Hørringsvar skal afgives i nedenstående skema og skal afgives senest den 8. oktober Skemaet skal sendes til

Transkript

1 27. september 200 Hørings til rapporten Referencesystematik og Dansk Byggeklassifikation analyse og anbefalinger Version Af Anders Ekholm, Professor ved Lunds Tekniska Högskola, Lunds Universitet. Hørringsvar skal afgives i nedenstående skema og skal afgives senest den 8. oktober 200. Skemaet skal sendes til kj@balslev-jacobsen.dk. Dato Navne og stilling Firma/inst Kaj A. Jørgensen, lektor Aalborg Universitet Institut for Mekanik og Produktion kaj@m-tech.aau.dk Det er helt i orden, at man med dette skema kan indsætte præcise referencer til rapportens og at der er afsat plads til AEs er men det er generelt urimeligt at forlange forslag, når AE er en af verdens førende på området. De tilfælde, hvor der er behov for ændringer af formuleringerne, vil det fremgå af erne og kan i stedet uddrages deraf. For uddybende betragtninger og forslag til løsninger opfordres på det kraftigste, at der etableres dialog om emnet med det formål at opnå større sikkerhed for, at der ikke sker misforståelser i kommunikationen. I øvrigt henvises til mine egne artikler om emnet. Disse kan ses under publikationer på siden De vigtigste er nævnt i referencelisten efter tabellen og i øvrigt er der i erne visse steder sat specifikke henvisninger af formen [n]. Bemærk også de refererede figurer nedenfor. type er Kort sammenfatning G Generelt bemærkes, at det er en betydende rapport, der indeholder meget detaljerede analyser på særdeles mange områder af et svært emne. Kun enkelte steder i disse analyser er der bemærkninger om uhensigtsmæssige eller forkerte formuleringer. Hovedvægten i nedenstående høringssvar er derfor fokuseret på: ) at analyserne ikke er tilstrækkeligt dybdeborende på ental punkter og derfor ikke i tilstrækkelig grad fremdrager konsekvenserne af de gennemførte analyser eksempelvis vedrørende de fundamentale forskelle mellem type-af og delaf strukturer 2) at konklusionerne ikke er strammet op i tilstrækkelig grad og dermed ikke drager den fulde konsekvens: nemlig at referencesystemet i DBK skal skrottes 3) at anbefalingerne og resuméet ikke er i overensstemmelse med analyserne og konklusionerne og dermed savner begrundelse, hvorfor flere bør fjernes

2 type er Om opdraget 2 2 G Det fremgår af forordet, at kommissoriet for arbejdet er at få en uvildig forskningsmæssig afklaring. Det kan derfor undre en at rapporten også indeholder en række anbefalinger. Det er derfor tilsyneladende uden for kommissoriets rammer. Det er fra anden side kommet frem, at der er formuleret en række mere specifikke opgaver, så det må være rimeligt at forlange disse inkluderet i rapporten. 3 2 G Det er nærmest en hån imod den debat, der har været i Danmark om DBK, at kommissoriet ikke påbyder inddragelse af den fremsatte kritik i udredningen, hvilket flere gange tidligere er stillet i udsigt G Det fremgår her, at der er tale om en projektgruppe, hvori også indgår bl. andre Henrik Balslev, der i afgørende grad er forudindtaget i emnet. Der er ikke klart redegjort for disse personers medvirken og deres eventuelle indvirkning på arbejdet og på rapportens udformning. Det er særdeles betænkeligt og leder mistanken hen på uklar organisering med risiko for inhabilitet G Umiddelbart efter formuleres, at Anders Ekholm er faglig hovedansvarlig for rapportens indhold. Dette antyder, at der er indhold i rapporten, han ikke er ansvarlig for. Hvilke dele er det og hvem er så ansvarlig for disse? Det antyder en vis form for uredelighed. Overordnede bemærkninger 6 G Der savnes i alvorlig grad en præcisering af hvilke aktiviteter, der forventes understøttet af DBK og hvordan denne understøtning kan bidrage til en væsentlig effektivisering. Det gælder ikke mindst på baggrund af at klassifikationssystemer traditionelt er udviklet til primært at støtte informationsbehandlingen i overgangen mellem de rådgivende og de udførende og der savned i høj grad en omtale af, at DBK er uegnet til anvendelse i forbindelse med bygningsmodellering (se anvendelsesscenariet i [2] og se illustration nedenfor i figur ). Rapporten har endvidere ikke inddraget en principiel beskrivelse af, hvordan indbygning i IT systemer forventes at kunne ske. 2

