Nr. 2 Juni årgang

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 2 Juni årgang I dette nummer bl.a.: Samtale med LEV Københavns nye formand Danielle Pröschold Fritid, hvor henne? X-faktor, hvor man mindst tror det Fra generalforsamlingen i LEV København

2 LEV Københavns Kommunekreds B E S T Y R E L S E N Formand Medlem af Handicaprådet Næstformand Kasserer Sekretær Bladsekretær Webmaster Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem HB-medlem Bestyrelsesmedlem Danielle Pröschold, Tonemestervej 3, 2400 København N Tlf [email protected] Anette-Marie Frimann-Jensen, Hvedevej 32, 2700 Brønshøj Tlf [email protected] Vibeke Holscher, Apollovej 18, 2720 Vanløse Tlf [email protected] Birte Lynghøj, Ole Borchsvej 18, 2500 Valby Tlf [email protected] Egon Pedersen, Emdrupvej 139, 2400 København NV Tlf Mobil [email protected] Per Jonasson, Panumsvej 21, 2500 Valby Tlf [email protected] Gitte Svarre, Holmbladsvænge 1, 1., 2300 København S Tlf [email protected] Steen Stavngaard, Monrads Allé 46, 2500 Valby Tlf [email protected] Eva Gjøe, Højmosevej 10, 2400 København NV Tlf gjoe@ .dk Redaktør *) Kritisk revisor *) Lasse Rydberg, Borgmester Jensens Allé 31 A 2100 København Ø. Tlf [email protected] Mogens Rasmussen, Dublinvej 4, 2300 København S Tlf / [email protected] * Er ikke medlemmer af bestyrelsen, men medlemmer af Kommunekredsen

3 I N D H O L D Lederen - af Danielle Pröschold side 5 Dialogen, det afgørende. Samtale med Danielle Pröschold - ny formand for LEV København. Af Lasse Rydberg side 7 Goddag og farvel - af Steen Stavngaard side 11 Fritid hvor henne? Basisgruppe - en genopdagelse værd. Af Lasse Rydberg side 13 Fra LEV Københavns ordinære generalforsamling. Af Birte Lynghøj.... side 19 X-factor - hvor man mindst tror det. Teaterkoncert - en bekræftelse af mangfoldighed. Af Lasse Rydberg... side 26 Netværk for børnefamilier. Nyt projekt i LEV. Af Katja Holving side 29 Læserbrev: Skal mennesker med udviklingshæmning også have et godt liv? side 33 ANNONCER, SATS OG TRYK Rosengrenen ApS Hovedgaden 8 Postbox Låsby Tlf kl og Mail: [email protected] hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet. Udgivelsesplan for 2012 Her er der en oversigt over LEV Københavns udsendelser samt deadline for aflevering af stof. Tag denne plan med i jeres planlægning, så skaffer I jer adgang med oplysning om arrangementer og lign. Vi skal have dit bidrag senest Udgives Blad nr august 2012 primo september Blad nr november 2012 primo december LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 3

4 Leder nr. 1 Fra en nyvalgt formand Af Danielle Pröschold formand for LEV København Den 19. april blev jeg valgt som formand for LEV København på generalforsamlingen. Jeg er rigtig glad for den nye post, og vil gerne takke generalforsamlingen for den tillid. Siden 2006 har jeg været en aktiv del af LEV, og har ved selvsyn set, hvor meget vi kan opnå, når vi arbejder sammen. Det kom f.eks. til udtryk, da vi afholdt et bestyrelsesseminar efter pressens omtale af de dårlige forhold på bostederne. På seminaret besluttede vi os for, at vi ønskede os en pårørendepolitik på bostederne og her fire år efter, er det ønske blevet til en konkret virkelighed på bostederne. Det er et resultat, som vi har opnået i fællesskab, og det synes jeg godt, at vi kan være stolte af. Som jeg ser det, har vi stadig en del at kæmpe for i LEV. Fra politisk hold bliver der talt om omstruktureringer og centralisering indenfor handicapområdet alt sammen tiltag, der i sidste ende vil give færre midler til vores målgruppe. Selv om der bliver skåret på velfærden overalt i samfundet, er vi nødt til at stå fast på, at vores udviklingshæmmede stadig har ret til et godt og værdigt liv. Vi skal derfor holde øje med sparekniven i kommunen, især de mange planer om centralisering, og vi vil bruge Handicapkonventionen, der hvor vi kan. Vi skal stå på vores rettigheder, og det skal være alle der opnår disse rettigheder. Ikke kun de ressourcestærke. I mit arbejde som formand, vil jeg arbejde for respekt og værdighed med fokus på dialog. Vi har haft en god dialog med både embedsmænd og politikere i kommunen, og det samarbejde ser jeg frem til at fortsætte med. Vi har også haft god gavn af vores møder med Socialforvaltningens embedsmænd og fortalt dem om de steder, hvor vi synes, der er problemer. Jeg vil arbejde for, at vi kan tale med alle, også dem vi er uenige med, og sammen forsøge at skabe de bedste rammer for udviklingshæmmede i København. Jeg glæder mig til at arbejde med og for jer. LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 5

