Skælskør Skole. Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed. Sundhed og trivsel blandt elever i femte til niende klasse

Transkript

1 Gitte Mie Christensen Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Sundhed og trivsel blandt elever i femte til niende klasse

2 Skælskør Skole, Skolebørnsundersøgelsen Slagelse, Sundhed og trivsel blandt elever i femte til niende klasse Gitte Mie Christensen Bjørn Holstein Copyright Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Fra Slagelse Kommune har Birgitte Rubæk Sørensen og Pernille Vibe Hansen fra Folkesundhed, Center for Sundhed og Omsorg deltaget i planlægningen af undersøgelsen. Grafisk design: Trefold Gengivelse af uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes sendt til Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5A, 2. sal 1353 København K Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 1

3 Forord Gode vaner grundlægges i børne- og ungdomsårene. Børn og unge, der er sunde, raske og trives, har bedre forudsætninger for læring og udvikling. Det ruster dem til at begå sig videre i uddannelsessystemet og senere i arbejdslivet. Som borgmester er jeg glad for, at vi med Skolebørnsundersøgelsen Slagelse har fået et unikt indblik i børns og unges sundheds- og trivselstilstand i kommunen. Vi får et redskab, der kan støtte op om og videreudvikle vores nuværende og kommende indsatser omkring børns og unges sundhed og trivsel. For det er et fælles ansvar at sørge for, at vi har sunde og raske børn. Skolebørnsundersøgelsen Slagelse viser, at de fleste af de årige i kommunen er raske, trives og lever sundt. Desværre er der også et mindretal, som har problemer med helbred, trivsel og sundhedsadfærd. Og vi kan se, at der er en betydelig social ulighed i børn og unges sundhed. Det skal vi have gjort noget ved, for vi skylder alle børn i kommunen, at de får et langt og godt liv, uanset hvilken social baggrund de kommer med. Også fordi sundhed smitter af på mange andre dele af børnenes liv indlærings- og koncentrationsevne, trivsel med videre. Her i kommunen har vi fokus på at fremme børns og unges sundhed og trivsel. Lige fra børnene starter i daginstitutionerne tænkes motion og bevægelse ind i dagligdagen gennem leg i bevægelsesbørnehaver, og op i gennem skoletiden hvor ikke mindst den nye folkeskolereform har markeret en ny begyndelse inden for bevægelse og idræt i folkeskolen. Målsætningen med reformen er, at alle elever skal være fysisk aktive i gennemsnit 45 minutter om dagen. Det sker bl.a. i et tæt samarbejde med vores frivillige foreningsliv, som gennem partnerskaber med kommunen er med til at sikre, at børn og unge får et aktivt skole- og fritidsliv, så vi fortsat kan hjælpe børn og unge på vej mod en sund livsstil og en hverdag, som de trives i. Der har været stor opbakning til undersøgelsen fra skoler og elever, og jeg vil gerne takke alle de involverede for deres deltagelse. Sammen har I medvirket til, at vi har fået skabt et vigtigt planlægnings- og prioriteringsværktøj, som vi aktivt vil bruge til at prioritere og planlægge sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser på tværs af fagområder, så Slagelse fortsat er en sund kommune i udvikling og vækst. Stén Knuth Borgmester Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 2

4 Forord De fleste børn og unge er raske, trives godt og lever sundt. Men der er store grupper, som har problemer med helbred, trivsel og sundhedsadfærd. Det er vigtigt at skaffe viden om problemernes omfang og karakter, og her bidrager Skolebørnsundersøgelsen Slagelse med værdifuld viden. Der kan være store lokale forskelle i børns sundhed, og derfor er det vigtigt at studere eleverne på de enkelte skoler. På denne måde får man et grundlag for en målrettet og lokalt tilpasset forebyggende indsats. På Statens Institut for Folkesundhed er vi glade for vort samarbejde med Slagelse Kommune. Vi har glæde af de gode data om børn og unges sundhed, og Slagelse Kommune kan bruge de indsamlede data i det sundhedsfremmende arbejde. Denne rapport om eleverne på Skælskør Skole er udarbejdet af professor Bjørn Holstein og folkesundhedsstuderende Gitte Mie Christensen. Morten Grønbæk Professor, dr. med. Direktør for Statens Institut for Folkesundhed Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 3

5 Indhold Forord 2 11 Skolemiljø og skoletrivsel Indeklima Almen skoletrivsel Mobning Diskussion 43 1 Resumé 5 2 Baggrund og formål 7 3 Undersøgelsens gennemførelse 8 4 Læsevejledning de fem principper 9 5 Baggrundsdata Studiepopulation Indvandrerbaggrund Socioøkonomiske forhold Familiestruktur Sociale relationer 13 6 Selvvurderet helbred Elevernes selvvurderede helbred 15 7 Overvægt og kropsopfattelse Overvægt og fedme Kropsopfattelse 17 8 Symptomer 18 9 Mental sundhed Sundhedsadfærd Kost og måltidsvaner Fysisk aktivitet Stillesiddende livsstil Drikke- og rygevaner Seksualundervisning og seksuelle erfaringer Søvnmønstre Hygiejne 34 Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 4

6 1 Resumé Skoleelever i Slagelse Kommune De fleste børn og unge i Slagelse Kommune er raske, og størstedelen (86,3 procent) vurderer deres helbred som godt eller meget godt. Alligevel døjer næsten hver fjerde med smerter og trivselsrelaterede symptomer hver dag. Funktionsproblemer er en anden måde at belyse sundhed på. Undersøgelsen viser, at omkring en tredjedel af eleverne selv oplever at have svært ved at koncentrere sig og sidde stille mens omkring en fjerdedel af eleverne har problemer med at få nye venner eller med at blive meget vred. Hvad angår de unges sociale netværk, kan størstedelen af eleverne i Slagelse Kommune tale fortroligt med venner og forældre, og næsten alle har nære venner. Dog ses stadig en lille andel med manglende sociale relationer, fx er der 14 procent, som ikke kan tale fortroligt med nogen ven og 15 procent som ikke kan tale fortroligt med nogen af deres forældre. Ligeledes føler en mindre del af eleverne sig ofte eller meget ofte ensomme (8 procent). De fleste unge i Slagelse Kommune er normalvægtige. Dog angiver mere end hver tiende en vægt og højde, som tyder på, at de er overvægtige, hvilket er for mange. Derudover ses det, at de unge generelt spiser for lidt frugt og grønt, fx er det kun ca. 40 procent som spiser frugt og grønt hver dag. Flertallet - 60 procent - af eleverne i Slagelse Kommune lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om cirka en times fysisk aktivitet om dagen. Der ses desuden et mindretal af elever, der ryger og drikker for meget: 8 procent af eleverne ryger dagligt eller sjældnere; 18 procent drikker alkohol en eller flere gange hver måned; 7 procent har prøvet at være fulde mindst fire gange. På alle skoler ser man forbløffende høje tal for stillesiddende adfærd, fx er der 28 procent af eleverne i Slagelse Kommune, som bruger mindst fire timer om dagen på at spille computerspil. Det er ikke brugen af spil eller computere, som ser foruroligende ud fra et folkesundhedsperspektiv, men det er usundt at sidde stille for mange timer, og det er især usundt for alle de unge, der af den grund sover alt for lidt. Mindst 38 procent af eleverne i Slagelse Kommune sover for lidt. Generelt lader det til, at de unge er gode til at vedligeholde en god hygiejne ved at vaske hænder efter toiletbesøg og bruge sæbe. Når det kommer til mundhygiejne, ses det dog, at næsten hver fjerde ikke børster tænder som anbefalet (mere end en gang om dagen). Størstedelen af eleverne i Slagelse Kommune (81 procent) er glade for deres skole og har det godt med deres klassekammerater og lærere. Det er kun en lille andel, 9 procent, der ind imellem bliver udsat for mobning og 5 procent som mobber andre. Afslutningsvis ses det, at det, som eleverne oftest oplever problemer med i forhold til indeklimaet på skolerne, er støjniveauet (41 procent) og temperaturen (25 procent). Skælskør Skole Denne rapport viser resultaterne for Skælskør Skole, sammenlignet med resultater for Skælskør Skole 2012, Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen. Vi vil opsummerende fremhæve de punkter, hvor Skælskør Skole adskiller sig fra Slagelse Kommune. Sammenlignet med Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen er andelen af skolelever med første- og andengenerationsindvandrer- Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 5

