Ligestilling sort på hvidt - Vi har forud for landdagsvalget lovet vores vælgere, at vi ville. mindretalspolitik.

Transkript

1 FLENSBORG AVIS Lørdag 26. januar Dansk Skoleforening for Sydslesvig Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig Børnehave blev kapret Efter flere års ihærdig indsats og takket være mange donationer er det lykkedes børnehaven Ingrid-Hjemmet i Flensborg at samle euro sammen til et legeskib til børnehavens legeplads. Den tog de små pirater i brug i sidste uge. Mere side 4 Ligestilling sort på hvidt Projekt Formidling til skolebørn i Danmark Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Flensborg Avis har fået bevilliget euro af Sydslesvigudvalget til et projekt, som blandt andet skal producere materiale til et undervisningsforløb om Sydslesvig målettet til danske skoleelever. Mere side 3 Uddannelse FOTO: LARS SALOMONSEN Jobmesse på Duborg- Skolen blev en sucess Tosprogede elever er attraktive for virksomheder, og uddannelsessteder går målrettet efter eleverne fra Sydslesvig. Derfor var der godt fyldt op til en jobmesse for alle flensborgske fællesskoler, der fandt sted på Duborg-Skolen. Mere på bagsiden Arbejdsgiver Andet end pædagoger og lærere Dansk Skoleforeningen for Sydslesvig er en af Sydslesvigs størrste arbejdsgivere. Men der er andet end pædagoger og lærere. Skoleforeningen uddanner også mindretallets unge, for eksempel til kok på Ungdomskollegiet eller til bygningstegner i Teknisk Afdeling. Mere side 6 Politik Dansk Skoleforening takker SSW og alle andre der har kæmpet for ligestillingen af de danske skoler. KIEL. Onsdag i denne uge besluttede regeringsflertallet i Slesvig- Holsten at genindføre ligestillingen af de danske skoler med hensyn til elevtilskud. - Det er en stor dag for Skoleforeningen og hele mindretallet, siger Skoleforeningens formand, Per Gildberg. - Vejen herhen har været lang og smertefuld. Jeg håber, at man i landdagen nu kan finde tilbage til en mindretalspolitik, som har alle partiers opbakning, siger han. Mindretallets garant Per Gildberg takker alle elever, forældre og venner af mindretallet for, at de var med i protesterne mod CDU/FDP-regeringens uretfærdige besparelser. - En særlig tak til vores venner fra Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW). Uden deres arbejde i landdagen og under koalitionsforhandlingerne, havde det ikke været muligt at opnå ligestillingen. SSW er vores mindretalsparti. De er vores stemme i landdagen og garant for en politik, som er god for mindretallet og alle Regeringsflertallet har stemt for ligestillingen af de danske skoler. andre borgere i landet, siger Per Gildberg. I SSW er man glad for, at ligestillingen nu er der sort på hvidt. - Vi har forud for landdagsvalget lovet vores vælgere, at vi ville gøre alt for at stoppe den destruktive mindretalspolitik, som den konservativ-liberale forgængerregering indledte i Den var hovedårsagen til, at vi overtog et regeringsansvar i Slesvig- Holsten. Og jeg er både lettet og utrolig glad for at kunne stå frem i dag og sige: SSW har lovet, SSW leverer, sagde SSWs landsformand og landdagsmedlem, Flemming Meyer efter onsdagens landdagsmød. - Delstatsregeringens budget 2013 markerer ikke blot en ny tilskudspolitik over for de danske skolebørn i Sydslesvig, men er også udtryk for en generel ny mindretalspolitisk kurs i Slesvig- Holsten, påpeger SSWs gruppeformand, Lars Harms. Stærkt signal Kulturminister Anke Spoorendonk (SSW) tilføjer: - Landagens vedtagelse af finansloven for 2013 viser med stor tydelighed, at den samlede landsregering står bag SSWs mål om en nydefinering af den slesvig-holstenske mindretalspolitik. Genindførelsen af vore skolers ligestilling med de offentlige skoler er et stærkt signal, som også vil blive hørt nord for grænsen. Det kan vi godt være stolte over. Som allerede bebudet, kom FDP med et ændringsforslag til budgettet, som gik ud på, at de danske skoler fortsat kun skal have 85 procent af de tilskud, de offentlige tyske skoler får. En overraskelse var, at CDU stemte imod dette ændringsforslag. Holdningsskift SSWs gruppeformand, Lars Harms, havde allerede i debatten positivt bemærket, at der er et holdningsskift på vej i CDU. - CDU meddelte for nogle dage siden, at de ikke længere sætter spørgsmålstegn ved en 100 procents ligestilling. At CDU så alligevel mener, at der skal spares 2,7 millioner hos de danske skoler hænger sammen med, at de har regnet med nogle forkerte tal. Men det er da glædeligt, at partiet vil følge principperne om ligebehandling. Så kan vi måske få genetableret en bred opbakning til delstatens mindretalspolitik, sagde han. Det fik CDUs gruppeformand, Johannes Callsen, til at kommentere: Jeg tror nu, at vi har regent med de rigtige tal. Lars Harms fokuserede dog hellere på det principielle. - Nu har jeg rost jer så meget i dag. Det, jeg tager med fra debatten i dag, er, at I ikke længere sætter spørgsmålstegn ved en 100 procent ligestilling af mindretallets skoler. Derfor kan vi finde tilbage til en enighed i mindretalspolitiken, sagde han. FOTO: LARS SALOMONSEN Tatort: A. P. Møller Skolen SLESVIG. I denne uge filmede NDR et afsnit i krimiserien»tatort«på A. P. Møller Skolen. I nøglescenen her på billedet bliver der afholdt et luciaoptog på skolen. Pludselig står skolens rektor i flammer. Mere på bagsiden Undersøgelse Motion er godt for indlæringen En ny undersøgelse foretaget af Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at jo mere tid børn bruger på passive aktiviteter som for eksempel computerspil, desto dårligere klarer de sig i læsning. Mere side 7 Nu er turen kommet til Duborg-Skolen Renovering FLENSBORG. På Duborg-Skolen i Flensborg har man måttet vente længe på en tiltrængt modernisering. Men nu er den altså lige på trapperne, takket være en storslået gave fra A. P. Møller Fonden. I marts bliver forskellige arkitekter inviteret til en inspirationsdag, hvor de skal præsentere deres visioner for skolen og især lytte til brugernes ønsker til en fornyet Duborg-Skole. På skolen er man derfor gået i gang med at forberede inspirationsdagen, som blandt andet skal finde sted med workshops. Fonden selv har også nogle ønsker til renoveringen. Blandt andet bliver der lagt stor vægt på, at skolen fremstår med dansk arkitektur og design. Ligeledes har lyssætningen på skolen høj prioritet, da den har stor betydning for indlæringen.