5 Danielle Pröschold Dialogen, det afgørende Samtale med Danielle Pröschold Ny formand for LEV København Af Lasse Rydberg Danielle Pröschold er Kredsen LEV Københavns nyvalgte formand. Hun er for mange ikke et ubeskrevet blad, fra hendes børn var helt små har hun været aktiv i institutions- og handicappolitik, en karriere på 20 år. Tvillinger For 22 år siden fødte Danielle tvillinger, to drenge, hvor den ene blev født med et handicap der gav ham et liv med udviklingshæmning, det var Martin. Hans broder Jonas fik så at sige normaliteten i dåbsgave. To drenge, der ligner hinanden rigtig meget af udseende voksede op sammen og fik hinanden at spejle sig i, Martin, en broder han beundrede og ville leve op til, for Jonas en elsket broder der altid havde Fortsættes side 8 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 7

6 været der og var en nødvendighed i hans liv, der skulle forsvares. Sådan forstår jeg, deres liv må have været på Danielles fortælling. Jonas studerer i dag i Aarhus og når han er hjemme i weekender tager han meget gerne med Martin til FCKs kampe, et absolut offer, for Jonas er helhjertet fan af Brøndby. De har altid fulgtes ad, Martin har på en måde fået et normalt liv, for han kunne snige sig ind i Jonas verden, og Jonas blev introduceret i Martin verden. Hvis Jonas venner ikke accepterede Martin, var de ikke mere hans venner, Jonas synes simpelthen der måtte være noget i vejen med dem. Hans venskab indebar at man kunne modtage Martin, som han var. En stolthed var der måske også, for Jonas var ikke ked af at fortælle om sin bror i skolen. De fleste forældre der får et barn med handicap bliver meget berørt af det, for mange er det et traume der skal bearbejdes. Jeg spørger Danielle hvordan det var for hende, om det kan have betydning at man samtidig får både et normalt barn som man har forventet og også et barn, der ikke er det man havde håbet. Danielle kan sagtens huske hvordan hun og hendes mand blev kede af det, men det gode liv Martin fik sammen med Jonas fylder tiden og erindringen. Egentlig er jeg ret rationel, siger Danielle, Martin fik ikke et dårligt liv, jeg havde fået en dreng der grundlæggende var glad og modtog livet med glæde, han fik med sit handicap det gode liv. En indvandrerkulturel baggrund Danielle er født i Belgien. Hendes moder er belgier. Hendes fader er tysker, der først emigrerede til Bornholm for derefter at flytte til Belgien for at danne den familie Danielle vokser ud af. Da Danielle er 7 år flytter hele familien til Bornholm, hun ankommer en dag i marts måned uden at kunne tale dansk, i hendes hjem talte man flamsk. På de tre måneder der går indtil hun kommer i skole, lærer hun sig dansk. Hun er stadig tosproget, taler dansk uden man kan høre, et andet sprog smitte igennem og hun er stadig flamsktalende hvis man kan høre en smule dialekt, er det resterne af det bornholmske. Inden hun skal i gymnasiet er hun udvekslingsstudent et år i USA og lærer sig at tale amerikansk. Efter studentereksamen tager hun den fireårige bibliotekaruddannelse, bliver gift med Poul, der også er bibliotekar. Politisk opdragelse Danielle er ikke optaget af partipolitik, men stærkt optaget af menneskers livsvilkår og, hvordan man via en demokratisk proces kan lave om på noget, så det kan blive bedre. Egentlig er jeg så heldig, at jeg i skolen i Nexø mødte en lærerinde, der satte os i gang. Vi var f.eks. på et tidspunkt utilfreds med manglende fritidstilbud til børn og unge. Hun fortalte os, hvordan det demokratiske system virkede og foreslog, at vi i praksis selv tog fat og gik i dialog med byrådet. Det var en læreproces, der har sat sig dybt i mig, for det var den positive tilgang til politik det handlede om, og som blev en grundlæggende holdning for det jeg ville gøre. I USA boede hun i en familie, hvor faderen var baptistpræst. Det var en aldeles anden kultur end den jeg kom fra. Her mødte hun den religiøse indoktrinering og dens massebevægelse. Men jeg stod fast på, at jeg ikke troede på Gud, og modarbejdede den hjernevask det var at leve i dette miljø. Jeg kan sagtens respektere andres religion, bare man ikke forlanger, at jeg er lige som dem. Det var en erfaring hun måtte få meget ung, på et tidspunkt, hvor man kan være let påvirkelig. 8 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS

