Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Transkript

1 Børne- og Uddannelsesudvalget, Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 2. juni 2015 Mødested: Tandplejen, Jyllandsgade 20 Mødetidspunkt: Kl. 8:00-11:00 Medlemmer: Fraværende: Formand: Susanne Eilersen (O) Næstformand: Ole Steen Hansen (A) Bente Gertz (A) Cecilie Roed Schultz (Ø) Frances O Donovan-Sadat (V) Lasse Strüwing Hansen (A) Pernelle Jensen (V) Frances O Donovan-Sadat Pernelle Jensen Side 1

2 Børne- og Uddannelsesudvalget, Indholdsfortegnelse 46 Godkendelse af dagsorden Besøg hos Tandplejen, Jyllandsgade Status på reklamefinansieret legeplads Status på anlægsopgaver Ansøgning om dispensation for UV-timetal Frederiksodde Skole Socioøkonomisk analyse af dagtilbudsdistrikterne Tilsyn med private daginstitutioner Orientering om plangrundlag for dagtilbud Orientering om Literacystrategi Gennemførelse af interview med udvalget Lukket - Orientering...19 Side 2

3 Børne- og Uddannelsesudvalget, Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Sagen afgøres i: Børne- og Uddannelsesudvalget Sagsbeskrivelse: Økonomiske konsekvenser: Vurdering: Indstillinger: Indstilles til godkendelse. Bilag: Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den : Godkendt. Fraværende: Frances O Donovan-Sadat, Pernelle Jensen Side 3

4 Børne- og Uddannelsesudvalget, Besøg hos Tandplejen, Jyllandsgade 20 Sagsnr.: Sagen afgøres i: Børne- og Uddannelsesudvalget Sagsbeskrivelse: Udvalgsmødet afholdes hos Tandplejen, Jyllandsgade 20 hvor der indledes med en introduktion ved overtandlæge Jens Køstner og specialtandlæge Preben Dømgaard der afsluttes med en rundvisning. Økonomiske konsekvenser: Vurdering: Indstillinger: Ingen Bilag: Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den : Orienteringen taget til efterretning. Fraværende: Frances O Donovan-Sadat, Pernelle Jensen Side 4

5 Børne- og Uddannelsesudvalget, Status på reklamefinansieret legeplads Sagsnr.:14/5572 Sagen afgøres i: Børne- og Uddannelsesudvalget Sagsbeskrivelse: Sagen er en opfølgning på dispensationsansøgning, hvor Ullerup Bæk skolen i juni 2014 fik lov til at lave reklamefinansieret lege- og ungdomsarealer. Afdeling Skolesvinget manglede alderssvarende legearealer til sine elever, og samtidig var de daværende legearealer i distriktet utilstrækkelige og udslidte. Status Legepladser, der ligger to forskellige steder på skolen, er opsat og taget i brug. Afdelingen har valgt at købe et standardmodul samt et modul med tarzanbane, således at der er varierede aktivitetsmuligheder for børnene. Legepladsernes design og materialer harmonerer fint med skolens øvrige udearealer. Afdelingsbestyrelsen, områdets beboere og eleverne har taget positivt imod de nye udearealer. Arealerne anvendes dagligt, og indgår også i skolens idrætsundervisning. Eneste ulempe ved legepladsen er, at der mangler en kant, der afgrænser legepladsen. Kantlinjen vil holde faldunderlaget, som består sten, inde på legepladsen. Det var der ikke økonomiske råderum til i projektet, men skolen overvejer, hvorledes der kan findes finansiering. Reklamer På legepladsen er der reklamer fra et revisionsfirma, et IT-firma samt legepladsleverandøren. Selvom skolen har mulighed for at nedlægge veto mod særlige reklamer, så har ingen af ovennævnte givet anledning til særlige overvejelser. Der har været enkelte kontakter til andre firmaer for tegning af reklamer, uden at det har ført ekstra reklameaftaler. Ekstra reklamer gør det billigere for skolen at finansiere legepladsen. Der har været et godt samarbejde med leverandøren - særligt i opstartsfasen. Skolen rapporterer månedligt til leverandøren, således at gældende aftaler omkring legepladsen overholdes, herunder sikkerhedsnormer. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ingen. Side 5

6 Børne- og Uddannelsesudvalget, Indstillinger: Børn og Unge indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget, at sagen tages til efterretning. Bilag: Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den : Sagen taget til efterretning. Fraværende: Frances O Donovan-Sadat, Pernelle Jensen Side 6

7 Børne- og Uddannelsesudvalget, Status på anlægsopgaver Sagsnr.:15/3840 Sagen afgøres i: Børne- og Uddannelsesudvalget Sagsbeskrivelse: Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på udvalgsmødet den at genoptage drøftelsen af status på områdets anlægsprojekter. Ungebyrådet har fremsendt oplæg i relation til drøftelserne af anlægsområdet. Materialet er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ingen. Indstillinger: Børn og Unge indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget, at sagen drøftes. Bilag: Åben - Ungebyrådet - oplæg vedrørende anlæg 2015 Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den : Børne- og Uddannelsesudvalget tager status til efterretning. Fraværende: Frances O Donovan-Sadat, Pernelle Jensen Side 7

8 Børne- og Uddannelsesudvalget, Ansøgning om dispensation for UV-timetal Frederiksodde Skole Sagsnr.:15/4862 Sagen afgøres i: Børne- og Uddannelsesudvalget Sagsbeskrivelse: I forbindelse med indførelsen af Folkeskolereformen er der lovmæssigt angivet et gennemsnitligt ugentligt timetal på 30 timer for elever på klassetrin, 33 timer for elever på Klassetrin samt 35 timer på klassetrin. Dette gælder for alle skoleelever inkl. elever på Fredericia Kommunes specialskole Frederiksodde Skolen. Dog kan Kommunalbestyrelsen efter Folkeskolelovens 16b give dispensation fra reglerne om gennemsnitlig ugentligt timetal for op til 1 skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. Frederiksodde Skoles leder har ansøgt om nedsættelse af det ugentlige timetal for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, herunder elever, der er multihandicappede (ca. 37 elever). Ansøgningen er vedlagt som bilag. I ansøgningen gives følgende begrundelse for ønsket om nedsættelse af det gennemsnitlige timetal: Som hovedregel er der to lærere pr. klasse i alle lektioner, hvilket lovgivningsmæssigt giver mulighed for dispensation. Skolens nye fritidstilbud indebærer, at elever fra 4. klasse benytter eksterne fritidstilbud efter skoletid. Hovedparten af eleverne benytter byggelegepladsen på Frantz Hansens Allé efter skoletid. En skoledag frem til kl. ca giver meget kort tid til fritidsliv på Byggeren, idet der også skal tillægges transporttid. Tilbuddet på Byggeren er denne elevgruppes primære inklusionsmulighed, idet de der omgås børn fra almenskoler. Pædagogisk set har eleverne generelt brug for mange skift i løbet af dagen, også skift fra skole til fritidsklub, hvorfor det er vigtigt at fastholde deres tilknytning til fritidsklubben. Byggeren kan med deres muligheder tilbyde andre pædagogiske aktiviteter end skolen kan dyr, friluftsliv, natur hvilket i høj grad stimulerer og motiverer elevgruppen. Eleverne har en kort hukommelsesspændvidde og udtrættes derfor hurtigt. Den længere skoledag er ikke optimal for denne gruppe elever. Befordring af elever i specialklasse kan koordineres og samkøres, så der ikke er unødigt mange hjemkørsler på forskellige tidspunkter med halvtomme biler. Side 8

9 Børne- og Uddannelsesudvalget, Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Forslaget har været behandlet af Frederiksodde Skolens skolebestyrelse den 14. april Skolebestyrelsen tilslutter sig enstemmigt ansøgningen. Børn og Unge vurderer, at der er lovmæssig hjemmel i Folkeskolelovens 16b, til at imødekomme Frederiksodde Skolens ansøgning om nedsættelse af det ugentlige timetal for den beskrevne gruppe af elever i skoleåret 2015/16. Indstillinger: Børn og Unge indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget, at ansøgningen imødekommes for skoleåret 2015/16. Bilag: Åben - Frederiksodde Skolen ansøgning om dispensation for uv-timetal pdf Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den : Børne- og Uddannelsesudvalget imødekommer ansøgningen. Fraværende: Frances O Donovan-Sadat, Pernelle Jensen Side 9

10 Børne- og Uddannelsesudvalget, Socioøkonomisk analyse af dagtilbudsdistrikterne Sagsnr.:15/5072 Sagen afgøres i: Børne- og Uddannelsesudvalget Sagsbeskrivelse: På skoleområdet er der udviklet en økonomisk tildelingsmodel som tager højde for variationen i den socioøkonomiske profil i de fire skoledistrikter. På dagtilbudsområdet er der behov for at justere den nuværende økonomitildelingsmodel således, at der tages højde for de socioøkonomiske forskelle i børnesammensætningen i de forskellige dagtilbud/juridiske enheder i distrikterne. Dette for i højere grad at kunne målrette ressourcer til at give børn lige muligheder for at være i trivsel, lære og få udbytte af deres skolegang uafhængigt af hvilken øvrig baggrund forældrene har. For at kvalificere og begrunde en justering af den socioøkonomisk tildelingsmodel på dagtilbudsområdet, er der behov for at udarbejde en socioøkonomisk profil af de kommunale og de selvejende dagtilbud i distrikterne. En socioøkonomisk analyse indebærer bl.a. Køb af grunddata hos Danmarks Statistik Datahåndtering (validering, datastep mv.) Analyser af socioøkonomiske faktorers blandt de nuværende børn Analyser af distriktsinstitutionernes sociale profil Udarbejdelse af fordelingsnøgler baseret på socioøkonomi Et eksternt firma vil kunne udarbejde analysen i løbet af ca. 2 måneder. Økonomiske konsekvenser: Udgift til analyse afholdes inden for eget budget. Vurdering: Børn og Unge vurderer, at det vil være relevant at få udarbejdet en socioøkonomisk analyse for at sikre størst mulig validitet omkring en ny tildelingsmodel. Indstillinger: Børn og Unge indstiller, Side 10

