Velkommen til Årsmøde 2009 og Aalborg Bibliotekerne

Transkript

1 DANMARKS BIBLIOTEKER Nr Velkommen til Årsmøde 2009 og Aalborg Bibliotekerne BERETNING 2008

2 Indhold Beretningsnummeret er en afrapportering af Danmarks Biblioteksforenings virksomhed i 2008 som planlagt i Virksomhedsplan for året (se: i ord og tal. Udover formand Vagn Ytte Larsens beretning gives bl.a. en oversigt over foreningens mange forskelligartede aktiviteter i 2008 lavet af DB-sekretariatets medarbejdere samt en beretning fra hhv. Styrelsen for Bibliotek og Medier og fra Danmarks Biblioteksskole. Som inspiration til Årsmøde 2009, der afholdes i Aalborg, giver Aalborg Bibliotekernes chef, Bodil Have, under overskriften MOD, HELHED og BEVÆGELSE en introduktion til aktuelle mål for biblioteker og biblioteksservice i storkommunen på siderne VELKOMMEN TIL DANMARKS BIBLIOTEKSFORENINGS ÅRSMØDE 2009! Forsidefotos: Aalborg Bibliotekerne 3 VELKOMMEN TIL ÅRSMØDE INTERNATIONALT 4 FORMANDENS BERETNING Behov for ny fælles biblioteksvision Vagn Ytte Larsen 9 DB PRESSE OG HØRINGER 10 VELKOMMEN TIL ASSENS, DRAGØR OG MARIAGERFJORD KOMMUNER 11 DB I TAL 25 INTERNE UDVALG 26 EKSTERNE BERETNINGER 29 DB OG DE STUDERENDE 30 VELKOMMEN TIL AALBORG VÆRTSBY FOR ÅRSMØDE 2009 Bodil Have 13 REGNSKAB 14 KULTUREVENTS OG KONFERENCER Klassikerdag 2008 Skumringstime 2008 Forfatterpriser Temadag om mobil biblioteksservice Kulturkonference DB REGIONERNE 16 DB INTERNT 18 INFORMATION OG KOMMUNIKATION 21 PUBLIKATIONER 34 DET NY BIBLIOTEK Beretning fra Bibliotek og Medier Jens Thorhauge 36 DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLES BERETNING Per Hasle 37 EDV. PEDERSENS BIBLIOTEKSFOND 38 NYE MEDLEMMER / ARRANGEMENTER 39 NYT UDVALG OM BIBLIOTEKERNES ROLLE I FREMTIDEN 40 KØR GRATIS MED S-TOG TIL BIBLIOTEKSARRANGEMENTER! Publikationsdata se bagsiden

3 Velkommen til DB ÅRSMØDE marts i Aalborg Kongrescenter NY NATIONAL BIBLIOTEKSSTRATEGI: Bibliotekerne som lokomotiv for adgang til viden! Bibliotekerne skal mere end nogensinde markere sig som lokomotiver for viden og læring, lokalt som nationalt. Der er alle vegne behov for nytænkning omkring bibliotekernes roller og den sociale kapital. Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde 2009 ser nærmere på de udfordringer som venter, blandt andet ved at præsentere en række konkrete eksempler på hvordan udfordringerne kan gribes an. Kom og tag del i debatten på generalforsamlingen og på fredagens seminarer Mød kulturminister Carina Christensen og hør om hendes syn på bibliotekernes opgaver Oplev helt ekstraordinært Ellen Tise, kommende præsident for den internationale biblioteksorganisation IFLA, give sit syn på bibliotekernes udfordringer verden over i de kommende år. Opgaver som uden tvivl også vil sætte sit præg på den danske biblioteksudvikling. Velkommen til et par virkelig spændende dage med generalforsamling, debat, inspiration og konkret ny viden til at tage med hjem samt ikke mindst masser af networking og socialt samvær med andre politikere, biblioteksfolk og samarbejdspartnere. Gå ikke glip af årets biblioteksmøde, udstillinger, festaften, prisuddelinger og kulturture. Program er udsendt i december Tilmelding, praktiske oplysninger og priser på

4 FORMANDENS BER BEHOV FOR NY FÆLLES BIBL Vagn Ytte Larsen, formand for Danmarks Biblioteksforening Så fik vi afsluttet vores store Tur Danmark bortset fra Aalborg, som meget passende nu kommer til at sætte punktum for turen. Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg har nu været rundt i alle landets kommuner. De sidste besøg gik til forretningsudvalgsmedlemmernes kommuner. De mange indtryk fra Turen vil sammen med efterårets Brugerundersøgelse 2008 danne baggrund for foreningens fremtidige strategi. Arbejdet med den tog vi for alvor fat på i efteråret; op til hver valgperiode udarbejdes en ny strategi for den måde DB vil arbejde for bibliotekerne på. Det skal jeg komme tilbage til. forskning og nyudvikling bredt set. Vi må og skal derfor have styrket fokus på bibliotekerne og på deres betydning for den enkelte såvel som for samfundets udvikling. Ikke mindst den store debat om bogen og biblioteket i starten af 2008 viste helt klart, at det moderne bibliotek, affødt først og fremmest af Lov om Biblioteksvirksomhed fra 2000, helt enkelt ikke er slået igennem alle vegne. Mange politikere, andre opinionsdannere, mediefolk og borgere er simpelt hen ikke klar over, hvad biblioteket kan og skal i dag! Hvad har vi i Danmarks Biblioteksforening så gjort i den sammenhæng og i det forløbne år? Set i bakspejlet vil jeg indledningsvis gerne nævne to ting fra året, der gik. Først og fremmest viste biblioteksdebatten året igennem krystalklart, at vi i Danmark savner et fælles fodslag en ny fælles vision for det moderne folkebibliotek. For det andet kom der så småt skred i afdækningen af bibliotekets potentiale i forhold til udviklingen af samfundet. Men lad mig starte med økonomien. Her går det godt 2008 var for kommuner såvel som for biblioteker konsolideringens år. Naturligt nok så vi knap så mange bibliotekslukninger som i Kommunalreformens første år, 2007, men nogle var der og beklageligvis skete det samtidig med reduktioner i biblioteksbudgetterne, jf. oplysninger til DBs tendensundersøgelse af Budget Danmarks Biblioteksforening havde gerne set en anden udvikling. Én ting er, at der lukkes afdelinger. Det kan nogle steder være en rigtig løsning. Noget andet er, at de frigivne midler ikke blev brugt til at styrke biblioteksservicen men til at dække huller andre steder. Bevidstløs nedlæggelse går ikke, alle borgere skal have et tilbud om biblioteksservice. Denne situation skal sammenholdes med en anden udviklingstendens. En Gallupundersøgelse lavet for Berlingske Tidende omkring årsskiftet peger på, at omkring en tredjedel af den danske befolkning ikke bruger bibliotekerne, altså et fald på ca. 10 % i forhold til den seneste store Fritidsundersøgelse fra Det går jo ikke. Vi befinder os i videnssamfundet, hvor adgang til viden, innovation og oplevelsesøkonomi er nøglerne til fortsat velfærd i Danmark. Som til regeringens erklærede målsætning om et Danmark i verdensklasse, når vi taler uddannelse, videreuddannelse, Biblioteksdebat og National strategi Danmarks Biblioteksforening har i flere år, faktisk siden Årsmødets opfordring i Odense i 2005, over for ministeren og i alle andre sammenhænge kraftigt understreget behovet for og arbejdet for en ny national strategi. En ny fælles vision for biblioteket og en strategi med en præcisering af bibliotekets rolle i det moderne globale samfund, og med en præcisering af bibliotekernes mangesidede service som i dag drejer sig om både fysiske som digitale, online baserede ydelser og betjening. Og en fælles vision som bør omfatte bibliotekets opgaver, både når det gælder dannelse, uddannelse og vidensadgang og -formidling. Det er derfor med meget stor tilfredshed, vi modtog nu afgåede kulturminister Brian Mikkelsens nye arbejdsprogram i august og hans udmelding om, at folkebibliotekernes formidlingsrolle i videnssamfundet skal granskes. Ikke mindre glade er vi nu, hvor vores nye kulturminister Carina Christensen har nedsat et udvalg om Folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet, som næste år skal komme med et bud på bibliotekernes rolle i dag og på, hvordan bibliotekerne kan være med til at fremme målsætningerne i regeringens globaliseringsstrategi. Den beskæftiger sig med bl.a. livslang læring og uddannelse områder som står helt centralt i biblioteket i dag. DB er selvfølgelig med og bidrager til diskussionen og udvalgets anbefalinger. Decentral service Med reformens danmarksbillede, it-udviklingen generelt såvel som filiallukningerne består en af fremtidens helt store udfordringer i at skabe nye tilbud omkring decentral biblioteksservice gennem nye filialmodeller og 4

5 ETNING IOTEKSVISION gennem øget fokus på netadgang til viden og kulturoplevelser. Udviklingen er godt i gang, og vi vil uden tvivl komme til at se rigtig mange nye måder at betjene borgerne på lokalt. Lad mig nævne Gjern-modellen, hvor borgerne kan komme og gå. Modellen har vakt stor opmærksomhed. DB ser også positivt på den men vil ikke undlade at fremhæve, at den jo ikke drives uden personale, hvis nogen går og tror det. Den tilbyder faktisk almindelig åbningstid og betjening, og dertil muligheden for selv at bruge biblioteket. Og den kræver løbende vedligeholdelse af samlinger og rum, og vi ser da helst, at den type betjening altid kombineres med et tilbud om professionel vejledning på visse tidspunkter. Sågar muligheden for at drive biblioteksvirksomhed med frivillige som i gamle dage har været oppe at vende. DB har ikke noget imod nytænkning, men det med frivillige er vel ikke nyt; humlen er, hvor skal grænsen sættes. Danmarks Biblioteksforening finder det enkelt: et bibliotek har professionel betjening! Et andet aspekt af decentral biblioteksadgang handler om bibliotekernes mange tilbud om betjening via nettet. Danmarks Biblioteksforening følger som altid udviklingen omkring bibliotek.dk meget nøje; det er en enestående service, Danmark her har. Men vi er i DB også opmærksomme på netservicen i øvrigt. Online-service er jo en suveræn måde at sikre betjening til danskerne, dér hvor de befinder sig. I DB har vi med stor tilfredshed via foreningens 2. næstformand Lone Knakkergaard deltaget i arbejdet med den nye strategi for netbiblioteker, hvor det statslige driftstilskud er omlagt til fordel for udvikling. Vi er nu på vej mod en klart bedre koordinering af netydelserne, hvilket vil gøre det lettere at bruge såvel som at markedsføre dem. Jeg vil i den sammenhæng også fremhæve det gode samarbejde mellem Gyldendal, Kulturministeriet, Styrelsen for Bibliotek og Medier samt DBC omkring en onlineudgave af Den store Encyklopædi, som betyder, at man i fremtiden med et klik i bibliotek.dk vil få adgang til den fulde artikel i online-udgaven af Encyklopædien. Kontakter, partnerskaber og rådsdeltagelse En af måderne Danmarks Biblioteksforening arbejder på handler om kontakt og møder med relevante partnere. DB har i årets løb holdt møde med både den tidligere og den nye kulturminister. Vi har begge gange talt om behovet for og betydningen af en ny samlet vision og strategi for bibliotekerne i dag. Og fra mødet med Carina Christensen skal også nævnes karenstiden, som vi som bekendt gerne ser afskaffet. Her er DB på ministerens opfordring i gang med en snak med brancheforeningen, og vi håber, man på baggrund af udviklingen på musikområdet snart vil kunne lægge karenstiden bag sig. Vi har desuden haft vore faste møder med bl.a. direktør Jens Thorhauge, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Kommunernes Landsforening (KL). Vi har jo hver især vore opgaver og egne interesser at varetage og pleje men har også, trods de forskellige roller vi spiller i biblioteksudviklingen, lykkeligvis et godt og frugtbart diskussionsklima. Det gælder i øvrigt også for kontakten med vore andre samarbejdspartnere i organisationer som Børne- og Kulturchefforeningen og naturligvis med bl.a. Biblioteksparaplyens medlemmer. Afgørende for biblioteksinteressenternes gennemslagskraft er netop ét samlet biblioteksforum. Derfor er paraplyen, som DB er sekretariat for, fortsat meget vigtig. For eksempel omkring internationale ophavsretsspørgsmål men da også i forbindelse med hjemlige spørgsmål som senest bl.a. drejede sig om Biblioteksskolens udvikling. Biblioteksuddannelserne er jo i sidste ende vejen til at sikre solid kvalitet i bibliotekets service. Derfor er det også vigtigt, både for skolen og for DB, at DB deltager i skolens råd mv. og ad den vej kan bidrage til en rigtig udvikling. DB følger i øvrigt nøje udviklingen om en alternativ uddannelse i Syddansk Universitets regi. Den nye centralbiblioteksstruktur slår nu for alvor igennem, og Danmarks Biblioteksforening finder som bekendt, at den principielt har den rigtige udformning, selv om man naturligvis altid kan debattere lokalt, om det nu blev den rigtige kommune, der fik opgaven osv. Bibliotekschefforeningen har rejst forslag om et overordnet råd for overbygningsopgaverne, og det lyder som en rigtig tanke. Vi vil i alle tilfælde gerne i DB, i tillæg til de nuværende møder vi selv har med Styrelsen sammen med KL, se positivt på et eventuelt råd. Det er naturligvis vigtigt, at aftagerne bibliotekerne, deres ledelser og medarbejderne og ikke mindst kommunerne og dermed hele DBs medlemsskare har fælles kanaler til at påvirke den overordnede biblioteksstruktur på. Det NYE BIBLIOTEK Bibliotekets opgaver er under forvandling, og vi behøver helt klart nye målingsværktøjer til belysning af dem. Danmarks Biblioteksforening har Danmarks Biblioteker nr. 2 5

