Produktivitetskommissionens slutrapport

Transkript

1 JKRO Kontakt: Jens Krogstrup - jkro@ftf.dk - Tlf: Produktivitetskommissionens slutrapport Produktivitetskommissionen har afsluttet sit arbejde med opsamling af tidligere anbefalinger samt enkelte nye forslag om bl.a. skat. Grundlæggende har Kommissionen bidrag med vigtig ny viden om produktivitetsudfordringerne, men i slutfasen er konklusionerne om de mange forskellige emner blevet for ensidige med blind tro på konkurrence og markedslogikkerne. _ Produktivitetskommissionen har siden dens start i 2012 udgivet en række delrapporter og fremsat over 100 forslag, der kan styrke produktiviteten i Danmark. Sammenlagt vurderer Kommissionen, at forslagene i bedste fald kan øge Danmarks produktivitetsvækst på ½ pct. årligt, hvormed BNP vil være ca. 60 mia. kr. større i 2020 end ellers. Regeringens mål om at hæve BNP med 14 mia. kr. i 2020 vurderes derfor som realistisk. Ligeledes vurderer Kommissionen, at målsætningen om at frigøre 12 mia. kr. i den offentlige sektor frem mod 2020 også kan nås, hvis anbefalingerne følges. FTF vurdering Produktivitetskommissionen har leveret mange spændende analyser og beskæftiget sig med mange forskellige emner, siden den blev nedsat i Grundlæggende var det klogt at få en kommission til at grave et spadestik dybere i Danmarks produktivitetsproblemer. Nu er det fx blevet anerkendt, at Danmark har et produktivitetsproblem, men at det især er centreret om den hjemmemarkedsorienterede servicesektor. Spørgsmålet er imidlertid også, om Kommissionen har villet nå for meget på for kort tid. Specielt i det sidste halvår er der kommet mange analyser om vidt forskellige emner som uddannelse, offentlig sektor, infrastruktur og konkurrence i den offentlige sektor. Mange af forslagene har været kontroversielle og mange har været båret af en grundlæggende tro på konkurrence og markedslogikkerne. Firkantet sagt, så har kuren været konkurrence mod snart sagt alt; offentlige og private monopoler skal udfordres, og uddannelserne skal kappes på at tilbyde de studerende de bedste beskæftigelses- og lønmuligheder. Og når der tilsyneladende opstår markedsfejl som fx den dårlige adgang til højhastighedsinternet i hele landet er opskriften stadig at stole på markedet. Notat Side 1

2 Kommissionen skal derfor have ros for at have taget mange emner op, og for at have været god til at være i dialog med omverdenen om emnerne men samtidig også kritik for, at deres anbefalinger har været lidt for ensidige og kortsynede i den hektiske slutfase. Konkurrence, dynamik og internationalisering Hovedanbefalingerne i dette kapitel er at: Fjerne regulering, der afskærmer hjemmemarkedet og begrænser konkurrencen fx ve at liberalisere apotekerloven og lempe planloven mht. opførelse af storcentre mv. Styrke mobiliteten af varer, serviceydelser, investeringer, viden og arbejdskraft over landegrænserne Styrke konkurrencelovgivningen, så den kommer på niveau med bedste praksis i EU Begrænse brugen af konkurrence-, kunde- og jobklausuler gennem skærpet lovgivning. FTF vurdering Der er tale om en gentagelse af anbefalingerne fra kommissionens delrapport om konkurrence og regulering i den private servicesektor fra maj FTF ser overordnet gerne at man afskaffer regulering, der hæmmer produktiviteten så længe det ikke tilsidesætter øvrige samfundsmæssige hensyn som fx forbruger- og miljøbeskyttelse samt lønmodtagernes sikkerhed. Netop derfor er FTF også betænkelig ved en liberalisering af apotekerne, da det kan sætter patientsikkerheden over styr og føre til et stigende medicinforbrug. FTF ser derimod positivt på en række af Kommissionens forslag i forhold til byggesagsbehandling, dog skal man overveje forslaget om at indføre et indre marked for dansk byggeri, da lokale forhold kan være afgørende for om et byggeri kan godkendes i en kommune, selvom det er godkendt i en anden kommune. FTF hilser desuden Kommissionens anbefaling om begrænsninger i brugen af arbejdsmarkedsklausuler (konkurrence-, job- og kundeklausuler) særdeles velkommen. Det er et problem som FTF har peget på længe, og FTF fik sammen med LO, AC og Lederne netop udarbejdet en rapport fra Aalborg Universitet om klausulerne, der i 2013 blev sendt til Kommissionen. Se desuden FTF s notat om Kommissionens delrapport fra maj Notat Side 2

