Referencesystematik og Dansk Byggeklassifikation analyse og anbefalinger

Transkript

1 Referencesystematik og Dansk Byggeklassifikation analyse og anbefalinger Anders Ekholm Professor ved Lunds Tekniska Högskola, Lunds Universitet ISBN:

2 2 Forord Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) har i forlængelse af regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri siden 2002 iværksat en lang række initiativer, der alle skal bidrage til effektivisering af byggesektoren i Danmark gennem øget anvendelse af digitale værktøjer, metoder og standarder. Et vigtigt led i denne indsats har været etableringen af et fælles klassifikationssystem for byggeriet, EBST har bestilt nærværende rapport for at få en uvildig, forskningsmæssig afklaring på anvendeligheden af Dansk Bygge Klassifikations referencestruktur som metode til identifikation af byggeobjekter i et klassifikationssystem. Desuden har EBST ønsket en generel afklaring og beskrivelse af referencesystemets og klassifikationssystemets fordele og ulemper samt normmæssige krav i forhold til byggebranchens informationshåndtering. EBST vil gerne takke professor Anders Ekholm og hans hjælpere for det enestående, analytiske arbejde, som denne rapport er et udtryk for, og de mange konstruktive og velkvalificerede høringssvar og kommentarer, som bekræfter den store interesse for emnet. Rapporten giver et kvalificeret grundlag for det videre arbejde i regi af det nye videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet, og peger i retning af tilvejebringelsen af et samlet, dansk og internationalt kompatibelt klassifikationssystem til gavn for hele byggebranchen i Danmark. Henning Steensig Vicedirektør Erhvervs- og Byggestyrelsen

3 3 Resumé DBK (Dansk Bygge Klassifikation) er blevet udarbejdet i årene som en del af den Danske Stats projekt om digitalt udbud, projektering og aflevering i den danske byggesektor, der samlet kaldes Det Digitale Byggeri. Siden fremkomsten har enkelte firmaer anvendt DBK i praksis, andre har brugt dele af systemet, mens andre igen har været afventende og ikke taget DBK i anvendelse. På baggrund af denne usikkerhed og anden kritik har Erhvervs- og Byggestyrelsen givet et hold under ledelse af professor Anders Ekholm fra Lunds Universitet til opgave, at vurdere DBK ud fra en række specifikke spørgsmål. Nærværende rapport er resultatet af arbejdet med den tekniske og videnskabelige udredning. I rapporten foretages der analyser, dels af Referencestandarden og DBK med baggrund i det teoretiske fundament, og dels af DBK's forhold til etablerede standarder for byggeklassifikation. Danske Bygge Klassifikation er et referencesystem, dvs et kombineret klassifikations- og identifikationssystem, der indbefatter traditionel klassifikation baseret på "type-af" princippet og en identifikation af systemer og delsystemer i en bygning baseret på "del-af" princippet (partitativ inddelning). Referencesystematikken anvendes i et byggeri, for at liste forekomster inden for hver kategori af informationsobjekter. Ved hjælp af løbenumre der kan tilføjes den enkelte klasse, kan man identificere de enkelte forekomster. Formålet er at skabe en entydig identifikation af informationsobjekter i byggeriets informationssystemer. DBK har imidlertid visse begrænsninger, bl.a. er den ikke konsekvent i sin avendelse af referencestandarden og mangler en velbegrundet teoretisk begrebsmodel som grundlag for definition af klasser og inddelingsgrundende egenskaber. Rapporten anbefaler at: DBK omarbejdes men bibeholdes som et enhedsmæssigt system med et partitativt organiseret klassifikationssystem og et identifikationssystem. Behovet for et identificerende system skal dog først undersøges. DBK skal udformes så det kan oversættes til andre systemer basert på ISO Der udvikles en teoretisk velbegrundet begrebsmodel til DBK som grundlag for informationsanalyse inden for anvendelsesområderne til udformningen af et omarbejdet DBK. Modellen definerer blandt andet de aspekter/inddelingsgrunde og objektdomæner som behøves. Det omarbejdede DBK-systeme kompletteres til at omfatte alle relevante begreber for dets anvendelsesområder, betegnelser for disse begreber og definerede forhold mellem begreberne. Principper for valg af inddelingsgrunde i og benævnelse af klassifikationens forskellige tabeller revideres og tydeliggøres i forhold til begrebsmodellen. Klassifikationen videreudvikles med kompletterende tabeller iht. forslag i denne rapport. Principper for kodning og benævnelse udvikles i mere brugervenlig retning. Udgivelse og forvaltning af DBK organiseres på en holdbar måde gennem en organisation, som er velforankret i branchen.

4 4

5 5 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Om fremkomsten af DBK Om projektet Mindset i udredningsarbejdet Analyse af referencesystematikken DS/EN Beskrivelse af referencesystematikken DS/EN og dens anvendelse i DBK Introduktion til og relation til DBK Kort introduktion til mekanismerne i Normative henvisninger til Analyse af centrale begreber i standarden DS/EN Standardens formål Objekt Teknisk system Aspekt Funktion Produkt Komponent Placering Strukturering Om identifikation af forekomster og klassifikation af individer Analyse af klassifikation i standarden DS/EN Klassifikation iht. DS/EN Analyse af tabel 1 og 2 i forhold til BSAB/OCCS Analyse af tabel 3 og 4 i forhold til BSAB/OCCS Kommentarer DBK 2006 tabeller og inddelingsgrunde Begrebsmodel og aspekter Analyse af begrebet bygningsdel Definitioner og aspekter for bygningsdel Tabeller over bygningsdele... 28

6 Inddelingskriterier ved anvendelse af DBK Underinddeling af konstruktioner i DBK og ISO Bebyggelser, bygninger og rum i DBK Anvendelse af referencesystematik i forbindelse med klassifikation Beskrivelse af en bygning gennem anvendelse af klassifikation iht. DBK med referencesystematik iht. DS/EN Rumprogram Arbejdsbeskrivelse, byggeri Tilbudsliste, byggeri Arbejdsbeskrivelse, el CAD-modeller, el Tilbudsliste, el Arbejdsbeskrivelse, vvs Tilbudsliste, vvs CAD-modeller, vvs CAD-modeller, fællesmodellen Kalkulering, byggeri Kalkulering, el Produktionsplanlægning, byggeri Leveringsplan, byggeri Eftersynsplan, byggeri Beskrivelse af en bygning gennem anvendelse af klassifikation iht. ISO /BSAB Rumprogram Arbejdsbeskrivelse, byggeri Tilbudsliste, byggeri Arbejdsbeskrivelse, el CAD-modeller, el Tilbudsliste, el Arbejdsbeskrivelse, vvs Tilbudsliste,vvs CAD-modeller, vvs CAD-modeller, fællesmodellen Kalkulering, byggeri Kalkulering, el... 48

7 Produktionsplanlægning, byggeri Leveringsplan, byggeri Eftersynsplan, byggeri Sammenligning mellem hvordan DBK og BSAB 96 fungerer i anvendelser Generelt Ligheder Forskelle Konklusioner Anvendelse af referencesystematik i Sverige Anvendelse af referencesystematik i Danmark Konklusioner og anbefalinger Referencestandarden i forhold til informationshåndtering gennem et byggeris livscyklus Normative henvisninger Vurdering af referencestandarden Anvendelse af referencestandarden i byggeriet Anvendelsesområder for klassifikationssystem respektive referencesystem Anvendelsesområde for klassifikationssystem Anvendelsesområde for referencesystem Kommentarer DBK som referencesystem DBK og referencestandarden Erfaringer fra analyse af rapporten DK-Afprøvning DBK og identifikation DBK og klassifikation Anbefalinger til udvikling af DBK Grundlæggende principper Behov Udvikling af DBKs begrebsmodel Definition og præsentation af klasser Identifikation af klasser Byggeklassifikation i forskellige projektstadier Forslag til udformning af DBK Udvikling, udgivelse og forvaltning Anbefaling til håndtering af ISO/PAS... 67

8 8 6 Referencer Bilag A Teoretisk grund för byggandets begreppsmodellering A.1. Introduktion A.2. Semantik och ontologi A.2.1 Utgångspunkter A.2.2 Begrepp A.2.3 Begreppsram, teori och modell A.2.4 Tecken, språk och kommunikation A.2.5 Objekt och egenskap A.2.6 System A.2.7 Rum, tid och process A.2.8 Generellt om klassifikation A.2.9 Strukturering och klassifikation A.2.10 Referenssystem och referenssystematik A.3. Litteratur B Beskrivning av ramstandarden för byggklassifikation ISO samt byggklassifikationssystemet BSAB B.1. Ramstandarden för byggklassifikation ISO B.2. Byggd miljö och byggklassifikation B.3. Förslag till kompletterande begreppsdefinitioner vid tillämpning av ISO B.4. BSAB-systemet B.4.1 Historik, omfattning B.4.2 Orienterande beskrivning B.4.3 Klasser i ISO och BSAB B Construction entity (Byggnadsverk) B Construction complex (Infrastrukturella enheter) B Element (Byggdelar) B Work result (Produktionsresultat) B Designed element (Byggdelstyper) B Space (Utrymmen) B Construction resource (Byggresurser) B Construction product (Inbyggnadsvaror) B Construction entity lifecycle stage (Skeden i ett byggnadsverks livscykel)... 93

9 9 B Project stage (Projektskeden) B Construction process (Byggprocesser) B Management process (Administrativa processer) B Property/Characteristic (Egenskaper) B Tabeller som saknas i ISO B.5. Litteratur C Beskrivning av den svenska byggbranschens tillämpning av klassifikation C.1. Teknisk beskrivning C.2. Mängdförteckning C.3. Kalkylering C.4. Ritningsnumrering C.5. CAD-projektering C.6. Processtyrning C.7. Varuinformation C.8. Förvaltning D Förslag till omarbetat DBK utifrån TEiP-systemet

10 10 1 Introduktion 1.1 Om fremkomsten af DBK DBK (Dansk Bygge Klassifikation) er blevet udarbejdet som en del af den Danske Stats projekt om digitalt udbud, projektering og aflevering i den danske byggesektor, der samlet kaldes Det Digitale Byggeri. DBK er udarbejdet i år med endelig udgivelse i den nuværende udgave pr. 1. Januar Arbejdsgruppen bag DBK har været en lang række aktører fra den Danske byggebranche, herunder arkitekter, rådgivende ingeniører og entreprenører, der under ledelse af foreningen bips bidrog med viden og arbejdskraft til den nuværende udgave af DBK. Siden fremkomsten af DBK har der været et vakuum hvor enkelte firmaer har anvendt DBK i praksis, andre har brugt dele af systemet, mens andre igen har været afventende og ikke taget DBK i anvendelse. I mangel af fremdrift og implementering generelt har en sammenslutning af firmaer, DIKON, afprøvet DBK på et fiktivt tværfagligt samarbejdsprojekt. I indledningen til rapporten siger man at: Der er fortsat intet svar på anvendelsens formål, omfang og værdi. Faktisk er fornemmelsen, at der er stor usikkerhed i branchen angående DBK. Konklusionerne af DIKON-studiet kan læses i rapporten Afprøvning af DBK Oktober Rapporten konkluderer bl.a. at DBK som klassifikationssystem har potentialet til at skabe forretningsværdi for den samlede byggeproces samt at DBK bestod prøven, hvad angår anvendelighed i den generelle struktur og opbygning. DIKON-rapporten påpeger samtidig at der er fem centrale områder der skal videreudvikles for at DBK kan blive en vindende klassifikationsstandard i dansk byggeri, nemlig Ejer- og driftsorganisation skal på plads, Videreudvikling af domæner, Udarbejdelse af praktiske vejledninger, DBK s kodestruktur skal gøres mere IT-egnet samt at DBK skal internationaliseres (Dikon 2008:7). Parallelt med DIKON rapporten har der fra andre sider lydt kritik af, at DBK har et referencesystem baseret på DS/EN standardserien som et centralt element, og at DBK s referencesystem ikke er nyttigt eller anvendeligt i byggeprocessen. 1.2 Om projektet På baggrund af ovenstående usikkerhed og kritik har Erhvervs- og Byggestyrelsen givet et hold, bestående af professor Anders Ekholm fra Lunds Universitet, samt en af de centrale personer bag BSAB, Lars Häggström fra Systematiktjänst, til opgave at vurdere DBK ud fra følgende specifikke spørgsmål: 1. En generel afklaring og beskrivelse af referencesystemets fordele/ulemper samt normmæssige krav i forhold til byggebranchens informationshåndtering gennem et byggeris livscyklus. 2. En generel afklaring af anvendelsesområder for hhv. et klassifikationssystem og et referencesystem samt anvendelsesområdet for kombinationen af de 2 systemer. 3. En generel afklaring af punkt 1 og 2 i forhold diverse IEC/ISO-standarder 4. En præcis vurdering af DBK i forhold til punkt 1, 2 og En anbefaling for det videre udviklingsforløb for DBK. 6. En anbefaling for den videre håndtering af ISO-PAS

