Delrapport om analyse af folkeskolelærernes arbejdstid. - kortlægning af arbejdstiden 2005/2006

Transkript

1 Delrapport om analyse af folkeskolelærernes arbejdstid - kortlægning af arbejdstiden 2005/2006 Udvalget om analyse af folkeskolelærernes arbejdstid Finansministeriet, Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening November 2006

2 Indhold: Kapitel 1. Indledning og formål Hvad kan kortlægningen bruges til?...4 Kapitel 2. Kortlægningens hovedresultater Den gennemsnitlige fordeling af lærernes arbejdstid Betydelige forskelle i lærernes arbejdstid på skolerne Forskelle i undervisningstid på tværs af skoletyper, -størrelser og -udgifter Sammenhæng mellem undervisningstid og andre arbejdstidselementer...11 Kapitel 3. Udvalgets konklusioner og perspektivering Sammenhæng til udvalgets 1. delrapport Udvalgets konklusioner og perspektivering...16 Bilag 1. Kommissorium for udvalget...18 Bilag 2. Udvalgets medlemmer per Bilag 3. Capacents rapport Folkeskolelærernes arbejdstid - overblik og varians... Side 2

3 Kapitel 1. Indledning og formål Ved forhandlingerne i foråret 2005 om kommunernes økonomi for 2006 aftalte regeringen og Kommunernes Landsforening (KL), at der gennemføres en analyse af folkeskolelærernes arbejdstid. Udgangspunktet for analysen har bl.a. været, at de internationale sammenligninger, der er foretaget, har rokket ved forestillingen om, at den danske folkeskole er verdens bedste, og der er i flere sammenhænge peget på, at folkeskolelærernes arbejdstidsaftale er for restriktiv og for lidt fleksibel. Der er peget på, at ledelsesrummet er for lille til, at den enkelte skoleleder kan varetage en egentlig ledelse, og at skolelederen har begrænsede muligheder for at råde over lærernes arbejdstid. Endelig er det blevet påpeget, at danske folkeskolelærere gennemgående underviser mindre end lærere i lande, som Danmark normalt sammenlignes med. Til at forestå analysen er der nedsat et Udvalg om analyse af folkeskolelærernes arbejdstid med repræsentanter fra Finansministeriet, Undervisningsministeriet og KL. Udvalget refererer til Styregruppen for tværoffentlige samarbejder. Denne rapport Delrapport om analyse af folkeskolelærernes arbejdstid kortlægning af arbejdstiden 2005/2006 er udvalgets 2. delrapport. Omdrejningspunktet for rapporten er formidling og anvendelse af en kortlægning af lærernes arbejdstid foretaget af konsulentfirmaet Capacent A/S. Capacent har analyseret den planlagte arbejdstid ved hjælp af oplysninger fra læreres aktivitetsplaner for skoleåret 2005/2006 fordelt på 102 skoler i 45 kommuner. Capacents analyse findes i rapporten Folkeskolelærernes arbejdstid overblik og varians, jf. bilag 3. Formålet med Delrapport om analyse af folkeskolelærernes arbejdstid kortlægning af arbejdstiden 2005/2006 er at give kommunerne og skolelederne et redskab til brug for lokale arbejdstidsforhandlinger for skoleåret 2007/2008. Arbejdstidsforhandlingerne for skoleåret 2007/2008 er for mange kommuner en særlig udfordring på grund af kommunesammenlægning og den deraf følgende harmonisering af serviceniveau og lokale aftaler. I kapitel 2 i rapporten formidles hovedresultaterne i Capacents analyse med udgangspunkt i en praktisk anvendelse af kortlægningen af lærernes arbejdstid. I kapitel 3 trækkes der linier til udvalgets 1. delrapport, og der perspektiveres i forhold til, hvordan kortlægningen af lærernes arbejdstid kan danne grundlag for udvalgets videre analyser med henblik på at pege på barrierer for ledelse og fleksibilitet i forhold til en målrettet anvendelse af lærerressourcer til bl.a. undervisning, jf. udvalgets kommissorium i bilag 1. Side 3

