Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid. Ballerup Kommune

Transkript

1 Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Ballerup Kommune København, 30. september 2011

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kort sammenfatning af analysernes resultater Analyse af lærernes arbejdstid Lærernes arbejdstidsaftale Klassisk undervisning (skoletid) Øvrig skoletid (ekskl. klassisk undervisning) Individuel tid Budgetmæssige forudsætninger Måltal for undervisningen Nøgletal Omprioriteringsmuligheder Omprioriteringsmuligheder Bemærkninger og forbehold Datagrundlag og metode Datagrundlag Data om lærernes arbejdstid Kvalitetssikringsprocedure Lokale aftaler om arbejdstid Data om de budgetmæssige forudsætninger Skolernes ressourcetildeling Nøgletal Bilag 1: Arbejdstimer i alt på skolerne Ballerup Kommune Bilag 2: Arbejdstimer pr. lærer på skolerne i Ballerup Kommune Bilag 3: Partnerskab om effektiv brug af lærernes arbejdstid Aftale mellem Ballerup Kommune og KL

3 1. Indledning Ballerup Kommune er gået med ind i KL s partnerskab om en mere effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid 1. Partnerskabet retter sig mod en optimering af anvendelsen af lærernes arbejdstid, og formålet er: At afdække hvor meget af lærernes arbejdstid, der i Ballerup Kommune i skoleåret , er planlagt som undervisning, på skoleniveau og for kommunen under ét. At afdække de budgetmæssige forudsætninger for omfanget af undervisning på skoleniveau og for kommunen under ét. At udpege muligheder for en ændret prioritering af ressourcerne med henblik på at øge undervisningens andel af lærernes arbejdstid. Sammenligne Ballerup Kommune med andre kommuner der deltager i partnerskabet. Ballerup Kommunes data vil indgå i det samlede partnerskab. Der afvikles den 6. september 2011 møde med partnerskabskommunerne i Hovedstadsregionen, hvor resultaterne fra de deltagende kommuner bliver fremlagt. Analysen af lærernes arbejdstid er gennemført på følgende skoler: Egebjergskolen Grantofteskolen Hedegårdskolen Højagerskolen Kasperskolen Lautrupskolen Lundebjergskolen Måløv Skole Ordblindeinstituttet Rosenlundskolen Rugvænget Skole Østerhøjskolen Udeladt i analysen er lærerne på PPR og Unge2projektet. Beskrivelse af den metode, der er anvendt i analyse arbejdet, fremgår af rapportens kapitel 6. 1 Partnerskabskontrakten er vedlagt som bilag 3. 3

4 2. Kort sammenfatning af analysernes resultater Analysen af lærernes arbejdstid resultater kan kort sammenfattes til følgende: I skoleåret ligger Ballerup Kommune med 632 timers undervisning pr. lærer. Undervisning udgør 38,7% af den nettoarbejdstid, der har været til rådighed på skolerne. Mellem skolerne i Ballerup Kommune er der en relativ stor spredning i lærernes gennemsnitlige undervisningstid og i den nettoarbejdstid, skolerne anvender til undervisning. Forskellene mellem den skole, hvor lærerne underviser mest og den skole, hvor lærerne underviser mindst, er på ca. 93 årlige klokketimer til undervisning, dvs. knapt 3,1 ugentlige lektioner pr. lærer. På baggrund af analysen af anvendelsen af lærernes arbejdstid er det vurderingen, at det vil være muligt at få mere undervisning for de samme økonomiske ressourcer. Hvis skolerne under ét hævede undervisningsprocenten 39,3 %, som er gennemsnittet af de skoler, som ligger over det kommunale gennemsnit, vil det give ca flere undervisningstimer, svarende til ca. 11,3l lærerstillinger. 2 Hæver skolerne undervisningsprocenten til niveauet for Måløv skole, som er den skole, som relativt anvender den største del af lærernes arbejdstid på undervisning, vil det give ca , svarende til ca. 29,3 lærerstillinger. 3 Sammenholdes kommunens ressourcetildeling med den konkrete udmøntning af lærernes arbejdstid opgjort efter det udvidede undervisningsbegreb anvender skolerne 9 timer pr. lærer mindre end budgetmæssigt forudsat. Med en strammere prioritering af de opgaver, som ligger ved siden af undervisningen, vil det være muligt at øge undervisningens andel til et niveau, som svarer til udgangspunktet for skolernes ressourcetildeling. Det vil imidlertid forudsætte, at de aktiviteter, som skolerne anvender tid på under andre opgaver, omlægges til undervisning. Det vil være muligt i den aktuelle i situation, hvor der ikke er en lokal aftale om arbejdstid, og kan indgå som en målsætning for indgåelse en ny lokalaftale. 2 Svarende til en lønudgift på kr. 3 Svarende til en lønudgift på kr. 4

