Krop og hoved. Dansk INDSKOLING

Transkript

1 Krop og hoved Dansk INDSKOLING

2 Danskundervisning med mere fart og spræl i Både til dansk- og idrætsundervisningen Inspirationsmaterialet er skrevet med udgangspunkt i at tilføre mere fysisk udfoldelse og idræt til danskundervisningen. Aktiviteterne kan dog sagtens anvendes for aldersgruppen i en idrætsundervisning, hvor der arbejdes med at tilføje yderligere kvalitet ved at udfordre eleverne kognitivt. Danskundervisningen bør også kunne udfordre kroppen Dansk er et bogligt fag, der taler til hovedet, hjernen og intellektet. Den traditionelle danskundervisning kræver sjældent de store kropslige udfoldelser. Når der arbejdes med motivation for de sprogligt svageste i danskfaget, er det værd at benytte sig af den afveksling og den læringsmæssige mulighed, der ligger i at sammenkoble kropslige udfoldelser og kognitive læreprocesser. Det er vigtigt at have redskaber i danskundervisningen, der dels kan være spændende for alle, og dels kan udfordre den enkelte elev ud fra elevens forudsætninger. I den forbindelse er det en fordel, at man kan igangsætte danskaktiviteter for hele klassen i al dens mangfoldighed, men også at man kan tilpasse læringsaktiviteterne og gøre disse spændende og meningsfyldte overfor især den svage gruppe. Her er det nærliggende og overkommeligt at benytte sig af de konkrete aktiviteter artiklen Danskundervisning med udfordringer til kroppen foreslår. Forskellige former og miljøer kobler bedre an til tidligere læring og forskellige læringsstile Forsøg med at tilføje eller variere med kropslige aktiviteter i forbindelse med boglig tilegnelse har givet gode resultater. Det har fx tv-udsendelsen Plan-B vist, og det bekræftes af de erfaringer som læringseksperten og direktør ved Universe Research Lab Hans Henrik Knoop har gjort. 2 - Krop og hoved - Dansk - indskoling

3 Der skal krop på med mere bevægelse og spræl, som både taler til krop og hoved. Derved er chancen for at fx den mere urolige og ukoncentrerede del af drengene kan opnå flere momenter, hvor de er personligt motiverede. De, som med et bredt udtryk kan kaldes de anderledes børn, skal mødes med en anderledes undervisning. Helt konkret vil de efterfølgende undervisningsaktiviteter kunne udfolde sig i rum og miljøer i klassen eller i tilknytning hertil. Der skal måske flyttes et par borde i klasselokalet, materialer skal fremstilles eller findes frem. Der kan meget fint varieres ved at gå i gymnastiksalen, i skolegården, - ja, eller en tur i skoven. Mere energi giver motivation, glæde og begejstring Selvom høj puls og sved på panden efterspørges ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt, behøver det ikke at være konditionstræning, der er i højsædet, når det er indlæring af boglige kundskaber, der er hovedmålet. Det er vigtig at variere bevægelsesformerne med børnene, så hele paletten af kropslige og fysiske udfordringer kommer i spil. Det gælder bevægelsesformer, der giver bedre motorik, styrke og bevægelighed eller undervisningsaktiviteter, der giver glæde, begejstring og godt samvær. Det er den tilstedeværende energi og motivation, vi skal øve os på at bruge i indlæringen minutter eller mere med kropslige udfordringer Afvekslingen i danskundervisningens indhold og form med muligheder for individuelle tilpasninger er afgørende for indlæringssuccesen. En sådan didaktisk tænkning kan efterkommes på flere måder, fx ved at tilføje mere krop og fysisk leg i dansktimerne. Det kan gøres ved, at der for alle i en del af undervisningen, fx minutter eller mere tilrettelægges aktiviteter, hvor bevægelse indgår. Eller også kan der stilles individuelle opgaver, projektopgaver og gruppevise opgaver, der indeholder såvel kropslige som danskfaglige elementer med fokus på trinmålene. Inspiration til forskellige undervisningsaktiviteter For kreative lærere er en enkel og god måde at få ideer til mere kropslige momenter i dansk-undervisningen, at kombinere trinmålene for begge fag og omsætte disse til konkrete aktiviteter. I en kreativ proces, hvor trinmålene kombineres og omsættes til aktiviteter, ligger et ocean af muligheder for at skabe nye og sjove læringsmåder i danskundervisningen. For øvrigt kan man selvfølgelig på samme måde krydre idrætsundervisningen med boglig indlæring. Krop og hoved - Dansk - indskoling - 3

4 Fluesmækkerleg Beskrivelse af aktiviteten: 2-4 elever får hver en fluesmækker. På en tavle eller planche på væggen skrives de forskellige ordklasser: navneord, tillægsord, udsagnsord osv. En anden elev får udleveret en liste med de forskellige ord/billeder. Ordene læses op eller vises, fx Dejlig, og eleverne med fluesmækkerne skal nu løbe hen til tavlen/væggen og se, hvem der først rammer det rigtige resultat. Aktiviteten kan varieres med forskellige sætninger, billeder, bøjningsformer, flere ordklasser osv. Bevægelsesmønsteret kan ændres, så eleverne skal kravle, hinke, hoppe osv. Variationer og differentiering: Man kan lade børnene selv vælge ord efter, hvor mange bogstaver der er i ordet. På den måde kan man selv være med til at bestemme sin sproglige udfordring og afprøve sig selv. Man kan lade børnene trække en bestemt bevægelsesform, som skal udføres op mod og tilbage fra tavlen. Hvad kan jeg lide at lege? Beskrivelse af aktiviteten: Eleverne får til opgave på skift at beskrive de lege, som de bedst kan lide at lege. Legene samles i et legekatalog, hvor læreren og eleverne sammen kan vælge nogle lege ud, som de kan lege i en dansktime eller i tværfagligt arbejde med idræt. De lege, hver enkelt elev finder på, kan de læse op for hinanden, og man kan eventuelt diskutere, om de kan forbedres. Materialer: Papir og blyant. Evt. udstyr til afvikling af børnenes lege. Variationer og differentiering: Læreren kan definere, hvor mange lege hver elev maksimalt kan skrive. Læreren kan udlevere en skabelon, som eleverne kan bruge, når de skal beskrive legen. Denne skabelon kunne indeholde legens navn, antal deltagere, regler, hvordan vinder man, materialer, omgivelser osv. Eleverne kan prøve selv at konstruere og nedskrive regler til nye lege, hvorefter de kan afprøves i praksis. 4 - Krop og hoved - Dansk - indskoling