4 1.1. Hvad kan kortlægningen bruges til? Kortlægningen af lærernes arbejdstid kan indgå som inspiration og baggrundsmateriale i de strategiske overvejelser og prioriteringer om anvendelsen af lærerressourcer på skoleområdet. Med kortlægningen fra Capacent er der tilvejebragt systematisk viden om anvendelsen af lærernes arbejdstid. Kortlægningen indeholder oplysninger om, hvordan arbejdstiden overordnet fordeler sig på hovedelementerne: undervisning, individuel tid, udviklingstid, pausetid, øvrig skoletid og fravær(ferie mv.) 1 for lærerne som gennemsnit. Rapporten viser, det antal timer, der i gennemsnit anvendes pr. lærerårsværk på de forskellige opgaver baseret på gennemsnit for enkelte skoler. Den viser således forskelle i tidsanvendelsen mellem skolerne. Derimod viser den ikke forskelle mellem tidsanvendelsen for de enkelte lærere. Hvert hovedelement er yderligere specificeret i underelementer, hvor dette er relevant. Endvidere angiver rapporten variationer i omfanget af den tid, der afsættes til de enkelte arbejdstidselementer. Variationen er angivet som spredningsmål, bl.a. for at isolere eventuelle ekstreme værdier, som kan forekomme i undersøgelser af denne type. Analysen er en opgørelse af det planlagte tidsforbrug for skoleåret 2005/06 til en række lærerarbejdsopgaver udregnet som et gennemsnit for lærere på landsplan og for lærerne på de skoler, der har deltaget i undersøgelsen. Analysen indeholder ikke oplysning om det nærmere indhold i de enkelte arbejdsopgaver Kommunerne og skolerne får med rapporten et redskab, der giver anledning til og mulighed for at sammenligne skolernes ressourceanvendelse i forhold til landsdækkende tal, og tal for sammenlignelige skoletyper og skolestørrelser. Indholdet af de enkelte arbejdsopgaver skal vurderes lokalt ud fra kommunernes egne skolepolitiske mål og prioriteringer samt den enkelte skoles konkrete behov og indsatsområder. Rapportens oplysninger skal derfor ikke betragtes som udtryk for en facitliste i forhold til, hvordan arbejdstiden blandt lærerne bør anvendes. Rapportens oplysninger kan anvendes både i kommuner, der står overfor serviceharmonisering, og i kommuner der ønsker at give de lokale arbejdstidsaftaler et serviceeftersyn. 1 De enkelte arbejdstidselementer er defineret på side 6-7. Side 4

5 Kapitel 2 Kortlægningens hovedresultater I dette afsnit sammenfattes resultaterne af Capacents analyse Folkeskolelærernes arbejdstid overblik og varians. Data bygger, som nævnt i indledningen, på en stikprøve på 102 skoler. Disse skoler er vægtet ud fra kriterierne geografisk placering, skolestørrelse og skoletype. Dermed tegner stikprøven et billede, der er i overensstemmelse med skolers kendetegn på landsplan. Der er med andre ord sikret repræsentativitet på landsplan Den gennemsnitlige fordeling af lærernes arbejdstid Skolerne imellem fordeler arbejdstidselementerne for et gennemsnitligt lærerårsværk sig, som angivet i tabel 2.1. Tabel 2.1 Fordeling af læreres arbejdstid (timer pr. årsværk) Arbejdstidselementer percentil 1. kvartil Median 3. kvartil Gennemsnit percentil Undervisning (klassisk) Undervisning (udvidet) Individuel tid Udviklingstid Pausetid Øvrig skoletid Fravær (ferie m.v.) Anm.: Tallene er baseret på data fra en stikprøve på 102 skoler, der er vægtet, så der sikres repræsentativitet på landsplan. Et bruttoårsværk for en lærer er 1924 timer inkl. ferier og fridage. Grundet afrunding er summen kun 1923 timer, når gennemsnittene for arbejdstidselementerne - undtaget undervisning (klassisk), der er indbefattet af undervisning (udvidet) - lægges sammen. Kilde: Capacent. Infoboks: Forklaring på spredningsmål. Spredningsmål for f.eks. antal undervisningstimer pr. lærer er beregnet ud fra talrække, der i stigende orden viser samtlige skolers gennemsnitlige antal undervisningstimer pr. lærer. I princippet kan spredningsmål forklares således: Er der f.eks. 100 skoler i talrækken for undervisning udgør 10-percentilen timetallet for skole nr. 11 idet 10 procent eller 10 af skolerne har et lavere antal undervisningstimer end skole nr kvartil(25%) viser det antal timer pr. lærer som skole nr. 26. har i talrækken, idet 25 procent af skolerne har en lavere antal undervisningstimer, end skole nr. 26 i talrækken. Medianen(50%) er skole nr. 51 i talrækken, idet 50 procent af skolerne har et lavere undervisningstimetal 3. kvartil (75%) er skole nr. 76 i talrækken, hvor 75 procent af skolerne har en lavere antal timer end skole nr. 76. Endelig er 90-percentilen skole nr. 91 fordi 90 procent af skolerne, eller 90 skoler ud af de 100, har et gennemsnitligt undervisningstimetal der er lavere end skole nr Med hensyn til metode, repræsentativitet og statistisk sikkerhed henvises til Capacents analyse. Side 5