5 3. Analyse af lærernes arbejdstid 3.1. Lærernes arbejdstidsaftale Aftale om arbejdstid mv. for lærere i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne 2005 regulerer lærernes arbejdstid på skolerne i Ballerup Kommune. Heraf følger, at lærernes arbejdstid sammensættes af to el e- menter: skoletid og individuel tid. Skoletid er betegnelsen for den del af lærernes arbejdstid, som anvendes på undervisning, pauser/frikvarterer, fælles forberedelse og samarbejde med andre, udviklingstimer, klasselæreropgaver, møder i pædagogisk råd samt andre opgaver med tilknytning til undervisningen eller skolens øvrige virksomhed. Skoletid er som udgangspunkt underlagt en lokal ledelsesmæssig priorit e- ring inden for de rammer, som er fastlagt i arbejdstidsaftale. Det betyder fx, at der er fastsat bindende regler om hvor meget tid, der som minimum skal afsættes pr. lærer til skoleudvikling, lærersamarbejde, individuel tid og funktionen som klasselærer. Erfaringsmæssigt ligger det gennemsnitlige timetal på mellem timer pr. lærer. Individuel tid er den tid, som afsættes til at dække de funktioner, som til enhver tid knytter sig til lærerens individuelle forberedelse og efterbehan d- ling af undervisningen, mødevirksomhed mv. Læreren administrerer selv den individuelle tid, som for en fuldtidsbeskæftiget udgør 375 timer. Konsulenterne har foretaget en analyse baseret på data fra kommunens skoler om den del af lærernes arbejdstid. Resultaterne af de analyser, der gennemføres i forhold til de andre kommuner i partnerskabet, bliver fremlagt på mødet den 6. september Klassisk undervisning (skoletid) Analysen viser, at lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal er på 632 timer i skoleåret svarende til 38,7% af lærernes nettoarbejdstid, inkl. overtid, men ekskl. ferie- og feriefridage, søgnehelligdage og aldersreduktion. Gennemsnittet dækker over en spredning mellem skolerne fra 568 til 660 timer pr. lærer i skoleåret Afgrænses analysen, så Ordblindeinstituttet, Kasperskolen og Lautrupgård ikke er omfattet, ligger det gennemsnitlige undervisningstimetal på ca. 637 timer, svarende til 38,9 % af nettoarbejdstiden. 5

6 I forhold til de nettotimer, som er til rådighed på den enkelte skole, anvendes fra 35,5 % til 40,9 % til undervisning. Den øvrige tid anvendes til opgaver i tilknytning til undervisningen og andre opgaver. Tabel 3.2-1: Timer pr. lærer som i skoleåret er planlagt anvendt på undervisning Skoler Nettotimer Undervisning I % Andet I % Lautrupskolen ,6% ,4% Ordblindeinstitutet ,5% ,5% Østerhøjskolen ,3% ,7% Grandtofteskolen ,7% ,3% Rosenlundskolen ,5% ,5% Egebjergskolen ,3% ,7% Kasperskolen ,6% ,4% Højagerskolen ,8% ,2% Rugvænget Skole ,0% ,0% Hedegårdskolen ,7% ,3% Lundebjergskolen ,9% ,1% Måløv Skole ,9% ,1% Gennemsnit ,7% ,3% Det samlede tidsforbrug til øvrig tid varierer fra 953 til timer pr. lærer fra den skole som anvender mindst tid, til den skole der bruger mest tid på de øvrige opgaver, der ligger ved siden af undervisningen. Som det fremgår af tabel 3.3-1, har alle skoler ikke helt det samme nettotimetal til rådighed. Det skyldes, at skolerne i forskelligt omfang tilrettelæ g- ger arbejdet med planlagt overtid. Plus, at tidsforbruget til feriefridage (den 6. ferieuge) og tidsforbruget til aldersreduktion til ældre lærere svinger fra skole til skole. Hvis der, på en skole, er mange ældre lærere med aldersreduktion - eller hvis skolen planlægger med megen overtid - er det altså faktorer, som vil øve indflydelse på omfanget af undervisning. Som det fremgår af tabel 3.2-1, anvendes der for skolerne under ét 61,3 % af de nettotimer, som er til rådighed på øvrige opgaver ved siden af undervisningen. Mellem skolerne varierer forbruget mellem 59,1 % og 64,5 %. 6