11 11 Henrik Balslev fra firmaet Balslev & Jacobsen ApS, der var en af de centrale parter i udarbejdelsen af DBK, har deltaget i arbejdsgruppen med den rolle at bidrage med ekspertise angående DBK, danska forhold samt referencetandarden DS/EN del 1 og 2.Kim Jacobsen fra firmaet Balslev & Jacobsen ApS har været projektleder for arbejdet. Professor Anders Ekholm er faglig hovedansvarlig for rapportens indhold. Anders Ekholms ansvar har ikke omfattet at fremtage grundlag vedrørende DBK eller danske forhold eller etablere kontakter, høringsaktiviteret eller lignende i Danmark. Anders Ekholms ansvar har heller ikke omfattet organisatoriske eller personrelaterede spørgsmål, andet end at foreslå de organisatoriske principper for den mulige fremtidige udvikling. Opdraget har ikke omfattet at vurdere DBK med udgangspunkt fra det oprindelige projekt og opgavebeskrivelse. Rapporten kan bruges til at vurdere om den oprindelige opgavebeskrivelse bør revideres som udgangspunkt for den videre udvikling af DBK. Nærværende rapport er resultatet af arbejdet med den tekniske og videnskabelige udredning. I rapporten foretages der analyser, dels af Referencestandarden og DBK med henseende på det teoretiske fundament, og dels af DBK's forhold til etablerede standarder for byggeklassifikation. Arbejdet er blevet gennemført i løbet af sommeren I forbindelse med arbejdet har de hovedsagelige kilder været Referencestandarden DS/EN og dokumentationen fra bips om DBK. Se litteraturfortegnelsen. Rapporten er blevet disponeret i en hoveddel og fire bilag. Bilagene er baggrundsbeskrivelser som kompletterer hovedteksten. Arbejdet indledes i Kapitel 2 med en analyse af referencestandarden DS/EN 81346, som i en tidligere version udgjorde baggrunden for udviklingen af DBK. I Kapitel 3 udføres en tilsvarende analyse af DBK med hovedvægt på DBK's begreb "bygningsdel". I Kapitel 4 undersøges anvendelsen af referencesystematikken sammenlignet med klassifikation. Blandt andet sammenlignes anvendelsen af DBK og BSAB med de anvendelser der er udført under DIKON's "Afprøvning af DBK - Oktober 2008". I Kapitel 5 fremlægges udredningens konklusioner og anbefalinger. Kapitlet afsluttes med en anbefaling til hvordan DBK fortsat kan udvikles, samt oplistning af forslag til hvordan DBK kan udvikles som ISO/PAS standard. Bilag A er en redegørelse for det teoretiske grundlag, som analyserne bygger på. Bilag B er en beskrivelse af ISO , rammeværksstandarden for byggeklassifikation, samt dens anvendelse i BSAB 96. I Bilag C beskrives den svenske byggebranches anvendelse af klassifikation i forskellige processer. I Bilag D præsenteres det nye TEiP-system, der er udviklet for Svenske Trafikværket. 1.3 Mindset i udredningsarbejdet Standarder bør hvile på et så stabilt teoretisk grundlag som muligt for at blive mere holdbare med tiden, og for bedre at kunne fungere inden for eget domæne, og sammen med standarder inden for afgrænsede domæner. Der findes dog ingen formelle krav til at en standard skal være udformet baseret på etableret videnskab. Spørgsmålet om et teoretisk velbegrundet udgangspunkt for begrebsdannelse inden for standarder til begrebsmodellering er imidlertid interessant, eftersom disse oftest skal kunne håndtere grundbegreber af typen objekt, relation, system, struktur, aktør, proces, osv. Det er ikke hensigtsmæssigt at forskellige standarder har forskellige definitioner for disse grundbegreber.

12 12 Især for DBK er denne problemstilling interessant, da en central del af DBK er bygget på officielle ISO og IEC standarder (ISO og DS/EN 81346). Det er derfor centralt at forstå forskellen mellem en international standard og et anerkendt teoretisk grundlag. Tilsvarende bemærkes det, at der af historiske årsager ikke nødvendigvis har været en afprøvet sammenhæng mellem ISO s standarder og IEC s standarder inden for udvalgte områder, men at især de senere års tiltagende samarbejde mellem ISO og IEC har forbedret forudsætningerne for samordning. Al forståelse bygger på evnen til at relatere nye fænomener til eksisterende viden. Det indebærer at forståelsen bliver afhængig af den forestillingsverden, som den enkelte forsker eller undersøger besidder. Iblandt kan forståelsen indebære at forestillingsverdenen skal revideres, at der bliver behov for ny viden, eller at gammel viden skal revideres. Hvert menneske har sin specifikke forestillingsverden, som er sammensat af personlige erfaringer og almene kundskaber. Når mennesker arbejder i grupper, sker det at man har brug for at justere sin forestillingsverden for at gøre det muligt at kommunikere og løse problemer i fællesskab. Et moderne og rammende udtryk for en sådan forestillingsverden er "mind-set". Selv i denne udredning har vi som har deltaget, været tvunget til at revidere og udvikle vores "mind-set". Vi håber at også læserne vil synes at det er umagen værd at sætte spørgsmålstegn ved eget "mind-set", og åbne op for en forståelse af de problemstillinger, som vi har behandlet. En forestillingsverden baseres jo også på teoretisk viden. Her kan man finde støtte i visse grundlæggende begreber, med hvis hjælp man kan håndtere selv tilsyneladende nye fænomener. I dette arbejde har vi baseret vores tankegang på arbejder inden for almen systemteori og vidensteori, som har vist sig at være anvendelige inden for flere videnskabelige områder. Vi håber dermed at vores ræsonnementer vil være nogenlunde korrekte, og mulige at bruge som udgangspunkt for det forsatte arbejde.

13 13 2 Analyse af referencesystematikken DS/EN Beskrivelse af referencesystematikken DS/EN og dens anvendelse i DBK Introduktion til DS/EN standardserien har titlen Industrielle systemer, installationer og udstyr samt industriprodukter struktureringsprincipper og referencebetegnelser beskriver de generelle regler for referencesystemer indeholder tabeller for klassifikation af de mekaniske og elektriske anlæg. Standarden er en såkaldt dobbelt-logo standard, idet både IEC og ISO står bag den seneste udgave fra er implementeret i Danmark og de øvrige EU-lande via CEN og CENELEC som EN Da samtlige medlemslande af EU er forpligtiget til at implementere gældende EN standarder, er derfor anerkendt i samtlige medlemslande i EU og er 100 % identiske landene imellem. Standarden kan være oversat til de forskellige nationale sprog og bære en landekode som fx DS/EN (Danmark), SS/EN (Sverige), DIN/EN (Tyskland) etc er en videreudvikling af IEC (1996), der igen bygger på IEC (1983). Se Fig. 1. Figur 1: Udvikling af referencestandarderne Danmark har bidraget aktivt til udarbejdelsen af Dette ses især på det byggetekniske islæt der er skrevet ind i Referencestandarden på væsentlige punkter. Referencestandarden er et framework, og beskriver reglerne for at skabe strukturer som modeller af komplekse sammenhænge, men uden at komme med konkrete eksempler på hvordan det skal gøres i praksis.

14 og relation til DBK I forbindelse med udarbejdelsen af DBK i perioden besluttede arbejdsgruppen bag DBK (herunder bips) at anvende den daværende DS/EN standardserie som grundlag for organisering af byggeobjekter, se definition i ISO (SIS 2002) i Det Digitale Byggeri med det formål at skabe entydige identifikationskoder til samtlige forekommende objekter i byggeriet. Information om objekter kan således indplaceres i referencesystemet DS/EN og tildeles en entydig kode. Koden angiver objektets klassetilhørighed, samt muliggør entydig identifikation af objekter med samme klassetilhørighed. Valget af DS/EN i 2005 skete med flere begrundelser, bl.a. at opmærkning og identifikation af mekaniske og elektriske installationer via gældende regler alligevel skulle følge (se afsnit 4), og at metoden hertil blev bedømt som værende anvendelig på tværs af faglige discipliner og baseret på en international standard. Skeptikerne mod DS/EN indvendte i 2005 at der var tale om en elektroteknisk standard (IEC 61346), og at den derfor ikke var anvendelig til generelt brug i Dansk Byggeri. I DBK arbejdsgruppen blev det derfor besluttet at deltage aktivt i standardiseringsarbejde i Dansk Standard regi i den videre udvikling af på internationalt niveau, og det har bl.a. resulteret i den nye fælles DS/EN Standarden har derfor i 2009 fået en tværfaglig profil, hvor del indeholder de generelle regler for udarbejdelse af referencesystemer, der kan anvendes tværfagligt, mens indeholder klassifikationskoder til mekaniske og elektriske anlæg Kort introduktion til mekanismerne i Hovedgrebet i handler om at anvende aspekter, der virker som filtre på store mængder af komplekse informationer. Filtrene bevirker at organiseringen af data og informationer om de enkelte sagsobjekter i tekniske systemer bliver tydelige, da der kun indgår den information som filteret viser. De tre væsentligste aspekter er: Hvad objektet laver - kaldet funktionsaspektet. Hvor objektet findes - kaldet placeringsaspektet. Hvordan objektet er konstrueret - kaldet produktaspektet. I princippet kan alle tre aspekter anvendes uafhængigt af hinanden til at beskrive og identificere de objekter og/eller deres bestanddele man betragter. Det andet væsentlige indhold i er, at det anbefales at komplekse sammenhænge udtrykkes ved at organisere information om sagsobjekter i et projekt/teknisk system i en består-af / er-en-delaf struktur, dvs. en partitativ struktur. Denne struktur kan anvendes til at navigere i, og forstå sammenhængene som sagsobjekterne indgår i. På baggrund af aspekterne og den strukturelle sortering af informationsobjekterne udarbejdes en entydig ID til informationsobjektet, der kaldes en referencebetegnelse ( , def. 3.11). Det er muligt at identificere et informationsobjekt entydigt ved hjælp af én referencebetegnelse, eller ved hjælp af flere referencebetegnelser samtidig. Regel 18 i siger, at mindst én referencebetegnelse skal identificere objektet. Arbejdsgruppen bag DBK søgte en pragmatisk måde at identificere informationsobjekter i byggeriet på, og man valgte derfor produktaspektet der er baseret på en del-

