VVM-redegørelse for Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele. Teknisk Rapport 7 - Visualiseringer. Marts 2010

Transkript

1 VVM-redegørelse for Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele Teknisk Rapport 7 - Visualiseringer Marts 2010

2 Titel: VVM-redegørelse for Ny 400 kv-højspændings forbindelse fra Kassø til Tjele Teknisk Rapport 7 Visualiseringer, Marts 2010 Udgivet af: Miljøcenter Odense C. F. Tietgens Boulevard Odense SØ Telefon: Fax: E-post: post@ode.mim.dk Journal-nr. ODE Miljøcenter Århus Lyseng Allé Højbjerg Telefon: Fax: E-post: post@aar.mim.dk Journal-nr. ODE Udarbejdet af: Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus i samarbejde med Energinet.dk og rådgivergruppen: Orbicon A/S, COWI A/S, Sweco Architects A/S Birk Nielsen Layout: By- og Landskabsstyrelsen Grundkort: Kort- og Matrikelstyrelsen, tilladelse (G ) Tryk: Kailow A/S, Rødovre Oplag: 2000 Foto: Energinet.dk og rådgivergruppen ISBN: ISBE: Udgivelsesdato: 24. marts 2010 Henvendelse vedrørende rapporterne til: Miljøcenter Odense C. F. Tietgens Boulevard Odense SØ Telefon: Fax: E-post: post@ode.mim.dk Miljøcenter Århus Lyseng Allé Højbjerg Telefon: Fax: E-post: post@aar.mim.dk

3 VVM-redegørelse for Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele Teknisk Rapport 7 - Visualiseringer Marts 2010

4 Indhold 1 Indledning Visualiseringer Visualiseringer generelt Kortregistrering Fotostandpunkternes placering Visualiseringsteknik Overflader på masterne Visualiseringer versus virkeligheden Landskabstyper Slettelandskaber Bakkede morænelandskaber Storbakkede morænelandskaber Småbakkede morænelandskaber Tekniske landskaber Visualisering Oversigtskort Landskabelige visualiseringer Visualisering 1 Gravhøje ved Hellevad Visualisering 2 Gammelskovbatteriet Visualisering 3 Afvigelse ved Hjartbro Skov Visualisering 4 Afvigelse ved Gabøl Visualisering 5 Gram Å... 30

5 Visualisering 6 Øster Lindet Visualisering 7 Nord for Øster Lindet Visualisering 8 Kongeåen Visualisering 9 Knagmølle Bro, Kongeåen Visualisering 10 Afvigelse øst for Gamst Søenge Visualisering 11 Gesten Kirke fra vest Visualisering 12 Gesten Kirke Visualisering 13 Hærvejen ved Bække Visualisering 14 Ved Storebavn Visualisering 15 Afvigelse ved Frederiksnåde Visualisering 16 Fokusområde, Hede ved Billund Visualisering 17 Fokusområde, Hede ved Billund Visualisering 18 Fokusområde, Plovslund ved Billund Visualisering 19 Fokusområde, Plovslund ved Billund Visualisering 20 Fokusområde, Vest for Billund Visualisering 21 Fokusområde, Vest for Billund Visualisering 22 Fokusområde, Grene Kirke ved Billund Visualisering 23 Fokusområde, Grindsted Å ved Billund Visualisering 24 Fokusområde, Nord for Grene Kirke ved Billund Visualisering 25 Elkær nord for Billund Visualisering 26 Omme Å Visualisering 27 Grønbjerg...74 Visualisering 28 Risbanke Visualisering 29 Gravhøj ved Hesselbjerg Visualisering 30 Hovedvejen til Brande Visualisering 31 Hovedvejen fra Bording... 82

6 Visualisering 32 Pårup Hede Visualisering 33 Pårup Mose Visualisering 34 Fokusområde, Bølling Sø Visualisering 35 Bolshøj Huse Visualisering 36 Hede ved Kragelund Visualisering 37 Afvigelse Mausing Mølle, Kjellerup Visualisering 38 Afvigelse, Mausing Mølle Visualisering 39 Afvigelse, Mausing Mølle ved Pederstrup Visualisering 40 Afvigelse, Mausing Mølle fra øst Visualisering 41 Afvigelse, Mausing Mølle fra nord Visualisering 42 Haurbak Visualisering 43 Ans Visualisering 44 Højbjerg Visualisering 45 Tange Å Visualisering 46 Vindmøller ved Vindum Visualisering 47 Korreborg Bæk Visualisering 48 Korreborg Bæk fra øst Visualisering 49 Korreborg Bæk fra øst Visualisering 50 Fokusområde, Nørreådalen fra syd Visualisering 51 Fokusområde, Nørreådalen fra vest Visualisering 52 Fokusområde, Nørreådalen fra vest Visualisering 53 Fokusområde, Nørreådalen fra syd Visualisering 54 Fokusområde, Nørreådalen fra syd Visualisering 55 Fokusområde, Nørreådalen fra nord

7 Kabelovergangsstationer Visualisering 56 Kabelovergangsstation nord for Gamst Søenge Visualisering 57 Kabelovergangsstation, Elling øst for Bølling Sø Visualisering 58 Kabelovergangsstation syd for Nørreådalen Station Revsing Visualisering 59 Station Revsing syd for Revsing Visualisering 60 Station Revsing vest for Revsing Visualisering 61 Station Revsing nord for Revsing Mastealternativer Visualisering 62 Mastealternativ, 1 etage Visualisering 63 Mastealternativ, 1 etage Visualisering 64 Mastealternativ, 1 etage Visualisering 65 Mastealternativ, fuldgalvaniseret Visualisering 66 Mastealternativ, fuldgalvaniseret Visualisering 67 Mastealternativ, fuldgalvaniseret Visualisering 68 Mastealternativ, faseledere ophængt parallelt med nederste travers Visualisering 69 Mastealternativ, faseledere ophængt parallelt med nederste travers Visualisering 70 Mastealternativ, faseledere ophængt parallelt med nederste travers Visualisering 71 Mastealternativ med faseledere ophængt som duplex (todelt) Visualisering 72 Mastealternativ med faseledere ophængt som duplex (todelt) Visualisering 73 Mastealternativ med faseledere ophængt som duplex (todelt)...172