7 3.3. Øvrig skoletid (ekskl. klassisk undervisning) På skoletid, udover undervisningen i folkeskolens fag, anvendes i genne m- snit 628 timer pr. lærer, svarende til 38,4 % af nettoarbejdstiden. Timerne anvendes på diverse aktiviteter, som ligger ved siden af den egentlige undervisning. Eksempelvis aktiviteter der er omfattet af det udvidede undervisningsbegreb, så som lejrskoler 4, ekskursioner, sociale og kulturelle arrangementer, skolebibliotekets åbningstimer og elevsamtaler, samt på lærernes tilstedeværelsestid i elevpauser og frikvarterer, tid til fælles forberedelse og samarbejde med andre, skoleudviklingsarbejde, klass e- læreropgaver, mødevirksomhed samt andre opgaver, der knytter sig til u n- dervisningen eller skolens øvrige virksomhed. Der er ikke i partnerskabet forudsat en tilbundsgående analyse af, hvordan denne del af skoletiden fordeler sig på de mange forskellige typer af opgaver og funktioner, men som det fremgår af tabel 3.3-1, er der dog en stor spredning i det samlede tidsforbrug. Den skole, der relativt anvender mest tid til andre opgaver bruger således 98 timer mere pr. lærer, end den skole, som bruger mindst tid pr. lærer. På baggrund af den store spredning i tidsforbruget til andre opgaver vil man kunne overveje mulighederne for en ændret prioritering med henblik på en styrkelse af undervisningsopgaven. En nærmere analyse af tidsforbruget vil således kunne belyse mulighede r- ne for en strammere prioritering af fx: Tid til pauser/frikvarterer (ændre skolernes ringetider) Mødevirksomhed for alle lærere Kurser og efteruddannelse Administration af skolebiblioteket Tilsyn med faglokaler Diverse vejledningsfunktioner IT-tilsyn og vejledning Diverse konkrete opgaver og hverv Pædagogisk-administrative opgaver Særlige funktioner og hverv, herunder også tid til TR Ikke disponerede resttimer. 4 Den delmængde af den planlagte tid til lejrskoler og ekskursioner der ellers ville være indeholdt i elevernes grundskema er ikke talt med som undervisning, da det ligger uden for rammerne af partnerskabet at lave en mere detaljeret afrapportering. Men gør man det vil undervisningens omfang stige, afhængig af, hvor meget skolerne har planlagt af tid til lejrskoler og ekskursioner. 7

8 Tabel 3.3-1: Timer pr. lærer, som i skoleåret er planlagt anvendt på skoletid (ekskl. klassisk undervisning) samt på individuel tid Skoler Nettotimer Faktortimer I % Andet I % Lautrupskolen ,0% ,4% Ordblindeinstitutet ,5% ,0% Østerhøjskolen ,9% ,8% Grandtofteskolen ,8% ,4% Rosenlundskolen ,9% ,6% Egebjergskolen ,1% ,6% Kasperskolen ,5% ,9% Højagerskolen ,8% ,4% Rugvænget Skole ,7% ,3% Hedegårdskolen ,1% ,1% Lundebjergskolen ,8% ,3% Måløv Skole ,2% ,8% Gennemsnit ,9% ,4% 3.4. Individuel tid Endeligt anvendes der gennemsnitligt 375 timer pr. lærer på individuel tid, svarende til den centrale akkord i lærernes arbejdstidsaftale, jf. tabel Budgetmæssige forudsætninger 4.1 Måltal for undervisningen Som led i partnerskabet er der lagt op til, at KL på baggrund af materiale fra kommunen laver en beregning af de budgetmæssige forudsætninger for omfanget af klassisk undervisning. Ballerup kommunes ressourcetildeling til skolerne er overvejende baseret på elevtallet. De første 18 elever i en klasser udløser ca kr. og fra elev nr. udløses ca pr. elev. Specialklasselever udløser et fast beløb på ca kr. Det tildelte beløb skal sikre, at alle klasser som minimum får det undervisningstimetal, som Ballerup Kommune har fastlagt for hvert klassetrin. 8

