Social- og sundhedsprofessioner, videnskab, teknologier og nye udfordringer
|
|
- Gregers Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Social- og sundhedsprofessioner, videnskab, teknologier og nye udfordringer Kristian Larsen I dette temanummer studeres forskellige dimensioner af og udfordringer i forhold til de professioner, der ofte omtales som semiprofessionerne eller relationsprofessionerne inden for det sundhedsmæssige og sociale område. Der er ikke tale om klassiske professioner som jura eller medicin, der har fuld autonomi med basis i en eksklusiv og specifik viden, og de studerede grupper har heller ikke monopol på produktion eller anvendelse af viden indenfor et afgrænset område. Men faggrupperne har som de klassiske professioner professionsbestræbelser og de iværksætter nogle strategier, som kan studeres som praksisformer inden for uddannelse eller praktisk udøvelse af faget. Disse professionsbestræbelser og strategier orienterer sig mod at udvide eller bevare professionens virksomhedsområde, så det kan afgrænses og genkendes af omgivelserne ikke kun blandt de nærmeste involverede samarbejdspartnere, men også mere bredt i samfundet. Konkret er her tale om studier af faggrupperne fysioterapi, sygepleje, socialrådgivere og jordemødre, der alle udgør dele af velfærdsstatens reproduktive arbejdsområder. 1 Fire af de fem artikler der indgår i nærværende temanummer af Praktiske Grunde har udspring i det norsk-danske forskningsprojekt Phlegethon. Her arbejder godt 30 forskere med rehabilitering ud fra patient-pårørende perspektiver, professionsperspektiver, organisationsperspektiver og velfærdsstatslige perspektiver. Der er aktuelt iværksat seniorforskerstudier samt fem ph.d. projekter og flere er i proces i et samarbejde mellem universiteter, professionshøjskoler, hospitaler og kommuner. 2 De fire artikler indgik i forarbejdet til selve Phlegetonprojektet med at konstruere viden om professionerne og deres vidensgrundlag i Norge og Danmark. Der er indtil nu foretaget 17 fokusgruppeinterviews med repræsentanter fra ovennævnte velfærdsprofessioner i de to lande, og de er blevet gennemført med udgangspunkt i tilpasning af fælles interviewguides inspireret af Bourdieu og hans begreber om strukturel homologi, dominansrelationer, positioner og hierarkier af vidensformer i sociale og medicinske felter. Guiden, der er konstrueret i samarbejde med danske Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab, nr. 1-2, 2015, 5-10 ISSN
2 6 Praktiske Grunde og norske medlemmer af forskergruppen, fokuserede på spørgsmål om informanternes deltagelse i konkrete praksissituationer, relationer med patienter og afvejning af videnskomponenter (fx om brug af evidens, manualer, institutionelle principper, patienter/pårørendes indspil samt egne professionelle erfaringer). Desuden blev der spurgt til relationer med andre faggrupper og til informanternes overvejelser før, under og efter arbejdsrelationerne. Det centrale var at få konstrueret viden om og forklare de samtidige transformationer af stat, professioner, organisationer, brugergrupper, teknologier og vidensformer. Altså kort sagt at kunne beskrive og forklare sociologisk, hvordan professionerne hele tiden formes og omformes dels med baggrund i egne bestræbelser for at opbygge, formidle og anvende viden (etablering af forskningsinstitutioner, stillingsstrukturer m.v.), dels ved at se, hvordan de hele tiden er i dialog med og formes-omformes i relationer med bruger/patientgrupper, teknologier, andre professioner og i relationer med staten. Hvis man tænker sygehusvæsenet som et subfelt til et større medicinsk felt bliver det tydeligt, hvordan det relationelle blik er produktivt og gør det muligt at vise, hvordan bevægelser og stridigheder i feltet og udenfor det afstedkommer forskydninger. Kampe i metamagtfeltet foranlediger ændrede spilleregler i feltet og nye teknologier eller patientsammenslutninger har også effekter på spillet og spillereglerne. Med inspiration fra Bourdieus begreb om strukturel homologi vises, at en række faktorer er inter-relaterede på en sådan måde, at fx brugerkrav, udvikling af teknologier, professionsstrategier, organisatoriske forhold og statsligt-bureaukratiske forhold interagerer med hinanden på en subtil, men også eksplicit måde. Der er bånd og skjulte