15 15 af-struktur som det aspekt, der ville være mest tilgængeligt for branchen som helhed. Samtlige kendte byggeobjekter blev derfor organiseret ud fra produktaspektet. Produktaspektet blev desuden valgt, fordi det blev bedømt til at være det mest konsistente set over en komplet livscyklus for et byggeobjekt, og endvidere støtter en grundlæggende systemtankegang (del-af-tankegang) om sammenhæng mellem forskellige objekter Normative henvisninger til ISO/IEC standarden er også en DS/EN standard, dvs. at de i praksis er identiske. Dette skyldes, at man inden for EU ønsker at fjerne lokale handelshindringer, hvilket de hidtige nationale standarder er blevet anset som. Danmark er i lighed med de øvrige medlemmer af EU pålagt at implementere standarden og trække eventuelle lokale nationale standarder tilbage såfremt emneområdet er identisk. Formålet er at få et sæt ensartede regler inden for EU der dels understøtter varer og tjenesters frie bevægelighed, dels er relateret til sikkerhed. DS/EN er for visse områder(fx bygningstekniske konstruktioner) en frivillig standard som man kan følge såfremt man finder den anvendelig. Men den er også en normativ standard der skal følges for så vidt angår opmærkning og identifikation af information om elektrotekniske og mekaniske komponenter. Den normative henvisning til DS/EN inden for byggeriet fremkommer dels direkte via Stærkstrømsbekendtgørelsen, dels indirekte via Maskindirektivet. Se afsnit De mekaniske installationer i et dansk byggeri er underlagt en lang række danske regler og normer for design og udførelse af systemerne. Der er via Maskindirektivet et krav til alle mekaniske anlæg om, at de skal være opmærket efter principperne i DS/EN 81346, og at opmærkningen skal kunne genfindes i al relevant dokumentation om anlægget. Såfremt der er elektriske installationer knyttet til de mekaniske anlæg, gælder EN Maskinsikkerhed Elektrisk udstyr på maskiner for disse installationer. Punkt 17.3, Krav, gældende for al dokumentation siger bl.a. Med mindre andet er aftalt mellem fabrikanten og brugeren:, -skal referencebetegnelser være i overensstemmelse med relevante dele af IEC (IEC er efterfølgende erstattet af DS/EN 81346). Enhver mekanisk installation der har en form for elektrisk motor indbygget skal opfylde kravene i EU s Maskindirektiv 2006/42/EF eftersom Direktivet er implementeret i dansk lovgivning via Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008 om indretning af tekniske hjælpemidler, kapitel 2. Som producent og/eller leverandør af mekaniske anlæg med elektriske motorer i ethvert byggeri i Danmark er man derfor underlagt lovgivning om at opfylde Maskindirektivets sikkerhedskrav. Reglerne for opfyldelse af Maskindirektivet siger, at det er op til producenten / leverandøren hvordan man vil opfylde kravene. Men såfremt man vælger at anvende de harmoniserede EN standarder inden for EU har man formodningsretten til at antage, at man opfylder kravene i direktivet. Formodningsretten går bl.a. ud på, at man som producent kan formode at opfylde de krav i direktivet som en given EN standard omfatter, uden at man yderligere skal redegøre for hvorfor kravene er opfyldt. I praksis følges EN standarderne altid.

16 16 Det skal bemærkes, at man som producent / leverandør skal redegøre for en lang række valg man bliver nødt til at gøre ved anvendelsen af de enkelte EN standarder, men det ændre ikke på formodningretten. DBK indeholder et løsningsforslag til hvordan de mekaniske installationer i et byggeri kan opmærkes efter et sæt fælles principper baseret på DS/EN Med DBK er der således introduceret et international baseret kodningsprincip for de mekaniske installationer i Dansk Byggeri. De elektriske installationer i et dansk byggeri er underlagt Stærkstrømsbekendtgørelse afs. 6, der i store træk er identisk med IEC standardserien. Ved elektriske installationer forstås alle installationer der er mellem V AC og V DC, og dermed i praksis alle former for el-installationer (undtaget installationer på maskiner se afsnit Punkt i Stærkstrømsbekendtgørelsen siger Hvor det er hensigtsmæssigt, skal der findes tegninger, skemaer og tabeller i overensstemmelse med IEC og IEC serien der især skal angive. Sætningen skal forstås således, at man skal have en god grund til ikke at følge kravet. Med mindre andet aftales på projektet betyder dette i praksis, at elektriske installationer skal være opmærket efter principperne i 81346, og at opmærkningen skal kunne genfindes i al relevant dokumentation om anlægget. DBK indeholder derfor et løsningsforslag til hvordan de elektriske installationer i et byggeri kan opmærkes efter et sæt fælles principper, der i overensstemmelse med intentionerne i er gjort branchespecifikke inden for dansk byggeri i form af koderne i DBK. Det skal bemærkes, at bogstavkoderne fra DS/EN tabel 1 og 2 er normative (påbudte) at anvende for de elektriske og mekaniske systemer i Dansk Byggeri. Disse er dog ikke anvendt fuldt ud i DBK. Der bør forefindes mindst ét system til dokumentation i dansk byggeri der følger referencestandarden. 2.2 Analyse af centrale begreber i standarden DS/EN Standardens formål Standarden ISO/IEC DS/EN for referencesystemer angiver generelle principper for strukturering af systemer, hvilket muliggør strukturering af information om systemer. Standardens del 1 angiver regler og vejledninger til formulering af entydige referencebetegnelser for informationsobjekter i hvert system (DS 2009a:1). En referencebetegnelse iht. standarden har til formål at give en entydig identifikation af et informationsobjekt. Standardens principper for referencebetegnelser antages at være generelle og ville kunne anvendes inden for forskellige tekniske områder (1) 1. I afsnittet (3) Terms and Definitions gives en kortfattet definition af centrale begreber, som også kommenteres i noter. I denne fremstilling kommenteres og tolkes grundbegreberne i standarden med særskilt fokus på det objektbegreb, som anvendes i standarden. 1 Cifre i parentes henviser til de modsvarende afsnit i standarden.

17 Objekt Et objekt defineres som en enhed i en proces af udvikling, fremstilling, anvendelse og afvikling. I noterne angives at et objekt kan være fysisk eller ikke-fysisk, med nogen form for eksistens, samt at et objekt har information knyttet til sig (3.1). Den gængse definition af objekt, fx. i Webster's Dictionary, er en abstrakt eller konkret enhed af interesse. Her påpeges det imidlertid, at objektet har information knyttet til sig, hvilket ikke uddybes nærmere, men som indebærer at man tydeligt skelner mellem objekt af interesse og objekt som beskriver objekt af interesse (fx dokumentation). Beskrivelsen i standarden angår således både objekter af interesse og objekter som skal "bære" information og referere til objektet af interesse. Denne sammenblanding går igen i hele standarden. I denne granskning vil vi derfor anvende begrebet "sagsobjekt" for objekter af interesse og "informationsobjekt" for objekter som refererer til og beskriver objekter af interesse. Se også Bilag A for en definition af begrebet objekt. Et system angives som værende en mængde relaterede objekter (her: både sagsobjekt og informationsobjekt) betragtet som helhed og adskilt fra omgivelserne (3.2). I noterne nævnes også at "element" (bestanddele) i et system kan være naturlige eller menneskeskabte materielle objekter, eller en måde at tænke på og resultatet af tankegangen (former for tilrettelæggelse, matematiske metoder, programmeringssprog). De sidstnævnte er systemer eller dele af systemer i betydningen bestanddele i begrebssystemer, bl.a. begreber og propositioner. En referencebetegnelse defineres som "et kendetegn for et specifikt objekt udformet i relation til det system, som objektet er bestanddel af, baseret på en eller flere aspekter af dette system". I afsnit (4) Concepts, diskuteres begreber i standarden i dybden. Et objekt vedrører enheder, som er genstand for en aktivitet under et systems livscyklus (4.1). De fleste objekter har en fysisk eksistens (dvs. at de er konkrete). Der siges også at der findes objekter, som ikke har fysisk eksistens, fx. "sådanne som kun eksisterer fordi deres underobjekt eksisterer, dvs. at objektet defineres med det formål at strukturere, dvs. system" (4.1), samt objekter som er nødvendige "for at identificere en informationsmængde". I begge tilfælde menes formodentlig informationsobjekter. Meningen synes at være uklar, eftersom hvis man har identificeret dele af et system, må systemet som helhed også findes. Den danske oversættelse af standarden kan føre til en misforståelse af tekstens betydning. Den engelske ordlyd er an object exists only by means of the existence of its sub-objects, thus the considered object is defined for structuring purposes (i.e. a system). Teksten indeni parentesen oversættes på dansk til "... (fx et system)". Den engelske betydning er "dvs. et system". Hvis man skal følge den engelske original er "system" en præcisering og ikke et eksempel, dvs. det objekt der henvises til er et system og intet andet. Eksistensen af et objekt (her menes informationsobjekt) bestemmes af en aktør, som har behov for at identificere et sagsobjekt, samt at håndtere information om dette (4.1) Teknisk system Et teknisk system er en gruppe komponenter der samvirker med et bestemt formål (4.3). De tekniske systemer udgør "infrastrukturen" in en proces, som består af en mængde aktiviteter der anvender komponenterne i systemet.

18 18 Et system kan beskrives som bestående af dele; at udarbejde en beskrivelse som afspejler denne inddeling kaldes at strukturere (4.4). I forbindelse med strukturering ses et teknisk system som et konkret sagsobjekt og dets komponenter som konkrete sagsobjektdele (4.3). Struktureringen anvendes til at organisere information i dokumenter og databaser Aspekt Et aspekt er en specifik måde at betragte et objekt (3.3). Se Bilag A for en definition af tilsvarende begreb "inddelingsgrund". Med objekt menes her formodentlig et system, se oven samt næste afsnit forneden. Det forklares, at et aspekt ville kunne anvendes som et filter mod objektet af interesse, hvor der udelukkende betragtes objekter, som er relevante ud fra aspektet. Standarden beskriver tre hovedaspekter udførligt: funktion, produkt og placering (4.2). Med funktionsaspektet menes hvad objektet gør eller bør gøre; med produktaspektet menes hvordan objektet udfører funktionen; og med placeringsaspektet menes objektets planlagte eller faktiske område (En: space, Sv: rymd). Når man studerer et sagsobjekt fra et aspekt, fremstår kun de delobjekter som er relevante set fra det valgte aspekt, dvs. man betragter ikke sagsobjektet selv som helhed, systemet, men i stedet dets dele (4.2). Disse dele kan være forskellige alt efter hvilket aspekt man har valgt, men de samme dele kan iblandt genfindes i forskellige aspekter. Hvis man betragter et teknisk system fra forskellige aspekter, ser man dets komponenter fra forskellige aspekter. Illustrationen i Figur 3 i referencestandarden viser tre billeder med forskellige aspekter på et sagsobjekt, se Fig. 2. Funktionsaspektet illustreres med et printkort og viser de funktionelle relationer mellem objekternes dele. Det andet billede illustrerer produktaspektet, som viser forholdet mellem monterede dele i objektet. Det tredje billede viser placeringsaspektet, dvs. hvor en del befinder sig i forhold til andre dele i sagsobjektet. Med aspektbegrebet i referencestandarden menes den partitative inddeling af et system i dele fra forskellige aspekter, såkaldte aspektuelle dele. For en definition af aspektuelle dele, se Bilag A. Produktaspektet beskæftiger sig med kompositionelle dele, dvs. dele der anvendes til at sammensætte et system, fx. monterings- eller produktionsmoduler i en byggeproces.

