Slagteriet - Holstebros nye bydel

Transkript

1 Slagteriet - Holstebros nye bydel Bygningsundersøgelser Økonomiske overslag Fremtidige brugere Anbefaling OPLÆG - ØK og BY - maj

2 2

3 Analyse og overslag Baggrund Som udgangspunkt for beslutningen om genanvendelse af nogle eller nedrivning af alle de eksisterende bygninger på Slagteriet, har Økonomiudvalget ønsket en begrænset undersøgelse af: omkostninger ved genanvendelse af bygninger - istandsættelse og drift indtægter ved udlejning eller evt. salg omkostninger ved evt. senere nedrivning behovet for bygninger af denne karakter. Overslaget over omkostninger ved genanvendelse er baseret på 3 bygningstyper - som vist på illustrationen. De 3 bygningstyper er valgt, fordi de vurderes at kunne anvendes til forskellige formål, være i forskellig stand og dermed kræve forskellig istandsættelse. Analyse og overslag er udført af Rambøll A/S. Overslag Vurderinger og overslag indeholder: Genanvendelse af bygninger Tag og facader Reparation af utætheder på tag, rensning af tagrender og lign., isolering mm. Elforsyning Belysning Varmeforsyning Vandforsyning Spildevand Miljøfremmede stoffer i bygningsmaterialer Evt. senere nedrivning Nedrivning og bortskaffelse af affald - herunder forurenede bygningsmaterialer Drift af bygninger Forsyning Administration/kantine mm. isolerede, fl ere er stadig i brug, relativ god stand vil sandsynligvis kunne tages i brug uden store omkostninger kan anvendes til f.eks. kontorhotel, mødelokaler mm. Lagerhaller hovedparten er isolerede og kan opvarmes vil sandsynligvis kunne tages i brug uden store omkostninger kan anvendes til f.eks. skaterhal, loppemarkeder, værksteder mm. Produktionsbygninger uisolerede, kan ikke umiddelbart opvarmes kan anvendes til funktioner, der foregå i uopvarmede og rå bygninger kan anvendes til arrangementer, udstillinger, teater, værksteder mm. kan desuden ved alternativ energi/varmeforsyning eller isolerede celler anvendes til kontorhotel, mødelokaler mm. 3

4 Istandsættelse - overslag Forudsætninger for overslag Overslaget er lavet med det udgangspunkt, at der er tale om en istandsættelse, der gør det muligt at starte udviklingen og anvende bygningerne til begrænsede formål. Mere gennemgribende istandsættelse er helt afhængig af anvendelsen og er ikke med i det aktuelle overslag. Bygningerne forudsættes istandsat med et minimum af investeringer. Dvs. at de forventes anvendt i den grundlæggende form, de har ved overtagelsen, men således at de er uden utætheder på tag og facader lever op til lovgivning i forhold til sundhed og sikkerhed kan forsynes med el, vand og varme i forhold til den enkelte bygnings grundlæggende udgangspunkt. Overslaget er beregnet ud fra en kort visuel gennemgang af bygningerne samt eks. undersøgelser af bygningsmaterialer mm. Istandsættelse/nødvendig vedligeholdelse - på baggrund af Rambølls beregninger En del af udgifterne er beregnet på den enkelte bygningstype, mens andre er beregnet samlet for de vurderede bygninger og derefter fordelt ligeligt på bygningstyperne - i forhold til arealstørrelse. Den begrænsede gennemgang af bygningerne betyder at der ikke er beregnet på opgaver som forbedring af akustik særlig belysning krav til brandredning håndtering af bygningsaffald ved ombygning andre ønsker, der knytter sig til konkrete funktioner og brugere evt. skjulte bygningsmæssige problemer Disse opgaver forudsættes vurderet og udført i dialog med fremtidige brugere og i forhold til det enkelte bygningsafsnit og dets anvendelse. Det skal i hvert enkelt tilfælde vurderes om det er kommunen, lejere eller købere, der skal afholde udgiften. Jordforurening Ved ændret anvendelse af bygningerne vil det evt. være nødvendigt at foretage bygningsmæssige ændringer af hensyn til indeklima og grundvand. Dette er der ikke udført økonomiske beregninger på, men ud fra de kendte forureninger på stedet vurderes det, at det ikke vil give anledning til kraftigt øgede udgifter. Kreative og billige løsninger. Den valgte standard for istandsættelse betyder, at bygningerne til start vil fremstå uændrede og bevare sine nuværende udtryk som rå industribygninger. Det vil samtidig betyde, at fremtidige brugere og funktioner vil kunne sætte sit eget præg på både facader og indretning. Hurtig ibrugtagning af Slagteriet Hvis Slagteriets bygninger og byrum skal tages i brug hurtigt til både midlertidige og permanente aktiviteter er det nødvendigt at der kan dispenseres fra den gældende lokalplan, der fastlægger området til slagteriformål dispenseres fra krav til energiforbrug/opvarmning evt. andre Administration, kantine mm. Produktionsbygning Lagerhaller I alt Areal m m m m 2 El kr kr kr kr. Vand og varme kr kr kr kr. Tilslutning til Vestforsyning kr kr kr kr. Spildevand kr kr kr kr. Tag, facader, isolering mm kr kr kr kr. I ALT kr kr kr kr. pr. m2 ca. 250 kr./m2 ca. 770 kr. /m2 ca. 320 kr./m2 gennemsnit ca. 530 kr./m 2 4