5 Fortællings-, stave- og skrive-videre-stafetter Beskrivelse af aktiviteten: 3-6 elever står sammen på række og udgør et stafethold. Der bør være flere hold som man i en god og sjov stemning sammenligner sig med/konkurrerer med. Stafetbanen kan være fra den bageste ende af klassen, op og røre tavlen og tilbage til holdet igen. Der kan stilles krav om bestemte bevægelsesmønstre, hvor eleverne skal kravle, hinke, hoppe,gå baglæns osv. Fortællings-stafet: Læreren hvisker en hændelse i øret på alle som er første elev (fx Ole faldt og slog sit knæ, da han var med mor hos bageren). Første elev skal så op og røre tavlen og tilbage og hviske hændelsen til den næste, der skal til tavlen og hviske videre...indtil den sidste i rækken har været ved tavlen og er kommet hjem. Når alle holdene er færdige, får den sidste elev på hvert hold lov at fortælle sin opfattelse af hændelsen. Samtaleform, husketeknik, præcision i sproget og aktiv lytning kan evalueres. Stave-stafet: Alle stafetholdene har samme udvalg af bogstaver på papirark både konsonanter og vokaler, så der let kan laves ord med op til 5-6 bogstaver. Opgave er at stave et ord ud fra 2 fordringer: Et antal bogstaver og fx et dyr, et navneord, en ting. Ordet skal staves/ lægges på et bord ved tavlen. Hele holdet må gerne kommunikere og lære af hinanden undervejs, men man skal enkeltvis på skift op og lægge næste bogstav. Der må kun medbringes et bogstav af gangen. Skrive-videre-stafet: På tavlen hænger ud for hvert stafethold et ark med samme antal begyndelsesbogstaver, som antallet af elever på hvert stafethold. Bogstaverne er dannet ud fra en meningsgivende sætning fx J G T M H (Jeg Går Tur Med Hunden). Eleverne kender ikke denne sætning, og der kan være andre løsninger, der giver mening. Fx Jens Giver Trine Mange Heste Begynd evt. med sætninger Materialer: Fortællings-stafet: Læreren har nedskrevet/forberedt nogle hændelsesforløb med 3-5 elementer. Stave-stafet: Til hvert hold et udvalg af forskellige bogstaver fx 20 bogstaver. Sværhedsgraden kan varieres mellem hyppigt og sjældent brugte bogstaver. Skrive-videre-stafet: Enkle sætninger på A4-ark, hvor kun forbogstavet i hvert ord er skrevet. Evt. ark med forskellige bevægelseskrav: Gå, gå baglæns, hop på venstre ben, hop med samlede ben, løb, gadedrengeløb, dreje rundt osv. Variationer og differentiering: Man kan lade de sprogligt svageste børn være den første eller den anden i hver stafetgruppe. Man kan lade børnene trække en bestemt bevægelsesform, som skal udføres op mod og tilbage fra tavlen. Krop og hoved - Dansk - indskoling - 5

6 Skriv med kroppen Beskrivelse af aktiviteten: Eleverne bruger deres krop til at forme bogstaver. Aktiviteten kan laves i par eller små grupper. Den ene elev i gruppen viser forskellige bogstaver med sin krop, som de andre elever i gruppen skal forsøge at tyde. Målet for eleven, der viser bogstaver med kroppen, er at skrive så tydeligt som muligt, så resten af gruppen kan læse, hvad der skrives. Det er ikke tilladt for den skrivende elev, og den læsende elev at tale sammen om, hvilket bogstav der skrives med kroppen. Samarbejde og kropskendskab kan udfordres på en sjov måde ved at danne bogstaver liggende på gulvet - parvis eller gruppevis. Ligeledes kan balance og motorik udfordres ved fx flg. opgaver: Lav et Ø, hvor hele gruppen indgår og en af eleverne ikke må have kontakt med gulvet. Lav et A hvor kun to af gruppen har kontakt med gulvet. Materialer: Ingen. Variationer og differentiering: Sværhedsgraden kan varieres ved at sætte krav til længden af ordet/antallet af ord. Aktiviteten kan laves som konkurrence gruppe mod gruppe. Aktiviteten kan laves således, at alle i gruppen skal forme bogstaver med kroppen på samme tid. Når gruppen har fået at vide, hvilket ord den skal skrive, skal eleverne i gruppen skrive ordet ved at forme de rigtige bogstaver i den rigtige rækkefølge. Udfordringen for den enkelte elev er at forme det rigtige bogstav i relation til elevens position i gruppen. Hvis eleven står først i rækken, og ordet motor skal staves, skal han/hun således lave et m med kroppen. 6 - Krop og hoved - Dansk - indskoling

7 Ord-domino Materialer Laminerede papir med ord skrevet på. Som eksempel kan der på 5 forskellige kort stå ordene: mand, bil, politi, vrag og køb. Af disse ord vil nogle kunne kombineres, eksempelvis politi og bil, mens vrag og køb ikke passer sammen. MAND TØJ BUD Fremgangsmåde Målet med aktiviteten er at sætte så mange ord sammen i række som muligt, eksempelvis politi-bil-køb-mand-tallege-tøj-dyr-læge-hus osv. Eleverne kan arbejde alene eller i par. Variation og progression Eleverne kan konkurrere mod hinanden individuelt, i par eller i små grupper. Der kan aftales en bestemt tid, eksempelvis min, som eleverne skal arbejde i, hvor målet er at nå flere end sidst eller flere end det andet hold. For at fremme at eleverne får bevæget sig i forbindelse med aktiviteten, kan der aftales et startsted, hvor alle ordene ligger (eksempelvis midt på gulvet) og et ord-konstruktionssted, hvor ordsammensætningerne laves. P M TØJ BUD KØB POST DYR AVIS POLITI LÆGE Krop og hoved - Dansk - indskoling - 7