19 19 Figur 2: Forskellige aspekter på et sagsobjekt Funktionsaspektet beskæftiger sig med funktionelle dele, dvs. dele som samarbejder i en proces, fx. en virksomheds udviklings-, produktions-, salgs- og ledelsesorganisationer, eller ventilationssystemets opvarmnings-, indsugnings- og udsugningsanlæg. Placeringsaspektet beskæftiger sig med en rumlig inddeling, fx. bygningens inddeling i etager eller i lokaler. Aspektbegrebet anvendes på en anden måde ved klassifikation. Da modsvarer det begrebet inddelingskriterie, se Bilag A om klassifikation. Begrebet aspekt og hvordan det skal tolkes har haft betydning ved udviklingen af DBK. Se også beskrivelsen af DBK afsnit Funktion Begrebet funktion behandles i afsnit (4.5) i referencestandarden. Begrebet funktion betegner den opgave, som et teknisk system (i standarden også kaldet objekt) har, uafhængigt af dets implementering, dvs. hvordan systemet er fremstillet. En funktion kan repræsenteres som en enhed i et funktionsskema, en begrebsmodel af et teknisk system. I modellen kan funktionen være en del af et større teknisk system, og kan senere i modelleringen kobles til andre strukturer Produkt Begrebet produkt defineres som resultatet af en proces (4.6). Et produkt skal kunne sælges, leveres eller anvendes som del i en anden proces som input (ressource) eller værktøj (mekanisme). En produktorienteret struktur angiver hvordan leverancerne til et teknisk system organiseres i delobjekter, dvs. hvordan produkter er blevet anvendt som komponenter i det tekniske system Komponent En komponent er et produkt der er blevet tilpasset med det formål at udgøre en bestanddel i en systemsammenhæng (4.6). I en begrebsmodel viser man hvordan produkter og komponenter repræsenteres af forskellige informationsobjekter. Et informationsobjekt kan også referere til enkelte sagsobjekter. Man skelner mellem begreberne type og forekomst. Objekttyper klassificeres og identificeres i andre sammenhænge, fx. ved produktion eller levering. Det er først når et sagsobjekt skal beskrives som en del af et teknisk system, at det beskrives som en forekomst af en objekttype. En forekomst defineres som anvendelsen af et typeobjekt til en specifik funktion, som en specifik komponent eller som en specifik placering i et anlæg eller system. Objekttyper gives ikke referencebetegnelser; de gives til forekomster. Forekomster er informationsobjekter som refererer til individuelle sagsobjekter. Forekomsterne gives betegnelser i referencesystemet, såkaldte referencebetegnelser. Et sagsobjekt kan udbyttes uden at betegnelsen på forekomsten ændres. Referencebetegnelsen dækker således ikke over det unikke sagsobjekt, men i stedet over den funktion, som sagsobjektet har i det tekniske system Placering I afsnit (4.7) behandles placeringsaspektet. Med placering menes den volumen, som et objekt i et teknisk system udgør. Ved strukturering i placeringsaspektet menes ikke det område som systemet selv optager, men i stedet de volumener som defineres inde i systemet. Resultatet af at betragte et system fra placeringsaspektet er dets indre placeringsstruktur, dvs. delobjekternes volumener og deres relationer.

20 Strukturering Kapitel (5) behandler principper for strukturering. Som første regel angives, at strukturering af et teknisk system skal baseres på et forhold mellem bestanddele med anvendelse af aspektbegrebet. Strukturer skal udarbejdes trinvis top-down eller bottom-up (5.1). Strukturering top-down indebærer følgende trin: 1) vælg et objekt (af interesse) 2) vælg et aspekt 3) fastsæt delobjekter inden for det valgte aspekt. Fremgangsmåden gentages for hvert delobjekt (af interesse) så mange gange man vil. En forudsætning for strukturering iht. den foreslåede metodik er, at man udgår fra et kendt objekt (system). Strukturering bottom-down indebærer følgende trin: 1) vælg et aspekt 2) vælg objekter (af interesse) som skal betragtes sammen 3) skab et overordnet objekt (af interesse) hvori de valgte objekter er dele. Fremgangsmåden gentages for hvert overordnet objekt (af interesse) så mange gange man vil. Strukturering bottom-up forudsætter at alle dele som skal indgå fastlægges, og man kan derefter skabe en niveauinddeling af objekter ud fra funktionsaspektet, dvs. ud fra gensidig påvirkning eller produktaspektet, dvs. forholdet mellem monteringsmodulerne. Afsnit (5.2), Udformning af strukturer, viser metodikken bag strukturering. Udgangspunktet er at vælge et aspekt på et system (sagsobjekt) og at identificere dele (delobjekter) ud fra dette aspekt. Sagsobjektet tilhører en klasse, en objekttype. Et delobjekt kan igen være sammensat af andre sagsobjekter. Ved strukturering kan forskellige aspekter anvendes i forskellige inddelingsniveauer. Ideen med at strukturere ved hjælp af denne metode er, at den samme "objekttype", kan bruges som forekomst flere forskellige informationssystemer. Fx i et CAD-system, kan forekomster af samme "objekttype anvendes i flere systemmodeller. Princippet gælder alment for informationssystemer og bruger betegnelsen instantiering. Begreberne i afsnit (5.2) er svære at anvende netop fordi der ikke opretholdes en streng skelnen mellem benævnelser for sagsobjekter og informationsobjekter. Afsnit (5.3) giver et eksempel på en funktionsorienteret strukturering af en procesindustri. Der gøres rede for funktionelle systemer på forskellige sammensætningsniveauer. Afsnit (5.4) eksemplificerer en produktorienteret struktur i et "home entertainment system". Eksemplet viser elektroniksystemet og dets monteringsenheder. Slutmonteringen skal udføres af køberen og disse enheder leveres i emballage der afspejler monteringsenhederne. Afsnit (5.5) gør rede for placeringsstrukturen med eksempler på den rumlige placering af et sagsobjekt i forhold til andre mere sammensatte objekter. Strukturen kan siges at være baseret på forholdet "inrymmes-i" dvs. en hierarki av rum som innesluter mindre rum. Det illustreres med plads til en strømafbryder i en større gruppe i et lokale på en etage i et hus.

21 21 Afsnit (5.7) viser hvordan flere aspekter kan udnyttes sammen til at beskrive et sagsobjekt. Et sagsobjekt der identificeres som produkt eller komponent kan bestå af dele, som er blevet identificeret ud fra funktions- eller placeringsaspektet. Afsnit (6) (9) beskriver reglerne for hvorledes referencebetegnelser skal opbygges, herunder anvendelse af præfikstegn (=/+/-), formater, brug af bogstavkoder m.v. Afsnit 6 beskriver formatet på referencebetegnelsen samt muligheden for at have flere aspekter af samme type, der så anvender præfikstegn ++, +++, ==, ===, - -, etc. Afsnit (7) beskriver muligheden for at have flere referencebetegnelser til at identificere samme informationsobjekt (referencebetegnelsessæt). Afsnit 8 omhandler betegnelse af placeringer. Afsnit 9 beskriver hvorledes referencebetegnelser skal præsenteres dvs. vises i dokumentation m.v. Identificering iht. DS/EN udføres sådan, at en klassificeringskode kompletteres med et nummer der entydigt identificerer det pågældende informationsobjekt. Bilag A i standarden beskriver standardens udviklingshistorie. Bilag B i standarden beskriver hvordan objekter etableres og deres livscyklus. Her forklares at et objekt etableres når der foreligger et behov for objektet. Her drejer det sig således ikke om sagsobjektet, fx. et teknisk system, men om dets repræsentation (informationsobjekt), fx. i en model af systemet i en database. Et informationsobjekt i en model kan fjernes når det ikke længere behøves, fx. når dets egenskaber forenes med et andet objekt og det oprindelige objekt ikke længere behøves. I afsnit (B.1) illustreres det at modellen af et sagsobjekt kan udvikles til at beskrive forskellige behov for oplysninger om objektets egenskaber over tid. For hvert nyt behov skabes modsvarende modelobjekter (informationsobjekter). Der findes ingen egentlige begrænsninger for hvordan man kan skabe og relatere informationsobjekter, så længe der findes et behov for oplysninger om et sagsobjekt. Et princip i standarden er at man skelner mellem forskellige aspekter når man skaber objekter, men at forskellige aspekter trods dette dækker over samme sagsobjekt. I afsnit (B.2) vises det hvordan informationsobjekter kan afspejle livscyklussen for et sagsobjekt. Eksemplet viser hvordan man kan knytte oplysninger til et informationsobjekt under forskellige stadier i et projekt. I eksemplet foreligger der et behov for et flow, som kan opnås med en pumpe (et sagsobjekt, som kan udføre funktionen skabe flow ). Pumpen skal drives og der foreligger et behov for en motor (et sagsobjekt som udfører funktionen drive ). Nu etableres informationsobjektet motor og det gives en referencebetegnelse ud fra funktionsaspektet, eftersom det siges at kun dette aspekt er kendt og relevant på dette stadie. Pumpekapaciteten defineres, hvilket fører til at kravet til motoren kan specificeres med status "as required". Man beslutter at motoren skal være elektrisk, hvilket fører til at man kan oprette en første funktionelle kravspecifikation for motoren. Senere i processen angives det hvor meget strømforsyning der er tilgængelig i fabrikken. Som næste trin har man bestemt placeringen af motoren og den kan repræsenteres af en referencebetegnelse ud fra placeringsaspektet. I den store sammenhæng skal man også begrænse antallet af motortyper og vælger derfor en motor med større kapacitet end hvad der kræves. Samtidig er det klart hvordan andre dele af det tekniske system skal monteres og derfor kan motoren tilføres en referencebetegnelse ud fra produktaspektet. Nu kan motorobjektet gives status "as specified". På grundlag af krav til ydeevnen træffes der en beslutning om leverandør. Efter dette har man oplysninger om hvilket produkt der skal opfylde de stillede krav. Det eneste der skal gøres ifølge eksemplet, er at komplettere motorob-

22 22 jektet med oplysninger om leverandør og produkt-id. Objektet får nu status as contracted og senere as supplied. Der nævnes intet om referencebetegnelse i denne situation Om identifikation af forekomster og klassifikation af individer For at kunne identificere informationsobjekter, fx i en byggeproces, har man brug for forskellige teknikker afhængig af hvilket identifikationsbehov der er. Ét identifikationsbehov er at samordne beskrivelsen af sagsobjekter der har ens egenskaber, fx isolering, således at det er let at lave økonomiske kalkuler for de dele der er ens. Et andet identifikationsbehov er at kunne se hvilket funktionelt system et sagsobjekt indgår i, fx en ventil i et varmeanlæg, så man kan identificere ventilens samvirkning med andre objekter. Illustrationen i Fig. 3 viser hvorledes et referencesystem baseret på DS/EN håndterer ovenstående problemstilling. Informationsobjekter i referencesystem Objekter i del-af struktur Objekter i type-af struktur A B C D a b c d a b c Klasse Db (b er en underklasse til D) Objekt ID (3 er en del af 2 som er en del af 1) Informationsobjektets referencebetegnelse: / Db Figur 3: Informationsobjekter i forskellige aspekter i et referencesystem Af Fig. 3 ovenfor ses at ethvert (bygge-)objekt kan organiseres efter forskellige kriterier: Objekterne kan ordnes efter en type-af struktur og/eller efter en del-af struktur. Formålet med del-af strukturen er at afbillede dele af et system ud fra et aspekt. Formålet med type-af strukturen er at karakterisere objekter ud fra en bestemt klassifikationsinddelingsgrund. Standarden for referencebetegnelser DS/EN sammensætter de to principper til et referencesystem, og beskriver hvorledes et objekt kan kodes med en referencebetegnelse, der giver en adresse i begge strukturer. Formålet med referencebetegnelsen er at skabe en entydig identifikation, der bliver til én af flere metadata der følger informationsobjektet og som bruges til at skabe en reference mellem sagsobjektet og dets dokumentation.

