Når vi sætter pris på miljøet
|
|
- Sigrid Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljø-Tema Når vi sætter pris på miljøet Miljøøkonomi i praksis
2 Udgivet af: Miljøstyrelsen Strandgade København K. Redaktion: Anne Tortzen Fotos: Scanpix Layout: Lars Møller Nielsen, Studio 8 Papir: Omslag: 200 gram Galerie Art Silk (50 procent genbrugspapir). Indhold: 115 gram Cyklus Print (100 procent genbrugspapir) Tryk: Schultz Grafisk Oplag: 5.000, 1. oplag 2004 ISBN: ISSN: x
3 Miljø-Tema Når vi sætter pris på miljøet Miljøøkonomi i praksis Miljø-Tema nr. 27, 2004
4 Indhold Forord 3 Hvorfor miljøøkonomi? 4 Miljø fra en samfundsmæssig vinkel 8 Husholdningsaffald 10 Prisen på trafikstøj 12 Pris på forurening 14 Dieselafgift 16 Omsættelige CO 2 kvoter 18 Miljøøkonomigruppen 20 Få mere at vide 22
5 Forord Hvad er en miljøgevinst værd? Hvordan sætter man pris på miljøet? Hvordan reducerer Danmark CO 2 -udslippet omkostningseffektivt? Hvor meget falder støjramte grunde i værdi? Kan det betale sig at restaurere et vandløb? Det er nogle af de spørgsmål, miljøøkonomi beskæftiger sig med. Miljøøkonomien vil fremover være en naturlig del af miljøforvaltningen. Alle nye miljøtiltag skal vurderes efter økonomiske principper for at forbedre beslutningsgrundlaget. Det er helt nødvendigt, når der skal prioriteres, og når man skal have størst miljøeffekt af miljøtiltag. Formålet med dette temahæfte er at vise, hvordan de miljøøkonomiske tankegange som er kommet for at blive anvendes på helt konkrete eksempler i den daglige forvaltning. Hæftet giver således en kort indføring i, hvordan vi arbejder med miljøøkonomi, og hvilke økonomiske virkemidler der er i spil. Desuden præsenteres nogle aktuelle eksempler på, hvordan det miljøøkonomiske arbejde har dannet grundlag for nye initiativer og politiske beslutninger. Miljøøkonomi prioriteres højt i Miljøministeriet, og vore økonomer i Miljøstyrelsen er centralt placeret på linie med andre fagspecialister. Dialog og tæt samarbejde mellem miljøfagfolk og økonomer er en forudsætning for gode miljøøkonomiske analyser på samme måde som arbejdet med miljøøkonomer i andre institutioner. God læselyst! Ole Christiansen Direktør for Miljøstyrelsen 3
6 Hvorfor miljøøkonomi? Hvert år bruger samfundet betydelige økonomiske ressourcer på at sikre renere luft, rent grundvand og en varieret natur. Formålet med miljøøkonomiske analyser er, at samfundet anvender sine ressourcer bedst muligt. Miljøøkonomiske regnestykker bruges til at kvalificere Miljøministeriets arbejde og kan pege på, hvilke tiltag, der er mest økonomisk effektive, når et bestemt mål skal nås. For eksempel, hvordan Danmark billigst reducerer sit CO 2 -udslip med 21 % i 2012, som vi har forpligtet os til. Til brug for sådanne regnestykker søger miljøøkonomien at sætte pris på forskellige miljøindsatsers virkninger på miljø og sundhed. Giver overblik Miljøøkonomiske analyser bruges til at prioritere mellem forskellige miljøtiltag, som f.eks. hvorvidt affald skal brændes eller genanvendes ved at omdanne det til biogas eller kompost. Miljøøkonomien kan give overblik over konsekvenserne for samfundet ved forskellige miljøinitiativer. Miljøøkonomiske regnestykker forsøger at inddrage alle de relevante gevinster og omkostninger ved de enkelte initiativer. Dermed bliver der bedre grundlag for at vurdere og prioritere de forskellige indsatser i forhold til hinanden. Miljøøkonomi handler også om, hvordan man kan anvende markedets kræfter på miljøområdet. Det kan f.eks. ske ved at bruge økonomiske virkemidler som afgifter, kvoter og tilskud til at begrænse forureningen og regulere brugen af naturressourcer. Pris på miljøet Udover at opgøre omkostninger forsøger miljøøkonomiske analyser at sætte pris på miljøet ved at beregne værdien af forskellige 4
7 miljøforbedringer eller -forringelser. De værdier, der indgår i det regnestykke, handles som regel ikke og har derfor ingen traditionel pris. Det kan f.eks. være mindsket partikelforurening i byerne, rent drikkevand, biologisk mangfoldighed eller herlighedsværdi af et naturområde. Men der findes metoder til at sætte kroner og ører på, så det bliver muligt at belyse, hvilke samfundsøkonomiske fordele og omkostninger, der er ved forskellige miljøinitiativer. Bedre beslutninger om miljø De miljøøkonomiske analyser gør det muligt at foretage en bevidst prioritering, ud fra en økonomisk tilgang, af miljøindsatsen i forhold til andre politiske hensyn. Og nuancerer dermed politikernes grundlag for at tage beslutninger på miljøområdet 5