9 Skolerne tildeles særskilt ressourcer til specialundervisning, undervisning i dansk som andetsprog, inklusionsindsats, særlige forhold på den enkelte skole samt et grundtilskud til bl.a. tillidsrepræsentant og skolebibliotek. Ballerup Kommune baserer ressourcetildelingen og timeforbruget på en forudsætning om omfanget af undervisning efter det udvidede undervisningsbegreb dvs. inklusiv lejrskoler, ekskursioner, sociale-kulturelle arrangementer, elevsamtaler, skolebibliotek m.m. Konsulenterne har været i dialog med kommunen om at beregne det budgetmæssige forudsatte omfang af klassisk undervisning. Der er enighed om, at modellen ikke er konstrueret med henblik på at der kan foretages en sådan beregning. Som følge heraf er der enighed om, at man ikke foretager en beregning af det budgetmæssige forudsatte omfang af klassisk undervisning. Kommunen har selv foretaget en beregning af det forudsatte omfang af undervisning efter det udvidede undervisningsbegreb. Kommunens egen beregning viser følgende sammenholdt med resultatet af screeningen: Tabellen viser, at det budgetmæssigt forudsatte omfang af undervisning efter det udvidede undervisningsbegreb gennemsnitligt 688 timer pr. lærer pr. år. Men også at der er en spredning i den budgetmæssige forudsætning fra 631 til 708 timer/år. Sammenholdes den budgetmæssige forudsætning med resultatet af screeningen viser det for kommunen under et, at man har planlagt med 688 timer/år, dvs. en afvigelse på 9 timer. Det dækker dog over et betydeligt udsving mellem skolerne fra Rosenlund der har planss Undervisningtid Antal lærere Budget Udvidet uv tid Screening udvidet uv Diff. Hedegårdsskolen ,0 676,7 706,2 29 Rosenlundskolen ,2 745,9 685,5-60 Måløv Skole ,9 725,9 708,5-17 Lundebjerg ,8 701,8 707,5 6 Østerhøj Skole ,0 707,7 680,7-27 Grantofteskolen ,7 726,7 678,0-49 Højagerskolen ,4 730,0 691,4-39 Rugvænget Skole ,0 700,8 675,9-25 Egebjergskolen ,2 710,6 701,9-9 Lautrupgård ,2 632,8 636,7 4 Ordblindeinstitutet ,8 591,0 631,6 41 Kasperskolen ,0 606,9 694,3 87 gns ,4 697,

10 lagt med 60 timer mindre pr. år end budgetmæssigt forudsat, til Kasperskolen der har planlagt med 87 timer mere end forudsat. 4.2 Nøgletal KL har ligeledes på baggrund af kommunens budgettildelingsmodel for skoleåret 2011/2012 beregnet fire nøgletal for skolerne og 10. klasses Center. Nøgletallene fremgår af tabel Tabel 4.2-1: Udvalgte nøgletal for Ballerup kommune Gns. elever pr. klasse 21,2 Gns. elever pr.lærer 11,0 Udg. pr u-time 663,96 Bruttolærertimer pr. elev 174,38 I Ballerup Kommune er klassekvotienten 21,2 ekskl. specialklasser, og der er gennemsnitlig 11 elever pr lærerårsværk. Den gennemsnitlige lærerlønudgift pt. Undervisningstime er beregnet til 664 kr. pr. time, og bruttolærertimetallet er beregnet til 174 timer pr. elev. På netværksmødet den 6. september 2011 i KL-huset vil nøgletallene indgå i en komparativ analyse af alle partnerskabskommunernes nøgletal. På mødet præsenteres også resultaterne af analysearbejdet i de andre kommuner i forhold til lærernes gennemsnitlige arbejdstid. 5. Omprioriteringsmuligheder Analysen af lærernes arbejdstid og gennemgangen af de budgetmæssige forudsætninger giver grundlag for at vurdere mulighederne for at prioritere mere undervisningen. Det skal ikke opfattes som en anbefaling, men som en konkret anvisning af, at det er muligt at frigøre tid til mere undervisning, hvis det er det, Ballerup Kommune ønsker Omprioriteringsmuligheder I det følgende præsenteres 4 modeller. 10

11 Model A Skolerne planlægger med udgangspunkt i gennemsnittet for de 6 ud af 12 skoler, som ligger over gennemsnittet. De 6 skoler har et undervisningsgennemsnit på 39,3 %. Med model A skal skolerne undervise timer mere. Med udgangspunkt i det nye højere gennemsnit for undervisning på 646 timer svarer det til 11,3 lærerstillinger og en budgetvirkning på ca kr. For lærerne vil denne opprioritering indebære en stigning i den gennemsnitlige undervisningstid på ca. 14 timer årligt Model B Skolerne planlægger med udgangspunkt i en undervisningsprocent på 40,0%. Flertallet af de andre kommuner, der indgår i partnerskabet, har også fået beregnet effekten af at hæve undervisningsprocenten til 40,0%. I Ballerup er det aktuelt kun 1 ud af 14 skoler i analysen, der ligger over 40,0%. Konsekvensen for de øvrige skoler er en reduktion af tidsforbruget til andre opgaver, og ressourcen anvendes på en styrkelse af undervisningsopgaven. Med model B kan det beregnes, at skolerne skal undervise timer mere. Med udgangspunkt i det nye højere gennemsnit for undervisning på 655 timer svarer det til 18,6 lærerstillinger svarende til en budgetvirkning på ca kr. For lærerne vil denne opprioritering indebære en stigning i den gennemsnitlige undervisningstid på ca. 23 timer årligt Model C Med model C kan det beregnes, at skolerne i Ballerup Kommune hæver undervisningsprocenten til niveauet på Måløv Skole, som er den skole, hvor lærerne gennemsnitligt underviser i flest timer. Model C vil medføre en stigning på ca undervisningstimer. Med udgangspunkt i det nye højere gennemsnit for undervisning på 669 timer, svarer det til 29,3 lærerstillinger svarende til en budgetvirkning på ca kr. For lærerne vil denne opprioritering indebære en stigning i den gennemsnitlige undervisningstid på 37 timer årligt Model D Med model D er der foretaget en beregning på baggrund af de budgetmæssige forudsætninger for omfanget af det udvidede undervisningsb e- greb, jf. kommunens egen opgørelse. 11