3 Infrastruktur Hovedanbefalingerne i dette kapitel, som hovedsageligt bygger på Kommissionens delrapport om infrastruktur, er at: Investér kun i infrastruktur, når det er samfundsøkonomisk rentabelt Bruge betaling til at reducere trængsel i trafikken, fx med forsøg med roadpricing Sørge for at energi- og klimapolitikken fremmer omkostningseffektivitet i energiproduktion og -distribution Skabe rammer for en velfungerende digital infrastruktur. FTF vurdering En god og effektiv infrastruktur har stor betydning for at samfundet fungerer, og det er fornuftigt og relevant, at Produktivitetskommissionen også har taget dette emne op. Infrastruktur kan være rigtig mange ting. Transport og digital infrastruktur er selvfølgelig meget væsentlige dele, men der er fx også en finansiel infrastruktur, som har stor betydning for vækst og udvikling i samfundet. Kommissionen burde have haft dette emne med, samt have redegjort for definitioner, til- og fravalg med hensyn til infrastruktur. På transportområdet er FTF positive overfor forsøg med roadpricing, da der indlysende er behov for nye løsninger, som kan reducere trængslen på vejene. Roadpricing i større skala kræver dog, at teknologien er fuldt udviklet og at der samtidig investeres i den kollektive transport, så den kan blive et mere attraktivt alternativ for flere. Den digitale infrastruktur er af meget stor betydning for virksomheder og borgere. Fx skal stort set al kommunikation med det offentlige nu foregå digitalt, og der er mange velfærdsteknologier under udvikling, hvor man også er afhængig af gode og stabile netforbindelser. Men fordi behovene udvikler sig så stærkt, og fordi den digitale infrastruktur får en mere og mere vital samfundsbetydning er det ikke visionært nok som Kommissionen anbefaler - at satse på at markedet udelukkende kan sørge for udbygningen af den digitale infrastruktur. Der er fx behov for at se på, hvordan man kan skabe bedre incitamenter til at udbygge fibernet, som har langt større kapacitet end det traditionelle kobbernet. Se desuden FTF s notat om kommissionens delrapport fra januar Notat Side 3