8 Landskabskarakterområder Landskabskarakterområde A Visualisering 1 Gravhøje ved Hellevad Landskabskarakterområde B Visualisering 2 Gammelskovbatteriet Landskabskarakterområde C Visualisering 3 Afvigelse ved Hjartbro Skov Visualisering 4 Afvigelse ved Gabøl Landskabskarakterområde E Visualisering 5 Gram Å Visualisering 6 Øster Lindet Landskabskarakterområde F Visualisering 7 Nord for Øster Lindet Landskabskarakterområde G Visualisering 8 Kongeåen Visualisering 9 Knagmølle Bro, Kongeåen Visualisering 10 Afvigelse øst for Gamst Søenge Landskabskarakterområde H Visualisering 11 Gesten Kirke fra vest Visualisering 12 Gesten Kirke... 44

9 Landskabskarakterområde I Visualisering 13 Hærvejen ved Bække Visualisering 14 Ved Storebavn Visualisering 15 Afvigelse ved Frederiksnåde Landskabskarakterområde J Visualisering 16 Fokusområde, Hede ved Billund Visualisering 17 Fokusområde, Hede ved Billund Visualisering 18 Fokusområde, Plovslund ved Billund Visualisering 19 Fokusområde, Plovslund ved Billund Visualisering 20 Fokusområde, Vest for Billund Visualisering 21 Fokusområde, Vest for Billund Visualisering 22 Fokusområde, Grene Kirke ved Billund Visualisering 23 Fokusområde, Grindsted Å ved Billund Visualisering 24 Fokusområde, Nord for Grene Kirke ved Billund Visualisering 25 Elkær nord for Billund Visualisering 26 Omme Å Visualisering 27 Grønbjerg...74 Visualisering 28 Risbanke Visualisering 29 Gravhøj ved Hesselbjerg Visualisering 30 Hovedvejen til Brande Visualisering 31 Hovedvejen fra Bording Landskabskarakterområde K Visualisering 32 Pårup Hede... 84

10 Visualisering 33 Pårup Mose Visualisering 34 Fokusområde, Bølling Sø Visualisering 35 Bolshøj Huse Visualisering 36 Hede ved Kragelund Landskabskarakterområde L Visualisering 37 Afvigelse Mausing Mølle, Kjellerup Visualisering 38 Afvigelse, Mausing Mølle Visualisering 39 Afvigelse, Mausing Mølle ved Pederstrup Visualisering 40 Afvigelse, Mausing Mølle fra øst Visualisering 41 Afvigelse, Mausing Mølle fra nord Visualisering 42 Haurbak Visualisering 43 Ans Visualisering 44 Højbjerg Visualisering 45 Tange Å Visualisering 46 Vindmøller ved Vindum Visualisering 47 Korreborg Bæk Visualisering 48 Korreborg Bæk fra øst Visualisering 49 Korreborg Bæk fra øst Visualisering 50 Fokusområde, Nørreådalen fra syd Visualisering 51 Fokusområde, Nørreådalen fra vest Visualisering 52 Fokusområde, Nørreådalen fra vest Visualisering 53 Fokusområde, Nørreådalen fra syd Visualisering 54 Fokusområde, Nørreådalen fra syd Visualisering 55 Fokusområde, Nørreådalen fra nord

11 Landskabskarakterområde G Visualisering 56 Kabelovergangsstation nord for Gamst Søenge Landskabskarakterområde K Visualisering 57 Kabelovergangsstation, Elling øst for Bølling Sø Landskabskarakterområde L Visualisering 58 Kabelovergangsstation syd for Nørreådalen Landskabskarakterområde G Visualisering 59 Station Revsing syd for Revsing Visualisering 60 Station Revsing vest for Revsing Visualisering 61 Station Revsing nord for Revsing For en mere uddybende beskrivelse af landskabskarakterområderne henvises til Teknisk Rapport 3.

12 10 Visualisering 46 Vindmøller ved Vindum.

13 1 Indledning Energinet.dk er ansvarlig for transmission af el og gas i Danmark. På baggrund af en politisk beslutning blandt Folketingets politikere i november 2008 om nye principper for kabellægning og udbygning af transmissionsnettet i Danmark har Energinet.dk påbegyndt planlægningen af en ny 400 kv- højspændingsforbindelse mellem Kassø ved Aabenraa og Tjele ved Viborg. Planlægningen omfatter som udgangspunkt et dobbelt ledningssystem på master i nyt design. Såfremt der gives tilladelse til projektet, vil anlægsarbejdet blive udført i perioden Den eksisterende 400 kv-højspændingsledning mellem Kassø og Tjele fjernes, efterhånden som den nye forbindelse sættes i drift. Det forventes, at den sidste del af ledningen fjernes i Miljøcenter Århus og Miljøcenter Odense er planmyndighed og udsteder i givet fald kommuneplantillæg og VVM tilladelse for den nye dobbelte 400 kv-højspændingsforbindelse, der forløber gennem 9 kommuner, nemlig Aabenraa, Tønder, Haderslev, Vejen, Billund, Vejle, Ikast-Brande, Silkeborg og Viborg Kommune. Projektets omfang indebærer, at der skal gennemføres en VVM Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-arbejdet er påbegyndt i foråret I juni 2009 blev ideer og forslag indkaldt fra offentligheden, som efterfølgende er indgået i en samlet vurdering beskrevet i: VVM-redegørelse, Marts måned 2010 Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele. Eftersom højspændingsforbindelsen berører flere end to kommuner, udarbejder Miljøcentrene ifølge Planloven kommuneplantillægget for de involverede kommuner. Denne VVM-redegørelse udgør et bilag til Forslag til kommuneplantillæg for ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele i Aabenraa, Tønder, Haderslev, Vejen, Billund, Vejle, Ikast-Brande, Silkeborg og Viborg kommune, som udsendes i høring (2. offentlighedsfase). Høringsfasen gennemføres i perioden 24. marts maj På baggrund af indkomne forslag og bemærkninger forventes den endelige stillingtagen til projektets realisering og udformning at ske i tredie kvartal Som grundlag for VVM-redegørelsen er der udarbejdet 7 tekniske rapporter, der i større detaljeringsgrad redegør for miljøpåvirkningerne af projektet: Teknisk rapport 1 Master Teknisk rapport 2 Naturområder og Natura 2000 konsekvensvurdering Teknisk rapport 3 Landskaber, kulturarv og friluftsliv Teknisk rapport 4 Analyse af alternativer i fokusområder Teknisk rapport 5 Mennesker, sundhed og samfund Teknisk rapport 6 Anlægsbeskrivelse og vurdering af øvrige miljøforhold Teknisk rapport 7 Visualiseringer De tekniske rapporter udgør en integreret del af den samlede vurdering, men alle væsentlige vurderinger er også indeholdt i hovedrapporten. Hovedrapport og tekniske rapporter kan ses på Redegørelsen er udarbejdet af Miljøcenter Århus og Miljøcenter Odense i samarbejde med Energinet.dk og dennes rådgiver (Orbicon, COWI A/S og Sweco Architects A/S Birk Nielsen). 11

14 12 Visualisering 3 Afvigelse ved Hjartbro Skov.