6 Tabel 2.1. viser, at der indenfor de enkelte arbejdstidselementer er betydelige forskelle skolerne imellem. Størst er forskellene i skolernes gennemsnitlige undervisningstid (klassisk og udvidet), pausetid og øvrig skoletid. Spredninger er nærmere belyst i afsnit Den relative fordeling af lærernes gennemsnitlige tidsforbrug er illustreret i figur 2.1. Figur 2.1 Relativ fordeling af læreres arbejdstid Øvrig skoletid 12,4% Fravær (ferie m.v.) 13,6% Pausetid 9,5% Undervisning Klassisk 33,7% Udvidet 36,7% Udviklingstid 8,2% Individuel tid 19,6% Anm.: Tallene er baseret på data fra en stikprøve på 102 skoler, der er vægtet, så der sikres repræsentativitet på landsplan. Et bruttoårsværk for en lærer er 1924 timer inkl. ferier og fridage. Kilde: Capacent. Undervisning udgør lidt over en tredjedel af lærernes arbejdstid. Der kan sondres mellem et klassisk og et udvidet undervisningsbegreb. Det klassiske undervisningsbegreb er en delmængde af det udvidede undervisningsbegreb. Der findes ingen endegyldige definitioner på de to begreber. I denne rapport indgår følgende arbejdstidselementer i de to undervisningsbegreber: Det klassiske undervisningsbegreb indbefatter traditionel klasseundervisning og lignende opgaver. I denne kategori indgår ordinær- og specialundervisning samt vikartimer. Dertil er halvdelen af den tid, der anvendes til henholdsvis ekskursioner og anden undervisning, samt en tredjedel af tid anvendt til lejrskoler indbefattet under det klassiske undervisningsbegreb. Det udvidede undervisningsbegreb er en betegnelse for al direkte kontakt mellem lærere og elever. Foruden de elementer, der indgår i det klas- Side 6

7 siske undervisningsbegreb, omfatter denne kategori undervisning på skolebiblioteker, elevsamtaler, arrangementer samt de resterende timer til ekskursioner, anden undervisning og lejrskoler. Individuel tid til forberedelse og efterbehandling af undervisning og mødeforberedelse mv. udgør næsten en femtedel af lærernes arbejdstid. Udviklingstid udgør lidt under en tiendedel af lærerenes arbejdstid. Udviklingstid (155 timers puljen) omfatter tid til skolens samlede udvikling, samarbejde på skolen og ekstra individuel forberedelse. Tilsvarende udgør pausetid knap en tiendedel af lærernes arbejdstid. Kategorien pauser betegner arbejdstid anvendt i forbindelse med elevernes frikvarterer og andre opgaver afregnet inden for den afsatte pausetid. Omkring en ottendedel af tidsforbruget går til øvrig skoletid, hvilket omfatter klasselæreropgaver, kurser, administration af skolebibliotek, prøver og censur, skole-hjemarbejde, møder, tilsyn samt tillids- og sikkerhedsrepræsentantopgaver. Endelig udgør kategorien fravær (ferie m.v.) lidt over en ottendedel af lærernes arbejdstid. Denne kategori omfatter ferie, søgnehelligdage, sygdom, reduktion af skoletid til lærere over 60 år, 6. ferieuge samt afspadsering af overtid. Fordelingen af arbejdstidselementerne er i høj grad forskellig fra skole til skole, hvilket belyses i det følgende Betydelige forskelle i fordeling af lærernes arbejdstid Figur 2.2 illustrerer forskelle mellem skoler i antallet af gennemsnitlige undervisningstimer pr. årsværk. På 50% af skolerne undervises der mellem 624 og 671 timer efter det klassiske undervisningsbegreb og mellem 683 og 729 efter det udvidede undervisningsbegreb. På enkelte skoler undervises der under 550 timer pr. årsværk efter det klassiske undervisningsbegreb og under 650 timer pr. årsværk efter det udvidede undervisningsbegreb. I den høje ende af skalaen er der skoler, hvor lærerne i gennemsnit underviser over 750 timer om året. Side 7

