Velkommen til Årsmøde 2009 og Aalborg Bibliotekerne

Transkript

1 DANMARKS BIBLIOTEKER Nr Velkommen til Årsmøde 2009 og Aalborg Bibliotekerne BERETNING 2008

2 Indhold Beretningsnummeret er en afrapportering af Danmarks Biblioteksforenings virksomhed i 2008 som planlagt i Virksomhedsplan for året (se: i ord og tal. Udover formand Vagn Ytte Larsens beretning gives bl.a. en oversigt over foreningens mange forskelligartede aktiviteter i 2008 lavet af DB-sekretariatets medarbejdere samt en beretning fra hhv. Styrelsen for Bibliotek og Medier og fra Danmarks Biblioteksskole. Som inspiration til Årsmøde 2009, der afholdes i Aalborg, giver Aalborg Bibliotekernes chef, Bodil Have, under overskriften MOD, HELHED og BEVÆGELSE en introduktion til aktuelle mål for biblioteker og biblioteksservice i storkommunen på siderne VELKOMMEN TIL DANMARKS BIBLIOTEKSFORENINGS ÅRSMØDE 2009! Forsidefotos: Aalborg Bibliotekerne 3 VELKOMMEN TIL ÅRSMØDE INTERNATIONALT 4 FORMANDENS BERETNING Behov for ny fælles biblioteksvision Vagn Ytte Larsen 9 DB PRESSE OG HØRINGER 10 VELKOMMEN TIL ASSENS, DRAGØR OG MARIAGERFJORD KOMMUNER 11 DB I TAL 25 INTERNE UDVALG 26 EKSTERNE BERETNINGER 29 DB OG DE STUDERENDE 30 VELKOMMEN TIL AALBORG VÆRTSBY FOR ÅRSMØDE 2009 Bodil Have 13 REGNSKAB 14 KULTUREVENTS OG KONFERENCER Klassikerdag 2008 Skumringstime 2008 Forfatterpriser Temadag om mobil biblioteksservice Kulturkonference DB REGIONERNE 16 DB INTERNT 18 INFORMATION OG KOMMUNIKATION 21 PUBLIKATIONER 34 DET NY BIBLIOTEK Beretning fra Bibliotek og Medier Jens Thorhauge 36 DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLES BERETNING Per Hasle 37 EDV. PEDERSENS BIBLIOTEKSFOND 38 NYE MEDLEMMER / ARRANGEMENTER 39 NYT UDVALG OM BIBLIOTEKERNES ROLLE I FREMTIDEN 40 KØR GRATIS MED S-TOG TIL BIBLIOTEKSARRANGEMENTER! Publikationsdata se bagsiden

3 Velkommen til DB ÅRSMØDE marts i Aalborg Kongrescenter NY NATIONAL BIBLIOTEKSSTRATEGI: Bibliotekerne som lokomotiv for adgang til viden! Bibliotekerne skal mere end nogensinde markere sig som lokomotiver for viden og læring, lokalt som nationalt. Der er alle vegne behov for nytænkning omkring bibliotekernes roller og den sociale kapital. Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde 2009 ser nærmere på de udfordringer som venter, blandt andet ved at præsentere en række konkrete eksempler på hvordan udfordringerne kan gribes an. Kom og tag del i debatten på generalforsamlingen og på fredagens seminarer Mød kulturminister Carina Christensen og hør om hendes syn på bibliotekernes opgaver Oplev helt ekstraordinært Ellen Tise, kommende præsident for den internationale biblioteksorganisation IFLA, give sit syn på bibliotekernes udfordringer verden over i de kommende år. Opgaver som uden tvivl også vil sætte sit præg på den danske biblioteksudvikling. Velkommen til et par virkelig spændende dage med generalforsamling, debat, inspiration og konkret ny viden til at tage med hjem samt ikke mindst masser af networking og socialt samvær med andre politikere, biblioteksfolk og samarbejdspartnere. Gå ikke glip af årets biblioteksmøde, udstillinger, festaften, prisuddelinger og kulturture. Program er udsendt i december Tilmelding, praktiske oplysninger og priser på

4 FORMANDENS BER BEHOV FOR NY FÆLLES BIBL Vagn Ytte Larsen, formand for Danmarks Biblioteksforening Så fik vi afsluttet vores store Tur Danmark bortset fra Aalborg, som meget passende nu kommer til at sætte punktum for turen. Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg har nu været rundt i alle landets kommuner. De sidste besøg gik til forretningsudvalgsmedlemmernes kommuner. De mange indtryk fra Turen vil sammen med efterårets Brugerundersøgelse 2008 danne baggrund for foreningens fremtidige strategi. Arbejdet med den tog vi for alvor fat på i efteråret; op til hver valgperiode udarbejdes en ny strategi for den måde DB vil arbejde for bibliotekerne på. Det skal jeg komme tilbage til. forskning og nyudvikling bredt set. Vi må og skal derfor have styrket fokus på bibliotekerne og på deres betydning for den enkelte såvel som for samfundets udvikling. Ikke mindst den store debat om bogen og biblioteket i starten af 2008 viste helt klart, at det moderne bibliotek, affødt først og fremmest af Lov om Biblioteksvirksomhed fra 2000, helt enkelt ikke er slået igennem alle vegne. Mange politikere, andre opinionsdannere, mediefolk og borgere er simpelt hen ikke klar over, hvad biblioteket kan og skal i dag! Hvad har vi i Danmarks Biblioteksforening så gjort i den sammenhæng og i det forløbne år? Set i bakspejlet vil jeg indledningsvis gerne nævne to ting fra året, der gik. Først og fremmest viste biblioteksdebatten året igennem krystalklart, at vi i Danmark savner et fælles fodslag en ny fælles vision for det moderne folkebibliotek. For det andet kom der så småt skred i afdækningen af bibliotekets potentiale i forhold til udviklingen af samfundet. Men lad mig starte med økonomien. Her går det godt 2008 var for kommuner såvel som for biblioteker konsolideringens år. Naturligt nok så vi knap så mange bibliotekslukninger som i Kommunalreformens første år, 2007, men nogle var der og beklageligvis skete det samtidig med reduktioner i biblioteksbudgetterne, jf. oplysninger til DBs tendensundersøgelse af Budget Danmarks Biblioteksforening havde gerne set en anden udvikling. Én ting er, at der lukkes afdelinger. Det kan nogle steder være en rigtig løsning. Noget andet er, at de frigivne midler ikke blev brugt til at styrke biblioteksservicen men til at dække huller andre steder. Bevidstløs nedlæggelse går ikke, alle borgere skal have et tilbud om biblioteksservice. Denne situation skal sammenholdes med en anden udviklingstendens. En Gallupundersøgelse lavet for Berlingske Tidende omkring årsskiftet peger på, at omkring en tredjedel af den danske befolkning ikke bruger bibliotekerne, altså et fald på ca. 10 % i forhold til den seneste store Fritidsundersøgelse fra Det går jo ikke. Vi befinder os i videnssamfundet, hvor adgang til viden, innovation og oplevelsesøkonomi er nøglerne til fortsat velfærd i Danmark. Som til regeringens erklærede målsætning om et Danmark i verdensklasse, når vi taler uddannelse, videreuddannelse, Biblioteksdebat og National strategi Danmarks Biblioteksforening har i flere år, faktisk siden Årsmødets opfordring i Odense i 2005, over for ministeren og i alle andre sammenhænge kraftigt understreget behovet for og arbejdet for en ny national strategi. En ny fælles vision for biblioteket og en strategi med en præcisering af bibliotekets rolle i det moderne globale samfund, og med en præcisering af bibliotekernes mangesidede service som i dag drejer sig om både fysiske som digitale, online baserede ydelser og betjening. Og en fælles vision som bør omfatte bibliotekets opgaver, både når det gælder dannelse, uddannelse og vidensadgang og -formidling. Det er derfor med meget stor tilfredshed, vi modtog nu afgåede kulturminister Brian Mikkelsens nye arbejdsprogram i august og hans udmelding om, at folkebibliotekernes formidlingsrolle i videnssamfundet skal granskes. Ikke mindre glade er vi nu, hvor vores nye kulturminister Carina Christensen har nedsat et udvalg om Folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet, som næste år skal komme med et bud på bibliotekernes rolle i dag og på, hvordan bibliotekerne kan være med til at fremme målsætningerne i regeringens globaliseringsstrategi. Den beskæftiger sig med bl.a. livslang læring og uddannelse områder som står helt centralt i biblioteket i dag. DB er selvfølgelig med og bidrager til diskussionen og udvalgets anbefalinger. Decentral service Med reformens danmarksbillede, it-udviklingen generelt såvel som filiallukningerne består en af fremtidens helt store udfordringer i at skabe nye tilbud omkring decentral biblioteksservice gennem nye filialmodeller og 4