3 type er 7 G Det bliver påstået, at referencesystemet giver god støtte til de fremadskridende projekterings og produktionsprocesser men det hjælper kun til en dokumentbaseret informationsbehandling og ikke til en tidssvarende situation, hvor dataudvekslingen mellem parterne varetages gennem modeller. Dette er kun svagt antydet i afsnit Det fremhæves heller ikke, at anvendelsen af klassifikationssystemer er væsentligt anderledes i relation til bygningsmodellering, hvor fokus bliver flyttet til mere at handle om mulighederne for i byggeprojekterne at inddrage eksterne data (se også nr. 6). 8 G Rapporten er opbygget, så der er fire bilag, hvilket antyder, at indholdet i disse betragtes som refereret baggrundsinformation. Det kan derfor undre, at rapportens hoveddel i udstrakt grad rummer beskrivelser af DS/EN 8346 og tilhørende standarder, der ligeledes er at betragte som baggrundsstof. Kommissoriet rummer ikke belæg for at disse standarder skal analyseres, kun deres anvendelighed i byggeriet. 9 G Store dele af rapportens analyser bygger på BSAB som et bedømmelsesgrundlag. Der drages i udstrakt grad sammenligning med BSAB (visse steder også OCCS) og man kan med en vis ret spørge, om det kan stå alene. Et afgørende forhold er ganske vist, at BSAB er et eksempel på et klassifikationssystem ( type-af relationer), der er sammenligneligt med andre eksisterende systemer i verden men det begrunder vel ikke at BSAB skulle være det eneste grundlag. Dels er der forskel på de eksisterende systemer og dels er der i litteraturen (e.g. [3]) fremsat nye ideer til, hvordan klassifikationssystemer kan opbygges og anvendes effektivt, specielt i sammenhæng med bygningsmodellering. 0 G Hidtil har termen referencesystem været anvendt og det til trods for at denne ikke findes i den standard, der har været grundlaget for DBK. Måske er det grunden til, at en ny betegnelse referencesystematik nu bliver bragt frem. Er der tale om det samme? Begge betegnelse bruges tilsyneladende i flæng i rapporten. G Omtalen af begrebet klassifikation er flere steder upræcis, idet der er væsentlig forskel på at tale om opbygning af et klassifikationssystem (jf. afsnit A.2.8) og at anvende et klassifikationssystem. Det er det første, der er interessant her. Det sidste handler om at klassificere, hvilket er uproblematisk og i øvrigt forudsætter, at der eksisterer et klassifikationssystem. 3

4 type er 2 G Referencesystemets del-af (partitativ) struktur omfatter et hierarki af betegnelser, som ganske vist får karakter af klasser, når der skal generaliseres. Det er imidlertid meget forvirrende, idet der ikke er tale om klasser med indbyrdes type-af relationer, jf. afsnit A.2.8.side 75. En del-af struktur afbilder der ikke en klassifikation, idet strukturen ikke opfylder kravet om slægtskabsrelationer [2], hvilket også betegnes generalisering-specialisering. At påstå det modsatte er i strid med anerkendt teori G En hovedkonklusion i rapporten er altså: DBKs referencesystem er ikke et klassifikationssystem og rummer ikke en klassifikationstabel svarende til tabellerne i BSAB og OmniClass! På en række punkter i analysen bliver referencesystemet behandlet forkert og en række sammenligninger falder til jorden. Man kan fundamentalt ikke sammenligne sådanne basalt forskellige strukturer. Det kan højst gøres mht. f.eks. de indgående betegnelser/begreber og lign. Ikke strukturelt og ikke mht. anvendelse. Der savnes i høj grad en en mere præcis påpegning af dette. 4 G Det bliver ikke klart fremhævet at DBKs referencesystem forsøger at give en uhensigtsmæssig sammensætning af to forskrifter: en for strukturering af beskrivelsesdata og en for opmærkning af bygningsdele og/eller informationsobjekter []. Der kan være gode grunde til at strukturere beskrivelser i henhold til en del-af (partitativ) struktur men der kan også være grunde til at strukturere efter en klassifikationstabel, jf. erfaringer med BSAB. Tydelig beskrivelse af disse to vidt forskellige måder fremkommer ikke på en klar måde. Desuden er der overhovedet ikke nogen fremstilling om, hvordan dette relaterer sig til anvendelse af bygningsmodeller. Der findes yderligere ingen argumentation for betydningen af opmærkning inden for byggeriet generelt og i forhold til det faktum, at stort set alle byggeprojekter kan karakteriseres som enkeltstyksproduktion og ikke serieproduktion, hvor grunddata om f.eks. opbygningsstruktur i højere grad kan genbruges til hvert slutprodukt. En forskrift for opmærkning er for så vidt i orden men et krav om anvendelse generelt for alle bygninger er fuldstændig urimelig og ude af tridt med tidssvarende mærkningsmetoder, såsom RFID. Opbygningen af referencesystemets tabel for produkaspektet forudsætter, at der findes en generisk del-af struktur generelt dækkende for bygninger og det er ikke tilfældet. Det nuværende forsøg viser klart, at man ender med en meget omfattende tabel men enormt mange gentagelser. 4