2 FLENSBORG AVIS Lørdag 26. januar FOTO: FOKUS LEDER Til at stole på Så har regeringskoalitionen i Kiel holdt sit ord. I delstatens budget for 2013 bliver de danske mindretalsskoler i Sydslesvig økonomisk 100-procent ligestillede med den offentlige tyske skole. Det giver ikke automatisk flere penge, men det giver ro, og det giver den budgetsikkerhed, vi har savnet i mange år. Og først og fremmest giver det en bekræftelse af vor selvforståelse som en ligeværdig, selvstændig og selvfølgelig partner i det sydslesvigske samfund. Hvor er det godt at se, at alle vore protester, vores indignation og alle forhandlinger har ført frem til et resultat, vi kan identificere os med. Nu kan vi håbe på, at der kan frigøres kræfter til endnu stærkere at»tænke skole«. Hvordan udvikler vi indhold og form PER GILDBERG, formand Hver dag har eleverne på Askfelt Danske Skole en time med gruppeundervisning. Ny undervisningsform skaber plads til fordybelse til det bedst mulige for vore børn og unge? Hvilke udfordringer skal vi tænke ind, for at forberede dem til deres forskellige opgaver i samfundet? Hvilke forandringer skal vi så tidligt som muligt tage højde for for at give alle den bedst mulige chance? Tak til alle elever, pædagoger og lærere, til forældre og ansatte og alle sympatisører, som i hårde tider har kæmpet side om side for den ret, som vi aldrig giver slip på. Og en kæmpe tak til vor politiske platform, SSW, som på kommunalt-, kreds-og landdagsplan har stået os bi, og til sidst gennem regeringsdeltagelsen i Kiel har muliggjort realiseringen af de 100 procent. Som hele det danske mindretal er Skoleforeningen afhængig af SSW, og vice versa er SSW afhængig af vor solidaritet. At gå til valg og at stemme på SSW ved de kommende kommunalvalg i Slesvig-Holsten er derfor for os alle i mindretallet en soleklar solidaritetshandling. Også fremover kan vi kun gennem en stærk SSW-repræsentation finde gehør, når der skal forhandles om kørselstilskud, vedligeholdelsesmidler til vore institutioner etc. Gennem en tilsvarende solidarisering som vist ved protesten mod de 85 procent kan SSWs repræsentation på det kommunale plan styrkes, noget som helt klart styrker Skoleforeningen og hele det danske mindretal! Vi trænger i Skoleforeningen til partnere, hvis ord er til at stole på, hvis ærlighed er dominerende. Derfor er vi glade for, at der blæser en anden vind fra Kiel. Men så er det også selvfølgeligt, at vi selv solidarisk følger udviklingen i det samfund, vi lever i, og ikke kun skummer fløden. Også i Skoleforeningen er vi til at stole på. Redaktionskomite: Per Gildberg Niels Ole Krogh Anders Molt Ipsen Georg Buhl Redaktion og layout: Daniel Dürkop Tlf.: dd@dsfs.dk Undervisning Askfelt Danske Skole bruger gruppeundervisning. Derved får skolen flere lærertimer til rådighed, som bruges til at undervise klasserne hver for sig. ASKFELT. Samlæsning af klasser er en almindelig undervisningsform i de mindre danske skoler i Sydslesvig. Sådan er det også på Askfelt Danske Skole med dens 49 elever. Her er det 1. og 2. klasse, 3. og 4. klasse samt 5. og 6. klasser, der undervises i samme lokale. De seks klasser i Askfelt har også deletimer, det vil sige timer, hvor de enkelte klasser undervises hver for sig. - Det er en anden form for undervisning, hvis man kun har en klasse, siger skoleleder Wolfgang Bradtke. - Man kan gå i dybden med stoffet på en anden måde, siger han. Model er født af nød For at kunne få råd til at have flere deletimer bruger lærerne i Askfelt også en tredje måde at undervise eleverne på, den såkaldte gruppeundervisning. En time om dagen har samtlige klasser på skolen det samme fag. To gange om ugen med dansk, to gange med tysk og en enkelt dag med matematik. I disse timer undervises de seks klasser på skolen af to lærere i stedet for tre. Derved sparer skolen fem lærertimer. - Det er en model, der er født af nød. Vi har ikke så mange lærertimer, som vi gerne ville have, til at kunne undervise de enkelte klasser Ved at arbejde med fem gruppetimer om ugen får vi råd til at fordele fem ekstra lærertimer på klassernes enkeltundervisning. Wolfgang Bradke, skoleleder Lærerne skal tale rigtig meget sammen, siger Wolfgang Bradke. alene. Ved at arbejde med fem gruppetimer om ugen får vi råd til at fordele fem ekstra lærertimer på klassernes enkeltundervisning, siger Wolfgang Bradke. Gruppeundervisning bety- der, at elever på tværs af årgange bliver inddelt i tre grupper. De arbejder så med forskellige materialer indenfor faget og de to lærere går rundt og coacher eleverne. - Det kræver selvfølgelig, at alle faglærere taler rigtigt meget sammen, og eleverne skal på forhånd vide, hvad de skal arbejde med i gruppetimen. For lærerne er denne form for undervisning meget krævende, men børnene får på mange måder også noget ud af det, siger Wolfgang Bradtke. Ansvar for egen læring - I starten var det lidt svært for nogle elever at vænne sig til denne meget fri arbejdsform. Ansvar for egen læring er noget, der skal udvikles. Men eleverne har meget hurtig fundet ud af, at det ikke nytter noget, hvis de ikke bestiller noget i gruppeundervisningen, ikke mindst fordi de så har flere lektier, siger han. Når man først har lært det med ansvaret, ligger fordelene på hånden. - Vi bryder klasserne op og skaber et aldersuafhængigt fællesskab. Der sidder jo elever fra alle klasser i en gruppe sammen. Hver måned blander vi grupperne, så det ikke altid er de samme elever, der sidder sammen. De ældre elever hjælper de mindre. Derved får de ældre en god oplevelse og kan lige reflektere over, om de selv har forstået stoffet. Samtidig får de yngre større respekt for de ældre elevers faglighed. Det er godt for sammenholdet og motiverer i øvrigt de mindre elever til at gøre en ekstra indsats, siger Wolfgang Bradtke og tilføjer, at der faktisk er mindre drilleri på skolen, siden man er startet med gruppeundervisningen. Ekstra indspark Selvom alle elever undervises sammen i de to grupper, betyder det ikke, at der ikke kan være fokus på et bestemt problem. - Lærerne kan for eksempel sige, at der nu arbejdes i ti minutter med en speciel opgaveløsning i skolens mødelokale. De elever, som mener, de har brug for et ekstra indspark, følger så bare med, siger Wolfgang Bradtke.