8 Figur 2.2 Forskelle i gennemsnitlig undervisningstid (timer pr. årsværk) Timer pr. årsværk Maksimum 3. kvartil Gennemsnit 1. kvartil Minimum Undervisning (udvidet) Undervisning (klassisk) Sådan læses figuren. Figurens lodrette streg illustrerer inden for hvilket interval af undervisningstimer samtlige skoler er placeret (minimum og maksimum). Den gule boks viser hvor halvdelen af skolerne er placeret. De 25 procent af skolerne med mest undervisning pr. lærer ligger over den gule boks og de 25 procent af skolerne med mindst undervisning pr. lærer ligger under den gule boks. Anm.: Tallene er baseret på data fra en stikprøve på 102 skoler, der er vægtet, så der sikres repræsentativitet på landsplan. Et bruttoårsværk for en lærer er 1924 timer inkl. ferier og fridage. Kilde: Capacent. Figur 2.3 nedenfor viser, at det også er meget forskelligt, hvor mange ressourcer skoler bruger på andre af læreres arbejdsopgaver. På nogle skoler udgør øvrig skoletid under 150 lærertimer pr. årsværk, hvorimod der anvendes næsten 400 timer til samme formål på andre skoler. 50% af skolerne anvender i gennemsnit mellem 208 og 257 timer pr. årsværk til øvrig skoletid. Ligeledes er der variation mellem skolernes gennemsnitlige tidsforbrug pr. årsværk til fravær m.v. samt til udviklingstid og pausetid. Individuel tid er reguleret af den centrale arbejdstidsaftale med 375 timer pr. lærer. Som det fremgår af figuren, er der kun få afvigelser fra denne tidsfastsættelse. Der skal dog tages højde for ekstra individuel tid, som indgår i kategorien udviklingstid. Figuren giver derfor ikke et samlet billede af den samlede anvendte individuelle tid. Det antages, at skoler, der har afsat mindre end 375 timer pr. lærer i individuel tid, har overført aktiviteten til andre aktiviteter f.eks. ekstra individuel tid. Side 8

9 Figur 2.3 Forskelle i gennemsnit for de enkelte arbejdstidselementer (timer pr. årsværk) Timer pr. årsværk Maksimum 3. kvartil Gennemsnit 1. kvartil Minimum 0 Individuel tid Udviklingstid Pausetid Øvrig skoletid Fravær (ferie m.v.) Anm.: Tallene er baseret på data fra en stikprøve på 102 skoler, der er vægtet, så der sikres repræsentativitet på landsplan. Et bruttoårsværk for en lærer er 1924 timer inkl. ferier og fridage. Kilde: Capacent Forskelle i undervisningstid på tværs af skoletyper, -størrelser og -udgifter Det gennemsnitlige antal undervisningstimer pr. årsværk varierer en smule afhængig af skoletype og skolestørrelse. Tabel 2.2 viser, at der, ifølge det klassiske undervisningsbegreb, i gennemsnit undervises mere pr. lærer på store skoler samt på skoler, der kun går til 7. klassetrin. Der er en langt større spredning i undervisningstimetallet for de mellemstore skoler ( elever). Side 9

10 Undervisning percentil 1. kvartil Median 3. kvartil Tabel 2.2 Undervisningstiden (klassisk) fordelt på skoletyper og -størrelser (timer pr. årsværk) Gennemsnit percentil klasse skole, over 450 elever klasse skole, elever klasse skole, elever klasse skole, elever Anm.: Tallene er baseret på data fra en stikprøve på 102 skoler, der er vægtet, så der sikres repræsentativitet på landsplan. Et bruttoårsværk for en lærer er 1924 timer inkl. ferier og fridage. Øvrige skoletyper og - størrelser er udeladt af tabellen på grund af usikkert datagrundlag. Kilde: Capacent. Tabel 2.3 indikerer, at kommuners nettoudgifter til folkeskolen 3 ikke nødvendigvis har en sammenhæng med, hvor mange timer lærerne underviser. Beregninger viser en meget svag tendens til, at der i gennemsnit undervises mindre pr. årsværk, jo højere kommunale nettoudgifter pr. folkeskoleelev. Tabel 2.3 Undervisningstiden (klassisk) fordelt på kommuners nettoudgift pr. folkeskoleelev 2005 (timer pr. årsværk) Laveste tredjedel Gennemsnit 10- percentil 1. kvartil Median 3. kvartil 90-percentil ( kr.) Mellemste tredjedel ( kr.) Højeste tredjedel ( kr.) Anm.: Tallene er baseret på data fra en stikprøve på 102 skoler, der er vægtet, så der sikres repræsentativitet på landsplan. Et bruttoårsværk for en lærer er 1924 timer inkl. ferier og fridage. Kilde: Capacent 3 Nettoudgift pr. elev i folkeskolen, jf. De Kommunale Nøgletal, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Side 10

