaltningen 1. Indledning På et fællesmøde den 4. april 2019 drøftede Skoleudvalget, Social- og arbejdsmarkedsudvalget
Læs mereDebatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig
1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får
Læs mereProjektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.
Læs mereStrategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune
Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige
Læs mereForord. Vi glæder os til at realisere ungestrategien.
Ungestrategi 2017 1 Forord Når man er ung, er der mange forventninger og udfordringer at håndtere. Der er de nationale krav om, at flere unge skal hurtigere igennem uddannelsessystemet, der er de unges
Læs mereB i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb
B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko
Læs mereN O TAT. Projekt Ungdomsuddannelse aktivitetsplan. Mødested Alle møder planlægges afholdt på:
N O TAT Projekt Ungdomsuddannelse aktivitetsplan Nærværende dokument er en foreløbig tids- og aktivitetsplan for Projekt Ungdomsuddannelse. De væsentligste aktiviteter består i de fem netværksmøder. De
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereSæt skub i egu! 1. Baggrund. 2. Projektets formål
PROJEKTBESKRIVELSE Sæt skub i egu! Dette projekt afvikles under FoU-programmet 2007. Projektet vedrører erhvervsgrunduddannelsen (egu). Projektet er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og KL.
Læs mereVejen til uddannelse og beskæftigelse
Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte
Læs mereProjekt ViVirk R vidensbaserede virksomhedsrettede ressourceforløb
Projekt ViVirk R vidensbaserede virksomhedsrettede ressourceforløb Plan for det lokale projekt ViVirk R Randers Dette er planen for udvikling af det lokale projekt ViVirk R Randers, som er udarbejdet på
Læs mereHvidovre Kommunes Ungepartnerskab
Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen
Læs mere9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune
9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen
Læs mereNOTAT. Pt. sidder følgende i Team Tværs:
NOTAT Til Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Beskæftigelsesudvalget Kopi Fra Emne Team Tværs Team Tværs-samarbejdet I marts 2014 blev Notat vedr. forstærket indsats for unge mellem
Læs mereVarde Kommunes Rusmiddelstrategi
Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale
Læs mereUngdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse
Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereJobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune
Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige
Læs mereD A G S ORDEN. Sjette netværksmøde i Sammen om de unge implementering af ungepakken. Tid: Onsdag den 26. oktober 2011 kl. 9.00-16.
D A G S ORDEN Sjette netværksmøde i Sammen om de unge implementering af ungepakken Tid: Onsdag den 26. oktober 2011 kl. 9.00-16.00 Den 11. oktober 2011 Jnr 07.30.02 G60 Sagsid 000225737 Sted: Munkebjerg
Læs mereDen sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019
Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019 Nedenfor beskrives kort baggrund, formål, målgruppe, nye indsatser og organisering af den sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune.
Læs mereProjekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.
Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft
Læs mereDen kommunale ungeindsats i Næstved Kommune
Den kommunale ungeindsats i Næstved Kommune - Fra 1. august 2019 Hvorfor en ny sammenhængende ungeindsats? I juni 2018 kom der en ny Lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Loven bygger på følgende:
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs merePROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.
PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.
Læs mere1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune
Side1/5 Fællessekretariatet Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.:65151543 bjy@kerteminde.dk www.kerteminde.dk 9-09-2010 1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune 2.