15 2 Visualiseringer 2.1 Visualiseringer generelt Denne rapport rummer i alt 73 visualiseringer af hovedforslagets linjeføring og alternativer hertil. De 73 visualiseringer opdeles i 55 landskabelige visualiseringer, 3 kabelovergangsstationer og 3 fra ny station i Revsing. Hertil kommer 12 mastealternativer, der rummer 3 visualiseringer af en alternativ mast i 1 etage, 3 af et alternativt materiale med en 2 etagers fuldgalvaniseret mast, 3 visualiseringer af en alternativ ophængning af ledninger samt 3 visualiseringer af et alternativt antal ledninger. På de lange strækninger, hvor der ikke sker ændring af den overordnede linjeføring visualiseres masterne i den eksisterende linjeføring. Den præcise placering af den nye masterække er ikke fuldt fastlagt, men vil løbe parallelt med den eksisterende linjeføring inden for det 400 meter brede planlægningsbælte. I fokusområderne og hvor der er planlagt væsentlige afvigelser fra den eksisterende linjeføring visualiseres den nye linjeføring. Masternes indbyrdes afstand visualiseres med 330 meter, selvom der kan forekomme enkelte justeringer af afstanden i anlægsfasen ved krydsning af naturområder og passage ved bebyggelser. Fotostandpunkterne er udvalgt, hvor samspillet med ledninger og master kommer mest markant til udtryk i forhold til byområder, tekniske anlæg, kirker, kulturhistoriske elementer, naturbeskyttelsesområder etc. Fotostandpunkterne er primært placeret, hvor linjeføringen vil blive betragtet af mange mennesker eksempelvis fra en større vej eller et udsigtspunkt. 2.2 Kortregistrering For bestemmelse af fotostandpunkter foretages en overordnet registrering på oversigtskort, hvor byer, veje, tekniske anlæg, landskabstyper mm. registreres. Desuden registreres de forskellige typer af landskaber, som linjeføringen gennemløber. 2.3 Fotostandpunkternes placering Med de valgte fotostandpunkter er det søgt at give en så dækkende visualisering af den fremtidige linjeføring samt foreslåede alternativer, som muligt. 2.4 Visualiseringsteknik De udvalgte fotos optages med digitalkamera (Nikon D-700) med 50 mm objektiv, der svarer til det menneskelige synsfelt. For visualisering af master og ledninger anvendes fotomonteret 3D i WindPro samt AutoCad. Masterne indsættes i modellen på den præcise placering i forhold til et grundkort og sættes i den korrekte z-højde i henhold til den pågældende højdekurve. Fotostandpunkterne sættes herefter ind i modellen med de nøjagtige koordinater, som via GPS er afmålt i forbindelse med optagelse af fotoet. Programmet kan generere visualiseringer på det pågældende sted og der kan således skabes en præcis gengivelse af virkeligheden med det nye anlæg. 2.5 Overflader på masterne Ved visualiseringen af masterne, fremstår de først i en grå farve. Overfladen er efterfølgende behandlet i Adobe Photoshop således, at materialet svarer til mastens overflade. Lederne mellem masterne tegnes på i programmet Adobe Illustrator i form af vektorer, der kan formes, så de svarer til det korrekte perspektiv. 2.6 Visualiseringer versus virkeligheden Visualiseringerne skal betragtes som en efterligning af virkeligheden, som ikke forklarer alle faktiske forhold, der har indflydelse på linjeføringens fremtræden på det angivne sted. Linjeføringen vil fremstå tydeligere i virkeligheden end på visualiseringerne især på større afstande, hvor særligt lederne vil forsvinde på trods af, at de reelt er synlige i virkeligheden. Der kompenseres herfor ved at gøre ledningerne tydeligere på visualiseringerne. Andre forhold vil have indflydelse på synligheden, som eksempelvis en vejrsituation med dis, tåge eller nedbør, der vil gøre anlæggets fremtræden mindre. Det er tilstræbt, at visualiseringerne skal give udtryk for den størst mulige synlighed og dermed påvirkning af landskabet. Landskabsvurderingerne er derfor udarbejdet i henhold til den værst tænkelige situation, hvor linjeføringen har den største visuelle påvirkning af landskabet, hvilket er en vejrsituation med høj sigtbarhed og godt dagslys. 2.7 Landskabstyper Der er groft sagt to landskabstyper i undersøgelseskooridoren, nemlig slettelandskabet og morænelandskabet, der både kan være småog storbakket. Udover disse landskabstyper repræsenteres også overgangslandskabet i visualiseringerne. Desuden forholdes linjeføringen til tekniske landskaber f.eks. i nærheden af stationer, vindmøller, veje, broer etc. Linjeføringen løber fra syd ved Kassø gennem et slettelandskab til omkring Vojens og fortsætter herfra som bakket landskab til syd for 13