8 Bogstavslopper Bogstavslopper er en aktivitet, der tager udgangspunkt i en sangleg og som indbyder til bevægelse og leg med alfabetet. Aktiviteten har til hensigt at inddrage forskellige sanser blandt andet i arbejdet med bogstavernes navn, form og lyd. Yderligere ligger aktiviteten vægt på samarbejde, hvor eleverne skal løse opgaver i grupper. Samarbejdet indebærer det at hjælpe og lytte til hinanden. Elementære egenskaber for det videre forløb i de respektive fag. Fremgangsmåde Til aktiviteten skal der bruges 48 bordtennisbolde. Gerne i forskellige størrelser. På de 48 bordtennisbolde påskrives alfabetet 2 x 24 bogstaver. Et bogstav pr. bold. Skriv alle vokaler med rød tusch og brug eventuelt sort til de øvrige bogstaver (konsonanter). Læg bordtennisboldene i et mørkt stykke stof og bind stoffet sammen med strik eller lignende, så det ligner en sæk. For at gøre aktiviteten lidt mystisk, sjov og overraskende kan man spontant begynde at synge følgende sekvens, der går på sangen Svup, Karoline, mavepine...: Halløj alle sammen, den er gal med den gamle Bogstaverne de hopper Vi må hellere fange dem, for de har alle lopper Når alle i klassen kan synge omkvædet, deles klassen op i grupper af tre til fire eller, som det nu passer med antallet. Fortæl eleverne at denne gang hvor I synger sekvensen, bliver bogstaverne sluppet løs. Det er gruppernes opgave at fange så mange bogstaver som muligt, inden de mange lopper hopper væk med alle bogstaverne. Idet sangsekvensen er færdig, og ordet lopper synges, kastes alle bordtennisboldene op i luften. Den nemmeste måde at kaste alle bordtennisbolde op i luften på samtidig, er ved at binde strikken op, slippe de to yderste hjørner af stoffet, samtidig med at stoffet rystes, som var det en dug med krummer. Eleverne vil opleve, at bordtennisboldene hopper rundt over det hele, som var de lopper. Idet eleverne forsøger at fange bordtennisboldene, udfordrers eleverne bl.a. i krydsfunktionen hånd-øje koordination. Når alle bordtennisbolde er indsamlet, er det tid til at grupperne får udleveret nogle arbejdsspørgsmål, der kan være af følgende karakter: A) Hvor mange bogstaver har I fanget i gruppen? B) Hvor mange vokaler har I fanget i gruppen? C) Hvor mange konsonanter har I fanget i gruppen? D) Hvilke bogstaver har I fanget i gruppen, og hvilke lyde har bogstaverne? E) Kan I finde ord, der starter med de bogstaver, som I har fanget i gruppen samt redegøre for, hvad ordet betyder. For eksempel hvis gruppen har fanget bogstavet L og vælger ordet Lam. Forklaringen kunne være: Det er et dyr med uld, der lever på en mark. F) I skal vælge et ord fra gruppen. Ud fra det ord I vælger, skal I finde et eller flere ord, der rimer. For eksempel lam rimer på kam Til spørgsmål D) og E) er det vigtigt, at hver elev i gruppen får et bogstav at præsentere. Lad eleverne, i de respektive grupper, hjælpe hinanden 8 - Krop og hoved - Dansk - indskoling

9 med at dele bogstaverne ud samt øve sig i bogstavernes lyde. Dette gør sig også gældende, når gruppen skal finde et eller flere ord, der rimer. Tag et spørgsmål af gangen og giv grupperne tid til at finde svarene - eventuelt med supervision, hvis det er nødvendigt. Svarene bliver gennemgået højt for klassen. På tavlen eller på et stort stykke karton er der udformet et skema, hvor elevernes svar indskrives. Skemaet printes også ud på en A4 side i det antal, som der er elever i klassen. Med hjælp fra tavlen (kartonet) kan hver enkel elev nedskrive gruppens svar som et led i, at eleverne selv forsøger at skrive/stave korrekt. For 0. klasse kan spørgsmål A E være en kæmpe udfordring for størstedelen af eleverne. Her kan man evt. tilpasse aktiviteten til, at der kun er 28 bolde, og at hver elev skal havde minimum en bold hver. Med hjælp fra en visuel ABC- remse, som de fleste indskolingsklasser har hængende i klasselokalet, skal eleverne enkeltvis placere deres bold med det respektive bogstav i en korrekt rækkefølge. Dette kan fx foregå ved at eleverne, uden at tale sammen, skal danne en lang række fra A til Å. Efterfølgende vil det være oplagt, at klassen gennemgår bogstavernes forskellige lyde, og hvorvidt bogstaverne er en vokal eller konsonant. Variation og differentiering Sværhedsgraden i aktiviteten kan øges ved, at gruppen for eksempel skal sammensætte så mange ord som muligt ud fra de bogstaver, som de har fanget. En videre udvikling vil være at gennemføre aktiviteten i stil med spillet Scrabble. Hver eneste bordtennisbold får et bogstav og som noget nyt et tal. Gruppen får til opgave, at danne så mange ord som muligt, så gruppen kan score højst point. Efterhånden som ordene dannes, skal gruppen addere de respektive tal. Er det ikke lykkes gruppen at fange en vokal, kan den købes. Det er muligt for alle grupper at købe en eller flere vokaler. Eleverne skal dog være opmærksomme på, at de udleverede vokaler (bordtennisbolde) også har et tal, og at tallet skal subtraheres fra gruppens endelige resultat. På den måde udfordrer man også eleverne til at tænke strategisk. Aktiviteten kan omformes til at være af mere matematisk karakter. For eksempel ved at male bordtennisboldene i forskellige farver som rød, sort, grøn eller blå. Arbejdsspørgsmålene kunne derfor være af følgende karakter: Hvor mange røde bordtennisbolde er der? Hvor mange blå, sorte eller grønne? Hvad bliver summen, hvis de røde bordtennisbolde adderes med de grønne? Hvor mange bordtennisbolde er der i alt? Hvor mange store og hvor mange små? For eleverne er det en håndgribelig og sjov måde at udvikle forståelse for de forskellige regnearter. Krop og hoved - Dansk - indskoling - 9

10 Rimstaffetten Rimstafetten er en aktivitet, der har til hensigt at arbejde med sprogstimulering ved at lege med ordenes lyde og klang i form af rim. Aktiviteten arbejder med bogstavskombinationer og lydkonstruktioner. På det idrætsfaglige niveau har aktiviteten til hensigt at udvikle elevernes evne til at udføre enkelte handlinger som det at aflevere og modtage en bold. Fremgangsmåde Til aktiviteten skal der bruges en blød bold, der er behagelig og nem at gribe. Bolden bør tilnærmelsesvis have samme størrelse som en håndbold. Klassen deles op i grupper af tre til fire elever. En elev placeres med bolden ansigt til ansigt over for de øvrige tre i gruppen. De tre andre elever står skulder mod skulder. Eleven med bolden har til opgave at vælge et ord. For eksempel ordet kat. Eleven siger højt kat, så de andre i gruppen kan høre det. Straks efter afleverer eleven bolden til den første af de tre. Hermed har eleven påbegyndt Rimstaffetten. Eleven, der griber bolden, skal finde på et ord, der rimer på kat. For eksempel vat. Eleven siger vat højt og afleverer bolden tilbage til eleven, der påbegyndte Rimstaffetten. Denne elev siger igen kat og sender bolden videre til den næste af de tre. Denne elev siger Nat og sender bolden retur. Når bolden har været hos den sidste af de tre, begynder eleven, der startede Rimstaffetten forfra. Eleven siger kat og afleverer igen til den første af de tre (eleven der sagde vat). Sådan fortsætter gruppen, indtil de ikke kan finde på flere ord, der rimer på kat. Eleverne rotere i gruppen og en ny skal påbegynde Rimstaffetten ved at finder på et nyt ord og sende bolden af sted. Variation og differentiering En anden og lidt sværere variation af Rimstaffetten er, at eleverne, for hver gang de sige et ord, også skal sige, hvilket bogstav ordet begynder med. For eksempel med udgangspunkt i ovenstående beskrivelse: Kat det begynder med K. Vat begynder med V, med videre. Sværhedsgraden af aktiviteten kan mindskes ved, at eleven, der påbegynder Rimstaffetten, hele tiden finder på nye ord, hver gang han/ hun sender bolden videre. En variation af det idrætsligfaglige niveau kan være, at eleverne triller bolden til hinanden, studser bolden til hinanden eller spiller til hinanden med fødderne Krop og hoved - Dansk - indskoling