7 Rastløshed og engagement Fra børnene var meget små blev jeg meget aktiv i handicappolitik. En periode gik jeg ind i fagforeningspolitik, men fandt det kedelig, det blev handicap- og institutionspolitik der gav indhold. Jeg bliver let rastløs, jeg duer ikke til at sidde hjemme og se TV. Der er ikke en partipolitiker i mig, jeg er social bevidst og engageret, men jeg har svært ved at rette mig ind efter paroler og en positiv tilgang til sager betyder utrolig meget, det er ikke altid det der sker i politik. En handicappolitik På spørgsmålet om, hvad hun vil med handicappolitik svarer Danielle: Jeg vil have at de handicappede skal have et værdigt liv med mening det skal være værd at leve. Hun kommer i tanke om at, det handler om at have nogle mål eller pejlepunkter, når det drejer sig om handicappolitik, den må ikke drukne i tilkomne sager. Det er vigtigt for Danielle at LEV oftere reviderer sin handleplan, så man hele tiden har noget at gå efter, har en linje i sit arbejde. Rettigheds- eller rets-princippet optager hende meget, for det handler om at folk får et værdigt liv, gennem - ret til fritidsliv, et meningsfuldt socialt liv - ret til uddannelse en livslang uddannelse - ret til en bolig - ret til arbejde, også til dem der har begrænset beskæftigelsesmulighed. Med en søn på 22 år, der først nu er mentalt parat og motiveret til at lære at læse, ser hun på voksenundervisning som en stor gevinst for mange. Danielle peger på at undervisning har betydning for mange, at de kan komme videre til bl.a. beskæftigelse, større grad af selvhjælp, ved f.eks. at blive mere trafiksikker og lære at benytte den kollektive trafik. Jo flere der lærer sig Jonas og Martin sammen med deres far Poul. mobilitet, jo færre penge skal man bruge på f.eks. udgiftskrævende kørselsordninger. Men Danielle frygter, at netop specialundervisning for voksne kan blive udfaset, når der skal findes besparelser men for hende betyder det på længere sigt, tabet af velfærd, der kan være både uværdig for den enkelte, der havde chancen, og medføre nye omkostninger der overstiger de oprindelige besparelser. Jeg peger på, at i en tid hvor der er færre midler, ser det ud til at en kommunes økonomi går forud for borgernes rettigheder. Danielle fastholder, at man stadig må fastholde en rettighedspolitik, gå i dialog ikke i en kamp, men stå fast på rettigheder. Ingen har selv valgt at blive handicappet og Danielle kan ikke forestille sig nogen synes, at Fortsættes side 10 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 9

8 et liv som handicappet skal være usselt. Det er et grundsynspunkt, at hendes menneskesyn er positivt, hun tror ikke at mennesker der tager politisk og administrativt ansvar, ønsker at skabe et samfund der giver liv der er uværdigt og usselt. For Danielle er det sådan, at man kan bedømme et samfund efter, hvordan det behandler sine svage og handicappede går det ud over disse er det ikke mere et velfærdssamfund, årtiers kamp for et værdigt liv for alle er tabt. Dialogen det afgørende Det jeg mener med dialog er, et samarbejde om at løse opgaverne. Det er en gammel tradition for LEVs politik fra det startede for 60 år siden, at ledelse og forældre havde brug for hinanden, hvis noget skulle lykkedes. Politiker og embedsmænd har brug for LEV, for vi kan informere om detaljer og realiteter ikke mindst fortælle om konsekvenser af de tiltag der arbejdes med politisk og administrativt. I LEV-arbejdet har Danielle oplevet at blive mødt af embedsmænd og politikere med respekt, de har været forberedt og har ønsket at høre LEVs synspunkter. Nogle gange har de taget en sag af bordet, efter at have vurderet LEVs udredning af konsekvenserne ved at gennemføre forslaget. Det er Danielles erfaring i årene med LEV København, at kommunen ønsker at gøre sit bedste. Og kommunen italesætter ofte sine nye projekter som fyrtårne andre kommuner kan navigere efter. Det er ikke alt der er godt, men det er altid til debat. Det er stædigheden til at fastholde debatten, der er vigtig for Danielle. Danielle Pröschold 10 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS

9 Når man handicappolitisk involverer sig i institutioner, bliver man opmærksom på, at meget er afhængig af ledelse, dens engagement og kompetencer. For LEV København er det vigtigt, at efteruddannelse af personale og ledelse støttes, uanset hvad der arbejdes med overordnet, så leves det gode liv i institutionerne. LEV og medlemmerne Danielle ønsker at mange børnefamilier med handicappet barn deltager i LEVs arbejde eller i det mindste støtter det. For hende er der brug for nye initiativer der henvender sig unge forældre. Hun har selv været med til at etablere en netværksgruppe, som hun er glad for. Her deler vi viden, deler strategier for løsning af problemer og ikke mindst er vi her ikke mere som Palle alene i verden. Netværksgrupper skaber så at sige også en politisk virkelighed, for det er i de erfaringer der udveksles, der gror nye ideer og forslag frem om fremtidens forvaltning af handicappedes gode liv. Det kunne være en ide, at LEV tog initiativ til at flere unge forældre dannede netværk med støtte fra LEV. Danielle ser også, at Københavns er stor og det er uoverskueligt at vide, hvilke muligheder der er. På den ene side skal LEV være bedre til at oplyse om muligheder for handicappede, om hvilke dialoger der føres, hvilke problemer der skal løses. På den anden side kunne LEV København overveje at etablere en kvalificeret rådgivning til den enkelte. Goddag og farvel På generalforsamlingen den 19. april sagde vi farvel til landets mest trofaste suppleant, som samlet har siddet i bestyrelsen i over 15 år. Anne var pædagog, og vi var glade for, at få den vinkel med på vort bestyrelsesarbejde, som hun kunne give os. Nu synes Anne, at det var tid til at lave andre ting i sin fritid; men du skal i hvert have tak for din store indsats gennem alle disse år. Et ikon i LEV Københavnersammenhæng sagde også farvel til jobbet som kritisk revisor, nemlig Mary Tøpholm. Hun har tidligere siddet i bestyrelsen, og har i rigtig mange år været garant for at hendes del af revisionen foregik kritisk og sobert. Hun valgte trods begyndende problemer med helbredet alligevel at fortsætte sin gerning som kritisk revisor gennem mange år. Også en stor tak til Mary for et flot arbejde i rigtig mange år. Som det fremgår at referatet af generalforsamlingen blev Danielle Pröschold valgt til ny formand for foreningen. Steen Stavngaard LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 11