6 FORMANDENS BERET derfor også de sidste par år skubbet på for en fornyelse af den officielle biblioteksstatistik, så vi ikke bare måler på ydelser og aktiviteter fra før århundredskiftet og den nye lov. Vi er derfor rigtig godt tilfredse med de initiativer, som Styrelsen for Bibliotek og Medier nu har taget på feltet, ligesom vi med interesse følger både resultaterne fra projektet, som afprøver mulighederne i Niels Ole Pors nye målingsredskab og andre nye muligheder. Biblioteket er under forvandling, også når det gælder det fysiske biblioteksrum. Det kræver ny indsigt og kendskab til udviklingsmulighederne. Danmarks Biblioteksforening har derfor i det forløbne år selv lavet og udgivet en praktisk brugsbog: BIBLIOTEKSRUMMET. Inspiration til bygning og indretning. Den henvender sig til kommunerne, arkitekterne og bibliotekerne m.fl., og den bliver nærmest revet væk. Den har også vakt interesse i udlandet og udgives på engelsk i Har man ikke fået læst den endnu, vil jeg anbefale, at man gør det snarest muligt. For her giver fagfolk og eksperter fra Danmark og udlandet deres bud på morgendagens bibliotek og kommer rundt om alle de vinkler, der skal overvejes, når det gælder vedtagelse af en lokal bibliotekspolitik for fremtidens bibliotek! Der er heldigvis mange bud på morgendagens, Fremtidens Bibliotek. Et af dem drejer sig om biblioteket som lokalsamfundets mødested nummer 1, hvor kulturoplevelser, læring og viden kobles sammen. Med rum for brugernes mange gøremål. Og med inddragelse af de nye teknologiske muligheder i alle sammenhænge, selv om bogen og de trykte medier fortsat står stærkt. I det forløbne år har jeg selv haft mulighed for at besøge to, som der tales rigtig meget om. Det uforlignelige Cerritos Public Library i Californien, hvor Disney-konsulenter har været ind over indretningen. Og så Hjørrings nye hovedbibliotek i Metropolen et nyt center i den vendsysselske by, indrettet i samarbejde med Bosch & Fjord; et fantastisk sted. Begge formår på hver deres måde klart at tiltrække mange besøgende. Social kapital, kultur og sundhed Biblioteket fungerer blandt mange andre ting i dag også som et mødested for lokalsamfundet. Det har i den sammenhæng et potentiale til at igangsætte processer, der kan understøtte samfundets sociale kapital. Vi taler ofte om sammenhængskraften i samfundet og værdien i at indgå i sociale relationer, og her har bibliotekerne nogle helt formidable muligheder. Borgerne kommer, som vi ved fra flere undersøgelser, ikke bare på biblioteket for at låne materialer eller søge efter information. De kommer også for at mødes i aktivitetssammenhænge, men også uformelt i det åbne biblioteksrum. I hvilken grad dette er tilfældet analyseres nu i et projekt, iværksat af Gentofte Centralbibliotek med bl.a. Danmarks Biblioteksforening som deltager. For mig personligt blev denne funktion helt tydelig ved ALA s, den amerikanske biblioteksforenings megastore årsmøde i sommer. Gang på gang hørte jeg om og så selv på flere biblioteker, hvordan de gennem bevidste programaktiviteter både som foredrag og debatter men også med læringsprogrammer osv. bidrog ikke alene til ny viden eller nye kompetencer men også til at skabe nye sociale relationer og styrke lokal tilknytning. Bibliotekerne har et potentiale her, som vi politisk og praktisk hvis det holder skal arbejde meget mere bevidst med. Biblioteket er også en relevant aktør og spiller i andre sammenhænge. Det så vi på Danmarks Biblioteksforenings store Kulturkonference 2008 om kultur og sundhed i september i Brande. Det var en øjenåbner for mange af os, og vi skal i Forretningsudvalget se nærmere på, hvordan vi kan trække bibliotekerne ind i kommunernes sundhedsarbejde og dermed bidrage til den enkelte borgers livskvalitet. Godt at DBs Kulturudvalg tog den sag op. Noget andet er, at DB ofte vælger at samarbejde med andre partnere om nødvendige seminarmøder o.l. som for eksempel Mobil Service-temadagen om decentral service via Det trådløse bibliotek biblioteket i hånden. Den kom i stand via et samarbejde mellem Danmarks Biblioteksforening, Biblioteksskolen og DBC og blev afholdt på biblioteksskolen i januar. Den var så populær, at den blev gentaget i maj i Vejle. Bibliotekerne og dets muligheder over for det lokale erhvervsliv, især de mindre virksomheder, var en tredje vinkel, som skulle have været drøftet på en novemberkonference forberedt i samarbejde med DB Region Sjælland. Desværre var tilmeldingen ikke stor, og det har lært os, at vi fremover skal koncentrere os om en enkelt eller to konferencer i eget regi i tillæg til årsmødet. Der er mange om buddet, og vores lokalpolitikere og fagfolk halser rundt. 6

7 NING Repræsentantskabsmøde oktober 2008 Bibliotekerne rummer i det hele taget mange muligheder, som vi skal blive langt mere bevidste om både i foreningen men især ude i kommunerne. Det fører mig lige hen til bibliotekets nye opgaver omkring borgernes e-kompetencer. Tidende at høre, hvordan unge er blandt nogle af bibliotekernes flittigste brugere. DB har bl.a. gennem sin ungdomskonference sidste år været, og er fortsat, en varm fortaler for at styrke de sider af biblioteket, som gør det attraktivt for børn og unge. Fokus på e-kompetencer og læring Danmarks Biblioteksforening har sammen med Bibliotekarforbundet og Bibliotekschefforeningen udarbejdet et IT-fodslag. Det har vi, fordi vi har gode erfaringer fra IT-Håndslaget i 1995, som medførte, at bibliotekerne som de første institutioner i kommunerne for alvor gik i gang med at udvikle hjemmesider og skabe adgang til viden og information via nettet. Herunder fik alle borgere adgang til at kommunikere via mails og meget andet uanset om de havde en pc hjemme. Nu trækker bibliotekerne igen aktivt med omkring udviklingen af det danske e-samfund. I lyset af de seneste års indsats for at sætte borgerne ind i borger.dk har Danmarks Biblioteksforening m.fl., og med Styrelsen som tovholder, været aktiv fortaler for også at trække på bibliotekernes kompetencer i den fortsatte udvikling af borgernes e-kompetencer under IT- og Telestyrelsen. I starten af 2009 lanceres projektet med den dobbelttydige titel Lær mere om it for offentligheden. Dobbelttydigt, fordi det ikke kun henvender sig til ikke it-vante borgere men også til vi mange, der går og tror, at vi kan det hele. Ofte snyder vi os selv for relevant viden fordi vi ikke har det fornødne kendskab til søgning på nettet. Det har bibliotekerne. Derfor er de også oplagte spillere i denne sag jf. det nye it-fodslags intentioner om at tilbyde formaliseret it-læring i biblioteksregi. Fremtidens børn Danmarks Biblioteksforening har altid fokus på biblioteksbetjeningen af børn og unge og følger i samarbejde med Danmarks Skolebibliotekarer, Bibliotekarforbundet og Kommunernes Skolebiblioteksforening selv op på Styrelsen for Bibliotek og Mediers rapport (2007/8) Fremtidens Biblioteksbetjening af Børn. Med støtte fra Udviklingspuljen har foreningerne påbegyndt projektet Aktiver i nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebiblioteker nye pejlemærker i fremtidens biblioteksbetjening af børn med Karin Gårdsted som projektkoordinator. Det var glædeligt i den tidligere omtalte Gallupundersøgelse i Berlingske Bibliotekerne skal i offensiven! Sådan sagde jeg på 2008 årsmødet vist nok til nogens irritation. Men for pokker, jeg mener det. Vi taler nu om meget mere målrettet og bevidst markedsføring. For bibliotekerne har mere end nogen sinde utrolig meget at byde på, og det skal formidles langt mere offensivt, så både borgere, lokalsamfund og vi politikere opdager det. Vel at mærke uden at tabe basis af øje; vi skal alle sammen hjælpe til med at sætte fokus på bibliotekets bærende idéer som en kultur- og værdiskabende institution, og i særdeleshed på bibliotekets folkeoplysende og demokratiunderstøttende opgaver. Danmarks Biblioteksforening deltog i Styrelsen for Bibliotek og Mediers gruppe vedr. koordineret markedsføring. Beklageligvis skulle man rundt om flere hurdler, det har taget lang tid, men nu er styrelsens projekt så omsider kommet i gang i form af en serie kurser på Danmarks Biblioteksskole i samarbejde med Stæhr Grafisk og ZH. Det venter vi os meget af i DB, og vi håber, alle kommuners biblioteker bakker op og sender folk af sted og dermed styrker kendskabet til biblioteket i dag, den mulighed har vi længe efterlyst og arbejdet for. DB internt Medlemsmæssigt og økonomisk var 2008 et godt år for foreningen, som fik tre nye medlemskommuner: Assens, Mariagerfjord og Dragør og dermed kunne 90 af Danmarks kommuner tælles som medlemmer i tillæg til Flensborg. Blandt nye personlige medlemmer var i øvrigt en del studerende det lover jo fint for fremtiden. Internt blev 2008 også året, hvor vi i Danmarks Biblioteksforening fik en ny direktør. Winnie Vitzansky, direktør siden 1998, valgte at gå på pension fra udgangen af november og indgik en aftale med Forretningsudvalget, som på sin side sammen med Lundgaard Konsulenterne slog stillingen op, og ud af 35 ansøgere fandt frem til Michel Steen-Hansen, der før starten i DB den 1. december 2008 var chef for bibliotekerne i Slagelse. Danmarks Biblioteker nr. 2 7

8 ...BERETNING Direktørskiftet og ansættelsesprocessen, som fulgte, betød selvfølgelig en mindre overskridelse af budgettet. Sammen med rigtig mange af vore samarbejdspartnere fik vi sagt tak for indsatsen og taget behørig afsked med Winnie i forbindelse med årets 2. repræsentantskabsmøde den 31. oktober på Sophienholm, som Lyngby Kommune og Stadsbibliotek var så venlige at stille til rådighed. Mens Michel blev kastet direkte ud i arbejdet med Danmarks Biblioteksforenings fremtid og arbejde fremover på et strategiseminar for Forretningsudvalg og konsulenter på Bornholm i slutningen af november. DB i fremtiden/ny strategi I 2008 fik vi i DB nemlig taget hul på foreningens egen fremtid og arbejdet med strategien for 2011 og årene fremover. Den skal være klar til vedtagelse på generalforsamlingen i 2010 og vil være noget, vi arbejder meget med i hele 2009 på forskellig vis. Første skridt på vejen blev taget med strategiseminaret. Her satte vi et hovedtema for strategiarbejdet: FRA DB er en konsensusorganisation, der skaber indflydelse ved at udsende meldinger om, hvordan bibliotekerne bør udvikle sig. TIL DB er en proaktiv debatskabende organisation for folkebibliotekerne, der øver indflydelse gennem stimulering af debatten om fremtidens biblioteker. Midlerne er bl.a. at opstille skarpe dilemmaer og tegne udfordrende scenarier. Seminaret bragte mange input til fokus og formuleringer, som vil fylde i vores arbejde i det kommende år, hvor vi netop vil styrke det proaktive debatskabende i forbindelse med den kommunale valgkamp. Vores arbejde for, at bibliotekerne skal i offensiven, betyder selvfølgelig, at det skal vi også som forening. ORGANISATORISK FORENINGSUDVIKLING DB BRUGERUNDERSØGELSE 2008 Et spørgeskema blev medio september udsendt til Danmarks Biblioteksforenings tre medlemsgrupper: medlemskommunerne, de personlige medlemmer samt til medlemsinstitutioner mv. Konklusioner fra brugerundersøgelsen blev præsenteret på Repræsentantskabsmødet den 31. oktober. De skal bruges i Forretningsudvalgets arbejde med udformning af en ny strategi for foreningen. Svarprocenten for undersøgelsen, som blev gennemført elektronisk var tilfredsstillende. For hver af de tre medlemskategorier fordeler den sig som følger: A. 56 kommuner, dvs. 62% B. 178 personlige medlemmer, dvs. 44% C. 14 organisationer/institutioner og leverandører, dvs. 32%. Der er ingen slinger i valsen, når det gælder DBs hovedopgave: 97% eller mere i hver af de tre grupper er enige om, at DBs hovedopgave fortsat er at arbejde for fri og lige adgang til information, viden og kultur generelt. Har DB så indflydelse? Til udsagnet DBs virksomhed har samlet set betydning for den bibliotekspolitiske udvikling er 93% i gruppe A enige, mens det gælder hele 97% i gruppe B og for gruppe C er tallet 86%. Et uddrag af undersøgelsen kan ses af alle på 8

9 PRESSE OFFENSIV STATISTIK SOCIAL KAPITAL KOMMUNALREFORM OUTSOURCING GLOBALISERING UDDANNELSE STRATEGI DB PRESSE OG HØRINGER BUDGETTER FORFATTERPRIS VIDENSSAMFUND 27. FEBRUAR: Bibliotekerne vil i offensiven Om årsmødet der bl.a. sætter fokus på nødvendigheden af partnerskaber med andre kulturelle institutioner. 5. MARTS: Hanne-Vibeke Holst modtager Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris Om prismodtageren og motivering for valget. Overrakt på kulturaftenen på Koldinghus i forbindelse med årsmødet. 6. MARTS: Peter Øvig Knudsen modtager Læsernes Bogpris 2008 Om prisen som DB uddeler i samarbejde med Berlingske Tidende. Blev overrakt på festaftenen på årsmødet i Kolding. 9. APRIL: God idé, Ringsted politikerne har stadig ansvaret Opbakning til Ringsted Biblioteks plan om at outsource driftsopgaver, gerne inden for rammerne af Offentligt-Privat Partnerskab, OPP. Dog vigtigt at huske på, at det politiske ansvar ikke kan outsources. 24. APRIL: Biblioteket skal være gratis. Kommentar fra DB i fællesskab med BF og Dansk Forfatterforening De konservatives politiske ordfører luftede tanker om at pålægge forskellige biblioteksydelser brugerbetaling. Kommentaren understreger vigtigheden af, at det forbliver gratis at benytte samtlige bibliotekets tilbud. 2. JULI: Den usynlige succes Årets Folkebiblioteksstatistik kommenteres, og der gøres opmærksom på, at den aktuelle statistik ikke systematisk medregner den stadigt stigende aktivitet på bibliotekernes mange online tjenester. DB opfordrer Styrelsen til at rette op på dette. 10. JULI: Biblioteket og den sociale kapital i USA Indlæg fra DBs formand i forlængelse af deltagelsen på den amerikanske biblioteksforening ALAs årsmøde. Om bibliotekernes muligheder for også at deltage inden for andre sociale aktiviteter og ydelser end de klassisk bibliotekariske, f.eks. på emner som IT, helbred og borgerskab. 27. AUGUST: Ikke ét sekund for tidligt Kommentar og opbakning til kulturministerens fremlæggelse af et kulturpolitisk arbejdsprogram som bl.a. indeholder budskabet om at udarbejde en samlet strategi for, hvordan folkebibliotekernes rolle kan være med til at fremme målsætningerne i regeringens globaliseringsstrategi. Helt i tråd med hvad DB igennem flere år har arbejdet for at få til at ske! 10. OKTOBER: DBs nye direktør fundet Meddelelse om at Danmarks Biblioteksforenings næste direktør bliver 40-årige Michel Steen-Hansen. 31. OKTOBER: Fortsat nedgang i bibliotekernes budgetter Udsendt på baggrund af DBs undersøgelse af bibliotekernes budgetter for Op mod 60 % af de danske kommuners folkebiblioteker har ikke fået den fulde KL-fremskrivning på 4,6 % og får derfor et reelt fald i biblioteksbudgettet for 2009 sammenlignet med NOVEMBER: Bibliotekerne gør det godt, men alt er ikke rosenrødt Foreningens kommentar til rapport fra Styrelsen for Bibliotek og Medier om udviklingen på biblioteksområdet efter kommunalreformen. Især omkring økonomien er foreningen uenig i det billede, som rapporten beskriver. 2. DECEMBER: Politikere nedsætter udvalg om bibliotekernes rolle i videnssamfundet Kommentar til folketingsdebat om bibliotekernes situation og nødvendigheden af en national strategi for folkebibliotekerne, som beskrevet i et forslag fra Socialdemokraterne. DB HØRINGSVAR MAJ: vedr. udkast til revideret bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved Danmarks Biblioteksskole 26. NOVEMBER: vedr. udviklingsplan 2009 for bibliotek.dk 18. DECEMBER: vedr. udkast til forslag til lov om ændring af ophavsretsloven Danmarks Biblioteker nr. 2 9

