LOKAL UNDERVISNINGSPLAN BYGGE OG ANLÆG GRUNDFORLØB

Transkript

1 LOKAL UNDERVISNINGSPLAN for BYGGE OG ANLÆG GRUNDFORLØB Jan tsø ramme 1

2 Indholdsfortegnelse: 1 INDLEDNING KVALITET SAMARBEJDE MELLEM SKOLER I TSØ DEL 1: MÅL OG RAMMER I GRUNDFORLØBET Elevplan Visitering Formål Mål Uddannelsesafklaring og uddannelsesvalg Faglig kvalificering Personlig udvikling Studiemæssige kvalifikationer GRUNDFORLØBETS STRUKTUR OG FORLØB Obligatoriske moduler Valgfrie moduler - herunder påbygning Oversigt over grundforløbets struktur og opbygning i moduler MODEL FOR OBLIGATORISK GRUNDFORLØB Grundfag Brede områdefag Familie relaterede områdefag sfamilien Træfamilien: PÆDAGOGISKE OVERVEJELSER Kontaktlærer ordningen Personlig uddannelsesplan Personlig uddannelsesbog Multiværksted/ åbent værksted Lærerteam Projektundervisning Evaluering Skolemiljø DEL 2: INDHOLDSBESK. AF DEN OBLIGATORISKE UNDERVISNING Oversigt over det obligatoriske grundforløbs struktur og opbygning i moduler Fagenes placering i modulerne: Grundfag: Brede områdefag Familierelaterede områdefag sfamilien Træfamilien Modul 1. obligatorisk. Grundfag: Brede områdefag MODUL 1. OG 2.FORMÅL tsø ramme 2

3 10 GRUNDFAG Informationteknologi: Matematik: Arbejdsmiljø: Stil, form og farve: Førstehjælp og brandbekæmpelse: BREDE OMRÅDEFAG Tegning: Materialer: Kvalitetsbevidsthed: Værktøj og maskiner Konstruktion og installationer: Måleteknik og afsætning: Pædagogisk tilrettelæggelse af undervisningen i modul Evalueringer i modul Modulvejledning Projektoversigt: MODUL 3 OBLIGATORISK, FOR TRÆFAMILIEN Formål Undervisningens tilrettelæggelse Fagfordelingen på modul Træfamilien Modul MÅLBESKRIVELSE FOR FAGENE I MODULET Grundfag Informationsteknologi udenfor niveau Matematik niveau F Arbejdsmiljø niveau F FAMILIEOMRÅDEFAG Materialelære/ -forståelse Konstruktion / fremstilling Dokumentation Værktøjs- og maskinlære Stationære maskiner Kommunikation og samarbejde Evaluering modul 3: EVALUERINGSFORLØBS MODEL PROJEKT OVERSIGT DEL 3. FAGSPECIFIK MODUL 4. FOR TRÆFAGENES BYGGEUDD Formål Mål Pædagogiske overvejelser Fagspecifikke områdefag tsø ramme 3

4 17.5 Tegningsforståelse: Gulvbelægning Tømmerkonstruktioner Værktøj- og maskinlære: EVALUERING Elevadfærd socialt/fagligt Faglig evaluering Slut evaluering PROJEKTFORSLAG MODUL 3 OG 4 BYYGE OG ANLÆG TRÆFAM BEKENDTGØR. FOR TRÆFAGENES BYGGEUDDANNELSE (UDDRAG) OVERSIGT OVER FORVENTEDE SUPPL. UDDANNELSESMULIGHEDER Bemærkning Uddannelses kvalificerende fag Studiekompetencegivende fag -HTX Supplerende erhvervsrettede fag BEDØMMELSESPLAN s bevis FAGBESKRIVELSER FOR GRUNDFAG Informationsteknologi Arbejdsmiljø Stil, form og farve Matematik Førstehjælp og brand BILAG SKEMAER tsø ramme 4

5 1 INDLEDNING Den lokale undervisningsplan for et er udarbejdet i overensstemmelse med de mål og rammer, der er fastsat i Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om erhvervsskoler og lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen (L90) Undervisningsplanen består af 3 dele. 1. Del 1. indeholder de overordnede rammer for et. De overordnede formål, mål, undervisningens struktur og organisering i oversigtsform samt pædagogiske overvejelser. 2. Del 2. omhandler den konkrete undervisning. De forskellige undervisningsmoduler er beskrevet med hensyn til formål, mål, indhold, pædagogisk tilrettelæggelse, evaluering samt en kort præsentation af modulet for elever og kontaktlærere. 3. Del 3. omhandler den fagspecifikke del af et grundforløb. I dette afsnit er beskrevet en oversigt over fagene og målene med fagene. Undervisningsplanen udgør en helhed, men man kan godt læse enkelte afsnit særskilt. Undervisningsplanen er kan ses på og kan udleveres til elever og andre interesserede. Undervisningplanen er udarbejdet af et lærerteam og uddannelsesleder i fællesskab. Uddannelsesområdet følger løbende behovet for fornyelse af undervisningsplanen og en revidering af denne kan iværksættes af skolen i forbindelse med at lærergruppen, efter evaluering af et afsluttet forløb, kommer med forslag til udvikling af undervisningsplanen, eller i forbindelse med at der sker ændringer i love og/eller bekendtgørelser. 2 KVALITET Den Den jydske Haandværkerskole arbejder ud fra et kvalitetskoncept. Der medfører, at skolen sætter kunden i centrum, arbejder med løbende forbedringer og alles deltagelse i kvalitetsforbedringer af skolens produkter. Undervisning er skolens vigtigste opgave. Den lokale undervisningsplan er skolens dokumentation for undervisningens kvalitet, for de pædagogiske principper skolen ønsker skal ligge til grund for al undervisning og for skolens arbejde med og holdning til elevernes medbestemmelse, demokratiske rettigheder og arbejde i demokratiske organer - f.eks. elevråd. Den lokale undervisningsplan viser ligeledes skolens arbejde med tværgående temaer som f.eks. miljø, informationsteknologi, iværksætteri og internationalisering. I undervisningsområdet arbejdes der løbende med at udvikle kvaliteten af undervisningen: igennem evaluering i lærerteams, justering og udvikling af undervisningen, handlingsplaner, iværksættelse af medarbejderuddannelse, initiativer til forbedring af skolemiljøet m.v. På skoleplan bliver der årligt lavet elev tilfredsheds undersøgelser på alle uddannelser, som skal danne baggrund for overordnede initiativer til forbedring af kvaliteten af uddannelserne tsø ramme 5