23 Analyse af klassifikation i standarden DS/EN Klassifikation iht. DS/EN Standarden DS/EN for referencesystemer angiver generelle principper for strukturering af systemer, inklusive strukturering af information om systemer. Det overordnede formål med standardens del 2 er at anbefale klassifikationsplaner for informationsobjekter med tilhørende bogstavkombinationer, som kan anvendes overalt inden for alle tekniske områder (0.1). I afsnit 0.2 angives forskellige grundlæggende krav i standarden. Man er især opmærksom på følgende: En klassifikationsplan er en række definitioner for objekttyper. Den skal tillade en hierarkisk klassifikation af typer. Klasser på samme niveau i en klassifikationsplan skal have en fælles inddelingsgrund. Denne kan være forskellig for forskellige niveauer. En klassifikationsplan skal kunne anvendes inden for alle tekniske områder. Samme objekttype (klasse) bør konsekvent have samme bogstavkode inden for forskellige tekniske områder. Samme type objekt (bør være sagsobjekt!) skal kunne klassificeres ud fra forskellige klassifikationsplaner, fx. funktion, form, kulør eller materiale. Dvs. samme informationsobjekt kan have forskellige bogstavkoder afhængigt af klassifikationsplanen. Denne senere bestemmelse indebærer at sagsobjektets grundlæggende klassifikation, som gør at man kan tale om objektet, ikke behøver at være den samme som angives i en klassifikationsplan. Standarden definerer klasser og underklasser til objekter baseret på en funktionsbaseret inddelingsgrund mod objekter, som med tilhørende bogstavkoder skal anvendes i referencebetegnelser. Objekter med flere formål skal klassificeres ud fra hovedformålet. Tabel 1 og 2 angiver objekter, komponenter, i tekniske systemer, som udgør mekanismer i processer. Komponenterne defineres ud fra hovedfunktionen. En procesaktivitet kan implementeres på principielt forskellige måder af forskellige tekniske systemer og komponenter. Tabel 1 og 2 gør rede for meget generelle funktioner, som karakteriserer objekter inden for alle tekniske områder, selv om de eksempler der gives hovedsageligt tilhører de elektrotekniske og mekaniske områder. Forbindelsen til byggekonstruktion synes at være lille eller ikke eksisterende. Tabel 2 indeholder forslag til specialisering af klasserne i tabel 1, med forslag til klasserne for områderne elektrisk energi, information og signaler, samt for mekanisk projektering og proces- og konstruktionsprojektering. Hvis man vil sammenligne med rammeværksstandarden ISO , defineres også der ressourcer i processer, som kan antages at modsvare referencestandardens objekter i processer. Især klassen Construction Aid modsvarer klasserne i tabel 1+2. Construction Aid identificeres ligesom ressourceobjekterne i tabellerne 1 og 2 via funktioner. I BSAB 96 findes ingen tabel for Construction Aid. I stedet henviser man til byggeindustriens klassifikationssystem for maskiner. I det tilfælde hvor objekter er dele af en "infrastruktur", skal klassifikationen ske iht. tabel 3. Med infrastruktur menes "grundlæggende struktur i en industriinstallation". Begrebet er uklart, men af eksemplet som vises i standardens bilag B, fremgår at man ser et industrianlæg som en helhed. I en

24 24 sådan sker forskellige hoved- og støtteprocesser med objekter (da: faciliteter, en: facilities), som kan klassificeres iht. tabellerne 3 og 4. Objekterne opført i tabellerne 3 og 4 er dele af industrianlæg Analyse af tabel 1 og 2 i forhold til BSAB/OCCS Klassifikation i henhold til DS/EN tabel 1 angiver hovedklasser for objekter i tekniske systemer og tabel 2 kompletterer med underklasser. De har samme inddelingsgrund og kan anvendes sammen. Af denne grund kaldes de i denne analyse tabel 1+2. Klassifikation i henhold til DS/EN tabel 1+2 udgøres af funktionelt definerede klasser på mere generelt niveau end klasserne i BSAB/OCCS. Tabel 1+2 omfatter stort set alle klasser i BSAB/OCCS hvad gælder installationer. Analysen viser dog at de fleste eller samtlige funktioner tilsyneladende savnes for byggeri og anlæg. Anledningen kan være at der med referencestandardens objekter hovedsageligt menes objekter i mekanismer, dvs. tekniske systemer som gennemfører processer, noget som også kendetegner installationssystemer. Dette betyder at tabel 1+2 kan anvendes for installationer, men ikke dækker byggeri og anlæg i øvrigt. Hvorvidt det er muligt at foretage den udvidelse er ikke blevet analyseret, men der findes en idé til en sådan inddeling i OCCS tabel 32 Services ( Constructing). Det virker som om at der findes mange klasser for installationsobjekter i tabel 1+2 (måske de fleste), selvom der også mangler en del. Det virker som om, de der mangler, ligger i grænseområdet mellem installation og byggeri. Eksempler på sådanne klasser som savnes er for sagsobjekter, som indgår i en procesaktivitet og transporterer, men som ikke er en ressourceforøgelse - fx. en klasse til transport af affald (affaldstransportører). Der er ikke blevet foretaget en komplet gennemgang af alle klasser der mangler for installationen, men det bedømmes at det drejer sig om få. Det er fx. uklart om man regner med at anvende klasse W til rulletrapper, elevatorer, o.l., som anvendes til transport af mennesker (og ikke udelukkende produkter). Identifikation af objekter i tekniske system sker iht. Figur 3 i referencestandardens del 2. Der ser man at en proces kan skabes iht. forskellige konstruktionsprincipper. For hvert konstruktionsprincip behøves da forskellige komponenter. Referencesystematikken har en mere udviklet måde at relatere komponenter og processer end BSAB/OCCS Analyse af tabel 3 og 4 i forhold til BSAB/OCCS Tabel 3 omfatter objekter som muliggør forskellige hovedprocesser i industrianlæg. Tabel 3 skelner mellem objekter til hovedprocesser og objekter til støtteprocesser. Tabellen inddeles i objekter til fælles opgaver, kode A, objekter i hovedprocesser som skal klassificeres iht. branchespecifik klassifikation under kode B til U, og objekter som ikke vedrører hovedprocesser, koderne V-Z. Kode V defineres som "Objekter til oplagring af materialer eller varer". Et eksempel er bl.a. Råvarelager. Kode W defineres som Objekter til administrative eller sociale formål eller opgaver. Et eksempel er Garage og kontor. Kode X defineres som "Objekter til opfyldelse af hjælpeformål eller hjælpeopgaver uden for processen (fx. på en grund, i et fabriksanlæg eller en bygning). Her findes fx. Klimaanlæg, brandbeskyttelsesanlæg og vandforsyning.

25 25 Kode Y defineres som Objekter til kommunikations- og informationsopgaver. Her findes fx. højtaleranlæg, TV-systemer og trafiklysanlæg. Under koderne X og Y findes (uden at foretage en detaljeret analyse) de installationssystemer som man finder i BSAB/OCCS. Kode Z i tabel 3 defineres som Objekter til at huse eller omslutte tekniske anlæg eller installationer såsom områder og bygninger. Denne modsvares i BSAB/OCCS af begrebet Byggnadsverk / Construction Entity. Referencestandardens tabel 4 angiver eksempler på nogle branchers klassifikationer under kode B-U i tabel 3 og er altså eksempler på anvendelse af tabellerne 3 og Kommentarer Tabellerne har en struktur og et indhold som på visse måder ligner et antal tabeller i ISO , BSAB 96 og OCCS, men opbygningen er anderledes. Analysen af klassifikationstabellerne i DS/EN viser, at de overordnet kan sammenlignes med klassifikationstabellerne i BSAB/OCCS ved at udgå fra de sagsobjekter, som klassificeres. Objekter og respektive klassifikation i DS/EN er: 1. Procesindustriens hovedobjekt tabellerne 1+2 og kode B til U i tabel 3 og Hjælpeprocesser til procesindustriens hovedobjekt - kode V-Z i tabel Objekter til installation i husbygning - tabel 1+2 og kode W til Y i tabel 3. De tabeller i standarden for Referencesystematik som ligger nærmest, og som måske kunne udvikles for at definere klasser inden for byggeridomænet bedømmes at være tabel 3 og 4 med klasser som vedrører infrastrukturobjekter. I DS/EN findes der tabeller til klassificering af sagsobjekter inden for alle tekniske områder, men fokus i eksemplerne ligger inden for de mekaniske og elektrotekniske domæner. Disse tabeller identificerer klasser i forhold til funktion. Referencesystematikken anvendes for at give informationsobjekterne entydige referencebetegnelser, uafhængigt af hvilket aspekt de identificeres i. Klassifikationen af sagsobjekterne er imidlertid den samme i de forskellige aspekter; det er referencebetegnelsen der adskiller informationsobjekterne. DS/EN bygger på tanken at man i fx. et projekt dels skal klassificere sagsobjekter iht. klassifikationen i standardens del 2, dels skabe en referencebetegnelse iht. metodikken i standardens del 1. Referencebetegnelsen angiver i hvilket aspekt sagsobjektet identificeres. Der findes en række eksisterende nationale og branchespecifikke klassifikationssystemer for de sagsobjekter, som berøres af standarden. Standardens formål må tolkes som værende at give en kompletterende klassifikation af objekterne for at standardisere håndteringen af disse, uanset hvordan de i øvrigt er blevet klassificeret eller defineret. Sagsobjektets grundlæggende klassifikation, som gør at man kan tale om objektet, behøver ikke at være den samme som angives i en klassifikationsplan. I punkt 16 på side 7 i standardens del 2 anges at et og samme sagsobjekt kan gives flere klassetilhørigheder. De klasseinddelinger som anvendes er altså kompletterende klasseinddelinger af sagsobjektet. Det er ikke passende hvis de står i konflikt med den eksisterende klasseinddeling.

26 26 3 DBK 2006 tabeller og inddelingsgrunde 3.1 Begrebsmodel og aspekter Formålet med denne gennemgang er at undersøge strukturen i DBK Undersøgelsen beskriver dels DBK's opbygning, dels hvordan den er blevet påvirket af rammeværkstandarden for byggeklassifikation ISO og DS/EN DBK er blevet udviklet med det formål at kunne anvendes i hele "byggeriets livscyklus". Se Fig. 4. Med dette forstås den "totale proces omkring det byggede miljø, og de elementer der indgår heri" (bips 2006c). Der er lavet en afgrænsning mod større infrastrukturelle anlæg, som ikke er omfattet i det nuværende omfang. I stedet er det planlagt at den skal kunne inkluderes i senere versioner. Figur 4. Formålet med DBK er at støtte informationshåndteringen gennem et byggeris livscyklus. DBK's begrebsmodel udgår fra den grundlæggende procesmodel i ISO , som siger at ressourcer anvendes i processer der producerer resultater. Alle disse er byggeobjekter og har egenskaber. DBK fokuserer med hjælp fra procesmodellen på byggeobjekter inden for disse domæner: Ressourcedomænet Procesdomænet Resultatdomænet Egenskabsdomænet DBK omfatter begreber inden for disse domæner, men standarden er ikke komplet. DBK er også blevet udarbejdet ved hjælp af standarden for referencesystematik DS/EN 61346, som i nuværende version hedder DS/EN