10 NYE MEDLEMMER VELKOMMEN TIL TRE NYE DB KOMMUNER ASSENS KOMMUNE Indbyggere: ca Aktuelt fokus: På sigt er det i dag tanken at sammenkoble biblioteker og kommunens servicebutikker. Udvalget på studietur for at se på udformning af lokalbiblioteker. Glamsbjerg filial Borgmester: Finn Brunse (A) Udvalgsformand: Truels Schultz (C) Bibliotekschef: John Erik Petersen Biblioteksstruktur: Hovedbibliotek og fem lokalbiblioteker DRAGØR KOMMUNE Indbyggere: Aktuelt fokus: Etablering af selvbetjenings- og tyverisikringsløsning (chip), samt forslag til etablering og markering af forskellige profiler for de to biblioteker. Borgmester: Allan Holst (A) Udvalgsformand: Pia Osbæck (Løsgænger) Bibliotekschef: Hanne Nordahl Friis Biblioteksstruktur: Hovedbibliotek og en filial samt Lokalarkiv MARIAGERFJORD KOMMUNE Indbyggere: ca Aktuelt fokus: Et af Mariagerfjord Bibliotekernes nye resultatmål er, at biblioteket skal have en nettotilvækst af lånere på 700 stk. i Resultatmålene er aftalt med Kulturudvalget. Borgmester: Hans Christian Maarup (A) Udvalgsformand: Erik Kirkegaard Mikkelsen (C) Bibliotekschef: Hans Ulrich Hansen Biblioteksstruktur: Hovedbibliotek og fem filialer 10

11 DB UDVIKLING DB I TAL Kommuner 2008: 91 I løbet af 2008 har 91 af de 98 kommuner enten fornyet eller tegnet nyt medlemskab af foreningen. Desuden har Flensborg fortsat deres medlemskab, som er at betragte som et kommunalt medlemskab af foreningen. Hermed når det kommunale medlemstal op på 91 og befolkningsmæssigt dækker DB medlemskommunerne hermed 95 % af Danmarks befolkning. Nyindmeldte: Assens, Dragør og Mariagerfjord Kommuner Personlige medlemmer 2008: 432 Årets medlemstal viser et lille fald. Det absolutte tal har i øvrigt ligget ret stabilt igennem en årrække Studerende medlemmer 2008: 102 De senere års markante medlemsfremgang blandt de studerende synes at have bidt sig fast. Institutioner 2008: 44 Meget stabilt tal set over de seneste 5 år. Danmarks Biblioteker nr. 2 11

12

13 REGNSKAB RESULTATOPGØRELSE FOR ÅR 2008 (i t.kr.) Budget 2009 Regnskab 2008 Opdateret budget 2008 Kontingenter Salgs- og driftsindtægter Annonceindtægter Tilskud Tilskud til internationalt arbejde INDTÆGTER I ALT: Direkte udgifter Udgifter vedrørende møder, rejser m.v Andre eksterne udgifter Personaleudgifter Afskrivning m.v UDGIFTER I ALT: RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT Finansielle indtægter Finansielle omkostninger ÅRETS RESULTAT: År 2008 År 2007 AKTIVER: Materielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Varebeholdning Tilgodehavender salgsindtægter / kontingenter Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Moms 98 0 Likvide beholdninger AKTIVER I ALT: PASSIVER: Egenkapital Leverandørgæld Periodeafgrænsningsposter Anden gæld PASSIVER I ALT: Danmarks Biblioteker nr. 2 13

14 EVENT KULTUREVENTS OG KONFERE DB arrangerer events og møder med henblik på at - inspirere bibliotekerne til en aktivitet om et særligt emne - skabe opmærksomhed om samme emne i den brede offentlighed - skabe goodwill ved at indgå i samarbejde med andre organisationer Klassikerdagen 2008 Tirsdag den 23. september Gelsted Aakjaer Holstein Drachman Blicher DEN DANSKE SANG Den danske sang er en klassiker, fordi den har haft grundlæggende betydning i dansk åndsliv gennem en række lyriske værker med litterære kvaliteter. Et stort antal mennesker over en lang række af år har tilegnet sig sangene, ofte lært dem udenad, citeret fra dem - og naturligvis sunget dem! Klassikerdagen 2008 sætter teksten og det litterære i brændpunktet. Tjek ind på Danmarks Biblioteksforening Samrådet for de litterære selskaber Støttet af Kunstrådet Plakat: Stæhr Grafisk Foto: Det Kongelige Bibliotek KLASSIKERDAG 2008 Årets klassiker, Den Danske Sang, lå i forlængelse af Sangens år og havde de litterære kvaliteter i den danske sangdigtning, som er kommet til udtryk i folkehøjskolens sangbog gennem tiden. Det centrale arrangement blev afholdt i samarbejde med/på Vartov. Forfatter og formand for de litterære selskaber, Søren Sørensen, holdt årets introduktionsforedrag. TV-Avisen bragte en omtale af begivenheden. SKUMRINGSTIME ET NORDISK BIBLIOTEKSPROJEKT Skumringstid, november 2008, i samarbejde med PR-foreningen for nordiske bibliotekarer og Foreningen Norden. DB opfordrede også i 2008 alle landets biblioteker til at deltage i november måneds Skumringstime. Et unikt arrangement, hvor der på bibliotekerne afholdes oplæsninger rundt omkring i hele Norden, ofte ved lokalpolitikere. I samme tidsrum og med samme nordiske tekst. I 2008 den finske forfatter Eeva Kilpis essay: Af kærlighed til Norden. 14

15 OG KONFERENCER NCER MOBIL BIBLIOTEKSSERVICE Temadagen Det trådløse bibliotek biblioteket i hånden blev afholdt i januar 2008 og trak fulde huse til Danmarks Biblioteksskole på Birketinget i København. Den var arrangeret i et samarbejde mellem skolens Konsulentafdeling, DBC og DB og vakte så stor interesse, at en 2. udgave af seminaret fandt sted sidst i maj 2008 på Vejle Bibliotek. Her hørte de mange deltagere oplæg fra centrale instanser, som allerede arbejder med mobile muligheder, og biblioteker, der forsøger at indarbejde nye tjenester i det daglige arbejde, baseret på nye mobile teknologier. KULTURKONFERENCE havde fokus på kombinationen Kultur & Sundhed og fandt også denne gang sted i kulturarvsrammer nemlig i Remisen i Brande tirsdag den 16. september. En velbesøgt og veloplagt konference endte med en række anbefalinger. De lød: EDVARD PEDERSEN BIBLIOTEKSFONDS FORFATTERPRIS Prisen gik til Hanne-Vibeke Holst. Hvilken anden dansk forfatter har som du inspireret læserne til at benytte Danmarks folkebiblioteker, hvem har som du placeret sig markant i læsernes bevidsthed, hvem er bedre til at udtrykke sig alment forståeligt i et forfatterskab af høj kvalitet? lød det blandt andet i motiveringstalen for Hanne-Vibeke Holst, holdt af Kvinfos leder Elisabeth Møller Jensen. LÆSERNES BOGPRIS For 5. år i træk uddelte Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med Berlingske Tidende og landets folkebiblioteker Læsernes Bogpris. Til festaftenen på årsmødet i Kolding blev prisen på kroner overrakt Peter Øvig Knudsen for hans 2-binds værk om Blekingegadebanden. Igen i år har kampagnen for prisen betydet, at foreningen har tilbudt medlemskommunernes biblioteker deltagelse i en begivenhed, som både lokalt og nationalt har fået stor opmærksomhed på grund af samarbejdet med Berlingske Tidende. Prisen uddeles igen i Løft kombinationen op på et højere plan politisk og organisatorisk eventuelt i en ny national strategi for bibliotekerne. Vi har brug for mere viden på feltet. Både når det gælder forskning i disse sammenhænge men i særdeleshed, når det gælder viden i de berørte sektorer; her har vi brug for nye uddannelsestilbud og kurser. DB skal sammen med andre for eksempel Børne- og Kulturchefforeningen, Biblioteksskolen, m.fl. gå forrest. Men ude i kommunerne skal vi ikke vente på, at denne proces sættes i gang af andre, vi skal selv lokalt tage fat i sagen, gerne via forsøg på området (og gerne med udviklingsstøtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier). Kombinationen og konkrete initiativer skal medindtænkes i lokale bibliotekspolitikker og i lokalt samarbejde på tværs med især kommunernes sundheds- og plejesektor til fordel for både borgernes helbred og for kommunernes sundhedsforanstaltninger. Her skal vi også huske at involvere de mange frivillige, som gennem foreninger og lignende på forskellig vis også arbejder med tilbud til borgerne af helbredsmæssig og kulturel karakter. Og så skal DB holde kontakt til og følge den nordiske udvikling via den nye nordiske platform for kultur og helse, som Kulturregion Skåne er koordinator for. Debatlysten var stor og tog hurtigt fart med mange engagerede indlæg om, at sundhed skal være en del af vores kulturpolitik, men også om, at vi skal blive bedre til at arbejde på tværs af de kendte faggrænser. Danmarks Biblioteker nr. 2 15

16 DB REGIONERNE DB INTERNT De regionale biblioteksforeninger varetager DBs interesser lokalt gennem afholdelse af møder, konferencer o.l. Foreningerne har i det forgangne år konsolideret sig efter omlægningen fra amts- til regionsforeninger, herunder tilbudt en række studieture og arrangementer: Fyraftensmøder og konferencer. DB understøtter arbejdet i de regionale biblioteksforeninger ved at være aktiv i dialogen mellem Forretningsudvalg og medlemmer med henblik på at kunne reagere i overensstemmelse med de trufne beslutninger og inddrage de regionale biblioteksforeninger i høringssvar og andre officielle henvendelser, såfremt det er praktisk muligt. DB centralt har samarbejdet med bl.a. Region Sjælland om Erhvervskonferencen 6. november. De fem regionale biblioteksforeningers formænd har, så vidt det har kunnet lade sig gøre, været deltagere i TUR DK. DB S REGIONALE BIBLIOTEKSFORENINGER. AKTIVITETER I 2008 Studierejser Flere af de regionale biblioteksforeninger har afholdt studierejser for medlemmer. Region Syd arrangerede en studietur til Wien og Sjælland og Region Hovedstaden besøgte Berlin. Bibliotekspriser Region Nordjylland har uddelt sin Kulturpris til det nye bibliotek i Hjørring, og Region Syd uddelte på Sandbjerg-konferencen sin bibliotekspris til Inger A. Kjeldsen, ledende børnebibliotekar i Varde. Også Region Midtjylland har indstiftet en bibliotekspris, og både Region Syd og Region Midtjylland har desuden oprettet rejselegater. Konferencer Region Syd har afholdt to konferencer, herunder den årligt tilbagevendende Sandbjerg-konference. Region Hovedstaden og Region Sjælland samarbejder om konferencer og afholder et fælles forretningsudvalgsmøde hvert år. Samarbejde med hovedforeningen Hovedforeningen og Biblioteksforeningen Region Sjælland arbejdede sammen om konferencen Viden skaber vækst om bibliotekernes tilbud til erhvervslivet. Desværre var tilslutningen til konferencen sparsom, og den måtte aflyses. Hjemmesiden De enkelte regionale biblioteksforeninger har hver deres hjemmeside via hvor alle arrangementer annonceres. Her kan findes også kontaktoplysninger, bestyrelsesmedlemmer, referater og fundatser for priser og legater. KGJ FORRETNINGSUDVALGET 2008 I årets løb er der sket følgende ændringer: Hanne Pigonska (V), byrådsmedlem i Odsherred, har erstattet Per Bisgaard som 1. næstformand, da PB ifm. indvalg til Folketinget valgte at træde ud af Repræsentantskabet. Samtidig indtrådte Lisbet Rosendahl (V), byrådsmedlem i Varde og medlem af Repræsentantskabet, i FU. Lene Byrialsen, stadsbibliotekar i Odense, er indtrådt i FU i stedet for Annette Brøchner Lindgaard, bibliotekschef i Esbjerg, som fortsat sidder i Repræsentantskabet. Erna Reutzer, administrationschef ved Slagelse Bibliotekerne, har tilsvarende afløst Kirsten Sparvath, bibliotekschef i Kolding, i FU. DB SEKRETARIAT Danmarks Biblioteksforenings sekretariat holder til på Vesterbrogade nr. 20 oppe under loftet på 5.sal i København. Medarbejderstaben består med udgangen af 2008 af: Michel Steen-Hansen, direktør Hellen Niegaard, chefkonsulent og redaktør af Danmarks Biblioteker Kirsten Grubbe Jensen, bibliotekskonsulent Michael Larsen, informationskonsulent og webredaktør Jeanette Fog Vogelius, assistent Anette Fomsgaard, sekretariatsmedarbejder Ditte Fomsgaard Johansen, studentermedhjælper og rengøringsdame Nadia Andrea (VISMA), ekstern bogholder. 16

17 Globalt. Lokalt. Bekvemt. FKI Logistex er en af de førende udbydere af selvbetjeningssystemer til udlån, aflevering og sortering til biblioteker i hele verden. Ved at automatisere håndteringen af materialer, optimerer FKI Logistex Library Solutions servicen for lånerne og forbedrer arbejdsmiljøet og ergonomien for bibliotekspersonalet. De tidskrævende processer ved aflevering af materialer bliver minimeret, samtidig med at cirkulationen af bibliotekets materialer forøges væsentligt. Bibliotekspersonalet får derved frigivet mere tid til at udføre opgaver rettet mod lånerne. FKI Logistex tilbyder komplette løsninger til automatisering af biblioteksprocesser inkl. RFID, stregkode-til-rfid konvertering, LMS integration og sikkerhedssystemer til såvel store som små biblioteker. Besøg eller ring til for at høre mere om FKI Logistex og vores løsninger. Kig forbi vores stand Besøg vores stand nr på Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde i Ålborg marts 2009 Et sikkert valg. THE AMERICAS EUROPE +44 (0) ASIA PACIFIC