11 2.4. Sammenhæng mellem undervisningstid og andre arbejdstidselementer Figurerne 2.4 og 2.5 viser, hvordan lærernes arbejdstid fordeler sig for skoler med henholdsvis færrest og flest timer til undervisning. Mere specifikt viser figurerne, hvordan arbejdstiden gennemsnitligt fordeles på de 25% af skolerne, hvor lærerne relativt set underviser mindst, og på de 25% af skoler, hvor lærerne relativt set underviser mest. Figur 2.4 Fordeling af læreres arbejdstid (timer pr. årsværk) for de 25 % af skolerne der underviser mindst Øvrig skoletid 14,3% Fravær (ferie m.v.) 14,0% Pausetid 9,4% Undervisning Klassisk 31,4% Udvidet 34,4% Udviklingstid 8,2% Individuel tid 19,7% Anm.: Tallene er baseret på data fra en stikprøve på 102 skoler, der er vægtet, så der sikres repræsentativitet på landsplan. Et bruttoårsværk for en lærer er 1924 timer inkl. ferier og fridage. Kilde: Capacent. Side 11

12 Figur 2.5 Fordeling af læreres arbejdstid (timer pr. årsværk) for de 25 % af skolerne der underviser mest Øvrig skoletid 11,1% Fravær (ferie m.v.) 12,9% Pausetid 9,4% Undervisning Klassisk 35,7% Udvidet 39,0% Udviklingstid 8,1% Individuel tid 19,5% Anm.: Tallene er baseret på data fra en stikprøve på 102 skoler, der er vægtet, så der sikres repræsentativitet på landsplan. Et bruttoårsværk for en lærer er 1924 timer inkl. ferier og fridage. Kilde: Capacent. Figurerne ovenfor viser, at uanset om der relativt undervises mere (figur 2.5.) eller mindre (figur 2.4.), er det omtrent den samme andel af lærernes arbejdstid, der bruges på pausetid, udviklingstid og individuel tid. Dette selv om skoler med mest undervisning underviser 4,6 procentpoint mere pr. årsværk (udvidet undervisningsbegreb), svarende til 88,5 timer pr. årsværk. Derimod påvirker arbejdstidselementerne undervisning, fravær (ferie mv.) og øvrig skoletid (andre opgaver) indbyrdes hinanden. Andelen af lærernes arbejdstid, der bruges på fravær (ferie mv.), er højere ved de 25% af skolerne, hvor der undervises mindst. Kategorien fravær (ferie mv.) består af arbejdstidselementer, som det er meget vanskeligt for skoleledere at have indflydelse på, da kategorien bl.a. afhænger af lærernes aldersfordeling og dermed omfanget af aldersreduktion, samt i hvor høj grad lærerne ønsker at afvikle den 6. ferieuge. Ligeledes er andelen af lærernes arbejdstid til øvrig skoletid højere ved de 25% af skolerne, hvor der undervises mindst, hvilket kan indikere, at øvrig skoletid er det arbejdstidselement, skolerne skruer enten op eller ned for afhængig af undervisningsomfanget på den enkelte skole. Side 12