3 FLENSBORG AVIS Lørdag 26. januar Danske skoleelever skal lære om Sydslesvig Oplysning Treårigt projekt skal producere undervisningsmateriale til danske skoler og sende danske lærere på kursus. SYDSLESVIG. Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Flensborg Avis har fået bevilliget euro i projektmidler fra Sydslesvigudvalget til at fremstille undervisningsmateriale om Sydslesvig til skolernes 6. klasser og opefter i Danmark. Projektet tager udgangspunkt i, at man tilbyder skolerne et undervisningsforløb i at fremstille en avis/publikation om Sydslesvig og det danske mindretals historie, hverdag og retsgrundlag. Fremstillingen foregår elektronisk, og der fremstilles e-paper-udgaver, der ville kunne læses på nettet på computere, smartphones og tablets. Viden om mindretal - Formålet er gennem historiefortælling og medieundervisning at højne vidensniveauet om det danske mindretals historie, hverdag og de love, der sikrer mindretallenes rettigheder i Europa. Samtidig fremmes elevernes færdigheder i at fremstille en elektronisk præsentation, der bygger på de journalistiske grundprincipper for layout, siger projektleder Georg Buhl. Lærere tilbydes et kursus i undervisningsforløbet på et af de 16 kursuslokaler i de seks nye Centre for Undervisningsmidler, der er i Danmark. Kurserne afholdes af Flensborg Avis og Skoleforeningens undervisningsmedarbejder, og de er gratis for lærerne. Det tekstmateriale, der skal bruges til avisen/publikationen, skildres i 150 artikler med tilhørende illustrationer. De skal fremstilles til forløbet, og de har inden da været trykt i Flensborg Avis. weekendtillæg. Eleverne på de danske skoler udvælger cirka 30 af artiklerne. Med de valgte artikler fremstiller de så en avis, der fortæller deres helt egen historie om Sydslesvig. De skal ikke skrive artiklerne om. De skal kun vælge dem, de synes, der passer til deres måde at fortælle historien på. Artiklerne kommer i digital form til at ligge frit tilgængelig på Flensborg Avis-hjemmeside. Den færdige avis kan de selv printe på skolen, og de kan lægge den ud på internettet som en frit tilgængelig e-paper. Grydeklar Til forløbet skal der også produceres en undervisningsbog i avisfremstilling og elektronisk layout på bagrund af historierne om Sydslesvig. - Materialet vil være grydeklart. Forkundskaber i bladfremstilling og layout er ikke nødvendige, siger Georg Buhl og tilføjer: - Efter forløbet har eleverne kendskab til Sydslesvigs historie og har fremstillet en avis, der fortæller deres sydslesvighistorie. Eleverne og lærerne behersker et digitalt layoutprogram, og har kendskab til de journalistiske genrer. De kan fremstillet en elektronisk avis - e-paper - og lægge den ud på internettet. Emnerne for artiklerne bliver : Fra dansk bevægelse til dansk mindretal, : Afstemningstiden, : Mindretallet i Weimar-republikken, : Dansk i hagekorsets skygge, : Grænsekamp og nålestik, : Fra sameksistens til samarbejde, : Moderne dansk mindretal i Projektleder Georg Buhl er glad for, at Sydslesvigudvalget er villig til at støtte projektet. Europa. Øvrige emner bliver: Mindretalsrettigheder og konventioner, både lokalt, nationalt og internationalt. De enkelte perioder er identisk med indretningen af mindretalsudstillingen på Danevirke Museum. Et avisprojekt i skolen ville så med fordel kunne følges op med et besøg på museet. En rapport Historisk assistance ydes af René Rasmussen fra Sønderborg Slot, som er ansvarlig for mindretalsudstillingen. - Vi er sikre på, at det er en god ide. Vi har i et par år gået og puslet med tanken om projektet. Ideen er vokset ud af, at jeg fire til fem gange om året tager ud til danske folke- og efterskoler for at undervise i bladfremstilling til de skoler, der deltager i Dagbladenes årlige - Skriv til Avisen- konkurrence. I den forbindelse har jeg udnyttet chancen til at fortælle eleverne om mindretallet og dets historiske baggrund, siger Højskolen vil styrke sin nordiske profil Norden Med fokus på højskoleelever fra Norge og ved at styrke samarbejdet med Færøerne og Grønland vil Jaruplund Højskole udvide sit indsatsområde JARUPLUND. Bestyrelsen på Jaruplund Højskole har et ønske om, at højskolen skal have større fokus på Norden som indsatsområde. Derfor skal Jaruplund Højskole prioritere og udbygge forbindelsen til de skandinaviske lande. - Vi vil gerne have flere elever fra for eksempel Norge. Disse elever er særligt interessante, da de må tage den offentlige støtte med til højskoleophold i andre nordiske lande, sagde højskoleforstander Dieter Küssner på Skoleforeningens styrelsesmøde, som i sidste uge fandt sted på Jaruplund Højskole. Højskolen vil også styrke det allerede etablerede samarbejde med Færøerne og Grønland. For tiden går to grønlandske elever på skolens lange kursus. Jaruplund Højskole satser på nyt profil. Nordisk prioritering Planen er at udvide den nordiske prioritering gennem en nordisk-europæisk linje, der også udbygger højskolens mindretalsprofil. Grænselandets mindretalsmodel formidles i en europæisk kontekst. Jaruplund Højskole skal fortsat bruges som folkeligt oplysningsvindue til Danmark. Kurserne skal orientere om det danske mindretals aktuelle hverdag og formidle de historiske bånd mellem Sydslesvig og Danmark. I samarbejde med Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger og deres samarbejdsorganisation JEV (de europæiske mindretals ungdomsorganisation) og Sydslesvigsk Forenings samarbejdspartner FU- EV, som er interesseorganisation for 94 europæiske mindretal, skal den allerede eksisterende europæiske mindretalsplatform udbygges. I øvrigt fastholdes højskolens faglige prioritering Georg Buhl. Hvert halve år udarbejder vi en rapport til Sydslesvigudvalget. Den vil indeholde oplysninger om, hvor langt vi er. Samtidig vil vi sende en status på den økonomiske situation og kort beskrive opgaverne for det kommende halvår. af kunstundervisning, musikundervisning og grænselandsorienteringen. For at styrke en nordisk prioritering vil højskolen gerne inddrages i projektet»nordens Hus«. Projektet er et samarbejde mellem Dansk Centralbibliotek og Nordisk Informationskontor. Næstformanden i Foreningen Norden, Svend Kohrt, var på mødet meget positiv overfor et samarbejde med højskolen. - Selvfølgelig skal vi støtte og hjælpe hinanden, hvor det er fornuftigt, sagde han. Østeuropa Georg Buhl fra arbejdsgruppen omkring Nordens Hus supplerede: - Hver eneste organisation i Sydslesvig har kompetencer, som der skal trækkes på. Det drejer sig om at bruge den faglighed, der findes i Sydslesvig, både i mindretallet og hele samfundet, sagde han. Men heller ikke det nuværende indsatsområde skal forsømmes. - De elever fra mindretal, eksempelvis i Østeuropa, hvor mange problemer ikke er løst, er en vigtig opgave for højskolen, sagde Dieter Küssner. Skoleforeningens styrelsesmedlem Niels Ole Krogh var enig: - Mange mindretal i Østeuropa er i krise. De er dårligt stillet i deres hjemlande. Højskolen skal have en social profil og tage afsæt i de konflikter der er rundt omkring i de europæiske mindretal, sagde han. Ferieplanerne på øerne For ferieplanlægningen på øerne gælder, at sommerferien for eleverne er en uge kortere, mens efterårsferien er en uge længere. I praksis betyder det, at sommerferien afkortes med en uge i forhold til ferien på fastlandet, mens efterårsferien forlænges med en uge. Den uge placeres altid forud for efterårsferien på fastlandet. Ferieplanlægningen frem til 2016 er nu på plads Ferie To ugers ferie i påsken i alle tre år, og efterårsferien bliver igen kortere end den har været de seneste to år. SYDSLESVIG. Efter en årrække, hvor der kun har været halvanden uges påskeferie, er det igen lykkes at få to ugers påskeferie i årene 2014 til Skoleforeningens styrelse godkendte på sit seneste møde ferieplanerne for de næste tre år. Til gengæld er der så ikke en ekstra lang efterårsferie, som det har været tilfældet i 2012 og Det hænger sammen med, at efterårsferien ikke ligger tæt op af 3. oktober, den tyske genforeningsdag. Lægger sig tæt op ad tysk ferie De danske skoler lægger sig i ferieplanlægningen så tæt op ad de tyske skoler som muligt. Det er dog ikke altid muligt, da de danske skoler har flere skoledage end de tyske. For ferieplanlægningen i 2015 kan det bemærkes, at det ikke har været muligt at lægge efterårsferien i uge 42, som er den uge, hvor der også er efterårsferie i Danmark. Ønske tilgodeses ikke i I Danmark placeres efterårsferien altid i uge 42. Det har været et udpræget ønske fra mange medarbejdere og flere forældre, at Skoleforeningens efterårsferie tilgodeser netop denne uge. I forslaget for kalenderåret 2015 kan det ikke lade sig gøre for skolerne på fastlandet. Hvis vi havde placeret ferien i uge 42 og 43, skulle vi selv have sørget for elevtransport i uge 44, da de tyske skoler har efterårsferie der, sagde Viceskoledirektør Uwe Prühs, da han præsenterede ferieplanerne for styrelsen.