5 ETNING IOTEKSVISION gennem øget fokus på netadgang til viden og kulturoplevelser. Udviklingen er godt i gang, og vi vil uden tvivl komme til at se rigtig mange nye måder at betjene borgerne på lokalt. Lad mig nævne Gjern-modellen, hvor borgerne kan komme og gå. Modellen har vakt stor opmærksomhed. DB ser også positivt på den men vil ikke undlade at fremhæve, at den jo ikke drives uden personale, hvis nogen går og tror det. Den tilbyder faktisk almindelig åbningstid og betjening, og dertil muligheden for selv at bruge biblioteket. Og den kræver løbende vedligeholdelse af samlinger og rum, og vi ser da helst, at den type betjening altid kombineres med et tilbud om professionel vejledning på visse tidspunkter. Sågar muligheden for at drive biblioteksvirksomhed med frivillige som i gamle dage har været oppe at vende. DB har ikke noget imod nytænkning, men det med frivillige er vel ikke nyt; humlen er, hvor skal grænsen sættes. Danmarks Biblioteksforening finder det enkelt: et bibliotek har professionel betjening! Et andet aspekt af decentral biblioteksadgang handler om bibliotekernes mange tilbud om betjening via nettet. Danmarks Biblioteksforening følger som altid udviklingen omkring bibliotek.dk meget nøje; det er en enestående service, Danmark her har. Men vi er i DB også opmærksomme på netservicen i øvrigt. Online-service er jo en suveræn måde at sikre betjening til danskerne, dér hvor de befinder sig. I DB har vi med stor tilfredshed via foreningens 2. næstformand Lone Knakkergaard deltaget i arbejdet med den nye strategi for netbiblioteker, hvor det statslige driftstilskud er omlagt til fordel for udvikling. Vi er nu på vej mod en klart bedre koordinering af netydelserne, hvilket vil gøre det lettere at bruge såvel som at markedsføre dem. Jeg vil i den sammenhæng også fremhæve det gode samarbejde mellem Gyldendal, Kulturministeriet, Styrelsen for Bibliotek og Medier samt DBC omkring en onlineudgave af Den store Encyklopædi, som betyder, at man i fremtiden med et klik i bibliotek.dk vil få adgang til den fulde artikel i online-udgaven af Encyklopædien. Kontakter, partnerskaber og rådsdeltagelse En af måderne Danmarks Biblioteksforening arbejder på handler om kontakt og møder med relevante partnere. DB har i årets løb holdt møde med både den tidligere og den nye kulturminister. Vi har begge gange talt om behovet for og betydningen af en ny samlet vision og strategi for bibliotekerne i dag. Og fra mødet med Carina Christensen skal også nævnes karenstiden, som vi som bekendt gerne ser afskaffet. Her er DB på ministerens opfordring i gang med en snak med brancheforeningen, og vi håber, man på baggrund af udviklingen på musikområdet snart vil kunne lægge karenstiden bag sig. Vi har desuden haft vore faste møder med bl.a. direktør Jens Thorhauge, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Kommunernes Landsforening (KL). Vi har jo hver især vore opgaver og egne interesser at varetage og pleje men har også, trods de forskellige roller vi spiller i biblioteksudviklingen, lykkeligvis et godt og frugtbart diskussionsklima. Det gælder i øvrigt også for kontakten med vore andre samarbejdspartnere i organisationer som Børne- og Kulturchefforeningen og naturligvis med bl.a. Biblioteksparaplyens medlemmer. Afgørende for biblioteksinteressenternes gennemslagskraft er netop ét samlet biblioteksforum. Derfor er paraplyen, som DB er sekretariat for, fortsat meget vigtig. For eksempel omkring internationale ophavsretsspørgsmål men da også i forbindelse med hjemlige spørgsmål som senest bl.a. drejede sig om Biblioteksskolens udvikling. Biblioteksuddannelserne er jo i sidste ende vejen til at sikre solid kvalitet i bibliotekets service. Derfor er det også vigtigt, både for skolen og for DB, at DB deltager i skolens råd mv. og ad den vej kan bidrage til en rigtig udvikling. DB følger i øvrigt nøje udviklingen om en alternativ uddannelse i Syddansk Universitets regi. Den nye centralbiblioteksstruktur slår nu for alvor igennem, og Danmarks Biblioteksforening finder som bekendt, at den principielt har den rigtige udformning, selv om man naturligvis altid kan debattere lokalt, om det nu blev den rigtige kommune, der fik opgaven osv. Bibliotekschefforeningen har rejst forslag om et overordnet råd for overbygningsopgaverne, og det lyder som en rigtig tanke. Vi vil i alle tilfælde gerne i DB, i tillæg til de nuværende møder vi selv har med Styrelsen sammen med KL, se positivt på et eventuelt råd. Det er naturligvis vigtigt, at aftagerne bibliotekerne, deres ledelser og medarbejderne og ikke mindst kommunerne og dermed hele DBs medlemsskare har fælles kanaler til at påvirke den overordnede biblioteksstruktur på. Det NYE BIBLIOTEK Bibliotekets opgaver er under forvandling, og vi behøver helt klart nye målingsværktøjer til belysning af dem. Danmarks Biblioteksforening har Danmarks Biblioteker nr. 2 5