11 Børne- og Uddannelsesudvalget, at der udarbejdes en socioøkonomisk analyse, hvor der er udregnet en fordelingsnøgle, der tager udgangspunkt i den socioøkonomiske profil i hvert enkelt dagtilbud (juridisk enhed). Bilag: Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den : Børne- og Uddannelsesudvalget tiltræder Børn og Unges indstilling. Fraværende: Frances O Donovan-Sadat, Pernelle Jensen Side 11

12 Børne- og Uddannelsesudvalget, Tilsyn med private daginstitutioner 2015 Sagsnr.:15/4968 Sagen afgøres i: Børne- og Uddannelsesudvalget Sagsbeskrivelse: Fredericia Kommune har pligt til at føre tilsyn med private daginstitutioner ifølge 5 i Dagtilbudsloven. Opgaven er privatiseret og udføres af UdviklingsForum. Tilsynet omfatter 7 institutioner: Arken Dagmargården Eventyrhuset Skansevejens Børnehave Sct. Knuds Børnehave Tommelise Villa Gaia. Tilsynsrapporter beror på sagen. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Det er UdviklingsForums vurdering, at 6 private daginstitutioner lever op til alle gældende krav og regler. Tommelise lever op til gældende regler og krav, men mangler at gennemføre autoriseret tilsyn af legepladsen. Dog er der gennemført en daglig egenkontrol via personalet inden legepladsen er taget i brug. Tommelise oplyser, at tilsynet gennemføres snarest. Det forventes, at rapporten foreligger primo juni måned. Eventuelle bemærkninger i legepladsrapporten vil blive taget op med Tommelise. Indstillinger: Børn og Unge indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at: Tilsynet med de private daginstitutioner tages til efterretning. Bilag: Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den : Børne- og Uddannelsesudvalget tager tilsynet til efterretning. Side 12

13 Børne- og Uddannelsesudvalget, Fraværende: Frances O Donovan-Sadat, Pernelle Jensen Side 13

14 Børne- og Uddannelsesudvalget, Orientering om plangrundlag for dagtilbud Sagsnr.:15/4992 Sagen afgøres i: Børne- og Uddannelsesudvalget Sagsbeskrivelse: Byrådet godkender hvert år en ny befolkningsprognose, som danner grundlag for beregning af de kommende års pladsudbud. Prognosen dækker årene Prognosen har blandt andet til formål at vurdere, hvorvidt der er den fornødne kapacitet til at kunne dække pasningsgarantien. Med udgangspunkt i prognosen vurderes der samtidig på en række udfordringer og muligheder, som relaterer sig til en effektiv styring af dagtilbudsområdet. Tendens i den nye prognose To forhold er ændret siden sidste års prognose: - Lavere fødselstal i starten af perioden Øget udbud af pladser i den private sektor (36 pladser). Der forventes fortsat vækst i børnetallet fra omkring Denne prognose er lavet før eventuelle nye tiltag omkring vækststrategier. Kommende budgetperiode Den kommende budgetperiode viser et fald i børnetallet både i gruppen af 0-2 årige og gruppen af 3-6 årige. Faldet er på mellem 52 og 127 børn. Alder I alt Ændring Det er særligt det store fald i fødselstallet i 2014, der påvirker prognosen negativt og forklarer hovedparten af faldet i børnetallet. Endvidere forventes der ligeledes relativt lave fødselstal i 2015 og 2016, hvorefter fødselstallet forventes at komme op på normalt niveau igen dvs. omkring 550 børn. I 2014 blev der født 69 børn færre end antaget i forrige prognose. Det skal bemærkes, at fødselstallene har varieret kraftigt de seneste 5 år. Sagen fremlægges på mødet. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Side 14

15 Børne- og Uddannelsesudvalget, Vurdering: Ingen. Indstillinger: Børn og Unge indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget, at: Plangrundlag tages til efterretning. Bilag: Åben - Dagtilbud - Plangrundlag Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den : Børne- og Uddannelsesudvalget tager Plangrundlag til efterretning. Fraværende: Frances O Donovan-Sadat, Pernelle Jensen Side 15

16 Børne- og Uddannelsesudvalget, Orientering om Literacystrategi Sagsnr.:15/3779 Sagen afgøres i: Børne- og Uddannelsesudvalget Sagsbeskrivelse: Der foreligger en ny strategi for Literacy på 0-18 års området inden for dagtilbud, fritidstilbud og skoler. Strategien gælder Strategien er blevet til i en inddragende proces, hvor en række interessenter omkring børn og unges sprog, læsning og læring har været inddraget. Strategien tager udgangspunkt i Børn og Unge politikkens mål og skal ses som en hjælp til de voksne, der skal støtte kommunens børn og unge i udviklingen af kommunikative færdigheder, skriftsprog og funktionelle læsefærdigheder. Begrebet Literacy er valgt, fordi det peger på, at sprog- og læsefærdigheder er noget, der udvikles gradvist fra fødslen og foregår i både familielivet, dagtilbuddet, skolen og fritidslivet. Strategien bygger på seneste forskning på området og lægger op til et stadigt øget fokus på at understøtte sprog- og læseudviklingen i et 0-18 års perspektiv. Desuden er der lagt vægt på arbejdet med kapacitetsopbygning i distrikterne, herunder et særligt fokus på sprogvejledere og læsevejledere, samarbejdet og sammenhænge mellem dagtilbud og skole samt samarbejdet med støttestrukturen. Literacystrategien er vedlagt som bilag. Bilaget gennemgås på mødet. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Børn og Unge vurderer, at den nye strategi vil bidrage til at løfte de kommunale målsætninger på området. Indstillinger: Børn og Unge indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget, at strategien tages til efterretning. Bilag: Åben - Literacystrategi Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den : Udsat. Side 16

17 Børne- og Uddannelsesudvalget, Fraværende: Frances O Donovan-Sadat, Pernelle Jensen Side 17

18 Børne- og Uddannelsesudvalget, Gennemførelse af interview med udvalget Sagsnr.:14/13433 Sagen afgøres i: Udvikling af den politiske struktur Sagsbeskrivelse: 17, stk. 4 udvalget til udvikling af den politiske struktur er i gang med en evaluering af den politiske struktur. I den anledning har udvalget besluttet at der også gennemføres interviews i de stående udvalg om deres tilfredshed med udvalgenes opgaveportefølje, udvalgenes udfordringer, samarbejde med øvrige udvalg, snitflader til andre områder mv. Udvalget vil blive interviewet samlet på mødet. Økonomiske konsekvenser: Ingen Vurdering: Ingen Indstillinger: Byråds- og Ledelsessekretariatet indstiller at interviewet gennemføres. Bilag: Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den : Interview gennemført. Fraværende: Frances O Donovan-Sadat, Pernelle Jensen Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den : Interview gennemført. Fraværende: Kurt Halling, Bente Ankersen Side 18

19 Børne- og Uddannelsesudvalget, Lukket - Orientering Sagsnr.: Sagen afgøres i: Børne- og Uddannelsesudvalget Bilag: Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den : Ingen emner til drøftelse. Fraværende: Frances O Donovan-Sadat, Pernelle Jensen Side 19

20 Børne- og Uddannelsesudvalget, Underskriftsside Susanne Eilersen Ole Steen Hansen Lasse Strüwing Hansen Bente Gertz Frances O Donovan-Sadat Pernelle Jensen Cecilie Roed Schultz

21 Bilag: Ungebyrådet - oplæg vedrørende anlæg 2015 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31054/15

22 Fredericia Ungebyrådets svar på høring vedr. anlæg på skolerne. Ungebyrådet samlet d udtaler følgende: Vi vælger at dele vores forslag til anlæg på skolerne op i to kategorier: Det fysiske miljø og det æstetiske. Det gør vi, fordi vi synes, at begge former er vigtige, når man skal prioritere anlæg på skolerne, hvor vi skal have lyst til være hver dag. Det fysiske miljø: Det, der har den store prioritet for os, er at toiletforholdene er gode. Toiletterne bør være indrettet, så man kan være privat. De bør vedligeholdes og holdes rene/være nemme at holde rene. Dette gælder for alle skoler i Fredericia. Derudover peger vi på en generel fornyelse af klasselokaler, så de er tidssvarende. Vi ønsker i det hele taget en generel skolerenovering, især på nogle af de ældre skoler (eks. Nørre Alle) Vi mener også, at man bør prioritere, at der sker en hurtig istandsættelse af ting, for når noget får lov til at være i stykker, sker der nemmere hærværk og folk bliver ligeglade. Der skal være mere, og opdateret Pc udstyr, Opgradering af IT og netværksforbindelse. Muligheder for at det forskellige udstyr også kan spille sammen. Det æstetiske miljø: Der skal males og friskes op, så skolerne bliver imødekommende at være på. Gode og pæne fælles rum, som kan bruges i pauser og i fritiden. I øvrigt: Vi ser gerne, at der bliver mere rengøring og at servicemedarbejdere får tid til at vedligeholde ting. Møbler på skolerne trænger til fornyelse. Der skal især være fokus på stolene af ergonomiske hensyn. Med venlig hilsen Ungebyrådet i Fredericia.