5 Evt. fremtidig nedrivning - overslag Forudsætninger for beregning Det er forudsat: at jorden i forvejen er oprenset relativt tæt på bygninger at det er nedrivning af bygningerne som de ser ud på nuværende tidspunkt - uden evt. tilbygninger og ombygninger Jordforurening under bygninger Der er ikke foretaget økonomisk beregning på oprensning af evt. forurenet jord under bygningerne. Ud fra de to kendte forureninger på stedet (bl.a. olie) vurderes det, at det ikke vil give anledning til kraftigt øgede udgifter. Kortet viser placeringen af den kendte forurening i de aktuelle områder. Administration, kantine mm. Produktionsbygning Lagerhaller I alt Areal - nedrivning m m m m 2 Areal - sanering*) m m 2 0 m m 2 Udgift - nedrivning kr kr kr kr. Udgift - sanering*) kr kr. 0 kr kr. I alt kr kr kr kr. pr. m 2 etageareal ca. 200 kr./m2 ca. 190 kr. /m2 ca. 100 kr./m2 gennemsnit ca. 170 kr./m 2 *) bortskaffelse af byggematerialer med miljøfremmeste stoffer Fremtidig drift - overslag Drift - el, vand og varme Beregnet med udgangspunkt i de udvalgte bygningstyper, en anslået anvendelse og et anslået omfang af brug. Der er ikke direkte sammenhæng mellem istandsættelsen og driftsudgifter - først og fremmest kan driften være afhængig af yderligere isolering af brugsarealer. Der er beregnet på udgifter til forsyning af el, vand, varme og spildevand. Der er beregnet på et anslået konkret bud på anvendelsen af bygninger - funktioner og omfang af brug. Der er regnet med opvarmning af hele produktionsdelen, hvilket ikke er muligt som de ser ud på nuværende tidspunkt. Der er ikke foretaget vurderinger af f.eks. behov for viceværtfunktion, administration, fællesfaciliteter, drift af udearealer mm. Den samlede driftsudgift for de undersøgte bygningstyper er anslået til kr. for det samlede areal på m 2.. Det svarer til en gennemsnitsudgift på ca. 90 kr./m 2. 5