8 6
9 Men miljøøkonomiske beregninger har også deres begrænsninger. For eksempel er det ikke altid muligt at gøre alle miljøeffekter op i mængder som f.eks. tons eller stk. Og selve værdisætningen det at sætte kroner og ører på miljøeffekterne kan være en stor faglig udfordring. Det kan f.eks. være vanskeligt at afgøre præcist, hvor højt befolkningen værdsætter miljøgoder som renere luft eller snoede vandløb. Værdisætning af miljø- og sundhedseffekter er et område i hastig vækst, og der er behov for mere metodeudvikling og praktisk erfaring, så vi bliver bedre. Når vi sætter værdi på miljøet I cost-benefit analyser og analyser af omkostningseffektivitet søges alt pris- eller værdisat, som om det kan handles på et marked. Det gælder også miljø- og sundhedseffekterne som CO 2 emissioner og rent vand, Da det ofte er vanskeligt at finde prisen på disse, er der udviklet en række forskellige værdi- og prissætningsmetoder. Fx kan prisen på trafikstøj fastsættes, ved at se på hvordan ejendomspriserne varierer med støjbelastning (husprismetoden). Prisen på rent drikkevand kan fastsættes ved at spørge folk om deres betalingsvilje for at undgå forurening af grundvandet (betalingsviljemetoden). CO 2 kan prissættes udfra hvad det alternativt koster at reducere emissionen fx ved køb af CO 2 kvoter (alternativomkostningsmetoden). I miljøøkonomiske analyser anvendes endvidere rejseomkostnings- og afværgeomkostningsmetoden. 7
10 Miljø fra en samfundsmæssig vinkel Miljøøkonomiske analyser bruges til at klarlægge konsekvenserne for hele samfundet af de miljøtiltag, det offentlige sætter i gang. De Cost-benefit analyser I en cost-benefit analyse opgøres alle konsekvenser for samfundet i form af fordele (benefits) og omkostninger (costs) ved et miljøtiltag i kroner og ører også miljø- og sundhedseffekterne. Cost-benefit analyser kan bruges til at prioritere forskellige miljøtiltag i forhold til hinanden eller mellem forskellige politikområder. Analysen bidrager med viden om, hvor ressourcerne anvendes mest effektivt. Analysen af husholdningernes organiske affald er et eksempel på en cost-benefit analyse, se side 12. miljøøkonomiske regnestykker er velegnede som beslutningsgrundlag, når der skal indføres nye reguleringer på miljøområdet, eller når valget står mellem flere løsninger. En budgetøkonomisk analyse beregner de direkte økonomiske virkninger af et konkret tiltag. Det vil sige, at man opgør omkostninger og indtægter for hver enkelt af de parter, som berøres, f.eks. stat, kommuner, virksomheder og husholdninger. En miljøøkonomisk analyse derimod ser på virkningerne for hele samfundet under ét, og det omfatter også værdien af miljøog sundhedseffekterne. Man plejer at skelne mellem to typer af miljøøkonomiske analyser, nemlig cost-benefit analyser og analyser af omkostningseffektivitet. 8
11 Analyse af omkostningseffektivitet Formålet med en analyse af omkostningseffektivitet (cost-effectiveness) er at vurdere, hvordan man opnår et miljømål billigst muligt. Analysen kan skabe overblik over konsekvenserne af forskellige veje til det samme mål. Denne type beregning anvendes også, hvis et allerede fastsat miljømål skal opnås på billigste måde. I en analyse af omkostningseffektivitet opgøres omkostningerne ved et konkret miljøtiltag i kroner og ører, mens miljøeffekten opgøres i fysiske enheder som f.eks. antal reduceret tons CO 2. Øvrige miljømæssige sideeffekter forsøges priseller værdisat. Analysen viser prisen for at opnå et konkret miljømål. De økonomiske beregninger i Regeringens Klimastrategi fra 2003 er et eksempel på en analyse af omkostningseffektivitet, se side 20. 9