16 Billund. Omkring station Askær skifter landskabet til at bestå af små bakker. Vest for Silkeborg er der enkelte mindre bakker og derefter et slettelandskab. Mod Tjele er landskabet kendetegnet af store bakker. 2.8 Slettelandskaber Slettelandskabet er karakteriseret ved et udstrakt og fladt til jævnt faldende terræn, samt en ofte meget ensartet struktur. I en snæver definition omfatter landskabstypen primært de vestjyske smeltevandssletter, de såkaldte hedesletter, samt morænesletterne. I kystområderne har dele af både det marine forland og marsken desuden nogle af slettelandskabets karakteristika. De vestjyske smeltevandssletter er opstået i de oprindeligt isfri områder udenfor isranden, hvor smeltevandet har aflejret og sorteret det udskyllede materiale i et vifteformet, jævnt og svagt faldende terræn mod havet, fra det punkt hvor vandet forlod gletcherranden. Mindre smeltevandssletter kendes også fra andre dele af landet. I det øvrige vestjyske landskab har erosions- og aflejringsprocesserne ved istidens afslutning udjævnet terrænets profil i en grad, så landskabet mange steder har fået slettekarakter. Et andet karakteristisk slettelandskab er morænesletterne. Isen har bevæget sig henover landskaber, der i forvejen har haft slettekarakter, og hvor den har kunnet smelte bort ret hurtigt uden at efterlade sig væsentlige spor. Morænesletterne kendes især fra Lolland, Stevns, Københavns vestegn og nordvest for Fredericia. Overordnet er slettelandskabets flade karakter meget robust overfor placeringen af luftledninger gennem landskabet. I de flade landskaber er linjeføringen ofte mere synlig end i andre typer landskaber, selv i områder med mange tætliggende hegn, men samtidig understreger og harmonerer linjeføringens langstrakte, lineære forløb godt med det flade landskab, specielt når linjeføringen forløber parallelt med eller vinkelret på læhegn og andre strukturer i landskabet. 2.9 Bakkede morænelandskaber Bakkede morænelandskaber anvendes i denne sammenhæng som en samlebetegnelse for en række landskabssituationer med forskellig karakter og baggrund. De udstrakte og udjævnede morænelandskaber fra den forrige istid, Saale-istiden og bundmorænens bølgede morænelandskab og morænebakkelandet, som er en af de mest udbredte landskabsformer i Østjylland og på øerne, hvor de dækker store sammenhængende områder. Fælles for de bakkede morænelandskaber er deres større eller mindre grad af kuperet terræn, som overordnet kan opdeles i to landskabstyper: de storbakkede og de småbakkede morænelandskaber. Disse kan yderligere have en jævn og udstrakt topografi, eller en urolig og afbrudt topografi. Det kan være svært at sætte en tydelig grænse mellem bundmorænens forskellige landskabsformer, idet de ofte grænser op til hinanden med en jævn og gradvis overgang. Det skyldes at bundmorænelandskaberne blot er en udjævning og ikke en omformning af det oprindelige landskabsrelief. Landskaberne omfatter således både storbakkede og småbakkede landskaber, foruden de ovenfor nævnte morænesletter Storbakkede morænelandskaber De storbakkede bundmorænelandskaber kendes fra det meste af Østjylland og i de sjællandske bakkeområder ved Skjoldenæsholm mellem Roskilde og Ringsted, samt Kobanke syd for Haslev, eller i Ålborgområdet, hvor isen er skredet henover de store kridtkupler. Når det kan fremtræde som storbakkede områder, skyldes det, at det underlag isen har gledet henover, i forvejen var kraftigere kuperet. Udstrakte og mere udjævnede, storbakkede morænelandskaber kendes desuden fra resterne af det ældre morænelandskab fra den forrige istid, Saale-istiden, hvor smeltevandet og det subarktiske klima i de isfri områder udenfor isranden har udjævnet terrænets profil. Landskabstypen omfatter store områder i Vestjylland syd for Holstebro, hvor de ældre moræneområder ligger som øer i det flade, omgivende smeltevandslandskab, heraf betegnelsen bakkeøer. Overgangen mellem bakkeøernes udviskede profil og de omgivende smeltevandssletter og dale er glidende og vanskelig at opfatte, og det er kun i dele af områderne at landskabet fremtræder storbakket. Overordnet er de udstrakte og jævnt storbakkede morænelandskaber forholdsvis robuste overfor placeringen af luftledninger og master gennem landskabet. Her kan linjeføringen følge terrænbevægelsen jævnt, uden at luftledningerne kommer til at overlejre en større terrænmæssig variation mellem de enkelte master, og luftledningernes langstrakte, lineære forløb derfor harmonerer godt med og understreger landskabet. Selvom et større antal master i linjeføringen ofte er mere synlige, opleves masterne dog overordnet i god balance med landskabets skala. Landskabet er mest sårbart, hvor det gennemskæres af mindre smeltevandsdale og 14

17 kløfter med mere bratte terrænspring, som et ledningsanlæg ofte vil komme til at overlejre og forstyrre Småbakkede morænelandskaber De småbakkede morænelandskaber er ligeledes en typisk og meget udbredt landskabsform. Det omfatter to principielt forskellige typer: Det jævnt kuperede bundmorænelandskab med bløde og afrundede former som udgør et sammenhængende og udstrakt landskab, og det mere reliefrige dødislandskab med dets mange og varierede landskabselementer såsom åse, kambakker, dødishuller og issøplateauer. Det kan mange steder være vanskeligt at skelne mellem de to landskabstyper, især hvor dødislandskabets elementer ligger tæt. Andre steder ligger dødisbakkerne mere isoleret, i tydelig kontrast til det omgivende fladere landskab. De småbakkede morænelandskaber er ofte mere sårbare, idet linjeføringen ikke kan følge landskabets relief, hvorved ledningerne kommer til at overlejre en terrænmæssig variation mellem de enkelte master, og derfor opleves i kontrast til landskabets former. Denne kontrast forstærkes i dødislandskabets mere urolige relief, især hvor dødisbakkerne ligger enkeltvis i det omgivende flade landskab. Det småbakkede landskab opleves ofte også som mere lukket og afgrænset, hvorfor de store master kommer til at virke desto mere dominerende Tekniske landskaber Når et landskab domineres af tekniske anlæg, nedtones landskabets oprindelige karakter og i stedet vil karakteren af de tekniske anlæg præge landskabsoplevelsen. Det sker især i områder, hvor flere tekniske anlæg opleves i samspil. På større afstande opfattes tekniske anlæg oftest som isolerede landskabselementer, mens de set på tæt afstand kommer til at dominere den samlede landskabsoplevelse. Det tekniske landskab er dog ikke et område, hvor almindelige æstetiske regler er sat ud af spil, men derimod områder med en særlig arkitektonisk udfordring. Samspillet mellem de forskellige tekniske anlæg kan således opleves harmonisk eller som problematisk. Luftledningsanlæg ses oftest i samspil med større kraftværker og industrianlæg, langs eller på tværs af trafikårer (motorveje), samt i relation til mere isolerede anlæg (særligt vindmøller i det åbne land). I samspil med kraftværker og større industrianlæg er luftledningsanlæg i høj grad med til at øge det tekniske landskabspræg og dets udstrækning i området væsentligt, især hvor flere anlæg udgår fra det samme kraftværk. Langs motorveje opleves luftledningsanlæg ofte som uheldige, fordi vejens og ledningsanlæggets overordnede bevægelse gennem landskabet er anlagt efter modsatrettede principper. Motorvejen er udført som en sammenstykning af vertikale og horisontale bløde kurvestrækninger, der nærmest glider gennem landskabet, mens luftledninger er udført som lange, lige stræk afbrudt af markante knæk. Luftledninger bør derfor enten føres i selvstændige ledningsføringer, der vil opleves som adskilte i forhold til vejforløbet, og krydse hinanden så vinkelret som muligt når det er nødvendigt, eller ledningsmasterne bør placeres efter de samme principper om sammensatte kurvestykker parallelt med motorvejen. En særlig problematik er samspillet mellem luftledninger og vindmøller, hvor vindmøllens vinger roterer umiddelbart bag ledningerne. For at undgå dette skal de to typer anlæg placeres med en afstand, så vindmøllerne enten opleves som betydeligt større eller mindre end ledningsanlægget, og der hermed opleves et klart hierarki mellem de to anlægstyper. Afstanden afhænger af vindmøllernes størrelse i forhold til ledningsanlæggets størrelse. Ved indpasning af ledningsanlægget med nye vindmølleområder bør de kunne samtænkes indenfor relativt kort afstand, idet nye vindmøller vil være væsentligt større end højspændingsmasterne, og derfor med større fordel vil kunne placeres tæt på, i et indbyrdes tydeligt hierarki Visualisering For hver visualisering vises en hovedvisualisering på højre side af opslaget og en sammenligningsvisualisering på venstre side sammen med en beskrivende tekst. I landskabsvisualiseringer, visualiseringer af kabelovergangsstationer og station Revsing sammenlignes hovedforslaget med eksisterende forhold. Ved visualiseringerne af alternative masteløsninger sammenlignes med hovedforslaget. Placeringen af visualiseringernes fotostandpunktet er vist på de tre kort i begyndelsen af rapporten samt på de små kort på venstre side i opslaget. Visualiseringerne er vist i rækkefølge fra syd mod nord. 15