27 27 Inden for referencesystematikken er aspekt et nøglebegreb. I DBK defineres aspekt som en bestemt måde at udvælge oplysninger om eller beskrive et anlæg eller et objekt i et anlæg. Man angiver at begrebet anlæg anvendes synonymt med ordet system i standarden DS/EN (bips 2006:17). DBK beskriver udførligt fire hovedaspekter: funktionsaspektet, produktaspektet, placeringsaspektet og formaspektet. I DBK anvendes aspekterne til at klassificere objekter. Aspekterne karakteriserer de klassifikationstabeller, som blev udviklet i DBK. En samlet oversigt over tabeller i DBK findes i Tabel 95 i DBK Vejledning (bips 2006c:8). Dog savnes en tydelig beskrivelse af hvordan aspekterne blev anvendt ved klassifikation. 3.2 Analyse af begrebet bygningsdel Definitioner og aspekter for bygningsdel I DBK defineres Bygningsdel som: En del af en bygning som, i sig selv eller i kombination med andre lignende dele, opfylder en karakteristisk funktion i bygningen (bips 2006a:6). Denne definition stemmer overens med definitionen af Element i ISO : Construction entity part which, in itself or in combination with other such parts, fulfils a predominating function of the construction entity (ISO 2002). Udover denne har DBK to andre bygningsdelbegreber. Bygningsdelstype defineres som En bygningsdels materialesammensætning eller måden, den er sat sammen på. Hvis man sammenligner med ISO-standarden, defineres Designed element som Element for which the Work result(s) have been defined. I BSAB 96 defineres "Byggdelstyp" som Teknisk lösning av byggdel og forklares som værende bestående af et eller flere Produktionsresultater. "Bygningsdelstype" modsvarer ikke entydigt ISO-standardens begreb, eftersom DBK ikke har klassen Work Result. Bygningsdelsgruppe har intet sidestykke i ISO-standarden eller BSAB. I DBK 2006 Resultatdomænet 2 påpeges det, at ISO-standarden behandler bygningsdel som fire adskilte begreber: Construction entity part, Element, Designed element og Work result (bips 2006a:6). Disse, siger man, afspejler forskellige behov for at betragte dele af bygningen under processerne, men opdelingen, mener man, er uegnet når man skal arbejde objekt- og bygningsmodelorienteret. Da vil man at informationsobjektet bygningsdel med tilknyttede data skal kunne genanvendes gennem den samlede byggeproces. Begreberne bygningsdel og bygningsdelstype "erstatter" derfor ISO-standardens fire begreber (bips 2006a:6). En dybere motivering med eksempler gives ikke i teksten, men ville være ønskværdigt. ISOstandarden anbefaler to tabeller til bygningsdele, Element med yderligere underinddeling til Designed element og Work result. DBK har 7 tabeller til bygningsdele med plads reserveret til yderligere udvidelser. Det er da sandsynligt at man mener at man kun har én tabel til bygningsdele, og at brugeren dels kan specialisere klassen bygningsdele til bygningsdelstyper, dels specificere egenskaber for bygningsdele ved hjælp af de øvrige tabeller. DBK har anvendt standarden DS/EN (nu DS/EN ) for referencesystematik i forbindelse med adskillelse af bygningsdele. Man betragter da bygningen som et system og bygningsdele som objekter i systemet (bips 2006c:18). Bygningsdele har forskellig kompleksitet; de består af dele på forskellige niveauer. Bygningsdele identificeres "eventuelt som en delmængde af andre bygningsdele

28 28 og til slut som en delmængde af systemet bygning" (bips 2006a:7). Med delmængde her menes "dele af", dvs. en partitativ inddeling. I DBK 2006 Vejledning beskrives hvordan aspekterne fra DS/EN anvendes til strukturering af bygningsdele (bips 2006c:17). Funktionsaspektet vedrører hvad bygningsdelen udfører, gør eller kan, produktaspektet hvordan bygningsdelen er konstrueret eller hvad den består af, placeringsaspektet hvor bygningsdelen er anbragt og endeligt formaspektet som vedrører hvordan bygningsdelen ser ud (ibid:17). Formaspektet er defineret specifikt for DBK og er ikke specificeret i DS/EN Dennestandard beskriver dog at der findes andre aspekter end de tre hovedaspekter, og at et sådan andet aspekt skal identificeres med præfikstegn #. I DBK 2006 Resultatdomænet 2 tydeliggøres det yderligere hvordan man anvender DS/EN for at identificere bygningsdele fra forskellige aspekter på bygningen iht. følgende (bips 2006a:7): funktionsaspektet modsvarer den måde som der ses i forbindelse med programmering, projektering og drift, produktaspektet modsvarer den måde som de fleste ser på bygningsdele i dag, som de indgår i bygningen, placeringsaspektet når det er placeringen af bygningsdelene, der er den vigtigste indgang, fx. ved udførelse og drift. formaspektet modsvarer den måde som det ses i forbindelse med krav, design og kalkulation. Det er vigtigt at huske at aspektbegrebet i Referencestandarden ikke anvendes til klassifikation, men til at identificere informationsobjekter ved strukturering, se afsnit Strukturering indebærer at identificere informationsobjekter og relationer ud fra de forskellige aspekter. Klassifikationen af sagsobjekter i Referencestandarden er funktionelt baseret og udføres iht. standardens del 2. Der mangler en diskussion i DBK om hvorfor DBK har valgt at anvende aspektbegrebet på anden måde, og hvilke konsekvenser dette har haft for DBK Tabeller over bygningsdele I oversættelsen af ISO-standardens begrebsmodel har DBK anvendt Bygningsdel som det begreb der modsvarer Construction Entity Part (bips 2006b:15). Denne oversættelse stemmer ikke overens med intentionerne i ISO-standarden, eftersom bygningsdel i DBK er defineret som ISO-standardens "Element". Man kunne i stedet måske anvende termen "del af bygning" i oversættelsen af ISOstandarden. ISO-standarden definerer begrebet "Construction Entity Part" som en "solid, materiel, fysisk afgrænset del af bygningen, en fysisk konstruktion" (ISO 2002). Der foreslås dog ingen tabel for Construction Entity Part i ISO-standarden. Man bør tolke begrebet som at det vedrører konkrete dele af bygningen, der identificeres som sagsobjekter ud fra forskellige inddelingsgrunde, som kan klassificeres i respektive inddelingsgrunde. Iht. beskrivelsen betragtes bygningsdele i forskellige aspekter, produktaspektet, formaspektet, funktionsaspektet og placeringsaspektet. Det er udelukkende bygningsdele i produktaspektet der sammenstilles som en klassifikationstabel, DBK's Tabel 25. Klassen bygningsdel i produktaspektet defineres som "del af en bygning, der har en karakteristisk funktion i bygningen" (bips 2006a:7). Denne definition stemmer overens med ISO-standardens definition af "Element". Klassen har også ligheder med BSAB 96 "bygningsdele" eftersom de begge er er baseret på en funktionel inddelingsgrund.

29 29 Tabel 25 "bygningsdele i produktaspektet" indeholder 22 forskellige systemer for bygningsdele, som hver består af mindre bygningsdele på forskellige niveauer. Som eksempel kan nævnes at bygningsdelen vægsystem består af 19 hoveddele, bl.a. vægkonstruktion, vinduesparti, dørparti og portparti. Disse består da også af dele, fx. består en vægkonstruktion af søjler, bjælker, plader, gitter, samlinger, membran, isolerning og beklædning. I vejledningen til DBK 2006 angives det, at inddelingen i systemer af bygningsdele i produktaspektet ikke er fagspecifik, men inddeles af "organisatoriske grunde" som fx Objekter i terræn, Konstruktive systemer, Mekaniske og elektriske systemer, osv. Udover dette findes der ingen kriterier for hvordan niveauinddelingen defineres. Inddelingen inden for de "konstruktive" systemer er baseret på hvordan "objekterne" er sammensat fysisk, mens de mekaniske og elektriske systemer er inddelt i de produkter de består af. I Tabel 25a er bygningsdelstyper i produktaspektet fortegnet i alfabetisk orden. Bygningsdelstype beskrives som "specifikke løsninger til anvendelse i det konkrete byggeri". Tabellen skal anvendes i kombination med tabel 25 som hjælp til at specificere konstruktioner og deres respektive delsystemer med henseende på en teknisk løsning. I Tabel 26a er bygningsdelstyper i formaspektet fortegnet i alfabetisk orden. Disse kan anvendes på samme måde som bygningsdelstyper i produktaspektet som alternativ eller komplement til disse. I Tabel 27 er der lavet et udkast til bygningsdele i funktionsaspektet. Man har opført typiske funktioner for bygningsdele med hensigten at give "et første bud på en funktionsstruktur for bygningsdele". Udgangspunktet er 23 forskellige hovedtyper af funktioner hvoraf 8 er underinddelt et niveau. Disse funktioner er ikke blevet betegnet som hovedfunktioner som hos ISO-standardens "Element" eller DBK's "bygningsdele i produktaspektet". De bør i stedet forstås som øvrige egenskaber til at beskrive funktionelle relationer mellem bygningsdele. I Tabel 28 a, b og c findes der tre forskellige forslag til hvordan en benævnelse af placering af bygningsdele kan foretages i forhold til bygninger, etager og lokaler, i forhold til absolutte koordinater samt i forhold til BBR-identifikation (BBR er det danske Bygnings- og Bolig Register).. Bygningsdele i de forskellige aspekter skal kunne kombineres for at kunne modsvare de bygningsdele som (i dansk oversættelse af begreber i ISO ) benævnes projekteringsdele (Designed element) og produktionsdele (Work result) samt også driftsdele (ibid:9). Dette forklares ikke eksplicit med sammenlignende eksempler, hvilket ville være interessant. En sådan sammenligning skal bidrage til at forklare hvordan DBK forholder sig til ISO-standarden og hvordan den er avendt. Det er interessant, at dette er den eneste gang at termen produktionsdele forekommer i publikationer som beskriver DBK. Men i rapporten Logistik og Proces fra Det Digitale Byggeri har man identificeret en modsvarende klasse med benævnelsen produktionsdele (bips 2006d:11). Der gives dog ingen eksempler på hvordan en sådan anvendelse kan udføres Inddelingskriterier ved anvendelse af DBK DBK's system for bygningsdele er opbygget som et facetteret klassifikationssystem. Det er brugeren som skaber klasserne efterhånden som behovet opstår. Det adskiller sig herigennem fra enumerative systemer, hvor samtlige klasser findes fortegnede i tabeller.

30 30 Ved klassifikation og partitativ inddeling af sagsobjekter ved hjælp af DBK, viser analysen følgende inddelingsgrunde eller kriterier. Der foretages en første hovedinddeling i forskellige systemtyper. De er repræsenteret i tabel 25 som "topnoder" (øverste inddelingsniveau). Ud fra navnene på klasserne kan det konstateres at inddelingsgrunden for disse systemers egenskaber er funktion, fx. vægfunktion og etagedæksfunktion. Disse systemer består af delsystemer som bidrager til systemets karakteristiske funktion, men som også har andre kompletterende funktioner. For vægsystem findes fx. delsystemerne vægpartier, vinduer, porte og karnapper. Disse delsystemer benævnes hovedsageligt konstruktioner. Systemerne i topnoden kan yderligere specificeres ved hjælp af begreber i tabel 25a Bygningsdelstyper i produktaspektet. Vægsystemer kan fx. være af typen ydervæg, indervæg, havemur, osv. Inddelingsgrunden er funktion og kan motiveres af delenes adskilte funktion eller konstruktion. For visse bygningsdele kan det være relevant at yderligere specificere på samme måde, eller specificere på en alternativ måde, og da med hjælp fra tabel 26a Bygningsdelstyper i formaspektet. En ydervæg kan fx. specificeres som facade, sokkel eller forskellige typer af gavlvæg. Underinddelingen kan motiveres af at der foreligger forskelle; i det første tilfælde i den konstruktive opbygning, og i det andet tilfælde i de geometriske egenskaber. For hver og et af delsystemerne, konstruktionerne, giver tabel 25 mulighed for at specificere dele af konstruktionerne. Inddelingsgrunden for disse er funktion, men ligesom for systemerne er motivet at skelne mellem forskellige konstruktioner. Disse dele kan - præcis som konstruktionerne - specificeres ved hjælp af tabel 25a Bygningsdelstyper i produktaspektet. Endeligt gælder det for visse dele, at de kan underinddeles funktionelt i dele i yderligere et trin Underinddeling af konstruktioner i DBK og ISO Referencestandarden anvender kun en funktionel inddelingsgrund ved klassifikation. Samtlige tabeller i DS/EN er baseret på det der i ISO-standarden skulle benævnes en funktionel inddelingsgrund. Afhængigt af valg af aspekt mod systemet iht. referencestandarden, adskilles forskellige sagsobjekter, som alle er funktionelt klasseinddelt. Det er forekomst og relationer mellem objekter som skiller sig ud i de forskellige aspekter. Produktaspektet i DBK beskæftiger sig præcis som i referencestandarden med den kompositionelle inddeling i komponenter i bygningen, betragtet som system. Komponenterne er varer (produkter) som monteres i bygningen. Klassifikationen i produktaspektet i DBK er ligesom referencestandarden i baseret på en funktionel inddelingsgrund. Funktionsaspektet i referencestandarden beskæftiger sig med artefaktets organisation i funktionelle systemer og delsystemer. I artefakter er produktions- og leveringsmoduler ofte udformede som funktionelle delsystemer, eftersom det gør både produktion, indkøb og vedligeholdelse lettere i form af udbytte af dele af systemerne. Funktionelle delsystemer er også ofte relevante for driftshandlinger. Men funktionelle systemer kan også fremkomme efter afsluttet montering, fx. et bærende system eller et ventilationssystem. Relationen mellem funktionelle og kompositionelle dele er ikke én-til-en men mange-til-mange. Funktionsaspektet i DBK anvendes ikke som i referencestandarden. I DBK anvendes funktionsaspektet som en inddelingsgrund i et klassifikationssystem. Tabellen Bygningsdele, forekomster i funktionsaspektet er et "bud på en funktionsstruktur". Det nævnes ikke hvordan klasserne skal anvendes.