12 Beregningen viser, at hvis de skoler der planlægger med mindre undervi s- ning end budgetmæssigt udmeldt, hævede omfanget af undervisning til budgetforudsætningen, vil det medføre en stigning på ca undervisningstimer, opgjort efter udvidede undervisningsbegreb. Med udgangspunkt i det nye højere gennemsnit for undervisning på 688 timer, svarer det til 17,4 lærerstillinger svarende til en budgetvirkning på ca kr Bemærkninger og forbehold Der skal gøres opmærksom på, at der kan være en række forhold som gør, at man ikke uden videre kan implementere alle de anviste omprioriteringsmuligheder. Der kan være forskellige barrierer for at implementere, og de er naturligt nok størst, hvor ændringen er størst. En del af partnerskabet er at gå tæt på håndtering af disse barrierer. Fx kan den lokale ledelses prioritering af, hvad lærernes arbejdstid skal anvendes til, være en barriere for at hæve omfanget af undervisning. Erfaringsmæssigt har den lokale aftale om arbejdstid i Ballerup været en barriere for at hæve omfanget af undervisning. Men da der ikke er en lokalaftale i indeværende skoleår, skal barriererne findes i andre forhold. En barriere er erfaringsmæssigt en stærkere prioritering af undervisningsopgaven på bekostning af de mange forskelligartede aktiviteter under andre opgaver, fx kommunale projekter på egen skole, og på tværs af skolerne, samt det forhold at der, udover skolernes ledelse på flere skoler, er en kultur, hvor enkelte lærere får et forholdsvist stort timetal for at fungere med koordinerende og ledelseslignende opgaver over for lærerne. 6. Datagrundlag og metode I det følgende gøres der rede for de væsentligste datamæssige og metodiske forhold, der knytter sig til konsulenternes kortlægning af folkeskolelærernes arbejdstid i Ballerup Kommune Datagrundlag Den samlede analyse baserer sig på tre kilder: a) Skolernes udtræk om lærernes arbejdstid fra KMD. b) Den lokale lærerarbejdstidsaftale. c) Skolernes ressourcetildelingsmodel. 12

13 6.2. Data om lærernes arbejdstid Via skolernes edb-program, KMD, der bruges til planlægning og opgørelse af lærernes arbejdstid, er der indhentet data om lærernes arbejdstid på skoler, som er omfattet af analysen. Undtaget fra analysen er børnehaveklasseledere, konsulenter, afdelingsledere, viceskoleinspektører og skoleledere, selvom disse medarbejdere, som en del af deres beskæftigelse, udfører undervisning. Denne rapport er således ikke udtryk for en opgørelse af den samlede mængde undervisning, der præsteres på de skolerne i Ballerup Kommune, men en opgørelse over, hvad lærernes arbejdstid anvendes til.. Konsulenterne har arbejdet efter et princip, hvor arbejdsopgaverne tælles med én gang for at undgå, at fx undervisningstimer for samme klasse optræder to gange. I praksis har det givet sig udslag i, at der ved gennemgang af data på skolerne er undtaget lærere, der har været fraværende hele skoleåret som følge af barsel. I det omfang lærere er på barsel mindre end et helt skoleår, er der konkret taget stilling til, i hvilket omfang der medtages timer konkret er der således ofte en vikar. Af bilag 1 fremgår det samlede omfang af arbejdstimer på de 12 skoler, som ligger til grund for analysen. I bilag 2 er disse data omsat til arbejdstimer pr. lærer Kvalitetssikringsprocedure Konsulenterne anvender en kvalitetssikringsprocedure for at sikre størst mulig sammenlignelighed mellem skolernes registreringer af lærernes arbejdstid. I forbindelse med kvalitetssikringen er lærergruppen afgrænset, så barselsvikarer mv. er frasorteret. Data er endvidere gennemgået med henblik på at sikre af lærere ansat i fleksjob er håndteret på den samme måde i forhold til bruttotidsfradrag (reduceret arbejdstid). Alle skoler har haft mulighed for at komme med deres bemærkninger hertil, og det har medført, at de endelige data på en række skoler er rettet til. Kategorisering af aktiviteter er foretaget med udgangspunkt i den kontoplan for opdeling af lærernes arbejdstid, som KL og DLF har udarbejdet som 13