10 På vej til oplevelser Fritid hvor henne? Basisgruppe en genopdagelse værd Af Lasse Rydberg To piger slog forleden dag to seje drenge i bordfodbold med Et nederlag for drengene så markant, at de ikke bare havde tabt, men var blevet slået så ultimativt, at de efter traditionen måtte under bordet. Historien handler ikke om piger der vinder over drenge, selv om nogle synes det er en god historie, men om to piger med udviklingshæmning, der vinder over to drenge der er såkaldt normale. Vi er på Sjælør Fritidscenter, en fritidsog ungdomsklub for 150 børn og unge i alderen år *). Tyve af medlemmerne er børn og unge med udviklingshæmning. Denne gruppe kaldes for en basisgruppe, Fortsættes side 14 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 13

11 Mesterspillerne men forventer man at finde et sted i klubben, hvor de har deres egen basis eller værested leder man forgæves. De er fuldt integreret i klubbens liv, og den støtte de har behov for ligger i stedets pædagogik og i medarbejdernes faglighed og tilknytning til gruppen. Og i øvrigt er de fleste af de tyve kendt for, at de kan slå klubbens andre medlemmer i bordfodbold. Basisgruppe en vej til normalisering Da man for tredive år siden nedlagde forsorgsforvaltningen for handicappede, var det med et ønske om, at bringe handicappede ud i det normale samfund med dets institutioner. De almindelige børnehaver, skoler, fritidshjem m.fl. skulle modtage mennesker med handicap. Det var ikke tanken at man mere skulle bygge og indrette specialinstitutioner. For tredive år siden skete samtidig det, at der opstod et markant behov for at etablere fritidsforanstaltninger for børn og unge, idet kvinderne strømmede ud på arbejdsmarkedet. Behovet for at oprette pladser var så stor, at de fritidsinstitutioner man havde planlagt opført allerede var for små den dag de blev indviet. Det var derfor oplagt at se på, om eksisterende fritidshjem og -klubber, kunne optage grupper af handicappede, som allerede ved deres etablering blev kaldt basisgrupper. Basisgruppe fra glemsel til genopdagelse Det gik anderledes end man havde tænkt sig med nedlæggelse af forsorgen. Med tiden blev man mere optaget af at etablere specialtilbud, nye specialskoler blev etableret. Der udviklede sig en forestilling om at helheder var bedst for mange børn, 14 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS

12 ikke mindst dem med handicap, så man Basisgruppe en social konstruktion oprettede fritidsordningerne på skolerne, Min samtale med de fire medarbejdere drejer sig om, hvad basisgruppe er, hvorfor der fysisk kunne rumme stort set alle skolens elever. Man kan i bakspejlet sige, at børn og unge med udviklingshæmning skal de nye fritidsordninger blev udviklet og være på et fritidshjem med alle andre børn etableret med skolen som aktiv medspiller, og unge. Jeg citerer ikke den enkelte, og det og for specialskolerne præget af deres syn er heller ikke nødvendigt, de taler næsten på eleverne. i munden på hinanden og supplerede hinanden i deres refleksioner og fortællinger. Basisgrupperne gik lidt i glemmebogen i denne proces. Der kan være grund til For at forstå, hvad det handler om er man at se på basisgruppen, inden den måske nødt til først at gå på opdagelse i stedets en dag forsvinder på grund af manglende geografi, hvad er der af muligheder. Vel inde børn og unge. bag den lidt tilbagetrukne facade åbnede Jeg besluttede mig for at besøge Sjælør der sig et eldorado af aktive muligheder, Fritidscenter, der har en basisgruppe, og overvældende i sin imødekommenhed, her bliver mødt af fire medarbejdere: Uffe Hansen, Rita Burchardi, Per Antonsen og Lene sig så må det være fordi man ikke er helt er det vist godt at være barn, hvis man keder Hansen.De er tilknyttet basisgruppen, men på dupperne. Klubben er en opdagelses- er som deres kollegaer også medarbejdere i klubben med de 150 børn og unge. Fortsættes side 16 Skaterbanen og klatretårnet LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 15

13 rejse i muligheder. Og det er vel det der karakteriserer klubbens sjæl, man går ikke forgæves i sit barne- og ungdomsliv, der er næsten ikke det du ikke kan. Men det er ikke bare det individuelle tagselvbord, der er hver dag tilbud om faste aktiviteter, og i løbet af året er der fester, udflugter, rejser, hvor nogle nyopfindes, andre er en vigtig bestanddel af klubbens tradition, det sidste er bl.a. en årlige oplevelsesrejse til Wales og en skitur til Norge. Når medlemmerne ankommer, og her er jeg optaget af de 20 i basisgruppen, så bliver de mødt som alle andre: Velkommen, vi har set dig og ved du er her. For basisgruppens medlemmer er der nogle praktiske ting der skal klares, ellers er dagen som alle de andres, hvis ikke man den dag skal ud af huset til fodbold, eller på en mandetur, eller lave mad så er der de mangfoldige muligheder. Det centrale er, at man ikke er udskilt på grund af sit handicap, man kan gå på opdagelse der, hvor omverdenen måske troede man intet havde at gøre. Som f.eks. en dreng der bruger rollator, udfordrede sig selv og klatrede flere gange op i det mere end 10 meter høje klatretårn, og skabte respekt om sig selv. At se på udviklingshæmmede som fuldgyldige medlemmer i en almindelig stor fritidsklub er en social konstruktion, hvor alle parter udfordres for der skal være plads til alle, som jeg gentagne gange får fortalt. Social læring Når medarbejderne reflekterer over mine spørgsmål, hvad basisgruppens ide er godt for, vender de hele tiden tilbage til social læring. I et specialmiljø kan der ske det, at børn tilegner sig adfærd, der opstår som Lene Hansen, Per Antonsen, Rita Burchardi og Uffe Hansen. 16 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS

14 en konsekvens af samspil i dette miljø, hvor man måske skal være råbende, provokerende for at skabe sig kontakt miljøet kan så at sige udvikle sociale relationer, der ikke er gangbare udenfor miljøet. I samspil med andre børn og unge, der så sandelig kan være barske i deres sociale samspil, går det ikke at hele tiden at spørge til et par skønne pigers telefonnummer, det orker de ikke. De er for det meste venlige og beder en pædagog om at påtage sig at opdrage drengen, men han oplever jo, at der er andre måder der giver bedre kontakt. For børnene i basisgruppen er problemet i denne konstruktion, hvad er drømme og hvad er opnåeligt, og vi taler om en gruppe der er på vej ind i puberteten. For medarbejderne handler det om, at hjælpe den enkelte til at navigere i en dagligdag med utallige udfordringer. En dreng har det med at henvende dig til ukendte, det er ok at sige hej, men det er ikke sikkert at de synes det er ok at stille op til en samtale, så det skal han lære. At han forstod det viste sig, da en pædagog en dag de var på tur tilfældigt mødte en forældre og begyndte at samtale længe med hende. Drengen gik hen til pædagogen og gjorde ham opmærksom på, at man ikke sådan bare kunne stille sig op og samtale med en fremmed. Mennesker med udviklingshæmning har et særligt problem med hensyn til at tilegne sig sociale kompetencer, fortæller man mig, og de peger på, at selv om man har lært at udføre f.eks. et job, så falder man måske igennem på sin sociale adfærd. De mener at konstruktionen med basisgruppe er et læringsmiljø for dem der har muligheder for senere i livet, at kunne agere helt eller delvist udenfor specialinstitutioner. Uanset om vi taler om klubben som ramme for ungdomskultur, som et sted hvor man kan udvikle konkrete kompe- tencer, man kan have glæde af i livet (og fritidslivet), så vender vi hele tiden tilbage til arbejdet med social læring. De mange fortællingers sted Samtalen om livet i basisgruppe på en fritidsklub kommer til at handle om de mange fortællinger. Om oplevelserne hvert år på bjergsiden i Wales, eller i hulerne og bruge flodens små vandfald som vand rutsje bane. Basisgruppens egen sommerlejr i cowboyland, hvor man blev medspiller i det teater, der næsten blev en håndgribelig virkelighed. Eller traditionen hvert år, at lægge store plastikedderkopper i personalets senge og vente, i måneder før, på den fryd det er, at se hvor forskrækket de kan blive. De mange fortællinger er jo det centrale i ungdomslivet, for gennem de oplevelser der ligger bag, finder man sin identitet, og den knytter sig altid til noget man har oplevet og skabt til en personlig fortælling om, hvem man er. Disse fortællinger handler for det meste om, hvad man kunne, hvad man turde. Samtalen slutter med at vi taler om den tid vi er i, hvor stadig flere får en diagnose, for at forvente specielle tilbud der matcher til diagnosen. Jeg håber, at ingen bliver diagnosticeret væk fra et liv med mangfoldighed. *) For medlemmer af basisgruppen fra år. Sjælør Fritidscenter Sjælør Boulevard Valby Basisgruppen Tlf.: LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 17

15 Fra LEV Københavns generalforsamling på Ungdomsskolen i Utterslev LEV Københavns Kommunekreds ordinære generalforsamling Fra referat af generalforsamlingen torsdag d. 12. april 2012 på Ungdomsskolen i Utterslev Af Birte Lynghøj Fra debatten om bestyrelsens beretning Formand Steen Stavngaard fortalte, at bestyrelsen havde valgt nogle vigtige fokuspunkter ud til den skriftlige beretning 2012, frem for en opremsning af hele 2 års perioden. (Se LEV København nr. 1). Danielle Pröschold fortalte om de velfungerende netværksgrupper, som blev oprettet efter LEV Københavns møde om netværksgrupper d. 26. maj Netværksgrupperne består blandt andet af familier med hjemmeboende børn og unge men også familier med unge, der er flyttet hjemmefra. Fortsættes side 21 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 19