7 baggrund større på Skælskør Skole. Derudover angiver væsentligt færre elever på Skælskær Skole, at deres mor, far eller begge forældre er i arbejde, og færre elever angiver at bo i en traditionel familieform. Derudover er andelen af elever med lav FAS (Family Affluence Scale) højere på Skælskør Skole end ved kommune og landsgennemsnittet. Hvad angår elevernes sociale relationer, har færre af Skælskør Skoles elever dagligt elektronisk kontakt med deres venner, sammenlignet med kommunegennemsnittet. Dog angiver væsentlig flere af eleverne, at de er sammen med deres venner tre dage om ugen eller mere. Betragtes elevernes almene trivsel, ses det, at over 41 procent af eleverne på Skælskør Skole angiver at have høj almen livstilfredshed, hvilket er mere end kommune- og landsgennemsnittet. Ligeledes angiver flere af skolens elever at have højt selvværd. Dog er færre af skolens elever tilfredse med deres vægt, og flere elever mener, at de bør tabe sig. Sammenlignet med landsgennemsnittet, lader det til, at eleverne på Skælskør Skole bruger ser mere TV og har anden computeraktivitet. Derudover er færre elever medlem af en idrætsforening/sportsklub, mens andelen, der spiser frugt dagligt, er større end kommunegennemsnittet. Det ses desuden, at andelen af elever, der føler sig en del presset over deres lektier, er større på Skælskør Skole. Dog føler færre elever sig trætte om morgenen hver dag eller flere gange om ugen. Afslutningsvis er flere af Skælskør Skoles elever enige i udsagnene: Eleverne i min klasse kan godt lide at være sammen og De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme end kommunegennemsnittet. Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 6

8 2 Baggrund og formål Når man skal prioritere og planlægge den sundhedsmæssige indsats for børn og unge, er det vigtigt at have relevante og nye data. Det er baggrunden for, at Slagelse Kommune og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet har indledt et samarbejde om en sundhedsprofil for de årige skoleelever i kommunen. Man ved fra landsdækkende undersøgelser, at de fleste børn og unge er sunde og lever sundt, men store mindretal har problemer med almen livstilfredshed, symptomer, risikoadfærd og der er betydelig social ulighed i sundhed. Man ved også, at der kan være store forskelle fra skole til skole. Derfor får hver skole en rapport med overblik over elevernes sundhed, en rapport som vi håber skolen kan bruge i sit arbejde med at prioritere en forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Formålet med rapporten er at give skolen nogle basale oplysninger om de årige elevers almene helbred, symptomer, overvægt, psykiske sundhed og trivsel, sundhedsadfærd (ryge-, drikke-, spise- og måltidsvaner, fysisk aktivitet, stillesiddende adfærd) samt sociale relationer vedrørende venner og skole, herunder mobning. For alle disse emner findes oplysninger om forekomsten blandt elever på femte til niende klassetrin, og til sammenligning findes oplysninger om forekomsten på Skælskør Skole 2012, Slagelse Kommune og, for de fleste emner, forekomsten i Landsundersøgelsen (fra Skolebørnsundersøgelsen, se Yderligere får de skoler, som har tiende klasse et bilag med tallene for tiende klassetrin. Rapporten sætter fokus på et aldersinterval med meget store forandringer. I gennemsnit bliver børnene 20 kg tungere og 20 cm højere fra de er 11 til de bliver 15, og de gennemgår store fysiske, psykiske og sociale forandringer fra før til efter puberteten. Det er et aldersinterval, hvor mentale sundhedsproblemer er almindelige og giver risiko for at trække spor langt ind i voksenlivet. Samtidig er det det aldersinterval, hvor de unge former den sundheds- og risikoadfærd, som på langt sigt kan få afgørende indflydelse på deres helbred. Derfor er det også et aldersinterval, hvor en alment forebyggende og sundhedsfremmende indsats er påtrængende nødvendig. Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 7

9 3 Undersøgelsens gennemførelse Undersøgelsen er gennemført af den forskergruppe, som står for Skolebørnsundersøgelsen ( som er det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) - a WHO collaborative cross-national study ( Skolebørnsundersøgelsen Slagelse følger samme metodik dog med en række nyskabelser i form af nye målgrupper og nye emner. Eleverne har udfyldt en særlig Slagelse-version af det internationalt standardiserede HBSC spørgeskema i en skoletime ved en af skolens computere. Undersøgelsen er anonym, dvs. vi indsamler ikke oplysninger om elevernes navn eller cpr-nummer. Undersøgelsen er gennemført marts-april. Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 8

10 4 Læsevejledning de fem principper regne procent. Valget står mellem at regne procent af dem, der har svaret på det aktuelle spørgsmål, eller procent af alle deltagende eleverne. Vi har valgt kun at regne procent af de elever, som har besvaret de enkelte spørgsmål, da det er fordelingen af disse elevers svar, som vi med sikkerhed kan udtale os om, og som vi derfor er særligt interesserede i. De følgende afsnit præsenterer resultaterne for Skælskør Skole. For hvert af de inkluderede temaer vises resultaterne fra Skælskør Skole, Skælskør Skole 2012 samt Slagelse Kommune i tabeller og søjlediagrammer. Desuden vises der, de fleste steder, resultater for Landsundersøgelsen. I har vi også, som et forsøg, indsamlet data i fjerde klasse. Vi har ikke tidligere arbejdet med besvarelser fra så unge elever og har brug for en nærmere vurdering af deres validitet før vi formidler tallene. Derfor omfatter denne rapport kun data fra femte til niende klasse. Der er uoverskueligt mange tal og data i denne undersøgelse, så det er en udfordring at gøre rapporten læselig og brugervenlig. Vi benytter fem principper i formidling af tallene. Princip 1: Vi viser kun nøgletal, ikke detaljer. Et eksempel er beskrivelsen af deltagernes indtag af frugt. Vi vælger her at vise hvor mange procent, der spiser frugt hver dag. Undersøgelsen rummer mange flere detaljer, fx hvor mange der spiser frugt mindre en gang om ugen, en gang om ugen, 2-4 dage om ugen, 5-6 dage om ugen, hver dag og flere gange om dagen. Hvis vi skulle formidle det hele ville rapporten drukne i tal. Vi kan levere tallene i alle detaljer, hvis skolen ønsker det. Princip 3: Vi nævner kun forskelle, der er statistisk betydningsfulde. Der er næsten altid forskel på svarene i femte, syvende og niende klasse, og der er næsten altid forskel på svarene fra en skole og landsgennemsnittet. Nogle gange er forskellene store, andre gange er de små. Vi omtaler kun forskelle i teksten, hvis de har en vis størrelse, i praksis mindst fem procent. Princip 4: Vi gennemgår resultaterne efter en bestemt metodik. De følgende afsnit er opbygget på samme måde: Først omtaler vi hvorfor emnet er vigtigt, dernæst hvordan vi har målt det. For det tredje viser vi nøgletallene for Skælskør Skole. Til sidst viser vi tallene fra Skælskør Skole 2012, Slagelse Kommune og, de fleste steder, Landsundersøgelsen, og sammenligner disse med forekomsten på jeres skole. Princip 5: Vi formidler tallene, men fortolker dem ikke. Det kan være vanskeligt at fortolke tal i en sådan rapport. Det er videnskabeligt vanskeligt at fremlægge holdbare fortolkninger, og ofte er det sådan, at forskellige faggrupper og personer fortolker en og samme tabel på hver sin måde. Vi overlader det til jer, som kender skolen og eleverne, at vurdere tallene. Princip 2: Vi regner kun procent af de elever, som har besvaret spørgsmålet. I alle spørgsmål er der en lille gruppe, ofte to til tre procent, som ikke svarer. Dette kan drille, når man skal Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 9