5 type er 5 33 ff. 4. G Gennemgangen af DIKON rapportens eksempler på anvendelse af DBKs koder har mest karakter af en oplistning af koder og hvordan de skal tolkes. Dvs. at gennemgangen, ligesom DIKONs afprøvning, kun viser brugen af DBK og det ændrer ikke ved, at der stadig mangler en klar påvisning af en væsentlig forbedret effektivitet i processerne, herunder hvordan software applikationer kan støtte disse ff 4.2 G Sammenligningen, med eksempler, mellem BSAB og DBK er principiel meget angribelig pga. at der som nævnt er tale om to fundamentalt forskellige strukturer, hvorfor en sammenligning i høj grad mister sin mening. Den er i øvrigt mangelfuld, idet man helt er gået uden om et af de mest kritiske forhold, nemlig at der som følge af de grundlæggende forskelle forekommer et hav af en-til-mange forhold, hvis man går dybere ned i DBK. Dvs. at hver klasse i BSAB optræder mange gange som forekomster i referencesystemet. På side 50 nederst forklares, at der ikke har været plads til at gennemføre denne sammenligning. Dette må siges at være meget uheldigt eftersom det har været påpeget som et meget stort problem i praksis. Det nævnte forhold har i øvrigt den konsekvens, at referencesystemet er meget vanskeligt at indpasse i modelleringsapplikationernes biblioteker af modelobjekttyper, hvilket er nøglen til en effektiv videre håndtering, herunder at kunne inddrage eksternt tilgængelige data i byggeprojekterne, tekniske løsninger, prisdata, monteringsanvisninger, vedligeholdesanvisninger, osv. Strukturen er uegnet og i øjeblikket en blokerende hindring for at opbygge databaser med branchedata, herunder producenters publicering af produktdata. Som det er tydeligt påvist i bilag C vil et klassifikationssystem være egnet til dataudveksling på brancheniveau (strukturering af branchedata) mens referencesystemet er uegnet hertil. Der savnes en tydelig fremhævelse af dette. 5

6 type er G Begrebet identifikation (af informationsobjekter) forekommer ofte og næsten hver gang er det anvendet på en misvisende måde. Udtrykket et identificerende system er ikke defineret og at sige at referencestandarden er et idenficerende system er forkert. Påsætning af koder har ikke noget med identifikation af informationsobjektet at gøre men handler blot om beskrivelse af bygningsdelen (sagsobjektet), altså specifikation []. De omtalte koder er at betragte som helt normale egenskabsværdier, der kun er særlige værdier, fordi de refererer til positioner i eksisterende tabeller (se illustration nedenfor i figur 2). Koden er således ganske vist en identificering af en tabelindgang men det er jo en helt anden sag og må ikke forveksles med identifikation af informationsobjektet (også illustreret i figur 2). Noget sekundært er, at man derved tilfører informationsobjektet identitet (altså heller ikke det samme som identifikation). At der ikke er tale om identikation påvises i øvrigt af at det er nødvendigt at operere med et løbe oven i andre koder. Éntydig identifikation af et informationsobjekt fødes altid med objektet og er derfor i software applikationer som regel systemgenereret men mere brugervenlige ID er eller navne kan sagtens tilføjes, hvis det er hensigtsmæssigt (se Name attributten i figur 3). Misforståelsen kan muligvis også hidrøre fra den sprogbrug, der anvendes i forbindelse med at søge efter et informationsobjekt ved at benytte en eller flere søgenøgler og dermed indsnævre søgningen indtil man har fundet eller identificeret det søgte. Identifikation af en (fysisk) bygningsdel (sagsobjektet) er præciseres at være uden for rapportens kommissorium. Det vil i øvrigt i fremtiden meget hensigtsmæssigt blive foretaget med RFID eller en tilsvarende teknisk løsning. En sådan ID vil da naturligt indgå som egens kabsværdi i det informationsobjekt, der repræsenterer bygningsdelen. 6