18

19 Oversigtskort

20 På disse tre kort er visualiseringernes standpunkter markeret sammen med fotovinkel og nummer. Linjeføringen for hovedforslaget er markeret med grønt på kortet. 18

21 19

22

23 Landskabelige visualiseringer Signaturforklaringen herunder er til de små oversigtskort, der ledsager de enkelte visualiseringer. Der kan godt være flere visualiseringer fra det enkelte fotostandpunkt, derfor er der nogle gange flere numre ved den samme markering på kortet.

24 Visualisering 1 Gravhøje ved Hellevad I det kuperede landskab ved Hellevad Mark, ligger 4-5 gravhøje, som den eksisterende linjeføring går tæt op ad. Standpunktet er optaget mellem gravhøjene, hvoraf en enkelt ses i dens fulde profil i forgrunden. Afstanden til nærmeste mast, som ses over gravhøjen er godt 330 meter. Gravhøjenes særlige karakter virker sårbare overfor anlægget, men den nye linjeføring vurderes ikke at forringe oplevelsesværdien væsentligt i forhold til den eksisterende linjeføring. Det omgivende landskab vurderes i øvrigt forholdsvist robust overfor den nye linjeføring. Eksisterende forhold. 22

25 Hovedforslag i eksisterende linjeføring. 23

26 Visualisering 2 Gammelskovbatteriet Gammelskovbatteriet er et gammelt fort fra 1. Verdenskrig og består blandt andet af skyttegrave udført i beton. Ruinen ligger omgivet af skov og krat, og der er derfor ikke udsyn til den eksisterende linjeføring, når træerne bærer løv. Fotostandpunktet er optaget umiddelbart udenfor batteriet, hvor hjørnet af den omgivende beplantning til ruinen ses på fotoets højre side. Her ses to af linjeføringens eksisterende master, der går øst om fredningen. På visualiseringen er hovedforslaget vist i den eksisterende linjeføring. Der er omkring 580 meter til nærmeste mast. Til trods for, at masterne er højere end de eksisterende, vurderes den landskabelige påvirkning ikke at være væsentlig forringet på grund af det nye anlæg. Eksisterende forhold. 24

28 Visualisering 3 Afvigelse ved Hjartbro Skov Hovedforslagets linjeføring er placeret omtrent 500 meter forskudt mod vest fra det eksisterende forløb og går udenom Hjartbro Skov. Den eksisterende linjeføring ses midt for billedet, men fremstår lettere utydeligt på grund af den hvide himmel samt den forholdsvis store afstand, hvorved masterne synes små. Hovedforslagets linjeføring ses tæt på standpunktet med blot et par hundrede meter til nærmeste mast i forgrunden. Linjeføringens påvirkning af landskabet er markant herfra. Linjeføringen vil påvirke Hjartbro Skov væsentligt mindre visuelt, og hovedforslaget tager derfor mere hensyn til den fredede skov. Landskabets flade udstrækning vurderes rimelig robust overfor forslagets linjeføring. Eksisterende forhold. 26

29 Hovedforslag, afvigelse fra eksisterende linjeføring. 27

30 Visualisering 4 Afvigelse ved Gabøl Foran randmorænen ved Gabøl er en bred smeltevandsslette, som gennemskæres af linjeføringen. Den helt flade slette brydes dog i horisonten af morænelandskabet ved Hjartbro Skov, hvor masterækken løftes betydeligt. Standpunktet er optaget tæt på den forreste mast med en afstand på blot lidt over et par hundrede meter. Rækken står derved tydeligt frem på visualiseringen. Visualiseringen viser det alternative forslag, der er placeret i den eksisterende linjeføring. Slettelandskabet vurderes robust overfor linjeføringen, som indpasser sig godt i de store ubrudte flader og sammenhængende hegnsbeplantning. Dog vil overgangen til randmorænen i smeltevandsslettens kanter synes markant med masternes pludselige højdespring. Fra standpunktet virker bakkernes skala dog så stor, at den synes at spille godt sammen med anlægget. Eksisterende forhold. 28

31 Alternativt forslag i eksisterende linjeføring. 29

32 Visualisering 5 Gram Å Syd for Øster Lindet trækker Gram Å med dens engarealer et langt grønt bånd gennem landskabet fra vest til øst. Åløbet giver landskabet en stor blød lavning, der deler Vejen og Haderslev kommuner. Visualiseringen viser Gram Å fra vejen ved Nustrup Hede set mod nordøst med Øster Lindet til venstre for billedet. Afstanden til nærmeste mast er knap 600 meter. I det varierede landskab virker masterne markante. Eksisterende forhold. 30

34 Visualisering 6 Øster Lindet Sydøst for Øster Lindet falder overgangslandskabet markant ned mod det sted hvor Gram Å møder Jels Å. På den anden side af engstrøget rejser landskabet sig igen mod Nustrup og domineres af en række parallelle læhegn. På visualiseringen ses linjeføringen gående næsten nord/syd med Søndergård i forgrunden set mod syd. Nærmeste mast befinder sig 600 meter fra fotostandpunktet. I det storbakkede til det næsten flade landskab indgår master og ledninger som et markant element, der understeger landskabets bevægelse og de lange linjer i de nord/syd-gående læhegn. Eksisterende forhold. 32