11 5 Baggrundsdata 5.1 Studiepopulation Fra Slagelse Kommune har vi fået oplyst, at der er 160 elever på femte til niende klassetrin på Skælskør Skole. Heraf har de 120 medvirket i undersøgelsen, svarende til 75 procent. Tabel 1. Antal deltagende elever efter klassetrin Klassetrin 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Total Skælskør skole Skælskør skole Slagelse Kommune Landsundersøgelsen Indvandrerbaggrund Der er ofte forskelle i helbred og sundhedsvaner blandt indvandrere og danske, og indvandrerbaggrund er en af de vigtige sociale baggrundsoplysninger ved beskrivelse af en befolknings sundhed. Vi har spurgt eleverne i hvilket land de selv, deres mor og far er født, og på det grundlag har vi inddelt eleverne i danske, andengenerationsindvandrere (født i Danmark af forældre født i udlandet) og førstegenerationsindvandrere (født i udlandet af forældre født i udlandet). Tabel 2 viser forekomsten af elever med indvandrerbaggrund for Skælskør Skole sammenlignet med Skælskør Skole 2012, Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen. Tabel 2. Forekomsten af elever med indvandrerbaggrund Skælskør Skole Skælskør Skole 2012 Slagelse Kommune Landsundersøgelsen Antal deltagere med førsteog andengenerationsindvandrerbaggrund Andel af deltagere med første- og andengenerationsindvandrerbaggrund 24 % 22 % 13 % 17 % I tabel 2 ses det, at 24 procent af eleverne på Skælskør Skole har en første- eller andengenerations indvandrerbaggrund, hvilket adskiller sig fra resultaterne fra Slagelse Kommune (13 procent) og Landsundersøgelsen (17 procent). 5.3 Socioøkonomiske forhold Sundhed og sundhedsadfærd er ikke kun et udtryk for personlige valg men er også formet af socioøkonomiske forhold. Der findes flere forskellige mål for børn og unges socioøkonomiske status, hvor anvendelsen af information om forældrenes arbejdssituation, uddannelse og økonomiske forhold er centrale. I denne undersøgelse anvender vi to enkle mål for elevernes socioøkonomiske baggrund, dels om Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 10

12 forældrene har arbejde og dels om familiens materielle levekår, målt ved Family Affluence Scale (FAS). Eleverne bliver inddelt i tre grupper efter deres families materielle levekår. Figur 1 viser forældrenes arbejdsstatus for eleverne på Skælskør Skole sammenlignet med Skælskør Skole 2012, Slagelse og Landsundersøgelsen. Figur 1. Forekomst af elever hvis mor, far eller begge forældre er i arbejde % 74% 74% 79% 65% 86% 87% 81% 82% 72% 74% 6 55% 4 2 Skælskør Skole Skælskør Skole 2012 Slagelse Kommune Landsundersøgelsen Mor i arbejde Far i arbejde Begge i arbejde Figur 1 viser, at 72 procent af Skælskør Skoles elever angiver, at deres mor er i arbejde, 74 procent angiver, at deres far er i arbejde, mens 55 procent angiver, at begge deres forældre er i arbejde. Resultaterne er væsentlig lavere, sammenlignet med Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen, hvor over 80 procent af mødrene og fædrene er i arbejde, og over 70 procent angiver, at begge forældre i arbejde. Skælskør Skole adskiller sig ligeledes fra Skælskør Skole 2012, da flere elever i 2012 angav at deres far og begge forældre var i arbejde. måneder? Efterfølgende har vi inddelt familierne i tre socioøkonomiske grupper efter omfanget af materielle goder. Figur 2 viser elevernes socioøkonomiske position, vist ved inddeling af høj, middel og lav placering på FAS på Skælskør Skole sammenlignet med Skælskør Skole 2012, Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen. Spørgeskemaet indeholder også spørgsmål vedrørende økonomiske ressourcer i hjemmet, hvorudfra vi konstruerer et indeks for familiens materielle levekår (FAS = Family Affluence Scale). Spørgsmålene lyder som følgende: Har dine forældre en bil?, Har du dit eget værelse helt for dig selv?, Hvor mange computere har din familie? og Hvor mange gange har du været på ferie med din familie de seneste 12 Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 11

13 Figur 2. Fordelingen af elever efter familiens placering på Family Affluence Scale Skælskør Skole Skælskør Skole 2012 Slagelse Kommune Landsundersøgelsen Lav FAS Middel FAS Høj FAS Figur 2 viser, at 34 procent af eleverne på Skælskør Skole placerer sig i den lave ende af FAS, mens 49 procent placerer sig i mellemkategorien og 17 procent i den højeste ende af FAS. Andelen af elever med høj FAS på Skælskør Skole er mindre end i Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen. Og andelen af elever i den lave ende af FAS er betydeligt større end det man ser i Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen. officielle registreringer over hvor børnene bor, vi har de rigtige oplysninger, som det tager sig ud i børnenes optik. Derfor tror vi, at vores tal er mere virkelighedsnære. Figur 3 viser hvordan Skælskør Skoles elever fordeler sig efter de fire kategorier af familieform samt de tilsvarende tal for Skælskør Skole 2012, Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen. 5.4 Familiestruktur For de børn og unge, der ikke bor i en klassisk kernefamilie med far, mor og børn, kan det være svært at svare på spørgsmålene om, hvem de bor sammen med. Det kan skifte meget, og det kan være svært at definere. Derfor sammenfatter vi de mange spørgsmål til eleverne om hvem de bor sammen med i en meget enkel oversigt: 1) Traditionel familieform med far, mor og børn, 2) Eneforsørgerfamilie, 3) Sammenbragt familie og 4) Andet (som også rummer plejefamilier). De tal, der kommer ud af det, afviger ofte fra det, man får at vide fra Danmarks Statistik. Danmarks Statistik har de Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 12

14 Figur 3. Fordeling af elever efter familieform % 12% 15% 7% 7% 5% 11% 11% 7% 16% 21% 17% % 65% 71% 2 Skælskør Skole Skælskør Skole 2012 Slagelse Kommune Landsundersøgelsen Traditionel familieform Sammenbragt familie Eneforsøger-familie Anden familieform Figur 3 viser, at 60 procent af eleverne på Skælskør Skole bor i traditionel familieform, 15 procent i eneforsørger familie, 12 procent i sammenbragt familie og 13 procent i anden familieform. Sammenlignet med Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen bor færre elever på Skælskør Skole i traditionel familieform, mens flere bor i anden familieform. Derudover er andelen, der angiver at bo i anden familieform større på Skælskør Skole, sammenlignet med Skælskør Skole 2012, mens andelen af elever, der angiver at bo i eneforsørgerfamilie, er mindre. 5.5 Sociale relationer Børn og unges sociale netværk er af stor betydning for en sund udvikling, idet det giver mulighed for social støtte i situationer, hvor vedkommende føler behov for det. Den unges familie og venner anses som de vigtigste sociale kontekster og i løbet af puberteten får vennerne en meget vigtig rolle i den unges liv. Graden af kontakt med venner samt fortrolighed med venner og forældre kan derfor være en indikator for den sociale trivsel, som er af betydning for den generelle sundhedstilstand. Vi har i undersøgelsen spurgt eleverne: Hvor ofte de har elektronisk kontakt med venner (via telefon/sms/internet), Hvor mange nære venner de har, Hvor tit de er sammen med venner uden for skoletiden, og Hvorvidt de kan tale fortroligt med venner og forældre/stedforældre. Heldigvis har langt de fleste et fint og støttende socialt netværk. Her viser vi forekomsten for de elever, som har mindre grad af kontakt med venner og som ikke kan tale fortroligt med deres venner og forældre. Det er disse elever, som muligvis kan have mangel på sociale relationer og/eller netværk. Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 13

15 Figur 4 viser forekomsten af manglende sociale relationer på Skælskør Skole sammenlignet med Skælskør Skole 2012, Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen. Figur 4. Forekomst af manglende sociale relationer % % 48% 33% 6 35% 55% 2 3% 18% 14% 12% 14% 14% 15% 14% 15% 1% 1% 1% Skælskør Skole Skælskør Skole 2012 Slagelse Kommune Landsundersøgelsen Sjældent elektronisk kontakt med venner Ingen nære venner Sammen med venner mindre end tre dage om ugen Kan ikke tale fortroligt med venner Kan ikke tale fortroligt med forældre Figur 4 viser, at 40 procent af eleverne på Skælskør Skole har elektronisk kontakt med deres venner mindre end dagligt, hvilket er færre end Skælskør Skole 2012, men højere end kommune- og landsgennemsnittet. Derudover angiver 44 procent, at de er sammen med venner mindre end tre dage om ugen, hvilket er væsentlig færre end Skælskør Skole 2012, samt kommune- og landsgennemsnittet. Desuden angiver flere af Skælskør Skoles elever, at de ikke kan tale fortroligt med venner, sammenlignet med Skælskør Skole Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 14