16 Et medlem ønskede en netværksgruppe for familier med voksne børn og foreslog at efterlyse interesserede på hjemmesiden Bestyrelsen følger op på det gode forslag. Steen Stavngaard fortalte, hvordan det går med at få etableret pårørenderåd på de forskellige bosteder. Området er stadig i vækst, og det er vigtigt, at vi som pårørende viser interesse. Der var både positive og negative oplevelser fra medlemmerne om, hvordan ledere og ansatte havde modtaget den nye mulighed for at oprette pårørenderåd. Heldigvis ser det ud til, at mange ledere og ansatte ser det som en god støtte og er glade for samarbejdet. Birte Lynghøj uddybede sagen om hjemmeplejeydelser til beboere i 107 og solistboliger. Medlem af Handicaprådet Danielle Pröschold fortalte, at sagen har været fremme på Handicaprådets sidste møde d.15. april. Danielle påpegede her nogle uklarheder og mangler i svaret, og det blev lovet at få klarhed over, hvad der er sket, og hvilke konsekvenser, det har haft. LEV Københavns bestyrelsen er blevet opmærksom på, at VUM (Voksenudredningsmodellen også kaldet Rygsæksmodellen ) er en vigtig faktor i hele sagen, og politikerne har åbenbart ikke været klare over konsekvenserne for borgerne. Beklageligvis har den ringe sagsbehandling og manglende kommunikation mellem Hjemmeplejevisitationen og bofællesskabsledelserne resulteret i, at borgerne og deres pårørende har stået i første skudlinje. Steen Stavngaard fortalte om samarbejdet med LEV Frederiksberg, som begge bestyrelser er glade for. Der holdes to fællesmøder om året, og der planlægges fælles aktiviteter. Næste er en workshop: Sorg og glæde i livet med dit handicappede barn lørdag d. 12. maj - et fællesarrangement mellem SUKA, LEV Frederiksberg og LEV København. Et medlem foreslog et tema omkring de forskellige former for pensionsopsparing. Den efterfølgende diskussion viste, at der er et stort behov blandt medlemmerne for at få belyst dette emne. Bestyrelsen går videre med dette forslag til LEV Frederiksberg. Annette-Marie Frimann-Jensen samlede op på sagen omkring det planlagte byggeri til en del af Musvågevejs beboere. Der er for så vidt intet nyt i sagen, beboerne må blive hvor de er. Borgmester Mikkel Warming og Landsforeningen LEVs Fortsættes side 23 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 21

17 formand, Sytter Kristensen har sendt et brev til Socialministeren med opfordring om en lovændring, som muliggør byggeri til udviklingshæmmede, der behøver omkostningstunge faciliteter. Landsforeningen har søgt foretræde for Socialministeren om sagen, men det er endnu ikke lykkedes. Som loven er nu, er den diskriminerende. Et medlem gjorde opmærksom på, at det ikke altid er lykken at flytte fra et nedlagt bosted, hvor beboeren færdes hjemmevant i lokalmiljøet til et nyt meget institutionspræget bosted, hvor beboeren nu sidder ensom og isoleret på sit værelse. Tendensen til stordrift og centralisering er vi ikke særlig begejstrede for. Vi ønsker ikke at vende tilbage til tidligere tiders institutioner og syn på mennesker med udviklingshæmning. Annette Frimann-Jensen supplerede den skriftlige beretning om Dagtilbudsanalysen. Hun var trods centraliseringen glad for, at ledere og ansatte på Amagersiden ved et stormøde i efteråret 2011 havde givet positivt udtryk for planen. Det er positivt, at personalet går ind for det. Bestyrelsen må så følge op på, om analysens planer reelt gennemføres. Fortsættes side 25 Fra venstre: Birte Lynghøj, Gitte Svarre, dirigenten Jørn Jensen, afgående formand Steen Stavngaard og tiltrædende formand Danielle Pröschold. LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 23

18 Medens Amagersiden er eller er ved at blive gennemført, mangler stadig hele Sjællandssiden. Det er kommet bag på de pårørende, LEV København og tilsyneladende også dagtilbuddene, at VUM rygsækken også skal dække borgerens behov for dagtilbud. Forvaltningen burde have informeret om denne nye model. Flere medlemmer efterlyste dagtilbud til vores pensionister, der findes intet. Problemet kan være, at lovgivningen ikke er på plads og ikke har fulgt op på, at et menneske med udviklingshæmning lever længere end før. Lasse Rydberg tilbød at undersøge dette område nærmere. Han har god føling med Københavns Kommunes Ældrepolitik, hvor der er en masse tiltag. Lasse ser ingen grund til, at de samme tilbud ikke skulle gælde for vores ældre menneske med udviklingshæmning. Steen Stavngaard fortalte, at vi har et spændende og flot medlemsblad, som bliver rosende omtalt blandt kredsene i Landsforeningen. Medlemmerne gav også udtryk for, at de er meget glade for bladet. Det er redaktør Lasse Rydbergs fortjeneste, og vi håber han fortsætter. Kredsens hjemmeside er blevet rigtig god og bruges af stadig flere. Webmaster Per Jonasson overvejer i øjeblikket, om det kan lade sig gøre at lave en postliste. Arbejdsindsatsen skal dog også holdes op mod anvendeligheden. Nyvalgt til bestyrelsen og til arbejdet i kredsen Steen Stavngård ønskede at fratræde som formand, men bliver dog i bestyrelsen den næste valgperiode idet han blev valgt ind som bestyrelsesmedlem. Som ny formand blev Danielle Pröschold valgt. Følgende bestyrelsesmedlemmer der var på genvalg blev valgt: Annette-Frimann- Jensen, Egon Pedersen, Per Jonasson, Birte Lynghøj, Gitte Svarre, Vibeke Holscher. Som helt ny i bestyrelsen blev Eva Gjøe valgt. Anne Rosbjørn Eriksen der i rigtig mange år har været valgt til suppleant ønsker ikke genvalg. Posten som kritisk revisor har været varetaget af Mary Tøpholm i rigtig mange år. Hun ønskede ikke genvalg. Mogens Rasmussen, der tidligere har været medlem af bestyrelsen og kasserer blev valgt. Epilog Steen Stavngaard takkede Mary Tøpholm for hendes lange engagement i LEV København, ikke mindst hendes arbejde gennem årtier som kritisk revisor. Han lovede at besøge Mary med en buket blomster én af dagene. Suppleant Anne Rosbjørn var ikke til stede, men Steen Stavngaard takkede hende for hendes mangeårige indsats som suveræn suppleant. Vi vil savne Anne både som person og som fagmenneske. Et medlem kom med nye oplysninger om nedlæggelse af et botilbud. Bestyrelsen beder snarest muligt forvaltningen om et statusmøde på boligområdet. Den nyvalgte formand Danielle Pröschold takkede den afgåede formand for hans store indsats som formand for LEV København siden Danielle gav et rids af alle de bestyrelser, arbejdsgrupper, udvalg m.m., Steen har været aktiv i gennem de mange år. Hun kom også ind på Steens rolige og besindige gemyt, der sammen med hans store skarpsindighed gav respekt hos kommunens tunge drenge. LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 25