4 FLENSBORG AVIS Lørdag 26. januar Der skal lyttes til brugerne Renovering I marts får Duborg- Skolen besøg af forskellige arkitekter, som gerne vil høre de ansattes, elevernes og forældrenes ønsker til renoveringen af skolen. Opgaven Ombygning: Ombygning af klasseværelser, gange, birum og opholdsarealer. Delvis flytning/omstrukturering af funktioner og etablering af nye arealer indenfor bygningen. Modernisering Fornyelse af slidte materialer som gulvbelægninger og lofter, maling af vægge og døre, fornyelse og supplering af belysning og møblering. Energi-teknisk sanering Sanering af facaden med nye vinduer, bedre isolering af tage og kælder. FLENSBORG. Lærere, elevrepræsentanter og teknisk personale på Duborg-Skolen i Flensborg var forleden samlet til et inspirationsmøde omkring den gennemgribende renovering, som skal finde sted på skolen. Renoveringen muliggøres af en bevilling fra»a.p. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal«. - Jeg må helt ærligt indrømme, at det gav mig et sug i maven, da det var sikkert, at fonden havde sagt ja til at støtte projektet, sagde Skoleforeningens formand, Per Gildberg på mødet i Duborg-Skolens festsal. Skolen har stået nederst på listen - Selvom vi har investeret mere end fire millioner euro siden 2004, har Duborg-Skolen i mange år stået nederst på listen over nødvendige opgaver, fordi vi godt var klar over, at der skulle bruges mange penge. I stedet for har pengene været øremærket til fællesskolerne, sagde han. Skoleforeningens direktør, Anders Molt Ipsen, var enig. - Vi har i mange år måttet skrotte helhedskoncepter for Duborg-Skolen, og i stedet for leve fra hånden til munden. I 2011 blev der så nedsat en arbejdsgruppe, som netop skulle udvikle et helhedskoncept for skolen, der kunne være udgangspunkt for en ansøgning til A. P. Møller Fonden. Allerede her blev lærerne på skolen involveret, og Anders Molt Ipsen lagde på mødet stor vægt på, at der i hele processen vil være Duborg-Skolens faglokaler er blevet slidt ned i løbet af årtierne. et krav til skolens brugere om at involvere sig. Impulser fra brugerne - Vi skal have så mange impulser fra elever, lærere, forældre og det øvrige personale med som muligt. Impulserne skal samles og præsenteres på en workshop den 22. marts. Her kommer arkitekter fra de fem arkitektkontorer, som A. P. Møller Fonden ønsker, skal deltage i en arkitektkonkurrence omkring renoveringen. Arkitekterne kommer på dette møde også med oplæg til, hvilke drømme og visioner de har for en fremtidig Duborg-Skole. Fonden har ligeledes allerede givet udtryk for nogle ønsker, de har i forhold til renoveringen, Det er blandt andet, at der lægges stor vægt på, at skolen fremstår med dansk arkitektur og dansk design, for eksempel med hensyn til møbler. Ligeledes har lyssætningen på skolen en høj prioritet, da den har en stor betydning for indlæringen. Derfor skal der under renoveringen bruges specialister på dette område, sagde Anders Molt Ipsen. Ud fra de indsendte forslag til renoveringen af skolen vil en gruppe sammensat med repræsentanter fra Duborg- Skolen, Skoleforeningen, A. På et møde i starten af januar blev skolens brugere informeret om status for renoveringen. P. Møller Fonden og eventuelt fredningsmyndighederne i Flensborg udvælge det endelige forslag. Målet er, at dette arbejde afsluttes inden sommerferien. At fredningsmyndighederne involveres, skyldes, at hele Duborg-Skolen er fredet. Fredet bygning - Det gælder også nybygningen fra Det er faktisk den yngste fredede bygning i hele Slesvig-Holsten, sagde lederen af Skoleforeningens tekniske afdeling, Dirk Clausen, på mødet. Som der står i begrundelsen for skolens fredning»duborg-skolen i dag er et kulturelt minde af særlig betydning ud fra et kunstnerisk, historisk og byplanlægningsmæssigt syn, hvis bevaringsværdi har offentlig interesse.«dette udsagn tydeliggør, at enhver modernisering af skolen skal have den nødvendige respekt for de eksisterende bygninger, og at løsningen af opgaven sikres gennem kvalificerede arkitekter. Og det er et omfattende arbejde, arkitekterne skal igang med. Det kan inddeles i tre afsnit: Ombygning, modernisering og energi-teknisk sanering. Opgaven går ud på at søge en arkitektonisk helhedsløsning, som respekterer de eksisterende bygninger, og som tilføjer yderligere arkitektonisk kvalitet med et moderne udtryk. Hvorvidt dette udtryk griber ind i de eksisterende former, overflader, farver, belægninger osv. er en del af opgaveløsningen, og der søges svar på disse. Den energi-tekniske sanering er allerede påbegyndt og godkendt af myndighederne. Elevtallet på Duborg-Skolen vil i de kommende år ligge omkring elever på årgang og ca elever i den gymnasiale overbygning. Fordelingen mellem fællesskole og gymnasial overbygning udløser en fordelingsnøgle af klasseværelser, som er 12 klasselokaler til fællesskolen (med 3 spor) og 18 klasselokaler i gymnasiet (med 6 spor). En analyse for de næste 5 år viser, at elevtallet på skolen vil ligge meget konstant på ca. 550 elever. Med en 3-sporet fællesskole og en 6-sporet gymnasial overbygning vil behovet være 30 klasseværelser. Derudover vil fællesskolen have et behov for 2 laboratorier til naturfagene fysik, kemi og biologi, mens overbygningen har et behov for 3 laboratorier. Til naturfagene skal yderligere regnes 3 undervisningslokaler med mulighed for demonstrationsforsøg. Dertil kommer rum til depot og samlinger samt til kemikalier. Opgaven har som formål at finde et designkoncept, der passer ind i de gamle bygninger, og skaber attraktive forhold for elever, lærere og besøgende. Ud over klasselokalerne skal skolen rumme faglokaler til de enkelte naturfag samt kunst, musik, drama og idræt. Fællesarealerne vil kunne rumme bibliotek og studiecenter, samt forskellige grupperum, kantine og opholdsmuligheder for elever og lærere. Fællesarealerne i nybygningen fra 1979 skal suppleres med et bibliotek samt et studiecenter, såvel som forskellige grupperum, en kantine og opholdsarealer til elever og lærere. Skoleforeningen vil have følgende problemstillinger belyst: Hvordan kan der etableres op til 30 klasselokaler og i givet fald, hvilke klasselokaler kan lægges. sammen og hvor etableres nye klasser? Evt. flytning af funktioner. Oplæg til nyt bibliotek og studiecenter. Oplæg til materialevalg: gulve, vægge, lofter, møblering. Farvekoncept for den fremtidige