6 Overslag fordelt på bygningsafsnit H For at få et overblik over de bygninger, der er aktuelle for genanvendelse er de anslåede gennemsnitsudgifte til istandsættelse og drift for de undersøgte bygningstyper anvendt til at beregne udgifter for de øvrige bygningsafsnit. Der skal gøres opmærksom på, at det er en usikker beregningsmetode og at resultaterne derfor skal betragtes som meget usikre. Det samlede bygningskompleks er opdelt i afsnit, som har hver sin karakter og som rummer hver sine muligheder for anvendelse. Skemaet viser de beregnede udgifter fordelt på bygningsafsnit. Der er anvendt anslåede m 2 -priser for de 3 bygningstyper samt den gennemsnitlige m 2 -pris for de nordligste dele af produktionsbygningerne. F G E E A B C D Bygningsafsnit A B C D E F G H i alt Areal m m m m m m m m m 2 Istandsættelse kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Drift (forsyning) kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 6

7 Anbefalinger Nedrivninger Det anbefales: at de viste bygninger genanvendes at en del af produktionsbygningerne afventer istandsættelse og udvikling at mindst én af bygningerne frasælges straks uden istandsættelse at udviklingen igangsættes hurtigst muligt og sker gradvist at der igangsættes dialog med fonde mm., der kan medvirke økonomisk til udviklingen Arealer til nyt byggeri Udpegede bygninger syd for den stiplede linie bør ikke nedrives Anbefalingen sker på baggrund af: indkomne ideer til relativt mange funktioner, der med fordel kan placeres i Slagteriets bygninger ønsket om at skabe et bymiljø og liv i området allerede fra starten og før der bygges nyt ønsket om at skabe rum omkring en central forbindelse gennem Slagteriet / Vendersgade at skabe en buffer mod jernbanen, som er det mindst attraktive område til nybyggeri De udpegede bygninger til genanvendelse har et samlet etageareal på ca m 2. Ved nedrivninger af de viste bygninger skabes der plads til m 2 grundareal til nyt byggeri, rekreative arealer og parkering. Genanvendte bygninger Undersøgte bygninger Bygninger, der nedrives Det anbefales: at en evt. yderligere prioritering af bygninger til genanvendelse bør tage udgangspunkt i snit på tværs af bygningskomplekset og ikke nedrivning af bygninger sydligere end den viste linie - ikke mindst af hensyn til at skabe et tilstrækkeligt bygningsvolumen og et fungerende byrumsmiljø omkring Vendersgade. Arealer til byggeri mm. Genanvendte bygninger 7

8 Bygningernes anvendelse og indretning Stueetagen VIA, SOSU mm. 1. sal VIA, SOSU mm. Diagrammerne viser er forslag til anvendelse af bygningerne til konkrete formål. Der kan være mange andre fordelingsmuligheder og behov, rækkefølge og anvendelighed bør have stor indfl ydelse på den enkelte aktiviteters placering. Anvendelsesforslaget er udgangspunkt for de opstillede scenarier. Sidst i oplægget fi ndes indretningsplaner for de enkelte etager. Kunstnerværksted Kunstneratelier 2. sal Omklædning Depoter /kunsthåndværk Slagteriets administration Hal Mødelokale Køkken Foreninger/aktivitetsrumFestsal Intim spillested Kontorhotel Gæsteboliger Crossfit Køkken/café Depot Depoter Værksted kontor Garderobe mm. Udstilling SUB huset Mødelokale Kontorhotel Køkken/café MødelokaleMøde/auditorie/festsal Mødelokale Skaterhal 8