16 6 Selvvurderet helbred Figur 5 viser, at 12 procent af eleverne på Skælskør Skole angiver at have et dårligt eller nogenlunde helbred, hvilket svarer nogenlunde til resultaterne fra Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen. Derimod er andelen væsentlig lavere end andelen på Skælskør Skole Elevernes selvvurderede helbred Selvvurderet helbred er et meget anvendt mål, fordi det er afgørende for et menneskes livskvalitet at føle sig i godt helbred. Blandt voksne er selvvurderet helbred afgørende for, hvor meget man bruger sundhedsvæsenet, og det ser ud til at være prædiktivt for, hvordan helbredet udvikler sig i de efterfølgende år. Vi måler elevernes selvvurderede helbred med spørgsmålet: "Synes du dit helbred er..." med svarkategorierne: virkelig godt, godt, nogenlunde og dårligt. Figur 5 viser forekomsten af elever på Skælskør Skole med negative svar (dårligt + nogenlunde selvvurderet helbred) sammenlignet med Skælskør Skole 2012, Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen. Figur 5. Forekomst af elever med dårligt eller nogenlunde selvvurderet helbred 3 22% 2 12% 14% 13% 1 Skælskør Skole Skælskør Skole 2012 Slagelse Kommune Landsundersøgelsen Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 15

17 7 Overvægt og kropsopfattelse Overvægt er et af tidens store folkesundhedsproblemer. Overvægt i barndom og ungdom tenderer til at bide sig fast og fortsætte ind i voksenlivet, hvor det er en risikofaktor for en række kroniske sygdomme samt lav livskvalitet. Vi har bedt eleverne oplyse deres højde og vægt. Man ved, at der er en del fejlrapportering på sådanne oplysninger. Dels er der mange, der ikke ved det, dels er der en tendens til, at piger underrapporterer deres vægt, og drenge overrapporterer deres højde. Hvis man udregner BMI (Body Mass Index) på grundlag af selvrapporteret højde og vægt vil man i gennemsnit ramme et halvt BMI-point for lavt, altså undervurderer man forekomsten af overvægt. Alt i alt går det dog meget godt, og i store populationer har denne måling en ganske god pålidelighed. 7.1 Overvægt og fedme Blandt voksne betegner man BMI over 25 (kg/m 2 ) for overvægt og BMI over 30 for svær overvægt/fedme, men der gælder andre grænser for børn samt varierende grænser afhængigt af barnets alder. Forekomsten af overvægt er her beregnet efter de internationalt anerkendte principper, hvor man ud fra børnenes nuværende højde og vægt beregner, hvordan deres BMI vil være, når de er 18 år. Et eksempel er, at et BMI-tal på 25 hos en voksen kan sidestilles med et BMI-tal på 19,8 for en tiårig pige og 19,9 for en tiårig dreng. Beregnes deres BMI som 18-årige til at være mellem 25 og 30 betegnes børnene som overvægtige, beregnes det til over 30, betegnes de som svært overvægtige. Figur 6 viser andelen af overvægtige og svært overvægtige elever på henholdsvis Skælskør Skole, Skælskør Skole 2012, Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen. Figur 6. Andelen af overvægtige og svært overvægtige elever 3 25% 2 15% 1 8% 8% 11% 9% 5% 1% 1% Skælskør Skole Skælskør Skole 2012 Slagelse Kommune 2% 2% Landsundersøgelsen Overvægtige I figur 6 ses det, at otte procent af Skælskør Skoles elever har angivet højde og vægt, som Svært overvægtige tyder på, at de er overvægtige, mens det tyder på, at én procent er svært overvægtige. Resulta- Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 16

18 terne afviger ikke væsentligt fra Skælskør Skole 2012, Slagelse Kommune eller Landsundersøgelsen. 7.2 Kropsopfattelse Kropsopfattelse er et vigtigt aspekt af et menneskes livskvalitet, og det har indflydelse på et menneskes vaner, fx om man gør en indsats for at tage på eller tabe sig. I undersøgelsen spurgte vi eleverne, hvorvidt de er på slankekur eller gør noget andet for at tabe sig for tiden. Figur 7 viser, hvorledes svarene på spørgsmålet om slankekur fordeler sig på Skælskør Skole sammenlignet med Skælskør Skole 2012, Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen. Figur 7. Elevernes angivelse af, om de er på slankekur % 28% 28% 27% 14% 8% 9% 9% 12% 14% 13% 15% % 52% 5 51% Skælskør Skole Skælskør Skole 2012 Slagelse Kommune Landsundersøgelsen Andel, der angiver, at deres vægt er fin Andel, der angiver, at de skal tage på Andel, der angiver, at de bør tabe sig Andel, der angiver, at de prøver at tabe sig Figur 7 viser, at 44 procent af eleverne på Skælskør Skole angiver, at de er tilfredse med deres vægt, hvilket afviger fra Skælskør Skole 2012, samt kommune- og landsgennemsnittet, hvor halvdelen af eleverne angiver, at deres vægt er fin. Derudover angiver 15 procent af Skælskør Skoles elever, at de bør tabe sig, 14 procent mener, at de bør tage på, og 27 procent angiver, at de prøver at tabe sig. Andelen af elever, der angiver, at de bør tage på, er større på Skælskør Skole, sammenlignet med Skælskør Skole 2012 og Slagelse Kommune. Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 17

19 8 Symptomer De fleste børn og unge er raske, men der er alligevel mange, som døjer med symptomer, især smerter og trivselsrelaterede symptomer. Vi benytter den såkaldte HBSC-SCL (HBSC Symptom Check List) og spørger eleverne: "Tænk på de sidste 6 måneder: Hvor ofte har du... haft hovedpine... haft mavepine... haft ondt i ryggen... været ked af det... været irritabel/i dårligt humør... været nervøs... haft svært ved at falde i søvn... været svimmel. Dette er symptomer, som er almindelige blandt børn og unge. Selv om det ikke er noget man dør af, så er det alligevel en alvorlig belastning for livskvalitet og læring, hvis man har disse symptomer meget ofte. Tabel 3 viser, hvor stor en procentdel af eleverne på Skælskør Skole, der har hvert af disse symptomer mindst end én gang om ugen sammenlignet Skælskør Skole 2012, Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen. Tabel 3. Procentdel af skolens elever, som har haft nedenstående symptomer oftere end en gang om ugen i de sidste 6 måneder. Nederste linje angiver den procentdel, som har mindst ét af symptomerne hver dag Skælskør Skole Skælskør Skole 2012 Slagelse Kommune Landsundersøgelsen Hovedpine 11 % 17 % 13 % 13 % Mavepine 3 % 6 % 7 % 7 % Ondt i ryggen 11 % 23 % 13 % 13 % Ked af det 10 % 10 % 14 % 14 % Irritabel/i dårligt 16 % 16 % 18 % 19 % humør Nervøsitet 12 % 13 % 13 % 15 % Svært ved at falde i 22 % 23 % 22 % 27 % søvn Svimmelhed 7 % 9 % 8 % 8 % Har haft mindst ét af symptomerne dagligt 20 % 32 % 24 % 25 % Tabel 3 viser, at det er en ganske stor del af eleverne, som hyppigt døjer med disse symptomer. Symptomerne behøver ikke være udtryk for, at eleverne er syge, men det kan dog tænkes at påvirke elevernes almene trivsel og undervisningsparathed, specielt for det mindretal, som har mindst ét af symptomerne hver dag (sidste linje i tabellen). Tyve procent af eleverne på Skælskør Skole har haft mindst ét af de ovennævnte symptomer dagligt. Dette er mindre end andelen i Landsundersøgelsen og væsentligt mindre end andelen på Skælskør Skole Det ses desuden, at andelen af elever på Skælskør Skole, som har haft hovepine og ondt i ryggen, er lavere end andelen på Skælskør Skole Derudover har færre af eleverne på Skælskør Skole haft svært ved at falde i søvn, sammenlignet med Landsundersøgelsen. Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 18