forbindelser på tværs, dvs. mellem relationer af professioner, relationer af specialer og relationer af teknologier. Der er tale om en strukturel homologi mellem de respektive subfelter af sundhedsprofessioner, subfelter af specialer, subfelter af artefakter osv. (Larsen 2008; 2013). De enkle relationer indenfor et subfelt (læge, sygeplejerske...) er inter-relaterede på tværs mellem subfelter (profession, speciale, artefakt...). Hensigten var at få et mere sociologisk greb om klient-bruger-patient-relationen end hvad der traditionelt ligger i etiske, moralske og kommunikative studier af patientologi, men også at få en dybere indsigt i hvad det vil sige at agere professionelt, end hvad klassiske professionsstudier kan tilbyde. Bourdieus analyser af felter med begreber om positionerdispositioner, dominansrelationer, doxa og habitus var centrale som grundlag for at overskride, hvad der ellers kunne analyseres ud fra isolerede professionsstudier, teknologistudier, organisationsstudier m.v. De primære empiriske tilgange udgøres af fokusgruppeinterviews af faggrupperne, men der indgår også review af relevant forskning, dokumentanalyser (fra professionerne, uddannelserne, erhverv/klinik og policy dokumenter) herunder historisk kildemateriale. Transskriberinger er blevet forelagt på seminarer og forfatterne takker for inspirerende indspil på manuskriptudkast og foreløbige analyser. Det har under alle omstændigheder været vigtigt at se, hvad der kunne frembringes af de komparative fordele, der har været ved at studierne har været gen-
3 Larsen 7 nemført af forskere fra forskellige institutionelle sammenhænge og med forskellige professionelle baggrunde og med inddragelse af supplerende teorier og metodiske tilgange, men med en vis fælles sociologisk inspireret epistemologi som udgangspunkt. De fire artikler har på forskellig måde og dybde gjort brug af Bourdieu og hans tænkning omkring felt, habitus og praksisteori (1977, 1990) og studier af social lidelse (1999) herunder distinktionen mellem statens højre og venstre hånd (Bourdieu 2010; Arnholtz Hansen og Hammerslev 2010; Wacquant 2009). Der indgår også en del inspiration fra sociologiens klassikere som Weber (1995/1920), fra professionsforskere (fx Abbott 1988; Friedson 2001; Parsons 1968), fra ANT studier inspireret af Latour & Woolgar (1986) og Mol (2002), samt fra forskning der fokuserer på organisationer og de enkelte professioner. Det empiriske arbejde har således været konstrueret ud fra inspiration af nogle Bourdieuske tænkemåder om sociale felter (medicinsk felt, det sociale område som felt, dominansrelationer m.v.), men undervejs har de empiriske studier fået forskellige udformninger afhængig af betoninger af forskningsspørgsmål og af forskernes faglige og teoretiske udgangspunkter. I den første artikel, Mellem bureaukrati, klient og professionelle idealer et professionsteoretisk blik på jordemødres tale om brug af teknologier til at høre hjertelyd, studerer Niels Sandholm Larsen, Helle Johnsen og Kristian Larsen teknologier og deres indlejring i sociale kontekster, fx i undersøgelse af jordemødres tale om brug af teknologier i forhold til at høre hjertelyd. Det vises i en slags teknologistudie, hvordan modstillingen mellem træstetoskopet og ultralydsteknologier skal analyseres i en større modstilling, som også involverer krav og rationaliteter fra den bureaukratiske sfære (regulering af arbejdet i statslig og fagbureaukratisk sammenhæng); markedssfære (fagets markedssituation og fx brugerkrav) og slutteligt professionssfære (fagets historiske traditioner fx som identifikation med det naturlige og træstetoskopet). Overvejelser om brugen af teknologier relateret til fødsler kan ikke reduceres til spørgsmål om ren funktionalitet, fx i forhold til hvor godt lyde eller bevægelser fra barnet gengives. Krav og interesser fra mødre, dokumentationsbehov, jordemødres erfaringer og autoritet er virksomme faktorer, når teknologier anvendes og vurderes i jordemoderarbejdet samt i en større sammenhæng. I den anden artikel, Mellem bureaukrati og profession et komparativt blik på sygeplejerskers og socialrådgiveres erfaringer med hospitalsarbejde, fokuserer Niels Sandholm Larsen, Ulla Søbjerg Nielsen og Iben Husted Nielsen på profession og bureaukrati primært med udgangspunkt i Abbotts professionsanalyser. I en sammenligning af nogle grupper af socialrådgivere og sygeplejersker analyseres deres uensartede positioner i det medicinske felt, hvilket også nødvendiggør forskellige strategier både som profession og i forhold til arbejdets udførelse, herunder i relationer til læger og patienter. I denne empiri ser sygeplejerskegruppen ud til at nyde godt af den fagbureaukratiske regulering af hospitalsarbejdet, hvor der tilflyder gruppen en lind strøm af afspaltede lægeopgaver. Der er mindre fokus på