12 Husholdningsaffald Metoden Et eksempel på en cost-benefitanalyse er Miljøstyrelsens beregninger af, hvad der bedst kan betale sig for samfundet: At brænde husholdningernes organiske affald (f.eks. kartoffelskræller og madrester) på forbrændingsanlæg, der producerer el og varme, eller at genanvende det ved at omdanne det til enten biogas eller kompost? I analysen undersøgte man både de direkte økonomiske konsekvenser og de samfundsøkonomiske konsekvenser af at øge genanvendelsen af organisk affald. Formålet var at give et bud på, om det nu også er en god idé samfundsøkonomisk at bruge ressourcer på at sortere og omdanne affaldet ud fra en økonomisk og miljømæssig betragtning. Samtidig var der fokus på, hvor der fås mest miljø for pengene i håndteringen af denne type affald. Datagrundlaget for den samfundsøkonomiske analyse stammer fra en lang række tekniske undersøgelser og fuldskalaforsøg suppleret med miljømæssige vurderinger af håndteringen af det organiske affald, som Miljøstyrelsen satte i gang i I den samfundsøkonomiske analyse blev det beregnet, hvad de tre forskellige måder at håndtere affaldet på ville medføre af omkostninger og miljøeffekter for hele samfundet. Her indgik så vidt muligt værdien af miljøeffekter. Det blev derved muligt at vurdere, om værdien af miljøeffekterne opvejede de øgede omkostninger ved genanvendelse. Billigst for samfundet Analysen viste, at ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er forbrænding den billigste løsning. Med andre ord: Samfundsøkonomisk kan det ikke betale sig at genanvende organisk husholdningsaffald. Det skyldes især, at genanvendelse kræver separat indsamling af husholdningsaffaldet og det er en dyr løsning. Desuden har det 10
13 vist sig, at de miljø- og energimæssige fordele ved at omdanne affaldet til biogas frem for at brænde det, er relativt begrænsede. Beslutningsgrundlag Analysen blev brugt til at kvalificere beslutningerne på affaldsområdet. Beregningerne blev lavet på et tidspunkt, da både Danmark og EU overvejede at stille krav om tvungen indsamling af organisk affald fra husholdninger til genanvendelse. På baggrund af analysen blev det besluttet ikke at indføre en obligatorisk separat indsamling af madaffald mv. fra danske husholdninger for at genanvende det. Netop på affaldsområdet er der behov for at udbygge den miljøøkonomiske tilgang, fordi den kan indgå som et vigtigt element i prioriteringen af indsatsen. 11
14 Prisen på trafikstøj Et andet eksempel på en samfundsøkonomisk analyse er miljøøkonomigruppens analyse af, hvad trafikstøj koster samfundet. Fakta om støj fra vejene Trafikstøjen er værst i nærheden af store veje med tæt trafik og mange lastbiler. Her er eksempler på støjbelastning i en afstand på 10 meter fra vejen: Motorvej med biler i døgnet, heraf 15 % tunge køretøjer: Støjniveau ca. 81 db Bygade med biler i døgnet, heraf 10 % tunge køretøjer: Støjniveau ca. 65 db Boligvej med biler i døgnet, heraf 5 % tunge køretøjer: Støjniveau ca. 55 db Analysen blev lavet i forbindelse med den strategi for begrænsning af vejstøj, som Regeringen offentliggjorde i efteråret Strategien belyser muligheden for at reducere antallet af boliger, der er stærkt belastet af støj over 65 deci- Bel (db). Det er et faktum, at trafikstøj har konsekvenser for menneskers sundhed og velfærd. Men hvad koster støjen egentlig? Og hvad er en begrænsning af støjen fra vejene værd samfundsøkonomisk set? Generne fra støj blev værdisat via støjens betydning for huspriser og sundhedseffekterne blev skønnet via tal fra et omfattende studie udført for EU-kommissionen. Støjen påvirker huspriserne Trafikstøjens pris kan beregnes ved at se på, hvordan støjen påvirker 12
15 huspriserne. Ved at undersøge de faktiske huspriser, får man et mål for, hvor meget folk er villige til at betale for at undgå støj. Analysen viser, at huse, som er belastet af støj fra vejene, sælges for væsentligt lavere priser end tilsvarende huse, der ikke er belastet af støj. Prisen falder med 1,2 % pr. db ved støj fra almindelige veje, mens trafikstøj fra motorveje betyder et fald på 1,6 % pr. db. Det svarer til, at et hus til 2 mio. kr. falder med kr. pr. db over 55 db, hvis det ligger ud til en almindelig vej og kr. pr. db, hvis det ligger ud til en motorvej. 13