36 Visualisering 7 Nord for Øster Lindet Nord for Øster Lindet på kanten af Stursbøl Plantage falder landskabet jævnt ned mod Rojbøl Bæk og fortsætter mod syd mod Øster Lindet og videre mod Gram Å. Landskabet er storbakket morænelandskab med en rig variation mellem bevoksning og agerbrug. Visualiseringen er set fra vejen ved Dalgård mod syd/sydvest, hvor afstanden til den nærmeste mast er godt 300 meter. I det storbakkede landskab følger master og ledninger landskabets bevægelse og indgår som et stort rumligt element mellem træbevoksninger og gårde. Eksisterende forhold. 34

38 Visualisering 8 Kongeåen Hovedforslagets linjeføring over Kongeådalen øst for Knagmølle Bro ses på dette standpunkt. Det eksisterende forløb befinder sig mere end 1 km vest for standpunktet og er ikke synligt herfra. Den nye linjeføring opleves fra Kongeådalens sydlige brink med en afstand til nærmeste mast på omkring 570 meter. Da eksisterende forhold viser et landskab uspoleret af tekniske anlæg (med undtagelse af en skorsten ved Vejen by), er den nye linjeføring en landskabelig forværring. Men den nye linjeføring vurderes at være bedre end det eksisterende forløb, fordi Knagmøllen og Knagmølle Bro friholdes for visuel påvirkning, se visualisering 9. Eksisterende forhold 36

40 Visualisering 9 Knagmølle Bro, Kongeåen Standpunktet er optaget ved Kongeåen omtrent 500 meter fra nærmeste mast i det eksisterende forløb. Den gamle Knagmølle samt Knagmølle Bro befinder sig i forgrunden, og den eksisterende linjeføring ses henover broen. De eksisterende master fremstår forholdsvis utydelige på fotoet på grund af den hvide himmel. Visualiseringen viser en forskønnelse ved projektets hovedforslag, hvor linjeføringen befinder sig i større afstand fra standpunktet og dermed ikke vil være synlig herfra. Til trods for, at de eksisterende master fremstår forholdsvis utydeligt på fotoet, viser forskønnelsesvisualiseringen en bedre landskabelig situation, hvor Knagmøllen, Knagmølle Bro samt Kongeåen opleves uspoleret i landskabet. Eksisterende forhold. 38

41 Hovedforslag, forskønnelse ved ændret linjeføring. 39

42 Visualisering 10 Afvigelse øst for Gamst Søenge Den eksisterende linjeføring ved Gamst Søenge befinder sig mere end 1,5 km fra standpunktet og ses blot svagt i baggrunden. Hovedforslagets linje går nogenlunde parallelt hermed og er godt 1 km tættere på standpunktet end det eksisterende forløb. Afstanden til nærmeste mast er 600 meter, og linjeføringen fremstår derved tydeligt. Landskabet virker robust overfor tekniske anlæg og den nye linjeføring går uden om vådområdet ved Gamst Søenge. Med hensyntagen til vådområderne vurderes linjeføringen som en bedre landskabelig løsning end det eksisterende forløb til trods for at linjen er mere synlig fra dette standpunkt. Den nye linjeføring lægger sig nærmere Vejen bys industriområder samtidig med at den vil friholde vådområderne for tekniske anlæg. Eksisterende forhold. 40

44 Visualisering 11 Gesten Kirke fra vest Standpunktet er optaget i ca. 1,5 km afstand vest fra Gesten Kirke, hvis tårn ses yderst til højre på fotoet. Den eksisterende linjeføring ses med en enkelt mast og ledningerne går lige henover kirkens tårn. Gesten Å befinder sig bag beplantningen i mellemgrunden, men vådområdet opfattes ikke fra standpunktet. Den alternative linjeføring går tæt på fotostandpunktet, og ses i form af to master på visualiseringen. Hvor den eksisterende linjeførings skala svarer til kirkens skala, er de nye master langt mere markante og dominerer helt i forhold til andre landskabselementer på fotoet. Oplevelsen af kirken og samspillet med ledningerne er forskellig for forslaget, hvor kirken underlægger sig masternes skala og eksisterende forhold, hvor skalaen er den samme og derved roder visuelt sammen. Eksisterende forhold. 42

46 Visualisering 12 Gesten Kirke Ved landevejen fra Gesten ligger Gesten Kirke omkranset af en markant mur af marksten. Standpunktet er optaget, hvor den eksisterende linjeføring ses i størst mulig sammenhæng med kirken. Kun en enkelt mast er synlig, hvor mast nummer to i synsvinklen befinder sig bag kirken. De nye master (hvoraf kun en enkelt ses fra standpunktet) hæver sig højere over muren i forgrunden, og har lidt større påvirkning på kirkeomgivelserne end den eksisterende linjeføring. På grund af den hvide himmel kombineret med det kraftige lys i horisonten, er ledningerne på den eksisterende linjeføring ikke synlige, hvorfor de på visualiseringen er gjort tydelige. Derved virker linjeføringen på visualiseringen mere markant end den eksisterende. Forslaget vurderes reelt set ikke at virke væsentligt mere forringende på kirkeomgivelserne i forhold til eksisterende forhold. Eksisterende forhold. 44

48 Visualisering 13 Hærvejen ved Bække I udkanten af Bække, hvor den gamle Hærvej befinder sig, løber linjeføringen over vejen og fremstår på fotoet med to master. Landskabet er kuperet, og masterne befinder sig på toppen af det bakkede landskab. Afstanden til nærmeste mast er godt 460 meter. Afstanden mellem de to master på visualiseringen er kortere end for den eksisterende linjeføring, hvorved masten længst mod venstre befinder sig tættere på standpunktet og samtidig på en bakketop, hvorved den fremstår mere markant i landskabet. På baggrund heraf virker linjeføringen mere dominerende i landskabet. Eksisterende forhold. 46

50 Visualisering 14 Ved Storebavn Nord for Vorbasse passerer linjeføringen et engareal i en stor bue mellem spredte læhegn og plantager med nåletræer. Landskabet er fladt med lokale lavninger. Sammenlignet med de eksisterende forhold sker der kun en begrænset visuel virkning på området, da masterne følger det landskabelige strøg og ikke virker markant høje. Eksisterende forhold. 48

52 Visualisering 15 Afvigelse ved Frederiksnåde Nord for Vorbasse, på vej mod Skjoldbjerg løber den nuværende linjeføring i et ryddet bælte gennem plantager og læhegn. Rydningen giver et markant landskabeligt spor med kun lave vækster, der står i kontrast til højden på plantagerne. Med tiden vil denne tydelige kontrast, der påvirker den visuelle oplevelse, mindskes i takt med, at skoven gror til. Den nye linjeføring forlægges mod øst for at undgå et fredet område, som i dag passeres af den nuværende linjeføring. Ligesom den nuværende linjeføring, vil den nye linjeføring medføre en rydning af plantagen. Eksisterende forhold 50