7 type er G Aspekt-begrebet bliver fremhævet som noget meget væsentligt. Med det i baghovedet, at referencesystemet primært er til specificering af informationsobjekter (altså at påføre egenskaber), er det bemærkelses - værdigt, at der ikke er tale om nogen som helst nyskabelse. Der drejer sig simpelthen blot om en måde at klassificere egenskaber og teorien herom strækker sig helt tilbage til Aristoteles (også behandlet af Bunge). I beskrivelsen af aspekt-begrebet savnes derfor reference hertil. Dernæst, hvad menes med udtrykket med aspekt menes en partitativ inddeling? Det må være en fejl. Yderligere bør det fremhæves, at der i litteraturen findes en del forskellige måder at klassificere egenskaber. Men hvad værre er, den anviste kodning af tre af de fire aspekter er overflødig, hvis man tager udgangspunkt i bygningsmodeller. De strukturer, der opstilles i DBK for produktaspektet, placerings aspektet og formaspektet kan trækkes ud af bygningsmodeller. (Se [] og figur og 3 nedenfor som illustration af nogle af de relationer, der automatisk opbygges i bygningsmodeller og som kan anvendes til sådanne dataudtræk.) Ønsker man koder lagt ind i modeller, kunne det gøres ved at man f.eks. definerer nogle Property-Sets i IFC og søge optagelse i en passende IFC Model View Definition. 9 G En sammenfatning af ovenstående medfører klart, at der i stedet for referencesystemet til beskrivelsesformålet burde defineres en forskrift for strukturering af dataudtræk fra modeller, herunder også gerne udtræk med del-af struktur. En sådan forskrift bør indskrænke sig til at definere de overordnede principper, herunder ering, og ikke som i det nuværende forslag til referencestruktur et forsøg på en oplistning af alle mulige forekomster og fast definerede koder, hvilket i sagens natur vil blive meget omfattende og blive umådeligt svært at vedligeholde i praksis. I situationer, hvor der ikke foreligger en bygningsmodel, vil det i mange tilfælde kunne svare sig at opbygge en for derved at opnå andre gevinster men, vurderes det ikke, er det værd at bemærke, at del-af strukturer er meget enkle at håndtere i praksis, f.eks. i databasesystemer (naturligvis i overensstemmelse med en fastlagt forskrift).. 7

8 type er G På baggrund af ovennævnte konstatering, at referencesystemet primært retter sig specificering af informationsobjekter er det værd at bemærke, at en specificering af kun -4 koder (egenskaber) totalt set er ubetydelig set i forhold til, at der i praksis forekommer en meget stor mængde af væsentlige egenskaber. Overordnet kan der sondres mellem de egenskaber, der benyttes til gennemførelse af alle former for analyser hele forløbet igennem, og de egenskaber, der retter sig mod drift og vedligeholdelse. En effektiv understøttelse af håndtering af disse egenskaber er meget afgørende. Det findes der i rapporten ikke nogen stillingtagen til Det er korrekt observeret, at DBK ikke har taget stilling til construction entity part og element i forhold til den danske begreb bygningsdel. Det er ikke muligt i Danmark, at finde en saglig begrundelse for at bygningsdel er defineret som element og denne definition er i øvrigt i modstrid med DBKs ønske om at kunne arbejde med del-af strukturer med mange niveauer af bygningsdele. Dette sidste lægger mere op til at bygningsdel skal svare til construction entity part (dog begrænset til bygninger) og at man bør definere et andet begreb svarende til element, jf. det svenske byggdel. Om konklusionerne 8

9 type er 22 Kap 5 Rapportens konklusioner præciserer på udmærket måde en lang række forhold og de taler et tydeligt sprog om væsentlige ulemper og mangler ved DBKs referencesystem. På positiv siden er det fair at tilslutte sig synspunktet om, at visse tekniske beskrivelser med gode begrundenser kan anvende en del-af struktur men det påvises ikke at et referencesystem som i DBK er en forudsætning herfor. På negativ siden er en række punkter relativt uskarpe formuleret og det på trods af at analyserne fremstår med klare resultater. En tydelig opstramning er derfor påkrævet. Der opfordres kraftigt til at slå fast: ) at referencesystemet ikke er et klassifikationssystem men først og fremmest er et mærkningssystem, der ikke egner sig til byggeriet generelt 2) at referencesystemets kodning ikke er identificerende for informationsobjekter men udelukkende handler om specifikation, altså påsætning af værdier af egenskaber 3) at aspekt begrebet ved referencesystemet derfor ikke er andet end en klassifikation af egenskaber 4) at opstilling af en tabel struktureret med forekomster i en del-af struktur i sagens natur er uudtømmelig, hvorfor den er umulig at håndtere i praksis, herunder at vedligeholde 5) at tekniske beskrivelser på basis af bygningsmodeller kan realiseres ved udtræk og strukturering af data derfra, herunder opstilling af del-af strukturer. En manglende opstramning på disse punkter vil let kunne give indtryk af accept af referencesystemet og dermed føre til en fejlfortolkning. Om anbefalingerne 9