6 FORMANDENS BERET derfor også de sidste par år skubbet på for en fornyelse af den officielle biblioteksstatistik, så vi ikke bare måler på ydelser og aktiviteter fra før århundredskiftet og den nye lov. Vi er derfor rigtig godt tilfredse med de initiativer, som Styrelsen for Bibliotek og Medier nu har taget på feltet, ligesom vi med interesse følger både resultaterne fra projektet, som afprøver mulighederne i Niels Ole Pors nye målingsredskab og andre nye muligheder. Biblioteket er under forvandling, også når det gælder det fysiske biblioteksrum. Det kræver ny indsigt og kendskab til udviklingsmulighederne. Danmarks Biblioteksforening har derfor i det forløbne år selv lavet og udgivet en praktisk brugsbog: BIBLIOTEKSRUMMET. Inspiration til bygning og indretning. Den henvender sig til kommunerne, arkitekterne og bibliotekerne m.fl., og den bliver nærmest revet væk. Den har også vakt interesse i udlandet og udgives på engelsk i Har man ikke fået læst den endnu, vil jeg anbefale, at man gør det snarest muligt. For her giver fagfolk og eksperter fra Danmark og udlandet deres bud på morgendagens bibliotek og kommer rundt om alle de vinkler, der skal overvejes, når det gælder vedtagelse af en lokal bibliotekspolitik for fremtidens bibliotek! Der er heldigvis mange bud på morgendagens, Fremtidens Bibliotek. Et af dem drejer sig om biblioteket som lokalsamfundets mødested nummer 1, hvor kulturoplevelser, læring og viden kobles sammen. Med rum for brugernes mange gøremål. Og med inddragelse af de nye teknologiske muligheder i alle sammenhænge, selv om bogen og de trykte medier fortsat står stærkt. I det forløbne år har jeg selv haft mulighed for at besøge to, som der tales rigtig meget om. Det uforlignelige Cerritos Public Library i Californien, hvor Disney-konsulenter har været ind over indretningen. Og så Hjørrings nye hovedbibliotek i Metropolen et nyt center i den vendsysselske by, indrettet i samarbejde med Bosch & Fjord; et fantastisk sted. Begge formår på hver deres måde klart at tiltrække mange besøgende. Social kapital, kultur og sundhed Biblioteket fungerer blandt mange andre ting i dag også som et mødested for lokalsamfundet. Det har i den sammenhæng et potentiale til at igangsætte processer, der kan understøtte samfundets sociale kapital. Vi taler ofte om sammenhængskraften i samfundet og værdien i at indgå i sociale relationer, og her har bibliotekerne nogle helt formidable muligheder. Borgerne kommer, som vi ved fra flere undersøgelser, ikke bare på biblioteket for at låne materialer eller søge efter information. De kommer også for at mødes i aktivitetssammenhænge, men også uformelt i det åbne biblioteksrum. I hvilken grad dette er tilfældet analyseres nu i et projekt, iværksat af Gentofte Centralbibliotek med bl.a. Danmarks Biblioteksforening som deltager. For mig personligt blev denne funktion helt tydelig ved ALA s, den amerikanske biblioteksforenings megastore årsmøde i sommer. Gang på gang hørte jeg om og så selv på flere biblioteker, hvordan de gennem bevidste programaktiviteter både som foredrag og debatter men også med læringsprogrammer osv. bidrog ikke alene til ny viden eller nye kompetencer men også til at skabe nye sociale relationer og styrke lokal tilknytning. Bibliotekerne har et potentiale her, som vi politisk og praktisk hvis det holder skal arbejde meget mere bevidst med. Biblioteket er også en relevant aktør og spiller i andre sammenhænge. Det så vi på Danmarks Biblioteksforenings store Kulturkonference 2008 om kultur og sundhed i september i Brande. Det var en øjenåbner for mange af os, og vi skal i Forretningsudvalget se nærmere på, hvordan vi kan trække bibliotekerne ind i kommunernes sundhedsarbejde og dermed bidrage til den enkelte borgers livskvalitet. Godt at DBs Kulturudvalg tog den sag op. Noget andet er, at DB ofte vælger at samarbejde med andre partnere om nødvendige seminarmøder o.l. som for eksempel Mobil Service-temadagen om decentral service via Det trådløse bibliotek biblioteket i hånden. Den kom i stand via et samarbejde mellem Danmarks Biblioteksforening, Biblioteksskolen og DBC og blev afholdt på biblioteksskolen i januar. Den var så populær, at den blev gentaget i maj i Vejle. Bibliotekerne og dets muligheder over for det lokale erhvervsliv, især de mindre virksomheder, var en tredje vinkel, som skulle have været drøftet på en novemberkonference forberedt i samarbejde med DB Region Sjælland. Desværre var tilmeldingen ikke stor, og det har lært os, at vi fremover skal koncentrere os om en enkelt eller to konferencer i eget regi i tillæg til årsmødet. Der er mange om buddet, og vores lokalpolitikere og fagfolk halser rundt. 6