9 Vi skal turde... Slagteriet skal udvikles over tid Udviklingen af Slagteriet vil komme til at ske over en lang årrække og i det lys skal også udviklingen af genanvendte bygninger ses. På samme måde som udviklingen og færdiggørelsen af et byggemodnet bolig- eller erhvervsområde sker over en årrække vil udviklingen af de byggemodnede bygninger også ske over en længere årrække. Det er vigtigt, at der startes med aktiviteter og funktioner, der er behov for og realisme omkring - og at bygningerne sættes i stand i samme takt. Det afgørende er, at Slagteriet rummer mulighederne for at kreative ideer kan iværksættes og vokse ud af behovet. Det unikke ved genanvendelse af Slagteriets bygninger er, at vi har en ramme, som kan rigtig meget i forhold til udvikling af kreative ideer og medborgerskab. En ramme, som både rummer byens kulturhistorie og som har rummelighed og karakter, som nybyggeri ikke har. Rigtig mange af de ideer, der allerede er til anvendelse af slagteriets bygninger, vil ikke kunne placeres i nybyggeri - det vil enten være for dyrt eller for karakterløst i nybyggeri. Man skal tro på det! Der kan ikke gives garantier for hvordan udviklingen af bydelen kommer til at se ud. Der er nedgangstider i øjeblikket og det ser ikke så let ud at tiltrække investorer - men ingen ved hvordan det ser ud om 5 år. Det vi ved er, at lignende projekter er lykkedes andre steder eller er godt på vej. F.eks. Musicon i Roskilde, hvor kommunen har foretaget samme investering. Det har taget tid - genanvendelse af bygninger, byggeri af ny Teknisk Skole, nybyggede boliger, stort skateranlæg mm. har sat bydelen i gang, men der stadig er langt til fuld udvikling/udbygning. Men man skal turde tro på at de genanvendte bygninger kan sætte en udvikling i gang og man skal arbejde aktivt og sammen på tværs for at der kommer til at ske noget. Vi skal vise, at også en by af Holstebros størrelse og i Vestjylland kan skabe en kreativ udvikling i kulturhistoriske rammer. Udgangspunktet for at vi kan løfte et udviklingsprojekt af denne karakter er at samle mange forskelige aktiviter, projekter og funktioner. Vi kan ikke som i større byer satse det hele på kulturaktiviteter eller iværksætteri. Vi må skabe mangfoldighed. Økonomien skal være fornuftig Økonomien vil på samme måde skulle udvikles over tid. Der vil fra starten være en række startudgifter og få indtjeningsmuligheder. Derfra vil bydelen udvikle sig og i takt med at fl ere funktioner kommer til, investeres mere i bygninger og dermed skabes der grundlag for indtjening - enten ved udleje, salg, forpagtning eller lignende. Om udgifter og indtægter går i 0 afhænger af i hvor høj grad der arbejdes på at skabe grundlag for en kommerciel udvikling, hvor virksomheder enten lejer sig ind eller køber bygningsafsnit/ejerlejligheder eller lign. Derfor er det vigtigt at der skabes en organisation omkring Slagteriet der både kan skabe dette kommercielle grundlag, igangsætte de mere rekreative aktiviteter og gøre bydelen attraktiv for investorer og grundkøbere. Bydelens udvikling skal ses som en helhed - også økonomisk - hvor genanvendte bygninger, byggemodning og grundsalg alle bidrager til den samlede økonomi. Det er ikke målet at genanvendelsen af bygninger skal blive en stor permanent udgift for kommunen, men man kan vælge at placere offentlige funktioner, der naturligt vil kræve offentlig investering og drift - uanset hvor de placeres. Man skal turde satse Heller ikke økonomisk kan der gives garantier. Også her er det nødvendigt at turde tro på en positiv udvikling og satse. På samme måde som Nupark, Dansk Talent Akademi mm. er satsninger, der ikke på forhånd er sikre på afkast. Vi skal turde starte med gratis plads (inden for lovens rammer) for at skabe grobund for kreativt iværksætteri. Det værste, der kan ske er, at bygninger der ikke anvendes må rives ned, når investorer ønsker at bygge. Det tror vi på Der kan ikke gives garantier, men der kan gives bud på det vi tror på. For at synliggøre dette er der opstillet 2 scenarier for Slagteriet: hvordan ser Slagteriet ud om 2 år og om 10 år? Scenarierne indeholder bud på anvendelse og økonomi. 9