19 X-faktor - hvor man mindst tror det Teaterkoncert en bekræftelse af mangfoldighed Af Lasse Rydberg Teaterkoncert Sted: Ungdomsskolen i Utterslev Medvirkende: Mange elever Instruktion: Mange lærere På årets første forårsdag flyttede Ungdomsskolen i Utterslev forårssolens lys ind på en scene med København i de lyse nætters tid og med en måne der lyser over Knippels Bro, når den vil. Det var teaterkoncert med Kim Larsens tekster og musik. Teaterkoncert betyder en nyfortolkning af musikken og en visualisering af teksten, hvor man ser den på en ny måde. Musikken er for svær at nyfortolke, for unge der stort set alle har lært at synge sammen med Kim Larsen på cd-afspillerne derhjemme. Det lykkedes især i fortolkningen af teksterne, og det er her man skal lukke øjnene op, for hvordan modtager unge i dag tekster der hører til deres forældres tid. Den var 26 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS

20 Over Knippelsbro til teaterkoncert Et bevægende øjeblik da Oscar fortolker Kim Larsens Kvinde min. i mange numre meget aktuel, f.eks. blev Midt om natten et billede af bandekrig og modsætninger. Køb bananer blev en udvidelse af den etniske grønthandler på fri bane. Konflikterne i sangene som f.eks. den med cyklen på Jyllingevej, bliver absurd i sig selv, hvor fængslet ender med at være en fest for det, at vi gør lige hvad der passer os. Hvis ikke mulighederne er der, får man dem ikke Midt i forestillingen kører Oscar på sin elektriske kørerstol ad det der skal forestille Knippels Bro op på scenen. Baggrunden er Københavns tårne i turkis nat, han er alene med en lærer der akkompagnerer ham med guitar. Han får en mikrofon sat på hoved, og med de hindringer der er når man er spastisk, så synger han sangen Kvinde min med en stemme, der bryder gennem artikulationsproblemer med en tekst der formidles, så den er genkendelig og med sikker fornemmelse af tekstens rytme. Man kan ikke lade være med at lytte, jeg blev rørt her er der en x-faktor, jeg ikke havde forventet. Oscar blev for mig forestillingens stjerne. Tænk, hvis der ikke havde været den mangfoldighed af elever, hvor nogle kan noget andre ikke kan, og andre kan noget nogle ikke kan havde Oscar måske ikke fået chancen for at få en sådan mulighed. LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 27

21 Nyt projekt i LEV Netværk for børnefamilier LEV tager hånd om børnefamilierne i nyt netværk, som har fået navnet Connect. Ideen er ganske enkel at give familier med børn med udviklingshandicap mulighed for at dele erfaringer og fiduser. Af Katja Holving, projektkoordinator for Connect LEV har søsat et nyt projekt netværk for børnefamilier. Projektet hedder Connect. Projektet udspringer blandt andet af, at medierne bugner af stof, der omhandler stress i børnefamilierne. I LEV ved vi, at dette ofte er mere udtalt i familier med børn, der har et udviklingshandicap. Projektet sigter mod at ramme et behov hos disse familier, et behov for at føle sig forstået og have nogen at stå sammen med. Med Connect vil vi gerne gøre det lidt lettere at være familie med børn, der har udviklingshandicap. Det tror vi på, vi kan gøre ved at hjælpe med at starte netværk op for børnefamilierne helt lokalt. Vi tror, det vil være med til at skabe lidt mere energi i familierne, at vi hjælper helt konkret med at formidle viden og redskaber til at opbygge et netværk mellem familierne, hvor man kan dele hinandens erfaringer og fiduser til at løse dagligdagens udfordringer. Projektet har sit udspring i Vestsjælland, da det er blevet til på baggrund af en privat arv fra Vestsjælland til LEV. Men det er klart, at alle er velkomne til at tage kontakt til Fortsættes side 31 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 29