14 værktøj til lokal forhandling om eventuel overgang til A.08. Kontoplanen er dog afgrænset til: Fravær grundet ferie, feriefridage, søgnehelligdage, og aldersreduktion. Undervisning (klassisk begreb). Opgaver i tilknytning til undervisningen (faktortimer). Andre opgaver. I det omfang, hvor der på skolerne er indgåede akkorder, som er sammensat af forskellige typer af aktiviteter i kontoplanene, er disse på grundlag af skolernes oplysninger opsplittet på de relevante poster i kontoplanen. Skolerne er endvidere blevet kontaktet telefonisk,. såfremt der har været tvivl om en opgave skulle afgrænses (om der har været undervisning eller ej) Lokale aftaler om arbejdstid Konsulenterne har haft adgang til den lokalt indgåede arbejdstidsaftale mellem Ballerup Kommune og lærerkredsen gældende for skoleåret Data om de budgetmæssige forudsætninger Grundlaget for analysen af, hvordan lærernes arbejdstid er anvendt, baserer sig på følgende Skolernes ressourcetildeling Data vedrørende de budgetmæssige forudsætninger om lærernes arbejdstid samt nøgletalsberegningen er baseret på kommunens egen opgørelse Nøgletal Analysen af de fire nøgletal er baseret på nedenstående metode: Gennemsnitligt antal elever pr. klasse Nøgletallet er fremkommet ved at dele antallet af elever med antallet af klasser. Antal elever pr. lærer Nøgletallet er fremkommet ved at dele antallet af elever med antallet af lærere. 14

15 Gennemsnitlig lærerlønudgift pr. undervisningstime Nøgletallet er fremkommet ved at dele lønsummen med det samlede antal undervisningstimer. Antal bruttolærertimer pr. elev Nøgletallet er fremkommet ved at multiplicere antallet af fuldtidsstillinger med et årsværk på 1924 timer og herefter dele det med antallet af elever. Fælles for nøgletallene er, at specialklasseeleverne er inkluderet i elevta l- let. 15

16 Bilag 1: Arbejdstimer i alt på skolerne Ballerup Kommune Søgne- Alders- Under- Brutto- Ferie- Ferie- hellig- reduk- Over- Netto- visnings- Faktor Andre Skoler timer timer fridage dage tion timer timer timer timer opgaver Lautrupskolen Ordblindeinstitutet Østerhøjskolen Grandtofteskolen Rosenlundskolen Egebjergskolen Kasperskolen Højagerskolen Rugvænget Skole Hedegårdskolen Lundebjergskolen Måløv Skole Gennemsnit

17 Bilag 2: Arbejdstimer pr. lærer på skolerne i Ballerup Kommune Skoler Antal årsværk Nettotimer pr. lærer Undervisning pr. lærer Undervisning i % Faktortimer pr. lærer Faktortimer i % Andre opgaver pr. lærer Andre opgaver i % Lautrupskolen 14, ,6% ,0% ,4% Ordblindeinstitutet 27, ,5% ,5% ,0% Østerhøjskolen 48, ,3% ,9% ,8% Grandtofteskolen 54, ,7% ,8% ,4% Rosenlundskolen 57, ,5% ,9% ,6% Egebjergskolen 74, ,3% ,1% ,6% Kasperskolen 40, ,6% ,5% ,9% Højagerskolen 24, ,8% ,8% ,4% Rugvænget Skole 50, ,0% ,7% ,3% Hedegårdskolen 55, ,7% ,1% ,1% Lundebjergskolen 40, ,9% ,8% ,3% Måløv Skole 42, ,9% ,2% ,8% Gennemsnit 530, ,7% ,9% ,4% 17

18 Bilag 3: Partnerskab om effektiv brug af lærernes arbejdstid Aftale mellem Ballerup Kommune og KL

19 PARTNERSKAB Om effektiv brug af lærernes arbejdstid Partnerskab om effektiv brug af lærernes arbejdstid Aftale mellem Ballerup Kommune og KL 2011