11 Halli Hallo Formålet er at lære eleverne at blive bedre til at stave og få mere kendskab til ordklasser. Materialer Ting man kan kaste til hinanden (bolde, ærteposer, en t-shirt med en knude på, lille pude eller lignende) Opgavens forløb Eleverne deles i grupper af 5-6 elever. De enkelte grupper stiller alle op på en række hver undtagen én fra hver gruppe, der har bolden. Eleven med bolden beslutter sig for et dyr, som de andre skal gætte. For at hjælpe de andre, giver eleven forbogstavet ved eksempelvis at sige: Et dyr med K?. Herefter kaster eleven bolden til den første i rækken. Denne svarer eksempelvis Ko, og kaster bolden tilbage spørgeren. Gættes der forkert, kaster spørgeren bolden til den næste i rækken osv. Hvis hele rækken får lov at gætte uden at gætte rigtigt, må spørgeren give et bogstav mere og starte først i rækken igen. Når det rigtige dyr gættes, slår spørgeren bolden hårdt i jorden eller kaster den højt op i luften og råber Halli, hvorpå han løber væk fra rækken. Eleven, som gættede rigtigt, skal hurtigt få fat i bolden og råbe Hallo. Spørgeren som er løbet væk skal stoppe på Hallo og danne en basketkurv med armene. Eleven med bolden må tage tre skridt. Ved det tredje skridt skal eleven stå stille og forsøge at kaste bolden ned gennem spørgerens arme. Hvis eleven rammer igennem armene, bliver denne ny spørger og skal finde på et nyt bogstav og dyr. Variation Der kan desuden gættes mange forskellige kategorier, eller ordklasser som navneord, udsagnsord eller blot vokaler. For ældre elever kan man lave mere komplicerede kategorier eller lege legen på engelsk eller tysk. En anden variationsmulighed er, at man skal stave det ord man gætter på. Legen går bedst udendørs eller i en hal. Krop og hoved - Dansk - indskoling - 11

12 Bevæg en Sang Formålet er at lære eleverne at blive bedre til at bruge stemme og kropssprog til at fortolke og give en sang et personligt udtryk. Materialer Ingen Opgavens forløb Vælg en sang, som hele klassen kender. Syng sangen og gå derefter i gang med at sætte bevægelser på det, der synges om. Tag eventuelt et vers i hver time, indtil hele sangen er bevægeliggjort. Variation Brug rekvisitter i sangen. Få en anden indskolingsklasse til at bevægeliggøre den samme sang. Vis så sangene for hinanden og prøv hinandens sange. En levende historie Formålet er at lære eleverne at blive bedre til at skrive enkle, fiktive tekster og at udtrykke sig med kropssprog. Materialer En historie med masser af udsagnsord/ gøreord. Opgavens forløb Sæt eleverne til at skrive en lille historie i grupper af fem personer. I historien skal indgå en masse gøreord, eksempelvis hoppe, vippe, løbe, gå, danse, svinge, snurre osv. Historierne afleveres til læreren, og herefter læser en elev eller lærer historien højt, og eleverne gør ordene efterhånden som de dukker op i historien. Eksempel på en historie En dag for mange år siden boede der en lille nisse på loftet af en skole. Den lille nisse elskede at hoppe. Børnene på skolen kunne høre, når den lille nisse larmede, de kløede sig i nakken, kiggede op mod loftet og snurrede lidt rundt på stolen for at se, hvem det var, der larmede. Variation Historien kan også laves på engelsk Krop og hoved - Dansk - indskoling

13 Følebogstaver Materialer Store blokbogstaver lavet i pap, skumgummi, plastic eller andet materiale. Fremgangsmåde Eleverne skal mærke og forsøge at gætte hvilket bogstav de har i hånden. Variation og progression Hvis yderligere bevægelse ønskes, kan bogstaver spredes ud på klassens borde eller på gulvet, og eleverne kan gå fra bogstav til bogstav. Bogstaverne kan lægges ned i skotøjsæsker, så de ikke kan ses af den enkelte elev. Det bogstav der er i kassen, kan skrives på æskens underside så eleven kan kontrollere, om han/hun har gættet rigtigt uden at se på følebogstavet. Eleven kan få til opgave at føle sig frem til de rigtige bogstaver, der danner et givent ord, eksempelvis ordet stol. Eleven kan forsøge at danne ord ud fra de bogstaver, han/hun tilfældigt finder frem fra en bunke med bogstaver. Herefter kan ordene skrives ned på papir, og der kan eventuelt arbejdes med at skrive små fiktive historier med udgangspunkt i de nedskrevne ord. Historierne kan afslutningsvist læses op for resten af klassen. I par eller grupper kan eleverne skiftes til at føle sig frem til, hvilket ord de andre i gruppen har sammensat. Eleven kan danne forskellige ord, der alle starter med det bogstav, der føles. Eleverne kan arbejde i små grupper sammen og forsøge, om de føler sig frem til det samme bogstav. Dette kan ske ved, at et bogstav sendes videre, efter en elev har følt på det, og den næste elev i gruppen prøver herefter, om han/hun er enige i, hvilket bogstav der er tale om. Eleven kan få til opgave at finde frem til alle vokaler eller konsonanter. Eleverne kan få til opgave kun at føle efter bogstaver med eksempelvis albue, fod eller næse. Krop og hoved - Dansk - indskoling - 13

14 Kæmpe Tastatur Materialer Et stort lagen, tæppe eller voksdug (cirka 1,5 x 2 meter, men gerne større), hvor alfabetets bogstaver påskrives med sprittuds eller lignende i samme rækkefølge som på et computertastatur. Gaffatape til eventuelt at fastholde tæppets hjørner på gulvet. Fremgangsmåde Eleverne skal stave ord og sætninger ved at hoppe fra bogstav til bogstav på et kæmpe tastatur. Eleverne får udleveret nogle kort med ord eller små sætninger på, eksempelvis Sørens hest har en rød hale, hvorefter eleven på tæppet skal forsøge at hoppe de rette bogstaver, mens den anden elev eller resten af gruppen observerer om eleven på tæppet hopper rigtigt. Den elev, der skal hoppe ordet eller sætningen, bør naturligvis ikke læse kortet, hvor sætningen er skrevet. En anden elev fra gruppen kan læse sætningen højt. Til de små klasser kan det være en fordel, at læreren udlever de sætninger, der skal hoppes. Variation og progression Eleverne kan få til opgave at hoppe ord, der tilhører en bestemt ordklasse, eksempelvis navneord. Andre opgaver kan være at hoppe vokaler, konsonanter eller blot alfabetet. Eleverne kan få til opgave at hoppe så mange ord som muligt på et givent tidsrum. Eleverne kan lave sætninger til hinanden, som skal hoppes på bogstavstæppet Der kan leges Kluddermor ved at en lille gruppe elever på tæppet udfordres af en anden lille gruppe i at berøre alle bogstaverne i et givent ord. Hop ord på 3 bogstaver, 4 bogstaver, 5 bogstaver osv. Lav så mange ord du kan ud af x-antal bogstaver. Eleven får udleveret en række bogstaver på et papir, og skal kombinere disse bogstaver til så mange forskellige ord som muligt ved at hoppe dem på tastaturet Krop og hoved - Dansk - indskoling