skole. Belysningskoncept. Møbleringskoncept. Indretning af faglokaler. Indretning af et typisk klasseværelse. Legeskibet»Lykke«er nu sejlet i havn i Ingrid-Hjemmet Indvielse I sidste uge indviede Ingrid-Hjemmet et piratskib på børnehavens legeplads. I alt er der blevet samlet euro sammen til legeredskabet. Børnene var helt vilde med at komme om bord. FLENSBORG. For børnehaveleder Sylvia Purucker fra Ingrid-Hjemmet i Flensborg er det, som om en drøm er gået i opfyldelse. Siden 2010 har børnehaven sparet og samlet penge ind til at få sat et legeskib op på legepladsen. I slutningen af sidste år stod det så klart. Børnehaven havde klaret det og samlet mere end euro sammen til formålet. Den gamle gynge og det slidte legestativ blev pillet ned, og skibet blev bygget op. Fredag sidste uge blev alle børn, forældre og de,der har givet donationer til skibet, så inviteret til en stor indvielsesfest. Børnene kom selvfølgelig alle sammen i piratudklædning. - Legeskibet skal blandt andet stimulere børnenes fantasi, igangsætte rollelege, styrke deres motorik og øge det sociale samvær, sagde Sylvia under indvielsen. Tak for de mange pengegaver - Vi vil gerne sige hjertelig tak for de mange pengegaver som vi fik. Flere danske institutioner i den nordlige bydel samlede ind til os ved et stort åbent hus arrangement. Børnehavens forældre har bidraget ligesom Ansgarkirkens guldkonfirmander. Store donationer har vi også fået af Slesvig Ligaen, Slesvigsk Samfund, Det Unge Grænseværn, Anders K. Rasmussen Legatet, Johanne og Ejner Flach- Bonnegaards fond og Grænselandets, sagde hun og takkede også Ingrid-Hjemmets børn og personale samt samarbejdsrådsformand Torsten Grambow for deres store indsats. Børnene har selv givet skibet et navn, og det blev»lykke«. Det var Torsten Grambow, der døbte skibet med en flaske sekt, hvorefter han straks samlede glasskårene op. Små pirater på udkig. FOTOS: DANIEL DÜRKOP

5 FLENSBORG AVIS Lørdag 26. januar Doppelt kærlighed bragte ham til Sydslesvig Afsked Kærlighed til sin familie og den nordiske kultur bragte Niels-Ole Lindgaard til Sydslesvig, hvor han fandt skuespillet som sin tredje kærlighed. I næste uge stopper han som afdelingsleder i fællesskolen på Duborg-Skolen.»Man skal stoppe mens folk ikke synes, man er en gammel idiot«, siger Niels-Ole Lindgaard FLENSBORG. Niels-Ole Lindgaard er glad for at gå på pension. Og det er han, fordi han elsker sit job. - Jeg har det rigtig godt. Både med mit lederjob og med at undervise. Jeg kunne givetvis fortsætte tre år endnu, men jeg har i tidens løb set kolleger, der ikke formåede at stoppe, mens det var godt. Jeg har ikke lyst til at være en, som kolleger eller elever synes er en gammel idiot, siger han. Niels-Ole Lindgaard kom fra Århus til Sydslesvig i Det gjorde han ikke for jobbets skyld, han havde faktisk et rigtig godt job med gode karrieremuligheder i Århus. Frisisk svigermor - Der var to grunde til, at jeg valgte Sydslesvig. Jeg var på det tidspunkt gift med en frisisk pige, Annegret, fra Sydslesvig. Min svigermor talte kun frisisk og tysk, så hun kunne ikke kommunikere med sine to børnebørn. Da vores ældste barn så skulle indskoles, valgte vi Sydslesvig, så børnene kunne lære noget tysk. Den anden grund var, at jeg havde stemt nej til et dansk medlemskab af EF i Det gjorde jeg, fordi jeg havde en forestilling om, at man hellere skulle samle Norden, fordi der her er en fælles nordisk kultur. Den nordiske kulturgrænse var jo lige her i Sydslesvig, og jeg ville gerne være en del af denne kulturkamp, siger Niels-Ole Lindgaard. Og det blev han, uden at det nogensinde blev til en rigtig kamp. - Jeg fandt meget hurtig ud af, at folk her i området, om de nu er tyskere eller danskere, har en nordisk tilgang til samfund og demokrati. Det er et fællesskab med nordiske ideer. Jeg mener fortsat, at der er en kulturel forskel mellem området Niels-Ole Lindgaard er glad for sit job, men nu er det slut, synes han. Han startede på Duborg-Skolen i I Sydslesvig blev han til skuespiller på» Det Lille Teater«her og den mellemeuropæiske kultur i for eksempel Bayern. Men den kulturelle grænse ligger helt klart syd for Sydslesvig, siger han. Hans frisiske kone mødte Niels-Ole Lindgaard faktisk på dansegulvet. Han har danset, siden han var tre år gammel, og havde, mens han læste til lærer, en lille danseskole i Århus, for at tjene nogle penge. Hans senere kone, en Duborg-elev, var Han bliver ny afdelingsleder FLENSBORG. Den 47-årige Torben Hansen efterfølger Niels-Ole Lindgaard og bliver ny afdelingsleder i fællesskolen på Duborg-Skolen. Torben Hansen er faktisk selv gammel Duborg-elev og har været ansat på skolen som lærer siden Han er gift med Wencke og har to døtre. - Jeg har søgt stillingen, fordi jeg har lyst til at påtage mig noget mere ansvar, og fordi jeg synes, det er spændende at udvikle fællesskoleafdelingen her på stedet, siger han. - Hvorfor har højrefløjen har patent på Kierkegaard? for at få lidt opbakning. med en dansegruppe fra Sydslesvig i Viborg. Hun var indkvarteret hos Niels-Ole Lindgaards mor, og moren frygtede, at hun skulle tale tysk med gæsten. Derfor ringede hun til sin søn i Århus FOTOS: DANIEL DÜRKOP Administrationen - Ikke at mit tysk var noget særligt, men min mor talte det i hvert fald slet ikke, siger Niels-Ole Lindgaard. Efter at Niels-Ole Lindgaard startede på Duborg-Skolen, blev han meget hurtigt Skoleforeningens fagkonsulent i faget matematik. Da daværende skoledirektør Hans Andresen i starten af 90erne formede en ny administrativ ledelse i Skoleforeningen, blev Niels-Ole Lindgaard hentet ind som 3. mand. Han blev i administrationen i syv år. Det var også her, han mødte sin 2. kone, Doris. Men han savnede selve undervisningen meget. Derfor vendte Niels-Ole Lindgaard i slutningen af 90erne tilbage til Duborg- Skolen. De følgende ti-tolv år var han så lærer. Livsplanlægningen var heller ikke nogen anden. Niels-Ole Lindgaard havde udset skoleåret som sit sidste. Men så skete der noget. Afdelingslederen i Duborg-Skolens fællesskole blev syg. I midten af 2011 overtog Niels-Ole Lindgaard jobbet. - Det var hårdt, også fordi det ikke stod klart, hvor længe jeg skulle være på posten. Efter et år var det så afgjort, at min forgænger ikke ville vende tilbage, men jeg kunne jo selv godt se, at det også snart var min tur til at stoppe. Jeg blev der altså et halvt år mere, indtil efterfølgeren var klar. Jeg