6 3 SAMARBEJDE MELLEM SKOLER I TSØ. Der er imellem skolerne aftale om, at elever der har uddannelsesvalg, der ikke kan ikke kan gennemføres på Den jydske Haandværkerskole overføres til den skole der gennemfører hovedforløbet til den ønskede uddannelse. Eleverne overføres umiddelbart efter, at deres valg er kendt. 4 DEL 1: MÅL OG RAMMER I GRUNDFORLØBET 4.1 Elevplan Den lokale uddannelsesplan skal betragtes som den lokale plans statiske del. Den dynamiske del findes ved at gå på På elevplan er indlagt elevens uddannelsesplan samt de læringselementer og læringsaktiviteter der udbydes på grundforløbet. For grundforløb og uddannelser der ikke gennemføres på Den jydske Haandværkerskole henvises der til hjemmesiden hvorfra der er link til de tekniske skoler i Østjylland. 4.2 Visitering Elever der ønsker at følge bygge og anlægs grundforløbet på Den jydske Haandværkerskole har valgt skolen ved et fravalg af andre tekniske skoler i området, der udbyder det samme grundforløb. Eleverne har også valgt hvilket speciale de ønsker at uddanne sig indenfor. Det er skolens holdning at elevens valg, der er foretaget og tilsendt skolen i tilmeldingspapirer, skal respekteres og at de skal have mulighed for at afprøve om det var det rigtige valg. Denne holdning medfører, at eleven ved det første møde med sin kontaktlærer bedes bekræfte valget og at der efterfølgende fra skolens side ikke stilles spørgsmål ved det valg som eleven har foretaget. Elever der viser usikkerhed omkring valget bliver fra det næste modulskift overført til den skole der har hovedforløbet til det speciale eleven ønsker. 4.3 Formål Formålet med et er at give eleverne en grundlæggende orientering om, indføring i og kvalificering til de erhvervsuddannelser, der præsenteres i indgangen. Eleverne skal ved afprøvning af evner og interesser få et godt grundlag for at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse. Formålet for den enkelte elev fastlægges i elevens personlige uddannelsesplan, der skal sikre at: Eleven, der er afklaret, kan vælge moduler som tilgodeser såvel faglige som personlige og studiemæssige kompetencer i forhold til et konkret uddannelses ønske - og mål. Eleven, der er uafklaret og søgende, får mulighed for at orientere sig, udvikle sig og udbygge sine kompetencer, inden han vælger erhvervsuddannelse Eleven, der har behov for at forbedre de almene og faglige kundskaber, får tid til at arbejde med det, der er nødvendige for at kunne fuldføre en erhvervsuddannelse. Eleven, der på sigt ønsker at videreuddanne sig, skal parallelt med sin erhvervskompetence kunne opnå studiekompetence i en række fag. 4.4 Mål I undervisningsforløbet arbejdes der frem mod at afklare og udbygge: tsø ramme 6

7 Uddannelsesafklaring og uddannelsesvalg Faglig kvalificering Personlig udvikling Studiemæssige kvalifikationer 4.5 Uddannelsesafklaring og uddannelsesvalg. Eleven får mulighed for, at afprøve valget af uddannelse og styrke sin kompetence til at afklare og foretage sit uddannelsesvalg gennem introduktion til uddannelse og jobindhold gennem løbende vejledning. Dette sikres ved udarbejdelse af en personlig uddannelsesplan, der indlægges på elevplan og drøftes løbende mellem eleven og kontaktlæreren. 4.6 Faglig kvalificering Eleven undervises i de håndværksmæssige, tekniske, og teoretiske kundskaber og færdigheder, der er direkte forbundet med udførelsen af arbejdsopgaver inden for elevens valg af uddannelse. 4.7 Personlig udvikling I undervisningsforløbet arbejdes der især med: Motivationskvalifikationer som holdninger, værdier og engagement i arbejdet og uddannelsen, herunder viljen til at kunne fungere, bære ansvar og engagere sig. Samarbejdskvalifikationer, som er væsentlige for det arbejde, der udføres i en proces, hvor resultatet skyldes flere menneskers og gruppers virksomhed. Eleverne orienteres om de forskellige roller og om at kunne indpasse sin funktion til de øvriges indsats og til helheden og kunne omgås forskellige mennesker. Projektkvalifikationer, hvor der arbejdes med fremstilling af produkter i en proces, der tager udgangspunkt i problemformulering og problemløsning, med vægt på deltageraktivitet og deltagerstyring. Kvalifikationerne opbygges gennem øvelser, der begynder med en udleveret problemformulering afsluttende med, at eleverne udfører deres egen problemformulering. Valgkvalifikationer, hvor eleven trænes i at sætte personlige og faglige mål, evaluere disse og handle på baggrund heraf. 4.8 Studiemæssige kvalifikationer Med udgangspunkt i elevens behov og ønsker tilbydes eleven: at opbygge studiekompetence gennem opnåelse af delkvalifikationer inden for de almene skolefag svarende til startniveauet på en erhvervsuddannelse. Her tænkes især på elever med svage uddannelsesmæssige forudsætninger, eller at orienteres om, at gennemføre en kompetencegivende eksamen i et eller flere fag, der kan have betydning for elevens mulighed for videre uddannelse tsø ramme 7

8 5 GRUNDFORLØBETS STRUKTUR OG FORLØB et er bygget op af obligatoriske og kan der være valgfrie moduler. Elevens sti gennem uddannelsesforløbet afspejles i elevens personlige uddannelsesplan (se afsnit om pædagogiske overvejelser). 5.1 Obligatoriske moduler Formålet med den obligatoriske undervisning er, at eleven tilegner sig almene, faglige og personlige kompetencer, som kræves for at kunne fortsætte i hovedforløbet. Eleven skal i den obligatoriske del af grundforløbet tilbydes uddannelses- og erhvervsvejledning samt tilbydes støtte til praktikplads søgning - uanset varigheden af det obligatoriske grundforløb. Den obligatoriske undervisning sammensættes af elementer fra de tre fagtyper, som indgangen er opbygget af: Grundfag, brede områdefag og uddannelsesrettede områdefag. 5.2 Valgfrie moduler - herunder påbygning Formålet med den valgfrie undervisning i grundforløbet er at kunne tilbyde elever: en grundlæggende orientering om og indføring i de erhvervsuddannelser, der er tilknyttet den faglige fællesindgang mulighed for at vælge fag, som yderligere kvalificerer eleven til at fortsætte i et hovedforløb mulighed for at vælge fag, hvormed eleven kan fordybe sig i emner inden for erhvervsuddannelserne mulighed for at vælge emner af betydning for elevens personlige udvikling mulighed for at blive orienteret om valg af studiekompetencegivende fag, herunder erhvervsgymnasiale fag Den valgfrie undervisning kan bestå af introduktions- og vejledningsforløb, fag som yderligere kvalificerer eleven til at fortsætte i et hovedforløb, emner af betydning for elevens personlige udvikling samt fag, der giver supplerende kompetencer herunder studiekompetence. Studiekompetencegivende fag (påbygning) der orienteres om udbud dels fra grund- og områdefag dels fra den erhvervsgymnasiale fagrække ud fra bestemmelserne om erhvervsgymnasiale enkeltfag. Der orienteres om de aktuelle muligheder for at deltage i fjernundervisning og andre udbud feks. HF tsø ramme 8