22 Connect, uanset hvor i landet man kommer fra. I øjeblikket er der ved at blive skabt nogle fælles platforme, som hjemmeside, facebookside og generel informationsmateriale, som alle kan have glæde af. Jeg er på nuværende tidspunkt desuden i gang med en rundtur i det vestsjællandske for at fortælle om projektet på skoler og i daginstitutioner. Netværk er baseret på lyst, engagement, gensidighed og fælles udbytte. At netværke handler om at give og tage. Og om at skabe og udvikle relationer. Netværk giver en fælles platform, hvor alle kan føle sig trygge. Alle kender til det at have et barn med udviklingshandicap, og hvilke konsekvenser det har for en familie. Alle kan byde ind med noget, og alle kan få udbytte af at lytte til andre. Hvorfor være med i et netværk? Visionen for projektet er altså at skabe netværk omkring familier med børn, der har Går du og tænker, at du gerne ville være Hvordan kommer man i gang? et udviklingshandicap. Disse netværk skal en del af et netværk med andre familier, danne rammen om en positiv tilgang til det der har et barn med udviklingshandicap, så at være en anderledes familie. kontakt os. Vi kan hjælpe jer i gang. Konkret Det skal være et rum for dynamisk, fremadrettet og løsningsorienteret tænkning. og linke jer til hinanden via hjemmeside kan vi hjælpe med at finde egnede lokaler Familierne skal opleve, at de ikke er alene, at eller sociale medier som facebook. Vi kan der altid er et sted, hvor de kan dele glæder inspirere jer til emner, der kan skabe dialog og frustrationer. Netværket skal opleve, at i netværket. Vi kan hjælpe jer med at søge de altid kan hente inspiration og hjælp fra midler til arrangementer og meget andet. LEV, når behovet er der. Fortsættes side 33 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 31

23 Men vigtigst er, at I selv har den lyst og det engagement, der kan starte et netværk og holde fast i det! Projekt Connect har sin egen hjemmeside, og her kan du finde ud af, om der er ved at blive skabt et netværk i dit nærområde. Hvis du gerne vil være med i netværket så ring eller mail til kontaktpersonen og hør nærmere. Er dit nærområde ikke repræsenteret kan du kontakte projekt Connect og høre, om der er noget i gang - ellers er det måske noget for dig! Vi skal nok hjælpe dig på vej. På hjemmesiden er der skabt rum for erfaringsdeling på tværs af alle netværk. Hjemmesiden bliver hele tiden opdateret, sådan at man altid kan finde ud af, hvad der sker i ens eget lokalområde. Connect er også på facebook. Her er der skabt et debatforum, hvor familier, der har et barn med udviklingshandicap, kan chatte, debattere og dele erfaringer. Facebooksiden er landsdækkende og et åbent forum, som alle kan bruge. På sigt kan det være, vi også laver lokale undergrupper tiden må vise, om der er behov for det. Se vores hjemmeside på LEV har mange visioner omkring det at skabe netværk for børnefamilierne. Men det er meget vigtigt for os, at det er familierne, der sætter rammerne for netværket. Vi kan have nok så mange ideer om, hvad familierne har brug for, men vi ved det jo ikke, før vi har haft en reel dialog om det. Så her skal lyde en opfordring til børnefamilierne om at kigge forbi vores hjemmeside eller facebookside og være med til at skabe en levende debat. For det er det, der skaber et godt projekt! Få mere at vide om Connect Hjemmeside: Facebookside: skriv LEV Connect i søgefeltet. Projektkoordiantor Katja Holving mail: [email protected] LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 33

24 LÆSERBREV Skal mennesker med udviklingshæmning også have et godt liv? 30. april 2012 (Åbent brev til politikerne på Rådhuset) Selvfølgelig vil man da svare ja på et sådant spørgsmål. Det er et spørgsmål, man egentligt slet ikke burde kunne stille. Der er derfor også internationalt formuleret en handicapkonvention, som Danmark delvist har tiltrådt, som bl.a. formulerer, at mennesker med et handicap skal kompenseres, således at de får et liv så tæt på det andre mennesker uden handicap har. Hvorfor en så højtidelig indledning til et åbenlyst helt klart formuleret spørgsmål med et lige så klart formuleret svar? Det handler om idrætsforeningen KIFU (Københavns Idrætsforening for Udviklingshæmmede). I lørdags (28.april) afholdt klubben sin årlige idrætsdag, og det var en fornøjelse at se den glæde idrætsdeltagerne udviste, når de skulle vise de heldigvis mange tilskuere, hvad de havde arbejdet på i løbet af sæsonen. Der var danseopvisninger af både børn og voksne, fodboldkampe, fælles opvarmning til musik, stavgang, badminton og meget mere. Det hele blev afsluttet med en fælles middag og efterfølgende dans. Men betingelserne for at opretholde en klub på et sådant aktivitetsniveau begynder stille og roligt at blive rigtigt vanskelige. Klubben får et løntilskud til at bemande et sekretariat, som er en absolut nødvendighed, for at en klub som KIFU kan fungere med den medlemskreds foreningen nu engang har. Dette tilskud giver mulighed for at aflønne to 30 timers medarbejdere eller rettere gav mulighed for at aflønne to medarbejdere, fordi tilskuddet ikke følger prisudviklingen i samfundet, og hvis ikke det var lykkedes at få fonde og andre midler som yderligere støtte, ville foreningen ikke kunne leve i dag. Andre kommuner rundt i landet er ofte imponeret af, hvad der er lykkedes i København; men de senere år har klubben måttet tære på opsparede midler for at få foreningen til at løbe rundt. Dette er derfor et NØDRÅB til det politiske niveau i Københavns Kommune. Vil man stadigvæk kunne se mennesker med udviklingshæmning have en mulighed for at dyrke idræt i en klub, eller skal dette fantastiske tilbud lide døden i en ikke så fjern fremtid? Vi vil i bestyrelsen rigtig gerne i dialog med politikere på Rådhuset for at fortælle om et unikt tilbud til en gruppe medborgere, der ikke har så mange muligheder som andre mennesker uden handicap. Hjælp os inden det er for sent. Det er næsten ubærligt at forestille sig, at København ikke har råd til et sådant tilbud. På vegne af bestyrelsen i KIFU Anders Kildedal (formand) og Steen Stavngaard (kasserer)