15 Ordkaos Materialer Mange små laminerede papir med forskellige tilfældige ord skrevet på. Fremgangsmåde En masse forskellige ord ligges på gulvet i uorden. Opgaven kan herefter være at finde 3 tillægsord, navneord eller udsagnsord. Eleverne kan dernæst lave sætninger eller små historier, på grundlag af de ord de finder og læse dem op for hinanden. Variation og progression Eleverne samler efter eget valg x-antal ord, som de laver en sætning ud af. Herefter giver de dem til en anden, som også laver en sætning, og herefter giver dem videre igen. Dette kan forsætte et passende antal gange. Alle de forskellige sætninger skrives ned, og eleverne kan til sidst se variabiliteten i ordenes anvendelse. Forsøg at undgå at eleverne ser hinandens sætninger før til sidst, så de ikke låses fast i en bestemt tankegang, når de skal skrive. Eleverne samler eksempelvis 50 ord hver og forsøger at lave en historie, som senere kan læses op for klassen eller en mindre gruppe. Der kan indføres en tidsgrænse, så den enkelte elev eksempelvis skal forsøge at finde så mange tillægsord og udsagnsord som muligt på en given tid. Ord-dart Materialer Risposer eller bløde bolde En træplade med ordklasser (se Fremgangsmåde ) Fremgangsmåde Eleverne udstyres med risposer eller bolde, og forsøger at ramme en plade af passende størrelse. Pladen inddeles i forskellige afsnit, eksempelvis tillægsord, navneord, udsagnsord osv. Hvis eleven følgende rammer tillægsord skal han/hun finde på og skrive et tillægsord på papir. Variation og progression Der kan gives point efter hvilken ordklasse, der rammes, og efter længden på det ord eleven finder på. Der kan både konkurreres individuelt, i par og i grupper. Der kan påføres forskellige bøjningsformer på pladen, så eleverne eksempelvis kan ramme udsagnsord og nutid, hvorefter eleven skal skrive et udsagnsord i nutid. Der kan arbejdes på tid, eksempelvis ved at give opgaven: ram og lav så mange forskellige tillægsord som muligt på 5 min. Eleven/eleverne kan få x-antal kast til rådighed, og når de er brugt, kan der laves en kort historie ud af de ord, han/hun har konstrueret. Historien kan eventuelt læses for klassen eller en mindre gruppe. Pladen kan også indeholde bogstaver. Hvis der rammes et A, skal eleven lave et ord, der starter med A eller indeholder A. Krop og hoved - Dansk - indskoling - 15

16 Skriv med kroppen Materialer Ingen Fremgangsmåde Eleverne bruger deres krop til at forme bogstaver. Aktiviteten kan laves i par eller små grupper. Den ene elev i gruppen skriver forskellige bogstaver med kroppen, som de andre elever i gruppen skal forsøge at tyde. Målet for eleven, der skriver bogstaver med kroppen, er at skrive så tydeligt som muligt, så resten af gruppen kan læse, hvad der skrives. Det er ikke tilladt for den skrivende elev, og den læsende elev at tale sammen om, hvilket bogstav der skrives med kroppen. Variation og progression Sværhedsgraden kan varieres ved at sætte krav til længden af ordet/antallet af ord. Aktiviteten kan laves som konkurrence gruppe mod gruppe. Aktiviteten kan laves således, at alle i gruppen skal forme bogstaver med kroppen på samme tid. Når gruppen har fået at vide, hvilket ord den skal skrive, skal eleverne i gruppen, skrive ordet ved at forme de rigtige bogstaver i den rigtige rækkefølge. Udfordringen for den enkelte elev er følgende at forme det rigtige bogstav i relation til elevens position i gruppen. Hvis eleven står først i rækken, og ordet motor skal staves, skal han/hun således lave et m med kroppen Krop og hoved - Dansk - indskoling

17 Ordspillet Materialer En stor terning med forskellige farver på siderne. Kan eventuelt bygges op på samme måde som i aktiviteten kæmpeterninger Et stort hvidt lagen, tæppe eller voksdug der kan males/tegnes på. På tæppet males/tegnes felter i forskellige farver i en slangelignende form. Hver farve repræsenterer et sæt af kort med spørgsmål. Eksempler på spørgsmål kunne være følgende: - stavning, eksempelvis: du skal stave til og skrive ordet ildebrand - ordklasser, eksempelvis: hvilken ordklasse er ordene rød og lang - navneord, eksempelvis: klap stavelserne i ordet cykellygteplasticholder - bøjninger, eksempelvis: hvordan bøjes udsagnsordet i følgende sætning: dragen fløj 200 meter inden den landede? - flertal/ental, eksempelvis: er følgende ord ental eller flertal: løver og drager? - tegnsætning, eksempelvis: hvor skal kommaet anbringes i denne sætning som jeg lige nu læser op? Fremgangsmåde Eleverne stiller sig på start og yngste deltager slår først med terningen. Hvis terningen viser en blå farve, trækker en anden deltager et blåt kort, som læses op, uden at det ses af den elev, der skal svare. Hvis eleven svarer korrekt, må han/hun igen slå med terningen og rykke videre. Vinderen er den, der først når i mål. Variation og progression Aktiviteten kan udvides med mange forskellige spørgsmålskategorier. Andre kategorier kunne relatere sig til tegnsætning, synonymer og bøjning. Krop og hoved - Dansk - indskoling - 17