9 Aarhus tekniske Skole 5.3 Oversigt over grundforløbets struktur og opbygning i moduler påbygning ved merit valgfri/ påbygning 5 uger valgfri/ påbygning 5 uger valgfri/ påbygning 5 uger valgfri/ påbygning 5 uger Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Uddannelsessamtale projekt/tema brede områdefag grundfag 5 uger projekt/tema brede områdefag grundfag 5 uger projekt/tema brede områdefag grundfag 5 uger uddannelsesspecifikke områdefag 5 uger Figurforklaring: Den lige vej gennem grundforløbet på eud-uddannelsen er vist med Elevens første modul indeholder projekter/temaer, brede områdefag og grundfag og varer 5 uger. et afsluttes efter 20 uger. De fire moduler markeret med fed er obligatoriske, men der kan vælges mellem et antal udbudte moduler. Et andet muligt forløb indledes med en valgfri del, som kan bestå af grundlæggende fag, fordybelse i erhvervsfaglige emner eller emner af betydning for elevens personlige udvikling. De valgfrie forløb kan vare op til 40 uger. Således kan grundforløbet i alt vare op til 60 uger. Et muligt forløb er vist ved stiplet pil. Endelig kan eleven undervejs supplere sin uddannelse med påbygning, som er kompetencegivende fag. Det kan indgå i stedet for fag, som eleven har fået merit for tsø ramme 9

10 6 MODEL FOR OBLIGATORISK GRUNDFORLØB Bygge anlæg TRÆ familie: -træfagenes byggeuddannelse -træfagenes industrielle snedker uddannelse Boligmontering for sig selv de sidste 5. uger - boligmontering Materialelære/forstå. 0,5 Konstruktion/ Fremstilling.. 2,0 Dokumentation. 1,0 Værktøjs- mask.læ.1,0 Kommu.samarbejde 0,5 Træfagenes byggeuddannelse Træfagenes industrielle snedker uddannelse Maskinsnedker Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. 5 uger med grundfag og brede områdefag 5 uger med grundfag og brede områdefag 5 uger 5 uger Grundfag 5 uger Informationsteknologi. 1,0 (Afslut på M 1.+M2) Førstehjælp brand 0,5 (Afslut på M1+M2.) Arbejdsmiljø. 1,0 ( Afslut på M1+. M2) Matematik F. 1,0 (M 1. + M 2.+M 3. Stil,form og farve 1,5 ( M 1.+ M2.) Udenfor familie: Teaterteknisk assistent (40) Brede områdefag 5 uger Tegning. 1,0 Materialeforståelse 2,0 Kvalitetbevidst 1,0 Værktøj-og mask.lære 1,0 Bygge anlægs familie: -murer -ejendomsservice -struktør og brolægger -vvs -stukatør -stenhugger Arbejdsplads indret..0,5 Konstruktioner og Installation 1, 5 Montage og tildannelse 1,5 Stillads...0,5 Måleteknik og afsæt..1,0. Murer Ejendomsservice Struktør og brolægger VVS Stukatør Stenhugger tsø ramme 10

11 Skorstenfejer (10) Bygningsmaler (10) Tagdækker (10) (10)= kaldes linie 10 er med i de første 10 uger Der kan foretages skift ved hvert moduls slut s uddannelserne er opdelt i 2 familier, der består af følgende: s: Ejendomsassistent - Murer - Struktør/ Brolægger - VVS installation, blikkenslagerarbejde, - teknisk, isolering og service. - Stenhugger - Stukkatør - Træfamilie: - Boligmontering - Maskinsnedker - Træfagenes byggeuddannelse - Træfagenes industrielle snedkerruddannelse - Teater-og udstillingsteknisk assistent. - Glarmester Enkeltstående uddannelse: - Bygningsmaler - Skorstensfejer - Tagdækker Grundfag * (fælles for alle på indgangen): tsø ramme 11

12 Fag Varighed i uger (vejl.) Informationsteknologi (F) 1,0 Matematik F. (forsættes på hovedforløb) 1,0 Arbejdsmiljø 1,0 Stil, form og farve 1,5 Førstehjælp og brandbekæmpelse 0,5 Grundfag i alt 5,0 6.3 Brede områdefag *: (fælles for alle på indgangen): Fag Varighed i uger (vejl.) Tegning 1,0 Materialer 2,0 Kvalitetsbevidsthed 1,0 Værktøjer- og maskiner 1,0 I alt 5,0 6.4 Familie relaterede områdefag sfamilien Fag Varighed i uger (vejl.) Arbejdspladsens indretning 0,5 Måleteknik og afsætning 1,0 Konstruktion og installationer 1,5 Montage og tildannelse 1,5 Stillads 0,5 I alt 5,0 * Fagenes mål og indhold er nærmere beskrevet ( bilag) 6.5 Træfamilien: Fag Varighed i uger (vejl.) Materialer-/forståelse 0,5 Konstruktion/fremstilling 2,0 Dokumentation 1,0 Værktøjs-og maskinlære 1,0 Kommunikation og samarbejde 0,5 I ALT 5,0 7 PÆDAGOGISKE OVERVEJELSER 7.1 Kontaktlærer ordningen Formålet med kontaktlærer ordningen er at støtte den enkelte elev i at tilrettelægge sit uddannelsesforløb ud fra sine forudsætninger og kompetencer på en sådan måde, at eleven lærer at tage ansvaret for egen læring og lærer at skabe helhed i sine uddannelsesvalg tsø ramme 12

13 Kontaktlæreren arbejder sammen med eleven om at udvikle elevens valgkompetence. Eleven trænes i at kunne sætte uddannelsesmål, evaluere egen indsats og sætte nye mål i sit uddannelsesforløb. Formålet med kontaktlærerens arbejde er, at støtte og kvalificere eleven i at opsøge informationer, orientere sig og udvælge relevante informationer, som en forudsætning for at kunne tage ansvaret for sin egen læring. Formålet med kontaktlærerens arbejde er endvidere at være med til at skabe et socialt rum for alle, som støtter den enkelte elevs faglige, personlige og sociale udvikling. 7.2 Personlig uddannelsesplan Formålet med uddannelsesplanen er at sikre overensstemmelse mellem elevens ønsker, interesser og evner og det faktiske uddannelsesforløb. Elevens personlige uddannelsesplan er et redskab for eleven til at kunne udnytte den fleksible struktur i erhvervsuddannelserne til imødekommelse af elevernes forskellige faglige og personlige forudsætninger og mål. Uddannelsesplanen indlægges på elevplan. Før uddannelsesstart bliver eleven indbudt til en uddannelsessamtale med en kontaktlærer, der samarbejder med eleven om, at udarbejde den personlige uddannelsesplan. Denne plan evalueres og revideres eventuelt undervejs i uddannelsesforløbet. 7.3 Personlig uddannelsesbog Uddannelsesbogen, der indeholder uddannelsesplanen, skal sammen med skolevejledninger/skolebeviser beskrive de kvalifikationer og kompetencer eleven opnår under skole og praktikophold. Uddannelsesbogen omfatter både uddannelsens grund- og hovedforløb samt praktikuddannelsen. Ligeledes skal uddannelsesbogen anvendes under eventuel skolepraktik. Uddannnelsesplanen og uddannelsesbogen vil blive omdrejningspunktet i elevens samarbejde med kontaktlæreren og i elevens arbejde med personlige kvalifikationer. 7.4 Multiværksted/ åbent værksted Undervisningen: kursusfag foregår i et klasseværelse. Praktiske fag i et Multiværksted eller i et åbent værksted. I Multiværkstedet er så vidt muligt alle håndværk inden for en familie i grundforløbet samlet, og værksteds- og teorilokaler kan være samlet ét sted. Et åbent værksted er en fysisk ramme, der giver mulighed for at arbejde med én faglig uddannelse på forskellige faglige niveauer. En grundlæggende tankegang ved holdundervisning er, at: alle kan tilegne sig ny indlæring på samme måde alle arbejder alle lige hurtigt alle venter på hinanden - så nye emner kan påbegyndes samtidig alle arbejder alle på samme niveau / med samme opgave / når samme løsning tsø ramme 13