13 Kapitel 3. Udvalgets konklusioner og perspektivering. Udvalgets 2. delrapport om kortlægningen af lærernes arbejdstid skal ses i sammenhæng med udvalgets 1. delrapport Delrapport om analyse af folkeskolelærernes arbejdstid ledelsesrum, fleksibilitet og ressourceanvendelse 4 fra marts Delrapporten blev udarbejdet på baggrund af eksisterende data. Udvalgets 2. delrapport vil danne grundlag for udvalgets videre analyser med henblik på at pege på barrierer for ledelse og fleksibilitet i forhold til en målrettet anvendelse af lærerressourcerne til bl.a. undervisning, jf. udvalgets kommissorium bilag Sammenhæng til udvalgets 1. delrapport I udvalgets 1. delrapport blev der skønnet, at omfanget af undervisning pr. lærerårsværk i 2004/2005 var uændret i forhold til niveauet for 1989, og at niveauet set i internationalt perspektiv var lavt. Med udgangspunkt i Capacents kortlægning af anvendelsen af arbejdstiden foretages i dette afsnit en fornyet vurdering af udviklingen i forhold til de tal, der blev præsenteret i 1. delrapport. Ved sammenligning mellem opgørelserne fra udvalgets 1.delrapport og Capacents kortlægning skal tages højde for følgende forhold: Arbejdstiden er i dette afsnit - ligesom i udvalgets 1. delrapport - angivet som nettoarbejdstid, dvs. arbejdstid ekskl. ferier og søgnehelligdage. Arbejdstiden og fordelingen i kapitel 2 i denne rapport og i Capacents kortlægning er bruttoårsværk, dvs. inklusive ferier og søgnehelligdage. Det betyder, at timer i kategorien fravær m.v. i Capacents kortlægning ikke indgår, dog med de undtagelser der er nævnt nedenfor. Dette påvirker naturligvis den relative fordeling af arbejdstidselementerne. Grupperingen af arbejdsopgaver er forskellig. Således indgår aldersreduktion for lærere på 60 år samt den 6. ferieuge i Capacents kortlægning under Fravær mv.. I udvalgets 1. delrapport og i tabellerne nedenfor indgår disse poster under kategorien Andre opgaver. Forskellen mellem det udvidede undervisningsbegreb og det klassiske undervisningsbegreb indgår i det følgende under Andre opgaver. 4 Udvalgets 1. delrapport Analyse af folkeskolelærernes arbejdstid ledelsesrum, fleksibilitet og ressourceanvendelse kan læses på Side 13

14 Den faktiske nettoarbejdstid varierer fra år til år afhængig af, om de forskydelige søgnehelligdage falder på en hverdag eller på en fridag. I skoleåret 2005/2006, som indgår i Capacents undersøgelse, er der få søgnehelligdage, der falder på hverdage, hvorfor nettoarbejdstiden i dette år kan opgøres til 1692 timer. Normalt regnes et gennemsnitligt nettoårsværk som 1680 timer. Capacents kortlægning angiver omfanget af undervisning pr. lærerårsværk på planlægningstidspunktet (starten af skoleåret) for skoleåret 2005/2006, mens tallet for undervisningsomfanget i udvalgets 1. delrapport er et skøn for skoleåret 2004/2005, baseret på et mere begrænset antal stikprøver, gennemført af KL. Tabel 3.1. viser tal fra udvalgets 1. delrapport for 1970 og 1989 samt de nye tal, der baserer sig på Capacents kortlægning for skoleåret 2005/2006. Tabel 3.1. Gennemsnitlig lærers fordeling af nettoarbejdstiden for 1970, 1989 og 2005/6 (timer pr. årsværk) Arbejdstidselement Capacent 2005/6 Undervisning (klassisk) Forberedelse Pauser Andre opgaver I alt Anm.: På grund af forskellige opgørelsesmetoder og definitioner er tallene ikke fuldt ud sammenlignelige for alle kategorier. For 1970 og 1989 er fordelingen på pauser, forberedelse og andre opgaver/reduktioner beregnet på grundlag af forudsætningerne for indgåelse af aftaler. Tallene for 2005/6 er baseret på Capacents kortlægning, der har en anden kategorisering. I Andre opgaver indgår således 58 arbejdstimer, der i Capacents kategorisering henføres til det udvidede undervisningsbegreb, 14 arbejdstimer vedr. aldersreduktion og 16 arbejdstimer vedr. den 6. ferieuge. I forberedelse indgår 37 timer der i Capacents kategorisering er henført til yderligere individuel tid. Kilde Undervisningsministeriet, KL og Capacent Det ses af tabel 3.1., at antallet af timer til undervisning (klassisk) er lidt højere i 2005/2006 end Det er også højere end det skøn på 630 timers undervisning pr. lærerårsværk, som udvalget lagde til grund for sine konklusioner i 1. delrapport. Stigningen i det gennemsnitlige antal timers undervisning pr. lærerårsværk er sket på trods af et fald i nettoarbejdstiden i perioden. Det skal ved vurderingen af tallene medtænkes, at 2005/2006 er et såkaldt arbejdsgivervenligt år med få forskydelige søgnehelligdage, der falder på Side 14