4 8 Praktiske Grunde socialrådgivernes arbejde i hospitalet, og arbejdet fremstår som perifert og mindre reguleret. Mindre regulering betyder, at socialrådgivergruppen tilsyneladende har et større fagligt råderum. De to faggrupper er struktureret af lignende tekniske, bureaukratiske rationaler, men de to grupper har forskellige rum for at manøvrere i de respektive institutioner. Ud fra det empiriske materiale fremstår socialrådgiverne overvejende som loyale overfor klienterne, mens sygeplejerskerne snarere har loyalitet rettet mod organisatoriske mål og logikker. I den tredje artikel, Grænser for professionel autoritet i mødet mellem sundhedsprofessionelle og patienter/klienter, forfattet af Karin Højbjerg, Niels Sandholm Larsen og Kristian Larsen, er Abbott og Bourdieu centrale teoretiske tilgange i studiet om professionel autoritet blandt jordemødre, fysioterapeuter og sygeplejersker. Det postuleres indledningsvis, at europæere i en værdiundersøgelse udtrykker ønske om fornyet respekt om samfundets autoriteter. I analysen vises det, at ingen af faggrupperne har dominante positioner i de respektive felter og subfelter, samt at ikke mindst fremvæksten af aktive brugere, klienter og patienter både indgår som med- og modspillere i professionernes bestræbelser på at fastholde og styrke autoriteten. I de fleste policydokumenter, undervisningsmaterialer og lærebøger beskrives brugere, klienter og patienter som objekter for intervention om end der er fremvækst af begreber og idealer om egenomsorg, empowerment osv. Men visse brugergrupper og det er relevant for alle artiklerne har udfordret de etablerede positioneringer i de nordiske velfærdsstater og i EU. Positionerne spiller aktivt ind fx på det medicinske felt og har været operative medspillere i aktuelle institutioner som patientombud og ordninger relateret til erstatning, patientsikkerhed, evaluering og tilfredshedsundersøgelser. På et mere konkret niveau kommer ingen jordemoder, fysioterapeut, socialrådgiver, sygeplejerske eller læge uden om ekspert-patienten, som har optimeret sin viden om sygdom/sundhed, behandlingsmuligheder, krav og rettigheder m.v. Men det er også tydeligt, at disse både udgør uensartede udfordringer og muligheder for professionerne, herunder i forhold til deres bestræbelser på at fastholde og styrke professionel autoritet. Klientens position, fx i spillet mellem rask kvinde (jordemoder), rekonvalescent (socialrådgiver) og syg (sygeplejerske), lægger op til et stort spænd af potentielle relationer, indflydelse på rammer for mødet, tid, proces og indhold. I den fjerde artikel, der udspringer af Phlegetonprojektet, Ens sociale hjerte banker jo sygehussocialrådgiveres strategier mellem patienternes behov, organisationens krav og faglige idealer, stiller Ulla Søbjerg Nielsen, Karin Højbjerg, Niels Sandholm Larsen og Kristian Larsen skarpt på gruppen af hospitalssocialrådgivere i Danmark. Det er en gruppe, der er blevet stærkt reduceret i antal over en ganske kort årrække, og der fokuseres på, hvilke strategier socialrådgiverne tager i anvendelse i den (nye) situation, og hvordan de udfylder deres både udvidede og reducerede handlerum. Artiklen foretager en kort rekonstruktion af opkomst og udvikling af socialrådgivervirksomheden på hospitaler, der efterfølges af en analyse inspireret af Friedson, Lipsky og Caswell, som angår socialrådgi-