54 Visualisering 16 Fokusområde, Hede ved Billund Sydvest for Billund er et mindre hedeområde, som den eksisterende linjeføring bevæger sig tæt op ad mod øst. Landskabet er præget af den bevoksning, der gror i hedeområder (lyng og graner) og er derfor et typisk hedelandskab. Himlen er meget hvid på fotoet, og masterne derved noget svære at se og ledere er helt forsvundet i lyset. På visualiseringen er ledere og master gjort tydeligere, så vurderingen kan tage udgangspunkt i den største synlighed og dermed visuelle påvirkning af landskabet. For hovedforslaget går forløbet hen over heden i tættere afstand på standpunktet med godt 400 meter til den eneste synlige mast på visualiseringen. Hedelandskabet vurderes at blive mere visuelt påvirket i fremtiden end under de eksisterende forhold. Til trods for dette synes hedens karakter med relativ lav bevoksning og dens flade topografi at være robust overfor den nye linjeføring. Eksisterende forhold. 52

56 Visualisering 17 Fokusområde, Hede ved Billund Sydvest for Billund er et mindre hedeområde, som den eksisterende linjeføring bevæger sig tæt op ad mod øst. Landskabet er præget af den bevoksning, der gror i hedeområder (lyng og graner) og er derfor et typisk hedelandskab. Himlen er meget hvid på fotoet, og masterne derved noget svære at se og ledere er helt forsvundet i lyset. På visualiseringen er ledere og master gjort tydeligere, så vurderingen kan tage udgangspunkt i den største synlighed og dermed visuelle påvirkning af landskabet. Det alternative forslag befinder sig i den eksisterende linjeføring med omkring 700 meter til nærmeste mast. Masternes højde i forhold til de eksisterende er noget mere markante, men linjeføringens skala virker umiddelbart til at integrere sig godt i hedelandskabet. Eksisterende forhold. 54

58 Visualisering 18 Fokusområde, Plovslund ved Billund Fra en landevej syd for Billund ses henover et dyrket markareal, hvor heden befinder sig bag. Den eksisterende linjeføring går henover marken nogle få hundrede meter fra standpunktet. Landskabet er typisk slettelandskab med flade marker opdelt af læhegn, hvorved udsynet sjældent er særligt langt. Hovedforslaget går i en linje længere væk fra standpunktet med en afstand på godt 600 meter til den nærmeste mast. Derved ses flere master end for eksisterende forhold. Masterækken går tættere på heden bag hegnet, men da hedens særlige karakter ikke opleves fra dette standpunkt, er der ingen umiddelbart visuel forringelse af landskabets karakter set fra dette standpunkt. Eksisterende forhold. 56

60 Visualisering 19 Fokusområde, Plovslund ved Billund Fra en landevej syd for Billund ses henover et dyrket markareal, hvor heden befinder sig bag. Den eksisterende linjeføring går henover marken nogle få hundrede meter fra standpunktet. Landskabet er typisk slettelandskab med flade marker opdelt af læhegn, hvorved udsynet sjældent er særligt langt. Det alternative forslag befinder sig på samme placering som den eksisterende linjeføring med en afstand på ca. 330 meter til den eneste synlige mast på visualiseringen. Den større skala fornemmes tydeligt, men landskabets karakter virker robust overfor forløbet og dermed vurderes forslaget ikke som landskabeligt forringende i forhold til de eksisterende forhold. Eksisterende forhold. 58

62 Visualisering 20 Fokusområde, Vest for Billund Standpunktet befinder sig umiddelbart vest for Billund, hvor den eksisterende linjeføring løber bag fotostandpunktet. Landskabet er typisk fladt slettelandskab med hegnsbeplantning og skovområder. Skalaen virker robust i forhold til placering af linjeføringen. Hovedforslaget er en linjeføring vest for Billund med 680 meter til den nærmeste mast fra standpunktet. Der ses to master på visualiseringen og linjeføringen virker godt indpasset i landskabet. Eksisterende forhold. 60

64 Visualisering 21 Fokusområde, Vest for Billund Standpunktet befinder sig umiddelbart vest for Billund, hvor den eksisterende linjeføring løber bag fotostandpunktet. Landskabet er typisk fladt slettelandskab med hegnsbeplantning og skovområder. Skalaen virker robust i forhold til placering af linjeføringen. Det alternative forslag løber vest om Billund tæt på standpunktet med blot ca. 150 meter til den eneste synlige mast på visualiseringen. Til trods for den meget dominerende placering af masten i forhold til standpunktet, synes landskabet at være robust, da der ikke ses nogle direkte sårbare landskabelige elementer, som forstyrres af linjeføringen. Eksisterende forhold. 62

65 Alternativt forslag, afvigelse fra eksisterende linjeføring. 63

66 Visualisering 22 Fokusområde, Grene Kirke ved Billund Visualiseringen viser samspillet mellem ledninger og Grene Kirke, hvor den eksisterende linjeføring ses foran kirken og det nye alternative forløb løber bag om. Den eksisterende linjeføring befinder sig omtrent 180 meter fra kirken, mens der er omkring 330 meter mellem kirken og det alternative forslag. I dag fremstår ledningerne hævet over kirken, der således er fri for direkte visuel påvirkning. På visualiseringen ses ledningerne bag kirketårnet og skaber et forstyrrende samspil. En direkte konflikt mellem ledninger og kirken vil dog ligeledes fremgå for den eksisterende linjeføring afhængigt af, hvor man befinder sig på vejen. Masternes skala på visualiseringen lader sig rimelig godt indpasse i landskabet, hvor de eksisterende master er mere dominerende og tager magten fra kirken og de omkringliggende skovgrupper. Hovedforslagets linjeføring ligger så langt væk, at det ikke er synligt fra standpunktet. Eksisterende forhold. 64

68 Visualisering 23 Fokusområde, Grindsted Å ved Billund Standpunktet er optaget ved Grindsted Å, som løber ind mod Billund. Det eksisterende forløb skimtes kun svagt i form af en enkelt mast mellem hegnsbeplantningerne i horisonten. Hovedforslagets linjeføring går i en stor bue vest om Billund og tager dermed hensyn til Grene Kirke, bebyggelsen i Billund samt til den fremtidige byudvikling. Forslaget placeres i en linje henover åløbet på visualiseringen med en afstand på knap 700 meter til nærmeste mast. Linjeføringen virker dominerende i det sårbare landskab præget af vådområdet og bevæger sig desuden tæt på den nærliggende Put & Take sø, men til trods herfor, virker slettelandskabets flade robust overfor linjeføringen. Eksisterende forhold. 66