23 Bilag: Frederiksodde Skolen ansøgning om dispensation for uv-timetal pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 29663/15

24 Frederiksodde Skole 14. april Ansøgning om dispensation for det ugentlige undervisningstimetal for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, herunder elever, der er multihandicappede. (Ca. 37 elever) Vi ønsker at nedsætte undervisningstimetallet for elever i mellemgruppen og overbygningen, fra 33 lektioner i mellemgruppen og 35 i udskolingen til 30 lektioner i begge faser. Det betyder, at eleverne vil få fri kl. ca i stedet for kl. ca Begrundelse for vores ønske: - Som hovedregel er der to lærere pr. klasse i alle lektioner, hvilket lovgivningsmæssigt giver mulighed for dispensation. - Skolens nye fritidstilbud indebærer, at elever fra 4. klasse benytter eksterne fritidstilbud efter skoletid. Hovedparten af eleverne benytter byggelegepladsen på Frantz Hansens Allé efter skoletid. En skoledag frem til kl. ca giver meget kort tid til fritidsliv på Byggeren, idet der også skal tillægges transporttid. - Tilbuddet på Byggeren er denne elevgruppes primære inklusionsmulighed, idet de der omgås børn fra almenskoler. - Pædagogisk set har eleverne generelt brug for mange skift i løbet af dagen, også skift fra skole til fritidsklub, hvorfor det er vigtigt at fastholde deres tilknytning til fritidsklubben. - Byggeren kan med deres muligheder tilbyde andre pædagogiske aktiviteter end skolen kan dyr, friluftsliv, natur hvilket i høj grad stimulerer og motiverer elevgruppen. - Eleverne har en kort hukommelsesspændvidde og udtrættes derfor hurtigt. Den længere skoledag er ikke optimal for denne gruppe elever. Frederiksodde Skole D-afdelingen Ullerupdalvej 10 DK-7000 Fredericia Tlf Frederiksoddeskole@fredericia.dk

25 - Befordring af elever i specialklasse kan koordineres og samkøres, så der ikke er unødigt mange hjemkørsler på forskellige tidspunkter med halvtomme biler. Skolebestyrelsens indstilling: Skolebestyrelsen har på dens møde d. 14. april 2015 behandlet ansøgningen. Skolebestyrelsen tilslutter sig enstemmigt ansøgningen og håber på en positiv afgørelse af Børne- og uddannelsesudvalget. Venlig hilsen Anni Thomsen Skoleleder/ sekretær f. Skolebestyrelsen. 2

26 Bilag: Dagtilbud - Plangrundlag Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31206/15

27 Børn og Unge Dagtilbud Plangrundlag Maj

28 Indhold Indledning... 3 Anbefalinger... 3 Prognosen for hele dagtilbudsområdet... 3 Prognoser for lokalområderne... 4 Erritsø... 4 Kirstinebjerg... 5 Ullerup Bæk... 6 Fjordbakken området... 7 Kapaciteten på dagtilbudsområdet... 9 Dagplejen... 9 Daginstitutioner Fleksibilitet Forsyningssikkerheden Ledig kapacitet Særlige forhold Pasningsfrekvens Glidende overgang Andre forudsætninger Maj

29 Indledning Hvert år udarbejdes der et notat om udviklingen i prognosen for pasning af børn i alderen 0-6 år. Prognosen kan give et billede af de overordnede tendenser. Prognosen for de kommende år tager udgangspunkt i børnetallet for 2015, som har været ekstraordinært lavt. Et tilsvarende lavt fødselstal forventes også de næste par år, før der igen forventes en normalisering af fødselstallene med omkring 550 fødsler. Prognosen giver således et billede af en forestående periode med færre børn med pasningsbehov, mens der på længere sigt ses et stigende pasningsbehov. Notatet giver indledningsvis et billede af den overordnede prognose for hele perioden, hvorefter prognosen for de enkelte distrikter gennemgås. De efterfølgende afsnit omhandler sammensætningen af pladsudbuddet og antallet af ledige pladser. Afslutningsvis gives en række informationer om forhold, der ligger til grund for prognosen. Anbefalinger Med baggrund i nedenstående prognose for dagtilbud, kan der kan peges på en række forhold, som har betydning for kapaciteten og styringen af Fredericia Kommunes daginstitutionspladser: Lavere børnetal giver flere ledige pladser pladser der er behov for på længere sigt Prognosen tager ikke højde for bosætningstrategien prognosen er lavet før strategien Der er tidligere set større udsving i børnetallene, hvilket kan forekomme igen. Dette vil påvirke pasningsbehovet Der anvendes kun det nødvendige antal pladser der reguleres løbende i udbuddet af pladser. Prognosen for hele dagtilbudsområdet Fødselstallene de sidste par år har været relativt lave. Det var skønnet, at der ville blive født omkring 533 børn i 2014, men der blev kun født en forskel på 69 børn. Det forventes, at det samlede børnetal først i år 2023 vil komme op på niveauet som i år Forventninger om relativt lave fødselstal i perioden er hovedårsag til, at der forventes færre børn i perioden Alder år år I alt Udvikling Antallet af 3-6 årige forventes ligeledes først i 2023 at være på samme niveau som i dag. Samlet set falder børnetallet frem mod 2020, hvorefter børnetallet stiger med børn årligt. Maj

30 Ændring Nedenstående graf viser udviklingen i distrikterne, hvor: Kirstinebjerg og Fjordbakken oplever stigende børnetal. Erritsø oplever faldende børnetal frem til 2020, hvorefter børnetallet stiger svagt. Ullerup Bæk oplever nedgang i børneantallet i hele perioden. Af grafen ses hovedtendenserne i udviklingen i børnetallet i de kommende år - den lyseblå linje viser den samlede udvikling i børnetallet for alle områder Ændringer i børnetallet i forhold til Erritsø Fjordbakken Kirstinebjerg Ullerup Bæk I alt Ovenstående udvikling uddybes for hvert område i det følgende afsnit. I forhold til prognosen lavet i 2014, så viser denne prognose et fald i antallet af børn med pasningsbehov hovedsageligt forårsaget at et lavere fødselstal. Prognoser for lokalområderne Erritsø Pasningsbehov Erritsø oplever faldende børnetal. Der blev kun født 40 børn i 2014 mod normalt det dobbelte. Der er således færre 0-2 årige børn i perioden frem mod , hvorefter børnetallet stiger svagt. Antallet af 3-5 årige falder hen mod 2020, hvorefter der opleves en jævn stigning. Pasningsbehovet ligger mellem I budgetperioden vil pasningsbehovet være svagt faldende. Erritsø år Maj

31 Antal børn 3-6 år I alt Behov for pladser Erritsø Dagpleje Institution Overskydende Såfremt de private dagplejepladser ikke udnyttes fuldt ud, vil der være færre ledige daginstitutionspladser. Grafen viser udviklingen børnetallet, herunder faldet i 0-2 årige frem mod Erritsø 0-2 år 3-6 år I alt Kirstinebjerg Pasningsbehov Området oplever stabilt børnetal i budgetperioden Herefter skønnes udviklingen på Fredericia C at påvirke udviklingen. Det forventes, at børnetallet fra 2015 til 2026 stiger med omkring 123 børn fra 1021 til 1244 børn. Kirstinebjerg år år I alt Der er ledige daginstitutionspladser i budgetperioden Herefter vil kapaciteten gradvist blive udnyttet i takt med udbygningen af Fredericia C. Maj

32 Antal børn Den private sektor har udvidet med 31 pladser siden sidste prognose. Ikke alle disse pladser skønnes anvendt, men kan potentielt bringes i anvendelse. Fra omkring år 2022 vil den samlede kapacitet være udnyttet i alle typer af dagtilbud i lokalområdet, herunder den private del. Der vil således være behov for at skabe flere pladser i området svarende til op mod 142 ny pladser. Det kan såvel være institutionspladser som pladser skabt i dagplejen. Børnehuset Østervolds har en fastsat levetid på 10 år med ophør omkring Der skal således tages stilling til Østervolds fremtid som led i den samlede vurdering af, hvorledes distriktets kapacitet kan udbygges. Behov for pladser Kirstinebjerg Dagpleje Institution Overskydende Af grafen ses udviklingen i pasningsbehovet, hvor det særligt er fra at børnetallet stiger. Kirstinebjerg 0-2 år 3-6 år I alt Ullerup Bæk Pasningsbehov Ullerup Bæk oplever et fald i behovet for pasning i hele perioden. Faldet stopper omkring 2021, hvorefter udviklingen stabiliserer sig. Det er særligt antallet af 0-2 årige, der falder i de førstkommende år. Faldende fødselstal betyder, at antallet af 3-6 årige også falder i perioden frem til Ullerup Bæk år år Hovedtotal Maj