15 hverdage. Derfor kan der i forhold til et gennemsnitligt år ske forskydninger mellem de enkelte kategorier. Afgrænsningen mellem andre opgaver og forberedelse er ikke ens over tid bl.a. fordi tid til fælles forberedelse ved overenskomstforliget i 1999 blev udskilt af forberedelsestiden. Der kan derfor ikke udledes nogen sikre konklusioner for disse kategorier. Tid til pauser er i Capacents kortlægning på samme niveau som i Figur 3.1. viser den relative fordeling af arbejdstiden for 1970, 1989 og 2005/2006 Figur 3.1. Fordelingen af læreres arbejdstid fra 1970 til 2005/2006 (Nettoarbejdstid ekskl. ferier og fridage). 100,0 90,0 23,0 27,0 26,4 80,0 70,0 10,5 10,6 10,8 procent 60,0 50,0 40,0 30,1 25,9 24,5 andre opgaver pauser forberedelse undervisning (klassisk) 30,0 20,0 36,3 36,5 38,3 10, /6 capacent Anm.: Se anm. til tabel 3.1 Kilder: Undervisningsministeriet, KL og Capacent. Det ses at undervisningens relative andel af lærernes nettoarbejdstid generelt er steget siden 1970, men mest markant efter indførelsen af nye arbejdstidsregler i 1993 og Side 15

16 3.2. Udvalgets konklusioner og perspektivering. Overordnet set viser kortlægningen af lærernes arbejdstid, at: Fordelingen af lærernes arbejdstid på arbejdstidselementerne undervisning, pauser, forberedelse, og andre opgaver er meget forskellig skoler imellem. Et højere undervisningsomfang medfører typisk en reduktion i arbejdstidselementet øvrig skoletid. Endvidere kan det i forhold til udvalgets 1. delrapport konkluderes, at: Der er siden 1989 uagtet arbejdstidsnedsættelser og indførelse af særlige feriedage sket en stigning i antallet af undervisningstimer pr. lærerårsværk. Niveauet for undervisning er lidt højere end antaget i udvalgets første delrapport, men ikke væsentligt højere, end de tal, der er indgået i de internationale sammenligninger, jf. udvalgets 1. delrapport 5. Danske folkeskolelærere underviser stadig gennemgående mindre end lærere i lande, Danmark normalt sammenligner sig med 6. Det er udvalgets vurdering, at det ikke ville have været muligt at gennemføre en tilsvarende prioritering af anvendelse af lærernes arbejdstid i den nettoarbejdstidsmodel, som var gældende før Før dette tidspunkt førte arbejdstidsnedsættelser uomtvisteligt til en reduktion af det gennemsnitlige undervisningsomfang pr. lærerårsværk. Paradigmeskiftet, der blev gennemført ved ændringen af arbejdstidsaftalerne i 1993 og 1999, har således givet skolerne mulighed for en mere målrettet anvendelse af arbejdstiden, herunder tiden til undervisning. Som fremhævet i udvalgets 1. delrapport er der dog fortsat et behov for at øge ledelsesrummet for at kunne indfri de mange udfordringer folkeskolen har. Kortlægningen af lærernes arbejdstid viser, at der er grundlag for at opnå, at en øget andel af lærernes arbejdstid samlet set anvendes til undervisning. De store forskelle i sammensætningen af lærernes arbejdstid skolerne imellem - ikke mindst indenfor timer pr. årsværk anvendt til undervisning - betyder, at der lokalt i kommunerne og på skolerne er mulighed for skolepolitiske prioriteringer. Dette er efter udvalgets opfattelse et godt afsæt for en skolepolitisk 5 Udvalgets 1 delrapport Analyse af folkeskolelærernes arbejdstid ledelsesrum, fleksibilitet og ressourceanvendelse, side 13 ff. 6 OECD-rapport om grundskolen i Danmark -2004, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr.5, Side 16

17 drøftelse af, om lærernes arbejdstid anvendes bedst muligt, og et godt grundlag for de lokale arbejdstidsforhandlinger for det kommende skoleår. Kortlægningen af lærernes arbejdstid giver ligeledes udvalget et godt afsæt for det videre arbejde med at belyse barrierer for øget ledelsesrum og fleksibilitet i folkeskolen. Side 17