20 9 Mental sundhed Begrebet mental sundhed bruges mere og mere i beskrivelsen af befolkningens sundhed og er mere omfattende end det, der har med psykisk sygdom at gøre. Mental sundhed dækker tre fænomener; psykisk sygdom, forskellige aspekter af trivsel samt hvordan man fungerer i hverdagen (funktionsevne). En af grundene til at begrebet har fået en så vigtig placering i moderne folkesundhedsvidenskab er, at mentale sundhedsproblemer har vidtrækkende konsekvenser for livskvalitet og daglig funktion, og at problemerne ofte varer mange år. Blandt skoleelever er problemer med den mentale sundhed desuden en alvorlig hindring for læring. Vi har målt den almene trivsel med den såkaldte Cantril-stige, hvor vi har spurgt eleverne: "Her er en stige. Trin 10 betyder: det bedst muligt liv for dig, og trin 0 betyder det værst muligt liv for dig. Hvor på stigen synes du selv, du er for tiden?". Erfaringsmæssigt har elever, med svar 0 til 5 en meget lav trivsel, 6 til 8 middel trivsel og elever med svar 9 til 10 en meget høj trivsel. Figur 8 viser fordelingen af høj, middel og lav trivsel på Skælskør Skole sammenholdt med Skælskør Skole 2012, Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen. Figur 8. Fordeling af høj, middel og lav almen livstilfredshed % 17% 13% 12% 6 47% 46% 53% 58% % 37% 34% 3 Skælskør Skole Skælskør Skole 2012 Slagelse Kommune Landsundersøgelsen Høj almen livstilfredshed Middel almen livstilfredshed Lav almen livstilfredshed Figur 8 viser, at 41 procent af eleverne på Skælskør Skole angiver at have høj almen livstilfredshed, hvilket er mere end Skælskør Skole 2012, Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen. Tilsvarende har færre elever på Skælskør Skole angivet at have en middel almen livstilfredshed. I undersøgelsen spurgte vi også eleverne, om de føler sig ensomme. Figur 9 nedenfor viser forekomsten af ensomhed på henholdsvis Skælskør Skole, Skælskør Skole 2012, Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen. Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 19

21 Figur 9. Fordelingen af elever som slet ikke føler sig ensomme, føler sig ensomme af og til og ofte eller meget ofte % 72% 65% 63% % 24% 27% 3 6% 4% 8% 7% Skælskør Skole Skælskør Skole 2012 Slagelse Kommune Landsundersøgelsen Ja, ofte eller meget ofte Ja, af og til Nej Figur 9 viser, at 68 procent af eleverne på Skælskør Skole ikke føler sig ensomme, hvilket er flere end Landsundersøgelsen, hvor 63 procent angav ikke at føle sig ensomme. Derudover angiver seks procent af eleverne på Skælskør Skole, at de ofte eller meget ofte føler sig ensomme, hvilket ikke afviger væsentligt fra resultaterne i de andre undersøgelser. I undersøgelsen spurgte vi eleverne til deres selvværd ved tre udsagn, som de kan erklære sig enige eller uenige med: Jeg synes godt om mig selv ; Jeg er god nok, som jeg er ; og Andre på min alder kan godt lide mig. Elevernes svar anvendes til konstruktion af et index, der spænder fra 0 (eleven svarer hverken enig eller uenig/uenig/helt uenig til alle tre spørgsmål) til 3 (eleven svarer helt enig/enig til alle udsagn). Figur 10 viser forekomsten af højt selvværd på Skælskør Skole, Skælskør Skole 2012, Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen. Figur 10. Forekomsten af højt selvværd % 61% 61% 61% 4 2 Skælskør Skole Skælskør Skole 2012 Slagelse Kommune Landsundersøgelsen Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 20

22 Figur 10 viser, at 72 procent af eleverne på Skælskør Skole har højt selvværd, hvilket er højere end andelen af elever med højt selvværd på Skælskør Skole 2012 (61 procent), Slagelse Kommune (61 procent) og Landsundersøgelsen (61 procent). Vi har målt elevernes funktionsevne med fire spørgsmål om, hvorvidt de i dagligdagen har svært ved eller problemer med at koncentrere sig, at sidde stille (fx i skoletimer eller når de laver lektier), at få nye venner eller at blive meget vred. De elever, der svarer "ja ofte" eller "ja nogle gange" kan være svært belastede. Figur 11 viser forekomsten af funktionsproblemer på Skælskør Skole, sammenlignet med tallene fra Skælskør Skole 2012 og Slagelse Kommune. Figur 11. Forekomst af funktionsproblemer. Procentdel af eleverne, som ofte eller nogle gange har svært ved / problemer med nedenstående % 39% 45% 44% 34% 34% % 23% 13% 17% 23% 23% 1 Skælskør Skole Skælskør Skole 2012 Slagelse Kommune Koncentrere sig Sidde stille Få nye venner Blive meget vred Figur 11 viser, at 34 procent af eleverne på Skælskør Skole ofte eller nogle gange har svært ved at koncentrere sig, mens 39 procent har svært ved at sidde stille. Disse resultater er lavere end Skælskør Skole Dog er andelen af elever, der har svært ved at sidde stille højere end kommunegennemsnittet. Derudover ses det, at 17 procent af eleverne angiver, at de har svært ved at få nye venner, hvilket er mere end andelen på Skælskør Skole 2012 men mindre end hele kommunegennemsnittet. Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 21

23 10 Sundhedsadfærd 10.1 Kost og måltidsvaner Gode kostvaner har stor betydning for sundhed, trivsel og læring. Men det er så kompliceret at måle kostvaner, at man i denne type undersøgelser normalt holder sig til helt enkle indikatorer, fx indtag af frugt og grønt. Filosofien er, at unge som spiser meget frugt og grønt ikke så ofte fylder maven med alle mulige ernæringsmæssigt underlødige fødevarer. Vi spørger de unge, hvor ofte de spiser frugt, og hvor ofte de spiser grøntsager. De officielle kostanbefalinger siger, at man skal spise flere stykker frugt og grøntsager hver dag. Figur 12 viser den samlede procentdel af eleverne i klasse, som spiser henholdsvis frugt og grøntsager én eller flere gange dagligt på Skælskør Skole sammenlignet med Skælskør Skole 2012, Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen. Figur 12. Procentdel af eleverne, som spiser henholdsvis frugt og grøntsager dagligt % 44% 44% 36% 39% 4 44% 44% Skælskør Skole Skælskør Skole 2012 Slagelse Kommune Landsundersøgelsen Spiser frugt hver dag Figur 12 viser, at henholdsvis 48 og 44 procent af eleverne på Skælskør Skole spiser frugt og grøntsager dagligt. Andelen af elever, der spiser frugt dagligt, er større på Skælskør Skole, sammenlignet med Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen. Derudover er andelen, der spiser grøntsager dagligt højere på Skælskør Skole sammenlignet med skolen i Skolebørnsundersøgelsen Slagelse sætter også fokus på måltider. Vi ved, at måltider kan være usunde, og at nogle børn og unge spiser Spiser grøntsager hver dag sunde snacks og mellemmåltider. Men i gennemsnit er det sådan, at børn og unge der spiser rigtige måltider (morgenmad, frokost og aftensmad) spiser sundere. Regelmæssige måltider er også i en vis grad beskyttende mod overvægt, og måltider har en vigtig social funktion i familiens liv. Morgenmaden er særlig vigtig, fordi kroppen efter søvn er lav på energi. Morgenmaden skal derfor fylde kroppen op med energi, så den kan klare sig hele dagen. Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 22