7 NING Repræsentantskabsmøde oktober 2008 Bibliotekerne rummer i det hele taget mange muligheder, som vi skal blive langt mere bevidste om både i foreningen men især ude i kommunerne. Det fører mig lige hen til bibliotekets nye opgaver omkring borgernes e-kompetencer. Tidende at høre, hvordan unge er blandt nogle af bibliotekernes flittigste brugere. DB har bl.a. gennem sin ungdomskonference sidste år været, og er fortsat, en varm fortaler for at styrke de sider af biblioteket, som gør det attraktivt for børn og unge. Fokus på e-kompetencer og læring Danmarks Biblioteksforening har sammen med Bibliotekarforbundet og Bibliotekschefforeningen udarbejdet et IT-fodslag. Det har vi, fordi vi har gode erfaringer fra IT-Håndslaget i 1995, som medførte, at bibliotekerne som de første institutioner i kommunerne for alvor gik i gang med at udvikle hjemmesider og skabe adgang til viden og information via nettet. Herunder fik alle borgere adgang til at kommunikere via mails og meget andet uanset om de havde en pc hjemme. Nu trækker bibliotekerne igen aktivt med omkring udviklingen af det danske e-samfund. I lyset af de seneste års indsats for at sætte borgerne ind i borger.dk har Danmarks Biblioteksforening m.fl., og med Styrelsen som tovholder, været aktiv fortaler for også at trække på bibliotekernes kompetencer i den fortsatte udvikling af borgernes e-kompetencer under IT- og Telestyrelsen. I starten af 2009 lanceres projektet med den dobbelttydige titel Lær mere om it for offentligheden. Dobbelttydigt, fordi det ikke kun henvender sig til ikke it-vante borgere men også til vi mange, der går og tror, at vi kan det hele. Ofte snyder vi os selv for relevant viden fordi vi ikke har det fornødne kendskab til søgning på nettet. Det har bibliotekerne. Derfor er de også oplagte spillere i denne sag jf. det nye it-fodslags intentioner om at tilbyde formaliseret it-læring i biblioteksregi. Fremtidens børn Danmarks Biblioteksforening har altid fokus på biblioteksbetjeningen af børn og unge og følger i samarbejde med Danmarks Skolebibliotekarer, Bibliotekarforbundet og Kommunernes Skolebiblioteksforening selv op på Styrelsen for Bibliotek og Mediers rapport (2007/8) Fremtidens Biblioteksbetjening af Børn. Med støtte fra Udviklingspuljen har foreningerne påbegyndt projektet Aktiver i nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebiblioteker nye pejlemærker i fremtidens biblioteksbetjening af børn med Karin Gårdsted som projektkoordinator. Det var glædeligt i den tidligere omtalte Gallupundersøgelse i Berlingske Bibliotekerne skal i offensiven! Sådan sagde jeg på 2008 årsmødet vist nok til nogens irritation. Men for pokker, jeg mener det. Vi taler nu om meget mere målrettet og bevidst markedsføring. For bibliotekerne har mere end nogen sinde utrolig meget at byde på, og det skal formidles langt mere offensivt, så både borgere, lokalsamfund og vi politikere opdager det. Vel at mærke uden at tabe basis af øje; vi skal alle sammen hjælpe til med at sætte fokus på bibliotekets bærende idéer som en kultur- og værdiskabende institution, og i særdeleshed på bibliotekets folkeoplysende og demokratiunderstøttende opgaver. Danmarks Biblioteksforening deltog i Styrelsen for Bibliotek og Mediers gruppe vedr. koordineret markedsføring. Beklageligvis skulle man rundt om flere hurdler, det har taget lang tid, men nu er styrelsens projekt så omsider kommet i gang i form af en serie kurser på Danmarks Biblioteksskole i samarbejde med Stæhr Grafisk og ZH. Det venter vi os meget af i DB, og vi håber, alle kommuners biblioteker bakker op og sender folk af sted og dermed styrker kendskabet til biblioteket i dag, den mulighed har vi længe efterlyst og arbejdet for. DB internt Medlemsmæssigt og økonomisk var 2008 et godt år for foreningen, som fik tre nye medlemskommuner: Assens, Mariagerfjord og Dragør og dermed kunne 90 af Danmarks kommuner tælles som medlemmer i tillæg til Flensborg. Blandt nye personlige medlemmer var i øvrigt en del studerende det lover jo fint for fremtiden. Internt blev 2008 også året, hvor vi i Danmarks Biblioteksforening fik en ny direktør. Winnie Vitzansky, direktør siden 1998, valgte at gå på pension fra udgangen af november og indgik en aftale med Forretningsudvalget, som på sin side sammen med Lundgaard Konsulenterne slog stillingen op, og ud af 35 ansøgere fandt frem til Michel Steen-Hansen, der før starten i DB den 1. december 2008 var chef for bibliotekerne i Slagelse. Danmarks Biblioteker nr. 2 7

8 ...BERETNING Direktørskiftet og ansættelsesprocessen, som fulgte, betød selvfølgelig en mindre overskridelse af budgettet. Sammen med rigtig mange af vore samarbejdspartnere fik vi sagt tak for indsatsen og taget behørig afsked med Winnie i forbindelse med årets 2. repræsentantskabsmøde den 31. oktober på Sophienholm, som Lyngby Kommune og Stadsbibliotek var så venlige at stille til rådighed. Mens Michel blev kastet direkte ud i arbejdet med Danmarks Biblioteksforenings fremtid og arbejde fremover på et strategiseminar for Forretningsudvalg og konsulenter på Bornholm i slutningen af november. DB i fremtiden/ny strategi I 2008 fik vi i DB nemlig taget hul på foreningens egen fremtid og arbejdet med strategien for 2011 og årene fremover. Den skal være klar til vedtagelse på generalforsamlingen i 2010 og vil være noget, vi arbejder meget med i hele 2009 på forskellig vis. Første skridt på vejen blev taget med strategiseminaret. Her satte vi et hovedtema for strategiarbejdet: FRA DB er en konsensusorganisation, der skaber indflydelse ved at udsende meldinger om, hvordan bibliotekerne bør udvikle sig. TIL DB er en proaktiv debatskabende organisation for folkebibliotekerne, der øver indflydelse gennem stimulering af debatten om fremtidens biblioteker. Midlerne er bl.a. at opstille skarpe dilemmaer og tegne udfordrende scenarier. Seminaret bragte mange input til fokus og formuleringer, som vil fylde i vores arbejde i det kommende år, hvor vi netop vil styrke det proaktive debatskabende i forbindelse med den kommunale valgkamp. Vores arbejde for, at bibliotekerne skal i offensiven, betyder selvfølgelig, at det skal vi også som forening. ORGANISATORISK FORENINGSUDVIKLING DB BRUGERUNDERSØGELSE 2008 Et spørgeskema blev medio september udsendt til Danmarks Biblioteksforenings tre medlemsgrupper: medlemskommunerne, de personlige medlemmer samt til medlemsinstitutioner mv. Konklusioner fra brugerundersøgelsen blev præsenteret på Repræsentantskabsmødet den 31. oktober. De skal bruges i Forretningsudvalgets arbejde med udformning af en ny strategi for foreningen. Svarprocenten for undersøgelsen, som blev gennemført elektronisk var tilfredsstillende. For hver af de tre medlemskategorier fordeler den sig som følger: A. 56 kommuner, dvs. 62% B. 178 personlige medlemmer, dvs. 44% C. 14 organisationer/institutioner og leverandører, dvs. 32%. Der er ingen slinger i valsen, når det gælder DBs hovedopgave: 97% eller mere i hver af de tre grupper er enige om, at DBs hovedopgave fortsat er at arbejde for fri og lige adgang til information, viden og kultur generelt. Har DB så indflydelse? Til udsagnet DBs virksomhed har samlet set betydning for den bibliotekspolitiske udvikling er 93% i gruppe A enige, mens det gælder hele 97% i gruppe B og for gruppe C er tallet 86%. Et uddrag af undersøgelsen kan ses af alle på 8