33 Antal børn Med udviklingen i børnetallet, er der fortsat tilstrækkelig kapacitet til at holde to grupper (44 pladser) lukkede i henholdsvis Korskærparken og Kløverløkken af sociale årsager. Behov for pladser Ullerup Bæk Dagpleje Institution Overskydende Udviklingen i børnetallet ses også på grafen nedenfor. Ullerup Bæk år 3-6 år I alt Fjordbakken området Pasningsbehov Fjordbakken har i de seneste par år oplevet et fald i børnetallet, hvorfor der er reduceret i antallet af institutionspladser og dagplejen. Udviklingen skønnes at vende i 2015, hvorefter der ses en svag generel stigning i børnetallet blandt de 0-2 årige. Når der i budgetperioden alligevel ses et samlet fald i børnetallet, så skyldes det, at antallet af 3-6 årige falder svagt. Særligt fra 2021 ses en samlet stigning i børnetallet for begge aldersgrupper. Fjordbakken år år I alt Maj

34 Antal børn Det er særligt i Skærbæk området der forventes tilgang af børn i de kommende år. Herslev har et stabilt børnetal, mens Taulov området har et svagt faldende børnetal i de kommende år. Behov for pladser Fjordbakken Dagpleje Institution Overskydende Den ledige kapacitet i daginstitutionerne er på mellem pladser. Den kommunale dagpleje er næsten halveret de seneste tre år, hvor efterspørgslen har været lav. Tidligere lå efterspørgslen på omkring 100 pladser. Nu er der 52 kommunale og 16 private pladser. Området er karakteriseret ved 3 store institutioner med over 100 daginstitutionspladser samt Herslev Børnehave med plads til 40 børn. Derudover har det private tilbud Villa Gaia også omkring 40 pladser. Grafisk ses udviklingen i børnetallet som vist nedenfor. Fjordbakken år 3-6 år I alt Maj

35 Kapaciteten på dagtilbudsområdet Kapaciteten forstået som de tilbud, der stilles til rådighed for borgerne består hovedsageligt af daginstitutionspladser og dagplejepladser. Andre alternativer i form af pasning af egne børn udgør få promiller. I henhold til gældende lovgivning, skal kommunerne udbyde en mangfoldighed af dagtilbud. I dag stiller Fredericia Kommune sammen med en række private udbydere et varieret udbud af pladser til rådighed, der imødekommer forskellige behov hos børnefamilierne. Udbydernes andel af pladserne opgjort i januar 2015 er vist i nedenstående figur. Dagtilbud fordelt på udbyder Kommunal dagpleje 9% Privat dagpleje m.m. 2% Private pladser 17% Selvejende pladser 14% Kommunale pladser 58% Kilde: Børn og Unge, via træk fra KMD Institution. Opgjort 1. januar Dagplejen Grundet små årgange og deraf lavere efterspørgsel, er dagplejen reduceret i de seneste år. I 2011 var der eksempelvis 504 pladser, mens der i 2015 kun er 352 kommunale pladser. Der er løbende fokus på at udnytte dagplejen optimalt og sikre balance mellem udbud og efterspørgsel. Kommunale dagplejepladser Erritsø Fjordbakken Kirstinebjerg - uden for voldene Kirstinebjerg - midtbyen Ullerup Bæk - Nr. Allé Ullerup Bæk - Skjoldborgsvej I alt Endvidere sikrer 16 gæstedagplejere pasning ved sygdom, ferie og uddannelse af det faste personale. Den private sektor dækker 72 pladser fordelt over hele byen. Der er således 424 dagplejepladser i alt. Maj

36 Daginstitutioner Hovedparten af pladsudbuddet ligger i daginstitutionerne. Pladserne er vist i nedenstående tabel. Der er i alt pladser fordelt på kommunale, selvejende og private institutioner. Område Forventede antal pladser pr. 1. januar 2015 Pladser Pladser Ejer Flekspladser 0-2 års åbne max. pladser 2-5 års pladser 3-5 års pladser Erritsø SKP Fjordbakken KP Kirstinebjerg - udenfor volden SKP Kirstinebjerg indenfor volden KP Ullerup Bæk (Nr. Allé) SK Ullerup Bæk (Skjoldborg) SKP Sum Bem.: (*) S, K og P fortæller om der er S= selvejende pladser, K= kommunale pladser samt P= private pladser. Fleksibilitet 87 % af daginstitutionspladserne er fleksible, dvs. kan benyttes af børn i alderen 0-6 år. De sidste 13 % kan kun anvendes af børn i særlige aldersgrupper eksempelvis 3-5 års børn. Disse pladser er derfor mindre fleksible og kaldes i denne sammenhæng ufleksible. Ufleksible pladser skaber bindinger, når pladserne skal udnyttes. Det er således uhensigtsmæssigt at have en for stor grad af ufleksible pladser, da fødekæden i form af børn fra dagplejen hele tiden skal være intakt, for at kunne udnytte disse pladser. Det betyder, at har man mange 3-5 årspladser i et lokalområde, så kan man ikke nedregulere dagplejen i området uden at det får konsekvenser for de dagtilbud, der har dagplejen som sin fødekilde. Af tabellen ses, at særligt Erritsø og Ullerup Bæk har mange 3-5 års pladser. Dette er dog ikke et reelt problem, da de ufleksible pladser er koncentreret i institutioner, som samtidig tilbyder 0-2 års pladser, hvilket reelt svarer til at have fleksible pladser. Nedenstående tabel viser, hvorledes pladserne er fordelt på kommunale, selvejende og private tilbud. Når der skelnes mellem kommunale og selvejende tilbud, så skyldes det den potentielle mulighed for at lade sig privatisere. Private pladser indgår lovmæssigt ikke som en del af den officielle forsyningskæde. De 3 sidste kolonner af tabellen viser de ufleksible pladser. Gøres den manglende fleksibilitet op, så har: Kommunale tilbud 7 % ufleksible pladser Selvejende tilbud 20 % ufleksible pladser Private tilbud 31 % ufleksible pladser. Maj

37 Pladser pr. 1. januar efter ejerskab Område Ejer Pladser åbne Pladser max. Flekspladser 0-2 års pladser 2-5 års pladser 3-5 års pladser Erritsø Komm Erritsø Selveje Erritsø Privat Fjordbakken Komm Fjordbakken Selveje Fjordbakken Privat Kirstinebjerg Komm Kirstinebjerg Selveje Kirstinebjerg Privat Ullerup Bæk Komm Ullerup Bæk Selveje Ullerup Bæk Privat Alle Bem.: (*) S, K og P fortæller om der er S= selvejende pladser, K= kommunale pladser samt P= private pladser. Forsyningssikkerheden Fredericia Kommune skal sikre det nødvendige antal pladser til dækning af efterspørgslen efter daginstitutionspladser. Ved at medregne selvejende og private dagtilbud har Fredericia Kommune det nødvendige antal pladser til at dække efterspørgslen, hvilket fremgår af nedenstående tabel: Kommunalt mangles mellem pladser for at være selvforsynende (punkt 1 med rød farve). Selvejende daginstitutioner udbyder 524 pladser. Korrigeret for disse pladser mangler der fortsat mellem 77 og 509 pladser årligt i perioden for at kunne dække efterspørgslen (punkt 2 gul farve). Indregnet 638 private pladser, har Fredericia Kommune overskud af daginstitutionspladser(se punkt3). Under de nuværende forudsætninger, er der ledig kapacitet i hele perioden. Forsyningssikkerhed Samlet behov for pladser heraf kommunale pladser Manglende pladser (1) Selvejende pladser Manglende pladser (2) Private pladser Ledig kapacitet (3) Det skal bemærkes, at den ledige kapacitet i nogen grad er teoretisk. Det skyldes flere årsager: Såfremt den private dagpleje ikke udnyttes, vil antallet af ledige pladser falde. Skønsmæssigt anvendes 50 private pladser ikke. Ledig kapacitet Der vi være ledig kapacitet i alle dele af byen i varierende grad. Kirstinebjerg vil som eneste område opleve mangel på pladser omkring år Behovet for pladser stiger i takt med udvikling af Fredericia C. Maj