18 INFO INFORMATION & KOMMUNI Danmarks Biblioteksforenings virksomhed gennemføres i stor udstrækning via forskellige former for informations- og kommunikationsarbejde Målet for al DBs kommunikationsvirksomhed er oplysning om foreningens biblioteksog kulturpolitiske holdninger med henblik på at påvirke og bidrage til den landspolitiske udvikling på området. Medlemmer og andre interessenter modtager fast DBs tidsskrift Danmarks Biblioteker og en række former for servic s. Andre kanaler er DBs årlige udgivelse Biblioteksvejviseren, en håndbog til den danske bibliotekssektor. Informationsvirksomheden består herudover af en række pressemeddelelser eller af rekvirerede oplæg om foreningen og aktuelle biblioteksspørgsmål. DANMARKS BIBLIOTEKER Foreningens blad Danmarks Biblioteker har som målsætning at styrke beslutningsgrundlaget i kommunalbestyrelser og biblioteker ved at tage aktuelle og udvalgte kultur- og bibliotekspolitiske spørgsmål op. Ved at give indblik i bibliotekernes opgaveløsning og i principielle spørgsmål som bibliotekernes værdigrundlag, den demokratiske ret til fri adgang til viden i lokalsamfundet mv. Bladets ledere skrives af formanden, Vagn Ytte Larsen, i samarbejde med direktør Winnie Vitzansky (fremover direktør Michel Steen-Hansen). Chefkonsulent Hellen Niegaard er ansvarshavende redaktør. Bladets indhold i 2008 har, ligesom foreningens dagsorden, været præget af kommunalreformen og de afledte konsekvenser på biblioteksområdet. Herudover har Danmarks Biblioteker blandt andet dækket de mange nye opgaver og serviceområder, som bibliotekerne i dag arbejder med fra it-kompetence til borgerne, informationsformidling via skærme til for eksempel hospitalsservice, integration i Odense til ny borgerservice på hjul i jyske kommuner. Hertil kommer mere principielle indslag om bibliotekerne i forhold til social kapital, oplevelsesøkonomi osv. Bladet har altid fokus på den nye biblioteksudvikling og har bl.a. dækket debatten vedrørende det moderne folkebibliotek afledt af den såkaldte biblioteksfejde, der startede ved årsskiftet , da Pernille Schaltz, ny leder af hovedbiblioteket i København, ved sin tiltræden erklærede, at Bøger skal have modstand. Både den budgetmæssige udvikling såvel som den opgavemæssige blev dækket bredt og igen i år bl.a. i sammenhæng med behovet for en national strategi og behovet for en bedre dokumentation af bibliotekernes opgaveløsning herunder rejst krav om ny og forbedret officiel biblioteksstatistik. Endelig blev der bragt indslag fra DBs store årsmøde i Kolding, fra DBs, regionsforeningernes og andres konferencer og møder om aktuelle spørgsmål. I syv numre hvert år fortælles om hovedforeningens arbejde og de krav, kommunerne skal leve op til, og om forskellige løsningsmodeller og redskaber til at løse opgaven med. Bidragyderne er lands- og kommunalpolitikere, fagfolk, specialister og andre, der beskæftiger sig med enten videns- og informationsområdet eller med kulturen bredt set. Det ottende nummer er DBs beretningsnummer, som udkommer op til årsmødet. Alle centrale aktører på biblioteksområdet som for eksempel Folketingets Kulturudvalg og andre samarbejdspartnere, medlemskommuners kulturudvalgsmedlemmer, hovedbibliotek og filialer med mere end 12 timers åbningstid samt til alle personlige DB-medlemmer modtager bladet. Hertil kommer et antal abonnenter. Online-udgaven af bladet findes på Her publiceres bladet ugen efter at selve tidsskriftet er udsendt til posten. Her kan man desuden til enhver tid genfinde artiklerne helt tilbage fra de første årgange. Foreningens hjemmeside redigeres og opdateres løbende med information om DBs aktiviteter, herunder undersøgelser, pressemeddelelser, kommentarer og lignende. Informationskonsulent og webredaktør Michael Hartz Larsen er ansvarlig for opgaven. Det er besluttet, at hjemmesiden i løbet af 2009 flytter fra det nuværende Microsoft baserede CMS til et open-source CMS. For at forenkle al DB-søgning og skabe en art DB vidensbank indarbejdes ved samme lejlighed samtlige artikler fra Danmarks Biblioteker i dag disponible via i foreningens primære hjemmeside dbf.dk. MAIL SERVICES OG AVISERNE SKRIVER Medlemsmails udsendes løbende efter behov og er i 2008 udsendt ca. 20 gange. De anvendes til annoncering af kommende aktiviteter samt til orientering om igangværende sager, som DB er engageret i. Desuden til andre aktuelle nyheder og begivenheder som skønnes relevante for dele af eller hele medlemskredsen. OPLÆG Danmarks Biblioteksforenings formand, direktør samt chefkonsulent har desuden holdt oplæg om foreningen, dens arbejde og synspunkter samt om ny biblioteksudvikling på danske og udenlandske biblioteksmøder. 18

19 &KOMMUNIKATION ATION DB NU PÅ FACEBOOK Danmarks Biblioteksforening lagde i starten af december 2008 forsigtigt ud med at lave en profil på Facebook.dk for også ad denne vej at komme i dialog med egne interessenter såvel som brugere af biblioteker med flere. Meget hurtigt efter fulgte en lille skare af members, så man ved årets udgang var oppe på ca. 250 medlemmer. Tallet er nok ikke så overraskende, for der er i disse år stor interesse for dialog via Facebook.dk og andre interaktive fora som for eksempel blogs. Det overraskende var, at der stort set med det samme var debat bl.a. om privatisering af biblioteker. Især når det gælder debat, er de mange muligheder for dialog på internettet uovertrufne i forhold til, at alle kan komme til orde og kommunikere lige her og nu. Både folk med (og uden) noget på hjertet. Det politiske liv har for lang tid siden taget internetbaserede kommunikationsformer til sig og det er ikke kun landspolitikerne, der bruger blogs, borgmestrene er også ved at komme med på beatet. I Danmarks Biblioteksforening tror man på mulighederne men vil også bruge siden til andet. For eksempel annoncerer man også her sine eksisterende aktiviteter som bl.a. Årsmøde 2009 og nye numre af tidsskriftet Danmarks Biblioteker. Se mere på Facebook.dk. Facebook blev suveræn vinder blandt danske netbrugere i Ved årets slutning havde sitet næsten to millioner månedlige brugere - og dokumenterede dermed, at sociale netværk på internettet er en mainstream. Brugertallet på facebook voksede med 500% i 2008 Facebook har 2,5 gange flere sidevisninger end Google I oktober måned 2008 brugte danskerne over 12,5 millioner timer på nettet Halvdelen af brugerne er over 40 år og lige så aktive på sitet som de yngre DR Medieforskning feb. 09 Danmarks Biblioteker nr. 2 19

20

21 PUBLIKATIONER PUBLIKATIONER ØVRIGE PUBLIKATIONER Danmarks Biblioteksforening samarbejder med Danmarks Biblioteksskole om udgivelse af publikationer og forskningsresultater af interesse for et bredere publikum i sektoren. I 2008 udgav DB to således værker. ALL THAT... AND BOOKS TOO! EN RUNDREJSE GENNEM AMERIKANSKE BIBLIOTEKER Af Henrik Jochumsen & Casper Hvenegaard Rasmussen ALL THAT AND BOOKS TOO De amerikanske folkebiblioteker tiltrækker sig i disse år stor opmærksomhed blandt nordiske biblioteksfolk. I publikationen giver Casper Hvenegaard Rasmussen og Henrik Jochumsen, lektorer ved Danmarks Biblioteksskole, en velskrevet og facetteret beretning fra deres rejser i USA. DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING AT FORSTÅ BIBLIOTEKET En introduktion til teoretiske perspektiver BIBLIOTEKSRUMMET Inspiration til bygning og indretning Redaktion: Hellen Niegaard, Jens Lauridsen & Knud Schulz Biblioteket er under forvandling, og Danmarks Biblioteksforening har som inspiration til det lokale arbejde for opdatering af eksisterende og bygning af nye biblioteker udarbejdet og udgivet publikationen BIBLIO- TEKSRUMMET. Inspiration til bygning og indretning. En praktisk brugsbog tænkt som udgangspunkt for den lokale bygge- og opdateringsproces. Den giver en række konkrete input, der bør overvejes lokalt, og er skrevet af eksperter og biblioteksfolk. Bogen, som udkom i marts i eksemplarer, er blevet godt modtaget og har solgt godt, og der er tillige interesse for den i andre lande. Der arbejdes derfor med indledende forberedelser til en engelsk udgave, som, såfremt den godkendes ifm. virksomhedsplanen for 2009, skal lanceres på IFLA 2009 i Milano. AT FORSTÅ BIBLIOTEKET Redaktion: Jack Andersen, Henrik Jochumsen & Casper Hvenegaard Rasmussen Bogen introducerer forskellige teoretiske betragtningsmåder for, hvordan man kan forstå bibliotekerne i det senmoderne videnssamfund. BIBLIOTEKSVEJVISEREN Med bibliotekskonsulent Kirsten Grubbe Jensen og assistent Jeanette Fog Vogelius som redaktører er der også i sommeren 2008 indhentet opdaterede informationer til den nye udgave af Biblioteksvejviseren, således at bogen blev trykt og udsendt i slutningen af Der er 880 abonnenter på bogen. Red.: Jack Andersen, Henrik Jochumsen & Casper Hvenegaard Rasmussen Danmarks Biblioteker nr. 2 21

22 INTERNATIONALT INTERNATIONALT IFLA PUBLIC LIBRARIES SECTION Kent Skov Andreasen, informationschef, Odense Centrallbibliotek Også 2008 blev et aktivt år i IFLAs sektion for folkebiblioteker. I februar, afholdtes Midyear Meeting i Odense med Odense Centralbibliotek som vært. Udover det rent faglige program bød besøget af de 15 medlemmer af Standing Committee også på et møde med borgmester Jan Boye, der gerne ville høre om og drøfte det internationale biblioteksarbejde. På midtvejsmødet blev det udvalgte tema for sektionens sessioner og foredrag til IFLA s verdenskonference i Quebec planlagt færdig. Advocacy er det konkrete og strategiske arbejde for at få sat folkebibliotekerne højere op på både den samfundspolitiske og den lokalpolitiske dagsorden. Sektionens program var tilrettelagt i samarbejde med sektionen for Metropolitan Libraries, og sektionen arrangerede sammen med den canadiske biblioteksorganisation desuden en meget velbesøgt og vellykket forkonference i Montreal under titlen Navigation with Youth, der satte fokus på tendenserne i biblioteksarbejdet rettet mod de unge brugere. Desuden har vi i komiteen især arbejdet med udvikling af IFLAs strategi på folkebiblioteksområdet, som opfølgning på et møde vi havde med IFLA præsident, Claudia Lux, året før samt de øvrige igangværende projekter, hvoraf et internationalt kortlægningsarbejde inden for Biblioteks- og arkivområdet blev publiceret i forbindelse med en lanceringsreception under Quebec-konferencen. IFLA LIBRARIES FOR CHILDREN AND YOUNG ADULTS SECTION Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne IFLA konferencen er årets store begivenhed, når man arbejder med international bibliotekssamarbejde. Dette års konference i Quebec var spændende og meget givende og var en succes også set fra børnevinklen. Sektionen stod for tre sessioner, hvor bl.a. Young adults-guidelines blev præsenteret, og hvor der var fire oplæg fra henholdsvis Canada, Benin, Cuba og Sverige. Sektionen arbejder hele tiden med planlægning af det næste års IFLA konference, så derfor er planlægningen af 2009 konference godt på vej. Her planlægges en fælles dobbeltsession i samarbejde med sektionen Library Buildings. Emnet er indretning og indhold i børnebiblioteker, børnekultur, børns mediebrug og børnebibliotekers indretning og design. I 2009 er der desuden satellitmøde i Rom, hvor sektionen samarbejder med Literacy and Reading om læsekampagner m.m. Sektionen arbejder i forhold til en strategisk plan for Heri indgår et projekt med arbejdstitlen sisterlibraries. Ideen er, at to biblioteker samarbejder om udviklingen af børnebibliotekstilbuddet, udveksler erfaringer m.m. Desuden arbejdes der med et ungeprojekt, hvor unge fra forskellige dele af verden udveksler livshistorier m.m. elektronisk. Det vil give arbejdet med sisterlibraries et konkret indhold, som kan anvendes i forhold til bibliotekernes brugere. Sektionen udgiver et nyhedsbrev se: Det er meget opløftende at deltage i arbejdet, alle er dybt engageret og deltager ivrigt i drøftelserne. IFLA MANAGEMENT OF LIBRARY ASSOCIATIONS SECTION Hellen Niegaard, chefkonsulent, DB I MLAS, biblioteksforeningernes egen sektion, har Hellen Niegaard plads i komitéen. Den fungerer som IFLAs sparringspartner i overordnede bibliotekspolitiske spørgsmål og arbejder for udvikling af biblioteksforeninger, bl.a. gennem sessioner på den årlige IFLA-konference, som i år blev afholdt i samarbejde med sektionen for Continuing Professional Development and Workplace Learning og ALP. MLAS arbejder med værktøjer til professionalisering af biblioteksforeningerne med særligt fokus på forenings-, medlems- og ledelsesudvikling. Det sker primært gennem GLAD, Global Development of Library Associations arbejdsgruppen, hvor Hellen Niegaard sidder. Målet her er bl.a. en ny medlemswiki og et nyt uddannelsestilbud til foreningsledere i relation til årets IFLA konferencer. IFLA / ALP (ACTION FOR DEVELOPMENT THROUGH LIBRARIES PROGRAMME CORE ACTIVITY) Winnie Vitzansky, tidl. DB direktør IFLA /ALP er et af IFLAs såkaldte Core Activities, der skal støtte biblioteks- og biblioteksforeningsudviklingen i Afrika, Asien og Latinamerika. Siden programmets start i 1984 har det haft til huse på Uppsala Universitet. Programmet har gennem årene primært været finansieret af de nordiske bistandsorganisationer, suppleret af støtte fra de nordiske landes biblioteksorganisationer samt IFLA. De seneste år har det været den svenske bistandsorganisation, SIDA, der har sikret den nødvendige hovedfinansieringen. 22