9 PRESSE OFFENSIV STATISTIK SOCIAL KAPITAL KOMMUNALREFORM OUTSOURCING GLOBALISERING UDDANNELSE STRATEGI DB PRESSE OG HØRINGER BUDGETTER FORFATTERPRIS VIDENSSAMFUND 27. FEBRUAR: Bibliotekerne vil i offensiven Om årsmødet der bl.a. sætter fokus på nødvendigheden af partnerskaber med andre kulturelle institutioner. 5. MARTS: Hanne-Vibeke Holst modtager Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris Om prismodtageren og motivering for valget. Overrakt på kulturaftenen på Koldinghus i forbindelse med årsmødet. 6. MARTS: Peter Øvig Knudsen modtager Læsernes Bogpris 2008 Om prisen som DB uddeler i samarbejde med Berlingske Tidende. Blev overrakt på festaftenen på årsmødet i Kolding. 9. APRIL: God idé, Ringsted politikerne har stadig ansvaret Opbakning til Ringsted Biblioteks plan om at outsource driftsopgaver, gerne inden for rammerne af Offentligt-Privat Partnerskab, OPP. Dog vigtigt at huske på, at det politiske ansvar ikke kan outsources. 24. APRIL: Biblioteket skal være gratis. Kommentar fra DB i fællesskab med BF og Dansk Forfatterforening De konservatives politiske ordfører luftede tanker om at pålægge forskellige biblioteksydelser brugerbetaling. Kommentaren understreger vigtigheden af, at det forbliver gratis at benytte samtlige bibliotekets tilbud. 2. JULI: Den usynlige succes Årets Folkebiblioteksstatistik kommenteres, og der gøres opmærksom på, at den aktuelle statistik ikke systematisk medregner den stadigt stigende aktivitet på bibliotekernes mange online tjenester. DB opfordrer Styrelsen til at rette op på dette. 10. JULI: Biblioteket og den sociale kapital i USA Indlæg fra DBs formand i forlængelse af deltagelsen på den amerikanske biblioteksforening ALAs årsmøde. Om bibliotekernes muligheder for også at deltage inden for andre sociale aktiviteter og ydelser end de klassisk bibliotekariske, f.eks. på emner som IT, helbred og borgerskab. 27. AUGUST: Ikke ét sekund for tidligt Kommentar og opbakning til kulturministerens fremlæggelse af et kulturpolitisk arbejdsprogram som bl.a. indeholder budskabet om at udarbejde en samlet strategi for, hvordan folkebibliotekernes rolle kan være med til at fremme målsætningerne i regeringens globaliseringsstrategi. Helt i tråd med hvad DB igennem flere år har arbejdet for at få til at ske! 10. OKTOBER: DBs nye direktør fundet Meddelelse om at Danmarks Biblioteksforenings næste direktør bliver 40-årige Michel Steen-Hansen. 31. OKTOBER: Fortsat nedgang i bibliotekernes budgetter Udsendt på baggrund af DBs undersøgelse af bibliotekernes budgetter for Op mod 60 % af de danske kommuners folkebiblioteker har ikke fået den fulde KL-fremskrivning på 4,6 % og får derfor et reelt fald i biblioteksbudgettet for 2009 sammenlignet med NOVEMBER: Bibliotekerne gør det godt, men alt er ikke rosenrødt Foreningens kommentar til rapport fra Styrelsen for Bibliotek og Medier om udviklingen på biblioteksområdet efter kommunalreformen. Især omkring økonomien er foreningen uenig i det billede, som rapporten beskriver. 2. DECEMBER: Politikere nedsætter udvalg om bibliotekernes rolle i videnssamfundet Kommentar til folketingsdebat om bibliotekernes situation og nødvendigheden af en national strategi for folkebibliotekerne, som beskrevet i et forslag fra Socialdemokraterne. DB HØRINGSVAR MAJ: vedr. udkast til revideret bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved Danmarks Biblioteksskole 26. NOVEMBER: vedr. udviklingsplan 2009 for bibliotek.dk 18. DECEMBER: vedr. udkast til forslag til lov om ændring af ophavsretsloven Danmarks Biblioteker nr. 2 9

10 NYE MEDLEMMER VELKOMMEN TIL TRE NYE DB KOMMUNER ASSENS KOMMUNE Indbyggere: ca Aktuelt fokus: På sigt er det i dag tanken at sammenkoble biblioteker og kommunens servicebutikker. Udvalget på studietur for at se på udformning af lokalbiblioteker. Glamsbjerg filial Borgmester: Finn Brunse (A) Udvalgsformand: Truels Schultz (C) Bibliotekschef: John Erik Petersen Biblioteksstruktur: Hovedbibliotek og fem lokalbiblioteker DRAGØR KOMMUNE Indbyggere: Aktuelt fokus: Etablering af selvbetjenings- og tyverisikringsløsning (chip), samt forslag til etablering og markering af forskellige profiler for de to biblioteker. Borgmester: Allan Holst (A) Udvalgsformand: Pia Osbæck (Løsgænger) Bibliotekschef: Hanne Nordahl Friis Biblioteksstruktur: Hovedbibliotek og en filial samt Lokalarkiv MARIAGERFJORD KOMMUNE Indbyggere: ca Aktuelt fokus: Et af Mariagerfjord Bibliotekernes nye resultatmål er, at biblioteket skal have en nettotilvækst af lånere på 700 stk. i Resultatmålene er aftalt med Kulturudvalget. Borgmester: Hans Christian Maarup (A) Udvalgsformand: Erik Kirkegaard Mikkelsen (C) Bibliotekschef: Hans Ulrich Hansen Biblioteksstruktur: Hovedbibliotek og fem filialer 10

11 DB UDVIKLING DB I TAL Kommuner 2008: 91 I løbet af 2008 har 91 af de 98 kommuner enten fornyet eller tegnet nyt medlemskab af foreningen. Desuden har Flensborg fortsat deres medlemskab, som er at betragte som et kommunalt medlemskab af foreningen. Hermed når det kommunale medlemstal op på 91 og befolkningsmæssigt dækker DB medlemskommunerne hermed 95 % af Danmarks befolkning. Nyindmeldte: Assens, Dragør og Mariagerfjord Kommuner Personlige medlemmer 2008: 432 Årets medlemstal viser et lille fald. Det absolutte tal har i øvrigt ligget ret stabilt igennem en årrække Studerende medlemmer 2008: 102 De senere års markante medlemsfremgang blandt de studerende synes at have bidt sig fast. Institutioner 2008: 44 Meget stabilt tal set over de seneste 5 år. Danmarks Biblioteker nr. 2 11

12

13 REGNSKAB RESULTATOPGØRELSE FOR ÅR 2008 (i t.kr.) Budget 2009 Regnskab 2008 Opdateret budget 2008 Kontingenter Salgs- og driftsindtægter Annonceindtægter Tilskud Tilskud til internationalt arbejde INDTÆGTER I ALT: Direkte udgifter Udgifter vedrørende møder, rejser m.v Andre eksterne udgifter Personaleudgifter Afskrivning m.v UDGIFTER I ALT: RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT Finansielle indtægter Finansielle omkostninger ÅRETS RESULTAT: År 2008 År 2007 AKTIVER: Materielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Varebeholdning Tilgodehavender salgsindtægter / kontingenter Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Moms 98 0 Likvide beholdninger AKTIVER I ALT: PASSIVER: Egenkapital Leverandørgæld Periodeafgrænsningsposter Anden gæld PASSIVER I ALT: Danmarks Biblioteker nr. 2 13