10 type er G Rapporten indeholder ud over analyserne også en række anbefalinger og de synes ikke alle at hænge sammen med at den logiske følge af rapportens hovedkonklusioner, nemlig at arbejdet med DBK bør starte forfra. Rapportens forslag om at udvikle en begrebsmodel og et klassifikationssystem er derfor også en logisk konsekvens men det bør understreges, at dette skal ske efter en omhyggelig udarbejdet behovsundersøgelse, der også inddrager mulighederne ved anvendelse af bygningsmodeller i denne sammenhæng [2]. Følgende konkrete anbefalinger skal fjernes:. om videre arbejde med referencesystematikken. Som anført ovenfor kan det ikke accepteres at anvende flere ressourcer herpå og det hidtidige arbejde bør skrottes. 2. om R-system. Der findes således ikke belæg for dette udviklingsarbejde. 3. om referencesystemets koder. Følger af ovenstående 4. Punkterne 3 og 5 i listen under K-systemet foreslår en kompositionel specialisering eller del-af opdeling, hvilket ikke er type-af og dermed har det ikke noget med K-systemet at gøre. Følgende konkrete anbefalinger bør ændres: 5. Punkterne og 2 i listen under K-systemet indeholder eksempler, der ikke er type-af forhold og dermed indikerer en manglende forståelse af, hvad klassifikation er. Følgende konkrete anbefalinger bør tilføjes: 6. om en forskrift for tekniske beskrivelser, når disse ønskes struktureret som del-af. 7. En stillingtagen til construction entity part og element i forhold til det danske begreb bygningsdel. Specifikke bemærkninger 24 G Klassifikationsinddelingsgrund er ikke en anvendt betegnelse på dansk. Det svenske grund betyder vel også snarere grundlag på dansk. Alternative betegnelser er opdelingskriterium eller opdelingsprincip. 0

11 type er fn G Flere steder nævnes at referencesystemet er et faceteret klassifikationssystem og det er da også rigtigt, at der er lighedspunkter mht. det at klassificere og at det at forsyne et informationsobjekt med koder fra referencesystemet. Men denne karakteristik er upassende, da referenecesystemet ikke et klassifikationssystem. Udtrykket: det er brugeren, der skaber klasserne efterhånden som behovet opstår er jo en understregning af heraf Fig. 4 T/E Denne figur er meget primitiv og i bedste fald misvisende. Søjlerne er en upassende sammenblanding og de viste relationer er en grov simplifikation P -2 fra neden T/E Misvisende, uklare og delvist upassende formuleringer P 3 fra neden P 2 fra neden T/E T/E Dog er DBK designet til IT anvendelse. Hvilket belæg er der for denne påstand, jf. mangel på bedømmelsesgrundlag i relation til effektivitet. Hvordan kan DBK være IT egnet, når brugeren selv kan skabe koder? E Frasen En reference-systematik skal på samme måde definere de informationsobjekter, som skal kommunikeres er ikke forstået. 3 6 P 3 fra neden T/E hurtige datastrømme Meget upræcist i forhold til at det indgår i et afsnit om grundlæggende principper.

12 Building Model Representation in IFC Project P 3 Space V 4 Site X 2 Building B Slab Storey S Slab Space V Opening Opening 2 Opening 3 Pset Door Window Window 2 Pset 2 Figur Illustartion af udvalgte relationer mellem modelobjekter (lidt forenklet i forhold til IFC) 2

13 Vindue Vindue ID = 53 ID = 5 U-værdi =, U-værdi =,0 Vindue Type = Type = ID = 37 U-værdi =, Type = 3 : VindueTyper Id Beskrivelse Fast karm 2 Sidehængt 3 Tophængt... Figur 2 Illustration af reference-attributter Attributes of Building Model Objects Model Object ID Name Length Height Width xy3z0nstq4s Location GeometryRepresentation SpaceRelationship CompositionRelationship OpeningRelationship Classification PropertySet NetVolume... (func) Figur 3 Illustration af forskellige former for struktur-attributter (Lidt forenklet i forhold til IFC) 3

14 Litteraturreferencer (se under publikationer på [] DBK og Specifikation af Bygningsdele [2] Klassifikation af Bygningsdele - Formål, principper og anvendelse [3] Classification of Building Element Functions. In Proceedings of CIB-W Istanbul, Turkey, -3 October,