24 Vi har stillet to serier af spørgsmål om måltider. For det første har vi spurgt, hvor mange dage om ugen eleverne spiser rigtige måltider, henholdsvis morgenmad, frokost og aftensmad. For det andet har vi spurgt, hvor tit man spiser måltider sammen i familien. Her viser vi kun tal for hverdage, og vi sætter fokus på de regel- mæssige måltidsvaner, som vi her definerer som at spise rigtige måltider fire eller fem hverdage om ugen. Tabel 4 viser Skælskør Skoles tal for regelmæssige måltider sidestillet med Skælskør Skole 2012, Slagelse Kommune samt Landsundersøgelsen. Tabel 4. Procentdel af eleverne, som spiser rigtige måltider (henholdsvis morgenmad, frokost og aftensmad) de fleste dage Skælskør Skole Skælskør Skole 2012 Slagelse Kommune Landsundersøgelsen Morgenmad 72 % 70 % 75 % 79 % Frokost 74 % 74 % 76 % 80 % Aftensmad 91 % 88 % 95 % 96 % Morgenmad med 39 % - 32 % 38 % forældre Aftensmad med forældre 81 % - 81 % 82 % I tabel 4 ses det, at andelen af elever på Skælskør Skole, der spiser morgenmad og frokost de fleste dage er mindre end i Landundersøgelsen. Derudover adskiller resultaterne sig ikke væsentligt fra Skælskør Skole 2012, Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen. Skolen har muligheder for at fremme gode måltidsvaner mht. frokosten, og derfor stillede vi eleverne nogle spørgsmål om frokostmåltidet. Tabel 5 viser hvor stor en del af eleverne på Skælskør Skole, der 4-5 dage om ugen får frokost ved: at have madpakke med hjemmefra, købe mad i skolen, at have skolemadordning, købe mad uden for skolen og gå hjem i pausen og spise, sammenlignet med Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen. Tabel 5. Andelen af elever, der 4-5 dage om ugen får frokost ved at Skælskør Skole Slagelse Kommune Landsundersøgelsen have madpakke med hjemmefra 70 % 74 % 73 % købe mad i skolen (fx kantine, frugtbud etc)...mad serveret i skolen som en del af skolemadordning købe mad uden for skolen (fx kiosk, supermarked, fastfood/take away, café) gå hjem i pausen og spise frokost i spisepausen 8 % 11 % 8 % 1 % 6 % 9 % 2 % 6 % 6 % 4 % 6 % 5 % Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 23

25 Tabel 5 viser, at størstedelen af Skælskør Skoles elever har madpakke med hjemmefra, ligesom det ses i Slagelse Kommune og Landsundersøgelen. Derudover ses det, at færre elever på Skælskør Skole køber mad i skolen eller får serveret mad i skolen som en del af en madordning, sammenlignet med kommunegennemsnittet. Skoler har meget forskellige muligheder for at tilbyde eleverne gode omgivelser til frokostmåltidet. Vi har spurgt eleverne, hvor de spiser deres frokost for at skabe et datagrundlag for fremtidig kost- og måltidspolitik. Tabel 6 viser hvor stor en del af eleverne på Skælskør Skole, der plejer at spise frokost i: klasseværelset, i kantinen eller andet sted på skolen, hjemme, i en grillbar, et andet sted eller som aldrig spiser frokost på hverdage, sammenlignet med Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen. Tabel 6. Andelen af elever, der plejer at spise frokost følgende steder Skælskør Skole Slagelse Kommune Landsundersøgelsen I klasseværelset 53 % 71 % 69 % I kantinen eller et andet sted på 8 % 10 % 13 % skolen, der er indrettet til at spise Hjemme 8 % 6 % 5 % I en grillbar/bager/ 3 % 1 % 2 % tankstation/pizzeria Et andet sted 10 % 5 % 6 % Jeg spiser aldrig frokost på hverdage 7 % 5 % 3 % Tabel 6 viser, at 53 procent af eleverne på Skælskør Skole spiser frokost i klasseværelset, hvilket er en markant lavere andel end resultaterne fra Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen. Ligeledes spiser færre af Skælskør Skoles elever i kantinen eller et andet sted på skolen, der er indrettet til at spise. Til gengæld angiver flere elever på Skælskør Skole, at de spiser et andet sted sammenlignet med kommune- og landsgennemsnittet Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet er vidundermidlet i al sundhedsfremme. Fysisk aktivitet har positive virkninger på kondition, balance, muskelstyrke, kredsløb, læring, humør, energi og morgenfriskhed. Fysisk aktivitet findes i mange grader, fra den mest aktive til den meget beskedne. Vi har spurgt til den aktive motion, som foregår uden for skoletiden. Eleverne er blevet spurgt om, hvor mange timer på en almindelig uge, de dyrker sport eller motion, som gør dem forpustede eller får dem til at svede. Vi har også spurgt om eleverne er medlem af en idrætsforening eller sportsklub, og til sidst hvordan de transporterer sig til skole. Det viser sig, at det at cykle til skole er en af de vigtigste former for fysisk aktivitet blandt børn og unge, og stadigt flere steder arbejder man med sundhedsfremme via aktiv transport til skole. Derfor har vi også spurgt eleverne om dette. Figur 13 illustrerer elevernes motionsvaner på Skælskør Skole sammenlignet med Skælskør Skole 2012, Slagelse og Landsundersøgelsen. Figuren viser antal timer brugt Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 24

26 uden for skoletiden på energisk motion, dvs. motion eller sport der får en til at svede eller blive forpustet. Selv om de fleste børn og unge dyrker fysisk aktivitet nogle timer om ugen, så er det alligevel de færreste, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om cirka en times fysisk aktivitet om dagen. Grundet obligatoriske idrætstimer i folkeskolen, vurderes det i denne rapport, at eleverne lever op til anbefalingerne om cirka en times fysisk aktivitet om dagen, ved en angivelse på 4+ timers fysisk aktivitet om ugen. Figur 13. Eleverne fordelt efter ugentlige antal timers fysisk aktivitet, som gør en forpustet eller svedig (omfatter kun fysisk aktivitet uden for skoletiden) % 25% 17% 17% 18% 25% 23% 23% 4 25% 28% 32% 31% 2 13% 15% 13% 13% 6% 8% 8% 8% 8% 7% 8% 7% Skælskør Skole Skælskør Skole 2012 Slagelse Kommune Landsundersøgelsen Ingen 1/2 time 1 time 2-3 timer 4-6 timer 7+ timer Figur 13 viser, at 46 procent af eleverne på Skælskør Skole lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om cirka en times fysisk aktivitet om dagen. Dette er højere end andelen af elever, der lever op til anbefalingerne i Landsundersøgelsen (39 procent). Figur 14 viser andelen af elever på Skælskør Skole, der er medlem af en idrætsforening eller sportsklub, sammenlignet med Skælskør Skole 2012 og Slagelse Kommune. I undersøgelsen spurgte vi desuden eleverne, om de er medlem af en idrætsforening eller en sportsklub. Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 25

27 Figur 14. Procentdel af eleverne, som er medlem af en idrætsforening/sportsklub % 63% 62% 4 2 Skælskør Skole Skælskør Skole 2012 Slagelse Kommune Figur 14 viser, at 56 procent af Skælskør Skoles elever er medlem af en idrætsforening/sportsklub, hvilket er en mindre andel sammenlignet med Skælskør Skole 2012 og Slagelse Kommune. Derudover spurgte vi ind til, om eleverne gik eller cyklede til skole. Figur 15 viser hvor mange procent af eleverne, der går eller cykler til skole på Skælskør Skole sammenlignet med Skælskør Skole 2012 og Slagelse Kommune. Figur 15. Procentdel af eleverne som går eller cykler til skole % 37% 35% 5 22% 41% Skælskør Skole Skælskør Skole 2012 Slagelse Kommune Går i skole Cykler i skole Figur 15 viser, at 37 procent af eleverne på Skælskør Skole går i skole, mens 43 procent cykler. Andelen af elever, der går i skole er højere end kommunegennemsnittet, mens andelen af elever, der cykler i skole, er lavere end andelen på Skælskør Skole i Stillesiddende livsstil At sidde stille foran fjernsynet eller computeren er ikke en modsætning til fysisk aktivitet. Vi ved, at nogle meget fysisk aktive børn finder nødvendig hvile foran fjernsyn eller computer. Der er dog også mange børn og unge, som sidder mange timer uden at røre sig. At sidde stille er en særlig risikofaktor for sygdomsudvikling, og derfor har vi spurgt eleverne, hvor mange timer på en almindelig hverdag og weekenddag de ser TV. Vi stillede samme spørgsmål om tid til at spille på computer, telefon eller spillekonsol. Og samme spørgsmål om tid ved computeren til at chatte, surfe, kommunikere og lave lektier. Her viser vi kun tal for hverdage, ikke weekends. Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 26