14 EVENT KULTUREVENTS OG KONFERE DB arrangerer events og møder med henblik på at - inspirere bibliotekerne til en aktivitet om et særligt emne - skabe opmærksomhed om samme emne i den brede offentlighed - skabe goodwill ved at indgå i samarbejde med andre organisationer Klassikerdagen 2008 Tirsdag den 23. september Gelsted Aakjaer Holstein Drachman Blicher DEN DANSKE SANG Den danske sang er en klassiker, fordi den har haft grundlæggende betydning i dansk åndsliv gennem en række lyriske værker med litterære kvaliteter. Et stort antal mennesker over en lang række af år har tilegnet sig sangene, ofte lært dem udenad, citeret fra dem - og naturligvis sunget dem! Klassikerdagen 2008 sætter teksten og det litterære i brændpunktet. Tjek ind på Danmarks Biblioteksforening Samrådet for de litterære selskaber Støttet af Kunstrådet Plakat: Stæhr Grafisk Foto: Det Kongelige Bibliotek KLASSIKERDAG 2008 Årets klassiker, Den Danske Sang, lå i forlængelse af Sangens år og havde de litterære kvaliteter i den danske sangdigtning, som er kommet til udtryk i folkehøjskolens sangbog gennem tiden. Det centrale arrangement blev afholdt i samarbejde med/på Vartov. Forfatter og formand for de litterære selskaber, Søren Sørensen, holdt årets introduktionsforedrag. TV-Avisen bragte en omtale af begivenheden. SKUMRINGSTIME ET NORDISK BIBLIOTEKSPROJEKT Skumringstid, november 2008, i samarbejde med PR-foreningen for nordiske bibliotekarer og Foreningen Norden. DB opfordrede også i 2008 alle landets biblioteker til at deltage i november måneds Skumringstime. Et unikt arrangement, hvor der på bibliotekerne afholdes oplæsninger rundt omkring i hele Norden, ofte ved lokalpolitikere. I samme tidsrum og med samme nordiske tekst. I 2008 den finske forfatter Eeva Kilpis essay: Af kærlighed til Norden. 14

15 OG KONFERENCER NCER MOBIL BIBLIOTEKSSERVICE Temadagen Det trådløse bibliotek biblioteket i hånden blev afholdt i januar 2008 og trak fulde huse til Danmarks Biblioteksskole på Birketinget i København. Den var arrangeret i et samarbejde mellem skolens Konsulentafdeling, DBC og DB og vakte så stor interesse, at en 2. udgave af seminaret fandt sted sidst i maj 2008 på Vejle Bibliotek. Her hørte de mange deltagere oplæg fra centrale instanser, som allerede arbejder med mobile muligheder, og biblioteker, der forsøger at indarbejde nye tjenester i det daglige arbejde, baseret på nye mobile teknologier. KULTURKONFERENCE havde fokus på kombinationen Kultur & Sundhed og fandt også denne gang sted i kulturarvsrammer nemlig i Remisen i Brande tirsdag den 16. september. En velbesøgt og veloplagt konference endte med en række anbefalinger. De lød: EDVARD PEDERSEN BIBLIOTEKSFONDS FORFATTERPRIS Prisen gik til Hanne-Vibeke Holst. Hvilken anden dansk forfatter har som du inspireret læserne til at benytte Danmarks folkebiblioteker, hvem har som du placeret sig markant i læsernes bevidsthed, hvem er bedre til at udtrykke sig alment forståeligt i et forfatterskab af høj kvalitet? lød det blandt andet i motiveringstalen for Hanne-Vibeke Holst, holdt af Kvinfos leder Elisabeth Møller Jensen. LÆSERNES BOGPRIS For 5. år i træk uddelte Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med Berlingske Tidende og landets folkebiblioteker Læsernes Bogpris. Til festaftenen på årsmødet i Kolding blev prisen på kroner overrakt Peter Øvig Knudsen for hans 2-binds værk om Blekingegadebanden. Igen i år har kampagnen for prisen betydet, at foreningen har tilbudt medlemskommunernes biblioteker deltagelse i en begivenhed, som både lokalt og nationalt har fået stor opmærksomhed på grund af samarbejdet med Berlingske Tidende. Prisen uddeles igen i Løft kombinationen op på et højere plan politisk og organisatorisk eventuelt i en ny national strategi for bibliotekerne. Vi har brug for mere viden på feltet. Både når det gælder forskning i disse sammenhænge men i særdeleshed, når det gælder viden i de berørte sektorer; her har vi brug for nye uddannelsestilbud og kurser. DB skal sammen med andre for eksempel Børne- og Kulturchefforeningen, Biblioteksskolen, m.fl. gå forrest. Men ude i kommunerne skal vi ikke vente på, at denne proces sættes i gang af andre, vi skal selv lokalt tage fat i sagen, gerne via forsøg på området (og gerne med udviklingsstøtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier). Kombinationen og konkrete initiativer skal medindtænkes i lokale bibliotekspolitikker og i lokalt samarbejde på tværs med især kommunernes sundheds- og plejesektor til fordel for både borgernes helbred og for kommunernes sundhedsforanstaltninger. Her skal vi også huske at involvere de mange frivillige, som gennem foreninger og lignende på forskellig vis også arbejder med tilbud til borgerne af helbredsmæssig og kulturel karakter. Og så skal DB holde kontakt til og følge den nordiske udvikling via den nye nordiske platform for kultur og helse, som Kulturregion Skåne er koordinator for. Debatlysten var stor og tog hurtigt fart med mange engagerede indlæg om, at sundhed skal være en del af vores kulturpolitik, men også om, at vi skal blive bedre til at arbejde på tværs af de kendte faggrænser. Danmarks Biblioteker nr. 2 15