70 Visualisering 24 Fokusområde, Nord for Grene Kirke ved Billund Det alternative forløb vest om Billund er visualiseret nord for Grene Kirke, hvor den eksisterende linjeføring blot ses i form af ledninger i billedets midte. Der er et par hundrede meter mellem standpunktet og det eksisterende forløb og 850 meter til nærmeste mast på visualiseringen. Ledningerne på den eksisterende linjeføring rammer nøjagtig toppen af kirketårnet, og selve kirken er således visuelt fri af forløbet. På visualiseringen går linjeføringen bag om kirketårnet og skaber et uheldigt samspil. Til trods for, at det nye forløb befinder sig i længere afstand fra kirken, virker forslaget set fra dette standpunkt mere landskabeligt forstyrrende. Hovedforslaget vil ikke være synligt fra dette standpunkt Eksisterende forhold. 68

72 Visualisering 25 Elkær nord for Billund Nord for Billund domineres landskabet omkring Elkær af store markflader afbrudt af rytmiske rækker af læhegn. Fra ejendommen Elkærholm ses mod nord linjeføringen drejende mod nordøst gennem det opdyrkede landskab. Simmelmose skimtes bag anlægget med 950 meter til den forreste mast. Linjeføringens forløb stemmer godt overens med de øvrige retninger i landskabet og masterne synes at passe godt ind skalamæssigt i det langstrakte landskabsrum. Eksisterende forhold. 70

74 Visualisering 26 Omme Å Mellem Grønbjerg og Ringive løber Omme Å som en markant lavning i et ellers fladt landskab. Det er et udpræget græsningsareal med køer og små spredte landejendomme. Fra broen ved Granly og Elkær ses linjeføringen mod nordøst gående på tværs gennem ådalen og ind gennem skoven på Gårddalsbakke. Ledningerne virker meget markante som vandrette elementer, der bryder åløbets bevægelse. Især den centrale mast som står 660 meter væk, virker dominerende da den er markant højere end andre vertikale elementer i ådalen. Eksisterende forhold. 72

76 Visualisering 27 Grønbjerg Et stykke nord for Billund kommer linjeføringen tæt på byen Grønbjerg. Linjeføringen bevæger sig i en svag bue øst om byen over engstrøget ved Elkær Gårde og Gammelby. Fra den sydlige udkant af byen ses anlægget mod syd på en afstand af omtrent 870 meter til nærmeste mast. Landskabet er blandet af småbakkede lavninger og åforløb, og store flader med landbrugsjord. Selvom de nye master ses mere tydeligt end de eksisterende, er de kun delvist synlige over hustage og spredte skovstykker, der støder op til byen. Eksisterende forhold. 74

78 Visualisering 28 Risbanke Over vådområdet ved Risbjerg, ses et særligt landskabeligt element en risbanke, som er en defineret bakkeformation, hvorpå der er opført en landejendom. Bakken fremstår solitært og markant i landskabet, og linjeføringen løber med under 100 meters afstand øst herom. Det nye tracé befinder sig i samme linje som det eksisterende og tager sig mere markant ud end de eksisterende master. Skalaen på masterne spiller op med gruppen af træer på risbanken, hvor de ved eksisterende forhold i højere grad lader sig underlægge. Landskabsoplevelsen af risbanken vurderes som noget påvirket af den nye linjeføring. Bakkens særlige karakter synes alligevel tydelig set fra standpunktet, men det må antages, er der opstår visuel konflikt med ledningerne, når risbanken betragtes fra andre vinkler. Eksisterende forhold. 76

80 Visualisering 29 Gravhøj ved Hesselbjerg Syd for Brande ved grænsen mellem Vejle og Ikast-Brande kommuner ligger Hesselbjerg som en del af en svag højderyg, der gennemskærer det ellers flade landskab. Med en gravhøj i forgrunden ses linjeføringen mod syd med en afstand til nærmeste mast på 320 meter. Linjeføringen går her næsten nord/syd og skærer et af de mange tætte læhegn, der opdeler landbrugsjorden i området. Det er karakteriseret at mange små bakketoppe, hvorfra man har et godt blik ud over landskabet som her, hvor masternes bevæger sig taktfast hen over fladen. Linjeføringen er meget dominerende med dens store skala set i forhold til de afgrænsede landskabsrum som anlægget bevæger sig igennem. Især højden og farven på de nye master er fremtrædende. Eksisterende forhold. 78

82 Visualisering 30 Hovedvejen til Brande Ved hovedvejen til Brande, i det flade slettelandskab, går linjeføringen over vejen. Standpunktet er optaget direkte under ledningerne med kun godt 100 meter til masten i forgrunden. Umiddelbart virker masterne ens i skala, når de betragtes direkte under, hvilket øjensynligt skyldes, at kun den nederste del af den nye mast på visualiseringen er inden for billedrammen. Da selve mastepælen er centreret, skjules rækken af de andre master bag den forreste. Påvirkningen af landskabet synes i dette tilfælde uforandret ved den nye linjeføring. Eksisterende forhold. 80

84 Visualisering 31 Hovedvejen fra Bording Fra hovedvejen ved Bording går vejen ned i en dyb lavning, hvor linjeføringen går henover bakken længere oppe. Fotostandpunktet er optaget nede i lavningen, hvorfra der er udsyn til den del af masterækken, der går mod nordøst. Visualiseringen viser det alternative forslag, som er placeret i den eksisterende linjeføring Afstanden til nærmeste mast på visualiseringen, der er placeret nær vejen, er omkring 470 meter. Landskabets store skala virker robust overfor det lidt større anlæg, og samtidig opstår der ikke direkte konflikt mellem landskabselementer og linjeføringen, da den er placeret højt på bakken. Eksisterende forhold. 82

86 Visualisering 32 Pårup Hede Ved Pårup, øst for Bording og syd for Engesvang stiger landskabet svagt hen over åbne marker mod nord. Landskabet er karakteriseret af store landskabsrum med ensartet dyrkede arealer mellem læhegn. Visualiseringen viser hovedforslaget, hvor linjeføringen føres i en stor bue udenom Bølling Sø, gennem et område hvor der ikke i dag er nogen linjeføring. Mod skovkanten ses kabelovergangsstationen, der markerer overgangen fra luftledning til kabel på hovedforslaget. Masterne virker dominerende på de flade marker og tilfører de meget vandrette landskabsrum en markant lodret skala. Eksisterende forhold. 84

Vis mere