18 Kædeord Kædeord er aktiviteten, der har til hensigt at (videre) udvikle og træne elevernes kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer samt supplere elevernes indlæring af det skrevne sprog i læse og skriveform. Samtidig ligger aktiviteten op til, at eleverne udfordredes i at udvise sikkerhed i balance og krydsfunktioner som at løbe, hoppe, hinke, vende og dreje. Fremgangsmåde Til aktiviteten skal der bruges mellem 15 til 20 hulahop ringe. Gerne den mindste størrelse i ca. Ø 45 cm. De ligges ud på gulvet i en cirkel, så de danner en lukket kæde. Eleverne har til opgave at flytte sig rundt i kæden så langt som muligt ved hjælp af elevernes forståelse af ord og ordenes stavelser. Måden, hvorpå eleverne kan flytte eller bevæge sig rundt på i kæden, defineres af to regler: Første regel: Så mange stavelser som det udvalgte ord har, så mange gange må eleven flytte sig frem. Anden regel: Det er det sidste bogstav i ordet, der bestemmer, hvilket bogstav det næste ord skal begynde med. For eksempel: Eleven stiller sig ind i en af de mange hulahop ringe og vælger ordet ko. Ko er et en-stavelses ord, og eleven kan derfor flytte sig én huahop ring frem. For at komme videre i kæden skal eleven finde et ord, der begynder med O, fordi det er det sidste bogstav i ko. Eksempler på valg af ord: Ko, Ole, Edderkop, Pels, Slange, Elefant, Taske, med videre. Ole er et to - stavelses ord og eleven må derfor flytte sig to hulahop-ringe frem. Edderkop er derimod et tre stavelses ord, og eleven må derfor flytte sig tre hulahop-ringe frem. Sådan fortsætter eleven, indtil han/hun går i stå. Variation og differentiering Med henblik på danskkundskaber kan sværhedsgraden af aktiviteten mindskes ved at lade eleverne arbejde sammen i par. Den ene elev er placeret i kæden og den anden i midten af kæden med diverse kort. Kortene indeholder ord, der ligger i den rigtige rækkefølge i forhold til reglen om, at det er det sidste bogstav i det forudgående ord, der bestemmer det følgende ords begyndelsesbogstav. Det er makkerens opgave, at læse kortene højt. Eleven bør læse kortet højt - et ad gangen 18 - Krop og hoved - Dansk - indskoling

19 - så der er tid til at eleven i kæden kan gentage ordet samtidig med, at han/hun flytter sig frem, så mange gange som ordet har stavelser. Herved mindskes sværhedsgraden for eleven, der er i kæden, fordi han/hun fratages ansvaret for selv at producere ord. For at øge sværhedsgraden af dansk kundskaber i aktiviteten kan eleverne stave sig gennem ordkæden. For eksempel med udgangspunkt i ordvalgene: Ko, Ole, Edderkop, Pels, Slange, Elefant, Taske, kan eleven flytte sig en hulahopring frem pr. bogstav. Det vil sige at ordet: Ko = 2 hulahop ringe Ole = 3 hulahop ringe Edderkop = 8 hulahop ringe Osv. På den måde er det også muligt at inddrage et konkurrenceelement, hvor eleverne skal udfordre hinanden i hvem der kan komme flest gange rundt i ordkæden. En anden variation af aktiviteten vil være reglen om, at der kun må arbejdes med to stavelses-ord. Dette får eksempelvis eleven til at vælge ordene: vaske, løbe, hinke, lege, danse med videre. Eleven vil derfor havde et mønster, hvor han/hun konstant flytter to hulahop ringe frem samtidig med, at han/hun siger ordet højt. I den henseende kan det idrætsfaglige niveau også varieres, idet udfordringen for eleven ligger i at skifte mellem det at hinke, skiftevis hoppe på venstre eller højre ben, eller måske hoppe sidelæns eller baglæns i takt med ordenes stavelser. En tredje variation kan være at udforme ordkæden anderledes. For eksempel ved at ligge hulah-opringene to og to eller skiftevis en hulahopring, to hulahopringe, en hulahopring, osv. Her vil det også være naturligt, at bringe eleverne på banen, hvor de selv udvikler og afprøver deres ordkæde med tilhørende regler. Krop og hoved - Dansk - indskoling - 19

20 Bogstav-ærteposer Eksempler på læringsaktiviteter som eleverne selv kan arbejde med Hvad kommer efter...? Parvis eller tre sammen: Alle bogstav-ærteposer er lagt ud på gulvet 4-5 meter fremme i klassen. 2 elever står klar. Den tredje af eleverne råber: Hvad kommer efter (før) fx D i alfabetet. Det gælder så om, så hurtigt som muligt, at løbe frem og hente en ærtepose med bogstavet. Kan også bruges til individuel træning, hvor eleven kaster en ærtepose, ser bogstavet og henter en kegle med det næste bogstav i alfabetet. Løsningen kontrolleres via opgavearket. Kast et bogstav og stav rigtigt Parvis eller tre sammen: En elev forsøger ved kast med ærteposer at ramme et markeret felt på gulvet fra en afstand af 2-3 meter. Når en ærtepose lægger sig i feltet, stiller en anden elev en staveopgave ud fra de 120 ord eller de andre opgaveark med et ord, hvor bogstavet indgår. Hvis der rammes plet med N : Stav til: hen, unge, låne Hent begyndelses eller slut-bogstav Parvis eller tre sammen: Alle bogstav-ærteposer er lagt ud på gulvet 4-5 meter fremme i klassen. 2 elever står klar. Den tredje af elverne råber et ord ud fra opgavearkene. Det gælder så om, så hurtigt som muligt, at løbe frem og hente en ærtepose med ordets begyndelsesbogstav ordets slutbogstav. Resultatet kontrolleres sammen Krop og hoved - Dansk - indskoling

21 Eksempler på læringsaktiviteter hvor læreren i højere grad er styrende Sig et nyt ord Eleverne står parvis overfor hinanden med 1-2 meters afstand. De har en bogstav-ærtepose, som de skiftevis kaster til hinanden. Før der kastes vises bogstavet, og der siges et ord, som begynder med bogstavet, eller hvor bogstavet indgår. Makkeren gør det samme, men skal finde på et nyt ord osv. En gang imellem får parrene nye bogstav-ærteposer. Kast et bogstav Eleverne er i grupper på 2-4 deltagere. De kaster skiftevis en/to bogstaværteposer 2-3 meter frem på gulvet og gør derefter følgende: Løber op og efterligner/viser bogstavet med kroppen Løber op og danner bogstavet ud af et tov Løber op og skriver et ord på tavlen, hvor bogstavet indgår der kan kastes 2,3,4 eller 5 ærteposer. Kast både en vokal og en konsonant og løb op og skriv et ord på tavlen, hvor bogstaverne indgår kast evt. 3,4 eller 5 bogstaver. Opgaverne kan løses individuelt, parvis eller i grupper på 3-4 deltagere. Bogstav- og elever ordkrig En gruppe elever (3-5) får eller trækker selv 3-4 ærteposer med de 2 bogstaver på (der skal være en rød/vokal og 2-3 blå/konsonanter). Grupperne forsøger herefter at danne så mange ord som muligt indenfor en tidsgrænse fastsat af læreren. Ordene dannes på gulvet. For at øge det fysiske aktivitetsniveau kan det vedtages, at eleverne skal stå på række med hvert sit bogstav og flytte sig i relation til hinanden, når nye ord skal dannes, frem for bare at bytte bogstaverne mellem hinandens hænder. Variationer: Aktiviteten kan laves som en konkurrence mellem grupperne, hvor læreren skriver ned, hvor mange ord de forskellige grupper når at lave på en given tid. Et ord på 3 bogstaver bør fx give 3 point osv. Antallet af bogstaver kan udvides eller reduceres. Enten ved at udvide antallet af elever i gruppen eller ved bare at give dem i gruppen adgang til flere eller færre bogstaver. Rigtig rækkefølge Læreren opstiller nogle bogstaver i tilfældig rækkefølge, som eleverne i en gruppe herefter skal forsøge at sætte i rigtig rækkefølge, så et ord dannes ud af alle bogstaverne. Lav et ord Læreren skriver på tavlen 2-3 bogstaver rigtig placeret ud af et ord på måske 6-7 bogstaver. Eleverne skal derefter forsøge at placere de Krop og hoved - Dansk - indskoling - 21