10 Scenarie 2 år - der er igen liv på Slagteriet Om 2-3 år er vi i gang: De mest centrale bygninger er sat i stand til et minimum (som oplægget fra Rambøll) Det er tilstrækkeligt til at SUBhuset og et skatermiljø er blevet etableret - de står selv for bygning af ramper, indretning af lokaler mm. Underetagen i hovedbygningen er ryddet og kan i den meget rå stand anvendes til udstillinger, fester, loppemarkeder, teater, musik, dans, børneaktivitetsdage og meget mere. Den udlejes for et beskedent beløb. Der er indrettet få og rå celler på 1. sal i hovedbygningen og de bruges som kontorer og mødelokaler for inkubatormiljøet for iværksættere. 500 m 2 er udlejet til crossfi t center i stueetagen SUBhuset driver en lille café i stueetagen, som har åbent på udvalgte dage og benyttes af studerende og forbipasserende En bro over jernbanen er lige på trapperne Den tidligere administrationsbygning er taget i brug som kontorer for 4 små virksomheder/iværksættere En gruppe efterlønnere har etableret et værksted, som mod betaling kan anvendes af byens borgere - hjælper bl.a. SUBhuset med indretning og skaterramper På 2. sal er der indrettet mødelokaler/festlokale/ konferencerum - kun med en nødtørftig lydisolering, så de kan kun bruges i den varme tid af året Kontor-/kantinebygningen nordligst (H) er solgt som studenterhus/ udviklingstank De nordligste dele af produktionsbygningen er ikke istandsat og anvendes ikke Studerende kan gratis få en dogville-studieplads uden opvarmning Svinestien er etableret gennem bydelen - med enkle midler i form af maling, mindre inventar, solcellebelysning og lidt beplantning Der er indrettet et par byrum med enkel beplantning og inventar Istandsættelse Udgifterne til istandsættelse i dette scenarie forventes overordnet at kunne holdes inden for Rambølls estimerede beløb. Dog må der forventes udgifter til mindre ombygninger, nedrivning af vægge mm. Det forudsættes at brugerne bidrager og udfører en del af ombygningerne selv - f.eks. opbygning af midlertidige vægge/rum. MUSICON - Roskilde 10

11 Bygningsafsnit A B C D E F G H i alt Areal (9.240 m 2 ) kr. (5.672 m 2 ) m m m 2 (2.440 m 2) (349 m 2 ) (1.245 m 2 ) m 2 Istandsættelse kr kr kr kr kr. Drift kr.*) kr.*) kr.*) kr kr. Lejeindtægter: H - kontor i eks kr./plads/måned (4) kr. - kontor i celler kr./plads/måned - dogville 500 kr./plads/måned (5) kr. G - stor udstilling efter aftale - lille sal/udstilling (10x5.000 kr) kr. B - lille mødelokale 500 kr./dag 100 kr./time - stort mødelokale 200 kr./time (2 t/uge) kr. (4 t/uge) kr F E E A - køkken/festsal 500 kr./dag C - kunstneratelier kr./måned. D - værksted 25 kr./dag - erhvervsarealer 20 kr./m 2 /måned (500 m 2 ) kr. - gæsteboliger kr./måned kr./døgn Lejeindtægter i alt kr kr kr. *) Det forudsættes, at disse bygninger ikke opvarmes 11