16 Pris på forurening Miljøøkonomiske analyser bruges også til at regne på og følge effekten af økonomiske virkemidler på miljøområdet. Økonomiske virkemidler er en af flere veje til at nå de miljøpolitiske mål. Eksempler er afgifter og omsættelige kvoter. Ved afgifter sker reguleringen ved, at der sættes en pris på forureningen. Ved kvoter fastlægges et maksimalt niveau for forureningen, og prisen reguleres via udbud og efterspørgsel på et marked for kvoterne. Pris på forurening Idéen med miljøafgifter er, at man forsøger at indregne omkostningerne ved forurening i priserne. En miljøafgift virker ved, at virksomhederne f.eks. skal betale for mængden af uønskede stoffer, der udledes. Forureningen i form af det uønskede stof får derved en pris, som producenten må regne med i produktionsomkostningerne. Dermed er det ikke længere gratis at forurene. Formålet er at tilskynde virksomhederne og forbrugerne til at ændre adfærd, så forureningen mindskes. Billigst muligt Fordelen ved miljøafgifter og andre økonomiske virkemidler er først og fremmest, at forureningen begrænses så billigt som muligt. Ved at virksomhederne får et valg mellem at begrænse/rense for forureningen eller betale en afgift, kan de virk- Økonomiske virkemidler Paletten af økonomiske virkemidler omfatter: miljøafgifter omsættelige kvoter tilskud frivillige aftaler gebyrer miljøansvar 14
17 somheder, der har høje renseomkostninger vælge at betale afgiften. Virksomheder med lave renseomkostninger vil derimod vælge at rense mere for at undgå afgiften. Miljøafgifter adskiller sig derved fra f.eks. et lovkrav om, at alle virksomheder skal opfylde et bestemt miljøkrav, uanset hvor dyrt det er for den enkelte virksomhed. De grønne afgifter De såkaldte grønne afgifter afgifter på miljø-, energi- og transportområdet udgør ca. 65 mia. kr. årligt. Det svarer til ca. 10 % af de samlede skatter og afgifter i Danmark eller ca. 5 % af BNP. De grønne afgifter indrettes, så de tager hensyn til konkurrenceevne, fordelingseffekter og provenu. Derfor har afgifterne varierende miljøeffekt. Eksempler på afgifter med god miljøvirkning er svovlafgiften, afgift på klorerede opløsningsmidler og afgiften på nikkel-cadmium batterier. Økonomiske virkemidler kan opmuntre virksomhederne til at anvende renere og forbedrede teknologier. Dermed kan de være en vigtig drivkraft for udvikling af nye teknologier. Det er dog ikke alle miljøproblemer, der kan løses med økonomiske virkemidler. De er f.eks. ikke egnede, når det gælder reguleringen af meget farlige stoffer, hvor man ønsker at forbyde brugen helt eller delvis. Eller ved lokale forureninger, hvor det er afgørende, at en bestemt grænseværdi ikke overskrides. 15
18 Dieselafgift Miljøafgifter i Danmark Miljøøkonomiske analyser kan bruges til at vurdere, hvilke økonomiske virkemidler på miljøområdet, der vil være mest effektive. Analyser af afgiftsdifferentiering på diesel er et eksempel på en sådan beregning. Partikeludslip fra dieseldrevne køretøjer er et af de væsentligste miljøproblemer fra transportsektoren. Her kan indførelse af Miljøafgifter er det økonomiske virkemiddel, der anvendes mest i Danmark. Der findes flere forskellige typer: Afgift på forurening: F.eks. spildevandsafgiften og afgift på CO 2- udledninger Afgift på energi: F.eks. benzinafgiften og afgift på elektricitet Afgift på transport: F.eks. grøn ejerafgift på biler og passagerafgift Afgift på naturressourcer: F.eks. afgift på råstofindvinding og ledningsført vand. mere miljøvenlig diesel spille en vigtig rolle. Allerede i begyndelsen af 90erne indførte Danmark differentiering mellem afgiften på henholdsvis svovlfattig og svovlholdig diesel for at fremme anvendelsen af miljøvenlige dieselkvaliteter. Lavere svovlindhold giver mindre partikeludslip I de senere år har flere undersøgelser peget på, at dieselbiler er den største synder, når det gælder de helt små partikler, som er meget sundhedsskadelige. Samtidig har EU gennemført omfattende måleprogrammer, som har givet bedre viden om sammenhængen mellem dieselkvalitet og partikeludslip. På den baggrund fik Miljøstyrelsen foretaget en analyse, der skulle belyse de tekniske, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af en ændring af dieselkvaliteten i Danmark. 16