14 En grundlæggende tankegang ved åbne værksteder og multiværksteder er, at: den enkelte elev kan arbejde og lære i sit eget tempo eleverne kan arbejde på forskellige opgaver på forskellige niveauer indlæringen kan tilrettelægges individuelt der er rum til den enkelte 7.5 Lærerteam Undervisningen varetages af et lærerteam, som - inden start på de forskellige undervisningsmoduler - i fællesskab planlægger undervisningens tilrettelæggelse ud fra undervisningsplanen. Den enkelte lærer udarbejder sine undervisningsplaner sammen med lærerteamet. I løbet af elevens tid på grundforløbet gennemføres der jævnligt samtaler omkring den personlige uddannelsesplan. Det kræver, at lærergruppen løbende holder møder med henblik på at justere undervisningens tilrettelæggelse til elevernes uddannelsesplaner. Eleverne foretager endvidere ved forløbets afslutning en evaluering, der vedrører undervisningens indhold, gennemførelse og tilrettelæggelse. Denne afsluttende evaluering danner også baggrund for at lærerteamet løbende kan videreudvikle og forbedre undervisningen. Der er behov for, at lærergruppen i det daglige arbejder som et hold/team, der er præget af de samme holdninger og mål, således som det er beskrevet i denne undervisningsplan. Der undervises mange forskellige elevgrupper, unge som voksne, der er afklarede, uafklarede og/eller målsøgende. Lærerteamet skal hele tiden forsøge at finde den nøgle, som passer til den enkelte elev, samtidig med at undervisningen skal kunne fungere i en helhed. Alle eller de fleste lærere i lærergruppen er kontaktlærere. I den daglige undervisning fungerer lærerteam/hold optimalt som en selvkørende enhed. Uddannelseslederen informerer og kommunikerer løbende med lærerteamet, og inddrages efter behov i beslutninger, der udspringer af undervisningsplanen. Uddannelseslederen har det overordnede pædagogiske og økonomiske ansvar for grundforløbet. Lærerteam/hold sammensættes således, at lærerne dækker de relevante undervisningskompetencer, der kræves i de beskrevne undervisningsmoduler. Herudover skal lærerne være orienteret mod og være personlig engageret i tværfaglighed, projektarbejde, personlig udvikling og skolemiljø, som er vigtige udviklingsparametre på et grundforløb. 7.6 Projektundervisning Lærerteamet planlægger og gennemfører ud fra undervisningsplanen en del af undervisningen i projekter, hvilket indebærer et tværfagligt samarbejde mellem fagene og en sammenhæng mellem teori og praktik i de enkelte undervisningsmoduler. Ideen med at vælge projektundervisning som pædagogisk udgangspunkt er: tsø ramme 14

15 at fange elevernes opmærksomhed og engagement igennem projekter, der tager udgangspunk i den enkelte elevs verden, set udfra hans forudsætninger, behov og ønsker. at sætte elevernes motivation, engagement, interesser, aktiviteter, deltagelse og medbestemmelse i centrum for undervisningen. at lære eleverne at tage ansvar for valg, gennemførelse og evaluering af projekter. at lære eleven at vælge, forberede og styre sin egen uddannelsesfremtid. I projektarbejdet er proces og produkt en helhed, der forudsætter hinanden. Projektet skal munde ud i et produkt, ellers vil eleven stå tilbage med en diffus følelse af, at det løb ud i sandet. Lærerens opgave er således at påtage sig den nødvendige rolle i forhold til den enkelte elev, og gruppes behov. Nogle elever er fra starten relativ selvhjulpne, andre er det slet ikke. Derfor må læreren differentiere undervisningen og påtage sig mange forskellige roller i projektarbejdet og hele tiden forsøge at finde den rigtige balance mellem de forskellige roller. Læreren og lærerteamet skal i projektarbejdet bl.a. være: igangsættere inspiratorer rammesættere vejledere konsulenter projektledere 7.7 Evaluering Lærerteam/hold arbejder løbende med at gøre eleven bevidst om, hvorledes evalueringen finder sted, både den løbende evaluering og bedømmelsen. Det er en forudsætning for, at eleven kan udvikle sig og en forudsætning for at den enkelte lærer og lærerteam/hold kan evaluere og kvalificere undervisningen. Den løbende evaluering er således også læreren og lærerteamets værktøj til at forbedre undervisningen gennem en justering af undervisningens planlægning og metoder. I alle moduler foregår der en løbende evaluering af den enkelte elev, således at eleven får løbende feed - back fra læreren både i forhold til faglige og personlige kompetencer. Hvert modul afsluttes med at eleven får en samlet projektbedømmelse for sit projekt i pågældende modul. Elevens scorekort på elevplan ajourføres. I projektbedømmelsen indgår produkt/ projekter, dokumentation af projektet og fremlæggelse, samt de personlige kompetencer, der arbejdes med i pågældende projekt. Elven får herudover en vejledende standpunktskarakter som bestået/ikke bestået i de brede områdefag, samt en særskilt vejledende. standpunktskarakter efter 13 - skalaen i de grundfag som indgår i modulet. I det modul hvor fagene afsluttes gives der en endelig bedømmelse. Når den obligatoriske del af grundforløbet er afsluttet får eleven den endelige standpunktskarakter i grundfagene i grundforløbet, samt en eventuel eksamenskarakter. Efter 4. modul får eleven en særskilt standpunktskarakter efter 13-skalaen i de uddannelsesretttede områdefag, der indgår i modulet tsø ramme 15