var så at sige en rigtig overgangsløsning, siger Niels-Ole Lindgaard. Teater og Kierkegaard Når han er blevet pensioneret har Niels-Ole Lindgaard planer om at bruge noget tid på at rejse. Og så er der hans store kærlighed, Det Lille Teater i Flensborg. Her har han spillet store og små roller i 25 år. For tiden er han fuld optaget af et dansk-tysk teaterprojekt sammen med et dansk og et tysk teater. Stykket handler om en lille flyveplads ved Frøslevlejren under anden Verdenskrig. På flyvepladsen blev der talt tysk og i det omliggende samfund dansk. Sådan vil det også være på scenen - der tales begge sprog i stykket. - Teatret har fyldt utrolig meget i Doris og mit liv. Det særlige ved amatørteater er, at det er et sted, hvor man på tværs af alder løfter en opgave i fællesskab, og hvor man accepterer hinanden. Det synes jeg er helt fantastisk. Niels-Ole Lindgaard har også et andet ønske, når han skal pensioneres. - Fra jeg var helt ung, har jeg ikke fattet, hvorfor Søren Kierkegaard er blevet monopoliseret af højrefløjen. Hvorfor har de patent på ham? Det er noget jeg gerne vil undersøge, siger han. Dans med de yngste SYDSLESVIG. Dansens Dag den 29. april 2013 fejres over hele verden. Også i Sydslesvig skal så mange som muligt motiveres til at danse den dag. I den forbindelse tilbyder Sydslesvigsk danske Ungdomsforeninger (SdU) et kursus for pædagoger og lærere med yngre elever og andre interesserede tre forskellige steder: 13. februar i Ejderhuset, Bydelstorp, den 20. februar på Kaj Munk Skolen i Kappel og den 27. februar på Bredsted Danske Skole: Kurserne afholdes fra kl for lærere og andre interesserede, og kl for pædagoer og andre interesserede Alle deltagere får udleveret en CD med musikken til dansene og en dansebeskrivelse. Tanken er så, at alle institutioner sætter fokus på dansen med børnene mandag d. 29. april Kurset er gratis, men en bindende tilmelding skal sendes til christel@sdu.de senest d. 4. februar. Yderligere oplysninger fåes hos Tinne Virgils på FOTO: FERIEKONTORET Hvert år bliver små sydslesvigere sendt på ferieophold i Danmark. Tilmelding til ferierejser SYDSLESVIG. Feriekontoret opfordrer alle interesserede til at sende tilmeldingen til sommerferieoplevelser i Danmark afsted. De sydslesvigske skolebørn kan vælge mellem at få et ophold hos ferieværter i Danmark eller at komme på lejr til Vesterled. Tilmeldingsfristen udløber den 30. januar. Ophold hos ferieværter har 1. afrejse den 29. juni med hjemrejse den 13. juli. 2. afrejse er den 13. juli med hjemrejse den 27. juli. For første gang kan Skoleforeningen tilbyde to Vesterledlejre - fra den 24. juni til den 5. juli og fra den 5. juni til den. 16. juli. Lejren koster 140 euro. Flere informationer fåes ved rejselærer på skolen eller ved at klik ind på

6 FLENSBORG AVIS Lørdag 26. januar Uddannelse med en utrolig bredde FOTOS: DANIEL DÜRKOP Det kræver øvelse, at filettere en laks, så der ikke spildes for meget. Læreplads 18-årige Fabian Hansen er Skoleforeningens første kokkeelev. I september startede han sin uddannelse på Ungdomskollegiet i Flensborg og Strandhotel i Lyksborg, en af regionens fineste restauranter. FLENSBORG. Fabian har altid drømt om at blive kok. Han kommer fra et hjem hvor det at lave mad sammen betød meget. Han er netop startet som kokkeelev på Ungdomskollegiet i Flensborg. - Min far står altid i køkkenet. Og der var jeg også. Jeg har altid været glad for at lave mad, siger Fabian. - Jeg har altid været en del af mindretallet, og jeg har boet i Danmark. Det er her i mindretallet, jeg føler mig hjemme. Det er min kultur, siger han. Fabian Hansen og Kollegiets køkkenchef, Klaus Petersen. - På min første uddannelsesplads som kok gik det ikke særligt godt. Atmosfæren passede ikke. Derfor er jeg rigtig glad for, at jeg nu kan lære mit drømmejob på en arbejdsplads, hvor jeg føler mig godt tilpas. To uddannelsespladser Og det gælder ikke kun arbejdet på Ungdomskollegiet. Fabian har nemlig to uddannelsespladser. Ungdomskollegiets kok, Klaus Petersen, har fået en aftale med en af de fineste restauranter i regionen, Standhotel i Lyksborg. - At være kok kræver i dag, at man har en bred uddannelse, derfor er det slet ikke ualmindeligt, at kokkeelever bliver udlært på forskellige restauranter. Det kan være tilfældet, når for eksempel en af restauranterne er en fiskerestaurant. Igennem arbejdet Fabian Hansen har fået sit drømmejob på Ungdomskollegiet. på ungdomskollegiet og på Strandhotel får Fabian en bred uddannelse og en stor udfordring, siger Klaus Petersen. Fabian lærer nemlig både, hvordan man laver buffet og kantinemad på højt niveau og á la carte. Han lærer, hvor forskelligt den økonomiske planlægning er på de to arbejdspladser, og at fremgangsmåden i madlavningen er en hel anden. Et vigtigt signal For Klaus Petersen er det et vigtig signal, at Skoleforeningen nu uddanner en kok. - Vi viser vores unge i mindretallet, at vi også uddanner. En stor arbejdsplads som Skoleforeningen skal selvfølgelig have mange lærlinge indenfor de forskellige afdelinger, siger han. Det helt rigtige Læreplads 25-årige Torben Hansen overtager allerede i første uddannelsesår som bygningstegner ansvaret for gennemførelsen af små projekter i Skoleforeningens regi. Stillingen som elev i Skoleforeningens Tekniske Afdeling var lige det, han havde ventet på. FLENSBORG. Torben blev student i Efter en periode som militærnægter med efterfølgende job som pedelmedhjælper på Flensborghus søgte han ind på arkitekturlinjen. Han kom ikke ind på sit drømmestudie, og valgte i stedet at læse til medialog i København. - Det var spændende at få indblik i den teknologiske medieverden, men det var simpelthen for nørdet. Jeg kan godt lide at arbejde med noget, hvor jeg helt konkret ved, hvor jeg vil hen, og hver dag kan se, at jeg kommer tættere på målet, fortæller Torben. Uddannelsen til bygningstegner kan godt munde ud i en uddannelse til arkitekt. Det tager længere tid, men giver til gengæld mere indblik i de praktiske processer. - Arkitekter tager afsæt i designet, medens en bygningstegner orienterer sig ved de praktiske, bygningsmæssige krav, forklarer Torben. Skiftede til Haderslev Torben skiftede i første omgang studiet i København ud med et lærerstudie i Haderslev. Som studerende stiftede han bekendtskab med Skoleforeningen som arbejdsgiver, både som pædagogmedhjælper og som lærervikar. - Det var rart at