12 Scenarie 10 år - Slagteriet er en levende bydel med plads til mere Om 10 år fungerer bydelen som en helhed: SUBhuset og skaterne er der stadig Underetagen i hovedbygningen er stadig meget rå, men faciliteterne i tilknytning er blevet forbedret, så den kan bruges til mere og give en større leje På 1. sal er der indrettet mere etablerede kontorceller og forbedrede dogville-pladser - fl ere iværksættere og små fi rmaer har etableret sig I alt 4 større virksomheder har etableret sig på i alt 1500 m m 2 er udlejet til kunsthåndværkere, der driver en lille fælles butik. Der er indrettet et lille intimt spillested, som udlejes En café/kantine drives for og af stedets brugere, virksomheder. Mange kommer forbi - især studerende fra VIA og ungdomsuddannelserne, som skal til og fra Banegården via den nye bro Den tidligere administrationsbygning er indrettet til gæsteboliger - dels små lejligheder, som især bruges af gæstekunstnere og dels enkeltværelser Værkstedet har en stor brugergruppe og er nu i stand til at betale leje for lokaler Den tidligere kantine og omklædningsrum anvendes af foreninger. Der betales, så driften hviler i sig selv Der er indrettet kunstneratelier, som tiltrækker billedkunstnere, installationskunstnere og skulptører fra hele landet - der er god plads og højt til loftet. i den nordligste del af produktionsbygningerne er der etableret en stor uopvarmet hal, der rummer skiftende aktiviteter - skøjtebane, rulleskøjtebane, klatrevægge, boldbaner mm. Desuden bruges rummet til store grove arrangementer, der ikke egner sig til Musikteatret eller Gråkjær Arena. der er bygget ungdomsboliger - både i tilknytning til VIA og tæt på ungdomsfaciliteterne VIA er udbygget med fl ere uddannelser Der er bygget en ny kontorbygning til en IT virksomhed, der bl.a. har kontakt til iværksættergruppen Nye familieboliger er på vej og bygges i sammenhæng med et fælles p-hus for bydelen I tilknytning til Svinestien er der etableret rekreative opholds- og aktivitetsrum - i samarbejde med VIA og CFS - støttet af div. fonde. Istandsættelse I dette scenarie må der forventes betydeligt større udgifter til permanent istandsættelse og udlejning til f.eks. erhvervsformål. Dette gælder især i produktionsbygningerne, som samtidig har det største kommercielle potentiale. Derfor er der ikke beregnet økonomi til istandsættelse eller drift i dette scenarie. Der bør på dette tidspunkt være søgt/givet støtte fra fonde eller andre puljer til istandsættelse. Som alternativ til kommunal investering i istandsættelse kan renovering/ombygning efter aftale overlades til lejere, arealerne/bygningsafsnittene sælges eller lignende. SPINDERIHALLERNE - Vejle 12

13 Bygningsafsnit A B C D E F G H i alt Areal m m m m m m m 2 (1.245 m 2 ) m 2 Lejeindtægter: - kontor i eks kr./plads/måned - kontor i celler kr./plads/måned (20) kr. H - dogville 500 kr./plads/måned (20) kr. - stor udstilling efter aftale kr kr. - lille sal/udstilling efter aftale kr. G - lille mødelokale 100 kr./time - stort mødelokale - køkken/festsal - kunstneratelier 200 kr./time 500 kr./dag kr./måned (25 t/u/30u) kr. (25t/u/30u) kr. (4x4 mdr) kr. (30d) kr. F E E A B - værksted 25 kr./dag (8/d/30) kr. C - erhvervsarealer 20 kr./m 2 /måned (1500) kr. (500) kr. D - gæsteboliger kr./måned kr./døgn (2x4mdr+5x1/30) kr. Lejeindtægter i alt kr kr kr kr kr kr. 13