5 Larsen 9 vernes særlige position som på nåde i systemet mellem regioner og kommuner og ændrede rammevilkår. Socialrådgivernes position er på den ene side karakteriseret ved friheden fra at have myndighedsrolle (kan ikke tildele ydelser og deres egne ydelser er ikke en del af sundhedsaftalerne ligesom deres indsats ikke afregnes via DRG-systemet) og på den anden side friheden fra at være andet end en slags ekstra ydelse. Det medicinske felt med hospitalet som et subfelt er blevet stadig mere medicinsk gennem de sidste år og samtidig mindre socialt fx i forhold til reduktionen af antallet af hospitalssocialrådgivere og dermed muligheden for at tilbyde det socialt faglige arbejde. Når socialrådgiverens habitus har indlejret et socialt hjerte, bliver det dermed en udfordring, når det skal slå i en medicinsk krop. Temanummerets femte og sidste artikel, Dansk sygeplejeforskning i det 21.århundrede: En undersøgelse af mønstre i videnskabelige artikler fra databasen CINAHL i en dekade af Helle Mathar og Kristian Larsen, udpringer ikke af Phlegeton-projektet, men indgår i en diskussion om videnskab og videnskabelige institutioner relateret til sygepleje. Sundhedsprofessionerne indenfor sygepleje, fysioterapi, ergoterapi m.v. har gennem en årrække bestræbt sig på at opretholde eller at optimere deres respektive positioner i det medicinske felt. En af bestræbelserne i den kamp har været at investere i videnskab med tilhørende (relativt autonome) videnskabelige institutioner, organisationer, stillingsstrukturer og tidsskrifter m.v. til forskel fra og med afstandtagen til andre(s) videnskabeligheder (fx medicin, administration, sociologi). I denne artikel undersøges det hvorvidt sygeplejeforskning har fået etableret sig med en relativ autonomi i forhold til tidligere studier heraf i de nordiske lande. Grundlaget er en analyse af 160 artikler publiceret i 68 tidsskrifter af sygeplejersker med ph.d. grad. Det opsummeres, at dansk sygepleje har etableret sig med yderligere relativ autonomi, men uden en egenlogik der grundlæggende adskiller sig fx fra begreber, klassifikationer og logikker i et medicinsk og administrativt felt. Kristian Larsen, Professor MSO, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, København, kl@learning.aau.dk Noter 1 2 For yderligere om stat, profession, sundhed og konstruktionsarbejde, se tidligere temanummer om Velfærdsstat, sundhed og kroppe under forandring norske og danske studier (Praktiske Grunde, nr. 1-2, 2013, red. Larsen & Esmark). Se den danske ( eller norske hjemmeside: (
6 10 Praktiske Grunde Referencer Abbott, A. (1988). The System of Professions. An essay on the Division of Expert Labor. Chicago: The University of Chicago Press. Arnholtz Hansen, J. og Hammerslev, O. (2010). Bourdieu og staten. Praktiske Grunde. Nordisk Tidsskrift for kultur og samfundsvidenskab, nr. 1-2, s Bourdieu, P. (1977). Outline of a theory of practice. Cambridge: Cambridge University Press. Bourdieu, P. (1990). The Logic of Practice. Cambridge Polity Press. (orig. 1980). Bourdieu, P. et. al The Weight of the World: Social Suffering in Contemporary Society. Polity Press, Cambridge. Bourdieu, P. (2010). Statens venstre hånd og statens højre hånd. Praktiske Grunde. Nordisk Tidsskrift for kultur og samfundsvidenskab, nr. 1-2, s Freidson, E Professionalism the third logic on the practice of knowledge. Chicago: The University of Chicago Press. Larsen, K Sundhedsprofessionernes kamp hvorfor opretholdes status quo over tid? - om stabiliserende faktorer i det medicinske felt. In At sætte spor på en vandring fra Aquinas til Bourdieu, red. K. A. Petersen, & M. Høyen. Forlaget Hexis: København. Larsen, K Social position i rum, krop og identitet. En sociologisk analyse af sygeplejens position i medicinsk felt med fokus på hvorfor det kan være let eller svært at give injektioner. In: Nødvendige omveier. En vitenskapelig antologi til Kari Martinsens 70-årsdag. Red. Herdis Alvsvåg, Ådel Bergland og Oddvar Førland (red.) Utgivelsesår: 2013 ISBN: Larsen, K. og Esmark, K. (2013). Velfærdsstat, sundhed og kroppe under forandring norske og danske studier. Praktiske grunde. Nordisk Tidsskrift for kultur og samfundsvidenskab, nr. 1-2, s Latour, B. & Woolgar, S. (1986). Laboratory life: the construction of scientific facts. N.J.: Princeton University Press. Mol, A The Body Multiple. Duke University Press, Parsons, T. (1968). Professions. In: D. Sills (ed.), International Encyclopedia of the Social Sciences. New York: The Macmillian Company, vol. 12, s Wacquant, L Punishing the Poor: The Neoliberal Government of Social Insecurity. Duke University Press: Durham, NC. Weber, M Den Protestantiske etik og kapitalismens ånd. Nansensgade Antikvariat, København [1920].
Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab ISSN 1902-2271. www.hexis.dk. praktiskegrunde
Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab ISSN 1902-2271. www.hexis.dk praktiskegrunde TEMA Social- og sundhedsprofessioner, videnskab, teknologier og nye udfordringer 1-2 / 2015 praktiskegrunde
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs mereMellem bureaukrati og profession
Mellem bureaukrati og profession Et komparativt blik på sygeplejerskers og socialrådgiveres erfaringer med hospitalsarbejde Niels Sandholm Larsen, Ulla Søbjerg Nielsen & Iben Husted Nielsen Forhold mellem
Læs mereGrænser for professionel autoritet i mødet mellem sundhedsprofessionelle og patienter/klienter
Grænser for professionel autoritet i mødet mellem sundhedsprofessionelle og patienter/klienter Karin Højbjerg, Niels Sandholm Larsen & Kristian Larsen Limitations of Professional Authority in Health Professions
Læs mereTeknologiforståelse. Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet
Teknologiforståelse Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet Ulla Gars Jensen Lektor Institut for Sygepleje Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra 3 institutioner:
Læs mereForskning ved det nye universitet
Forskning ved det nye universitet Et par kritiske betragtninger om universitetssatning ift. konstruktioner af: evaluering, forskning, uddannelse og praksis + relationer mellem dem udgangspunkter -Case;
Læs mereMålemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering
Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,
Læs mereTematikker og tendenser i Loic Wacquants forfatterskab - en kort introduktion med blik for danske perspektiver
Tematikker og tendenser i Loic Wacquants forfatterskab - en kort introduktion med blik for danske perspektiver Symposion, Regensen 21.04.2017 Kristian Nagel Delica, Lektor Plan, by og proces, RUC Struktur
Læs mereAnsættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter
Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mere2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015
2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund
Læs mereProfessionelle perspektiver - Socialrådgivere og sygeplejersker på hospital
Professionelle perspektiver - Socialrådgivere og sygeplejersker på hospital Iben Husted Nielsen, Niels Sandholm Larsen & Ulla Søbjerg Nielsen Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Historisk perspektiv
Læs mereMagten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs merePaper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for
Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker
Læs mereStrategidage. Fra fag til profession 14.06.2013
Strategidage Fra fag til profession 14.06.2013 Fra fag til selvstændig profession Hvor startede fysioterapifaget, og hvordan er udviklingen foregået frem mod det foreløbige formål for Faglige Selskaber
Læs mereMellem bureaukrati, klient og professionelle idealer
Mellem bureaukrati, klient og professionelle idealer Et professionsteoretisk blik på jordemødres tale om brug af teknologier til at høre hjertelyd Niels Sandholm Larsen, Helle Johnsen & Kristian Larsen
Læs mereAt skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business
At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk
Læs mere4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...
Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs mereModulbeskrivelse for modul 11
Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig
Læs merePolitikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning
April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt
Læs mereFysioterapeutuddannelsen
Fysioterapeutuddannelsen Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Monofaglig del 1 Modul 5 - monofaglig del - Tværprofessionel virksomhed 3 ECTS ud af 15 ECTS. Indholdsfortegnelse 1.0 Tema:... 3 2.0 Fordeling
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereForløbskoordinator under konstruktion
Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. December 2015
Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus December 2015 INDHOLD 1 Dimittendundersøgelse 2015 3 1.1 Metode 3 2 Dimittendernes vurdering af deres uddannelse 3 2.1 Overordnet vurdering
Læs mereProfessionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat
Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,
Læs mereForskningsprogrammet kommunikation og etik
Forskningsprogrammet kommunikation og etik Ved programleder Forskningsprogrammet Fortællingen om et forskningsprogram Forskningsprogrammet kommunikation og etik Fortællingen Fra ph.d. spire til seniorforsker
Læs mereKlienters virkninger på sundhedsprofessionerne
GJALLErHorN 19 Tema: Professioner og professionsuddannelser Klienters virkninger på sundhedsprofessionerne 48 ArTIKEL 49 Kristian Larsen, professor, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet,
Læs mereAt skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten
At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk
Læs mereInstitutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4
Titel: 2 Mennesker mellem teknologi, teknologi mellem mennesker. 2 Problemformulering 2 Lokalitet 2 Baggrund 2 Analytisk ramme 3 Forskningsspørgsmål 4 Metode og tidsplan 4 D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til
Læs merePå årskonferencen sætter vi fokus på de professionelle, der arbejder med borgerne, og vi vil diskutere en række problemstillinger:
Borgeren i centrum har i længere tid været et plus-ord i den offentlige sektor. At sætte borgeren i centrum har været omdrejningspunkt for en række forskellige bevægelser: Forsøg på at komme væk fra en
Læs mereHvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School
Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog
Læs mereKlinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
SYGEPLEJEUDDANNELSEN I VEJLE Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Definitioner November 2017 TS: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Indhold 1. Klinisk beslutningstagen... 3 2. Vidensformer
Læs mereProfessionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen
Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring 2 Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette
Læs mereHospice et levende hus
78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt
Læs mereFORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016
FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning
Læs mere2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereUdfordringerne i tværprofessionelt samarbejde
Gerontologisk Årskonference November 2016 Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde Sine Lehn-Christiansen Ph.d., Lektor, Uddannelsesleder, Forskningsgruppeleder Center for Sundhedsfremmeforskning
Læs merePartnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk
Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis Ole V. Rasmussen Centerchef Børne- og Ungerådgivningen www.ballerup.dk Side 2 Vidensbaseret socialrådgivning VIBASO Hvordan viden i praksis De fleste
Læs mereBetydningen af at være deltager på en Osteoporose skole
Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)
Læs mereMidtvejsseminar d.7. juni 2012
Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse
Læs mereEN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL
EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL CENSORMØDE VEST DEN 18. SEPTEMBER 2017 MARIA APPEL NISSEN, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN, INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE Hvad er pædagogisk refleksion?
Læs mereMuligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven
Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs merePrøveform og prøvebestemmelse
Modul 2 Prøveform og prøvebestemmelse Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering. Afleveres opgaven ikke rettidig,
Læs meretidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen
tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen Indhold Forord 5 Kampen mod det æstetiske udtryks dominans 7 Martin Blok Johansen og Ole Morsing
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereEns sociale hjerte banker jo
Ens sociale hjerte banker jo Sygehussocialrådgiveres strategier mellem patienternes behov, organisationens krav og faglige idealer Ulla Søbjerg Nielsen, Karin Højbjerg, Niels Sandholm Larsen & Kristian
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mere(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat
(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske
Læs mereMellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter
Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Arbejdsmiljøkonference AAU 2015 D. 18. maj 2015 Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereKandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.
Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt
Læs mereLektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje
Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold
Læs mereInddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus
Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Eksempler fra Metropol Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 185 Offentligt Dekan Det Sundhedsfaglige
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereProfessionsstuderende i det tværprofessionelle læringslandskab
Gør tanke til handling VIA University College Professionsstuderende i det tværprofessionelle læringslandskab Fælles Dansk Norsk konference, FSUS NSF FUFF: Sygeplejens kerneværdier i et tværprofessionelt
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereAnette Lund, HC Andersen Børnehospital
FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund
Læs mereModul 5 Tværprofessionel virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed
Læs mereMASTERAFHANDLING. Radiografikunsten The Art of Radiography
MASTERAFHANDLING Af Susanne Holm MASTER I HUMANISTISK SUNDHEDSVIDENSKAB OG PRAKSISUDVIKLING (MHH) DET HUMANISTISKE FAKULTET ÅRHUS UNIVERSITET JUNI 2009. Radiografikunsten The Art of Radiography Projektets
Læs mereProfessionen i professionen
Professionen i professionen Har modsatrettede tendenser mellem moderniseringen af den offentlige sektor og sundhedsprofessionerne betydning for de teoretiske undervisere på professionshøjskolerne? Hvordan
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereInnovativ og iværksættende professionsudøvelse
03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereFaldworkshop. Læringsseminar I Sikre Hænder, Kolding 16. maj Ph.d., adjunkt, Lotte Evron 16/05/17
Faldworkshop Læringsseminar I Sikre Hænder, Kolding 16. maj 2017 1 Agenda Jeres oplevelser Historiesk perspektiv på fald Faldforståelser over tid Forståelser af alderdommen Faldtypologier 2 Jeres oplevelser
Læs mereVIDEN OG VIDENSBEGREBER
VIDEN OG VIDENSBEGREBER Temadag om forskning og udvikling 7. Oktober 2009 Palle Rasmussen Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet INDHOLD Al den snak om vidensamfund Videnøkonomi
Læs mereSamfundsvidenskaben og dens metoder
AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk
Læs mereInterkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet
Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne
Læs mereSundhedsuddannelserne
Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold
Læs mereUklare definitioner af etniske minoriteter som risikogruppe i danske D-vitamin-policies - konsekvenser for behandling
Uklare definitioner af etniske minoriteter som risikogruppe i danske D-vitamin-policies - konsekvenser for behandling Anna Mygind Ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ. (folkesundhedsvidenskab) Institut
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereKarriereveje for sygeplejersker med Master og Kandidat
Karriereveje for sygeplejersker med Master og Kandidat DSR WORKSHOP 21.06.2018 Karin B. Dieperink Sygeplejerske, MCN, PhD Viceinstitutleder Karin B. Dieperink Sygeplejerske 1993 Diplom i Ledelse 2002 Master
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereNetværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.
Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)
Læs mereLine Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed
Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes
Læs mereog Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.
Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik
Læs mereModulbeskrivelse Modul 5
Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet
Læs mereForskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?
Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk
Læs mereHelle M. Christensen
Helle M. Christensen Ph.d.-student, sygeplejerske, Cand.scient. San. Klinisk Institut, SDU Odense Universitets Hospital Lungemedicinsk afdeling J Danmark 2013 KOL / Indlæggelse Behandling / NIV NIV /
Læs mereBirkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken
Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken (6. semester) I mindst halvdelen af tiden skal den studerende i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder:
Læs mereDIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING
DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de
Læs mereForskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen
Forskningsstrategi for sygeplejen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen Forskningsstrategi for sygeplejen Forskningsstrategi for sygeplejen i Hjerteafdelingen Forskningsstrategien for sygeplejen
Læs merePårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position
Pårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position 5.Nationale Neurokonference Middelfart 23-24.5.2018 Rikke Guldager, Sygeplejerske, SD, Cand.cur. Ph.d.-studerende
Læs mereModulbeskrivelse for modul 11
Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter
Læs mereLægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd
Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd 23.09 2014 Spørgsmål til overvejelse i dag Hvor kommer vi fra? Hvad kendetegner lægestanden som profession? Hvilke megatrends udfordrer
Læs mereDe pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan
De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed
Læs mereBrugerinddragelse i forskning
Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?
Læs merePsykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst
7. semester valgfag Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Psykomotorikuddannelsen Nordsjælland Marts 2018 Valgfaget afholdes: Københavns Professionshøjskole,
Læs mere360-graders evaluering eller multiple peer review
360-graders evaluering eller multiple peer review Den uddannelsessøgende vælger evt. i samarbejde med hovedvejleder - relevant personale til at indgå i 360-graders evalueringen. Det bør være personale,
Læs mere