være i institutionerne. Jeg var glad for at være sammen med børnene, men fandt i tidens løb ud af, at jeg var bedre til at underholde end til at undervise dem. Stillingsopslaget som bygningstegner hos Skoleforeningen var derfor lige det, Torben havde ventet på. Allerede da han skulle arbejde på en bygningstegning som led i optagelsesproceduren, mærkede Torben sin glæde ved at tegne. - Jeg er virkelig glad for at komme på arbejde. Jeg glemmer simpelthen tiden, når jeg sidder med en tegneopgave. Og vi har et utroligt godt arbejdsklima. Det er afdelingsleder Dirk Clausen, der styrer Torbens uddannelsesforløb. Torben er glad for, at Dirk stiller høje krav til ham som elev og sørger for en alsidig uddannelse. Torben arbejder ikke kun på Skoleforeningen, men kommer også ud i praktik som murer, tagtækker og tømrer i virksomheder både nord og syd for grænsen, for at få indblik i alle arbejdstrin. Samtidig uddannes Torben til at kunne håndtere juridiske opgaver som licitationer. Stort arbejdspres Torben fortæller at der er et stort arbejdspres på afdelingen, der står for rigtigt mange bygningsopgaver. - Det er dejligt at arbejde i det danske mindretal. Jeg kan især godt lide, at jeg får brugt begge sprog. Det er rart at kunne tale dansk på arbejde, selvom man bor syd for grænsen, siger Torben, der er opvokset med både tysk og dansk. Torben får allerede nu overdraget ansvaret for små FOTO: FRANK ROSADA projekter, og arbejder pt. på en vedligeholdelsesopgave på en carport, hvor Torben selv både måler op, tegner, skriver licitationen, og tager kontakt til leverandørerne. Selvom en stor del af arbejdet nu til dags foregår ved en computer, skal en bygningstegner også kunne tegne i hånden. Det er et stort ansvar, men man vokser med udfordringerne. Og heldigvis kontrollerer Dirk jo alle mine arbejdsskridt, før opgaven sættes i gang, siger han. Finde ud af, hvad man skal med livet - Man skal først finde ud af, hvad man virkelig vil med livet. Jeg er utrolig glad for at beskæftige mig med bygninger og elsker at gå igennem fremmede byer og kigge på bygningsmæssige detaljer. Det har jeg nok arvet af min far, som er maler, og går meget op i arkitektur. - Jeg flyttede ind i en ny lejlighed, lige efter at jeg havde fået pladsen som elev. Jeg opdagede, at ægteparret, der havde boet på etagen inden mig, havde efterladt nogle gamle ting. Jeg fandt bl.a. en mappe med bygningstegninger fra 1960 erne, så det hele føles næsten lidt skæbnebestemt, afslutter Torben med et stort smil. Katrine Hoop -

7 FLENSBORG AVIS Lørdag 26. januar FOTOS: ARKIV Aktivitet styrker børns indlæring i skolen Undersøgelse Jo mere børn motionerer, desto bedre synes de, at de klarer sig i matematik, viser ny undersøgelse. København. Cirka en tredjedel af danske skolebørn dyrker ikke motion. I stedet bruger de mellem to og fire timer på tv og computerspil om dagen. Jo mere tid barnet bruger på passive aktiviteter som tv og computerspil, desto dårligere klarer barnet sig i læsning. Det viser en ny undersøgelse fra Rockwol Fondens Forskningsenhed. Samtidig er der en positiv sammenhæng mellem børns motionsvaner og deres succes i matematik, skriver Rockwol Fondens Forskningsenhed: Jo mere børn motionerer, desto bedre synes de, at de klarer sig i matematik. Vigtigt, at børn bevæger sig - Det er vigtigt, at børn bevæger sig og er aktive i løbet af dagen, hvis de skal lære noget i skolen. Bevægelse er sundt for både krop og hoved og påvirker elevernes resultater i skolen, siger børneog undervisningsminister Christine Antorini. - Rapporten minder os om, at det ikke er alle børn, der har et godt hverdagsliv efter skolen med fritidsaktiviteter, musikundervisning, positivt samvær med venner eller en mor, der venter med nybagte boller. Det bekræfter mig i, at en skoledag med flere timer, som bruges til fagligt understøttende aktiviteter, motion og bevægelse og alsidig udvikling, kan afhjælpe nogle af de udfordringer, vi står med i dag, siger Christine Antorini. Værdifuldt input - Denne undersøgelse er et værdifuldt input til viden om, at vi har en gruppe elever, som står med nogle udfordringer, der ofte glemmes. Rockwool Fonden peger på, at alle børn vil have fordele af en struktureret og aktiv hverdag, og at det for alle børn er vigtigt for deres succes i skolen, hvordan de bruger dagligdagen. At børn sover nok og spiser morgenmad er vigtigt. Desværre får eksempelvis halvdelen af de 7-9-årige og mere end halvdelen af de årige mindre søvn end anbefalet, viser den nye undersøgelse. Læreren mangler autoritet FOTO: UGGI KALDEN Debat Lærerens autoritet er i dag en mangelvare. Det fremhæver antropolog Dennis Nørmark, som udfolder begrebet»autoritet«og argumenterer for dets vigtighed i forhold til lærere. KØBENHAVN.»Hvad er læreren for en størrelse, og hvem hjælper ham eller hende med at gøre sit bedste i fremtiden?«. Dennis Nørmark, antropolog, forfatter, samfundsdebattør i Danmark og»head of faculty«i konsulenthuset Living Institute, giver sit bud på problematikken: Debbatør Dennis Nørmark. - Vi sidder fast i en forfejlet opfattelse af autoritet. Sådan indleder Dennis Nørmark et indlæg på uvm.dk og tilføjer, at autoritet i stedet handler om at etablere legitimitet. Opgaven ligger hos skolen Dennis Nørmark forklarer, at opgaven dels ligger hos skolen, der har til opgave at støtte og forsvare sin lærer - og fastholde, at læreren ved mere om undervisning end forældrene. Og dels fagforeningen, som skal gå mere op i at bevare respekten om sine medlemmer end at sikre høj løn for så lidt arbejdstid som muligt. Anerkendelse og faglighed går hånd i hånd Derudover spiller anerkendelsen af læreren en vigtig rolle, når læreren skal skabe autoritet. Men anerkendelse kræver høj faglighed: - Hvis fagligheden ikke er der, hvis læreren ikke er rigtig dygtig og ved rigtig meget, så kan enhver elev mærke, at de spilder tiden. Og så er der ingen autoritet, fordi der ingen anerkendelse er Anerkendelse af lærerne spiller en vigtig rolle. for, hvad læreren kan, understreger Nørmark. Forældrenes rolle Nørmark bringer også forældrene på banen i forhold til skabelsen af lærerens nødvendige autoritet: - Hvis forældrene skal anerkende læreren, må de se det som et agtværdigt erhverv. De må se læreren som en stærk vidensfaglig person. Ikke en alternativ opdrager, eller én, der bare skal sørge for, at ungerne formelt består den kvalificerende eksamen.