20 Baggrund Der er mellem kommunerne stor forskel på, hvilken andel af arbejdstiden lærerne bruger på egentlig undervisning. Den gennemsnitlige undervisningstid pr. lærer varierer således meget fra kommune til kommune og mellem skoler internt i samme kommune. Det har tilsvarende vist sig, at kommunerne har mulighed for at bruge lærernes arbejdstid mere effektivt ved at omprioritere i lærernes opgaver. En sådan ledelsesmæssig omprioritering har enten som formål at hæve kommunens serviceniveau i form af mere undervisning for de samme penge, eller fastholde den eksisterende undervisning med et lavere ressourceforbrug. Den økonomiske krise og regeringens stramme styring af det offentlige forbrug har i de seneste år sat kommunernes økonomi under pres. Dette pres bliver forstærket i 2011 og frem, idet regeringen har indført sanktioner, hvis kommunerne ikke overholder deres budget. Det øger behovet for at finde veje, hvorpå kommunerne kan effektivisere dri f- ten også i folkeskolen. KL ønsker på den baggrund at etablere et partnerskab mellem en gruppe af kommuner for dels at beskrive variationen og en mulighed for benchmark af lærernes arbejdstid, og dels at tilbyde kommunerne i partnerskabet en beskrivelse af status for kommunens brug af lærernes arbejdstid og potentialet ved at effektivisere denne. Formål og resultater Partnerskabets formål er at understøtte kommunernes arbejde med at optimere re s- sourceforbruget i folkeskolen. Partnerskabet skal for hver kommune, som deltager: Afdække hvor meget lærerne i gennemsnit underviser, og hvor stor en del af arbejdstiden, som anvendes på andre aktiviteter. Undersøge om der er forskelle mellem den faktiske undervisningstid og den unde r- visningstid, som er forudsat i kommunens budget. Sammenligne om kommunens lærere bruger mere, det samme eller mindre tid på undervisning end lærere i andre kommuner. Undersøge om der er forskelle på, hvor meget lærerne underviser på kommunens skoler. Sammenligne analysens resultater med relevante nøgletal for den enkelte kommune. Skønne over de deltagende kommuners umiddelbare økonomiske potentiale ved at korrigere brugen af lærernes arbejdstid. Det er hensigten, at kommunerne i partnerskabet kan bruge dette grundlag som afsæt for en anden prioritering af lærernes arbejdstid. En ny prioritering kan udmønte sig i, at kommunen beslutter at frigøre ressourcer til andre opgaver, eller i at kommunen beslu t- ter at øge undervisningen inden for områdets eksisterende økonomi. Partnerskabet skal herudover synliggøre de resultater, som opnås i arbejdet og udbrede erfaringerne med en mere effektiv brug af lærernes arbejdstid til andre kommuner. Den 20

21 fælleskommunale interesse tilgodeses således ved, at KL undervejs i og efter partne r- skabet udbreder erfaringerne fra projektet og synliggør kommunernes forskelle i brugen af lærernes arbejdstid, så det bliver muligt for alle kommuner at sammenligne sig med den variation og spredning, der gør sig gældende i partnerskabet. Uden for partnerskabet vil resultaterne alene blive formidlet videre på kommuneniveau, og hvor den enkelte kommunes resultater er anonymiseret. Det kan dog fremgå hvilke kommuner, som har deltaget i partnerskabet. Internt i partnerskabet vil dialogen være baseret på oplysninger, hvor kommunens navn fremgår sammen med dens resultater. Deltagere Deltagerne er: Ballerup Egedal Glostrup Gladsaxe Halsnæs Helsingør Herning Høje-Taastrup Holbæk Kalundborg Middelfart Odsherred Randers Sorø Struer Tønder Vallensbæk Varde Vordingborg Indhold og aktiviteter Analyse KL vil på grundlag af data fra kommunens skoler analysere, hvordan lærernes arbejdstid anvendes i kommunen. Det er en forudsætning, at kommunen giver KL tilladelse til at trække de nødvendige data via systemleverandørerne på området, fx KMD eller Tabulex. De data der trækkes viser, hvordan den faktiske anvendelse af hver enkelt lærers arbejdstid er planlagt. På baggrund af disse data gennemfører KL en screening af samtlige delaktiviteter, som fremgår af lærernes aktivitetsplaner og opgaveoversigter. KL indestår for, at screeni n- gen er i overensstemmelse med de overenskomster og aftaler, som parterne har indgået. 21