22 manglende bogstaver, så hele ordet kan læses. Eleverne kan også udfordre hinanden med denne aktivitet. Lav en sætning/en historie Der kan arbejde med sætningsdannelser. Et nyt ord skal give mening i forhold til det/de foregående ord. Derved skabes en historie/fortælling i stedet for blot enkeltstående ord uden sammenhæng. Dette kræver, at eleverne i gruppen har adgang til en del bogstaver. Lav ord og derefter en sætning der giver mening Gruppen laver hurtigt en stribe af ord ud af de bogstaver, der er til rådighed. En elev uden for gruppen kan skrive de ord ned, som gruppen finder på, så hver person i gruppen bagefter kan skrive sætninger/en historie med udgangspunkt i de nedskrevne ord. Udfordring i ordklasser Gruppen stilles opgaver, hvor de med de forhåndenværende bogstaver skal danne ord, der tilhører en bestemt ordklasse: Navneord, udsagnsord, tillægsord osv. Kast og lav ord Alle fra gruppen (4-6 elever) kaster hver sin ærtepose op i et markeret felt på gulvet (laves i en afstand af 3-5 meter af fx en ring af et sjippetov). Af de bogstaver der vender opad og ligger i feltet dannes så mange ord som muligt. Ordene skrives på tavlen. 6 ærteposer kastes af gruppen op i det markerede felt. Der laves en forståelig sætning af de 6 ord, der har de kastede begyndelsesbogstaver. Sætningen skrives på tavlen. Byg et lille tårn og lav ord Eleverne bygger skiftevis et tårn af både røde og blå ærteposer 3, 4, 5 eller 6. En anden elev finder et dansk ord frem via bogstaverne fra begge sider af ærteposen Krop og hoved - Dansk - indskoling

23 Vendespil Materialer Laminerede papir med halve ord på det ene papir og den anden halvdel på det andet papir, eksempelvis et papir med h..t og et andet med es, hvilket danner ordet hest. Når eleven har fundet de kort, der passer sammen, har han/hun et stik. Det kan være en fordel at lave den ene halvdel af papirerne i en farve og de tilsvarende i en anden farve, eksempelvis således at papiret med bogstaverne h..t er blåt, og det tilsvarende papir es er rødt. Fremgangsmåde De forskellige papirer spredes ud på gulvet, så de to farver papirer ligger i hver sit system. Eleverne skal vende et papir og herefter forsøge at finde det tilsvarende papir. Den ene farve af papirer kan lægges i system et sted i lokalet, og den anden farve af papirer kan lægges et andet sted. Derved skal eleverne bevæge sig fra den ene bunke til den anden, når de skal finde et par. Formålet med aktiviteten er at finde så mange par som muligt på en given tid. Eleverne må kun vende et kort af gangen fra hver bunke af kort. Hver gang en elev finder to ens ord, må han/hun tage dem til side som et stik/point. Hver gang et stik findes, må man vende to nye kort. Variation og progression I stedet for ord, kan et par eksempelvis bestå af en kort tekst, hvor der står: Farven på mit...er rød, mens der på et andet kort står hus. Med den metode skal eleverne selv bedømme, om de har fat i et par, da der naturligvis vil være flere muligheder for at danne par. Hvis eleven i stedet for ordet hus havde vendt et kort med ordet blå, ville det naturligvis ikke være et stik. Andre muligheder er eksempelvis et papir med sætningen tre tillægsord, mens der på et andet papir er skrevet tre tillægsord. Dette kan naturligvis gøres for alle ordklasser. Endnu andre muligheder er at skrive synge i datid, mens der på et andet kort står sang. Krop og hoved - Dansk - indskoling - 23

24 Bogstav-kegler Eksempler på læringsaktiviteter som eleverne selv kan arbejde med Fluesmækker-ord Parvis eller tre sammen: 2 elever får hver en fluesmækker. Alle bogstav-keglerne er stillet op på gulvet. Det tredje af eleverne råber et ord ud fra opgavearkene. Det gælder så om, så hurtigt som muligt, at løbe frem og daske bogstavkeglen med ordets begyndelsesbogstav ordets slutbogstav. Der gives tydelig respons omkring løsningen. Ordet på bordet Parvis eller tre sammen: Alle bogstav-kegler og bogstav-ærteposer er sat og lagt på gulvet i en afstand af 4-5 meter. En elev stiller ud fra opgavearkene mundtlige opgaver i form af: Et ord eller en bøjningsform af udsagnsord der skal staves en bogstavrækkefølge. Eller opgaven er at stave: Navnene på klassekammeraterne - diverse ord på tøj og ting- firmanavne, kendte TV-programmer mv. Kegler og ærteposer skal hentes og staves rigtigt ved placering på et bord ved opgavestilleren Krop og hoved - Dansk - indskoling

25 Eksempler på læringsaktiviteter hvor læreren i højere grad er styrende Stave- eller ordstafet Alle bogstav-keglerne er stillet op på gulvet. Eleverne er delt i 2 eller 3 rækker/grupper og er opstillet til stafetløb. Eleverne fra hvert stafet-hold henter enkeltvis en bogstav-kegle 3-4 bogstav-kegler i alt. Kun en rød/vokal kegle. a. Eleverne skal danne et ord af de afhentede bogstaver b. Eleverne skal danne en sætning (skrive på tavlen) med ord, hvor de afhentede bogstaver udgør begyndelsesbogstaverne Kan varieres med at stille forskellige bevægelseskrav til eleverne: Gå, gå baglæns, hop på venstre ben, hop med samlede ben, løb, gadedrengeløb, dreje rundt osv. Eller man må kun hente de bogstav-kegler, man forud har ramt med en tilkastet ærtepose. Fluesmækker-ord 2 4 elever får hver en fluesmækker. Alle bogstav-keglerne er stillet op på gulvet. En anden af eleverne råber et ord. Det gælder så om, så hurtigt som muligt, at løbe frem og daske bogstav-keglen med ordets begyndelsesbogstav. Den hurtigste eller en ny råber det næste ord osv. Fluesmækker-ordklasser 2 4 elever får hver en fluesmækker. Alle bogstav-keglene er stillet op på gulvet. På en tavle eller planche på væggen skrives de tre forskellige ordklasser: navneord, tillægsord, udsagnsord. En elev, der er igangsætter, får udleveret en liste med de forskellige ord/billeder. Ordene læses op eller vises, fx spiser, indianer, lille. Eleverne med fluesmækkerne skal nu først daske begyndelsesbogstavet, dernæst løbe hen til tavlen/væggen og se, hvem der først dasker den rigtige ordklasse på tavlen. Aktiviteten kan varieres med forskellige sætninger, billeder, bøjningsformer, flere ordklasser, osv. Bevægelsesmønsteret kan ændres, så eleverne skal kravle, hinke, hoppe, osv. Mange af aktiviteterne der er beskrevet under bogstav-ærteposer kan også laves med bogstav-kegler. Krop og hoved - Dansk - indskoling - 25