8 FLENSBORG AVIS Lørdag 26. januar Rift om afgangselever fra de danske skoler Jobmesse I år var det anden gang, at de tre danske fællesskoler fra Flensborg inviterede elever og forældre fra de danske skoler i Sydslesvig til job-infomesse. Skolevejlederne fra Cornelius Hansen- Skolen, Duborg-Skolen og Gustav Johannsen- Skolen stod for arrangementet, der tiltrak mange interesserede elever og forældre til Duborg- Skolens fællesareal i tirsdags. FLENSBORG. - Vi fik rigtig mange positive tilbagemeldinger efter det første arrangement og besluttede derfor at gøre det til en årligt tilbagevendende begivenhed, fortæller en af arrangørerne, skolevejleder Stephanie Schönbeck-Graf fra Duborg- Skolen. Messen satte fokus på regionale uddannelsesmuligheder på begge sider af grænsen, og der var rift om boderne. - Vi kunne nemt have haft 20 boder mere, siger Stephanie Schönbeck-Graf og forklarer, at de i samarbejde med Kreishandwerkerschaft har bestræbt sig på at fordele et så repræsentativt spektrum som mulig på et overskueligt antal boder. Arrangørerne kan tydeligt mærke, at virksomhederne er meget interesseret i afgangslever fra de danske mindretalsskoler. - Vores tosprogede elever er attraktive for virksomhederne, vi bliver tit kontaktet af uddannelsessteder, der målrettet går efter elever, der behersker dansk og tysk på modersmålsniveau, og kan begå sig i begge kulturer, beretter skolevejleder Monica Eichhorn fra Gustav Johannsen-Skolen. FOTOS: KATRINE HOOP Skolevejlederne Monica Eichhorn og Jostein Jorde, fra Gustav Johannsen-Skolen, Stephanie Schönbeck-Graf fra Duborg-Skolen og Michael Kopf fra Cornelius Hansen-Skolen var godt tilfreds med besøgstallet. Bevidst placering Arrangementet er bevidst placeret i den periode, hvor eleverne får karakterbøger, fordi karakterne som regel tages som udgangspunkt for at drøfte mulige fremtidsperspektiver. Stephanie Schönbeck-Graf mener, at forældrene bør være sig det store ansvar bevidst, der ligger i at hjælpe deres børn med at finde den rigtige vej. - Unge på år kan ikke træffe sådan et valg alene. Vi som skoler understøtter og hjælper på vej, men det er primært forældrenes opgave at tage hånd om erhvervsvalget, understreger skolevejlederen. De mange engagerede forældre og elever ved boderne viser, at der er stort behov for og interesse for informationerne. - Vi fik utrolig god rådgivning af Kreishandwerkerschaft, vores kontaktperson ved boden var fantastisk dygtig til at analysere Mads interesser, fortæller Morten Meng. Han ledsagede sin søn Mads, der på messen fik øjnene op for de muligheder, der ligger i den såkaldte duale erhvervsuddannelse i Tyskland. Spændende messe Messen henvender sig især til fællesskolernes elever i klasse, men var også interessant for de ældre elever. En gruppe af Duborg-Skolens afgangselever, der solgte drikkevarer og mad på messen til fordel for klassens halløj-udvalg, havde også benyttet sig af lejlighederne til at få et kik på informationsboderne. - Det er en rigtig spændende messe, bekræfter Dennis Fließ, der tager studentereksamen til sommer. Dennis går efter et maritimt studium og håber på at finde et rederi til den praktiske del. - Jeg vil helst finde et dansk rederi. Og Mærsk er helt klart min favorit. Vanessa Laß fra Jens Jessen-Skolen er også helt sikker på, hvad hun engang vil være. - Jeg vil være fotograf, men først vil jeg tage min studentereksamen på Duborg-Skolen, smiler hun, mensz hun undtagelsesvis er villig til at indtage pladsen foran kameraet. Katrine Hoop Mads Meng og hans far Morten drøfter fremtidsperspektiver. Dennis Fließ var en af dem, der stod for servicering til messen. Vanessa Laß fik kigget på muligheder nord og syd for grænsen. En smule folkeoplysning Filmoptagelser Krimifans i hele Tyskland kommer til at høre lidt om det danske mindretal i Sydslesvig. SLESVIG. 150 elever, forældre og lærere fra A. P. Møller Skolen var med som statister, da nøglescenen i den ny»tatort«-krimi onsdag blev filmet foran skolen i Slesvig: Ved et lucia-optog på skolen står skolelederen pludselig i flammer foran hundredvis af øjenvidner. Han dør, og det var mord. Krimien» Tatort - Borowski und der Brennende Mann«med det kriminalistiske makkerpar Klaus Borowski og Sarah Brandt bliver vist til næste år. På A. P. Møller Skolen har man ventet længe på, at filmoptagelserne skulle gå i gang, og juleudsmykningen har fået lov til at blive hængende. Mindretallet spiller en rolle Som i det virkelige liv kommer skolen i filmen til at være en dansk skole. Navnet A. P. Møller Skole forekommer 150 frivillige fra skolen var med som statister. Skuespillerne Axel Milberg og Sibel Kekilli spiller hovedrollerne i filmen. dog ikke i filmen. Der er tale om»en dansk skole, der ligger ved slien«. Men krimifans fra hele Tyskland, som ikke kender til det danske mindretal i Sydslesvig, får lært lidt om forholdene i landet. - Men I skal nok ikke forvente den helt store folkeoplysning, sagde skuespilleren Axel Milber, som spiller kommisær Borowski på et pressemøde. - En kriminalfilms hovedopgave er at være spændende, sagde han, og tilføjede: - Når man er på jagt efter typiske motiver til at filme en krimiserie i Slesvig-Holsten, er det selvfølgelig nærliggende, at man på et eller andet tidspunkt også bruger det danske mindretal, sagde Axel Milber, som roste skolens elever og lærere for den varme modtagelse, filmholdet havde fået. Som et rumskib Både Axel Milberg og hans kollega Sibel Kekilli, som spiller Sarah Brandt, er meget imponeret over A. P. Møller Skolens arkitektur. - Skolen ligner lidt et rumskib, der er landet på jorden, sagde Axel Milberg.