38 Aksetitel Ledig kapacitet Erritsø Fjordbakken Kirstinebjerg Ullerup Bæk Fredericia Kommune Maj

39 Særlige forhold Pasningsfrekvens Pasningsfrekvensen er et udtryk for, hvor stor en andel af en årgang, der passes: Generelt har andelen af passede børn har været stigende de sidste 5 år. Andelen af 0 årige børn har været stigende de senere år typisk % af årgangen Andelen af 1 årige børn ligger omkring % Andelen af 2-5 årige har en høj efterspørgsel i gennemsnit % Andelen af 6 årige ligger stabilt omkring 3,5-4,0 % - det er børn, der profiterer af udskudt skolegang. Glidende overgang Glidende overgang har til formål at udjævne personaleforbruget i daginstitutionerne hen over året. Det sker ved at 260 børn forlader deres dagtilbud for at overgå til skolevæsenet fra marts til maj måned. Såvel kommunale som private skoler tilbyder glidende overgang. Andre forudsætninger KUBEN-rapporten 1, som er seneste uafhængige analyse af dagtilbudsområdets kapacitet, oplister en række forudsætninger, som fortsat danner grundlag for kapacitetstilpasninger: 1. Dagplejens andel af den samlede pasningskapacitet vil falde. 2. Pasningskapaciteten skal være fleksibel kravet om 100 % belægning i alle daginstitutioner forudsætter så høj grad af fleksibilitet i pladsudbuddet som muligt. 3. Daginstitutionernes størrelse er optimal med 7 til 8 fleksgrupper, dvs. med mellem pladser. Dette svarer typisk til mellem 99 og 143 børn i disse institutioner under fuld udnyttelse. 4. Pasningsområderne skal være selvbærende - udbud og efterspørgsel skal passe sammen. Så kan børn passes i lokalområdet, og forældre kan minimere transporttiden til institution. Særligt punkt 2 har betydning i forhold til to punkter: Efterspørgselsfaktoren: Ved manglende fleksibilitet skal enkelte børn eventuelt placeres i institutioner mod deres ønske for at sikre 100 % belægning i alle institutioner. Udbudsfaktoren: Der skal eventuelt nedjusteres i antallet af fleksible pladser for at fylde ufleksible institutioner af hensyn til 100 % belægning i alle institutioner. Dette afhænger af den konkrete efterspørgsel. 1 Kuben-rapporten fra 2008 er en plan for ud- og ombygning i den samlede institutionsmasse. Den blev udarbejdet af Kuben Management. Maj

40 Bilag: Literacystrategi Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22661/15

41 LITERACY Fredericia Kommunes STRATEGI

42 2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD VISION FORMÅL MED STRATEGIEN OVERORDNEDE MÅL FORSKNINGSSAMARBEJDET mellem Fredericia Kommune og LSP HVAD, VED VI, VIRKER? BØRN MED FLERE SPROG EKSTERNE OG UFORMELLE LÆRINGSRUM KAPACITETSOPBYGNING AF DET PÆDAGOGISKE PERSONALE HANDEPLAN FOR LITERACY I DISTRIKTERNE...13 HENVISNINGER...13 BILAG...14

43 3 LITERACY FORORD I Fredericia Kommune satses der målrettet på udvikling af børns og unges sproglige og skriftsproglige færdigheder. Det er et overordnet mål, at alle børn og unge oplever at være aktive deltagere i inkluderende fællesskaber. Det er i de tidlige leveår, børn modtager deres første sproglige stimuli og erfaringer. De stimuli, som får den største opmærksomhed i de første leveår, lejres og får dermed meget stor betydning for, hvordan barnet fremadrettet klarer sig personligt, fagligt og socialt. Den tidlige indsats er derfor et afgørende element i arbejdet med udvikling af børnenes sprog og læring. Det betyder, at der vedvarende skal være fokus på børnenes og de unges sprog og læsning - i såvel dagtilbud som skole - for at sikre de bedste forudsætninger for, at alle børn og unge udvikler deres læringspotentialer. De voksne omkring barnet spiller en afgørende rolle for at målene nås. De voksnes forståelse, viden om og indsigt i opgavens vigtighed og ikke mindst deres samarbejde omkring opgaven har meget stor betydning for, hvor godt barnet kommer i gang med den sproglige udvikling. I Fredericia Kommune eksisterer der flere målrettede politiske strategier, som alle tjener som fundamenter for, at børn og unge sikres det bedst mulige udgangspunkt for at udvikle nyttige færdigheder og kompetencer til at kunne begå sig som livsduelige og dannede medborgere i en globaliseret verden. Literacy. Fredericia Kommunes Strategi skal derfor ses som en hjælp og støtte for de voksne omkring børn og unge, så disse udvikler kommunikative sprogfærdigheder, skriftsprog og funktionelle læsefærdigheder, der gør dem i stand til at anvende det til personlig udvikling, uddannelse og deltagelse i et demokratisk samfund. Claus Bülow Børn- og Ungechef Børn og Unge

44 4 1.0 Vision Alle børn og unge skal have mulighed for at udvikle deres fulde potentiale. Derfor skal børn og unge i Fredericia Kommune indgå i sproglige fællesskaber, der gør det muligt for dem at udvikle sikkerhed, dygtighed og kreativitet i deres sproglige, kommunikative og skriftsproglige færdigheder Formål med strategien Tanken bag Fredericia Kommunes strategi for Literacy er at tjene som et dynamisk dokument, som løbende skal revideres og justeres i forhold til nye politiske initiativer, ny forskning og nye undersøgelser. I det hele taget er det tanken, at strategien skal bidrage til øget inklusion, målrettet samarbejde og ikke mindst sproglig og skriftsproglig udvikling hos børn og unge i Fredericia Kommune. 3.0 Overordnede mål... Alle børn i 0 18 årsområdet gives optimal mulighed for at udvikle et fleksibelt og nuanceret sprog og skriftsprog som forudsætning for læring.... De fagprofessionelle og forældrene samarbejder om at skabe sammenhæng mellem de forskellige dagtilbud, skoleformer og hjemmet.... Alt pædagogisk personale tager medansvar for børnenes og de unges sproglige og skriftsproglige udvikling i samarbejde med forældrene.... Der arbejdes målrettet på kapacitetsopbygning af alle fagprofessionelle, så de øger deres kompetencer i forhold til, hvordan sproglige og skriftsproglige kompetencer udvikles. De fagprofessionelle er ansvarlige for, at denne viden formidles og omsættes i den daglige praksis.... Der udvikles inkluderende og innovative læringsmiljøer, som fremmer børn og unges sproglige kompetencer. 1 Fredericias Børn og unge politik

45 5 Delmål fra Børne- og Ungepolitikken Fra sprogvurderingerne i 3-årsalderen til sprogvurderingerne i indskolingen skal andelen af børn med alderssvarende sprog være steget markant. (Måles ved de årlige sprogvurderinger.)... Elevernes læsefærdigheder ligger på hver af de fire folkeskoler over landsgennemsnittet i Forskningssamarbejdet mellem Fredericia Kommune og LSP Samarbejdet mellem Fredericia Kommune og Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Aalborg Universitet har titlen: Fredericia Former Fremtidens Læringsmiljøer for hele 0 18 årsområdet. Dette samarbejde har til formål at:... bygge en tættere bro mellem praksisfeltet og forskningen.... skabe et godt og stærkt fundament for inklusion og faglig udvikling i 0 18 årsområdet.... kommunens fagprofessionelle gennem deres deltagelse i projektet udvikler deres professionelle kapacitet og kompetencer. Derfor skal der arbejdes målrettet med videndeling såvel på de enkelte matrikler som på tværs af distrikternes dagtilbud og skoler. Der skal opbygges en kultur med evidensinformerede og målrettede literacyindsatser. Den enkelte fagprofessionelle må derfor se sig selv som en væsentlig medspiller i forhold til:... at holde sig ajour med den nyeste forskning på sprog- og læseområdet... opsamling af pædagogisk/didaktisk viden... at bruge kortlægningsdata i pædagogiske og didaktiske overvejelser... distriktets ressourcepersoner, f.eks sprogvejledere og læsevejledere Derfor skal ledelsen i dagtilbud og skoler skabe rammer og procedurer for at praksisviden, professionviden og forskningsviden sættes i spil. Det sker blandt andet ved at sætte både den interne og den eksterne støttestruktur i spil %20B%C3%B8rn%20og%20Unge%20politik% pdf

46 6 4.0 LITERACY Begrebet literacy anvendes til at skildre tilegnelsen af færdigheder i at skrive og læse: Literacy dækker i sin traditionelle betydning tilegnelsen af færdigheder i at skrive og læse. Mange forskere har dog en mere bred opfattelse af literacy, hvor begrebet omfatter hele processen, hvor barnet gradvist skaffer sig kundskaber om læsning og skrivning i interaktion med andre mennesker. Literacyudviklingen begynder meget tidligt og er afhængig af de tale- og skriftsproglige oplevelser og erfaringer, barnet får i sin opvækst. Opfattelsen er, at barnet fra helt lille kan udvikle sig på literacyområdet. Literacyudviklingen har således været i gang i flere år, når barnet begynder i skole. Barnet har mange erfaringer med skriftsproget - både på skriveog læseområdet, uden at det nødvendigvis behersker hverken den konventionelle skrive- eller læseteknik. Det er skolens opgave, at bygge videre på de literacyerfaringer barnet begynder skolegangen med. 3 Literacy udvikles konstant i samvær og samspil med andre mennesker i forskellige sociale og kulturelle sammenhænge; i familien, blandt venner, i dagtilbud, i skolen og i foreninger. I takt med den teknologiske udvikling og dermed flere kommunikationsplatforme og et stigende antal sociale medier øges behovet for at udvikle børn og unges tilgang til multimodale tekster. Derfor kan læsning og skrivning ikke kun betragtes som en færdighed, men må ses som en vifte af kompetencer til social praksis. 4 DET VED VI Set i et 0-18 års perspektiv er det vigtigt, at børn allerede i dagtilbud får oplevelser med tidlig skriftssprogstilegnelse og varierende kommunikationsplatforme. Læringsmiljøerne omkring pædagogiske læreplaner bør derfor udvikles med fokus på sprog og kommunikation som nøglen til at forstå verden. Når børn starter i dagtilbud og skole, har de forskellige erfaringer med og forudsætninger for sprog, læsning og skrivning. De fagprofessionelle har ansvaret for at understøtte børnenes sprog-, skriveog læseudvikling gennem den pædagogiske praksis og opstilling af klare mål samt for at inddrage og engagere forældrene i samarbejdet om det enkelte barn. Gennem tydelige læringsmål for barnet igangsættes målrettede aktiviteter, der understøtter det enkelte barn. Det er af afgørende betydning, at de fagprofessionelle er i dialog med forældrene om deres barns læringsmål. Forskning 5 peger på, at dialogisk læsning (interaktiv læsning med brug af målrettede understøttende sprogstrategier) både i hjemmet og i dagtilbud har en stærk effekt på særligt fire sproglige områder nemlig skriftssprogskoncepter, ordforråd, fonologisk opmærksomhed samt narrativer. Udviklingen af læse-, sprog- og skrivefærdigheder må ske i mødet med en række genrer og tekstformer, som tilsammen kan skabe en platform for lyst til at tilegne sig viden gennem læsning. Det er afgørende for børn og unges læring, at de udvikler sig til målrettede og strategiske læsere, og at de møder teksterne med engagement, nysgerrighed, undren og sund skepsis. 3 Carina Fast (2009): Literacy i familie, børnehave og skole. 4 Videnscenter for læsning 5 Whitehurst et al 1994