28 Figur 16 viser, hvor mange procent af eleverne der på en almindelig hverdag bruger mindst 4 timer til henholdsvis at se TV (inklusive DVD), at spille computer og til øvrig brug af computer på Skælskør Skole sammenlignet med Skælskør Skole 2012, Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen. Tallene lægges ikke sammen, da mange børn og unge multitasker og eventuelt kan gøre alle tre ting på en gang. Figur 16. Procentdel af skolens elever, som bruger mindst 4 timer på en almindelig dag til nedenstående stillesiddende aktiviteter % % 23% 32% 31% 27% 28% 28% 21% 21% 24% 1 Skælskør Skole Skælskør Skole 2012 Slagelse Kommune Landsundersøgelsen Ser TV/DVD Spiller computer/spillekonsol Anden computeraktivitet Figur 16 viser, at henholdsvis 30, 28 og 39 procent af eleverne på Skælskør Skole ser TV/DVD, spiller computer/spillekonsol og laver anden aktivitet på computer mindst 4 timer dagligt. Andelen af elever på Skælskør Skole, der ser TV/DVD er større end Skælskør Skole 2012 og Landsundersøgelsen. Ligeledes er andelen, der spiller computer større end i Landsundersøgelsen, og andelen, der bruger computer til anden aktivitet er større på Skælskør Skole, sammenlignet med både Skælskør Skole 2012, Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen Drikke- og rygevaner Drikke- og rygevaner er alvorlige trusler mod folkesundheden. Alkoholforbrug er årsag til et stort antal ulykker med personskade. Foruden dette er alkoholindtag forbundet med en høj risiko for andre uheldige virkninger, herunder konflikter med kammerater, konflikter med politiet samt uønsket sex. Unge med et stort alkoholforbrug har høj risiko for, at det store forbrug fortsætter ind i voksenlivet. Der er sket en betydelig reduktion i alkoholforbruget blandt danske unge i de sidste ti år, men forbruget er stadig det højeste i Europa. I undersøgelsen har vi spurgt eleverne om deres alkoholforbrug på to måder: Først nogle spørgsmål Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 27

29 om, hvor ofte de drikker henholdsvis øl, vin, spiritus, alkopops (fx Smirnoff Ice) samt andre drikke med alkohol. Dernæst har vi spurgt om, hvor mange gange eleven har oplevet at være rigtig fuld. Tabel 7 viser procentdelen af eleverne, som drikker de forskellige alkoholholdige drikke mindst hver uge på Skælskør Skole, Skælskør Skole 2012, Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen. Tabel 7. Procentdel af elever som drikker nedestående drikkevarer mindst én gang ugentligt. Drikkevarer Skælskør Skole Skælskør Skole 2012 Slagelse Kommune Landsundersøgelsen Øl 3 % 6 % 3 % 4 % vin 3 % 1 % 2 % 1 % Spiritus 3 % 5 % 3 % 3 % Alkopops 4 % 6 % 4 % 4 % Anden alkohol 4 % 6 % 4 % 3 % I tabel 7 ses det, at tre til fire procent af eleverne på Skælskør Skole, drikker øl, vin, spiritus, alkopops eller anden alkohol mindst ugentligt. Resultaterne svarer nogenlunde til resultaterne fra Skælskør Skole 2012, Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen. Figur 17. Procentdel af eleverne, som drikker en eller anden form for alkohol hver uge 2 15% 1 5% 4% 8% 6% 7% Skælskør Skole Skæskør Skole 2012 Slagelse Kommune Landsundersøgelsen Figur 17 viser, at fire procent af eleverne på Skælskør Skole drikker alkohol ugentligt, hvilket er mindre, sammenlignet med Skælskør Skole Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 28

30 Figur 18. viser hvor mange procent af eleverne, på Skælskør Skole, som har prøvet at være rigtig fuld mindst fire gange i deres liv, sammenlignet med Skælskør Skole 2012, Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen. Figur 18. Procentdel af eleverne, som har prøvet at være rigtig fuld mindst 4 gange i deres liv 3 25% 2 19% 15% 1 5% 6% 7% 8% Skælskør Skole Skælskør Skole 2012 Slagelse Kommune Landsundersøgelsen Figur 18 viser, at seks procent af eleverne på Skælskør Skole har prøvet at være rigtig fulde mindst fire gange i deres liv, hvilket er markant lavere end andelen på skolen i seneste år er nedgangen stagneret og erstattet af en stilstand. Vi har målt rygning på en meget enkel måde, nemlig ved at spørge eleverne, hvor ofte de ryger. Rygning er den form for risikoadfærd, som medfører flest sygdomstilfælde og dødsfald. De fleste af de unge, der begynder at ryge, har svært ved at slippe vanen, og de forbliver med stor sandsynlighed rygere i mange år. Der er heldigvis sket en betydelig nedgang i rygning blandt unge i den sidste generation, men i de Figur 19 viser, hvor mange procent af eleverne, som ryger dagligt og hvor mange, der ryger lejlighedsvist, defineret som hver uge eller sjældnere end hver uge, på Skælskør Skole sammenlignet med Skælskør Skole 2012, Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen. Figur 19. Procentdel af eleverne, som ryger dagligt og lejlighedsvist 15% 1 5% 2% 5% 5% 5% 5% 3% 3% 3% Skælskør Skole Skælskør Skole 2012 Slagelse Kommune Ryger dagligt Ryger lejlighedsvist Figur 19 viser, at to procent af eleverne på Skælskør Skole ryger dagligt, mens fem procent ryger lejlighedsvist. Resultaterne svarer til Skælskør Skole 2012, Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen. Landsundersøgelsen Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 29

31 Rygning af E-cigaretter Brug af elektroniske cigaretter (e-cigaretter) er et relativt nyt fænomen. De sundhedsmæssige konsekvenser ved brug af e-cigaretter er endnu ukendt, men det ses i stadigt stigende grad, at børn og unge anvender e-cigaretter, hvorved de risikerer at blive afhængige af nikotin. For at få et overblik over omfanget af unges brug af e- cigaretter, har vi i denne undersøgelse inkluderet spørgsmål om elevernes brug af disse. Figur 20 viser hvor mange procent af eleverne, der har prøvet at ryge E-cigaretter, på Skælskør Skole sammenlignet med Slagelse Kommune. Figur 20. Procentandel af elever som har prøvet at ryge E-cigaretter 2 15% 1 12% 13% 5% Skælskør Skole Slagelse Kommune I figur 20 ses det, at 12 procent af Skælskør Skoles elever har prøvet at ryge E-cigaretter, hvilket svarer til kommunegennemsnittet. Passiv rygning er den røg, man får i sig fra andres rygning. Selvom passiv rygning ikke er så skadelig som aktiv rygning, så er der også helbredsmæssige skadevirkninger ved passiv rygning. Derfor har vi spurgt eleverne, om de udsættes for passiv rygning i en række af de miljøer, hvor de færdes. Her viser vi hvor mange elever i alt som udsættes for passiv rygning i skolen. Figur 21 viser hvor mange procent af eleverne, som har oplevet at være udsat for passiv rygning på Skælskør Skole sammenlignet med og Slagelse Kommune. Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 30

32 Figur 21. Procentandel af elever som har oplevet at været udsat for passiv rygning i skolen 2 18% 16% 14% 12% 1 8% 6% 4% 2% 8% 14% Skælskør Skole Slagelse Kommune Figur 21 viser, at otte procent af eleverne på Skælskør Skole har været udsat for passiv rygning i skolen, hvilket afviger væsentligt fra Slagelse Kommune (14%). Erfaring med hash: De fleste, der prøver hash, gør det i teenageårene grundet nysgerrighed. Ligesom med cigaretter, kan man blive afhængig af hash, og der er knyttet en række sundhedsskadelige konsekvenser til et jævnligt, vedvarende forbrug. Vi spurgte derfor eleverne, om de havde prøvet at ryge hash. Figur 22 viser hvor mange procent af eleverne på Skælskør Skole, der har prøvet at ryge hash, sammenlignet med Slagelse Kommune. Figur 22. Andelen af elever, der har prøvet at ryge hash 3 25% 2 15% 15% 15% 1 5% Skælskør Skole Slagelse Kommune I figur 22 ses det, at 15 procent af eleverne på Skælskør Skole har prøvet at ryge hash, hvilket svarer til andelen i hele Slagelse Kommune Seksualundervisning og seksuelle erfaringer Seksualundervisningen i skolerne kan have en væsentlig indflydelse på forebyggelse af kønssygdomme og uønskede graviditeter samt fremme en sund seksualkultur blandt unge. Vi spurgte eleverne på femte til niende klassetrin i Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 31