14 Udviklingsproces Nedrivning eller genanvendelse Både ved genanvendelse af bygninger og ved nedrivning er der en række opgaver der skal igangsættes for at gøre Slagteriet attraktiv for investorer, lejere og borgere: udviklingsstrategi / plangrundlag - herunder en plan for områdets midlertidige anvendelse indtil nyt byggeri og permanente aktiviteter etableres byggemodning af arealer, hvor bygninger er nedrevet - herunder etablering af forsyning oplæg til grundsalg / salg af bygninger / udlejning ansættelse af projektudvikler - til varetagelse af proces, salg, igangsætning af aktiviteter mm. der skal i begge tilfælde afsættes midler til midlertidig udvikling, herunder ibrugtagning af forbindelseslinier/byrum og ubebyggede arealer samt igangsætning af aktiviteter Konkurrencer mm. Forud for beslutning om udviklingsstrategi bør det overvejes om der skal søges kreative input udefra - i form af arkitektkonkurrence, samarbejde med arkitektskolerne eller lignende. Den overordnede struktur for området er relativt bearbejdet og det kan derfor med fordel være f.eks. være konkurrence om byrum, delområder, udvikling af alternativ istandsættelse af bygninger, midlertidige strategier mm. Forretningsmodeller Det er væsentligt, at der vælges en forretningsmodel, der sikrer at udviklingen af Slagteriet som helhed ikke udelukkende bliver en kommunal udgift. Forretningsmodellen skal sikre, at der skaffes midler til udvikling af både byrum, rekreative arealer og genanvendte bygninger gennem udlejning eller salg af genanvendte bygninger samt salg af byggegrunde. Midler Mange af de udviklingsprojekter, der kan tænkes ind på Slagteriet vil være af en karakter, som vil have demonstrationsværdi for andre lignende projekter. Ikke mindst set i forhold til Holstebros placering og størrelse. Dermed er der stort potentiale for udvikling gennem samarbejde med fonde - Realdania, LOA, lokale fonde mm. Til Nordea Fondens ansøgningsrunde i april 2014 er der ansøgt om midler til aktivitetssporet Svinestien, som kunne være starten på aktivering af byrummene på Slagteriet og knytte både VIA og CFS tættere sammen med City. 14

15 Hvem er de fremtidige brugere? En kreativ bydel......skal forstås i den meget bredde betydning Det er vigtigt, at der tænkes bredt i forhold til brugere, lejer, investorer osv. og at der tages udgangspunkt i Holstebros størrelse og grundlag. Oplægget er baseret på input fra workshops, diolog med erhverv og turisme, kultur og fritid samt eksterne aktører. Der er ikke gennemført videregående undersøgelser af markedsgrundlaget i Holstebro. Konkrete ønsker om brug/leje af Slagteriet Crossfi t - ønsker at etablere sig i rå bygninger m 2 - fra 1. januar kr. i leje pr. mådned Holstebro Museum - udstillingen Den fjerne krig m 2 - foråret Odin Teatret - permanent udstilling fra Hamlet forestillingen + festugeforestilling Subhuset Skaterhal Skøjtebane, klatrevæg mm. Etablerede virksomheder - inden for området kreative erhverv eller som ønsker kreative omgivelser De kreative i Slagteriet kan være: De tekniske uddannelser - tømrer, snedker, murer, gartner osv. - Slagteriet kunne stilles til rådighed til afprøvning i én til én - f.eks. udvikling af isolerede kontorceller Åbne værksteder og mødelokaler - for både lejere/beboere på Slagteriet og for byens foreninger, borgere m.fl. 15 Udstilling / galleri - byen har brug for større faciliteter, som kan tiltrække udstillinger, som ellers ikke kommer Subhuset - ungdomskulturen, skatere m.fl. Idræt og sundhed - både ude og inde - privat og offentlig Kunstnerværksted Atelierfaciliteter, som med deres rummelighed vil være unikke i Danmark Iværksættere - som ikke passer ind i Nupark - hvilket både kan skyldes arbejds- og bygningskultur og placeringen i udkanten af byen - som har brug for mindre produktionslokaler E-handel - som spås at blive en af fremtidens store vækstområder - og som kan have brug for både showrooms i byen og lager - begge dele som passer vældig godt ind på Slagteriet

16 16 Indretning - stueetagen Kunstneratelier Hal Depoter Omklædning Depoter Bikesal Kunsthåndværkerbutik Adm Spillested Kontorhotel Crossfit Køkken Depot Café Skaterhal Toiletter Værksted Kontor Toiletter Garderobe Udstilling

17 Subhuset Kontorhotel 17 Indretning - 1. sal Gallerigangen Kunstneratelier Toiletter Kunstneratelier Mødelokale Toiletter Køkken Foreninger Festsal Omklædning Mødelokaler Mødelokale Toiletter

18 Depot Depot Depot Depot Køkken Toiletter Mødelokale Mødelokale Depot Depot Auditorium - Festsal Depot 18 Indretning - 2. sal