47 7 DERFOR GØR VI I DAGTILBUD I dagtilbud viser evaluering af sprogindsatser, at børns sproglige kompetencer udvikles bedst, når der er fokus på:... sprogindsats i hverdagen... målrettet forældresamarbejde... sprogpædagogiske handleplaner for alle børn Derfor skal sprogindsatser i hverdagen indeholde det, vi forskningmæssigt ved, virker. National og international forskning peger på, at relationen og kvaliteten af nærværet med barnet er afgørende for det lille barns sproglige udvikling. Ligeledes ved man, at barnets forståelse og fornemmelse for sprogets lyde og rytme er afgørende for dets sensibilitet i forhold til barnets opmærksomhed på sprogets lyddele. Denne opmærksomhed skal senere danne basis for barnets skriftsprogstilegnelse. Bedste effekt med dialogisk læsning opnås i dagtilbud når læsning kombineres med explicitte opgaver målrettet eks. ordforrådet eller fonologisk opmærksomhed. Kombineret med aktivitetsplaner understøttes effekten yderligere via systematik og en helhedsorienteret indsats. Leg med sproget og nysgerrighed i forhold til sprogets lyde, form og muligheder er afgørende for, at børn både med ét og flere sprog udvikler varierede sproglige kompetencer. Det er afgørende, at børn oplever, at sproget er det kit som holder forståelse og læring sammen på tværs af alle læreplanstemaer. Skriftsproget er helt tidligt en del af børns hverdag. Børnene møder skriftsproget, når de får læst historier højt, på tablets og telefoner, men også i mange andre sammenhænge. Børnene møder deres navn forskellige steder f.eks i garderoben og på madkassen, og de bliver nysgerrige, når mor og far skriver en SMS. Skriftsproget har en funktion, og det kan man som voksen gøre barnet opmærksom på ved at inddrage barnet i brugen af skriftsproget, f.eks. På den her madkasse står der Anne-Sofie, så det er din. Der er mange bogstaver i dit navn - skal vi tælle bogstaverne. Bøgerne skal være tilgængelige også for de yngste børn. Sæt bøgerne i en højde, hvor børnene selv kan nå. Lad også børnene eksperimentere med tekst og billeder på tablets og computere. Børnene imiterer de voksne - også i brugen af skriftsprog. Legeskrivning starter allerede i 2-4 års alderen, hvor børn fx begynder at skrive navn på deres tegninger. I starten er der ikke tale om genkendelige bogstaver, men efterhånden begynder et enkelt eller to bogstaver at tage form. De voksne skal vise interesse for og anerkende barnets opdagende skrivning. Man kan spørge ind til, hvad barnet skriver, opfordre barnet til at skrive f.eks. hvem de har tegnet og søge efter nye app s sammen med barnet. Tal med de lidt ældre børn om at bogstaver har både et navn og en eller flere lyde. Derfor kan der være to børn, som starter med det samme bogstav, selv om bogstavet lyder forskelligt: Ingeborg og Ida starter begge med bogstavet *I/i* men det lyder forskelligt, hhv. som /e/ og /i/. Magnettavler med bogstaver samt skum- og træbogstaver er sjove at mærke på og lege med. Børnene kan sætte bogstaverne sammen til ord og synes det er sjovt, når en voksen læser deres 6 Danmarks Evalueringsinstitut 2011: Fælles indsats for sproget 7 Whitehurst et al Danmarks Evalueringsinstitut 2010: Se med forældrenes øjne

48 8 ord højt - også selvom det bliver til vrøvleord som fx tsøkte eller yaokly. Uanset om de skriver rigtige ord eller vrøvleord, øger det deres bevidsthed om funktionen af bogstaver og om skriftsprog i det hele taget. DET VED VI I skolen har den første læseundervisning afgørende betydning for børnenes fortsatte læseudvikling. Det er derfor vigtigt, at alle børn sikres en god og kvalificeret læsestart. I den fortsatte læseudvikling indvirker bl.a. følgende faktorer på børnenes læsefremgang: 9... der er fokus på at skabe læselyst hos børnene og give dem læsestrategier... børnene arbejder med de tekster, de læser, gennem før-, under- og efterlæsningsaktiviteter... tydelig klasseledelse og et respektfuldt læringsmiljø, hvor børnenes bidrag anerkendes... resultaterne i Nationale Test afspejles i fokusområder i undervisningen Forskning viser, at skrivning kan stimulere læring. Det er et nødvendigt redskab for at gøre egne tanker klare, udvikle ideer, disponere, strukturere, kommunikere, dokumentere og i det hele taget tilegne sig viden. Man kan både skrive sig til læring og lære at skrive. Det er både et læringsredskab og en færdighed, der knytter sig til alle fag, og som understøtter videnstilegnelse. 10 DET GØR VI I SKOLEN Der skal formuleres tydelige mål for børnenes læring. Børnene skal tilegne sig viden og færdigheder og opnå kompetencer i læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. Der er opstillet en evalueringsplan der gør det muligt at følge det enkelte barns progression. Resultaterne fra evalueringerne følges op af konferencer, hvor der aftales eventuelle forebyggende og understøttende undervisning for de enkelte børn (Bilag 1). Gennem hele skoleforløbet arbejdes målrettet med at præsentere børnene for mange forskellige typer af tekster med det formål at give børnene et stærkt og godt fundament for at kunne anvende relevante læsestrategier i forhold til det, som teksterne skal bruges til. I den tidlige skriftsprogstilegnelse i skolen skal der være særlig fokus på:... at børnene udvikler lyst til at skrive og læse... at børnene hurtigt knækker læsekoden og opnår passende præcision og hastighed... at børnene kan udtrykke sig i enkle tekster i tekst, tale, lyd og billede... at børn i risiko for at udvikle læsevanskeligheder identificeres tidligt og en målrettet og forebyggende indsats igangsættes På mellemtrinnet er der fokus på... konsolidering og automatisering af læsefærdigheder,... at fastholde læselyst og på udvikling af strategier til læseforståelse 9 Danmarks Evalueringsinstitut 2013: Læseudvikling på mellemtrinet 10 Askeland og Aamotsbakken 2013, De Voss m.fl.2010, Dysthe 2000, Graham 2007, Nagin 2006, Smidt 2010, 2011, 2012

49 9... gode oplevelser med læsning på egen hånd... at tilegne sig ny viden gennem læsning... at udarbejde æstetiske og faglige tekster I overbygningen skal der være særlig fokus på... at de unge behersker forskellige læsemåder og kan tilpasse deres læsemåde til formålet med læsningen og teksten... den unge kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede... at de unge skal opnå funktionelle læsefærdigheder, der gør dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Læsning af faglige tekster er en forudsætning for at kunne tilegne sig skolens fag. Faglig læsning handler ikke kun om læseformål, læsemåder og læsestrategier, men også om teksternes særlige tekstlige og sproglige mønstre. 11 Derfor er faglig læsning en opgave, der skal løftes i alle fag. DET VED VI - OM BØRN I LÆSEVANSKELIGHEDER En mindre andel af børn i skolen har svært ved at knække læsekoden. Muligheden for tidligt at identificere børn i risiko for læsevanskeligheder øges i kraft af tilbuddet om sprogvurdering i børnehaven samt obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen. Det er nødvendigt, at dagtilbud og skoler har en plan for, hvorledes de vil gribe det foregribende og forebyggende arbejde an i forhold til børn i risiko for læsevanskeligheder. De første skoleår er der fokus på den tekniske side af læsningen afkodning af ord. Læseforståelsen spiller samtidig en stor rolle for at børn kan bruge deres læsning til at lære. Nogle børn er i stand til at afkode en alderssvarende tekst, men af forskellige årsager kan det knibe med forståelsen af det læste. Det er nødvendigt at skelne mellem forskellige former for læsevanskeligheder, da der kan være kognitive, undervisningsmæssige, sproglige og følelsesmæssige årsager til læsevanskeligheder. Børnene har ofte svært ved at forstå en tekst, hvorfor det er ekstra vigtigt at skolens lærere arbejder med forforståelse, sætningsopbygning, kontekst, genre og metabevidsthed (metabevidsthed =læserens bevidsthed om egen forståelse af det læste). Hjælp til at læse og forstå illustrationer og andet indhold på en side, der støtter barnets læsning, er ligeledes vigtig. DERFOR GØR VI. Et klart mål med evalueringsplanen er så tidligt som muligt at identificere børn i sproglige og skriftsproglige vanskeligheder. Der udarbejdes individuelle handleplaner for disse børn og skolens læringsvejledere bør inddrages i planlægningen af læringsdifferentiering, holddeling etc. Der er på kommunalt plan udarbejdet procedure for videre udredning af børn i risiko for massive læsevanskeligheder (Bilag 2) Skolerne stiller IT-kompenserende hjælpemidler til rådighed for de børn der vurderes at have brug for hjælpemidlerne til at kunne deltage aktivt i den daglige undervisning (Vejledning om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand) Arnbak, Elisabeth