23 I 2008 har budgettet til biblioteksprojekter i udviklingslandene (ca. 20 per år) ligget på ca. tre millioner kroner, hvortil skal lægges den betydelige lokale finansiering, der er i alle projekterne. ALP har et såkaldt Advisory Board, hvortil jeg af IFLA er udpeget til at repræsentere de nordiske lande. I 2008 har jeg deltaget i to Advisory Board meetings i IFLA/ALP i henholdsvis Quebec, Canada og Haag. Selve arbejdet med de mange projekter rundt om i verden koordineres fra kontoret i Uppsala. Det er et stort og meget vigtigt arbejde, som ifølge IFLAs regionsrepræsentanter bærer en væsentlig del af den biblioteksudvikling, der finder sted i udviklingslandene, men ALP står over for meget store udfordringer af økonomisk og organisatorisk art. SIDA finansieringen ophører i 2010, og IFLA arbejder derfor på dels at skaffe anden finansiering dels at ændre ALP s organisation, så programmet bliver knyttet tættere til IFLAs øvrige politikarbejde i Haag. På IFLA/ALP mødet i Haag i december blev det besluttet, at der på IFLA mødet i Milano til sommer skal foreligge en plan for ALP programmets overgang til anden organisation og anden finansiering. NORDISK SAMARBEJDE Det nordiske samarbejde med de øvrige nationale biblioteksforeninger har fortsat en central plads i DBs internationale engagement. På møde i foråret i Helsinki deltog Vagn Ytte Larsen, og her besluttedes bl.a. at rette henvendelse til IFLA om behovet for at sikre, at ALP-programmet (se ovenfor) kan videreføres. Derudover planlagdes, hvordan de nordiske biblioteksforeninger kan støtte den nyvalgte president-elect for IFLA, Ellen Tise. Begge emner blev videreført på IFLA konferencen i Quebec. De nordiske foreninger havde møde med IFLAs generalsekretærer (afgående og indkommende) om udarbejdelse af en ny struktur for ALP. Dette arbejde videreførtes i Haag i december. Derudover var der møde med Ellen Tise, og det blev besluttet, at de nordiske lande vil gøre to ting for at støtte Ellen Tise s arbejde: Så vidt muligt indarbejde Ellen Tise s tema for IFLA: Libraries Driving Access to Knowledge i det nationale arbejde. Det sker i Danmark ved årsmødet i 2009 i Aalborg, hvor Ellen Tise har givet tilsagn om at deltage. Organisere en Nord-syd konference i Botswana i forbindelse med SCECSAL Dette arbejde startes på DBs Årsmøde i Aalborg. EBLIDA COUNCIL MEETING, HAAG, MAJ 2008 EBLIDA holdt i år sit councilmøde i Haag. Vagn Ytte Larsen og Winnie Vitzansky deltog. EBLIDA har fået ny præsident, direktøren for den østrigske biblioteksforening, Gerald Leitner. Gerald Leitner ønsker at revitalisere EBLIDA gennem en klarere politisk rolle. Et første skridt var, at Council mødet blev efterfulgt af en heldagskonference i Amsterdam om europæisk bibliotekspolitik, organiseret i samarbejde med den hollandske biblioteksparaply. DBs internationale arbejdsgruppe har på sit møde i september foreslået EBLIDA at tage initiativ til at organisere en europæisk læsekampagne med afsæt i en meget succesfuld østrigsk kampagne. Dette forslag blev meget positivt modtaget af Gerald Leitner, der tager det op på førstkommende Executive Committee møde. DELTAGELSE I AMERICAN LIBRARY ASSOCIATIONS KONGRES 2008 Danmarks Biblioteksforenings formand deltog sammen med chefkonsulent Hellen Niegaard efter invitation i den amerikanske biblioteksforenings årsmøde, ALA 2008, i Californien. Udover at styrke netværk med andre biblioteksforeninger gav kongressen inspiration til DBs arbejde med at synliggøre bibliotekernes rolle i samfundet. I USA fungerer bibliotekerne bl.a. via en række egentlige programaktiviteter i høj grad som lokalsamfundets lokomotiv for personlig udvikling, helt i overensstemmelse med det fornyede fokus på bibliotekerne som væsentlige i forhold til opbygning af både kulturel og social kapital. IFLA KONFERENCE, QUEBEC, AUGUST 2008 Det grænseoverskridende bibliotek og dets potentiale stod øverst på dagsordenen på IFLA 2008 konferencen i både plenumdiskussioner og sessionsmøder såvel som på IFLA-sektionernes komitéarbejdsmøder. Omkring delegerede fra 150 lande var samlet i dagene august til verdens største internationale biblioteks- og informationsmøde for fra alle tænkelige vinkler at diskutere, hvordan man bedst giver alle mennesker adgang til information og viden på tværs af tid, rum og afstand og behovet for afledt biblioteksudvikling. DIN & ISO Hellen Niegaard deltager som international observatør i arbejdsudvalget vedr. opdatering og udvikling af bygningsnormer for folke- og forskningsbiblioteker under Deutsches Institut für Normung, Berlin. Målet er færdig- og offentliggørelse Hun er desuden fra 2008 medlem af den nye internationale arbejdsgruppe: ISO/TC 46/SC 8/WG 8 Working Group Statistical data for Library Buildings. Styrelsen for Bibliotek og Medier dækker mødeudgifter hertil. Danmarks Biblioteker nr. 2 23

24

25 INTERNT INTERNE UDVALG FORRETNINGSUDVALGET Vagn Ytte Larsen (A). Formand Hanne Pigonska (V). 1. næstformand Lone Knakkergaard 2. næstformand Flemming Knudsen (A) Michael Frederiksen (A) Lisbet Rosendahl (V) Jørn Rye Rasmussen (F) Annette Brøchner Lindgaard Afløst af suppleant: Lene Byrialsen Kirsten Boelt Kirsten Sparvath p.t. afløst af suppleant: Erna Reutzer DBs direktør Michel Steen-Hansen Sekretær: Kirsten Grubbe Jensen BIBLIOTEKSVEJVISER. REDAKTIONSUDVALG Leif Andresen, Styrelsen for Bibliotek og Medier Erland Kolding Nielsen, Det Kongelige Bibliotek. Lone Knakkergaard, Danmarks Biblioteksforening Fra sekretariatet: Jeanette Fog Vogelius Kirsten Grubbe Jensen DANMARKS BIBLIOTEKSFORENINGS FOND Vagn Ytte Larsen (A) Peder Ellegaard Larsen (C) Lisbet Rosendahl (V) Kent Skov Andreasen Carsten Winther FORFATTERPRISUDVALGET FOR EDV. PEDERSENS BIBLIOTEKSFONDS FORFATTERPRIS John Bech Hansen (A) Kaj Dam Rasmussen (L) Martin Lundsgaard-Leth Erland Kolding Nielsen, Det Kongelige Bibliotek INTERNATIONAL ARBEJDSGRUPPE DBs formandskab Udvalgets øvrige medlemmer udgøres af de personer, som udsendes af og repræsenterer DB i internationale organisationer, foreninger, på seminarer og konferencer og i andre internationale sammenhænge. DBs direktør er født medlem af udvalget R. LYSHOLT HANSENS BIBLIOTEKSPRIS Vagn Ytte Larsen (A). Formand Karin Storgaard (O) Lene Byrialsen Carsten Winther Gustav Lysholt Hansen Danmarks Biblioteksforenings direktør er sekretær for fonden. ÅRSMØDE. PROGRAMUDVALGET Dan Skjerning (A) Leif Bæk (V) Lone Hedelund Erna Reutzer Fra Sekretariatet: Jeanette Fog Vogelius, assistent Michael Larsen, informationskonsulent DBs direktør Michel Steen-Hansen MEDIEUDVALGET Svend Thue Damgaard (B) Niels Dejgaard Lene Harder, Danmarks Blindebibliotek Carl Gustav Johannsen, Danmarks Biblioteksskole Pia Neidhardt Fra sekretariatet: Hellen Niegaard Michael Hartz Larsen DBS KULTURUDVALG Isabella Meyer (C). Formand Maria Jakobsen (V) Grethe Olsen (F) Peter Sejersen (A) Lone Hedelund Martin Lundsgaard-Leth Hellen Niegaard, DB Danmarks Biblioteker nr. 2 25

26 EKSTERNT BERETNINGER - EKSTERNE R BIBLIOTEKSRÅDET, 2008 Winnie Vitzansky, tidl. DB direktør Biblioteksrådet er et rådgivende organ nedsat af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Danmarks Biblioteksforening har i 2008 været repræsenteret af overtegnede på rådets første tre møder. I forbindelse med direktørskiftet i Danmarks Biblioteksforening har direktør, Michel Steen-Hansen, overtaget Danmarks Biblioteksforenings plads. I Biblioteksrådet drøftes centrale bibliotekspolitiske problemstillinger. På de tre møder i 2008 drøftedes: Koordineret markedsføringsindsats i bibliotekssektoren Nedsættelse af arbejdsgruppe mellem folkeog forskningsbiblioteker om fælles indkøb af materialer Drøftelse af arbejdet i Koordineringsudvalget for netbibliotekerne Digitalisering Orientering om de strategiske indsatsområder for 2009 i Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker Endelig drøftedes situationen i folkebibliotekerne på baggrund af de mange filiallukninger. Det blev besluttet, at rådet vil være opmærksom på situationen med henblik på en evt. pressemeddelelse. RAPPORT FRA UDDANNELSESRÅDET VED DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLE 2008 Der blev afholdt et møde i Uddannelsesrådet ved Danmarks Bibliotekskole i Mødet blev ledet af konstitueret rektor, Trine Schreiber, da man var midt i processen med ansættelse af ny rektor. Det var Uddannelsesrådets sidste møde, da det fra 2009 erstattes af et aftagerpanel. Danmarks Biblioteksforening vil søge at få plads i dette udvalg, hvis medlemmer sandsynligvis vil blive udpeget af kulturministeren. Udvalget behandlede følgende hovedtemaer på mødet: Bacheloruddannelsen og det erhvervsrelaterede projekt. Den nye studieordning forventedes klar fra 1. september Der var formuleret detaljerede kompetenceprofiler og -mål, og der var etableret undervisningsteams. I forlængelse af orienteringen om uddannelsen orienterede Tine Schreiber om Syddansk Universitets nye initiativ med en beslægtet bacheloruddannelse i bibliotekskundskab og vidensformidling. Kandidatuddannelsen og den nye studieordning er trådt i kraft i Ålborg, og her er der gode erfaringer fra samarbejdet med Aalborg Universitets kandidatuddannelse i informationsformidling. herunder Danmarks Biblioteksforening, ikke var blevet orienteret om, at uddannelsen var blevet sat på stand by. Udvalget drøftede endvidere Diplomuddannelsen, Bekendtgørelse om aftagerpaneler og som sædvanlig Biblioteksskolens kursus- og konsulentvirksomhed. I slutningen af 2008 kom så den officielle melding om, at Uddannelsesrådet endeligt var nedlagt. BIBLIOTEKSSTYRELSENS FAGLIGT RÅDGIVENDE UDVALG FOR UDVIKLINGS- PULJEN (RUF) Lone Knakkergaard og Carsten Winther, bibliotekschefer i hhv. Vejle og Hjørring På RUF s eneste møde i 2008 behandledes ansøgninger fra efteråret Indsatsområderne, prioriterede i 2008: - Bibliotekets rolle som demokratisk væksthus - Bibliotekets rolle som kulturmødested - Bibliotekets rolle som støtte til den danske vidensstrategi - Etablering af adgang til digitalt indhold - Fremtidens bibliotekstilbud til børn - Frie forsøg - Skolebiblioteket. Derudover bliver rådet generelt informeret om arbejdet i Styrelsen for Bibliotek og Medier. Biblioteksassistentuddannelsen. I 2008 havde der været for få tilmeldinger til biblioteksassistentuddannelsen til at det kunne bære oprettelsen af et hold. Da der er tale om en forsøgsordning, havde Biblioteksskolen søgt ministeriet om en ændring af bekendtgørelsen. Generelt var der utilfredshed med, at organisationerne, Der indkom 87 ansøgninger fordelt på alle områder, hvor Frie forsøg udgjorde det største antal (29). Der var 18 ansøgninger til Fremtidens biblioteksbetjening af børn, mens Bibliotekets rolle som støtte til den danske vidensstrategi kun resulterede i fire ansøgninger. I alt var der ansøgninger for godt 37 millioner 26

27 ÅD OG UDVALG kroner, hvilket skal ses i lyset af, at der i 2008 var 12,4 mio. til rådighed. Også i 2008 tilfaldt det største beløb puljen til Fri forsøg (knap 5,5 millioner i 2008 og 2009), mens Fremtidens biblioteksbetjening af børn bliver understøttet med knapt 3 millioner i 2008 og 2009). Pga. af folketingsvalg og forsinkelse af finansloven blev ansøgningerne først behandlet på et møde i slutningen af februar, hvilket har betydet forsinkelser i projekterne. BORGER.DK KONTAKTUDVALG - NU DEN DIGITALE BORGER Annette Brøchner Lindgaard, bibliotekschef, Esbjerg Helt overordnet handler arbejdet her om bibliotekernes rolle i forhold til at uddanne borgerne til at bruge de offentlige webbaserede tilgange til information samarbejdsaftalen mellem Borger.dk partnerne og folkebibliotekerne blev afløst af en ny treårig aftale mellem Styrelsen for Bibliotek og Medier i slutningen af Her åbnes op for andre emner, og det betyder bl.a., at der i løbet af 2008 tillige er indgået aftale med IT- og Telestyrelsen om folkebibliotekernes medvirken i IT for alle programmet og Lære mere projektet. I lighed med i 2007, blev der i 2008 gennemført en række kompetenceudviklingsaktiviteter i de fire kompetencenetværker. Det er fortsat et hold af digitale trænere og kontaktpersoner fra kommunerne, der udgør rygraden i arbejdet med at formidle Borger.dk til borgerne. I oktober 2088 kom version 2 af Borger.dk. Den blev lanceret i forbindelse med pr-kampagnen i uge 47. For andet år i træk dannede uge 47 ramme om en Borger.dk kampagne. Og det er på baggrund af de konkrete forløb kontaktudvalgets vurdering, at det skal være en tilbagevendende begivenhed i de kommende år. BIBLIOTEKSFAGLIGT UDVALG FOR BIBLIOTEK.DK Lone Knakkergaard, bibliotekschef, Vejle Udvalget har afholdt to møder med udviklingsplanen for bibliotek.dk som det væsentligste punkt. Udvalget drøfter de forslag, der skal indgå i høringsdokumentet og orienteres efterfølgende om høringsresultatet og de deraf afledte beslutninger, som træffes efter styrelsens møde med lederforeningerne. Udviklingsplanens status kan ses på styrelsens hjemmeside, således at alle har mulighed for at se status og følge prioriteringer i samarbejdet mellem Styrelsen og DBC. I foråret gennemførtes et større markedsføringsprojekt, hvor der bl.a. blev reklameret for bibliotek.dk på Ekstra Bladets og Gaffa s hjemmesider. Umiddelbart gav det effekt, men da bannerreklamerne stoppede, faldt aktiviteten tilbage på det hidtidige niveau. Udvalget anbefalede, at bibliotek.dk også tænkes ind i det markedsføringsprojekt, som Styrelsen planlægger i Den årlige tilfredshedsundersøgelse fastholder dog den store tilfredshed med bibliotek.dk og kan igen i år inspirere til yderligere udviklingsinitiativer. Midt på året udsendte IT- og Telestyrelsen en undersøgelse af offentlige hjemmesider, den fandt bl.a., at bibliotek.dk ikke lever op til kravene om tilgængelighed på hjemmesider. For at få belyst problemerne til bunds er bibliotek.dk blevet testet endnu en gang, og efterfølgende har DBC gennemgået og prioriteret de problematiske områder og rettet de fejl, der umiddelbart kunne løses, og som var mest synlige for omverdenen. STATENS KUNSTFOND 2008 Erna Reutzer, administrationschef, Slagelse Bibliotekerne Arbejdet i Statens Kunstfonds Repræsentantskab har i 2008 været præget af tre emner: kulturministerens udpegning af nye formænd for de otte kunstkyndige tremandsudvalg for den kommende tre-årige periode debatten i medierne om livsvarige ydelser lovrevision af lov om Kunstrådet og lov om ændring af lov om Statens Kunstfond I Repræsentantskabet, hvor jeg har den fornøjelse at repræsentere Danmarks Biblioteksforening, blev der afholdt fem møder, hvoraf et var et fællesmøde mellem de to repræsentantskaber under Kunststyrelsen. Selv deltog jeg i tre møder, hvoraf vi på det tredje af de ordinære møder tildelte livsvarige ydelser til billedkunstneren Ole Broager og fotografen Tove Kurtzweil samt til forfatterne Niels Frank og Ida Danmarks Biblioteker nr. 2 27