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur
Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation
Læs mereFavrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse
NOTAT 11. maj 2017 Sammen om fastholdelse J.nr. 16/17959 Arbejdsmarkedsfastholdelse GBH/CFR Baggrund Det er omdrejningspunktet i sygedagpengereformen, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet
Læs mere"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg
"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner UUV Køge bugt Køge Handelsskole og EUC Sjælland (De øvrige medlemmer af Uddannelsesnetværket
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereS T Y R E G R U P P E M Ø D E I D E T F Æ L L E S P R O J E K T O M P I L O T J O B C E N T R E
REFERAT 2007 S T Y R E G R U P P E M Ø D E I D E T F Æ L L E S P R O J E K T O M P I L O T J O B C E N T R E Dato : 9-11-07 Tidspunkt: 12.30 Sted: COK / Den Kommunale Højskole i Grenå KL s mission Varetage
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE KOMMUNALE UNGEINDSATS ODENSE KOMMUNE
DEN SAMMENHÆNGENDE KOMMUNALE UNGEINDSATS ODENSE KOMMUNE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRO: RAMMEFORTÆLLINGEN OM DEN SAMMENHÆNGENDE KOMMUNALE UNGEINDSATS (KUI) VISIONEN FOR DEN SAMMENHÆNGENDE KOMMUNALE UNGEINDSATS
Læs mereUdsatte børn og unge- Fremtiden er deres
Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden
Læs mereForslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016
Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4
Læs mereP R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0
P R O J EKTUDBUD Sæt skub i egu 2.0 Den 29. marts 2010 Indbydelse til projektansøgninger Landets kommuner indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk støtte til projekter, der sætter skub
Læs mereGod kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Møde i KL den 19. marts 2009
God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Møde i KL den 19. marts 2009 Hvem er vi? Hvem er vi Baggrund Høje dækningsgrader 5-10% har behov for særlig støtte Børnemiljøvurderinger Sprogvurderinger Dagtilbudslovens
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse politiske
Læs mereMetode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs merePulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere
Ansøgningsskema for Pulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere Finanslovskonto 17.46.41.85 Projektets navn: Motivation som drivkraft til job Ansøger Kommune Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn,
Læs mereUngeindsatsen i Næstved Kommune
Ungeindsatsen i Næstved Kommune Fællesmøde mellem Børne- og Skoleudvalget samt Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget Den 5. november 2018 Projektorganisering Styregruppe Hanne Dollerup, formand Jakob
Læs merePARTNERSKABSAFTALE. Partnerskabsaftale mellem ungdomsuddannelserne i Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Kommune:
Partnerskabsaftale mellem ungdomsuddannelserne i Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Kommune: Ungdomsuddannelser: Mariagerfjord Gymnasium SOSU Nord Tech College Mariagerfjord Tradium Anden uddannelsesforberedende
Læs mereKKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN
KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen
Læs merePartnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge
Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet
Læs mereRubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017
Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og
Læs mereStrategiplan for Samarbejde om uddannelse
1 Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 2018-2021 2 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? Andelen af unge, der vælger og gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse, inden de fylder 22
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereBrug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen
Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen a1 Agenda Målgruppen Udfordringer og muligheder Elementerne i Brug for alle Inspirationsoplæg fra jobcenter Hvad skal der ske lige
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs mereTids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Tids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi Socialudvalget
Læs mereSocialrådgiverdagene i Kolding 2013. Den koordinerende sagsbehandler
Socialrådgiverdagene i Kolding 2013 Den koordinerende sagsbehandler Baggrund. Kommunalreformen 1. januar 2007 betød sammenlægning af kommuner - fra 271 til 98, heraf forblev 33 uberørt Adskillelse (fysisk
Læs mereFremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering
14. august 2019 Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering KL, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal inviterer i fællesskab til et Fremfærd Projekt,
Læs mereDen koordinerende indsatsplan. - en introduktion
Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen
Læs mereKvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve
Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores
Læs mereKL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole
KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og
Læs mereNotat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen
Notat Forvaltning: Økonomi Dato: J.nr.: Br.nr.: 3. januar 2011 Udfærdiget af: AlC Vedrørende: Visionspolitikker 2010 13 Proces og indhold Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen Byrådet vedtog i juni
Læs mereProjektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg
Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Ansøgningen sendes til: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland brhs@ams.dk Mrk: Unge med uddannelsespålæg
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereUdkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune
Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt
Læs mereBRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015
BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereBilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København
Bilag 1: Projektbeskrivelse Projekttitel Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Tema Ansvarlig Sagsnummer Lokale rollemodelkorps Mette Gram og Lotte T. Larsen (Brug For Alle Unge) og Mahtab
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereBeskæftigelsesplan 2017
Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort
Læs mereAftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe
Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige
Læs mere