50 DET VED VI - OM BØRN MED FLERE SPROG At have flere sprog er en kompentence. At sætte denne kompetence i spil stiller krav til barnet, forældrene og de fagprofessionelle. Indsatsen omkring børn med flere sprog skal, på lige fod med indsatsen i forhold til børn med et sprog, bære præg af en målrettet sprogpædagogisk indsats. Indsatsen tager udgangspunkt i barnets forudsætninger og muligheder for tilegnelse af dansk og i forældrenes mulighed og forudsætninger for at bidrage til barnets sproglig udvikling. Det er afgørende, at indsatsen er systematisk og bliver fulgt tæt. Det er vigtigt at få afdækket om barnets eventuelle sproglige udfordringer består i en generel sproglig vanskelighed (dvs. det er en vanskelighed, som barnet har på begge eller alle sprog) eller om det er barnets andet sprog, som skal styrkes. Andetssprogstilegnelsen styrkes, når børn er i målrettede sproglige miljøer, hvor der er fokus på systematikken omkring udvikling af barnets sprog. Andetsprogslæsning skal ikke distancere sig fra almene principper for læseundervisning. Men læsning og læseforståelse kræver sproglige kompetencer som grundlæggende er afhængige af:... kendskab til det danske sprog særlige sproglige træk og virkemidler... kendskab til teksternes kontekst Forskning har vist at børn med flere sprog anvender uhensigtsmæssige læsestrategier der i overvejende grad baseres på gæt såvel på betydning som fonologisk. Børn med flere sprog adskiller sig fra børn med dansk som modersmål ved at deres ordforråd er mindre bredt og ligeledes er dybden i kendskabet til de enkelte ord begrænset. Dette har ikke alene konsekvenser for læseforståelsen, men kan også skabe ekstra vanskeligheder med afkodningen. DERFOR GØR VI. Det er vigtigt at holde for øje, om barnets sproglige udvikling er præget af generelle sproglige vanskeligheder eller om barnet er i færd med at lære sig et sprog eller to sprog på samme tid. Indsatsen afhænger herefter og beror på en faglig vurdering i det enkelte tilfælde, hvor talehørepædagog og pædagog/lærer arbejder tæt sammen omkring det enkelte barns læringsmål set i relation til barnets øvrige trivsel. På dagtilbud benyttes en kontrakt for barnets læringsmål som gennemgås med forældre og pædagoger. Kontrakten skal revideres løbende så barnets sproglige udvikling følges tæt for at sikre progresssion og udvikling.(bilag 4) Når læseundervisningen for børn med flere sprog planlægges, skal skolens læringsvejledere i dansk som andetsprog inddrages. Undervisningen skal tilrettelægges under hensyntagen til det enkelte barns sproglige kompetencer. Direkte undervisning i betydning af nye ord kan eksempelvis forbedre børnenes læseforståelse. 5.0 Eksterne og uformelle læringsrum Børn og unge tilegner sig også sproglige kompetencer uden for den institutionelle verden. Børn og unge har egne læringsnetværk

51 11 med egne målsætninger, som for eksempel at lære at lege, spille computerspil eller deltage i rollespil. Disse læringsnetværk er åbne for omverdenen, idet der hentes viden og inspiration både fra ældre børn, unge, voksne og fra andre kilder som for eksempel medierne. 13 Læring sker gennem deltagelse i praksisfællesskaber med andre; i hjemmet, i foreningen, i fritiden etc.. 14 Læring via formelle institutioner som skoler og andre uddannelsesinstitutioner er forholdsvist nyt, både historisk og omfangsmæssigt. Uddannelsesinstitutioner har kun eksisteret i nogle få århundreder, og selv om de har fået stigende betydning, så er de stadig langt fra enerådende som læringsrum. Sprog og kommunikationsformer, der knytter sig til de mangeartede oplevelser børn og unge får i fritiden og i de uformelle læringsrum, er med til at danne grundlag for barnets og den unges erfaringsdannelse og dermed begrebsdannelse. Ord og kommunikationsformer, som er koblet på ægte oplevelser, er ofte lettere at begribe, idet de så at sige er prøvet af gennem egne erfaringer. Oplevelser med for eksempel at tænde et bål, at dykke under vand eller hoppe i trampolin kan bedst forstås sprogligt, hvis kroppen er med og ordene koblet på. Så hvordan kan man som spejderlærer, svømmetræner eller musikskolelærer bidrage til at børn og unge udvikler sproglige færdigheder? Forskning peger på at det uformelle rum står for 80 % af læringen, mens den formelle står for 20 %. Det er naturligvis vanskeligt at gøre op, og fordelingen siger ikke, at det uformelle læringsrum er vigtigere end det formelle - eller omvendt. Fordelingen viser ikke desto mindre, at uformel læring er central og ikke til at komme uden om i børn og unges læring. En skelnen mellem de to læringsformer er aktualiseret af de mange sociale og kulturelle forandringer i samfundet, som også ændrer barndommens mange læringsrum. Der skal derfor fokus på, hvordan de 80 % læring bliver til praksisfællesskaber, der bidrager til at børn og unge i Fredericia får endnu bedre sproglige kompetencer. Først og fremmest ved at lægge vægt på de sociale sproglige koder i de uformelle læringsrum, som børn og unge møder i fritiden. Det gøres ved... at huske, at børn ikke kender ord og begreber i forvejen (for eksempelvis råbåndsknob, tværfløjte, butterflyarme eller indersidespark)... at huske, at børn ikke kender den ikkeitalesatte kommuni/ kationskode, som er i sociale fællesskaber... at være en tydelig rollemodel, som anvender fordelene ved, at sprog og oplevelse hænger sammen på tværs af de formelle og uformelle læringsrum... at pædagoger og lærere interesserer sig for børnenes og de unges praksisfællesskaber i fritiden og sætter dem i tale i dagtilbud og skole 13 Jessen, Carsten 2001: Uformelle læringsrum 14 Lave og Wenger 2003: Situeret læring og praksisfællesskaber

52 Kapacitetsopbygning af det pædagogiske personale En væsentlig forudsætning for, at det sprogpædagogiske arbejde lykkes, er en målrettet, struktureret og kompetent voksenindsats. En indsats, som indebærer, at alle de professionelle omkring barnet samarbejder og koordinerer indsatsen i forhold til det enkelte barn. Dette gælder uanset, om der er tale om en generel, en fokuseret eller en særlig indsats. Samarbejde og koordinering vil til stadighed være kodeordene. Det betyder også, at det pædagogiske personale har - eller må søge - den fornødne faglige viden om børns sproglige udvikling og naturligvis også hvilke aktiviteter, der virker sprogstimulerende på de forskellige alderstrin. øvrige pædagogiske personale og den pædagogiske ledelse. Det betyder også, at denne gruppe er særlig opmærksom på de børn, der har behov for særlige udfordringer eller en fokuseret og/eller særlig indsats. Netop her er det vigtigt, at ressourcepersonerne er i front med relevante indspark og kan igangsætte evidensinformerede forløb i samarbejde med kollegerne. Derudover er det væsentligt at have fokus på forældres ansvar og rolle i forhold til barnets sproglige udvikling og læsefærdigheder og arbejde med en aktiv forældreinddragelse. Jo flere aktive sproglige læringsrum børn og unge er en del af - jo bedre. Dette ansvar bæres af alle fagprofessionelle. Det vil med andre ord sige, at der er behov for sprogteoretisk og -praktisk indsigt og viden på alle plan i 0 18 års området. Der skal derfor ske en generel kapacitetsopbygning i institutionerne med sprogvejlederne i dagtilbuddene og ressourcepersonerne i skolernes PLUC (Pædagogisk Lærings- og Udviklingscenter) som centrale aktører, der på systematisk vis sættes i spil i forhold til sammenhængende læringsforløb på hele 0-18 års området. Kapacitetsopbygningen skal skabe grundlag for udvikling af det pædagogiske arbejde i hele 0 18 års området, så sprogvejledere, læsevejledere og øvrige ressourcepersoner bliver i stand til at inspirere og medvirke til, at der udvikles sprogstimulerende læringsmiljøer - i samarbejde med det