28 EKSTERNT Jessen. Maksimumsydelsen er ca kroner pr. år og minimumsydelsen udgør ca , det afhænger af den enkelte modtagers skattepligtige indkomst. Der er altså ikke tale om løn til kunstnerne men mere en anerkendelse af deres bidrag til dansk kultur og kunst. Lige nu er der 10 ledige kunstnerydelser, der forventes at blive fordelt i marts I forbindelse med revisionen af det lovmæssige grundlag for vort virke i Statens Kunstfond har vi afgivet høringssvar med vægt på tre punkter: stor tilfredshed med at det tostrengede kunststøttesystem med Kunstrådet og Statens Kunstfond bevares foreningen finder det positivt, at de stramme karensregler for medlemskab af repræsentantskaberne bliver mindre restriktive tilfredshed med, at det årlige fællesmøde mellem de to repræsentantskaber erstattes af et større seminar for kunstmiljøet om forskellige aspekter af kunstens rolle i samfundet, men det findes uheldigt, at finansiering ikke medfølger. REPRÆSENTANTSKABET FOR KUNSTRÅDET Lene Byrialsen, chef, Odense Centralbibliotek Repræsentantskabets opgaver er iflg. Kunstrådslovens 8: at foretage indstillinger til kulturministeren om medlemmer til Kunstrådet, til dets fagudvalg samt i givet fald til udvalget for dansk billedkunst i udlandet at følge Kunstrådets virksomhed at forelægge det fra Kunstrådet modtagne regnskab og den modtagne beretning med de bemærkninger, som det ønsker at knytte dertil at mødes én gang årligt med Repræsentantskabet for Statens Kunstfond til en fælles drøftelse af Kunstrådets og Statens Kunstfonds virksomhed Arbejdet har i 2008 været præget af drøftelse af en rapport fra Pluss Leadership: Undersøgelse af Kunstrådet, iværksat af Kulturministeriet. Lov om Kunstrådet skal revideres i , og Kulturministeriet har rekvireret undersøgelsen med henblik på at kvalificere dette arbejde. 19. december 2008 udsendtes høringsmateriale om forslag til lovændring for hhv. Kunstrådet og Statens Kunstfond. Der er en række store som små ændringsforslag, her skal nævnes: Kunstrådets navn ændres til Statens Kunstråd Ændring af karensregler for medlemmer Den hidtidige bestemmelse om, at Repræsentantskabet skal følge Kunstrådets virksomhed, udgår Det årlige fællesmøde mellem repræsentantskaberne for Kunstrådet og Statens Kunstfond skal afløses af et større årligt seminar om kunstens rolle i samfundet Kunstrådets Repræsentantskab har dårlig fremmødeprocent,og der gives i lovforslaget to år til forbedring Høringsfristen udløber 16. januar OVERBYGNINGSUDVALGET VED DANMARKS BLINDEBIBLIOTEK Lene Byrialsen, chef, Odense Centralbibliotek Danmarks Blindebibliotek er national overbygningsbibliotek for blinde og svagtseende. Biblioteket producerer og formidler digitalt og analogt materiale til målgruppen i tekst, lyd og punkt. Overbygningsudvalget orienteres om og drøfter bibliotekets virksomhed, herunder samarbejdet med folkebibliotekerne. Der har i 2008 været afholdt ét møde i Overbygningsudvalget ved Danmarks Blindebibliotek. På mødet præsenteredes Blindebibliotekets nye direktør, Michael Wright. Biblioteket er pt. i gang med at udarbejde og indgå resultatkontrakt med Kulturministeriet indeholdende en strategi for Et væsentligt indsatsområde bliver betjening af ordblinde, dels i forhold til uddannelses- og erhvervsmæssige sammenhæng, dels i forhold til at understøtte den enkeltes almene deltagelse i samfundsdebatten. Med den digitale julehilsen blev det afsløret, at DBBs nye navn bliver NOTA DET DANSKE FILMINSTITUTS (DFI) KONTAKTUDVALG Martin Lundsgaard-Leth, bibliotekschef, Ikast-Brande I foråret 2008 afholdtes konstituerende møde i kontaktudvalget. Peter Madsen fra Gymnasieskolernes Lærerforening blev valgt til formand og undertegnede til næstformand. I efteråret afholdtes det årlige fællesmøde for medlemmerne af Filminstituttets bestyrelse og kontaktudvalg. Her orienterede direktør Henrik Bo Nielsen (tidligere direktør på Information), der i foråret 2008 afløste Henning Camre bl.a. om, hvor langt filminstituttet er nået med sikring og restaurering af danske film; herunder de såkaldte nitrit-film produceret indtil 1950, der efterhånden er ved at være godt sikret i en gammel bunker fra den kolde krig. I samme forbindelse kan nævnes DFI s bidrag til en digitalisering af (film-) kulturarven. En omkostningstung men højtprioriteret opgave, hvis produkt, efter min mening i fremtiden, bør blive tilgængelig for borgerne via biblioteket og gerne efter samme teknisk snilde model som Filmstriben? Af særlig interesse for bibliotekerne er nettjenesten Filmstriben. Her distribueres streamede kort- og dokumentarfilm til skoler og biblioteker. Den indeholder p.t. ca. 500, især nyere, film. Fra og med 2008 er alle nyproducerede kort- og dokumentarfilm i øvrigt tilgængelige via Filmstriben. Filmstriben blev i 2008 gratis at benytte for folkeskolen samt ungdoms- og mellemuddannelserne. Folkebibliotekerne skal derimod fortsat betale 0,45 kr. pr. indbygger. For Ikast-Brande Kommune betyder dette således en årlig udgift på kr. Indtil nu har kun otte biblioteket tegnet abonnement på Filmstriben. Det er bekymrende få, derfor vil DFI i 28

29 2009 forsøge sig med en billigere prissætning. Filmstriben er en skattekiste, som alle borgere via bibliotekerne bør kende til og have adgang til. En måde at sikre dette på, kunne jo være at give bibliotekerne den samme gratis adgang som skolerne. Men i første omgang afventes et bedre prisudspil fra DFI. DET DANSKE FILMINSTITUT, RÅDET FOR KORT- OG DOKUMENTARFILM Kent Skov, kommunikationschef, Odense Centralbibliotek Rådet for Kort- og dokumentarfilm rådgiver Filminstituttets direktion og bestyrelse i filmfaglige spørgsmål, herunder distribution og formidling til skoler og biblioteker og laver indstillinger ved ansættelse af filmkonsulenter. For mit vedkommende har det helt centrale arbejde i år drejet sig om at få retableret den ellers velfungerende ordning om fast og fri distribution til bibliotekerne, der faldt fra hinanden i Det skete bl.a. som konsekvens af det politiske medieforlig, der trådte i kraft fra Her blev forpligtelsen til at producere og distribuere film på DVD overflyttet fra Filminstituttet til de enkelte producenter, herunder prisfastsættelse og salg. Dermed trådte den 10 år gamle ellers velfungerende distributionsaftale mellem Filminstituttet og centralbibliotekerne reelt ud af kraft. DB OG DE STUDERENDE Også i 2008 blev tre studerende fra Danmarks Biblioteksskole tilbudt fripladser til foreningens årsmøde, og igen med stor succes. De studerende giver udtryk for stor glæde og interesse ved muligheden for at deltage på årsmødet og de er efterfølgende rigtig gode ambassadører for foreningen på skolen. Tre studerende tilbydes også friplads på næste årsmøde. En temadag for Danmarks Biblioteksskoles studerende er desuden blevet afholdt i Aalborg i september, hvor godt 20 studerende deltog. Den efterfølgende evaluering viste stor begejstring for initiativet. Desuden afholdtes en studietur for studerende på skolen i København i oktober, hvor knap 30 studerende deltog. Også her var der stor opbakning til initiativet og generel tilfredshed med studieturens forløb. I forbindelse med foreningens løbende udgivelser af publikationer, rapporter og lignende er det besluttet, at studerende fra Danmarks Biblioteksskole ved medlemskab af foreningen så vidt muligt skal tilbydes nye udgivelser til en mærkbart reduceret pris i forhold til normalprisen. Denne mulighed har der været stor interesse for, hvilket kan ses af den nu stabilt høje medlemstilslutning blandt skolens studerende. I løbet af året har der i forbindelse med arbejdet omkring opdatering af foreningens vedtægter også været fokus på at sikre en plads for studerende i foreningens Repræsentantskab. Alt sammen initiativer som er med til at styrke foreningens synlighed og betydning blandt skolens studerende. I Rådet og uden for, bl.a. i forbindelse med det årlige filmseminar for bibliotekarer i Odense, arbejdes der nu på igen at få etableret stabile forhold både via rettighedsforhandlinger med producenterne og en salgsordning, der igen sikrer en smidig og nødvendig formidling af den unikke danske dokumentarfilmskat til de mange filminteresserede biblioteksbrugere. Danmarks Biblioteker nr. 2 29

30 VELKOMMEN TIL AALBORG Aalborg Bibliotekerne mod, helhed og bevægelse! Bodil Have, bibliotekschef, Aalborg Bibliotekerne Mod, helhed og bevægelse er værdierne på de i alt 16 biblioteker og tre bogbusser, som står for bibliotekstilbuddet i landets 3. største kommune Skole- og kulturudvalget i Aalborg Kommune har vedtaget en række visioner for Aalborg Bibliotekerne til og med år Borgeren skal sættes i centrum, og biblioteket skal være et unikt og synligt tilbud overalt, hvor brugerne og behovene er. Det fysiske og virtuelle bibliotekstilbud skal gennem tidens medier formidle viden og oplevelser og støtte den enkeltes livslange læring. De 15 lokalbiblioteker skal være et knudepunkt i lokalområdet ved at understøtte og synliggøre det demokratiske og kulturelle liv, og bibliotekstilbuddet skal tilpasses lokale behov og prioriteringer. Endelig skal Aalborg Bibliotekerne gennem udsyn og innovation være en forpost i biblioteksudviklingen og en attraktiv samarbejdspartner. I 2009 skal der især fokuseres på: at sætte brugeren i centrum at nyindrette biblioteksrummet at udvikle læringstilbud i samarbejde med nye samarbejdspartnere at styrke markedsføringen af bibliotekets ydelser og projekter. Hovedbiblioteket Et af de mere markante projekter på hovedbiblioteket i Aalborg, hvor lige præcis brugerne og ikke samlingen sættes i centrum, har været Det (næsten) bogløse børnebibliotek, der i begyndelsen af 2008 skabte stor debat om, hvad bibliotekerne gør i dag, og hvad de bør gøre fremover. Projektet, der siden er blevet en del af den daglige drift, drejer sig om at ligestille materialer og medier ved at lade bogen og de nye medier spille sammen og supplere hinanden med de kvaliteter, de hver især har. Det handler og- 30

31 VÆRTSBY FOR ÅRSMØDE 2009 så om at indrette det fysiske rum, så det svarer til børns medievaner. For øjeblikket arbejdes der på hovedbiblioteket med indretning i et større perspektiv, hvor planen er en basis- eller lagersamling, suppleret af det rum lige bibliotek, hvor materialer, medier og aktiviteter i fleksible temarum udgør hver sin helhed. På hovedbiblioteket findes også Zonen, et velkomstområde, hvor man kan gå direkte ind fra gaden og finde det allernyeste uanset om det er en bog, en film, et spil eller en musik-cd. Zonen, der udgør ca. 1 % af medierne, står for knap 10 % af hovedbibliotekets samlede udlån. Lokalbiblioteker og bogbusser I 2007 blev antallet af lokalbiblioteker i den nye Aalborg Kommune reduceret fra 24 til 15. Siden har det været et politisk mål at skærpe lokalbiblioteksprofilerne og i højere grad markere det enkelte lokalbibliotek som et attraktivt, synligt og dynamisk tilbud i lokalsamfundet. Lokalbiblioteket skal ikke være et mini-hovedbibliotek, men målrettes det lokalområde, biblioteket dækker. Inden for de sidste par år er der gennemført en markant profilering, renovering og nyindretning af lokalbiblioteker. I 2007 åbnede et nyt bibliotek i Nibe. I 2008 blev et af de største lokalbiblioteker nemlig det gennem mange år nedlægningstruede bibliotek i Nørresundby gennemgribende renoveret. I Storvorde flyttede folkebiblioteket fra fællesbiblioteket på skolen til egne lokaler i det tidligere rådhus, og i Vodskov blev biblioteket efter Gjern-modellen omdannet til et (næsten) døgnåbent bibliotek med åbningstid fra 9 morgen til 9 aften og bemanding i 1/3 af åbningstiden. I alle disse tilfælde viser 2008-statistikken, at en virkelig målrettet profil, en øget tilgængelighed og en tidssvarende fysisk indretning medfører en markant øget benyttelse. I Nibe, Storvorde, Vodskov og Nørresundby er udlånstallene steget med 8-45 %, og besøgstallene er de samme 4 steder steget med 9-53 %. I løbet af 2009 gennemføres der øget selvbetjening efter Vodskov-modellen på yderligere 2-3 lokalbiblioteker, der samtidig får skærpet den indholdsmæssige profil. Besparelser på budgettet har bl.a. medført reduktioner af lokalbibliotekstilbuddet, men erfaringerne indtil nu er, at øget selvbetjening (dvs. væsentlig flere åbningstimer, men reduceret betjening) af borgere og brugere snarere opfattes som en serviceforbedring end det modsatte. På de tre biblioteker i yderkanten af kommunen Nibe, Hals og Storvorde er der etableret borgerservice som supplement til det centrale BorgerServiceCenter på rådhuset i Aalborg. Og i Vejgaard arbejdes der p.t. med et projekt om legende familier. Haraldslund Svømmehal og Bibliotek Endelig er der i Aalborg allerede to markante lokalbiblioteksprofiler, nemlig Haraldslund Vand- og Kulturhus og Trekanten bibliotek & kulturhus. Aalborg Bibliotekerne har tre bogbusser, der primært betjener yderområderne i kommunen et bibliotekstilbud, der ikke mindst efter nedlæggelse af de ni lokalbiblioteker har vist sin berettigelse. I 2009 er der på anlægsbudgettet afsat midler til udskiftning af den ældste af de tre bogbusser. Projekter og særlige tilbud Aalborg Bibliotekerne har året igennem gang i mange store og små projekter. Et af de helt store projekter i 2009 bliver et samarbejde med DR, som i løbet af efteråret etablerer en børnekanal. Et af de nye programmer på børnekanalen bliver sendt live hver dag fra Aalborg Bibliotekerne. Til gengæld skal Aalborg Bibliotekerne koordinere samarbejdet med landets øvrige børnebiblioteker. Formålet er, at DR og bibliotekerne sammen er dagligt til stede og synlige i børns liv på hver sin unikke måde. Nordkraft, det tidligere elværk i Aalborg, er netop nu på vej til at blive omdannet til et kulturelt Danmarks Biblioteker nr. 2 31