16 DB REGIONERNE DB INTERNT De regionale biblioteksforeninger varetager DBs interesser lokalt gennem afholdelse af møder, konferencer o.l. Foreningerne har i det forgangne år konsolideret sig efter omlægningen fra amts- til regionsforeninger, herunder tilbudt en række studieture og arrangementer: Fyraftensmøder og konferencer. DB understøtter arbejdet i de regionale biblioteksforeninger ved at være aktiv i dialogen mellem Forretningsudvalg og medlemmer med henblik på at kunne reagere i overensstemmelse med de trufne beslutninger og inddrage de regionale biblioteksforeninger i høringssvar og andre officielle henvendelser, såfremt det er praktisk muligt. DB centralt har samarbejdet med bl.a. Region Sjælland om Erhvervskonferencen 6. november. De fem regionale biblioteksforeningers formænd har, så vidt det har kunnet lade sig gøre, været deltagere i TUR DK. DB S REGIONALE BIBLIOTEKSFORENINGER. AKTIVITETER I 2008 Studierejser Flere af de regionale biblioteksforeninger har afholdt studierejser for medlemmer. Region Syd arrangerede en studietur til Wien og Sjælland og Region Hovedstaden besøgte Berlin. Bibliotekspriser Region Nordjylland har uddelt sin Kulturpris til det nye bibliotek i Hjørring, og Region Syd uddelte på Sandbjerg-konferencen sin bibliotekspris til Inger A. Kjeldsen, ledende børnebibliotekar i Varde. Også Region Midtjylland har indstiftet en bibliotekspris, og både Region Syd og Region Midtjylland har desuden oprettet rejselegater. Konferencer Region Syd har afholdt to konferencer, herunder den årligt tilbagevendende Sandbjerg-konference. Region Hovedstaden og Region Sjælland samarbejder om konferencer og afholder et fælles forretningsudvalgsmøde hvert år. Samarbejde med hovedforeningen Hovedforeningen og Biblioteksforeningen Region Sjælland arbejdede sammen om konferencen Viden skaber vækst om bibliotekernes tilbud til erhvervslivet. Desværre var tilslutningen til konferencen sparsom, og den måtte aflyses. Hjemmesiden De enkelte regionale biblioteksforeninger har hver deres hjemmeside via hvor alle arrangementer annonceres. Her kan findes også kontaktoplysninger, bestyrelsesmedlemmer, referater og fundatser for priser og legater. KGJ FORRETNINGSUDVALGET 2008 I årets løb er der sket følgende ændringer: Hanne Pigonska (V), byrådsmedlem i Odsherred, har erstattet Per Bisgaard som 1. næstformand, da PB ifm. indvalg til Folketinget valgte at træde ud af Repræsentantskabet. Samtidig indtrådte Lisbet Rosendahl (V), byrådsmedlem i Varde og medlem af Repræsentantskabet, i FU. Lene Byrialsen, stadsbibliotekar i Odense, er indtrådt i FU i stedet for Annette Brøchner Lindgaard, bibliotekschef i Esbjerg, som fortsat sidder i Repræsentantskabet. Erna Reutzer, administrationschef ved Slagelse Bibliotekerne, har tilsvarende afløst Kirsten Sparvath, bibliotekschef i Kolding, i FU. DB SEKRETARIAT Danmarks Biblioteksforenings sekretariat holder til på Vesterbrogade nr. 20 oppe under loftet på 5.sal i København. Medarbejderstaben består med udgangen af 2008 af: Michel Steen-Hansen, direktør Hellen Niegaard, chefkonsulent og redaktør af Danmarks Biblioteker Kirsten Grubbe Jensen, bibliotekskonsulent Michael Larsen, informationskonsulent og webredaktør Jeanette Fog Vogelius, assistent Anette Fomsgaard, sekretariatsmedarbejder Ditte Fomsgaard Johansen, studentermedhjælper og rengøringsdame Nadia Andrea (VISMA), ekstern bogholder. 16

17 Globalt. Lokalt. Bekvemt. FKI Logistex er en af de førende udbydere af selvbetjeningssystemer til udlån, aflevering og sortering til biblioteker i hele verden. Ved at automatisere håndteringen af materialer, optimerer FKI Logistex Library Solutions servicen for lånerne og forbedrer arbejdsmiljøet og ergonomien for bibliotekspersonalet. De tidskrævende processer ved aflevering af materialer bliver minimeret, samtidig med at cirkulationen af bibliotekets materialer forøges væsentligt. Bibliotekspersonalet får derved frigivet mere tid til at udføre opgaver rettet mod lånerne. FKI Logistex tilbyder komplette løsninger til automatisering af biblioteksprocesser inkl. RFID, stregkode-til-rfid konvertering, LMS integration og sikkerhedssystemer til såvel store som små biblioteker. Besøg eller ring til for at høre mere om FKI Logistex og vores løsninger. Kig forbi vores stand Besøg vores stand nr på Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde i Ålborg marts 2009 Et sikkert valg. THE AMERICAS EUROPE +44 (0) ASIA PACIFIC

18 INFO INFORMATION & KOMMUNI Danmarks Biblioteksforenings virksomhed gennemføres i stor udstrækning via forskellige former for informations- og kommunikationsarbejde Målet for al DBs kommunikationsvirksomhed er oplysning om foreningens biblioteksog kulturpolitiske holdninger med henblik på at påvirke og bidrage til den landspolitiske udvikling på området. Medlemmer og andre interessenter modtager fast DBs tidsskrift Danmarks Biblioteker og en række former for servic s. Andre kanaler er DBs årlige udgivelse Biblioteksvejviseren, en håndbog til den danske bibliotekssektor. Informationsvirksomheden består herudover af en række pressemeddelelser eller af rekvirerede oplæg om foreningen og aktuelle biblioteksspørgsmål. DANMARKS BIBLIOTEKER Foreningens blad Danmarks Biblioteker har som målsætning at styrke beslutningsgrundlaget i kommunalbestyrelser og biblioteker ved at tage aktuelle og udvalgte kultur- og bibliotekspolitiske spørgsmål op. Ved at give indblik i bibliotekernes opgaveløsning og i principielle spørgsmål som bibliotekernes værdigrundlag, den demokratiske ret til fri adgang til viden i lokalsamfundet mv. Bladets ledere skrives af formanden, Vagn Ytte Larsen, i samarbejde med direktør Winnie Vitzansky (fremover direktør Michel Steen-Hansen). Chefkonsulent Hellen Niegaard er ansvarshavende redaktør. Bladets indhold i 2008 har, ligesom foreningens dagsorden, været præget af kommunalreformen og de afledte konsekvenser på biblioteksområdet. Herudover har Danmarks Biblioteker blandt andet dækket de mange nye opgaver og serviceområder, som bibliotekerne i dag arbejder med fra it-kompetence til borgerne, informationsformidling via skærme til for eksempel hospitalsservice, integration i Odense til ny borgerservice på hjul i jyske kommuner. Hertil kommer mere principielle indslag om bibliotekerne i forhold til social kapital, oplevelsesøkonomi osv. Bladet har altid fokus på den nye biblioteksudvikling og har bl.a. dækket debatten vedrørende det moderne folkebibliotek afledt af den såkaldte biblioteksfejde, der startede ved årsskiftet , da Pernille Schaltz, ny leder af hovedbiblioteket i København, ved sin tiltræden erklærede, at Bøger skal have modstand. Både den budgetmæssige udvikling såvel som den opgavemæssige blev dækket bredt og igen i år bl.a. i sammenhæng med behovet for en national strategi og behovet for en bedre dokumentation af bibliotekernes opgaveløsning herunder rejst krav om ny og forbedret officiel biblioteksstatistik. Endelig blev der bragt indslag fra DBs store årsmøde i Kolding, fra DBs, regionsforeningernes og andres konferencer og møder om aktuelle spørgsmål. I syv numre hvert år fortælles om hovedforeningens arbejde og de krav, kommunerne skal leve op til, og om forskellige løsningsmodeller og redskaber til at løse opgaven med. Bidragyderne er lands- og kommunalpolitikere, fagfolk, specialister og andre, der beskæftiger sig med enten videns- og informationsområdet eller med kulturen bredt set. Det ottende nummer er DBs beretningsnummer, som udkommer op til årsmødet. Alle centrale aktører på biblioteksområdet som for eksempel Folketingets Kulturudvalg og andre samarbejdspartnere, medlemskommuners kulturudvalgsmedlemmer, hovedbibliotek og filialer med mere end 12 timers åbningstid samt til alle personlige DB-medlemmer modtager bladet. Hertil kommer et antal abonnenter. Online-udgaven af bladet findes på Her publiceres bladet ugen efter at selve tidsskriftet er udsendt til posten. Her kan man desuden til enhver tid genfinde artiklerne helt tilbage fra de første årgange. Foreningens hjemmeside redigeres og opdateres løbende med information om DBs aktiviteter, herunder undersøgelser, pressemeddelelser, kommentarer og lignende. Informationskonsulent og webredaktør Michael Hartz Larsen er ansvarlig for opgaven. Det er besluttet, at hjemmesiden i løbet af 2009 flytter fra det nuværende Microsoft baserede CMS til et open-source CMS. For at forenkle al DB-søgning og skabe en art DB vidensbank indarbejdes ved samme lejlighed samtlige artikler fra Danmarks Biblioteker i dag disponible via i foreningens primære hjemmeside dbf.dk. MAIL SERVICES OG AVISERNE SKRIVER Medlemsmails udsendes løbende efter behov og er i 2008 udsendt ca. 20 gange. De anvendes til annoncering af kommende aktiviteter samt til orientering om igangværende sager, som DB er engageret i. Desuden til andre aktuelle nyheder og begivenheder som skønnes relevante for dele af eller hele medlemskredsen. OPLÆG Danmarks Biblioteksforenings formand, direktør samt chefkonsulent har desuden holdt oplæg om foreningen, dens arbejde og synspunkter samt om ny biblioteksudvikling på danske og udenlandske biblioteksmøder. 18