33 Slagelse Kommune til den seksualundervisning, de er blevet præsenteret for på skolen det seneste skoleår. Figur 23 viser andelen af eleverne på femte til niende klassetrin på Skælskør Skole, der angiver at have haft seksualundervisning i det skoleår undersøgelsen blev foretaget, samt andelen, der mener, de ved nok om hhv. sex, kønssygdomme og, sammenlignet med Skælskør Skole 2012 og Slagelse Kommune. Figur 233. Seksualundervisning og viden om sex, kønssygdomme og prævention % 79% 77% 73% 6 61% % 83% 65% Skælskør Skole Skælskør Skole 2012 Slagelse Kommune Andel, der har haft seksualundervisning det seneste år Andel, der ved nok om sex Andel, der ved nok om kønssygdomme Andel, der ved nok om prævention Figur 23 viser, at 63 procent af Skælskør Skoles elever angiver at have haft sexualundervisning det seneste år, hvilket er færre end Skælskør Skole 2012, men flere end kommunegennemsnittet. Dog angiver størstedelen (79 procent), at de ved nok om sex, hvilket er mere end i 2012 (73 procent). Andelen, der ved nok om henholdsvis kønssygdomme og prævention er 60 og 61 procent, hvilket er lavere end kommunegennemsnittet (henholdsvis 65 og 70 procent). I spørgeskemaet til elever på niende klassetrin er der desuden medtaget enkelte spørgsmål om seksuelle erfaringer. Vi spurgte eleverne i niende klasse, om de har haft samleje. Figur 24 viser, hvor mange elever i niende klasse på Skælskør Skole, som havde haft første samleje, sammenlignet med Skælskør Skole 2012 og Slagelse Kommune. Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 32

34 Figur 24. Forekomsten af elever, der har haft første samleje % 4 29% 2 11% Skælskør Skole Skælskør Skole 2012 Slagelse Kommune Figur 24 viser, at 11 procent af eleverne i niende klasse på Skælskør Skole har haft første samleje, hvilket er væsentligt mindre end Skælskør Skole 2012 og Slagelse Kommune Søvnmønstre Børn og unge, som sover for lidt og for dårligt, har øget risiko for depression, læringsproblemer, overvægt og ringe livskvalitet. Børn og unge i de aldersgrupper, der indgår i Slagelseundersøgelsen, bør sove over 8 timer hver nat, de yngste af eleverne over 9 timer. Vi spurgte eleverne om sengetid og stå-op-tid: "Hvornår går du normalt i sent, hvis du skal i skole næste dag?" og "Hvornår plejer du at vågne om morgenen, når du skal i skole?". Herefter kan man beregne den tid, de unge ligger i deres seng, og det har vi her betragtet som søvntid, selvom det er sandsynligt at der går lidt tid fra man går i seng til man falder i søvn. Figur 25 viser fordelingen af elever efter hvor trætte de føler sig om morgenen, på Skælskør Skole, sammenlignet med Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen. Figur 25. Fordelingen af hvor ofte eleverne føler sig trætte om morgenen % 24% 26% 24% 33% 34% 23% 2 18% 22% 17% 16% 8% 8% 6% Skælskør Skole Slagelse Kommune Landsundersøgelsen Aldrig Sjældnere end 1 gang om ugen Ca. 1 gang om ugen Flere gange om ugen Hver dag Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 33

35 Figur 25 viser, at 46 procent af eleverne på Skælskør Skole føler sig trætte om morgenen hver dag eller flere gange om ugen. Dette er mindre end kommunegennemsnittet (57 procent) og landsgennemsnittet (60 procent). Figur 26 viser hvor mange procent af eleverne, der sover otte timer eller mindre om natten på Skælskør Skole, sammenlignet med Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen. Figur 26. Andelen af elever, som sover 8 timer eller mindre om natten % 38% 37% 2 Skælskør Skole Slagelse Kommune Landsundersøgelsen Sover 8 timer eller mindre Figur 26 viser, at 36 procent af Skælskør Skoles elever sover otte timer eller mindre om natten, hvilket svarer til kommune- og landsgennemsnittet Hygiejne Håndhygiejne En tidligere dansk undersøgelse har vist, at to tredjedele af sygefraværet blandt skoleelever skyldes akutte infektionssygdomme som for eksempel influenza, diarré eller lungebetændelse. God hygiejne bidrager til forebyggelsen af smitsomme sygdomme, og spørgsmål vedrørende elevernes hygiejne har derfor indgået i spørgeskemaet. Korrekt udførelse af håndhygiejne er den bedst dokumenterede enkeltstående handling til at forebygge smittespredning ved kontakt mellem mennesker og miljøet. Undersøgelser fra både Danmark og udlandet har endvidere vist, at håndhygiejne er en effektiv metode til at nedsætte skoleelevers infektionsbetingede sygefravær Vi spurgte eleverne, hvor ofte de vasker hænder med sæbe, samt om de vasker hænder efter toiletbesøg. Vi spurgte ligeledes ind til, hvorfor eleverne ikke brugte sæbe og hvorfor det skete, at de ikke vaskede hænder efter toiletbesøg. Tandbørstning Regelmæssig tandbørstning er en forudsætning for god tandsundhed. Tandbørstningsvaner grundlægges i barndoms- og ungdomsårene og er relativ stabile den resterende del af livet. Børn og unge, der børster tænder mere end en gang dagligt, lader til at have mere stabile tandbørstningsvaner end de, der ikke gør. Den generelle anbefaling for tandbørstning er to gange daglig. Vi spurgte eleverne, hvor ofte de børster tænder. Figur 27 viser andelen af elever på Skælskør Skole, der børster tænder som det anbefales (mere end én gang om dagen), sammenlignet med Slagelse og Landsundersøgelsen. Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 34

36 Figur 27. Andelen af elever, der børster tænder som anbefalet (mere end én gang om dagen) % 76% 77% Skælskør Skole Slagelse Kommune Landsundersøgelsen Mere end én gang om dagen I figur 27 ses det, at 78 procent af eleverne på Skælskør Skole børster deres tænder som anbefalet (mere end én gang om dagen), hvilket svarer til resultaterne fra Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen. I Figur 28 fremgår det, hvor mange af Skælskør Skoles elever, der vasker hænder med sæbe for det meste eller altid sammenlignet med Slagelse Kommune. Figur 28. Andelen af elever, der vasker hænder med sæbe for det meste eller altid % 93% 2 Skælskør Skole Slagelse Kommune Figur 28 viser, at 95 procent af eleverne på Skælskør Skole vasker deres hænder med sæbe for det meste eller altid, hvilket stemmer overens med tallene fra hele Slagelse Kommune. Figur 29 viser elevernes begrundelser for ikke at bruge sæbe, når de vasker hænder, sammenlignet med Slagelse Kommune. Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 35

37 Figur 29. Begrundelser for ikke at bruge sæbe, når eleverne vasker hænder Hvis jeg glemmer det Hvis der mangler sæbe Hvis der kun er koldt vand i hanen Hvis jeg kun har tisset Hvis jeg ikke kan nå det/det tager for lang tid Hvis jeg ikke synes, at mine hænder er beskidte Hvis der er beskidt, koldt eller lugter på toilettet 5% 2% 6% 6% 5% 3% 5% 5% 3% 1 13% 17% 5% 1 15% 2 25% 3 Slagelse Kommune Skælskør Skole Figur 29 viser, at den hyppigste begrundelse for ikke at vaske hænder med sæbe på Skælskør Skole er, hvis der mangler sæbe (10 procent). Sammenlignet med kommunegennemsnittet, er andelen af elever, der angiver at glemme at bruge sæbe, samt ikke bruger sæbe fordi det mangler, mindre på Skælskør Skole. Derudover afviger resultaterne ikke fra Slagelse Kommune. Håndvask efter toiletbesøg Figur 30 viser forekomsten af elever, der ikke vasker hænder, efter de har været på toilettet på henholdsvis Skælskør Skole og Slagelse Figur 30. Andelen af elever, der aldrig eller for det meste ikke vasker hænder efter toiletbesøg 15% 13% 1 8% 5% 3% 4% 4% Skælskør Skole Slagelse Kommune Figur 30 viser, at fire procent af eleverne på Skælskør Skole aldrig eller for det meste ikke vasker hænder efter toiletforbrug, hvilket svarer til resultaterne fra Slagelse Kommune. Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed 36