4 Uddannelse og innovation Slutrapporten indeholder i alt 25 anbefalinger på uddannelses- og innovationsområdet. Anbefalingerne er dels tværgående for hele uddannelsessystemet, dels målrettet specifikke uddannelsesområder. Der indgår også anbefalinger på innovationsområdet. Anbefalingerne i slutrapporten er alt over vejende gentagelser fra Kommissionens selvstændige rapport på uddannelsesområdet. For en uddybning heraf se FTF s notat om Produktivitetskommissionens analyserapport om uddannelse. 3 En kvantitativ tilgang er alt for snæver Med Kommissionens fokus lægges der også i slutrapporten entydig vægt på anbefalinger der sigter på at øge produktiviteten og uddannelsernes bidrag hertil. Kvantitative data om uddannelsernes resultater i form af fx antal undervisningstimer, prøvekarakterer, beskæftigelse og indkomst efter endt uddannelse er derfor i Kommissones optik centrale indikatorer når kvalitet og relevans i uddannelserne skal måles. Det er naturligvis elementer, der skal indgå i en samlet vurdering, men kvantitative indikatorer kan ikke alene udgøre det fulde grundlag for at træffe beslutninger om prioriteringer og reformer af uddannelsessystemet. Når den unge vælger en uddannelse spiller den kommende erhvervsfunktion og professions en selvstændig rolle. Såvel hjertet som hjernen er i spil når der vælges uddannelse, og det er fortsat vigtigt. Primært at anvende fx den fremtidige indkomst som regulerende faktor for prioriteringer i uddannelsessystemet, er et for snævert perspektiv. Et ensidigt fokus herpå giver ikke den bedste kvalitet i uddannelse og produktivitet i samfundet. Kvantitative data må suppleres med kvalitative analyser. Det kan være i form af viden fra studentertilfredshedsundersøgelser eller tematiske evalueringer som fx gennemføres af Danmarks Evalueringsinstitut. Og så er det helt afgørende at forskningsindsatsen på uddannelsesområdet opprioriteres. Kommissionen overser kvaliteterne i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne Også i slutrapporten mangler Produktivitetskommissionen blik for de kvaliteter, der ligger i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne. Dermed overses en central del af det videregående uddannelsessystem, som har succes med at uddanne efterspurgte dimittender til såvel den offentlige som private sektor. Uddannelserne har en tæt kobling til praksis og de erhvervs- og professionsområder uddannelserne sigter på. Med den nye lovgivning, der præciserer forsknings- og udviklingsopgaven på erhvervsakademier og professionshøjskoler, er der også skabt et styrket udgangspunkt for at udvikle samar- 3 uddannelse-og-innovation/ Notat Side 4

5 bejde med virksomheder og offentlige institutioner om innovation og udvikling af ny viden. Med en yderligere prioritering af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne vil disse uddannelser fremover i højere grad kunne være et første valg for mange unge, der i dag vælger at gå universitetsvejen. FTF har i samarbejde med LO foreslået 18 konkrete tiltag, der kan øge disse uddannelsers attraktivitet. 4 Behov for at vægte kvalitet i styringen af uddannelserne FTF kan tilslutte sig Kommissionens vurdering af, at der er brug for fokus på uddannelsernes kvalitet i den måde uddannelsessystemet styres på, herunder funktionen er det nuværende taxametersystem. Ligeledes er der behov for at se på hvordan undervisningstimetallet kan styrkes. Også på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er undervisningstimetallet under pres. Den studieaktivitetsmodel, som er indført på nogle professionsbacheloruddannelser, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at sikre kvalitet i uddannelserne. Der er i dag for få timer på en række uddannelser, og der er både brug for flere undervisningstimer af høj kvalitet, en fortsat stærk sammenhæng mellem uddannelsernes teori og praksis samt for mere vejledning, så vi undgår frafald. FTF tilslutter sig, at Kommissionens anbefalinger om at se nærmere på taxametersystemets indretning. En række af uddannelsessystemets udfordringer ligger dog i, at der sker stadige nedskæringer på den økonomi, som er til rådighed til uddannelse. Et taxametertilskud, som gøres afhængig af dimittendernes erhvervsindkomst, vil skabe helt urimelige vilkår for professionshøjskolerne, som i vid udstrækning uddanner til den offentlige sektor medmindre man samtidig ændrer lønniveauet for offentligt ansatte. For mange nye uddannelser FTF deler opfattelsen af, at der er oprettet for mange nye uddannelser i de senere år, og at man med fordel kan overveje, om arbejdsmarkedets kompetencebehov bedst dækkes gennem nye uddannelser, gennem toning af eksisterende uddannelser eller gennem efter- og videreuddannelse oven på brede grunduddannelser. Vi har indtil videre til gode at se, hvordan prækvalificeringen af uddannelsernes relevans fungerer i forhold til at begrænse udbud af nye uddannelser og det foreslås, at man afventer erfaringer på dette område, før der besluttes yderligere regulering. 4 FTF LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar Se Notat Side 5