16 I forbindelse med overgangen fra et modul til et anden afholder elev og kontaktlærer en opfølgende uddannelsessamtale med henblik på at evaluere og eventuelt justere elevens uddannelsesplan. Denne eventuelle revision indlægges på elevplan. De opfølgende uddannelsessamtaler tager afsæt i ovenstående evaluering og bedømmelse af eleven, og indeholder følgende hovedpunkter: opfølgning på elevens faglige standpunkt i de forskellige fag evaluering af elevens indsats dialog og afklaring omkring eventuelt nye uddannelsesmål og ønsker konkret planlægning og tilpasning af uddannelsesplanen 7.8 Skolemiljø Tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningsforløbet og den daglige undervisning er den vigtigste parameter i skolemiljøet. Eleverne skal opleve og erfare, at undervisningen tilrettelægges ud fra, at de er i gang med en erhvervsuddannelse der skal medføre faglighed på et professionelt niveau, men som også tager afsæt i deres erfaringer, behov og interesser, og at hovedmålet er, at eleven igennem egne aktiviteter får rum til at afklare og kvalificere sig til sin uddannelse. I tilknytning til - og som en del af - undervisningen arbejder vi løbende med at forbedre og udvikle skolemiljøet med fokus på følgende punkter: forbedre de fysiske rammer følge den enkelte elevs sociale færden tæt, så eleven får en forståelse for at møde til tiden, engagere sig i arbejdet, at arbejde selvstændigt, at arbejde i grupper, at arbejde projektorienteret mv. inddrage forældrene i elevernes uddannelsesplanlægning, eventuelt gennem tilbud om at deltage i elevsamtaler og ved i øvrigt at orientere forældrene om konkrete undervisningsaktiviteter. arrangere Åbent Hus og Kig Ind arrangementer i samarbejde med eleverne. planlægge og gennemføre oplevelsesorienterede aktiviteter i samarbejde med eleverne, integreret i projekterne og/eller som temadage. at tilskynde og hjælpe eleverne til at indgå i elevrådsarbejde at arrangere at eleverne kan komme til at møde elever, der er længere fremme i et uddannelsesforløb at virksomhederne til elever med uddannelsesaftale orienteres om hvordan det går med lærlingen. Kontaktlæreren har en vigtig rolle i denne forbindelse - se tidligere afsnit tsø ramme 16

17 8 DEL 2: INDHOLDSBESK. AF DEN OBLIGATORISKE UNDERVISNING. 8.1 Oversigt over det obligatoriske grundforløbs struktur og opbygning i moduler Modul 1 5 uger Modul 2 5 uger Modul 3 5 uger Modul 4 5 uger s familie Valg af projekt/er Uddannelser: Ejendomsservice assistent Murer Struktør/Brolægger VVS installation,blikkenslager, teknisk isolering og service Stenhugger Stukkatør Grundfag og brede områdefag Uddannelsesrettede områdefag s familie s familie Træfamilie Træfamilie Pas og fælles projekt/er Grundfag og brede områdefag Valg af projekt/er Grundfag og brede områdefag Træfamilie Valg af projekter Grundfag og brede områdefag Grundfag og brede områdefag Uddannelser: Glarmester Boligmontering Maskinsnedker Træfagenes byggeuddannelse Træfagenes industrielle snedkeruddannelse Teater-og udstillingsteknisk assistent uddannelse og projekt/er Uddannelsesrettede områdefag 8.2 Fagenes placering i modulerne: En grovskitse over hvordan grundfag og brede områdefag kan placeres de første 3 moduler tsø ramme 17

18 8.3 Grundfag: Fag: tid i uger Uger i alt 1.modul 2.modul 3.modul Informationsteknologi (F) 1,5 0,5 0,5 0,5 Matematik F. (forsættes på hovedforløb) 1,0 0,4 0,4 0,2 Arbejdsmiljø 1,0 0,6 0,6 0,2 Stil, form og farve 1,5 0,5 0,5 0,5 Førstehjælp og brandbekæmpelse 0,5 0,4 0,1 Grundfag i alt 5,0 2,4 2,1 1,4 afrundes så summen passer 8.4 Brede områdefag Fag: tid i uger Uger i alt 1.Modul 2.modul 3.modul Tegning 1,0 0,7 0,3 Materialer 2,0 1,0 1,0 Kvalitetsbevidsthed 1,0 0,5 0,5 Værktøjer- og maskiner 1,0 0,5 0,5 Konstruktion og installationer 0,5 0,2 0,3 Måleteknik og afsætning 1,0 1,0 Brede områdefag i alt 6,5 2,9 2,5 8.5 Familierelaterede områdefag sfamilien Fag Varighed i uger (vejl.) Grundfag: Informationsteknologi udenfor niveau 0,5 Matematik F. (forsættes på hovedforløb) 0,2 Arbejdsmiljø 0,2 Stil, form og farve 0,5 Områdefag: Arbejdspladsens indretning (0,5) 0,5 Måleteknik og afsætning (1,0) 0,0 Konstruktion og installationer (1,5) 0,8 Montage og tildannelse (1,5) 1,3 Stillads (0,5) 0,5 I ALT 5,0 * Fagenes mål og indhold, grundfag findes i grundfags kataloget og de brede områdefag findes i de af de faglige udvalg udsendte målbeskrivelser ( bilag) tsø ramme 18

19 8.6 Træfamilien Fag Varighed i uger (vejl.) Grundfag: Informationsteknologi (F) 0,5 Matematik F. (forsættes på hovedforløb) 0,2 Arbejdsmiljø 0,2 Stil, form og farve 0,5 Områdefag: Materialer-/forståelse (0,5) 0,5 Konstruktion/fremstilling (2,0) 1,0 Dokumentation (1,0) 0,8 Værktøjs-og maskinlære (1,0) 0,8 Kommunikati. og samarbejde (0,5) 0,5 I ALT 5,0 Modul 1. Alle undervisningsaktiviteterne dækker familien: Træfamilien. Elever der ikke er afklaret om deres valg af fag indenfor træfamilien, er overført til en TSØ skole, der kan medvirke til at de bliver afklaret. Basisfag, grundlæggende elementer førstehjælp og pas til maskiner og værktøj Fremstilling af et produkt, hvor områdefag og grundfag indgår Modul 2 Forudsætning: Modul 1. Valg ud fra forskellige projekter Modul 3: Forudsætning: Modul 1 og 2 Valg ud fra forskellige projekter 8.7 Modul 1. obligatorisk. Grundfag: Fag: tid i uger Uger i alt 1.modul 2.modul 3.modul Informationsteknologi (udenfor niveau) 1,5 0,5 0,5 0,5 Matematik F. (forsættes på hovedforløb) 1,0 0,4 0,4 0,2 Arbejdsmiljø 1,0 0,6 0,6 0,2 Stil, form og farve 1,5 0,5 0,5 0,5 Førstehjælp og brandbekæmpelse 0,5 0,4 0,1 Grundfag i alt 5,0 2,4 2,1 1,4 afrundes så summen passer 8.8 Brede områdefag Fag: tid i uger Uger i alt 1.Modul 2.modul 3.modul Tegning 1,0 0,7 0,3 Materialer 2,0 1,0 1,0 Kvalitetsbevidsthed 1,0 0,5 0,5 Værktøjer- og maskiner 1,0 0,5 0,5 Konstruktion og installationer 0,5 0,2 0,3 Måleteknik og afsætning 1,0 1,0 Brede områdefag i alt 6,5 2,9 2, tsø ramme 19