53 Handeplan for Literacy i distrikterne Bibliografi Literacy skal danne grundlag for udarbejdelse af distriktshandleplanen. Bistand,V. o. (u.d.). Hentet fra Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand: I alle 4 distrikter udarbejdes en tværfaglig handleplan. Handleplanen skal relatere til Sprog og Literacy strategien samt mål og delmål i Børn og unge politikken understøtte samarbejdet mellem relevante parter i distriktet understøtte samarbejde mellem læsevejledere og sprogvejledere understøtte og muliggøre vejledernes opgave med at komme i spil i forhold til kollegerne understøtte sammenhængen mellem læreplaner og fællesmål understøtte sammenhængen mellem dagtilbud og skole undersøtte børn og unge med brug for særlige indsatser indeholde pædagogiske tiltag, som relaterer til forskning og kortlægningsresultater understøtte både sprog og skriftsprog samt inddrage digitale medier forholde sig til - og beskrive samarbejdet med VRC og PUC (støttestrukturen). Arnbak, E. (2003). Faglig læsning fra læseproces til læreproces. Danmarks Evalueringsinstitut. (2013). Læseudvikling på mellemtrinnet. Danmarks Evalueringsinstitut. (2010). Se med forældrenes øjne. Danmarks Evalueringsinstitut. (2011). Fælles indsats for sproget. Fast, C. (2009). Literacy - i familie, børnehave og skole. Jessen, C. (2001). Uformelle læringsrum. Fredericia Kommune. (2013). Hentet fra Fredericia Kommunes Børne og unge politik: Sprogpakken. (u.d.). Hentet fra Sprogpakken: Viden om læsning. (u.d.). Hentet fra Viden om læsning: Wenger, J. L. (2003). Situeret læring og praksisfællesskaber. Aamotsbakken, N. A. (2013). Syn for skrivning. Læringsressurser og skrivning i skolens tekstkulturer.

54 14 BILAG 1 Evalueringer TIDSPUNKT EVALUERING ANSVARLIG 3 år SPROGVURDERING Børn med behov for særlig indsats: Sprogvejlederen indkalder tale-hørekonsulent til konsultation vedr. udarbejdelse af handleplan Børn med behov for fokuseret indsats: Sprogvejlederen kan ved behov konsultere tale-hørekonsulent vedr. udarbejdelse af handleplan. 0.klasse August/september LÆSEEVALUERING fra Alinea Store bogstaver, vokaler og find billedet Efterfølges af en klassekonference 1.klasse August LÆSEEVALUERING: Alle bogstaver, konsonanter, forlyd og rimdel, find billedet 1.klasse August LÆSEEVALUERING: Alle bogstaver, konsonanter, forlyd og rimdel, find billedet. Efterfølges af klassekonference 2.klasse Maj Skrivning af 25 nonsensord fra DVO`s dysleksivurdering. Børn i risikogruppe for dyslektiske vanskeligheder: Hele DVO vurderingen Nationale test i læsning Konference Sprogvejleder Læsevejleder, klasselærer Deltagere i klassekonference: Skoleleder, læsevejleder, klasselærer og læsekonsulent Læsevejleder og klasselærer Deltagere: skoleleder, klasselærer, læsevejleder og læsekonsulent Læsevejleder og klasselærer Deltagere: skoleleder, klasselærer, læsevejleder og læsekonsulent Klasselærer PLUC/ressourcecenter Deltagere: Klasselærer, læsevejleder og læsekonsulent 3.klasse SL 60 Læsevejleder 4.klasse Nationale test i læsning Klasselærer 6.klasse Nationale test i læsning Klasselærer 8.klasse Nationale test i læsning Klasselærer

55 15 BILAG 2 ELEVER I SVÆRE LÆSE- /STAVEVANSKELIGHEDER Procedure for rådgivning og vurdering - et samarbejde mellem skole, PUC og PPR i Fredericia Kommune... Når en elevs læse-, skriveudvikling giver anledning til bekymring s Ved behov for yderligere udredning af elevens læse-/stavefærdigheder s Elever i svære læsevanskeligheder der skyldes dysleksi (ordblindhed) s Elever i svære læsevanskeligheder, der ikke skyldes dysleksi (ordblindhed) s. 5 Når en elevs læse-, skriveudvikling giver anledning til bekymring kan skolen henvende sig til: Kommunens læsekonsulent i PUC (Pædagogisk Udviklingscenter i Børn & Unge). Henvendelsen kan ske via skolens leder af ressourcecentret eller via skolens læsevejleder. Læsekonsulenten kan yde rådgivning/vejledning ift. undervisning af eleven og vurdere om der er behov for yderligere udredning af elevens læse-/stavefærdigheder. eller Medarbejder i PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), hvis eleven er indstillet til PPR. PPR medarbejder kontakter læsekonsulent i PUC og aftaler videre indsats ift. rådgivning/vejledning eller yderligere udredning. Ved behov for yderligere udredning af elevens læse-/stavefærdigheder igangsættes flg. procedure: Skolen udarbejder:... Henvisningspapirer til læsekonsulent i PUC. Henvisningspapirer omfatter samtykkeerklæring fra forældre. Samtykket givet læsekonsulenten mulighed for at indhente relevante informationer om eleven fra PPR.... Baggrundsoplysninger om elevens læseindlæringsforløb; herunder også den tidlige læseindlæring samt resultaterne af alle Ved behov for yderligere udredning af elevens læse-/stavefærdigheder igangsættes flg. procedure: Skolen udarbejder:... Henvisningspapirer til læsekonsulent i PUC. Henvisningspapirer omfatter samtykkeerklæring fra forældre. Samtykket givet læsekonsulenten mulighed for at indhente relevante informationer om eleven fra PPR.... Baggrundsoplysninger om elevens læseindlæringsforløb; herunder også den tidlige læseindlæring samt resultaterne af alle faglige tests og elevplaner i alle fag. Hvordan klarer eleven sig i andre fag som fx matematik?... Anamnese; herunder familiær forekomst af dysleksi/ordblindhed, afvigelser i sprog-/taleudvikling, m.v....faglige prøver. Læsekonsulenten vurderer afhængig af elevens alder, hvilke af nedenstående faglige prøver, skolen skal udarbejde, fx: IL læseprøve TL læseprøve ST staveprøve Testbatteriet DVOs dysleksivurdering Elbros ordlister Ovenstående oplysninger udleveres eller fremsendes til læsekonsulenten, som på baggrund af dette vurderer, om der er behov for at inddrage yderligere fagligheder (psykolog eller tale-hørekonsulent). Psykologen:... Udarbejder en kognitiv vurdering. Tale-hørekonsulent:... Udarbejder en vurdering af elevens sprogfærdigheder på de forskellige områder, der kan være relevant for elevens læseog staveudvikling. Læsekonsulenten:... Vurderer evt. i samarbejde med psykolog og tale-hørekonsulent hvilke mulige årsager, der kan ligge bag elevens svære læsevanskeligheder, herunder dysleksi/ordblindhed. Vurderingen foretages på baggrund af relevante testresultater og baggrundsoplysninger.... Udarbejder evt. i samarbejde med psykolog eller tale-hørekonsulent anbefalinger ift. didaktiske overvejelser og kompenserende IT.

56 16 ELEVER I SVÆRE LÆSEVANSKE- LIGHEDER DER SKYLDES DYSLEKSI/ORDBLINDHED Skolen er ansvarlig for, at eleven indmeldes i NOTA. NOTA er et bibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. På NOTAs netbibliotek e17 ( kan man downloade eller streame undervisningsmaterialer, bøger, lydbøger, aviser og blade. Skolen er ansvarlig for, at der stilles IT-kompenserende hjælpemidler til rådighed for eleverne. Privatskoler søger Kvalitet- og Tilsynsstyrelsen om tilsvarende ITkompenserende hjælpemiddel. Skolens PLUC eller ressourcecenter er ansvarlige for at hjælpe dyslektiske elever og deres lærere i gang med at bruge kompenserende IT i undervisningen. Det anbefales, at skolen udnævner en tovholder for de dyslektiske elever med kompenserende IT. Læsekonsulenten kan tilbyde rådgivning/vejledning om kompenserende IT til fx læsevejledere eller tovholdere for dyslektiske elever. Skolens PLUC eller ressourcecenter er ansvarlige for at følge op på elevens brug og udbytte af IT-kompenserende hjælpemidler i undervisningen. ELEVER I SVÆRE LÆSEVANSKE- LIGHEDER, DER IKKE SKYLDES DYSLEKSI/ORDBLINDHED Hvis det vurderes, at eleven kan have glæde af kompenserende IT, stiller skolen dette til rådighed. Skolen sender indmeldelse til NOTA med dokumentation for, at eleven har andre handicaps, der kan forklare læse-/stavevanskeligheder. Dokumentationen kan være udtalelse fra læge eller PPR. NOTA er et bibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. På NOTAs netbibliotek e17 ( kan man downloade eller streame undervisningsmaterialer, bøger, lydbøger, aviser og blade. Skolens PLUC eller ressourcecenter er ansvarlige for at hjælpe eleven og dets lærere i gang med at bruge kompenserende IT i undervisningen. Læsekonsulenten kan tilbyde rådgivning/vejledning til skolen om kompenserende IT. Skolens PLUC eller ressourcecenter er ansvarlige for at følge op på elevens brug og udbytte af IT-kompenserende hjælpemidler i undervisningen.