6 De offentlige udgifter og økonomisk vækst Produktivitetskommissionen har i deres afsluttende rapport 25 anbefalinger og mere end 100 konkrete forslag, men i forhold til de offentlige udgifters betydning for den økonomiske vækst har kommissionen begrænset deres anbefaling til én: At de offentlige udgifter prioriteres med blik for, hvordan de påvirker produktiviteten. FTF vurdering FTF er meget tilfreds med, at produktivitetskommissionen ikke blindt kaster sig ud i voldsomme anbefalinger, om hvordan den offentlige sektor kan øge produktiviteten. Kommissionen anerkender dermed, at det kan være overordentlig svært at måle produktiviteten i og af den offentlige sektor. Kommissionen peger dog på, at det hele tiden vil være en balancegang mellem, at offentlige ydelser giver samfundsmæssige gevinster og at finansieringen af dem via skatterne, kan skade den umiddelbare økonomiske vækst. FTF mener denne balancegang er vigtig og at der er behov for, at der også hele tiden tænkes ind, at øget velstand uden øget velfærd ikke er noget godt mål for indretningen af vores samfund. Skat Produktivitetskommissionen har en række anbefalinger på skatteområdet. De anbefaler, at der sker ændringer i skattestrukturen, således at ejendomsskatterne øges for at der til gengæld kan ske lettelser i skatterne på indkomst. Det kan ske ved at nominalprincippet for ejendomsværdiskatten - som er et resultat af skattestoppet afskaffes eller ejendomsværdiskatten gradvis hæves til niveau, hvor den neutraliserer rentefradraget. Grundskylden øges i den samlede beskatning og ejendomsvurderingerne, der ligger til grund for ejendomsbeskatningen, forbedres. Kommissionen kommer også med en række forslag vedrørende erhvervsbeskatningen, herunder at den effektive selskabskat i Danmark ikke bør være højere end i vores nabolande. Herudover forslås nedsat en et sagkyndigt udvalg, om skabelse af et neutralt og symmetrisk regelsæt for beskatning af erhvervsindkomst og kapitalafkast. Vedrørende beskatning af arbejdsindkomst foreslår Kommissionen at hvis der er finanspolitisk råderum skal den skattepolitiske kurs med at nedbringe marginalskatterne og antallet af topskatteydere fortsættes, dog løbende afvejet overfor behovet for lettelser i selskabsbeskatningen. Notat Side 6

7 FTF vurdering FTF er enig i Kommissionens forslag om, at ejendomsskatterne kan øges til fordel for, at der gives lempelser i skatten på arbejdsindkomst. Nominalprincippet, der blev indført med skattestoppet og som betyder at ejendomsværdiskatten beregnes ud fra værdien af boligen i 2001, bør afskaffes, men det bør ske således at det ikke fuldstændig sætter boligmarkedet i stå og øger borgernes økonomiske usikkerhed. Det private forbrug i Danmark har det mere end svært i forhold til at komme i gang igen efter den finansielle og økonomiske krise og for store udsving i boligskatten vil kunne påvirke forbruget i negativ retning. Ligeledes er FTF enig med Kommissionen i at der skal ske lettelser i beskatningen af arbejdsindkomst. Men der er større behov for, at denne lettelse ske i beskæftigelsesfradrag fx ved at hæve maksimum beløbet for beskæftigelsesfradraget, end ved at lette topskatten. Når argumentationen for skattelettelserne er, at det skal øge arbejdsudbuddet er der langt mere at hente i den sammenhæng ved, at lettelserne gives til mellemindkomsterne, hvor deltidsbeskæftigelse er udbredt, end ved at lette i topskatten, hvor forekomsten af deltidsbeskæftigelse er begrænset. FTF har noteret sig, at Kommissionen i forhold til selskabsbeskatningen fokuserer på at det er den effektive beskatning der skal sammenlignes med vore nabolande. FTF mener, at for at undgå at selskabsskattesatserne i EU bliver et race to the bottom bør der på EU-niveau indføres et fælles beskatningsgrundlag for virksomheder. Både for at det reelle beskatningsniveau bliver synligt og gennemskueligt for virksomhederne og for at undgå skattetænkning over landegrænserne. FTF er positiv overfor, at der nedsættes et fagkyndigt udvalg med henblik på at skabe bedre symmetri i erhvervsbeskatningen i forhold til skatten på erhvervsindkomst og kapitalafkast. FTF har også positivt noteret sig, at Kommissionen ikke foreslår nedsættelse af grønne afgifter for på kort sigt at lette virksomhedernes omkostninger. Det vil nemlig på længere sigt skade den styrkeposition danske virksomheder har internationalt ved at skulle tilpasse sig en mere miljøvenlig produktion. Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Kapitlet om den offentlige sektor bygger på Kommissionens delrapport fra september Hovedanbefalingerne i kapitlet er: Arbejd systematisk med afbureaukratisering og regelforenkling, bl.a. ved at udvide udfordringsretten og sikre løbende afbureaukratisering i alle offentlige enheder Notat Side 7