31 31 Der nævnes heller ikke noget om forholdet til den funktionelle inddeling af bygningsdele som blevet foretaget i tabellen Bygningsdele, forekomster i produktaspektet. Iht. Referencestandarden bearbejdes produkter til komponenter, som bliver dele af systemer. Dette kan sammenlignes med den grundlæggende procesmodel i ISO-standarden, som angiver at "Construction Products" bearbejdes og konverteres til "Work Result". Man burde således kunne se ligheder mellem komponenter og "Work Result". Komponenter indgår i og er dele af systemer. "Work Result" i ISO defineres uden hensyn til funktion; i princippet indgår der kun materialer og arbejde i definitionen af begrebet. Ved anvendelsen i BSAB 96 af begrebet Element som bygningsdel underinddeles disse funktionelt til et laveste niveau med bibeholdt hovedfunktion, mens fortsat specifikation af fysiske dele på lavere niveauer opnås gennem klassificering som produktionsresultat (Work Result). BSAB 96 definerer derfor at bygningsdele består af produktionsresultater. Denne opdeling i to tabeller er til for at skabe en uafhængighed mellem funktionelt definerede sagsobjekter og sagsobjekter defineret ud fra arbejde og materialer. Dette motiveres i BSAB ud fra at grænsen mellem bygningsdele og produktionsresultater udgøres af produktionsprocesser, som anvender samme produktionsresultat i flere forskellige bygningsdele. Uafhængigheden mellem tabellerne gør at produktionsresultaterne ikke behøves at gentages under hver bygningsdel, hvori de indgår. Modsvarende mekanismer findes mellem produktionsresultater og deres dele, som er ressourcer. ISO går ud fra, at hver tabel i sig selv er enumerativ. Man kan ikke kombinere klasser og skabe fx. nye bygningsdele. I BSAB-systemets tabel over bygningsdele findes samtlige bygningsdele fortegnede. Derimod kan man anvende flere klasser i ISO samtidig, fx. bygningsdel, bygningsdelstype og produktionsresultater for at definere en omkostningspost i en kalkule, eller en beskrivelsespost i en teknisk beskrivelse. En anden forskel mellem DBK og ISO-standardens etablerede anvendelser er, at klassen Work Result i ISO-standarden defineres både i forhold til arbejde og indgående materialer. Work Result kan derfor direkte anvendes ved kalkuleringer, hvor arbejde skal indgå i kalkuleposterne. DBK's bygningsdele omfatter per definition ikke arbejde, og derfor skal modsvarende klasser som Work Result udarbejdes som en separat tabel. Klassen Produktionsdele som omnævnes i (bips 2006 c) kan antages at være en sådan konsekvens af DBK's mangel på Work Result Bebyggelser, bygninger og rum i DBK I DBK har man udviklet klassifikationstabeller for bebyggelser, bygninger og rum. Selv for bebyggelser og bygninger i DBK forklares det, at produktaspektet er blevet anvendt som inddelingsgrund (bips 2006b). Der savnes dog en forklaring på forbindelsen mellem definitionen af produktaspektet og inddelingsgrunden, som i dette tilfælde i tabellerne åbenbart relaterer til funktion ud fra brugerens synspunkt. Som eksempel kan nævnes at man for "bebyggelser" og "bygninger" har fastlagt 17 typer "i produktaspektet" som alle har en karakteristisk funktion. Det er uklart hvad produktaspektet har med denne inddeling at gøre. Samme forhold gælder klassifikationen af brugsrum, som også er udført i produktaspektet, selvom inddelingsgrunden er funktion. Klassifikationen af bebyggelser skelner indledningsvis mellem 17 hovedtyper i forhold til karakteristisk funktion, og i forhold til tænkt eller faktisk aktivitet i bebyggelsen. Klassifikationens begreber stemmer overens med ISO-standardens begreb Construction Complex (bips 2006b:6).

32 32 Klassifikationens begreb bygninger stemmer overens med modsvarende begreb i ISO-standarden Construction Entity (ibid:10). Klassifikationens begreb brugsrum stemmer delvist overens med ISO-standardens Space, men også med BSAB-systemets Lokale.

33 33 4 Anvendelse af referencesystematik i forbindelse med klassifikation 4.1 Beskrivelse af en bygning gennem anvendelse af klassifikation iht. DBK med referencesystematik iht. DS/EN En forudsætning for at kunne vurdere anvendelsen af DBK er at studere hvordan den er blevet anvendt i et konkret projekt. Udredningen har ikke haft adgang til et sådant projekt. I stedet er anvendelsen af DBK blevet studeret i rapporten Afprøvning af Dansk Bygge Klassifikation (DBK) (Dikon 2008). Denne beskrivelse kaldes i det følgende for DK-Afprøvningen" hvor DK står for Digital Konvergens. I det følgende foretages en analyse af denne beskrivelse for at tydeliggøre hvordan referencesystematikken i DBK fungerer i praksis. Der er ikke blevet foretaget en vurdering af referencesystematikken i sig selv eller af DBK. Der er ikke blevet foretaget en analyse om DBK har en veludformet klassifikation, dvs. om DBK er komplet, entydig og mangler overlappende klasser. DBK angiver at det er opbygget iht. referencesystematikken iht. DS/EN (bips 2006c:23). Dette er ikke blevet afprøvet i denne analyse. I stedet har fokus på været på anvendelsen af DBK. Analysemetoden i DK-Afprøvningen har været at teste DBK i forskellige anvendelseseksempler. Under hver af følgende rubrikker analyseres en anvendelse, som angives i respektive rubrikker. Analysen af DK-Afprøvningens tekst er blevet kommenteret når der er forekommet interessante forhold omkring emnet hvordan DBK og dermed referencesystematikken fungerer i den aktuelle anvendelse. Når der ikke blevet fundet noget at kommentere, er der dog gjort rede for nogle DBK-klasser eller andet, som har været repræsentativt eller interessant på anden måde. Et andet formål med at gøre rede for klasserne har været, at disse i kapitel 4.2 sammenlignes med modsvarende begreber i BSAB 96. Dermed fremkommer forskellene mellem hvordan DBK og BSAB 96 kan håndtere klasseinddelingsbehovet i anvendelseseksemplerne. Det er dog usikkert om anvendelserne ville bruge præcis de samme begreber, hvis man anvendte et andet klassifikationssystem, eller hvis anvendelsen fandt sted inden for et andet juridisk område, fx. inden for det svenske. De kodefortolkninger, som er angivet, er blevet udført med Rambølls fortolker ( Den angiver hvert aspekt med en egen farve. Eksempel: -205.C04 Portparti af typen Foldeporte i Vægsystem. I DK- Afprøvningen anvendes ikke klasser fra DS/EN Forneden eksemplificeres, hvordan en klasseinddeling i så fald kunne være blevet udført for rumprogram ud fra tabellerne i DS/EN : Objekt Tabel 1 Tabel 2 Tabel 3 Garage(rum) kode savnes, eller kode savnes eller W muligvis F muligvis FS m.m. Reparationsværkstedsrum kode savnes, eller muligvis H kode savnes, eller muligvis HZ kode savnes, eller muligvis X eller W Transportaktivitet kode savnes, eller kode savnes, eller anden objekttype muligvis W muligvis WT Gulvkonstruktion kode savnes kode savnes kode savnes, eller muligvis Z

34 34 Anm: Tabel 1 dækker over tænkte formål eller opgave. Tabel 2 er en detaljering af tabel 1. Tabel 3 dækker over infrastrukturobjekter (basic structure of industrial installation) Rumprogram Rumprogrammet dækker over en garage. Koden --AA29 Transportaktiviteter af typen Garagerum anvendes til parkeringsfunktionen i garagen. Koden --BB29 Transportaktiviteter af typen Reparationsværkstedsrum anvendes til funktionen reparationsværkstedsrum i garagen. Koden -210.C03 Gulvkonstruktion af typen Gulvkonstruktioner med opbygning på strøer i Dæksystem anvendes til gulvkonstruktionen i garagen. Den står dog under rubrikken "Overflade struktur" og burde i så fald have været en noget anden kode. Udelukkende Produktaspektet (-) er blevet anvendt. Det har ikke været nødvendigt med identificering idet der ikke findes individuelle forekomster.. Garageporten er blevet kodet Port i Portparti i Vægsystem men er i systemet blevet kaldt Foldeport og burde derfor kodes -205.C04 Portparti af typen Foldeporte i Vægsystem Arbejdsbeskrivelse, byggeri Følgende objekter er blevet specificeret som grundlaget for eksemplet på en arbejdsbeskrivelse: Kode -A205.BD01 Vægkonstruktion af typen Murstensvægge som 1/2-sten-1/2-stens hulmur i Vægsystem af typen Ydervægge. Kode -205.A16 Isolering af typen Mineraluldsisoleringer i Vægsystem. Denne isolering havde man alternativt kunne kode A07 Isolering af typen Mineraluldsisoleringer i Vægkonstruktion i Vægsystem eller -A A07 Isolering af typen Mineraluldsisoleringer i Vægkonstruktion i Vægsystem af typen Ydervægge eftersom eksemplet viser, at det drejer sig om ydervægge. Ud fra ISO skulle man se objektet -A205.BD01 som et Designed Element og de øvrige objekter som Work Result. I BSAB kaldes forholdet mellem Designed element og Work Result for "recept", eftersom det angiver hvordan et Designed element skabes af en proces. Work Result savnes dog i DBK, men modsvares i princippet af de mere specificerede niveauer i tabellerne over Bygningsdele. Forhold der modsvarer BSAB-recepter findes fastlagte i DBK i tabel 25 Bygningsdelstyper på et generelt niveau. Eksempel Vægkonstruktion i Vægsystem og de dele som angives der, fx Isolering i Vægkonstruktion i Vægsystem. Desuden skulle der ved hjælp af DBK kunne laves en recept mellem mere specificerede Bygningsdelstyper som i eksemplet, altså mellem -A205.BD01 og fx A16.