19 Analysen viste, at svovlindholdet i dieselen har stor indflydelse på udslippet af partikler. Derfor ville man opnå en væsentlig miljøeffekt ved at nedbringe svovlindholdet i autodiesel fra de daværende 0,05% til 0,005%. Samtidig viste analysen, at de danske raffinaderier i løbet af ganske kort tid ville kunne omstille sig til at producere den svovlfattige diesel til hele det danske marked. Differentiering med stor effekt På baggrund af informationer om den øgede produktionspris for svovlfattig dieselolie foreslog Miljøstyrelsen, at der blev indført en afgiftsdifferentiering på mellem 6 og 9 øre/l. Ved behandlingen i Folketinget vedtog man at lempe afgiften for svovlfattig diesel med 9 øre/l og at forhøje afgiften på svovlholdig diesel med 9 øre/l, så at man i alt opnåede en afgiftsforskel på 18 øre/l. Afgiftsdifferentieringen viste sig at være meget effektiv og havde en stor miljøeffekt. De differentierede dieselafgifter blev indført fra juni 1999, og fra samme tidspunkt blev svovlindholdet i al autodiesel i Danmark reduceret til max. 0,005% svovl. I realiteten svarer det til, at EU s krav om max. 0,005%, som egentlig først træder i kraft i 2005, blev opfyldt fem et halvt år før det blev obligatorisk. 17
20 Omsættelige CO2 kvoter Omsættelige eller salgbare kvoter er et andet økonomisk virkemiddel, som for alvor er ved at vinde indpas. På klimaområdet er omsættelige kvoter et helt centralt instrument. Ifølge EU-kommissionens CO 2 -kvotedirektiv fra juli 2003 skal der skabes et marked for handel med CO 2 -kvoter i EU fra 1. januar I Danmark har Miljøstyrelsen og Energistyrelsen i samarbejde ansvaret for at opstille rammerne for dette marked. Stort behov for analyser Der er stort behov for miljøøkonomiske analyser på klimaområdet. Særligt i forbindelse med indførelsen af EU's CO 2 -kvotedirektiv. Her har Miljøstyrelsen flere væsentlige opgaver. Styrelsen laver økonomiske analyser af fordelingen af kvoterne ud på sektorer og virksomheder. Beregningerne skal sikre, at kvotesystemet bliver designet hensigtsmæssigt, så det f.eks. tager hensyn til erhvervenes konkurrenceevne, eksisterende afgifter mv. I forbindelse med den danske kvotefordelingsplan er Miljøstyrelsen i samarbejde med Energistyrelsen, Skatteministeriet og Finansministeriet ved Samarbejde over grænserne Kyoto-aftalen åbner mulighed for at gennemføre fælles klimaprojekter de såkaldte joint implementation projekter (JI) typisk mellem industrialiserede lande og Østeuropæiske lande. Og Clean Development Mechanism projekter (CDM) mellem industrilande og udviklingslande. Der er afsat 330 mio. kr. til JI og CDM projekter i 2003 og Miljøstyrelsen har ansvaret for at investere i CO 2-reducerende projekter i Østeuropa og forhandle kontrakterne på plads. 18
21 at analysere effekterne af kvotefordelinger til de berørte sektorer og virksomheder. Desuden foretager Miljøstyrelsen økonomiske analyser af kvotepriser. Kvoteregulering er et relativt nyt reguleringsinstrument, og EU er ved at fastlægge rammerne for, hvordan markedet skal fungere. For at sikre Danmark indflydelse på de internationale forhandlinger og design af kvotemarkedet, undersøger Miljøstyrelsen, hvordan kvotepriserne forventes at udvikle sig under forskellige rammebetingelser. Endelig har Miljøstyrelsen til opgave at lave økonomiske analyser af andre virkemidler end kvoter, f.eks. afgifter og tekniske tiltag til at reducere CO 2. Beregningerne gælder særligt for de sektorer, der ikke er omfattet af kvoterne for eksempel landbruget og transportsektoren. 19
22 Miljøøkonomigruppen Miljøministeriets miljøøkonomigruppe er placeret i Miljøstyrelsen, men dækker hele ministeriets arbejdsområde, dvs. Miljøstyrelsen, Skov- & Naturstyrelsen, Kort- & Matrikelstyrelsen samt Miljøministeriets departement. Miljøøkonomigruppen har til opgave at: Gennemføre samfundsøkonomiske analyser af tiltag i Miljøministeriet. Det kan eksempelvis være cost-benefit analyser eller analyser af omkostningseffektiviteten ved vandmiljøplaner, vejstøjstrategi og EU's vandrammedirektiv. De miljøøkonomiske vurderinger udarbejdes i tæt samarbejde med relevante fagfolk. Rådgive og vejlede Miljøministeriet. Miljøøkonomigruppen er en serviceenhed, der giver råd og vejledning om miljøøkonomiske problemstillinger inden for Miljøministeriets fagområder. Det kan f.eks. være input til EU-arbejde og direktivforhandlinger. Udvikle miljøøkonomiske metoder i samarbejde med danske institutioner og internationale arbejdsgrupper under OECD og EUkommissionen. Arbejde med økonomiske virkemidler, der anvendes til at regulere forurening og brug af ressourcer. Eksempler er miljøafgifter og omsættelige kvoter. Desuden svarer gruppen på spørgsmål fra Folketinget og betjener i øvrigt miljøministeren ved miljøøkonomiske spørgsmål. 20