26 Kombinationer med de 3 bogstavredskaber Byg bogstavtoppe Læg bogstav-ærteposer på en bogstav-kegle lav et ord af de 3 synlige bogstaver. Byg toppe af bogstaver på tastaturtæppet en kegle med en ærtepose på taget - lav et ord ud af alle synlige bogstaver. Kast og ram plet Kast med ærteposer ram bestemte bogstaver og stav forudbestemte ord/en sætning så hurtigt som muligt. Enkeltvis eller gruppevis. Ram fra forskellige afstande og kastemåde de bogstav-kegler, der passer med bogstav-ærteposerne brug de trufne til ord og fortælling. Ram fra forskellige afstande og kastemåde bogstaver på tastatur-tæppet, der passer med bogstav-ærteposerne. Ærtepose-bogstavet skal lægge sig og berøre tastatur-bogstavet. Sig derefter 2 ord der begynder med det trufne bogstav. Kan laves som konkurrence mellem 2-4 børn. Evt. kan der udfordres med at sige dobbelt ord, hvor der indgår 2 af det samme bogstav ex 2 H er = havehus. Kast røde/vokal ærteposer ind på tastatur-tæppet. Lav et ord hvor ærteposens bogstav, samt de 2-3 tastaur-bogstaver ærteposen ligger tættest på, indgår. Læreren siger fx bynavne, dyrenavne, personnavne, navne på lande. Den forreste i gruppen skal med en ærtepose, blandt alle keglerne, ramme keglen med det rigtige begyndelsesbogstav. Parvis den ene med kegle den anden med et antal ærteposer - kast blå og røde ærteposer fra 2-4 meters afstand og grib dem i keglens hulrum. Lav ord ud af de grebne bogstaver. Alfabet-lege Alle børn har en bogstav-ærtepose eller en bogstav-kegle. Samarbejd om hurtigst muligt at lave alfabetet, hvor bogstavet vises frem foran maven eller læges på gulvet. Grupper på 4-8 elever. Alle løber frem og vælger en bogstav-ærtepose eller en bogstav-kegle. Samarbejd om hurtigst muligt at sætte de valgte bogstaver i alfabetisk rækkefølge, hvor bogstavet vises frem foran maven eller lægges på gulvet NB øvrigt udstyr For at gennemføre ovenstående aktiviteter i klassen kræver det ca. 5 fluesmækkere, 5 sjippetove, diverse billeder af dyr og ting (billedlotteri), diverse kort/papir med forskellige ord på samt evt. notatpapir til børnene. Forfatter for Bogstav-ærteposer, Bogstav-kegler og Kombinationer med de 3 bogstavredskaber Lynge Kjeldsen, TRESS Maleriale kan købes der eller udlånes via PUC 26 - Krop og hoved - Dansk - indskoling

27 Kæmpeterninger Materialern X-antal papkasser der forstærkes med kraftig tape, og som eventuelt males. Papkasserne laves efterfølgende til kæmpeterninger ved at skrive ordklasser på dem. På en side af terningen kan eksempelvis således skrives: udsagnsord x 3, på en anden side af terningen navneord x 2, på en tredje side sætning med 2 udsagnsord + 1 tillægsord osv. Fremgangsmåde Der arbejdes i små grupper af 2-4 elever. Hvis en elev slår udsagnsord x 3, skal han/hun efterfølgende skrive 3 udsagnsord (hopper, kaster, løber) inden han/hun kaster igen. I den mellemliggende periode kan de andre elever fra gruppen anvende terningen. Variation og progression Det kan vedtages, at hvert udsagnsord der skrives ned, også skal udføres med kroppen. Hvis eleven skriver hopper, skal han efterfølgende hoppe x-antal gange. Aktiviteten kan laves som en konkurrence i par eller små grupper, hvor formålet kan være at nå så mange terningekast som muligt på en given tid. Sværhedsgraden kan varieres ved at lave sværere opgaver på terningen. Det kan aftales, at der må anvendes ordbog. Der kan arbejdes med bøjninger ved også at skrive datid, nutid, bydeform osv. på terningen. Krop og hoved - Dansk - indskoling - 27

28 Løbelæse Materialer Bøger der er lavet således, at hver side er skrevet med store bogstaver og indeholder en lille historie, som kan udføres af eleven. Fremgangsmåde Eleven læser første side, hvor der eksempelvis kan stå: Søren er en dreng på 8 år som elsker at stå på hovedet. Kan du også stå på hovedet?. Når sætningen er læst og forstået, skal eleven selv prøve at stå på hovedet, inden næste side læses, hvor der måske kan stå: Sørens cykel duer ikke, så han slår kolbøtter hele vejen hjem fra skole. Kan du også slå en kolbøtte?. Eleven skal derefter slå et par kolbøtter, inden næste side læses. Variation og progression Kan også laves som et slags vendespil, hvor der anbringes parvise kort/papir på gulvet med en handling påskrevet, eksempelvis: du skal gå udenfor og løbe 2 gange frem og tilbage mellem bordene i skolegården. Når en elev finder begge kort med samme tekst, har han/hun et stik. Når eleverne har de rette færdigheder, kan de selv lave deres egne løbelæse historier, som de kan udføre i gymnastiksalen eller et andet sted med plads eller bløde remedier. Et eksempel kan være en elev, der laver historien: Per havde en haj efter sig og måtte svømme for livet, inden han nåede i land, hvor en løve jagtede ham, så han måtte løbe hurtigt hen til et træ og klatre op i det. Skriv på ryggen med fingeren Materialer Ingen (men måske god ide at have papir og blyant). Fremgangsmåde Eleverne arbejder sammen i par eller grupper. Eleverne skal skrive på ryggen af hinanden med fingrene. Den elev, der får skrevet på ryggen, skal så gætte, hvilket bogstav, ord eller sætning der skrives. Alternativt kan den ene elev bruge den andens hånd til at skrive med på et bord eller på papir, hvorefter eleven skal gætte, hvad der blev skrevet med hans/hendes finger. Variation og progression Sværhedsgraden kan varieres ved at: aftale om der må anvendes papir og blyant til at huske de bogstaver/ord, der skrives på ryggen sætte rammer for hvilke kategorier af ord, der skal/kan anvendes (navneord, udsagnsord osv.) definere hvor mange og hvor lange ord, der skal/kan anvendes definere indholdet af det, der skal skrives, eksempelvis kan læreren stille opgaven: skriv om noget fra et eventyr/en fodboldkamp/din weekend osv.) konkurrere par mod par eller gruppe mod gruppe, eksempelvis ved at konkurrere om, hvem der kan nå at gætte flest ord på en given tid Krop og hoved - Dansk - indskoling