22 På grundlag af analysen opgør KL det gennemsnitlige tidsforbrug i forhold til: 1. Nettoarbejdstid 2. Fradrag i nettoarbejdstid grundet feriefridage 3. Aldersreduktion 4. Klassisk undervisning (undervisning i folkeskolens fag) 5. Klasselærertid 6. Samtlige øvrige arbejdsopgaver under ét 7. Overarbejde På baggrund af disse data opgør KL undervisningsprocenten i forhold til nettoarbejd s- tiden, ekskl. feriefridage og aldersreduktion men inkl. overarbejde. Det sikrer, at undervisningens omfang beregnes på et sammenligneligt grundlag på tværs i kommunen, og mellem kommunen og andre kommuner, som er med i partnerskabsprojektet. Herudover gennemfører KL en overordnet analyse af kommunens budgetmodel for at afdække hvor meget undervisningstid, der er forudsat i budgettildelingen. Analysen suppleres med relevante offentlige nøgletal for folkeskolen i den enkelte kommune. Nøgletal kan f.eks. være omkostninger pr. elev, klassekvotienter og skol e- struktur (skolestørrelse). KL skønner desuden over det umiddelbare økonomiske potentiale for hver kommune ved at effektivisere lærernes arbejdstid. KL præsenterer den enkelte kommunes resultater på et møde med kommunens politiske styregruppe for arbejdet. Dialog Når resultaterne foreligger for alle deltagende kommuner, vil KL samle deltagerne til en fælles dialog om resultater og handlemuligheder. Formålet er at drøfte udfordringer og muligheder på tværs af kommuner med henblik på, at kommunerne er bedre rustet til arbejdet med at implementere en mere effektiv brug af lærernes arbejdstid. I den fælles dialog indgår bl.a. følgende emner: - Analysens resultater på tværs af kommuner - Mulighederne for effektivisering - De politiske og administrative forudsætninger for en mere effektiv brug af lærernes arbejdstid - Udfordringer og barrierer, fx i forhold til det lokale forhandlingssystem - Praktiske erfaringer med at implementere en mere effektiv brug af lærernes a r- bejdstid - Evt. behov for yderligere analyser Det er formålet, at kommunerne efterfølgende bruger kredsen som erfaringsnetværk i arbejdet med lærernes arbejdstid. 22

23 Dokumentation Deltagerne vil få en række tabeller mv., som dokumenterer dels deres egen kommunes gennemsnitlige undervisningstid og variation mellem kommunens skoler, de ls forskellene mellem kommunerne. Organisering og samarbejde Hver kommune nedsætter en politisk styregruppe, som er ansvarlig for: at drøfte analysens resultater for kommunen og de problemstillinger, som ko n- sulenterne rejser Som udgangspunkt deltager kommunens borgmester og kommunaldirektør i styregruppen. Kommunen beslutter, hvordan styregruppen i øvrigt sammensættes. Inden analysearbejdet går i gang udpeger hver kommune en person, som er ansvarlig for indsamlingen af materiale og for kommunens kommunikation med KL. Kontaktpersonen har ansvaret for: at rekvirere data og andet materiale samt sikre, at dette leveres rettidigt og i den efterspurgte form, herunder at sikre korrekt afgrænsning af data ift. medarbejd e- re og periode at kvalitetssikre datas validitet at afklare tekniske problemstillinger, som konsulenterne rejser at gennemgå eventuelt skriftligt materiale fra konsulenterne for faktuelle forhold Varetagelsen af disse opgaver er en forudsætning for, at KL kan gennemføre analyserne inden for de økonomiske og tidsmæssige rammer af denne kontrakt. KL har ansvaret for at gennemføre alle analyser og udarbejde materiale til afrapport e- ring inden for rammerne af denne aftale. KL skal have adgang til at trække på ekspertise i kommunerne, herunder udbede sig materiale og beregninger. KL har desuden ansvaret for planlægning og afvikling af dialogmøder. Tids- og handleplan Som følge af ovenstående bliver tidsplanen: 1. Indgåelse af kontrakt: Marts - april Indsamling og analyse af data: Maj - august Afrapportering for den enkelte kommune: Løbende frem til ultimo august Fælles møde om resultater: 6. september 2011 Det er hensigten med tidsplanen at give den enkelte kommune mulighed for at træffe en beslutning på grundlag af partnerskabets resultater, som kan indgå i kommunens budget for Afrapporteringen for den enkelte kommune vil derfor finde sted l ø- bende som partnerskabets analyser færdiggøres og frem til ultimo august

24 Økonomi Til at dække partnerskabets grundudgifter bidrager hver kommune med kr. ekskl. moms. Til dækning af udgifter i forbindelse med indsamling og bearbejdning af data på skol e- niveau, herunder analyse af samme, bidrager kommunen med kr. pr. skole, ekskl. moms. Det er en forudsætning, at alle kommunens selvstændige folkeskoler indgår i analysen. KL bidrager med udviklingsmidler til partnerskabet for at etablere et fælleskommunalt grundlag for, at kommunerne kan benchmarke deres brug af lærernes arbejdstid. I det omfang der måtte være interesse herfor vil KL mod almindelig konsulentbetaling bistå kommunen med at gennemføre supplerende analyser og/eller rådgive om ko m- munens videre arbejde. Arbejdsopgaver, der falder ind under KL s normale arbejdsgivervirksomhed, viderekonteres ikke. Godkendelse Godkendt af Ballerup Kommune den Underskrift: For kommunen For KL 24