35 35 Kun produktaspektet (-) i DBK er blevet anvendt. Det har ikke været nødvendigt med identificering, eftersom der menes mængder med fysiske ting. For et eksempel på hvordan en DBK-kode udformes for at identificere et objektindivid se fx. kode -B i kapitel Derudover er følgende objekter blevet specificeret som grundlag for en arbejdsbeskrivelse: Til denne er der desuden blevet tilføjet en præcisering af indgående objekter med Placeringsaspektet på følgende måde: Placeringsaspektet kendetegnes ved at det indledes med tegnet +. Desuden har man tilført tegnet /. Det fremgår ikke af DK- Afprøvning hvor placeringskoden er kommet fra, og hvordan den skal tolkes. DBK har dog henvisning til standarden ISO 4157 hvor fx fortolkes som bygning 1, plan 1, rum 01. Både Produktaspektet (-) i DBK og Placeringsaspektet (+) i DBK er blevet anvendt. Det har ikke været nødvendigt med identificering, da der menes flere fysiske ting Tilbudsliste, byggeri Følgende objekter er blevet specificeret som grundlag for en tilbudsliste for betonarbejde i forbindelse med et garagebyggeri: Kode -200.A01 Fundamentkonstruktion af typen Stribefundamenter i Fundamentsystem kaldes i figuren foroven for Etablering af stribefundamenter. Kode -200.BA09 Samling af typen Slappe armeringer i Fundamentsystem kaldes i figuren foroven for Armering 2 Y 12. Dette indebærer at kode og betegnelse i DBK ikke følges, da der er anvendt en mere specifik betegnelse end DBK-koden. Det er dermed uklart hvilket objekt/objekttype det drejer sig om den som angives af koden med sin betegnelse i DBK, eller den som angives med egne betegnelser. Eftersom

36 36 begge alternativer savner savner eksplicitte definitioner, gælder det at betydningen udelukkende fås gennem tolkning af betegnelsen og/eller betegnelsens anvendelse i dens sammenhæng. Man kan overveje om anvendelsen af egne betegnelser skal tolkes som udtryk for, at der er behov for kortere betegnelser end dem i DBK, og at klasserne i DBK behøver at være mere specificerede. Kun produktaspektet (-) i DBK er blevet anvendt. Det har ikke været nødvendigt med identificering, da der menes mængder medfysiske ting Arbejdsbeskrivelse, el Derudover er følgende objekter blevet specificeret som grundlag for en arbejdsbeskrivelse: Kode Jordingsanlæg i Beskyttelsessystem og kode Lynbeskyttelsesanlæg i Beskyttelsessystem og kode Transientbeskyttelse i Beskyttelsessystem er i denne anvendelse blevet slået sammen til kode /04/05 Jordnings-, lynbeskyttelsesanlæg og transientbeskyttelse. Dette er ikke en korrekt anvendelse af kodningen men kan være et udtryk for en mulighed for at skabe sådanne koder CAD-modeller, el Følgende CAD-modeller er blevet studeret i DK- Afprøvningen: Lys og kraftinstallationer.

37 37 Føringsveje. Kredsskema. Koder i planen for lys- og kraftinstallationer: Kode -B Sensor i Kanal i Ventilationssystem af typen Mekaniske ventilationssystemer objekt 01. Løbenummeret og tillægget i betegnelsen, som giver identificering af individuelt system; vedhæftet i sort i denne kode. Kode -A Sensor i Kanal i Ventilationssystem af typen Naturlige ventilationssystemer objekt 01. Løbenummeret og tillægget i betegnelsen, som giver identificering af individuelt system; vedhæftet i sort i denne kode. Kode -B Lysarmatur i Belysningssystem af typen Effektbelysning objekt 01. Løbenummeret og tillægget i betegnelsen, som giver identificering af individuelt system; vedhæftet i sort i denne kode. Kredsskemaet betegnes med B02 Tavle af typen Hovedtavler i Fordelingsanlæg i Elforsyningssystem Tilbudsliste, el Følgende objekter er blevet specificeret som grundlag for en tilbudsliste for el-arbejde i forbindelse med et garagebyggeri:

38 38 Kode /04/05 betegnes foroven Jordningsanlæg. Sammenlign med Arbejdsbeskrivelse, el, hvor samme kode betegnes "Jordnings, lynbeskyttelsesanlæg og transientbeskyttelse". Dette kan tolkes som at betegnelserne ikke er præcise, men rettere vejledende for forståelse af koden. Visse koder (kodedele) har løbenummersuffiks og er således identiteter for individuelle objekter Arbejdsbeskrivelse, vvs Derudover er følgende objekter blevet specificeret som grundlag for en arbejdsbeskrivelse: ---JJ17 Transport af typen Garageanlæg. -B32501 Ventilationssystem af typen Mekaniske ventilationssystemer system nr 01. -A32502 Ventilationssystem af typen Naturlige ventilationssystemer system nr 02. Løbenummeret og tillægget i betegnelsen som giver identificering af individuelt system; vedhæftet i sort i disse koder.

39 39 Materialer og produkter: Kode -B Kanal i Kanal i Ventilationssystem af typen Mekaniske ventilationssystemer kaldes foroven Galvaniserede spiralfalsade rør og faconstykker som Lindab Safe. Overensstemmelsen mellem benævnelsen i DBK og i eksemplet er svag hvad henvises der til, kompletterer benævnelserne måske hinanden? Udtryksmåden Kanal i Kanal er uhensigtsmæssigt; formentlig menes Kanal i Kanalsystem. Kode -B Motor i Ventilator i Kanal i Ventilationssystem af typen Mekaniske ventilationssystemer kaldes foroven Ventilator. Det er uklart om der udelukkende menes motoren eller hele ventilatoren Tilbudsliste, vvs Følgende objekter er blevet specificeret som grundlag for en tilbudsliste for vvs-arbejde i forbindelse med et garagebyggeri.

40 40 Kode -A Rør i Røranlæg i Afløbssystem af typen Spildevandssytemer kaldes foroven Sewage pipe. Se tidligere kommentarer om forskellen mellem betegnelser. Koden betegner åbenbart ikke hele positionslinjen eftersom den udelader, at materialet er "PVC klasse T/Terræn" og at dimensionen (diameteren) er "110". I DS/EN findes ingen aspekter for materialer eller dimensioner. I tabel 4 (eksempel på brancherelaterede klasser) findes dog dimensioner når det gælder spændinger i en elektrisk kraftoverførselsstation. Dette kan tolkes som at dimensioner skulle kunne angives i en brancherelateret klasse. I DBK mangler der i Ressourcedomænets model et aspekt for Materialer (tabel 64 er dog reserveret) derimod findes der i modellen aspekter for Materialer og Byggevarer (tabel 65 er reserveret). Dimensioner håndteres i DBK som egenskaber. Diameteren 110 burde muligvis kodes EGN Længdemål antageligt med værdien 110 og måleenheden mm. Egenskaben "måleenhed" mangler dog. Forklaringen til Længdemål, Længde angives for objekter med primær dimension i 1 retning (stænger, rør, tråd mv) giver dog bange anelser om, at kun rørets længde og ikke dets diameter kan angives her. Det er uklart hvor diameteren skal angives CAD-modeller, vvs Bl.a. er følgende CAD-modeller blevet studeret i DK- Afprøvningen: Objektet (ruden foroven) med kode --AA29 Transportaktiviteter af typen Garagerum er kompletteret med Parkering og 100 m 3 /h. Hvis "Transportaktiviteter" havde været underinddelt i DBK med "Parkeringsaktiviteter", havde tillægsteksten "Parkering" muligvis ikke været nødvendig. At objektet betegnes både med kode og teksten "Parkering" indebærer en komplikation for fortolkningen og det datasystem, som skal generere kode og denne tekst. Teksten kan også indlæses manuelt, men da kan informationsmodellens kvalitet sættes på spil CAD-modeller, fællesmodellen Bl.a. findes følgende præsentation af den fælles CAD-model i DK- Afprøvningen:

41 41 I denne oversigtlig præsentation mangler der synligt anvendelse af DBK, både hvad gælder koder og betegnelser (kodefortolkninger). I efterfølgende mere specificerede præsentationer fremgår anvendelsen af koder fra DBK, mens benævnelser (kodefortolkninger) er blevet erstattet af anvendelsesspecifikke eller brugerspecifikke benævnelser. Kode B02 Tavle af typen Hovedtavler i Fordelingsanlæg i Elforsyningssystem er placeret på lag (layer) E Det virker ikke som om lagbetegnelsen hører til DBK, eftersom kode 63 mangler i DBK. Det skal måske tolkes sådan, at DBK ikke er udformet til brug i lagbetegnelser. Kode for Name Vægbeklædning skal være Beklædning i Vægkonstruktion i Vægsystem. Tegnet -- er således fejlagtigt placeret i slutningen af koden. Kode for Type :-: Vægbeklædning skal være Beklædning i Vægkonstruktion i Vægsystem. Tegnet :-: er således fejlagtigt placeret i slutningen af koden. Desuden afviger benævnelserne i eksemplet noget fra dem i DBK.

42 Kalkulering, byggeri Kalkulen gælder murerarbejdet på garagebygningen. Kode AB06 Membran af typen Fugtstandsende papir i Vægkonstruktion i Vægsystem kaldes foroven Fugtisolering mod sokkel. PF lag. Med første lag opbukket. Se tidligere kommentarer om forskellen mellem betegnelser. Her afviger benævnelsen anseligt ift. kodefortolkningen. Kode -A205.BD01.03/#AG Plade af formen Kocksforbandter Murforbandter i Vægkonstruktion af typen Murstensvægge som 1/2-sten-1/2-stens hulmur i Vægsystem af typen Ydervægge med tillægskoden #AG adskilt fra den første kode med /. # betegner andre aspekter iht. DS/EN og Bygningsdele i Formaspektet i DBK. Objekter på dette detaljeniveau er Work result (Produktionsresultat) og ikke Element (Bygningsdele) i ISO , BSAB 96 og OCCS Kalkulering, el Kalkulen gælder el-arbejdet på garagebygningen. Kode B02 Tavle af typen Hovedtavler i Fordelingsanlæg i Elforsyningssystem kaldes foroven Eltavle. Se tidligere kommentarer om forskellen mellem betegnelser. I kapitel Tilbudsliste, el kodes Eltavle på samme måde, men benævnes der El-tavle. Måske kan dette tolkes som at det ved dataoverførslen ikke er benævnelsen der definerer objektet, men i stedet DBK-koden. Dette stiller krav til at kodefortolkningen er tilstrækkelig meningsbærende (eftersom der mangler eksplicitte definitioner i DBK).

43 43 Objekter på dette detaljeniveau er Work result (Produktionsresultat) og ikke Element (Bygningsdele) i ISO , BSAB 96 og OCCS Produktionsplanlægning, byggeri Produktionstidsplan for vinduer. Under rubrikken DBK-kode står kun første del af DBK-koden. Koden for Placeringsaspektet er ubrudt og ligger under rubrikken "Placering". Bygningsdelskort for vinduer. Kode DB02011 Rude af typen Solafskærmende ruder med belægning i Vindue i Vinduesparti i Vægsystem nr 011. Løbenummeret og tillægget i betegnelsen, som giver identificering af individuelt system, vedhæftet i sort i denne kode. Koden er fejlagtig og burde måske have været Vindue i Vinduesparti i Vægsystem. I billedet foroven er betegnelsen Vinduer, hvilket virker rimeligt i denne sammenhæng. Det angives at data er blevet hentet fra tidligere anvendelser i processen, og af denne grund kan man undre sig hvordan det kan have fungeret, eftersom der er anvendt forkert kode. Muligvis har der været en anden systematik i anvendelserne, og muligvis har DBK blot været en ekstra kodning uden direkte forankring i anvendelsernes egne objekter.