8 Indgå brede og fleksible offentlige overenskomster Mål på og styr efter resultater for borgerne, bl.a. med mere systematisk brug af benchmarking og tydeligere resultatkontrakter Øg fokus på tydelig ledelse, motivation og trivsel, bl.a. ved at medarbejderne får mere medindflydelse på mål og afbureaukratisering Skab bedre sammenhæng mellem medarbejdernes kompetencer, præstationer og løn Indret den økonomiske styring, så den fremmer langsigtet planlægning og effektiv udnyttelse af udgiftsrammen, bl.a. ved at lempe på budgetloven Indret afregningsordninger mellem myndigheder, så de understøtter samarbejde og tilskynder til en effektiv arbejdsdeling. FTF vurdering FTF s analyser viser, at der stadig er et enormt potentiale for at forenkle og afbureaukratisere, og at de hidtidige initiativer ikke har haft nogen større effekt. Derfor er fortsat afbureaukratisering og en grundlæggende ny styring stadigt vigtigt. Her er tillidsreformen og de 7 principper for samarbejde vigtige trædesten. FTF mener, at det som udgangspunkt er fornuftigt, at styringen fokuseres mere på resultater frem for nu, hvor der er alt for meget processtyring i det offentlige. Det vanskelige er, at finde ud af hvordan man bedst måler resultaterne. Der er utroligt mange faktorer og forhold, der kan spille ind på det endelige resultat og effekt af offentlig service. Det er derfor vigtigt, at der er bred enighed om de enkle og klare mål og indikatorer, man opstiller for kvaliteten af komplekse velfærdsydelser. Ellers kan de ekstra dataindsamlinger og benchmark-analyser, som Kommissionen anbefaler, nemt ende i endnu mere bureaukrati og processtyring. Med hensyn til anbefalingen om at arbejdsmarkedets parter indgår mere fleksible overenskomster mener FTF, at der allerede i dag er muligheder for stor fleksibilitet. Kommunale og regionale arbejdspladser anvender allerede i meget høj grad lokale løsninger i form af lokale arbejdstidsaftaler, som er tilpasset de lokale behov og ønsker. Der er heller ingen hindring for, at der lokalt kan indgås aftaler med flere overenskomstparter og faggrupper - dette ses også ofte i lokalaftaler hvor fx BUPL og FOA laver fælles lokale arbejdstidsaftaler på dagpasningsområdet. Ligeledes blev det ved OK13 aftalt med mange forbund, at der mellem den enkelte medarbejder og leder kan aftales plustid. FTF støtter, at der skal være sammenhæng mellem løn, kvalifikationer, resultater og funktioner. Men mange af de muligheder, som Kommissionen efterlyser, eksisterer allerede. Ved Notat Side 8