18 Bilag 1. Kommissorium for udvalget KL Finansministeriet Undervisningsministeriet 14. december 2005 Kommissorium for analyse af folkeskolelærernes arbejdstid Folkeskolen har i de senere år været i fokus. De internationale sammenligninger, der er foretaget, har rokket ved forestillingen om, at den danske folkeskole er verdens bedste, og der er i flere sammenhænge peget på, at lærernes arbejdstidsaftale er for restriktiv og for lidt fleksibel. Der er peget på, at ledelsesrummet er for lille til, at den enkelte skoleleder kan varetage en egentlig ledelse, og skolelederen har begrænsede muligheder for at råde over lærernes arbejdstid. Endelig er det blevet påpeget, at danske folkeskolelærere gennemgående underviser mindre end lærere i lande, som vi normalt sammenligner os med. Ifm. forhandlingerne om den kommunale økonomi i foråret 2005 er det derfor mellem Regeringen og KL blevet aftalt, at der gennemføres en analyse af folkeskolelærernes arbejdstid ift. de opnåede effekter. Analysen gennemføres af et udvalg med deltagelse af KL, Undervisningsministeriet og Finansministeriet inden for rammerne af samarbejdsprojektet mellem regeringen og KL. Udvalget skal beskrive og analysere såvel den nuværende som tidligere aftaler, herunder hvilken betydning den centrale arbejdstidsaftale sammen med de lokalt indgåede kommunale aftaler har på undervisningens omfang pr. lærer og det lokale råderum. Udvalget skal konkret kortlægge: Variationen i lokalt indgåede kommunale aftaler, f.eks. helhedsaftaler, kommuneakkorder kombineret med timerammer, eller evt. lokale arbejdstidsaftaler indgået på grundlag af Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler. Undervisningens omfang pr. lærer og variationen heri mellem kommuner og inden for den enkelte kommune, og om muligt indenfor den enkelte skole. Sammenhængen mellem lokalt indgåede kommunale aftalers karakter og undervisningsomfanget pr. lærer. Side 18

19 Det ledelsesmæssige råderum for disponering over ressourcer på den enkelte skole, efter indgåelse af lokale aftaler. Hvilke faktorer, der er afgørende for forskelle i antallet af undervisningstimer kommuner og skoler imellem. F.eks. i hvilket omfang lokale prioriteringer af lærernes opgaver har betydning for, hvor mange timer den enkelte lærer underviser. Udvalget skal ligeledes foretage internationale sammenligninger af lærernes arbejdstid, herunder undervisningens omfang pr. lærer, samt sammenligninger ift. de frie grundskoler. Udvalget skal ifm. kortlægningen pege på barrierer for ledelse og fleksibilitet ift. en målrettet anvendelse af lærerressourcerne til bl.a. undervisning. Denne kortlægning kan indgå som inspirations- og baggrundsmateriale til forberedelse af lokale forhandlinger om arbejdstid og overenskomstforhandlingerne i Udvalget skal afslutte sit arbejde 1. februar 2007, og arbejdet tilrettelægges i to faser. I den første fase koncentrerer udvalget sig om de analyser, der kan gennemføres uden kommunale data. Der gives i den sammenhæng en 1. delrapportering inden den 1. marts I den anden fase gennemføres de analyser, der forudsætter kommunale data, og udvalget tilrettelægger selv en plan for delrapportering. Udvalget sammensættes af repræsentanter fra Undervisningsministeriet, Finansministeriet (formand) og KL. Hovedansvaret for sekretariatsarbejdet forankres i Personalestyrelsen. Side 19

20 Bilag 2. Udvalgets medlemmer per Udvalget består af: Cheføkonom Jan Olsen, KL Direktør Peter Bramsnæs, KL Afdelingschef Lene Møller, KL Kontorchef Torben Buse, KL Kontorchef Marianne Brinch-Fischer, KL Forhandlingsleder Nanna Abildstrøm (sekretariatsmedlem), KL Afdelingschef Per Hansen, Undervisningsministeriet Kontorchef Bente Ørum (sekretariatsmedlem), Undervisningsministeriet Undervisningskonsulent Jørn Østergaard (sekretariatsmedlem), Undervisningsministeriet Kontorchef Lise-Lotte Teilmand, Finansministeriet Fuldmægtig Berit Didriksen (sekretariatsmedlem), Finansministeriet Direktør Lisbeth Lollike (formand), Finansministeriet, Personalestyrelsen Kontorchef Flemming Christiansen, Finansministeriet, Personalestyrelsen Kontorchef Helene B. Rasmussen, Finansministeriet, Personalestyrelsen Chefkonsulent Mogens Esmarch (sekretariatsleder), Finansministeriet, Personalestyrelsen Specialkonsulent Inge Friis Svendsen (sekretariatsmedlem), Finansministeriet, Personalestyrelsen Side 20