32 Fotos fra hovedbiblioteket i Aalborg kommune op nu på vej til at blive omdannet til et kulturelt kraftcenter. Her flytter art cinema biografen ind sammen med Jomfru Ane og Jako-Bole teatrene, DGI, Den musiske Skole og mange flere. Hovedbiblioteket skal levere og udvikle et digitalt informationssystem for husets mange beboere. Den første del af Nordkraft tages i brug i forsommeren 2009, og et par år senere lukkes dørene op for Aalborgs nye musikhus, som kommer til at ligge over for Nordkraft ned mod fjorden. Der skal laves et nyt gadegennembrud ned mod fjorden, en gade som næsten ligger i hovedbibliotekets baghave. Disse nye huse og gamle bygningers nye funktioner bringer nyt liv til den østlige del af centrum og vil trække mange mennesker til. Det giver biblioteket nye og anderledes muligheder og partnere og en helt særlig mulighed for at tænke nyt, eksponere tilbuddene på en ny måde og i det hele taget skabe nye udviklingstiltag. Aalborg Bibliotekerne har et bredt og varieret arrangementsprogram. Et af de store trækplastre er de månedlige bogcaféer, som kan opleves i hovedbibliotekets glashjørne. Her bydes på bl.a. på italienske, irske og finske forfattere fulgt på vej af landets mad og drikke, og her kan man opleve de tunge klassikere akkompagneret af Madeleinekager og te. En anden stor succes er Viden i Tiden, som sætter spot på emner, der er oppe i tiden og giver deltagerne viden og inspiration med baggrund i digitale resurser og det fysiske bibliotek. Aalborg Bibliotekerne har et godt samarbejde med byens oplysningsforbund. I fællesskab arrangeres debatskabende foredrag, forfatteraftener og meget mere. Nyeste samarbejdsfelt er etableringen af Kaffé Fair på hovedbiblioteket. Caféen ejes og drives af FOKUS Folkeoplysning, som efter et offentligt udbud nu driver café i bibliotekets facade ud mod gågaden. Fotos: Aalborg Bibliotekerne AALBORG BIBLIOTEKERNE LIGE NU Mod, helhed og bevægelse har i et par år været Aalborg Bibliotekernes erklærede værdier. Det er ikke mindst en udfordring i 2009, hvor der skal gennemføres en besparelse på 4,4 mio. kr., og hvor budgettet dermed over de sidste tre år er blevet reduceret med over 10 %. Dét kræver mod, helhed og bevægelse. Udfordringen er at holde fokus på borgere, medier og et attraktivt bibliotekstilbud på forkant med omverdenen. Og udfordringen er løbende prioritering, hvor der både er fokus på daglig drift og udvikling. 32

33

34 DET NY BIBLIOTEK Jens Thorhauge, direktør for Bibliotek og Medier Arbejdet med at styrke og udvikle folkebibliotekerne har i beretningsåret været styret af Bibliotek og Mediers strategi for biblioteksudvikling, Fra information til viden. Bestræbelserne samler vi under overskriften det ny bibliotek. Det ny bibliotek har udover det klassiske materialetilbud en bred vifte af webbaserede ydelser, programsatte lærings- og kulturaktiviteter samt nye former for opsøgende virksomhed. De webbaserede ydelser har styrelsen understøttet med fortsat udvikling af bibliotek.dk og iværksættelse af arbejdet med et nyt websted for børn. De programsatte lærings- og kulturaktiviteter understøtter vi blandt andet med tilskud til lektiecaféer og Læselyst-aktiviteter. Nye former for opsøgende virksomhed er blandt andet de satspuljefinansierede aktiviteter med Bogstart, tilskud til medborgercentre, samt tilskud til oprettelse af børnehavebiblioteker. Hertil kommer at Udviklingspuljen støtter et stort antal projekter, der alle kan ses i lyset af konceptet for det ny bibliotek. En særlig indsats knytter sig til opfølgning på rapporten Fremtidens biblioteksbetjening af børn, der udkom i begyndelsen af Rapporten indeholder 10 bud på en styrkelse af betjeningen af børn. Styrelsen har iværksat aktiviteter til realisering af alle 10 bud. Eksempler herpå er det kompetenceudviklingsprogram, der begynder i dette forår i et samarbejde mellem Danmarks Biblioteksskole, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Syddansk Universitet i opdrag fra styrelsen. Det vigtige bud om nye samarbejdsformer mellem skoleog folkebiblioteker forfølges i et projektsamarbejde mellem skole- og folkebiblioteksorganisationerne, herunder Danmarks Biblioteksforening, mens en tredje indsats om udvikling af legeaktiviteter realiseres i et samarbejde mellem en række biblioteker med Århus som projektleder. Væsentlige opgaver i året har været forberedelsen af centralbiblioteksreformen, der er gået i gang i 2009 med den effekt, at der er frigjort midler til en øget indsats for nationale webtjenester. Reformen medfører også en tilpasning af den nationale kørselsordning, der fortsat fungerer tilfredsstillende. En særlig indsats har bestået i at udvikle et koncept for styrelsens støtte til bibliotekernes markedsføring. Resultatet er iværksat som et kompetenceudviklingsprojekt for 20 biblioteker, der skal udarbejde konkrete markedsføringshandlingsplaner, som derefter skal implementeres. Projektet følges op af en model med tilskud til bibliotekernes markedsføring. Der har været betydelig politisk opmærksomhed på folkebiblioteket og formodentlig den mest omfattende offentlige debat om biblioteker nogensinde i Debatten står til en vis grad stadig mellem biblioteksfornyere, dvs. bibliotekerne, og traditionalister, bl.a. forfattere, som forlanger, at alle titler skal stå fremme på hylderne og som er afvisende over for andre medier end bøger. Nogle af kritikerne afviser sågar lånesamarbejdet og den nationale kørselsordning som galimatias. Heldigvis er der i den seneste tid en tendens til, at der omtales flere og flere projekter, der viser, hvad det ny bibliotek kan. Et smukt eksempel var et indslag i DR1 s tv nyheder i januar i år om et meget vellykket Udviklingspuljestøttet projekt i Horsens om opsøgende biblioteksbetjening af en række virksomheder. En ny dimension i debatten er knyttet til rapporten om folkebibliotekernes udvikling det første år efter kommunalreformen. Rapporten er udarbejdet af Bibliotek og Medier til Folketingets Kulturudvalg på opdrag af den tidligere kulturminister og blev bl.a. på grund af ministerskifte først offentliggjort i efteråret Rapporten er baseret på den tilgængelige statistik og en spørgeskemaundersøgelse til landets folkebiblioteker. Hovedkonklusionen er, at de mange filiallukninger der var en væsentlig anledning til rapporten er udtryk for en nødvendig strukturtilpasning, og at kommunalreformens intention med at skabe mere bæredygtige institutioner synes at lykkes på biblioteksområdet. Rapporten peger ligeledes på en række fremadrettede initiativer i kommunerne, hvor der arbejdes med nye måder at betjene tyndt befolkede områder på, bl.a. den selvbetjente filial, den fleksible bogbus, skole-folkebibliotekssamarbejde m.v. Rapportens økonomioplysninger er i det væsentligste baseret på oplysninger fra KL, som er blevet draget i tvivl af flere kritikere. Styrelsen afviser at indgå i en diskussion om kommunernes budgetlægning på det foreliggende grundlag og fastholder, at folkebiblioteksudviklingen som helhed er positiv, og at der er et stærkt og positivt kommunalt engagement i de lokale institutioner. Det er fortsat styrelsens anbefaling, at der udarbejdes kommunale bibliotekspolitikker, og at filiallukninger erstattes af andre tilbud og en udnyttelse af de nye teknologiske muligheder. Styrelsen udvider til stadighed sin samarbejdsflade. Læselystprojektet drives i samarbejde med Undervisningsministeriet, Velfærdsministeriet og Kulturministeriet. Lige muligheder bl.a. i samarbejde med Integrationsministeriet. Der er også et tæt samarbejde med (og finansiering fra) Integrationsministeriet om bl.a. tilskud til Lektiecaféer (der er nu oprettet 59 lektiecaféer i dette regi). Samarbejdet om borger.dk fortsætter og med IT-og telestyrelsen er der desuden samarbejdsaftaler om IT-læringsprojekter i bibliotekerne. Danmarks Radio er en vigtig samarbejdspartner bl.a. i driften af romanlæseklubber. I 2008 har styrelsen samarbejdet med DR om udvikling af et koncept for en ny daglig børnebiblioteks tv-udsendelse, der efter planen går i luften i efteråret I samarbejde med Kunststyrelsen, Kulturarvsstyrelsen og Det Danske Filminstitut drives projektvirksomheden i Børnekulturens Netværk, som et flertal af landets kommuner er involveret i. 34

35 EKSTERNE BERETNINGER STYRELSEN FOR BIBLIOTEK OG MEDIER Styrelsen for Bibliotek og Medier er statens centralorgan på biblioteksområdet. Styrelsen rådgiver regeringen i biblioteks- og informationsspørgsmål, forvalter bibliotekslovene og er udviklings- og forvaltningsansvarlig for bibliotek.dk, nationalbibliografien, resultatkontrakter med centralbibliotekerne, den nationale kørselsordning, Udviklingspuljen og en række andre tilskudsordninger. Styrelsen forvalter biblioteksafgiften og den centrale bevilling til Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (Deff) og er vært for Børnekulturens Netværk s sekretariat. Styrelsens centrale udviklingsopgave er at koordinere udviklingen og samarbejdet mellem bibliotekerne. Styrelsen varetager desuden en række opgaver i forhold til avis-, blad- og tidsskriftstøtte samt opgaver på radio- og tv-området og er sekretariat for henholdsvis Dagbladsnævnet og Radiotvnævnet. OVERSIGT 2008 Lige muligheder for alle. Satspuljeprogrammer : - Bogstart. Programmet tilrettelagt og klar til udrulning i 15 kommuner - Medborgercentre. Programmet tilrettelagt og pulje udmeldt til løbende ansøgning til udvikling af center. To bevillinger givet. - Online lektiecafé. Pilotprojektet gennemført. Overgang til drift forberedt. CB reform. Kontrakter indgået for overgangsåret Udvalg til koordination af materialeforsyning mellem folke- og forskningsbiblioteker nedsat. Kørselsordningen omlagt i henhold til ny CB struktur. Markedsføring. Pilotprojekt for fælles national markedsføring gennemført. Uddannelsesforløb for udvalgte biblioteker forberedt m.h.p. senere fælles nationalt forløb. Fremtidens biblioteksbetjening af børn. Resultat af regeringsudvalgets arbejde udgivet i rapport med ti bud på udviklingsbehov. Efteruddannelsesprogram for børne- og skolebibliotekarer forberedt og aktiviteter til opfølgning af anbefalinger i gang. Læselyst. Kampagnen overgået til drift for perioden med tilskud til nye projekter inden for områderne: børnehavebiblioteker, nationale læsekampagner for skolebørn og litterære aktiviteter for unge. Desuden fortsætter nogle fyrtårne fra Læselystkampagnen: Orla prisen, DM i oplæsning, Smart-Parat-Svar og forfatterskole for unge i Brønderslev. Nye indsatsområder under Udviklingspuljen: Det samarbejdende bibliotekssystem, Udvikling af ny biblioteksstruktur, Nye måle- og analysemetoder. 70 ansøgninger indkommet, 43 projekter modtager tilskud. Lær mere. Samarbejdsaftale indgået med IT og Telestyrelsen om bibliotekernes deltagelse i it-pædagogisk forløb om danskernes itfærdigheder. Borger.dk. Landsdækkende kampagne gennemført i uge 47 i forbindelse med lanceringen af Min side. Netbibliotekerne. Arbejdet konsolideret med vedtagelse af ny strategi og udvikling af nyt børne-site. KPI Indeks til ensartet opgørelse af benyttelsen af bibliotekernes net-ressourcer. Aftale med Gyldendal om sammenfletning af encyklopædien med bibliotek.dk. Rapport om Folkebibliotekerne efter kommunalreformen offentliggjort 10. november. BIBLIOTEK OG MEDIER INFORMERER - bredt og dybt om sine aktiviteter via forskellige medier: Hjemmesiden er det løbende informationsorgan. Det er gratis at abonnere på styrelsens elektroniske nyhedsservice. Der kan abonneres på forskellige emner og interesseprofiler Bibliotek og Medier, kvartalsblad, der udkommer både i trykt og elektronisk version. Gratis Biblioteksstatistikken, der årligt udkommer både i en trykt version og på nettet med en analyse af de statistiske tendenser Beretning til det årlige biblioteksledermøde, der udsendes i trykt form til bibliotekerne og som er publiceret på hjemmesiden Scandinavian Public Library Quarterly, et engelsksproget tidsskrift om nordisk folkebiblioteksvirksomhed, der udgives i et samarbejde mellem de nordiske statslige folkebiblioteksmyndigheder, p.t. Finland som ansvarlig og praktisk udgiver. Abonnement på e-version er gratis for alle og i trykt version gratis for institutioner Andre publikationer, i 2008 for eksempel rapporten Fremtidens biblioteksbetjening af børn. Danmarks Biblioteker nr. 2 35