23 En af tre Miljøøkonomigruppen indgår i et samspil med to andre enheder under ministeriet, der beskæftiger sig med miljøøkonomi, nemlig Institut for Miljøvurdering (IMV) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). De tre enheder anvender samme værktøjer, men har forskellige roller: IMV er et helt uafhængigt institut, DMU er en sektorforskningsinstitution, som især fokuserer på forskning og metodeudvikling, mens miljøøkonomigruppen skal sikre, at miljøøkonomien indgår i ministeriets daglige arbejde og forvaltning, især i forarbejder til beslutninger om miljøtiltag. Både IMV og DMU er uafhængige af det politisk-administrative system. IMV vælger selv sine opgaver. DMU udfører både selvvalgte opgaver og udfører eksternt finansierede konsulentopgaver. Miljøøkonomigruppens arbejde er integreret i styrelsernes arbejde og indgår i et tæt samspil med de faglige eksperter på natur, klima, vand mv. i ministeriet, når der skal tages nye initiativer og udformes ny lovgivning eller forhandles EU-direktiver. 21
24 Få mere at vide På Miljøstyrelsens hjemmeside under Tværgående indsats ligger alle de miljøøkonomiske analyser og rapporter, Miljøstyrelsen har udgivet. Her kan du også finde de analyser, der er nævnt i pjecen, i deres fulde længde. Andre analyser er placeret under de enkelte fagområder på hjemmesiden. Analyse af madaffald Skal husholdningernes madaffald brændes eller genanvendes? Samfundsøkonomisk analyse af øget genanvendelse af organisk dagrenovation. Miljøprojekt nr. 814, Miljøstyrelsen Analyse af trafikstøj Hvad koster støj? værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Miljøprojekt nr. 795, Miljøstyrelsen 2003 Partikeludslip fra dieseldrevne køretøjer Muligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer. Arbejdsrapport nr. 1, Miljøstyrelsen 1998 CO 2 -udledninger og omsættelige kvoter En omkostningseffektiv klimastrategi. Finansministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet, Udenrigsministeriet, Økonomi- & Erhvervsministeriet, 2003 herunder en række baggrundsrapporter. 22
25 Økonomiske virkemidler Grøn markedsøkonomi Mere miljø for pengene. Regeringen 2003 Grøn markedsøkonomi mere miljø for pengene: Baggrund og status. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 17/2003 Økonomiske virkemidler på natur- og miljøområdet. Miljøprojekt nr. 887, Miljøstyrelsen Miljøøkonomigruppen Christina Van Breugel: Lisbeth Strandmark: Jørgen Schou: Camilla K. Damgaard: Robert Heidemann: 23
26 Miljø-Tema nr. 27, 2004 Når vi sætter pris på miljøet miljøøkonomi i praksis Når vi sætter pris på miljøet miljøøkonomi i praksis Hvad er en miljøgevinst værd? Hvordan sætter man pris på miljøet? Hvordan reducerer Danmark CO2-udslippet omkostningseffektivt? Hvor meget falder støjramte grunde i værdi? Kan det betale sig at restaurere et vandløb? Det er nogle af de spørgsmål, miljøøkonomi beskæftiger sig med. I hæftet her finder du konkrete eksempler på, hvordan miljøøkonomiske analyser har dannet grundlag for nye initiativer og politiske beslutninger. ISSN: x ISBN: Kan bestilles i: Frontliniens Netboghandel på eller via: Miljøministeriet Frontlinien Rentemestervej København NV Tlf: frontlinien@frontlinien.dk Strandgade København K Telefon
Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.
Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,
Læs mereen økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug.
Jørgen Birk Mortensen Økonomisk Institut Miljøøkonomi en økonomisk disciplin med fokus på eksternaliteter offentlige goder betydningen af ejendomsret. Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen
Læs mereJesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Jesper Jespersen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogen er en lærebog i miljøøkonomi, der giver en ikke-teknisk fremstilling af de væsentligste miljøøkonomiske problemstillinger. Ved hjælp af simple
Læs mereDet grønne nationalregnskab og Danmarks grønne BNP
Det grønne nationalregnskab og Danmarks grønne BNP Præsentation for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 26. april 2017 Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet 27/04/2017
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereKlimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereØkonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet
, Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.