19 &KOMMUNIKATION ATION DB NU PÅ FACEBOOK Danmarks Biblioteksforening lagde i starten af december 2008 forsigtigt ud med at lave en profil på Facebook.dk for også ad denne vej at komme i dialog med egne interessenter såvel som brugere af biblioteker med flere. Meget hurtigt efter fulgte en lille skare af members, så man ved årets udgang var oppe på ca. 250 medlemmer. Tallet er nok ikke så overraskende, for der er i disse år stor interesse for dialog via Facebook.dk og andre interaktive fora som for eksempel blogs. Det overraskende var, at der stort set med det samme var debat bl.a. om privatisering af biblioteker. Især når det gælder debat, er de mange muligheder for dialog på internettet uovertrufne i forhold til, at alle kan komme til orde og kommunikere lige her og nu. Både folk med (og uden) noget på hjertet. Det politiske liv har for lang tid siden taget internetbaserede kommunikationsformer til sig og det er ikke kun landspolitikerne, der bruger blogs, borgmestrene er også ved at komme med på beatet. I Danmarks Biblioteksforening tror man på mulighederne men vil også bruge siden til andet. For eksempel annoncerer man også her sine eksisterende aktiviteter som bl.a. Årsmøde 2009 og nye numre af tidsskriftet Danmarks Biblioteker. Se mere på Facebook.dk. Facebook blev suveræn vinder blandt danske netbrugere i Ved årets slutning havde sitet næsten to millioner månedlige brugere - og dokumenterede dermed, at sociale netværk på internettet er en mainstream. Brugertallet på facebook voksede med 500% i 2008 Facebook har 2,5 gange flere sidevisninger end Google I oktober måned 2008 brugte danskerne over 12,5 millioner timer på nettet Halvdelen af brugerne er over 40 år og lige så aktive på sitet som de yngre DR Medieforskning feb. 09 Danmarks Biblioteker nr. 2 19

20

21 PUBLIKATIONER PUBLIKATIONER ØVRIGE PUBLIKATIONER Danmarks Biblioteksforening samarbejder med Danmarks Biblioteksskole om udgivelse af publikationer og forskningsresultater af interesse for et bredere publikum i sektoren. I 2008 udgav DB to således værker. ALL THAT... AND BOOKS TOO! EN RUNDREJSE GENNEM AMERIKANSKE BIBLIOTEKER Af Henrik Jochumsen & Casper Hvenegaard Rasmussen ALL THAT AND BOOKS TOO De amerikanske folkebiblioteker tiltrækker sig i disse år stor opmærksomhed blandt nordiske biblioteksfolk. I publikationen giver Casper Hvenegaard Rasmussen og Henrik Jochumsen, lektorer ved Danmarks Biblioteksskole, en velskrevet og facetteret beretning fra deres rejser i USA. DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING AT FORSTÅ BIBLIOTEKET En introduktion til teoretiske perspektiver BIBLIOTEKSRUMMET Inspiration til bygning og indretning Redaktion: Hellen Niegaard, Jens Lauridsen & Knud Schulz Biblioteket er under forvandling, og Danmarks Biblioteksforening har som inspiration til det lokale arbejde for opdatering af eksisterende og bygning af nye biblioteker udarbejdet og udgivet publikationen BIBLIO- TEKSRUMMET. Inspiration til bygning og indretning. En praktisk brugsbog tænkt som udgangspunkt for den lokale bygge- og opdateringsproces. Den giver en række konkrete input, der bør overvejes lokalt, og er skrevet af eksperter og biblioteksfolk. Bogen, som udkom i marts i eksemplarer, er blevet godt modtaget og har solgt godt, og der er tillige interesse for den i andre lande. Der arbejdes derfor med indledende forberedelser til en engelsk udgave, som, såfremt den godkendes ifm. virksomhedsplanen for 2009, skal lanceres på IFLA 2009 i Milano. AT FORSTÅ BIBLIOTEKET Redaktion: Jack Andersen, Henrik Jochumsen & Casper Hvenegaard Rasmussen Bogen introducerer forskellige teoretiske betragtningsmåder for, hvordan man kan forstå bibliotekerne i det senmoderne videnssamfund. BIBLIOTEKSVEJVISEREN Med bibliotekskonsulent Kirsten Grubbe Jensen og assistent Jeanette Fog Vogelius som redaktører er der også i sommeren 2008 indhentet opdaterede informationer til den nye udgave af Biblioteksvejviseren, således at bogen blev trykt og udsendt i slutningen af Der er 880 abonnenter på bogen. Red.: Jack Andersen, Henrik Jochumsen & Casper Hvenegaard Rasmussen Danmarks Biblioteker nr. 2 21