9 indførelsen af ny løn i 1998 blev det indført, at der netop kun kan gives funktions-, kvalifikations- eller resultatløn. Anvendelsen af resultatløn er ofte kortsigtet, hvorimod kvalifikationsløn honorerer medarbejdere for at tage uddannelse eller tilegne sig erfaringer. På den måde bliver der sammenhæng mellem at kunne levere en bedre service og blive honoreret for det. Ved OK13 er der desuden aftalt et projekt om relancering og modernisering af to aftaler, som begge anviser og angiver formålet og anvendelsen af lokal løn. FTF støtter naturligvis også, at Kommissionen også sætter fokus på blødere værdier som motivation, ledelse og trivsel. Inddragelse af medarbejderne i både afbureaukratisering, effektivisering og målformulering er en afgørende forudsætning for udviklingen af den offentlige sektor. FTF har fx tidligere lavet medlemsanalyser, der viser hvordan medarbejderne styrker produktiviteten, når der er godt samarbejde og høj social kapital på arbejdspladsen, og hvordan medarbejderne har en mere positiv vurdering af dokumentationsformer, når de selv har været inddraget i at udvikle dem. Endelig hilser FTF det velkomment, at Produktivitetskommissionen tager fat på indretningen af budgetloven og sanktionerne overfor kommuner og regioner på baggrund af deres budgetter og regnskaber. Specielt regnskabssanktionen har betydet, at der i kommunerne har været et underforbrug på 5 mia. kr. i 2011 og 2012, ligesom der også forventes et stort underforbrug i Den bør lempes, så budgetterne bruges fuldt ud fx ved at give institutionerne adgang til at overføre uforbrugte midler fra år til år. Se desuden FTF s notat om Kommissionens delrapport fra september Offentlig-privat samarbejde Kapitlet bygger på Kommissionens delrapport om offentlig-privat samarbejde fra februar Hovedanbefalingerne i kapitlet er: Skab konkurrence om alle offentlige opgaver, der egner sig til det, bl.a. ved at det offentlige opstiller kvantitative mål for konkurrence og ved at overveje at fjerne lovmæssige barrierer for udlicitering af bl.a. folkeskolen Gør det attraktivt at byde på offentlige opgaver, fx ved at undgå brug af sociale klausuler Inddrag private virksomheder, medarbejdere og brugere i at udvikle og nytænke den offentlige opgaveløsning. 5 Notat Side 9

10 FTF vurdering Kommissionens delrapport om offentlig-privat samarbejde har været meget omdiskuteret. FTF mener ikke, at Kommissionens analyser giver belæg om de meget håndfaste konklusioner og anbefalinger om fx at øge konkurrencen om de bløde velfærdsopgaver. I delrapporten angiver Kommissionen selv, at der er blandede erfaringer, jf. bl.a. AKF s store forskningsgennemgang fra Alligevel præges konklusionerne af en tyrkertro på, at konkurrence altid gavner pris og kvalitet. FTF er ikke ideologisk modstander af konkurrence, men mener at det skal være velunderbygget og kun bruges, hvor det giver mening. Derfor et det også uforståeligt, at Kommissionen vil kaste den offentlige sektor ud i endnu flere eksperimenter ved at åbne op for øget konkurrence på SFO og folkeskolerne. FTF er også uforstående overfor anbefalingen om ikke at bruge sociale klausuler ved udbud. FTF mener, at når det offentlige køber ind for fællesskabets penge, så er det også nogle samfundsmæssige hensyn, som skal tilgodeses. Kommissionens anbefalinger er desuden helt i modstrid med udviklingen, bl.a. også EU s helt nye udbudsdirektiv som tager flere sociale hensyn. Til gengæld er det godt, at Kommissionen sætter spot på partnerskaber som fx offentligprivat innovation (OPI) og OPP. Der foreslås bl.a. en central enhed, der kan udbrede erfaringer med og bistå ved innovationsfremmende indkøb som fx OPI. OPI er en spændende samarbejdsform fordi her samarbejder offentlige og private virksomheder om nye løsninger. Det kan både skabe bedre velfærd og ny vækst og beskæftigelse. Kommissionens forslag peger her i den rigtige retning, fordi der er langt mere perspektiv i partnerskaber end tunge udbud og udliciteringer, som man bliver tvunget til at gennemføre for enhver pris. Se desuden FTF s analyser mv. ifm. Kommissionens delrapport fra februar Notat Side 10