Læs mereÆndrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.
Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald
Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske
Læs mereNye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003
Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København
Læs mereTale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar
TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy
Læs mereFra affald til ressourcer
Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i
Læs mereDansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier
Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereØkonomi og Miljø 2011
Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 EPU alm. del Bilag 170, MPU alm. del Bilag 396 Offentligt Økonomi og Miljø 2011 Det Miljøøkonomiske Råds formandskab 23. februar 2011
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereForlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem
Læs mereFra affald til ressourcer
Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.
Læs mereBiogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær - Altinget: forsyning. Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær
Side 1 af 5 ƒforsyning Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær DEBAT 8. september 018 kl. :00 0 kommentarer Regeringen sikrer elegant sammenhæng mellem fødevareproduktion, arealforvaltning, energiforsyning
Læs mereKlimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereForhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter
Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,
Læs mereRådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008
Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer
Læs mereFRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM
FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-
Læs mereSilkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk
Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400
Læs mereByens Grønne Regnskab 2012
Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereSammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening
Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en
Læs mereInstitut for Miljøvurdering og dets betydning for den fremtidige miljøpolitik
Institut for Miljøvurdering og dets betydning for den fremtidige miljøpolitik v. Ole P. Kristensen Bestyrelsesformand for Institut for Miljøvurdering Direktør for Fødevareøkonomisk Institut And like most
Læs mereAfgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"
Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med
Læs mereIntroduktion til de forestående udbud og status på indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe Kommune
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 1 - Introduktion NOTAT Dato: 9. maj 2011 Af: Gorm Falk Miljøudvalget 26.05.2011 Sag nr. 38, bilag 1 Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereIntelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter
Intelligente indkøb gevinster og omkostninger ved grønne produkter En ny metode er kommet til Myndigheder, erhvervslivet og forbrugere har en fælles interesse i at skabe et grønt marked. Men hvad er de
Læs mereIngen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S
university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 513 af 27. februar 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 513 Offentligt 25. marts 2015 J.nr. 15-0740260 Til Folketinget
Læs mereKommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015
Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015 Af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Eirik S. Amundsen, Michael
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 385 Offentligt J.nr. 2007-518-0010 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 385-388 af 14. september
Læs mereKommission for grøn omstilling af personbiler i Danmark 26. februar 2019
Kommission for grøn omstilling af personbiler i Danmark 26. februar 2019 Formål Regeringen ønsker, at Danmark i 2050 er et lavemissionssamfund uafhængigt af fossile brændsler. En afgørende forudsætning
Læs mereGrønne nationalregnskaber og det grønne BNP
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 332 Offentligt Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP Ole Gravgård Danmarks Statistik Det grønne nationalregnskab er på den internationale dagsorden Grøn økonomi
Læs mereHvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen
Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen Organisk affald Omfatter: - affald fra husholdninger - affald fra servicesektoren (restauranter, supermarkeder, dagligvarebutikker mv.) - restprodukter
Læs mere1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%
1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan
Læs mereVores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.
Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem
Læs mereSammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg
NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler
Læs mereDet Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg
DI Den 23. februar 2011 Nyhedsbrev Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg Vismændene har i dag fremlagt deres årlige diskussionsoplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd. Rapporten indeholder 3 kapitler:
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand
GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...
Læs mereOrganisk affald udnytter vi ressourcen godt nok?
Organisk affald udnytter vi ressourcen godt nok? Vicedirektør Claus Torp MILJØSTYRELSEN DAKOFA konference 4. april 2011 Disposition for oplæg Dagsordnen i EU Affaldsforebyggelse og madspild Organisk affald/bioaffald:
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereDrøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien
Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig
Læs mereNOTAT. Klimaplan Krav om og tilskud til biocover på visse lossepladser. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr MST-142-00012 Ref. Medal Den 4 juni 2013 Klimaplan Krav om og tilskud til biocover på visse lossepladser 1. Beskrivelse af virkemidlet Deponeringsanlæg, der indeholder organisk
Læs mereDen nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference
Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og
Læs mereBILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,
Læs mereAfgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-
Læs mereTransportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål
Transportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål - Et skridt mod lavemissionssamfundet Niels Buus Kristensen Klimaloven (25. juni 2014; S, RV, F, Ø og C) Uafhængigt ekspertorgan, der
Læs mereB 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig
Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed
Læs mereBilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation
Bilag I Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003 Statusredegørelse om organisk dagrenovation Resuméartikel Status over fordele og ulemper ved genanvendelse af organisk dagrenovation En ny statusredegørelse
Læs merePræsentation & Indholdsfortegnelse Solar Lightning
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 L 214 Bilag 9 Offentligt Præsentation & Indholdsfortegnelse Solar Lightning www.solarlightning.dk A: Præsentation og. D: Typer af solcelleanlæg E: Lov 214
Læs mereØkonomiske modeller for installation af indendørs sorteringsenheder
Økonomiske modeller for installation af indendørs sorteringsenheder Bilag 1: Kortlægning MST projekt J.nr. MST-770-00308 14. december (seneste version af dokumentet kan findes på www.sorterbedre.dk) Dataindsamling
Læs mereDet fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.
Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder
Læs mereAfgiftslempelse for gas til tung transport
Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs meremindre co 2 større livskvalitet
dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie
Læs mereBæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereVindmøllerejseholdet 1
Vindmøllerejseholdet 1 Baggrund Vindmøllerejseholdet er et tilbud fra staten til kommunerne, om gratis bistand til vindmølleplanlægning. Etableret i 2008, og indgår i Energiaftalen frem til 2015. MILJØMINISTERIET
Læs mereEr det ikke sådan et Danmark
Er det ikke sådan et Danmark Affaldsplaner vi gerne vil have? for Danmark AFFALDSPLANER FOR DANMARK Affaldsplaner for Danmark VIBORG KOMMUNE Affaldschef Poul Møller Oktober 2013 Er det ikke sådan et Danmark
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereTabel 1 viser mindreprovenuet og det samfundsøkonomiske tab (alt sammen i 2018-niveau og mia. kr.).
Denne analyse er en konsekvensberegning af Radikale Venstres forslag om at fremme grønne biler ved at stoppe salget af benzin- og dieselbiler efter 2025 og frem til da øge afgiftsrabatterne med 1 mia.kr.
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereTilskud til forsøgsprojekter, der mindsker støjbelastning fra trafikken, og som har medfinansiering fra kommune og borgerne.
Bilag 1 Hvordan søger man Tilskud til forsøgsprojekter, der mindsker støjbelastning fra trafikken, og som har medfinansiering fra kommune og borgerne. Ansøgningsfrist: 1. december 2005 (senere forlænget
Læs mereCentrale målsætninger i regeringsgrundlaget
På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:
Læs mereMiljøprojekt Nr Økonomiske virkemidler på naturog miljøområdet
Miljøprojekt Nr. 887 2004 Økonomiske virkemidler på naturog miljøområdet Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden
Læs mereSkatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt
Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.
Læs mereAfgifter bremser genbrug af energi
Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det
Læs mereHvad gør lastbiltransporten for klimaet og miljøet? - Læs det i vedlagte nye pjece fra ITD
Trafikudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 TRU alm. del Bilag 105, MPU alm. del Bilag 131Bilag 131, EPU alm. del Bilag 63Bilag 63 Offentligt International Transport
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mereInformationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning Ole Gravgård Pedersen Flemming Møller Niels Christensen
Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning Ole Gravgård Pedersen Flemming Møller Niels Christensen Danmarks Miljøundersøgelser Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning Udgivet
Læs mereNEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU
21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger
Læs mereHøring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen
Att.: Lasse Sehested Jensen Miljøministeriet / Miljøstyrelsen Strandgade 29, 1401 København K Email: lasje@mst.dk 29. april 2011 Høring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg Oktober 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse
Læs mereTrafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt
Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 6. januar 2009 Dok.id J. nr. 004-u18-778 Frederiksholms Kanal
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereDI Energibranchens opskrift på grøn vækst
Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal
Læs mereSKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011
SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde 16. august 2011 PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Områdechef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder John H. Kristiansen, Vejdirektoratet
Læs mereUdvikling i danske personbilers brændstofforbrug
Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i
Læs mereDin nye affaldsordning. Etageejendomme og rækkehuse med fælles beholdere
Din nye affaldsordning Etageejendomme og rækkehuse med fælles beholdere Sammen om genbrug I Rudersdal Kommune ønsker vi at tage ansvar og være med til at bevare de værdifulde ressourcer i affaldet. Derfor
Læs mereDansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013
Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at
Læs mereDansk Miljøteknologi til Folketinget: Indtænk grønne erhvervsmuligheder i klimaplanen
Dansk Miljøteknologi til Folketinget: Indtænk grønne erhvervsmuligheder i klimaplanen DEBAT 13. september 2018 kl. 1:00 0 kommentarer Politikerne bør sætte turbo på Danmarks bioøkonomi i den kommende klimaplan,
Læs mereANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER
33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i
Læs mereFordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden
Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition
Læs mereAnalysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen
Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012
Læs mereEuropaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT
Læs mereDatakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj
Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mere