20 I modul 1 får eleven mulighed for at erhverve sig en faglig og almen grundviden, som kan anvendes i forbindelse med projektarbejder i de efterfølgende moduler. Eleven erhverver sig pas til brug af maskinerne i værkstedet og anvender den opnåede viden til løsning af små praktiske opgaver. Eleven får undervisning i matematik, informations teknologi, stil form og farve og første- hjælp, som basisfag i bygge og anlæg og som grundlag for at anvende fagene til løsning af praktiske opgaver værkstedet. Eleven vil i starten af modulet blive præsenteret for skolens undervisningsmiljø og orienteret om indholdet af undervisningen. 9 MODUL 1. OG 2.Formål at eleven: Får en begyndende bred faglig og almen grundviden indenfor bygge og anlæg. Får begyndende kendskab til håndværksmæssig arbejde og produktion,herunder organisering af arbejdet og faglige termer. Lærer at omgås maskiner og værktøj på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Lærer personlig ansvarlighed i forhold til at arbejde i et værksted/på byggeplads og i en uddannelse. 10 GRUNDFAG 10.1 Informationteknologi: Anvende IT-værktøjer Gennem og hente mv. Pc ens opbygning og installation IT udvikling Grundfaget: Informationsteknologi mål:1, 5, 6, og Matematik: Tal og symboler Matematiske metoder til problemløsning. Dokumentere matematiske løsningsmodeller Trekant beregning phytagoras og Tangens Grundfaget: Matematik: mål 1, 2, og Arbejdsmiljø: Sikkerhed og miljø på værksted og byggeplads. Forebygge arbejdsmiljøproblemer og ergonomi tsø ramme 20

21 Forebygge og løse problemer, holdninger til miljø og arbejdsmiljø Grundfaget: Arbejdsmiljø, mål: 1, 2 og Stil, form og farve: Indsigt i formgivningsprocesser. Beskrive og vurdere håndværk og design. Betydningen af form og æstestik. Udvikle æstestisk sans og personlig holdning til kvalitet. Grundfaget: Stil, form og farve, mål: 1, 2 og 5., 10.5 Førstehjælp og brandbekæmpelse: Yde førstehjælp ved ulykker og sygdomme Opnå bevis i førstehjælp Grundfaget: Førstehjælp og brandbekæmpelse, mål: a og b. 11 BREDE OMRÅDEFAG 11.1 Tegning: Får begyndende kendskab til retvinklet projektion. Målsætte en tegning efter DS Begyndende kendskab til læsning af bygningstegninger. De faglige udvalg for bygge og anlægs indgangen: 11.2 Materialer: at eleverne udfra begyndende kendskab til oprindelse, fremstilling og anvendelse af typiske materialer i indgangens fagområder kan anvende materialerne ved udførelse konstruktioner. at eleverne får begyndende kendskab til sammenhængen mellem brugen af materialer og kvaliteten af det udførte produkt. De faglige udvalg for bygge og anlægs indgangen: tsø ramme 21

22 11.3 Kvalitetsbevidsthed: at eleverne opnår en begyndende erkendelse af kvalitetsbegrebet og dens betydning for kvaliteten af det udførte arbejde. at eleven ved udførelse af praktisk arbejde får begyndende kendskab til faglig korrekt udført arbejde. De faglige udvalg for bygge og anlægs indgangen: 11.4 Værktøj og maskiner at eleverne får begyndende færdigheder i brug og vedligeholdelse af de maskiner som eleven anvender til udførelse af projekterne. at eleven erhverver pas til at bruge indgangsrelevante maskiner. at har indsigt til at vurdere sikkerhedsrisikoen ved brugen af maskinerne. De faglige udvalg for bygge og anlægs indgangen: 11.5 Konstruktion og installationer: at eleven får begyndende kendskab til udførelse af konstruktioner og installationer der knytter sig til de valgte projekter. at eleven orienteres om lovgivnings mæssige aspekter om udførelse af konstruktioner og installationer der knytter sig til de valgte projekter. De faglige udvalg for bygge og anlægs indgangen: 11.6 Måleteknik og afsætning: at eleven i forhold til de valgte projekter får kendskab til anvendelse af kotebegrebet så eleven kan anvende dette i enkle beregninger og afsætninger. at eleven i forhold til de valgte projekter får kendskab til anvendelse måletekniske; herunder strøm, værdier og tolerancer. De faglige udvalg for bygge og anlægs indgangen: 11.7 Pædagogisk tilrettelæggelse af undervisningen i modul 1. Grundfagene gennemføres primær som kursusfag og de brede områdefag vil for de meste indgå i projekterne. Temaet på modul 1. er en terrasse. Temaet kan består af delelementer (projekter) der udføres af eleverne således at projekterne danner en helhed Evalueringer i modul 1. Navn: tsø ramme 22

23 Projekt Modul nr Uge nr : Overvejelser omkring det afsluttede projekt: Opnåede gruppen de mål I havde sat jer for projektet? Nåede du de mål i projektet du havde forventet? Er slutresultatet tilfredsstillende? Overholdt I den fastsatte tidsramme? Var der noget der kunne have været gjort anderledes? Hvordan var samarbejdet i gruppen? Hvordan var du tilfreds med din egen indsats? Hvordan var du tilfreds med lærerene der hjalp dig / jer med projektet? Var arbejdesforholdene tilfredsstillende? Osv. Sæt kryds i tabellen herunder ud for din mening: Arbejdet i gruppen Dit egen indsats Lærerens indsats Arbejdsforholdene Meget tilfreds Godt Tilfreds Tilfreds Ikke helt tilfreds Utilfreds Gruppen: Hvad var godt? Hvad kan gøres bedre? tsø ramme 23

24 Egen indsats: Hvad var godt? Hvad kan gøres bedre? Lærerenes indsats: Hvad var godt? Hvad kan gøres bedre? Arbejdsforhold (lokaler, værksteder, udstyr mm.): Hvad var godt? Hvad kan gøres bedre? Navn: Projekt Modul nr Uge nr : tsø ramme 24

25 Overvejelser og beslutninger: Hvorfor har du valgt netop dette projekt? Hvilke mål har du med projektet? Hvilke kvaliteteskrav? Osv. Planlægning: Hvordan vil I udføre arbejdet i gruppen? Hvordan overholder i tidsrammen for projektet (lav evt. en tidsplan)? Hvilket udstyr skal der bruges til projektarbejdet og hvornår? Osv. Navn: Projekt Modul nr Uge nr : Ugens undervisning / projektarbejde: tsø ramme 25

26 Hvad var godt? Hvad kan gøres bedre? Min egen indsats: Hvad var godt? Hvad kan gøres bedre? 11.9 Modulvejledning version: 1/3599 Modulvejledning: Modul 1.(5 uger) Navn: Cpr: Kontaktlærer: tsø ramme 26