36 EKSTERN DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLE Beretning 2008 Per Hasle, rektor og professor ph.d. Året 2008 har været overraskende frugtbart for Danmarks Biblioteksskole (DB), når det tages i betragtning, at skolen i perioden januar til august var uden rektor. Dette oven i købet i en periode, hvor en helt ny organisationsstruktur og nye studier var under indkøring. En konstitueret ledelse varetog dog med dygtighed skolens tarv i denne periode. Optaget af nye studerende i 2008 var acceptabelt (se nedenfor), forskningsoutputtet er vokset og væsentlige samarbejdsrelationer herunder internationale er under etablering, samtidig med at en række etablerede samarbejdsrelationer har fået nyt liv. Den 1. september 2008 tiltrådte Per Hasle som ny rektor, og dette har givet ro på skolen efter en periode, der nok har været dynamisk men også noget turbulent. Uddannelserne I 2008 var der et optag på 193 studerende. Dette var et brud med den nedadgående kurve fra de nærmest forudgående år, faktisk en mindre fremgang hvilket må anses for tilfredsstillende, ikke mindst i et år med en tilbagegang i optaget ved de lange videregående uddannelser på 17 % på landsplan. Desuagtet er det stadigvæk færre, end DB ønsker at optage, og vi arbejder på, at DB bliver mere kendt blandt potentielle studerende og i øvrigt også generelt. Frafaldsprocenten ved bachelor-uddannelsen er ca. 35 %, omtrent som ved sammenlignelige uddannelser ved andre universiteter. Men også på dette punkt er der tale om et tal, som ikke er tilfredsstillende, og som DB søger at gøre noget ved. Derfor iværksatte ledelsen i efteråret et samarbejde med De Studerendes Råd om at udvikle og forbedre studiemiljøet. Heri indgår tiltag såsom flere læsepladser, flere grupperum, udvikling af rekreative/sociale zoner mv., ligesom de studerende mere omfattende end hidtil vil blive inddraget i løbende evaluering og diskussion af uddannelsernes form og indhold. Ledelsen iværksatte også en spørgeundersøgelse blandt de frafaldne studerende. Denne viste, at motiverne til frafald er mangeartede. Mindre end en fjerdedel angav utilfredshed med studierne eller anden form for utilfredshed med DB. Alligevel forventes det, at tiltag som frafaldssamtaler, en målrettet indsats for studieintroduktionen og studiemiljøet vil gøre en forskel. Forskningen I efteråret 2007 ændrede DB organisationsstruktur, hvor de hidtidige institutter blev nedlagt og tre forskningsprogrammer blev etableret. Ændringen er implementeret med gode resultater i 2008, målt på blandt andet forskningsoutputtet og antallet og omfanget af DBs forskningsrelationer. Etableringen og implementeringen af forskningsprogrammerne har medført et naturligt øget fokus på forskning, forskningsproduktivitet og kvalitet i forskningen. Som et led i DBs forskningsudvikling og resultatkontrakten fra 2007 er der i 2008 udarbejdet en model for forskningsmonitorering. Denne vil blive indført, respektive afprøvet på DB i Modellen fokuserer på skriftlig forskningsproduktion og skriftlig forskningsformidling. Vi har dog øje for potentielt også at inddrage andre parametre, som er mere vanskelige at måle, men desuagtet er vigtige - såsom review-arbejde, organisering af videnskabelige konferencer, redaktionelt arbejde mv. Dertil kommer et fremtidigt sigte om også at kunne rumme andre former for forskningsaktiviteter, som er særegne for kunst og kultur. Håbet er at udvikle en model, der opfylder alle krav for tilsvarende modeller på VTU-området og samtidig kan rumme utraditionelle forskningselementer, som er vigtige i de øvrige uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. DB har mange væsentlige forskningsprojekter, hvoraf kun nogle få kan nævnes her, idet der udvælges for at give indtryk af bredden i DBs forskning: Professor Peter Ingwersen har som projektansvarlig modtaget støtte fra Kulturministeriets Forskningspulje til forskningsprojekt (RIX) om, hvordan informationssøgning og søgealgoritmer kan forbedres ved inddragelse af søgekontekst. Projektet modtager støtte pr Nan Dahlkild har for andet år i træk modtaget støtte fra Bergia Fonden med henblik på at fuldføre sit forskningsprojekt om efterkrigstidens biblioteksarkitektur, der udmønter sig i en større forskningspublikation. Forskningsprojektet Digital formidling af kulturarv, der er støttet af Kulturministeriets forskningspulje, har involveret dels et nordisk seminar, dels udvikling af kontakter til bl.a. Det Kongelige Bibliotek og Statens Museum for Kunst. Medio april 2009 udgives en forskningspublikation. Ligeledes har forskere fra DB stået for udgivelse af en række videnskabelige artikler samt centrale værker, eksempelvis forskningsantologien At forstå biblioteket. En introduktion til teoretiske perspektiver. Redigeret af Jack Andersen, Henrik Jochumsen og Casper Hvenegaard Rasmussen med artikelbidrag af redaktørerne selv samt en række forskere fra DBs forskningsprogrammer. Samarbejdsaftale med Aalborg Universitet Den underskrev institutleder Christian Jantzen og rektor Per Hasle en samar- 36

37 E BERETNINGER Edvard Pedersens Biblioteksfond Beretning 2008 Annette Brøchner Lindgaard, Formand og bibliotekschef i Esbjerg bejdsaftale mellem Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, og DB. Aftalen omhandler forskningssamarbejde inden for feltet Informationsarkitektur mshp. Persuasive design samt uddannelsessamarbejde på flere niveauer. Der vil blive tale om at åbne dørene for hinandens studerende på forskellige kurser og moduler. Desuden vil de to institutioner facilitere sporskifte fra bachelor- til kandidatniveau, således at det bliver tydeligere for studerende, hvilke muligheder de har hos samarbejdspartneren og lettere at vælge dem, idet der vil blive indgået forhåndsaftaler om merit hhv. optagelse. DB opnår igennem dette samarbejde en profil, der er dybere integreret og med et bredere universitetsmiljø end hidtil. Der sigtes på i det kommende år at udvide samarbejdet med et endnu bredere udsnit af Aalborg Universitet, og der sigtes på at indgå tilsvarende aftaler også med andre universiteter. Samarbejdsaftalen med AAU er vigtig i kraft af sit eget indhold, men fremhæves også som en udvikling hen imod en ny dynamik og en ny form for åbenhed i DBs relationer til andre universiteter. Internationale relationer I 2008 er DB blevet inviteret til at ansøge om optagelse i den såkaldte ischool Caucus. Der er tale om et samarbejde mellem nordamerikanske (USA og Canada) institutter for Library and Information Science. Samarbejdet har nyligt besluttet at udvide til at blive en mere international kreds og har inviteret DB til at ansøge som den første institution. For at blive optaget i ischool Caucus skal man opfylde høje krav til forskning inden for Biblioteks- og Informationsvidenskab, og DB betragter denne invitation som en betydelig anerkendelse. Vigtigere er det dog, at medlemskab af ischool Caucus giver en fremragende platform for internationalisering, herunder studenter- og forskerudveksling. DB har derudover en række andre internationale relationer, ikke mindst i Norden. Andre samarbejdsrelationer DB har vigtige samarbejdsrelationer til mange sider. Her kan nævnes de organisationer, som der siden rektorposten atter blev besat har været holdt henholdsvis er planlagt møder med: Danmarks Biblioteksforening, Dansk Bibliotekarforbund, Styrelsen for Bibliotek og Medier; DBC, Forskningsbibliotekarforeningen og Bibliotekscheferne. Med Styrelsen for Bibliotek og Medier foreligger en egentlig samarbejdsaftale. Denne har været noget underdrejet i 2008, men i 2009 iværksættes nye aktiviteter under denne aftale, begyndende med et seminar den 3. marts med Styrelsen og DB som arrangører. Seminaret omhandler Persuasive Design. Dette er et nyere ikt-forskningsfelt, som forudses at blive centralt både generelt inden for ikt-området og mere specifikt inden for bibliotekssektoren. Dertil kommer en række forsknings- og projektrelationer samt en lang række relationer til danske virksomheder alle vigtige men flere end der kan nævnes her. Sluttelig bør aktiviteterne under Kursus- og Konsulentafdelingen fremhæves. Der har været afholdt et stort antal kurser, hvor DBs forskning og ekspertise nyttiggøres for bibliotekssektoren, erhvervslivet og samfundet i bred forstand. Og der har været ydet konsulentbistand inden for disse felter. Alle disse aktiviteter udgør en meget væsentlig kontaktflade for DB i relation til det omgivende samfund. Bestyrelsen for Edv. Pedersens Biblioteksfond har også i 2008 valgt at investere fondens penge langsigtet og med lav risiko. Den økonomiske krise forventes derfor ikke at blokere for fondens fremtidige uddeling af stipendier. Fonden modtog i 2008 i alt 52 ansøgninger og uddelte stipendier for samlet kroner. Desuden uddelte fonden, i lighed med tidligere år, to forfatterpriser. I år til henholdsvis Hanne Vibeke Holst og Cecilie Eken. Prisuddelingen sker i samarbejde med henholdsvis Danmarks Biblioteksforening og Kommunernes Skolebiblioteksforening. Der er uddelt stipendier til danske biblioteksfolks deltagelse i en række internationale konferencer. Ifølge fundatsen kan fonden uddele stipendier til studierejser, der tilfører dansk biblioteksvæsen ny viden eller bidrager til dansk deltagelse i internationalt bibliotekssamarbejde. Rejsestipendierne er uddelt til personer, der bidrager ved at holde oplæg på de internationale konferencer eller deltager i det organisatoriske arbejde f.eks. planlægning og afvikling af konferencer m.m. Biblioteksfonden har også støttet: Kolding Krøniken, De tegner for børn og unge, Bogdepoter til skoler i Kenya, Oversættelse af Biblioteksrummet, Kommunernes Skolebiblioteksforenings politikerhåndbog, kr. Og endelig blev et forskningsophold i USA vedr. brugernes informationsadfærd på nettet støttet med kr. Se også Danmarks Biblioteker nr. 2 37

38 NYE MEDLEMMER Nye personlige medlemmer Inge Tang Nannerup, teamleder, Aalborg Bibliotekerne Anette Jager Andersen, bibliotekschef, Brøndby Bibliotekerne Hanne Vinther Sørensen, Assistent, Hasle Bibliotek Bibliotekarstuderende Loui Griffon B. Stanek Jeppe Hørmann Hansen Buster Nykjær Björkman Terri Elizabeth Nielsen Karin Dorthea Toft Malene Friis Marie Louise Vernersen Cecilie Juel Hansen Majken M. Kristiansen Mikael Ostenfeld Krog Marchen C. Lyngby Maj Zachariasen Erik Matthiesen Karin Andersen Rikke Olesen Freja Grandjean Mette Aakerman Hjermitslev ARRANGEMENTER marts DB Forretningsudvalg og DB Repræsentantskab Forretningsudvalgsmøde og Repræsentantskabsmøde Aalborg marts Danmarks Biblioteksforening Årsmøde Aalborg 5. maj DB Forretningsudvalg Forretningsudvalgsmøde DB, København juni Next Library. International Un-conference i Århus Arr: ÅKB med støtte fra bl.a. Danmarks Biblioteksforening aug. IFLA-konference, Milano 10. sept. DB Forretningsudvalg Forretningsudvalgsmøde Odense 22. sept. Danmarks Biblioteksforening Klassikerdagen 1. oktober DB Forretningsudvalg Forretningsudvalgsmøde Hjørring 2. oktober DB Repræsentantskab Repræsentantskabsmøde Hjørring 26. DB Forretningsudvalg november Forretningsudvalgsmøde Slagelse Dette er BOGEN, der samler viden, inspiration og erfaring fra de nyeste tendenser i biblioteksindretning og biblioteksbyggeri. Fra Danmark, Norden, Europa og USA. Et afsæt til at positionere biblioteket som et stærkt aktiv i det 21. århundredes videnssamfund, men også som et konkret udgangspunkt for den lokale proces med planlægning af nye biblioteker. Bogen henvender sig til arkitekter, designere, politikere såvel kommunalt som regionalt og statsligt, bibliotekernes ledelse og medarbejdere samt andre beslutningstagere. Medlemspris Ikke medlemmer 275,- + moms og forsendelse 365,- + moms og forsendelse Bestilling via 38

39 BIBLIOTEKERNE IND I GLOBALISERINGSSTRATEGIEN Kulturministeren sætter fokus på folkebibliotekernes rolle i fremtiden Bibliotekerne er helt centrale kultur- og vidensinstitutioner i dagens samfund - og det skal de også være fremover, mener kulturminister Carina Christensen. Derfor skal et nyt udvalg, der blev nedsat i slutningen af januar se på, hvordan folkebibliotekerne kan bidrage til regeringens globaliseringsstrategi. Den har bl.a. fokus på uddannelse og livslang læring - to områder, som bibliotekerne allerede i dag er stærke bidragsydere til. Der er flere sigtelinjer for udvalgets arbejde: Biblioteket skal være et let tilgængeligt tilbud til alle. Udvalget skal vurdere i hvilket omfang, der er basis for nye koncepter for biblioteksbetjening tæt på borgerne. Fortsat udvikling af bibliotekets traditionelle kerneydelser som f.eks. litteraturformidling skal også indgå i overvejelserne. Der er endvidere fokus på bibliotekernes muligheder for at indgå i nye partnerskaber, tværinstitutionelle samarbejder og forpligtende netværksdannelser. eksisterende arbejdsdeling mellem stat og kommuner. Udvalgets forslag skal være udgiftsneutrale. Formand for udvalget er direktør Jens Thorhauge fra Styrelsen for Bibliotek og Medier. Udvalget sammensættes efter udpegning, således at kulturministeren udpeger tre medlemmer, mens KL, Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekschefforeningen, Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Centralbibliotekerne, Bibliotekarforbundet og Børne- og kulturchefforeningen hver udpeger et medlem. I dag har ca. 85% af alle danskere adgang til internettet hjemmefra. Det udgør et enormt potentiale - og udvalget skal specifikt vurdere behovet for udvikling af bibliotekernes digitale infrastruktur og samspillet mellem digitale og traditionelle ydelser. Endvidere skal der beskrives modeller for formidling af digital kulturarv og licensbelagte medier samt for lærings- og inspirationsaktiviteter for f.eks. læse- og it-svage borgere. Endelig skal behovet for kompetenceudvikling af bibliotekernes personale indgå i vurderingerne. I Kommissorium for udvalg om Folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet er de formelle rammer beskrevet således: Udvalget skal på baggrund af sine analyser fremsætte anbefalinger og forslag til, hvordan strategiens mål kan realiseres inden for den gældende lovgivning og Udvalget skal have afsluttet sit arbejde i starten af Danmarks Biblioteksskole og Danmarks Biblioteksforening præsenterer: If you can t beat them, join them - bibliotekernes selvforståelse til debat 30. april 2009 Danmarks Biblioteksskole, København Denne temadag, der er arrangeret i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening, vil sætte fokus på den offentlige debat om biblioteker og deres rolle(r) i det danske samfund, der fandt sted i begyndelsen af Debatten afslørede en kløft mellem hvad en bredere offentlighed forventede af et bibliotek og bibliotekernes forståelse af sig selv. Kom og hør oplægsholderne give deres bud på hvad der gik galt. Har bibliotekernes markedsføring slået fejl? Hvorfor er borgerne et andet sted end bibliotekerne? Hvad kan bibliotekerne gøre bedre? Temadagen vil blive afsluttet med en debat, hvor det vil blive belyst hvad de forskellige samfundsopfattelser af et bibliotek indeholder og hvordan disse opfattelser har fået deres indhold. Du kan tilmelde dig temadagen og få yderligere informationer hos: Danmarks Biblioteksskole, Kursus- og konsulentafdelingen [email protected] - tlf

40 Afsender Danmarks Biblioteksforening. Vesterbrogade 20, 5 sal København V Magasinpost B Modtager KULTURREJSE PÅ LINJE B Kultur på Linje B er et samarbejdsprojekt mellem seks kommuners biblioteker langs S-togslinjen. Bibliotekerne i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup og Rødovre tilbyder arrangementer af høj kvalitet, nu synligt for et større publikum. Kultur på Linje B er blevet til i samarbejde med DSB S-tog og med støtte fra Danske Bank - Danske Initiativpuljer. Læs programmet Bliv inspireret og tag på kulturrejse med Linje B Danmarks Biblioteker Medlemsblad for Danmarks Biblioteksforening 13 årg., nr. 2, februar 2009 Adresse: Danmarks Biblioteksforening Vesterbrogade 20, 5 sal København V Telefon: [email protected]. Redaktør: Hellen Niegaard ([email protected]), ansvarsh. Medieudvalget er rådg. f. tidsskrift og hjemmeside: Svend Thue Damgaard (B), Niels Dejgaard, Lene Harder, Carl Gustav Johannsen, Pia Friis, Michael Larsen, (webred. for DB s hjemmeside) og Hellen Niegaard. Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 3: Tidligere numre: Se Annoncer: Formater og priser: publikationer Grafisk produktion: Stæhr Grafisk Tryk: CS Grafisk A/S Oplag: ISSN nr.: Abonnementspris: For medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,-