27 Fag: Fagets nominelle Varighed i alt. Fordelt på 3..moduler. Uger Planlagt lek. i modulet. : Standpunkt 13 skala Der gives karakter på afsluttede fag. Standpunkt: IT=ikke tilfredsstillende T=tilfredstillende ST= særdeles tilfredsstillende Der kan i stedet påføres en udtalelse. Grundfag: Informationsteknologi 1,0 Udenfor niveau Førstehjælp og brand 0,5 Arbejdsmiljø 1,0 Stil, form og farve 1,0 Matematik F. (afslut på hovedforløb) 1,0 Fælles områdefag: Tegning 1,0 Materialer 2,0 Kvalitetsbevidsthed 1,0 Værktøjer og maskiner 1,0 Påbygning: max. 4.lek./uge Matematik 2 lek./uge Engelsk 2 lek./uge Tegning 4 lek./uge Eleverne påfører hvilke fag og giver en vurdering. Skemaet afleveres af kontaktlæreren på kontoret; der tager en kopi til kontaktlærer og elev. version:1/3599 Modulvejledning: Modul 1.(5 uger) Navn: Cpr: Kontaktlærer: Projektoversigt: Projektbeskrivelse: tsø ramme 27

28 (udfyldes af eleven, der samarbejder med læreren om vurderingen) Varighed i lek. Initiativ og selvstændighed, samarbejde Praktiske færdigheder Teoretiske færdigheder. IT, T, ST IT, T, ST IT, T, ST Projekt nr.: (blokbogstaver) Skemaet afleveres af kontaktlæreren på kontoret; der tager en kopi til kontaktlærer og elev. Præsentation af projekter i modul 1 for elever/kontaktlærere Projekterne er vedlagt som bilag tsø ramme 28

29 12 Modul 3 obligatorisk, for træfamilien Formål Formålet med modul 3 er at eleven - gennem undervisningen på modulet opnår kompetence til at foretage et specifikt faglig valg til modul 4 hvor undervisningen primært foregår indenfor de specifikke fag der er indeholdt i træfamilien Undervisningens tilrettelæggelse Undervisningen på modul 3 tilrettelægges udfra elevens personlige uddannelsesplan og gennemføres hovedsageligt som helheds- og projektorienteret undervisning. På modulet udbydes projekter af 1-, 2-, og 3 ugers varighed med forskellig faglig vægtning. Eleven har derfor igennem valg af disse projekter selv mulighed for at fortage faglig vægtning: Eleven der har valgt speciale har mulighed for, at tilpasse forløbet til egne ønsker om faglig retning. Denne kan vægte om undervisningen primært skal foregå i retning af en værkstedsuddannelse eller i retning af byggeplads området. Elever der endnu ikke har valgt speciale har igennem tværfaglige projekter mulighed for, at afprøve forskellige faglige områder inden der foretages et specifikt valg af speciale. Da undervisningen gennemføres som helhedsorienteret undervisning, skal de for modulet anførte timetal betragtes som vejledende. Grundfagene der er indeholdt i modulet kan afvikles helt eller delvist som kursusfag, hvis det ikke er mulig at integrere disse i projektarbejdet. Eksempel på sammenhæng mellem projektvalg og vægtning af fag ud fra elevens ønsker: Byggeplads Værksted Byggeplads Værksted Byggeplads Værksted Har valgt værksted Har valgt byggeplads Har ikke valgt 12.3 Fagfordelingen på modul 3. I skemaet herunder er vist den vejledende varighed af fagene der indgår på modul 3 for træfamilien Træfamilien Modul 3 Grundfag: Fag Varighed i uger (vejl.) Informationsteknologi udenfor niveau 0,5 Matematik F. (fortsættes på hovedforløb) 0,2 Arbejdsmiljø 0,2 Områdefag: tsø ramme 29

30 Fag Varighed i uger (vejl.) Materialelære / - forståelse (0,5) 0,5 Konstruktion- / fremstilling (2,0) 1,5 Dokumentation (1,0) 0,8 Værktøjs- og maskinlære (1,0) 0,8 Kommunikation og samarbejde (0,5) 0,5 I ALT 5, tsø ramme 30

31 13 MÅLBESKRIVELSE FOR FAGENE I MODULET 13.1 Grundfag 13.2 Informationsteknologi udenfor niveau Mål : At eleven arbejder selvstændigt med informationsteknologiske værktøjer så som: tekstbehandling, regneark og lignende. At eleven kan søge oplysninger i elektroniske medier af intern og ekstern art. At eleven benytter et elektronisk postsystem. At eleven får kendskab til relevante dele af registerlovgivningen. At eleven får kendskab til en computers opbygning og virkemåde, herunder installations og vedligeholdelses rutiner. At eleven arbejder med datahåndtering (filhåndtering, filtyper mm.) Mål: Områder: Delmål: 1. Informationsteknologiske værktøjer. Eleven opnår begyndende rutine gennem praktisk arbejde med informationsteknologiske værktøjer. Det informationsteknologiske værktøj anvendes i forbindelse med løsning af opgaver og problemstillinger af informations- og kommunikationsteknisk art. 2. Elektronisk informationssøgning Eleven løser opgaver, hvor elektronisk informationssøgning, både af intern og ekstern art indgår, endvidere kommunikerer eleverne igennem et elektronisk medie både internt og eksternt. 3. Registrering Eleven får indsigt i de registreringsmuligheder, som udbyder har i forbindelse med brugerne af et netværk/opkobling. 4. Registerlovgivningen Eleven får indsigt i registerlovgivningen. 5. Lagring Eleven kan gemme og hente data fra minimum to forskellige oplagringsmedier. 6. Opbygning og installation Eleven får en generel viden om en computers opbygning og afprøvet en installation af en eller flere komponenter, printer, scanner, modem eller ligende. 7. Den informationsteknologiske Udvikling Eleven kan fremdrage væsentlige karakteristika ved den informationsteknologiske udvikling generelt og inden for den relevante branche tsø ramme 31

32 Forudsætninger: Eleven har gennemført undervisningen i Matematik niveau F på modul 1 og modul 2, eller har kompetencer på et niveau så der kan gives merit herfor tsø ramme 32

33 13.3 Matematik niveau F Mål : At eleven arbejder med generelle erhvervsfaglige problemstillinger, der viser matematikkens anvendelse i praksis. Og samtidig giver mulighed for, at styrke og vedligeholde de tidligere indlærte matematiske færdigheder. At eleven arbejder med matematikken, som en model for løsning af praktiske problemstillinger og med de dermed forbundne muligheder og begrænsninger. Mål: Områder: Delmål: 1. Symboludtryk Eleven kan arbejde med tal og ukomplicerede symboludtryk 2. Elementære matematiske begreber og metoder Eleven kan anvende elementære matematiske begreber og metoder i forbindelse med formulering og løsning af simple erhvervs- og samfundsmæssige problemstillinger, og beskrive og dokumentere en matematisk tankegang i skriftlig form. Rammer: Forudsætninger: Eleven har gennemført undervisningen i Matematik niveau F på modul 1 og modul 2, eller har kompetencer på et niveau så der kan gives merit herfor. Delområder: 1. Tal- og symbolbehandling Almindelige regneoperationer Tal og symboludtryk Procentregning Elementær brøkregning Anvendelse af regnetekniske hjælpemidler 2. Geometri Plangeometriske figurer (specielt cirklen og trekanten) Pytagoras` læresætning Sinus og cosinus i retvinklet trekant. 3. Funktioner og Grafer Koordinatsystemet, Lineære funktioner Enkle andengradsfunktioner Grafisk beskrivelse og løsning af ligninger 4. Valgfrit forløb Erhvervsfaglige problemstillinger Afsluttende bedømmelse (Eksamen) afvikles i hovedforløbet, der afholdes skriftlig prøve med en varighed af 2 timer. Forudsætninger: tsø ramme 33

34 13.4 Arbejdsmiljø niveau 1,0 uge Mål: At elevens viden og bevidsthed om arbejdsmiljø, miljø og samfundsemner øges, således at eleven motiveres til at interessere sig for, og beskæftige sig med, arbejdsmiljø. Eleverne arbejder med en relevant problemstilling inden for egen branche, f.eks. udvikling af renere teknologier, herunder affald og sortering. Mål: Områder: Delmål: 1. Arbejdsmiljø Eleven opnår forståelse for og kan bidrage til bestræbelserne på at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø. 2. Arbejdsbetingede belastningslidelser og ulykker 3. Det fysiske, kemisk-biologiske og psyko / sociale arbejdsmiljø Eleven bliver i stand til at forebygge arbejdsbetingede belastningslidelser og ulykker, herunder at vælge hensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser Eleven opnår viden om det fysiske, kemisk- biologiske og psyko / arbejdsmiljø tsø ramme 34

35 14 FAMILIEOMRÅDEFAG 14.1 Materialelære/ -forståelse. Mål: Eleverne får på et grundlæggende niveau kendskab til materialer, der anvendes af træfamilien på værksted og byggeplads. Områder: Træets opbygning Beklædningsmaterialer / Pladematerialer Befæstigelse / beslag. Overfladebehandling Delmål: At eleverne får kendskab til de nordiske træsorters- opbygning, opskæring, fysiske egenskaber og anvendelse At eleverne opnår kendskab til udvælgelse og anvendelse af beklædningsmaterialer. At eleverne får kendskab til de almindelige forekommende beslag og befæstigelsesmaterialer. At eleverne orienteres om overfladebehandling af træ og pladematerialer. Rammer: Forudsætninger: Eleverne er i det fælles områdefag Materialelære/forståelse orienteret om træets opbygning, anvendelsesområder og fysiske egenskaber. Delområder: 1. Træets opbygning Vækst Marv, ved, bark Svind og udbuling Lagring/tørring Bearbejdning Handelsformer Vækstejendommeligheder Træsorter tsø ramme 35

36 2. Beklædningsmaterialer/ Pladematerialer Delområder: Krydsfiner Spånplader Gipsplader Finer Træfiberplader Dampspærre/ undertag Gulvbelægningsmaterialer Tekstil Fibertex Skumgummi Beklædningsbrædder Glas Miljø/sikkerhed 3. Befæstigelse/beslag. Søm Skruer Klammer Dyvler Beslag Lim Fugemasser Miljø/sikkerhed Overfladebehandling: 4. Overfladebehandling Lak Bejdser Slibematerialer Finer Politur Maling Mal koder Miljø/sikkerhed tsø ramme 36

37 14.2 Konstruktion / fremstilling. Mål: Eleverne får på et grundlæggende niveau kendskab til konstruktion og fremstilling således som det anvendes af fagområderne i træfamilien. Områder: Informationssøgning. Konstruktion/udførelse: Projektering. Fremstilling: Delmål: Eleverne har kendskab til at søge information, der kan anvendes ved udførelse af konstruktioner, der udføres på værksted og byggeplads. Eleverne har kendskab til opbygningen af bygningskonstruktioner og konstruktioner der udføres på værksted. Eleverne har kendskab til projektering af bygningselementer og produkter, der fremstilles på værksted. Eleverne har kendskab til udførelse af samlinger og konstruktioner, der anvendes på værksted og bygning. Rammer Forudsætninger: Eleverne er i de fælles områdefag orienteret om udførelsen af bygningskonstruktioner. Delområder: 1. Informationssøgning Faglitteratur Kataloger/brochurer Internet Ekskursioner Virksomheder Konsulentbesøg tsø ramme 37

38 Delområder: 2. Konstruktion/udførelse Tømmersamlinger Beslag samlinger Skelet konstruktioner Konstruktiv beskyttelse Kemisk beskyttelse Isolering Spær Bjælkelag Opsnøring af konstruktion Opmærkning på tømmer Beklædning Belægninger Miljø og sikkerhed 3. Projektering Arbejdstegning Tilridsning Mængdeberegning Styklister Procesdiagram Operationskort Tidsplanlægning Kalkulation Produktbeskrivelse Miljø og sikkerhed 4. Fremstilling Dyvelsamling Stolpesamling Tap/slidssamling m. lige bryst Kehling/profilering Sinker Håndsyning Overfladebehandling Montering af glas Pålægning af banevarer (gulv) Miljø og sikkerhed tsø ramme 38

39 14.3 Dokumentation. Mål: Eleverne får på et grundlæggende niveau kendskab til dokumentation og dokumentationsprincipper, der er relevante for fagområderne. Tegning. Områder: Delmål: Eleverne har kendskab til læsning og udførelse af tegninger; efter dansk standard, udført i retvinklet projektion, isometri, frihåndstegning og perspektiv. Informations og kommunikationsteknologi Eleverne opnår kendskab til fremstilling af dokumentationsmateriale udført ved hjælp af PC-er. Rammer: Forudsætninger: Eleverne har i grundfaget informationsteknologi og områdefaget tegningslære opnået kendskab til tegningslæsning og informationsteknologi. Delområder: 1. Tegningslæsning Dansk Standard Papirformater Retvinklet projektion Geometri Isometri Perspektiv Frihåndstegning Tekst Styklister/mængdefortegnelse Målforhold Målsætning Tegningshoved Signaturer 2. Informations og kommunikationsteknologi Cad Regneark Tekstbehandling Elektronisk kommunikation Internet tsø ramme 39

40 14.4 Værktøjs- og maskinlære. Mål: Eleverne kan på et grundlæggende niveau opstille vedligeholde og betjene, almindelige forekommende håndværktøjer, el. håndværktøj og stationære maskiner. Områder: Håndværktøj El-./lufthåndværktøj Stationære maskiner. Værktøjer til maskiner. Delmål: Eleverne kan anvende og vedligeholde almindelige forekommende håndværktøjer. Eleverne kan anvende og vedligeholde almindelige forekommende el- og håndværktøjer. Eleverne kan opstille, vedligeholde og betjene alm. forekommende stationære maskiner. Eleven har kendskab til værktøjsgeometri og skæredata. Rammer: Forudsætninger: Eleverne er i det fælles områdefag værktøjs- og maskinlære orienteret om, at vælge og anvende værktøj og maskiner. Delområder: 1. Håndværktøj Almindeligt forekommende værktøj blandt andet.: Stemmejern Høvle Save Måleværktøj Sakse Glasskærer Håndknive Huggepiber Miljø og sikkerhed tsø ramme 40